Biblioteksbetænkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biblioteksbetænkningen"

Transkript

1 Biblioteksbetænkningen 1979 AFGIVET AF BIBLIOTEKSKOMMISSIONEN BETÆNKNING NR. 878 KØBENHAVN 1979

2 ISBN J. H. Schultz Ka bet.

3 I Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hovedresumé 7 Kapitel 1. Kultur- og informationspolitik 1.1 Indledning Oprettelsen af Kulturministeriet Protesten mod kunststøtten Ændringer i samfundet Betænkning 517: Det udvidede kulturbegreb Senere kulturpolitiske udtalelser og redegørelser Kulturcenterideer Kulturministerkonferencen i Oslo Nutidig kulturpolitik Principper for kulturpolitikken Informationspolitik Bibliotekerne i samfundet 22 Kapitel 2. Afgrænsning mellem bibliotekstyper 2.1 Bibliotekstyper Udviskning af grænser Forskelle mellem bibliotekstyper Offentlighedskriteriet Resumé af kapitel 2 27 Kapitel 3. Folkebiblioteker 3.1 Indledning Udviklingen under 1964-loven Folkebibliotekerne og det udvidede kulturbegreb Folkebibliotekernes formål Ligelighed Folkebibliotekernes materialer Indkøb Kassation Materialevalgspolitik Folkebibliotekernes service over for enkeltpersoner og grupper Indledning Børnebiblioteksvirksomhed Biblioteksbetjening af unge Biblioteksbetjening af blinde Biblioteksbetjening af andre læsehandicappede Opsøgende biblioteksbetjening Biblioteksaktiviteter på arbejdspladser Biblioteksbetjening af søfarende Biblioteksbetjening af gæstearbejdere Biblioteksbetjening af det tyske mindretal i Sønderjylland 44

4 II 3.6. Folkebibliotekernes opgaver og aktiviteter Informationsvirksomhed Musikbiblioteksvirksomhed Kunstbiblioteksvirksomhed Lokalhistoriske samlinger og arkiver Kulturelle arrangementer Samarbejde med andre initiativtagere Pr-virksomhed De bibliotekariske uddannelser Folkebibliotekernes lokaler Lokalestandardens indflydelse på virksomheden Lovgivning Mødelokaler Folkebibliotekernes administrative struktur Folkebibliotekets tilhørsforhold Folkebibliotekernes styrelse Brugerindflydelse Betjeningsstruktur Det enkelte folkebibliotek Biblioteksmæssigt samarbejde mellem kommuner Centralbiblioteker Hidtidige forhold Centralbiblioteksopgavernes fremtidige udvikling Den fremtidige centralbiblioteksstruktur Status og finansiering Centralbibliotekets styrelse Centralbiblioteksvirksomheden på Bornholm Hovedstadsregionens biblioteksvæsen Udbygningsplanlægning Overordnede instanser for folkebibliotekerne Bibliotekstilsynet Biblioteksrådet Resumé af kapitel 3 68 Kapitel 4. Biblioteksbetjening af kursus- og uddannelsessøgende 4.1 Indledning Skolebibliotekerne i folkeskolen Biblioteksbetjening af andre uddannelsesinstututioner Individuelt uddannelsessøgende Biblioteksorientering Betænkning fra udvalget vedrørende placering af undervisningsmaterialer Resumé af kapitel 4 82 Kapitel 5. Forskningsbibliotekerne 5.1 Tilstand Terminologi Ressortforhold, Typer Fælles styrelse Fælles foranstaltninger Målsætning Behov for central koordinering Landsdækkende system Anskaffelseskoordinering 92

5 III Koordinering af betjeningen Biblioteksteknisk koordinering Fælles budgetbehandling Konklusion Behov for lokal koordinering Fofslag Lokal koordinering Fælles styrelse for forskningsbiblioteker Råd for forskningsbiblioteker Resumé af kapitel Kapitel 6. Bibliotekssamarbejde og fælles institutioner 6.1 Materialevalg og -anskaffelse Koordinering af materialevalg Central materialevalgsservice Materialeanskaffelse og klargøring Katalogisering og klassifikation Standardisering Central katalogisering Fælleskataloger Nationalbibliografien Den danske nationalbibliografi Dansk Bogfortegnelse Styring Øvrige principper for en nyordning Automation Biblioteksdata Forskningsbibliotekerne Samarbejde Depotbiblioteker Folkebibliotekernes Depotbibliotek Depotbibliotek og fællesmagasin for forskningsbibliotekerne Mulige fælles løsninger Lånesamarbejdet Indledning Lånesamarbejdets principper Lånesamarbejdets værktøj og hjælpemidler Låneveje Bibliotekernes Lånecentral Fælles serviceinstitutioner Bibliotekscentralen Indbindingscentralen Styrelse Resumé af kapitel Kapitel 7. Biblioteksdirektorat og bibliotekslov 7.1 Biblioteksdirektorat Ét biblioteksdirektorat Samling af offentlige biblioteker Fælles betjeningsproblemer Fælles anskaffelsesproblemer Fælles publikationer Fælles udviklingsarbejde Fælles konsulentstab 133

6 IV Fælles institutioner Nationalt og internationalt samarbejde Biblioteksdirektoratets struktur Biblioteksråd Bibliotekslov Ressortministerium Institution og bibliotek Institutbiblioteker og hovedbibliotek Konklusion Resumé af kapitel Kapitel 8. Økonomiske og ophavsretlige spørgsmål 8.1 Bibliotekernes finansiering De kommunale biblioteker De statslige biblioteker Fælles rådighedssum De nuværende rådighedssummer Forslag om en fælles rådighedssum Oversigt over tilskudsordninger m. v Forslag om revision af tilskudsordninger efter gældende bibliotekslov Foreslåede bevillinger til fællesformål Gratisprincip Grundregel Samfundsværdi Edb-baseret og traditionel information Betalingsordning Finansiering Former for edb-tjenester Indstilling Ophavsretlige spørgsmål Båndkopier Arkiv for radio- og tv-udsendelser Lydbøger Fotokopier Overspilning af plader til bånd Distribution af film KODA-afgift Resumé af kapitel Kapitel 9. Nordisk biblioteksvæsen. Styrelse og lovgivning 9.1 Finland Island Norge Sverige 164 Kapitel 10. Flertallets udkast til lov om biblioteker 10.1 Lovudkast Kommentarer til lovudkastet De økonomiske konsekvenser af lovudkastet 193 Kapitel 11. Et mindretals udkast til lov om biblioteker 11.1 Lovudkast Bemærkninger til lovudkastet 209

7 v Bilag I. Bilag, der knytter sig direkte til betænkningen Fordelingen af forskningsbibliotekernes udlån 1955/ / Notat af 30. april 1979 fra Bibliotekskommissionens underudvalg om centralbiblioteker vedrørende centralbibliotekernes opgaver Notat af 30. april 1979 fra Bibliotekskommissionens underudvalg om centralbiblioteker vedrørende centralbiblioteksudgifter Skrivelse af 3. april 1979 fra De Storkøbenhavnske Folkebibliotekers Samarbejdsudvalg til Bibliotekskommissionen vedrørende nedlæggelse af Samarbejdsudvalgets dets nuværende form. m. v Skrivelse af 22. marts 1979 fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender til Bibliotekskommissionen vedrørende forslag om ophævelse af folkeskolelovens 17, stk. 2 og Fra Specialudvalg 2's betænkning, bilag II, tabel 3: Sammenligning af institutbibliotekers og hovedbibliotekers bogkøbs og indbindingskonti Bilag til mindretalsudtalelse til kapitel 5.4. (Palle Birkelund og Morten Laursen Vig) Skrivelse af 3. januar 1979 fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender til Bibliotekskommissionen bilagt skrivelse af 14. december 1978 fra Københavns Universitets rektor Morten Lange med en af konsistoriums biblioteksudvalg udarbejdet betænkning vedrørende Københavns Universitets institutbiblioteker Skrivelse med bilag af 19. december 1978 fra rektor ved Århus Universitet Carl F. Wandel vedrørende læreres og studerendes udtalelse om specialudvalg 2's betænkning Notat om kriteriet for forskningsbiblioteker, der overføres til Biblioteksdirektoratet Notat om organisationsmodeller for institutbiblioteker og hovedbiblioteker 260 Bilag II. Brevveksling mellem Ministeriet for Kulturelle Anliggender og Bibliotekskommissionen 262 Bilag III. Fortegnelse over andre henvendelser til kommissionen 366 Register 369

8

9 3 Indledning Indledning Bibliotekskommissionen blev nedsat af kulturminister Niels Matthiasen den 8. januar 1976 med følgende kommissorium: 1. Ministeriet for Kulturelle Anliggender nedsætter en kommission, der som et led i udformningen af en national informationsog bibliotekspolitik skal stille forslag om de ændringer i dansk biblioteksvæsens målsætning og struktur, som er nødvendige for at de offentlige bibliotekers ressourcer både samfundsøkonomisk og kulturpolitisk kan anvendes så hensigtsmæssigt som muligt. 2. Kommissonen skal behandle spørgsmålet om de overordnede organer, som bør indgå i det offentlige biblioteksvæsens struktur, herunder problemerne i forbindelse med den centrale administration af folke- og forskningsbiblioteksvæsenet, jfr. betænkning over forslag til lov om ændring af lov om folkebiblioteker m. v., afgivet 13. juni 1975 af Folketingets Kulturudvalg. 3. Kommissionen skal undersøge, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem de forskellige bibliotekstyper, og hvilke muligheder der er for etablering eller videre udbygning af fælles institutioner. 4. Kommissionen skal drøfte afgrænsningen mellem de forskellige bibliotekstypers virkeområde og opgaver, bl. a. med henblik på alle grene af undervisningssektoren. 5. På grundlag af den indstilling som den særlige arbejdsgruppe, der er nedsat af Kulturministeriet, i 1975 har afgivet i»redegørelse fra kortlægningsgruppen vedrørende forskningsbibliotekernes administrative forhold m. v.«skal kommissionen fremkomme med forslag om forskningsbiblioteksvæsenets fremtidige struktur og styrelse. 6. Kommissionen skal drøfte folkebibliotekernes målsætning og struktur, herunder problemer i forbindelse med en tilskudsomlægning, samt den centrale administration og rådgivning på området. Spørgsmålet om folkebibliotekernes indkøbs- og kassationspolitik må indgå i kommissionsbehandlingen. 7. Kommissionen er bemyndiget til at drøfte andre biblioteksproblemer af faglig strukturel karakter og fremkomme med forslag til deres løsning. Til medlemmer af kommissionen beskikkedes ved nedsættelsen og den 28. januar 1976 Departementschef O. Perch Nielsen (formand). Fhv. minister Dorte Bennedsen. Rigsbibliotekar Palle Birkelund. Viceborgmester Juditthe Boock. Skolebiblioteksinspektør Jørgen Christiansen. Vicestadsbibliotekar Johs. Daugbjerg. Førstebibliotekar Holger Friis. Stadsbibliotekar Henning Gimbel. Afdelingschef Ernst Goldschmidt (udpeget af Undervisningsministeriet). Folketingsmedlem R. Lysholt Hansen. Deltidsbibliotekar Gunnar Knudsen. Borgmester Camma Larsen-Ledet (udpeget af Kommunernes Landsforening). Designeret biblioteksdirektor Kristian Lindbo-Larsen. Borgmester Chr. Nielsen. Borgmester Børge Schmidt. Amtsrådsmedlem Fritz Sevelsted (udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark). Overbibliotekar Karl V. Thomsen. Bibliotekar Birte Thornæs. Kontorchef E. Thrane. Overbibliotekar Morten Laursen Vig. I januar 1978 fritoges Birte Thornæs for hvervet som medlem af kommissionen, og i hendes sted beskikkedes vicestadsbibliotekar Leif Thorsen. I august 1978 fritoges Camma Larsen-Ledet for hvervet som medlem af kommissionen, og i hendes sted beskikkedes rådmand Thorkild Simonsen. Efter sin udnævnelse til undervisningsminister fritoges Dorte Bennedsen i januar 1979 for hvervet som medlem af kommissionen. Sekretærer for kommissionen har været: Ekspeditionssekretær Birgit Skole (leder af hovedsekretariatet)

10 Indledning 4 Kontorchef Pierre Bigandt. Biblioteksinspektør Ole Koch. Bibliotekskonsulent Ingerlise Koefoed. Førstebibliotekar Jacob Thomsen. Efter indstilling fra kommissionen nedsatte ministeren den 26. marts 1976 tillige otte specialudvalg med følgende kommissorier: Specialudvalg 1 : Udvalget har til opgave at udarbejde forslag til organisering af det fremtidige lånesamarbejde mellem forskellige bibliotekstyper med særligt henblik på deres benytteres differentierede behov og forandringerne heri og skal herved tage hensyn til det foreliggende forslag om oprettelse af en lånecentral til afløsning af Bibliotekernes Oplysningskontor. Det skal vurdere overcentralfunktionen (Statsbiblioteket) og folkebibliotekernes og andre bibliotekers behov for regionale materialeforsyningskilder (f. eks. centralbibliotekernes, universitetsbibliotekernes og amtscentralernes forsyningsopgaver). Det skal undersøge Landscentralens opgaver og muligheder i lånesamarbejdet (film, radio- og TVudsendelser). Det skal undersøge Depotbibliotekets opgaver i lånesamabejdet. Det skal vurdere de konsekvenser, en samlet edbregistrering vil få for lånesamarbejdet. Specialudvalg 2: Med udgangspunkt i»redegørelse fra kortlægningsgruppen vedrørende forskningsbibliotekernes administrative forhold m. v.«skal udvalget udarbejde forslag til forskningsbibliotekernes fremtidige struktur og styrelse. Udvalget skal i sit arbejde gå ud fra, at forskningsbibliotekerne har til opgave at gøre bøger, tidsskrifter og andet informations- og dokumentationsmateriale tilgængeligt for videnskabelige medarbejdere og studerende ved de højere og andre videregående uddannelsesinstitutioner, videnskabelige medarbejdere ved andre offentlige forskningsinstitutioner, den private sektors medarbejdere beskæftiget med forskning og udviklingsarbejde, lånere som gennem folkebibliotekerne søger speciallitteratur og individuelle lånere i øvrigt. En væsentlig opgave må desuden være at udøve en informations- og dokumentationsfunktion over for forskningsbibliotekernes brugere. Ved udarbejdelse af forslag om forskningsbibliotekernes fremtidige struktur og styrelse skal udvalget overveje, hvorledes den centrale administration af forskningsbiblioteksvæsenet bør organiseres, således at der under hensyn til de ovennævnte opgaver kan foretages en koordineret behandling af forskningsbibliotekernes budgetter, en prioritering af forskningsbibliotekernes opgaver og en ressourcetildeling, der er samordnet med de tilstræbte forsknings- og uddannelsespolitiske mål. I den forbindelse skal udvalget endvidere overveje principperne for oprettelse og drift af de højere uddannelsesinstitutioners institutbiblioteker samt andre institutioners biblioteker og deres indpasning i et samlet forskningsbibliotekssystem. Specialudvalg 3: Udvalget har til opgave at vurdere nødvendigheden af en mere formaliseret opgavefordeling og koordinering mellem forskningsbiblioteker, folkebiblioteker, amtscentraler for undervisningsmidler og biblioteker inden for alle grene af undervisningssektoren, i særdeleshed med henblik på at tilvejebringe en tilfredsstillende biblioteksbetjening af alle benyttergrupper inden for undervisningssektoren. Specialudvalg 4: Udvalget skal have til opgave at undersøge mulighederne for og ønskeligheden af en videre udbygning af fælles institutioner og foranstaltninger, så at disse tilsammen tilgodeser alle bibliotekstypers behov for fælles servicefunktioner. Det skal vurdere Bibliotekscentralens og Indbindingscentralens forhold til Landscentralen for Undervisningsmidler, det skal vurdere samarbejdsmuligheder mellem Biblioteksdata og forskningsbibliotekerne. Det skal vurdere Folkebibliotekernes Depotbiblioteks fremtidige virksomhed, herunder folkebibliotekernes kassationspolitik, samt undersøge muligheden for at udbygge Depotbiblioteket til et fælles depotbibliotek for folke- og forskningsbiblioteker, eventuelt etablere flere depotbiblioteker rundt i landet. Det skal endelig undersøge mulighederne for en bredere styring af det nationalbibliografiske apparat.

11 5 Indledning Specialudvalg 5: Udvalget skal undersøge folkebibliotekernes struktur, såvel den administrative struktur (de administrative enheder, samarbejdsordninger) som betjeningsstrukturen (specielt spørgsmålet om decentralisering). Udvalget skal også beskæftige sig med spørgsmålet om serviceniveauet sammenholdt med de bevillingsmæssige muligheder. Specialudvalg 6: Udvalget skal drøfte folkebibliotekernes målsætning og folkebibliotekernes opgaver over for børn og voksne, herunder deres opgaver over for grupper af befolkningen med behov for særlig biblioteksbetjening (f. eks. uddannelsessøgende og handicappede) og forpligtelserne over for informationsformidlingen. I forbindelse hermed skal udvalget drøfte materialevalgspolitikken og de lokaler og materialer, som folkebibliotekerne for at opfylde deres formål må råde over i de forskellige former for formidling. Endvidere skal udvalget drøfte folkebibliotekernes rolle i det lokale kulturelle liv. Specialudvalg 6 afgiver først rapport til Bibliotekskommissionen efter at have drøftet rapporten fra specialudvalg 3. Specialudvalg 7: Udvalget skal undersøge folkebibliotekernes ressourceanvendelse samt deres arbejdsmetoder og -præstationer. Udvalget skal undersøge, om der gennem en øget benyttelse af central service eller gennem ændringer i den lokale organisation kan opnås yderligere rationaliserings- og driftsøkonomiske fordele for det enkelte biblioteksvæsens serviceniveau. Udvalget skal endvidere overveje, om det vil være en fordel at harmonisere disse funktioner i folkebibliotekerne med de tilsvarende funktioner i forskningsbibliotekerne. Det forudsættes, at udvalgets vurderinger og forslag fremsættes i fælleskab med specialudvalg 8. Specialudvalg 8: Udvalget skal undersøge forskningsbibliotekernes ressourceanvendelse samt deres arbejdsmetoder og -præstationer sammenholdt med serviceniveau. Udvalget skal undersøge, om der gennem en øget benyttelse af centrale serviceforanstaltninger kan opnås yderligere rationaliseringsmæssige og driftsøkonomiske fordele. Endelig skal udvalget - eventuelt i samarbejde med andre specialudvalg under kommissionen - overveje de fremtidige organisatoriske rammer for harmonisering og standardisering af katalogisering, klassificering, indbinding, bogpleje, indkøb, international udveksling og andre biblioteksfunktioner. Udvalget skal endvidere overveje, om det vil være en fordel at harmonisere disse funktioner i forskningsbibliotekerne med de tilsvarende funktioner i folkebibliotekerne. Det forudsættes, at udvalgets vurderinger og forslag fremsættes i fællesskab med specialudvalg 7. I specialudvalgene var en lang række institutioner, organisationer og styrelser m. v. repræsenteret med medlemmer, som var udpeget efter indstilling fra de pågældende. Specialudvalgene afgav i løbet af 1978 hver sin betænkning. Disse betænkninger - og den debat de har givet anledning til efter deres fremkomst - har udgjort den væsentligste del af grundlaget for kommissionens forhandlinger og overvejelser. Kommissionen har selv nedsat to underudvalg. I april 1978 anmodede man således Jørgen Christiansen, Johs. Daugbjerg og Børge Schmidt om at udarbejde et oplæg om det storkøbenhavnske biblioteksspørgsmål, og endvidere anmodede kommissionen i januar 1979 et underudvalg under Henning Gimbels ledelse om at udarbejde et oplæg vedrørende centralbibliotekernes opgaver, styrelse og finansiering. Medlemmer af dette underudvalg var i øvrigt R. Lysholt Hansen, biblioteksinspektør V. Klingberg-Nielsen, Fritz Sevelsted, Thorkild Simonsen, stadsbibliotekar Carsten Tofte, kontorchef Niels Arthur Hansen fra Amtsrådsforeningen i Danmark og fuldmægtig Hans Sylvest fra Kommunernes Landsforening. Som sekretær for dette underudvalg fungerede bibliotekskonsulent Jan Østergaard Bertelsen. Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet har på adskillige områder bistået kommissionen med undersøgelser og oplysninger til brug for arbejdet. Kommissionen har afholdt 22 møder, hvoraf flere af to eller tre dages varighed.

12 Indledning 6 Herudover har kommissionens medlemmer den 29. marts 1979 deltaget i en høring, til hvilken der blandt andet var indbudt repræsentanter for samtlige de institutioner, organisationer og styrelser m. v., der havde været repræsenteret i specialudvalgene. De indbudte fik lejlighed til at udtale sig om et inden høringen udarbejdet udkast til kapitel 1-9 i kommissionens betænkning. Fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender har kommissionen modtaget en række forespørgsler og henstillinger. Disse findes alle - sammen med de af kommissionen afgivne svar - optrykt som bilag til betænkningen. Andre henvendelser til kommssionen er opført i den oversigt, der ledsager betænkningen. I det omfang disse henvendelser knytter sig direkte til betænkningen, er de tillige optrykt som bilag. København, den 22. juni Palle Birkelund Juditthe Boock Jørgen Christiansen Johs. Daugbjerg Holger Friis Henning Gimbel Ernst Goldschmidt R. Lysholt Hansen Gunnar Knudsen Kr. Lindbo-Larsen Chr. Nielsen O. Perch Nielsen Børge Schmidt Fritz Sevelsted Thorkild Simonsen Karl V. Thomsen Leif Thorsen E. Thrane Morten Laursen Vig Pierre Bigandt. Ole Koch. Ingerlise Koefoed. Birgit Skole. Jacob Thomsen

13 7 Hovedresumé Hovedresumé Indledning Bibliotekskommissionen blev nedsat af ministeren for kulturelle anliggender Efter indstilling fra kommissionen nedsatte ministeren samme år 8 specialudvalg, der i 1978 afgav betænkninger, som har udgjort et væsentligt grundlag for kommissionens forhandlinger og overvejelser. Bibliotekskommissionen har taget sit udgangspunkt i en helhedsbetragtning af dansk biblioteksvæsen som led i en national informations- og bibliotekspolitik. Ud fra samfundsøkonomiske og kulturpolitiske hensyn har det været Bibliotekskommissionens mål at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de offentlige bibliotekers ressourcer. Det offentlige biblioteksvæsen Bibliotekslov For at sikre koordineringen og gennemførelsen af fællesforanstaltninger i det offentlige biblioteksvæsen stiller Bibliotekskommissionen forslag om en bibliotekslov for alle offentlige biblioteker. Dette betyder, at en dansk bibliotekslov for første gang ikke blot omfatter folkebibliotekerne, men tillige indeholder bestemmelser for de offentlige forskningsbiblioteker. Biblioteksloven understreger, at bibliotekerne udgør en helhed, og loven indeholder fælles formålsbestemmelser for hele det offentlige biblioteksvæsen og angiver desuden de særlige opgaver, der påhviler henholdsvis folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Biblioteksdirektorat Ud fra det helhedssynspunkt, Bibliotekskommissionen har anlagt på biblioteksvæsenet, stiller kommissionen forslag om, at der ved biblioteksloven oprettes et biblioteksdirektorat under Ministeriet for Kulturelle Anliggender for både folkebiblioteker og forskningsbiblioteker 1 ). Biblioteksdirektoratet skal varetage opgaver, der er af fælles karakter for alle folkebiblioteker eller for alle offentligt finansierede eller støttede forskningsbiblioteker. Direktoratet skal tillige varetage opgaver, der er fælles for de to bibliotekssektorer, herunder fælles udviklingsarbejde, ikke mindst på edb-området, standardiserings- og rationaliseringsforanstaltninger, udarbejdelse af generelle regler om betjening og anskaffelse, udgivelse af fælles publikationer, drift af fælles institutioner og officiel deltagelse i internationalt bibliotekssamarbejde. Endvidere skal Biblioteksdirektoratet videreføre de opgaver, som Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet hidtil har varetaget over for henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker, behandle budgetforslag fra de forskningsbiblioteker, der hører under direktoratet, samt yde faglig rådgivning og anden bistand til biblioteker og offentlige myndigheder. For at Biblioteksdirektoratet kan foretage en koordineret behandling af forskningsbibli- ') Mindretal I Et mindretal på 3 medlemmer finder ikke, at fællesskabet mellem folkebiblioteker og forskningsbiblioteker kan begrunde oprettelse af et fælles biblioteksdirektorat, i særdeleshed ikke når dette vil medføre organisatorisk og ressortmæssig løsrivelse fra de uddannelsesinstitutioner, som de fleste forskningsbiblioteker betjener. Mindretallet foreslår oprettet en særskilt forskningsbiblioteksstyrelse under Undervisningsministeriet med et rådgivende forskningsbiblioteksråd og en fællesrepræsentation for danske forskningsbiblioteker. Mindretal 2 Et andet mindretal på 2 medlemmer finder ikke, at der på nuværende tidspunkt bør oprettes et fælles direktorat, men foreslår to direktorater for henholdsvis folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, begge placeret under Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Mindretallet foreslår, at biblioteksrådet for henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker får besluttende kompetence i forhold til direktoraterne. Desuden foreslår mindretallet en fællesrepræsentation for danske forskningsbiblioteker samt et fællesråd for folke- og forskningsbiblioteker.

14 Hovedresumé. 8 otekernes budgetter og en samlet prioritering af deres opgaver, foreslås en række offentlige universitets- og hovedfagbiblioteker med selvstændige finanslovkonti overflyttet til Biblioteksdirektoratet sammen med Det Kongelige Bibliotek, Odense Universitetsbibliotek, Statsbiblioteket, Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling samt Danmarks Pædagogiske Bibliotek, der alle i forvejen har egne finanslovskonti. Biblioteksråd I tilknytning til Biblioteksdirektoratet oprettes et bredt sammensat rådgivende organ, Biblioteksrådet. Fælles rådighedssum Der foreslås oprettet en rådighedssum til løsning af biblioteksvæsenets fælles opgaver og af fællesopgaver for enten folkebibliotekerne eller forskningsbibliotekerne. Rådighedssummen foreslås som en statsbevilling, der svarer til 1 procent af bibliotekernes udgifter 2 ). De hidtidige rådighedssummer ophæves og bevillinger til visse permanente virksomheder optages på finansloven. Den fælles rådighedssum fordeles af ministeren efter indstilling fra et fordelingsudvalg. Nationalbibliografi I samarbejde med et nationalbibliografisk råd skal Biblioteksdirektoratet administrere en statsbevilling til udarbejdelse og udgivelse af nationalbibliografien, som består af en række forskellige publikationer. Direktoratet skal sikre publicering af den samlede nationalbibliografi og tage initiativ til bibliografisk dækning på områder, hvor en registrering mangler. 3 ). Lånesamarbejde Biblioteksdirektoratet skal varetage centrale opgaver indenfor lånesamarbejdet mellem alle biblioteker, der finansieres af det offentlige. Lånesamarbejdet styrkes ved oprettelse af Bibliotekernes Lånecentral til lokalisering af eftersøgte bøger, formidling af internationale låneaftaler, varetagelse af låneforbindelsen med udlandet, udarbejdelse af praktiske hjælpemidler og central vejledning i alle spørgsmål om bibliotekernes indbyrdes lånevirksomhed. Folkebibliotekerne bør søge bøger fremskaffet fra andre biblioteker uden kvalitetsvurdering, når bøgerne kan findes ad de normale låneveje. 4 ) Heltidsbiblioteker skal kunne sende lokaliserede bestillinger direkte til det långivende bibliotek, medmindre der er mulighed for, at materialet er anskaffet af centralbiblioteket. Folkebibliotekernes formidling af lån fra amtscentraler bør i princippet omfatte alt udlånsmateriale, der er registreret som enkelttitler, og finde sted igennem centralbibliotekerne. Statsbibliotekets funktion som overcentral bør fremgå af loven. Funktionen bør videreføres og udvides til at omfatte hele landet. Den del af uddannelsessektorens biblioteker, hvis forpligtelse udelukkende gælder en uddannelsesinstitution, f. eks. institutbiblioteker på de højere uddannelsesinstitutioner, bør være forpligtet til udlån gennem andre biblioteker, når det gælder materiale, som ikke er anskaffet i de fuldt offentlige biblioteker. Gratisprincippet Det må være en grundregel i dansk biblioteksvæsen, at der ikke tages betaling for benyttelse af biblioteker. En gruppe medlemmer mener, at dette princip undtagelsesfrit kan gennemføres også for de edb-baserede dokumentationstjenester, hvor biblioteker skal betale afgifter for benyttelsen. Et medlem finder, at det udelukkende kan være tilladt bibliotekerne at opkræve betaling for løbende litteraturovervågning (sditjenester). En tredje gruppe mener, at en generel forpligtelse for bibliotekerne til aldrig at opkræve betaling ville føre til urimeligheder, at der 2 ) Et mindretal (3 medlemmer) kan ikke tiltræde, at der på finansloven søges bevilget en rådighedssum til løsning af folkebibliotekernes og forskningsbibliotekernes fælles opgaver. 3 ) Et mindretal (1 medlem) mener, at de nationalbibliografiske produkter skal tilbydes alle offentlige biblioteker vederlagsfrit. ') Et mindretal (1 medlem) mener, at biblioteker, som af kvalitetsgrunde har afvist at anskaffe en bestemt titel, ikke bør være forpligtet til at bestille denne titel fra andre biblioteker.

15 9 Hovedresumé ikke kan trækkes en skarp grænse mellem sdi-søgninger og; andre edb-søgninger, og at en refusion af særlige afgifter i visse nærmere bestemte tilfælde må kunne pålægges låneren. Ophavsret Det henstilles, at bibliotekernes ønsker om brugernes udvidede adgang til båndkopier af radio- og TV-udsendelser i videst muligt omfang imødekommes ved revision af ophavsretslovens 17. Bibliotekernes adgang til fotokopiering foreslås udvidet ved en ændring af gældende anordning. En ret for bibliotekerne til at overspille plader til bånd bør søges tilvejebragt ved aftale eller lovbestemt tvangslicens. Folkebiblioteker Finansiering Det er Bibliotekskommissionens opfattelse, at statsrefusionen til folkebiblioteksvirksomheden har haft afgørende betydning for folkebibliotekernes hidtidige opbygning og for udviklingen hen imod en ligelig og ensartet biblioteksbetjening. Denne udvikling er imidlertid ikke afsluttet, og der er stadig betydelige forskelle på det biblioteksmæssige grundniveau i kommuner af samme størrelse og karakter. Bibliotekskommissionen anbefaler derfor, at overgangen til bloktilskud udskydes i 5 år fra den nye bibliotekslovs ikrafttræden, og at statens refusion af folkebibliotekernes driftsudgifter opretholdes i denne periode. 5 ) Struktur og styrelse Folkebibliotekerne bør fortsat være primærkommunale institutioner. Hver kommune bør være forpligtet til alene eller i samarbejde med en anden kommune (andre kommuner) at drive et folkebibliotek. Samarbejdet behøver ikke som hidtil at omfatte hele kommuner, men bestemmelsen om delvist samarbejde bør udformes som en dispensationsordning, således at den ikke ændrer definitionen af kommunen som bibliotekets virkeområde. Under forudsætning af, at biblioteksloven træder i kraft den 1. januar 1981, foreslår Bibliotekskommissionen, at alle folkebiblioteker fra 1. januar 1983 skal ledes af faguddannet heltidsansat bibliotekar. Deltidsbibliotekarernes fremtidige forhold foreslås ordnet ved aftale mellem de berørte parter, men ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelserne herom. Det er forudsat, at Danmarks Biblioteksskoles pligt til at uddanne deltidsbibliotekarer bortfalder, og at ansættelsen af deltidsbibliotekarer ophører ved lovens ikrafttræden. Ifølge bestemmelser om kommunernes styrelse henføres folkebiblioteket under et stående udvalgs forretningsområde, oftest under det kulturelle udvalg, som i de fleste kommuner omfatter både undervisnings- og kultursektoren. Bibliotekskommissionen anbefaler, at kommuner over en vis størrelse nedsætter et særligt kulturelt udvalg, omfattende folkebibliotek og andre kommunale kulturinstitutioner, og et særligt skoleudvalg, omfattende folkeskolen og andre kommunale uddannelsesinstitutioner. Bibliotekskommissionen anbefaler, at folkebiblioteket får stilling som selvstændig forvaltningsgren. Den ledende bibliotekar bør deltage i møder i det stående udvalg, repræsentanter for bibliotekspersonalet bør kunne deltage i møderne, når der er behov for deres særlige sagkundskab. Centralbibliotekerne Bibliotekskommissionen anbefaler, at der fortsat skal være et centralbibliotek for hvert amt. Centralbiblioteket skal som hidtil fungere som folkebibliotek for hjemstedskommunen og som centralbibliotek for amtets folkebiblioteker. Centralbiblioteket bør virke som overbygning på de enkelte folkebibliotekers materialesamlinger, det bør bidrage til koordineringen af biblioteksarbejdet i centralbiblioteksområdet, herunder (sammen med amtscentralen) til koordineringen mellem folkebibliotekerne og undervisningssektorens biblioteker, det bør bistå de enkelte folkebiblioteker m.h.t. materialeanskaffelse, fysisk planlægning m. v. Centralbiblioteket bør desuden 5 ) Et mindretal (3 medlemmer) er af den opfattelse, at den nuværende refusionsordning har mistet sin betydning, og har ingen betænkelighed ved overgangen til bloktilskud. Tilskudsomlægningen bør efter mindretallets indstilling gennemføres samtidig med, at den nye bibliotekslov træder i kraft.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Telefon: 66 10 26 42 - Fax: 66 10 26 32 - E-mail: mail@mulerne-gym.dk - www.mulerne-gym.dk Odense den 12.3.2014 Vedtægt for Mulernes Legatskole Kapitel

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium.

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Ringkjøbing Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Ringkøbing-Skjern kommune,

Læs mere

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Espergærde Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Helsingør Kommune,

Læs mere

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordvestsjællands HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Holbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Middelfart Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Middelfart kommune,

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Vedtægt for Haderslev Katedralskole Vedtægt for Haderslev Katedralskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Haderslev Katedralskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Haderslev Kommune, Region

Læs mere

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægter for Randers HF & VUC Vedtægter for Randers HF & VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Randers HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Randers Kommune og Region Midtjylland

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. undervisningsmiddelcentre

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. undervisningsmiddelcentre STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. undervisningsmiddelcentre 1. De nuværende undervisningsmiddelcentres varetagelse af opgaven

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Vedtægt for VUC Roskilde

Vedtægt for VUC Roskilde Vedtægt for VUC Roskilde Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Roskilde er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Roskilde Kommune, Region Sjælland, og omfattet

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Kolding HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Kolding HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 Vedtægt for den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 12 Vedtægt for Den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

REVISION AF BIBLIOTEKSLOVEN

REVISION AF BIBLIOTEKSLOVEN BETÆNKNING OM REVISION AF BIBLIOTEKSLOVEN BETÆNKNING NR. 607 1971 SCHULTZ BOGTRYKKERI. KØBENHAVN Indholdsoversigt 1 Forord 7 2 Indledning 11 3 Statstilskud 13 3.1 Oversigt 13 3.2 Refusionsordningen 13

Læs mere

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Aftalegrundlag I henhold til biblioteksloven 6, stk 2 afholdes udgifter til biblioteksbetjening af statslige

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsuddannelsescenter Syd

Vedtægt for Erhvervsuddannelsescenter Syd Vedtægt for Erhvervsuddannelsescenter Syd Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsuddannelsescenter Syd (i det følgende benævnt EUC Syd) er en selvejende institution med hjemsted i Sønderborg Kommune,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vedtægt for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle gældende til 30. april 2014

Vedtægt for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle gældende til 30. april 2014 Vedtægt for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle gældende til 30. april 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er en selvejende institution med hjemsted i Odense

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Vedtægt for Aalborg Handelsskole

Vedtægt for Aalborg Handelsskole Vedtægt for Aalborg Handelsskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Aalborg Handelsskole er en selvejende institution med hjemsted i Aalborg Kommune, Region Nordjylland, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium

Vedtægter for Den selvejende institution Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium Vedtægter for Den selvejende institution Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium er en selvejende institution med

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk

Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq og Niuernermik

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt Gentofte Bibliotekerne Centralbibliotek for København Amt Virksomhedsregnskab for år 2000 1 Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2000 Indledning Gentofte bibliotekerne varetager

Læs mere

Vedtægt for Grindsted Landbrugsskole

Vedtægt for Grindsted Landbrugsskole Vedtægt for Grindsted Landbrugsskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål. 1. Grindsted Landbrugsskole er en selvejende institution med hjemsted i Billund Kommune, Region Syddanmark, og omfattet af lov

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom Erhvervsudvalget (2. samling) L 156 - Bilag 13 Offentligt Til lovforslag nr. L 156 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. juni 2005 4. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere