Biblioteksbetænkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biblioteksbetænkningen"

Transkript

1 Biblioteksbetænkningen 1979 AFGIVET AF BIBLIOTEKSKOMMISSIONEN BETÆNKNING NR. 878 KØBENHAVN 1979

2 ISBN J. H. Schultz Ka bet.

3 I Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hovedresumé 7 Kapitel 1. Kultur- og informationspolitik 1.1 Indledning Oprettelsen af Kulturministeriet Protesten mod kunststøtten Ændringer i samfundet Betænkning 517: Det udvidede kulturbegreb Senere kulturpolitiske udtalelser og redegørelser Kulturcenterideer Kulturministerkonferencen i Oslo Nutidig kulturpolitik Principper for kulturpolitikken Informationspolitik Bibliotekerne i samfundet 22 Kapitel 2. Afgrænsning mellem bibliotekstyper 2.1 Bibliotekstyper Udviskning af grænser Forskelle mellem bibliotekstyper Offentlighedskriteriet Resumé af kapitel 2 27 Kapitel 3. Folkebiblioteker 3.1 Indledning Udviklingen under 1964-loven Folkebibliotekerne og det udvidede kulturbegreb Folkebibliotekernes formål Ligelighed Folkebibliotekernes materialer Indkøb Kassation Materialevalgspolitik Folkebibliotekernes service over for enkeltpersoner og grupper Indledning Børnebiblioteksvirksomhed Biblioteksbetjening af unge Biblioteksbetjening af blinde Biblioteksbetjening af andre læsehandicappede Opsøgende biblioteksbetjening Biblioteksaktiviteter på arbejdspladser Biblioteksbetjening af søfarende Biblioteksbetjening af gæstearbejdere Biblioteksbetjening af det tyske mindretal i Sønderjylland 44

4 II 3.6. Folkebibliotekernes opgaver og aktiviteter Informationsvirksomhed Musikbiblioteksvirksomhed Kunstbiblioteksvirksomhed Lokalhistoriske samlinger og arkiver Kulturelle arrangementer Samarbejde med andre initiativtagere Pr-virksomhed De bibliotekariske uddannelser Folkebibliotekernes lokaler Lokalestandardens indflydelse på virksomheden Lovgivning Mødelokaler Folkebibliotekernes administrative struktur Folkebibliotekets tilhørsforhold Folkebibliotekernes styrelse Brugerindflydelse Betjeningsstruktur Det enkelte folkebibliotek Biblioteksmæssigt samarbejde mellem kommuner Centralbiblioteker Hidtidige forhold Centralbiblioteksopgavernes fremtidige udvikling Den fremtidige centralbiblioteksstruktur Status og finansiering Centralbibliotekets styrelse Centralbiblioteksvirksomheden på Bornholm Hovedstadsregionens biblioteksvæsen Udbygningsplanlægning Overordnede instanser for folkebibliotekerne Bibliotekstilsynet Biblioteksrådet Resumé af kapitel 3 68 Kapitel 4. Biblioteksbetjening af kursus- og uddannelsessøgende 4.1 Indledning Skolebibliotekerne i folkeskolen Biblioteksbetjening af andre uddannelsesinstututioner Individuelt uddannelsessøgende Biblioteksorientering Betænkning fra udvalget vedrørende placering af undervisningsmaterialer Resumé af kapitel 4 82 Kapitel 5. Forskningsbibliotekerne 5.1 Tilstand Terminologi Ressortforhold, Typer Fælles styrelse Fælles foranstaltninger Målsætning Behov for central koordinering Landsdækkende system Anskaffelseskoordinering 92

5 III Koordinering af betjeningen Biblioteksteknisk koordinering Fælles budgetbehandling Konklusion Behov for lokal koordinering Fofslag Lokal koordinering Fælles styrelse for forskningsbiblioteker Råd for forskningsbiblioteker Resumé af kapitel Kapitel 6. Bibliotekssamarbejde og fælles institutioner 6.1 Materialevalg og -anskaffelse Koordinering af materialevalg Central materialevalgsservice Materialeanskaffelse og klargøring Katalogisering og klassifikation Standardisering Central katalogisering Fælleskataloger Nationalbibliografien Den danske nationalbibliografi Dansk Bogfortegnelse Styring Øvrige principper for en nyordning Automation Biblioteksdata Forskningsbibliotekerne Samarbejde Depotbiblioteker Folkebibliotekernes Depotbibliotek Depotbibliotek og fællesmagasin for forskningsbibliotekerne Mulige fælles løsninger Lånesamarbejdet Indledning Lånesamarbejdets principper Lånesamarbejdets værktøj og hjælpemidler Låneveje Bibliotekernes Lånecentral Fælles serviceinstitutioner Bibliotekscentralen Indbindingscentralen Styrelse Resumé af kapitel Kapitel 7. Biblioteksdirektorat og bibliotekslov 7.1 Biblioteksdirektorat Ét biblioteksdirektorat Samling af offentlige biblioteker Fælles betjeningsproblemer Fælles anskaffelsesproblemer Fælles publikationer Fælles udviklingsarbejde Fælles konsulentstab 133

6 IV Fælles institutioner Nationalt og internationalt samarbejde Biblioteksdirektoratets struktur Biblioteksråd Bibliotekslov Ressortministerium Institution og bibliotek Institutbiblioteker og hovedbibliotek Konklusion Resumé af kapitel Kapitel 8. Økonomiske og ophavsretlige spørgsmål 8.1 Bibliotekernes finansiering De kommunale biblioteker De statslige biblioteker Fælles rådighedssum De nuværende rådighedssummer Forslag om en fælles rådighedssum Oversigt over tilskudsordninger m. v Forslag om revision af tilskudsordninger efter gældende bibliotekslov Foreslåede bevillinger til fællesformål Gratisprincip Grundregel Samfundsværdi Edb-baseret og traditionel information Betalingsordning Finansiering Former for edb-tjenester Indstilling Ophavsretlige spørgsmål Båndkopier Arkiv for radio- og tv-udsendelser Lydbøger Fotokopier Overspilning af plader til bånd Distribution af film KODA-afgift Resumé af kapitel Kapitel 9. Nordisk biblioteksvæsen. Styrelse og lovgivning 9.1 Finland Island Norge Sverige 164 Kapitel 10. Flertallets udkast til lov om biblioteker 10.1 Lovudkast Kommentarer til lovudkastet De økonomiske konsekvenser af lovudkastet 193 Kapitel 11. Et mindretals udkast til lov om biblioteker 11.1 Lovudkast Bemærkninger til lovudkastet 209

7 v Bilag I. Bilag, der knytter sig direkte til betænkningen Fordelingen af forskningsbibliotekernes udlån 1955/ / Notat af 30. april 1979 fra Bibliotekskommissionens underudvalg om centralbiblioteker vedrørende centralbibliotekernes opgaver Notat af 30. april 1979 fra Bibliotekskommissionens underudvalg om centralbiblioteker vedrørende centralbiblioteksudgifter Skrivelse af 3. april 1979 fra De Storkøbenhavnske Folkebibliotekers Samarbejdsudvalg til Bibliotekskommissionen vedrørende nedlæggelse af Samarbejdsudvalgets dets nuværende form. m. v Skrivelse af 22. marts 1979 fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender til Bibliotekskommissionen vedrørende forslag om ophævelse af folkeskolelovens 17, stk. 2 og Fra Specialudvalg 2's betænkning, bilag II, tabel 3: Sammenligning af institutbibliotekers og hovedbibliotekers bogkøbs og indbindingskonti Bilag til mindretalsudtalelse til kapitel 5.4. (Palle Birkelund og Morten Laursen Vig) Skrivelse af 3. januar 1979 fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender til Bibliotekskommissionen bilagt skrivelse af 14. december 1978 fra Københavns Universitets rektor Morten Lange med en af konsistoriums biblioteksudvalg udarbejdet betænkning vedrørende Københavns Universitets institutbiblioteker Skrivelse med bilag af 19. december 1978 fra rektor ved Århus Universitet Carl F. Wandel vedrørende læreres og studerendes udtalelse om specialudvalg 2's betænkning Notat om kriteriet for forskningsbiblioteker, der overføres til Biblioteksdirektoratet Notat om organisationsmodeller for institutbiblioteker og hovedbiblioteker 260 Bilag II. Brevveksling mellem Ministeriet for Kulturelle Anliggender og Bibliotekskommissionen 262 Bilag III. Fortegnelse over andre henvendelser til kommissionen 366 Register 369

8

9 3 Indledning Indledning Bibliotekskommissionen blev nedsat af kulturminister Niels Matthiasen den 8. januar 1976 med følgende kommissorium: 1. Ministeriet for Kulturelle Anliggender nedsætter en kommission, der som et led i udformningen af en national informationsog bibliotekspolitik skal stille forslag om de ændringer i dansk biblioteksvæsens målsætning og struktur, som er nødvendige for at de offentlige bibliotekers ressourcer både samfundsøkonomisk og kulturpolitisk kan anvendes så hensigtsmæssigt som muligt. 2. Kommissonen skal behandle spørgsmålet om de overordnede organer, som bør indgå i det offentlige biblioteksvæsens struktur, herunder problemerne i forbindelse med den centrale administration af folke- og forskningsbiblioteksvæsenet, jfr. betænkning over forslag til lov om ændring af lov om folkebiblioteker m. v., afgivet 13. juni 1975 af Folketingets Kulturudvalg. 3. Kommissionen skal undersøge, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem de forskellige bibliotekstyper, og hvilke muligheder der er for etablering eller videre udbygning af fælles institutioner. 4. Kommissionen skal drøfte afgrænsningen mellem de forskellige bibliotekstypers virkeområde og opgaver, bl. a. med henblik på alle grene af undervisningssektoren. 5. På grundlag af den indstilling som den særlige arbejdsgruppe, der er nedsat af Kulturministeriet, i 1975 har afgivet i»redegørelse fra kortlægningsgruppen vedrørende forskningsbibliotekernes administrative forhold m. v.«skal kommissionen fremkomme med forslag om forskningsbiblioteksvæsenets fremtidige struktur og styrelse. 6. Kommissionen skal drøfte folkebibliotekernes målsætning og struktur, herunder problemer i forbindelse med en tilskudsomlægning, samt den centrale administration og rådgivning på området. Spørgsmålet om folkebibliotekernes indkøbs- og kassationspolitik må indgå i kommissionsbehandlingen. 7. Kommissionen er bemyndiget til at drøfte andre biblioteksproblemer af faglig strukturel karakter og fremkomme med forslag til deres løsning. Til medlemmer af kommissionen beskikkedes ved nedsættelsen og den 28. januar 1976 Departementschef O. Perch Nielsen (formand). Fhv. minister Dorte Bennedsen. Rigsbibliotekar Palle Birkelund. Viceborgmester Juditthe Boock. Skolebiblioteksinspektør Jørgen Christiansen. Vicestadsbibliotekar Johs. Daugbjerg. Førstebibliotekar Holger Friis. Stadsbibliotekar Henning Gimbel. Afdelingschef Ernst Goldschmidt (udpeget af Undervisningsministeriet). Folketingsmedlem R. Lysholt Hansen. Deltidsbibliotekar Gunnar Knudsen. Borgmester Camma Larsen-Ledet (udpeget af Kommunernes Landsforening). Designeret biblioteksdirektor Kristian Lindbo-Larsen. Borgmester Chr. Nielsen. Borgmester Børge Schmidt. Amtsrådsmedlem Fritz Sevelsted (udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark). Overbibliotekar Karl V. Thomsen. Bibliotekar Birte Thornæs. Kontorchef E. Thrane. Overbibliotekar Morten Laursen Vig. I januar 1978 fritoges Birte Thornæs for hvervet som medlem af kommissionen, og i hendes sted beskikkedes vicestadsbibliotekar Leif Thorsen. I august 1978 fritoges Camma Larsen-Ledet for hvervet som medlem af kommissionen, og i hendes sted beskikkedes rådmand Thorkild Simonsen. Efter sin udnævnelse til undervisningsminister fritoges Dorte Bennedsen i januar 1979 for hvervet som medlem af kommissionen. Sekretærer for kommissionen har været: Ekspeditionssekretær Birgit Skole (leder af hovedsekretariatet)

10 Indledning 4 Kontorchef Pierre Bigandt. Biblioteksinspektør Ole Koch. Bibliotekskonsulent Ingerlise Koefoed. Førstebibliotekar Jacob Thomsen. Efter indstilling fra kommissionen nedsatte ministeren den 26. marts 1976 tillige otte specialudvalg med følgende kommissorier: Specialudvalg 1 : Udvalget har til opgave at udarbejde forslag til organisering af det fremtidige lånesamarbejde mellem forskellige bibliotekstyper med særligt henblik på deres benytteres differentierede behov og forandringerne heri og skal herved tage hensyn til det foreliggende forslag om oprettelse af en lånecentral til afløsning af Bibliotekernes Oplysningskontor. Det skal vurdere overcentralfunktionen (Statsbiblioteket) og folkebibliotekernes og andre bibliotekers behov for regionale materialeforsyningskilder (f. eks. centralbibliotekernes, universitetsbibliotekernes og amtscentralernes forsyningsopgaver). Det skal undersøge Landscentralens opgaver og muligheder i lånesamarbejdet (film, radio- og TVudsendelser). Det skal undersøge Depotbibliotekets opgaver i lånesamabejdet. Det skal vurdere de konsekvenser, en samlet edbregistrering vil få for lånesamarbejdet. Specialudvalg 2: Med udgangspunkt i»redegørelse fra kortlægningsgruppen vedrørende forskningsbibliotekernes administrative forhold m. v.«skal udvalget udarbejde forslag til forskningsbibliotekernes fremtidige struktur og styrelse. Udvalget skal i sit arbejde gå ud fra, at forskningsbibliotekerne har til opgave at gøre bøger, tidsskrifter og andet informations- og dokumentationsmateriale tilgængeligt for videnskabelige medarbejdere og studerende ved de højere og andre videregående uddannelsesinstitutioner, videnskabelige medarbejdere ved andre offentlige forskningsinstitutioner, den private sektors medarbejdere beskæftiget med forskning og udviklingsarbejde, lånere som gennem folkebibliotekerne søger speciallitteratur og individuelle lånere i øvrigt. En væsentlig opgave må desuden være at udøve en informations- og dokumentationsfunktion over for forskningsbibliotekernes brugere. Ved udarbejdelse af forslag om forskningsbibliotekernes fremtidige struktur og styrelse skal udvalget overveje, hvorledes den centrale administration af forskningsbiblioteksvæsenet bør organiseres, således at der under hensyn til de ovennævnte opgaver kan foretages en koordineret behandling af forskningsbibliotekernes budgetter, en prioritering af forskningsbibliotekernes opgaver og en ressourcetildeling, der er samordnet med de tilstræbte forsknings- og uddannelsespolitiske mål. I den forbindelse skal udvalget endvidere overveje principperne for oprettelse og drift af de højere uddannelsesinstitutioners institutbiblioteker samt andre institutioners biblioteker og deres indpasning i et samlet forskningsbibliotekssystem. Specialudvalg 3: Udvalget har til opgave at vurdere nødvendigheden af en mere formaliseret opgavefordeling og koordinering mellem forskningsbiblioteker, folkebiblioteker, amtscentraler for undervisningsmidler og biblioteker inden for alle grene af undervisningssektoren, i særdeleshed med henblik på at tilvejebringe en tilfredsstillende biblioteksbetjening af alle benyttergrupper inden for undervisningssektoren. Specialudvalg 4: Udvalget skal have til opgave at undersøge mulighederne for og ønskeligheden af en videre udbygning af fælles institutioner og foranstaltninger, så at disse tilsammen tilgodeser alle bibliotekstypers behov for fælles servicefunktioner. Det skal vurdere Bibliotekscentralens og Indbindingscentralens forhold til Landscentralen for Undervisningsmidler, det skal vurdere samarbejdsmuligheder mellem Biblioteksdata og forskningsbibliotekerne. Det skal vurdere Folkebibliotekernes Depotbiblioteks fremtidige virksomhed, herunder folkebibliotekernes kassationspolitik, samt undersøge muligheden for at udbygge Depotbiblioteket til et fælles depotbibliotek for folke- og forskningsbiblioteker, eventuelt etablere flere depotbiblioteker rundt i landet. Det skal endelig undersøge mulighederne for en bredere styring af det nationalbibliografiske apparat.

11 5 Indledning Specialudvalg 5: Udvalget skal undersøge folkebibliotekernes struktur, såvel den administrative struktur (de administrative enheder, samarbejdsordninger) som betjeningsstrukturen (specielt spørgsmålet om decentralisering). Udvalget skal også beskæftige sig med spørgsmålet om serviceniveauet sammenholdt med de bevillingsmæssige muligheder. Specialudvalg 6: Udvalget skal drøfte folkebibliotekernes målsætning og folkebibliotekernes opgaver over for børn og voksne, herunder deres opgaver over for grupper af befolkningen med behov for særlig biblioteksbetjening (f. eks. uddannelsessøgende og handicappede) og forpligtelserne over for informationsformidlingen. I forbindelse hermed skal udvalget drøfte materialevalgspolitikken og de lokaler og materialer, som folkebibliotekerne for at opfylde deres formål må råde over i de forskellige former for formidling. Endvidere skal udvalget drøfte folkebibliotekernes rolle i det lokale kulturelle liv. Specialudvalg 6 afgiver først rapport til Bibliotekskommissionen efter at have drøftet rapporten fra specialudvalg 3. Specialudvalg 7: Udvalget skal undersøge folkebibliotekernes ressourceanvendelse samt deres arbejdsmetoder og -præstationer. Udvalget skal undersøge, om der gennem en øget benyttelse af central service eller gennem ændringer i den lokale organisation kan opnås yderligere rationaliserings- og driftsøkonomiske fordele for det enkelte biblioteksvæsens serviceniveau. Udvalget skal endvidere overveje, om det vil være en fordel at harmonisere disse funktioner i folkebibliotekerne med de tilsvarende funktioner i forskningsbibliotekerne. Det forudsættes, at udvalgets vurderinger og forslag fremsættes i fælleskab med specialudvalg 8. Specialudvalg 8: Udvalget skal undersøge forskningsbibliotekernes ressourceanvendelse samt deres arbejdsmetoder og -præstationer sammenholdt med serviceniveau. Udvalget skal undersøge, om der gennem en øget benyttelse af centrale serviceforanstaltninger kan opnås yderligere rationaliseringsmæssige og driftsøkonomiske fordele. Endelig skal udvalget - eventuelt i samarbejde med andre specialudvalg under kommissionen - overveje de fremtidige organisatoriske rammer for harmonisering og standardisering af katalogisering, klassificering, indbinding, bogpleje, indkøb, international udveksling og andre biblioteksfunktioner. Udvalget skal endvidere overveje, om det vil være en fordel at harmonisere disse funktioner i forskningsbibliotekerne med de tilsvarende funktioner i folkebibliotekerne. Det forudsættes, at udvalgets vurderinger og forslag fremsættes i fællesskab med specialudvalg 7. I specialudvalgene var en lang række institutioner, organisationer og styrelser m. v. repræsenteret med medlemmer, som var udpeget efter indstilling fra de pågældende. Specialudvalgene afgav i løbet af 1978 hver sin betænkning. Disse betænkninger - og den debat de har givet anledning til efter deres fremkomst - har udgjort den væsentligste del af grundlaget for kommissionens forhandlinger og overvejelser. Kommissionen har selv nedsat to underudvalg. I april 1978 anmodede man således Jørgen Christiansen, Johs. Daugbjerg og Børge Schmidt om at udarbejde et oplæg om det storkøbenhavnske biblioteksspørgsmål, og endvidere anmodede kommissionen i januar 1979 et underudvalg under Henning Gimbels ledelse om at udarbejde et oplæg vedrørende centralbibliotekernes opgaver, styrelse og finansiering. Medlemmer af dette underudvalg var i øvrigt R. Lysholt Hansen, biblioteksinspektør V. Klingberg-Nielsen, Fritz Sevelsted, Thorkild Simonsen, stadsbibliotekar Carsten Tofte, kontorchef Niels Arthur Hansen fra Amtsrådsforeningen i Danmark og fuldmægtig Hans Sylvest fra Kommunernes Landsforening. Som sekretær for dette underudvalg fungerede bibliotekskonsulent Jan Østergaard Bertelsen. Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet har på adskillige områder bistået kommissionen med undersøgelser og oplysninger til brug for arbejdet. Kommissionen har afholdt 22 møder, hvoraf flere af to eller tre dages varighed.

12 Indledning 6 Herudover har kommissionens medlemmer den 29. marts 1979 deltaget i en høring, til hvilken der blandt andet var indbudt repræsentanter for samtlige de institutioner, organisationer og styrelser m. v., der havde været repræsenteret i specialudvalgene. De indbudte fik lejlighed til at udtale sig om et inden høringen udarbejdet udkast til kapitel 1-9 i kommissionens betænkning. Fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender har kommissionen modtaget en række forespørgsler og henstillinger. Disse findes alle - sammen med de af kommissionen afgivne svar - optrykt som bilag til betænkningen. Andre henvendelser til kommssionen er opført i den oversigt, der ledsager betænkningen. I det omfang disse henvendelser knytter sig direkte til betænkningen, er de tillige optrykt som bilag. København, den 22. juni Palle Birkelund Juditthe Boock Jørgen Christiansen Johs. Daugbjerg Holger Friis Henning Gimbel Ernst Goldschmidt R. Lysholt Hansen Gunnar Knudsen Kr. Lindbo-Larsen Chr. Nielsen O. Perch Nielsen Børge Schmidt Fritz Sevelsted Thorkild Simonsen Karl V. Thomsen Leif Thorsen E. Thrane Morten Laursen Vig Pierre Bigandt. Ole Koch. Ingerlise Koefoed. Birgit Skole. Jacob Thomsen

13 7 Hovedresumé Hovedresumé Indledning Bibliotekskommissionen blev nedsat af ministeren for kulturelle anliggender Efter indstilling fra kommissionen nedsatte ministeren samme år 8 specialudvalg, der i 1978 afgav betænkninger, som har udgjort et væsentligt grundlag for kommissionens forhandlinger og overvejelser. Bibliotekskommissionen har taget sit udgangspunkt i en helhedsbetragtning af dansk biblioteksvæsen som led i en national informations- og bibliotekspolitik. Ud fra samfundsøkonomiske og kulturpolitiske hensyn har det været Bibliotekskommissionens mål at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de offentlige bibliotekers ressourcer. Det offentlige biblioteksvæsen Bibliotekslov For at sikre koordineringen og gennemførelsen af fællesforanstaltninger i det offentlige biblioteksvæsen stiller Bibliotekskommissionen forslag om en bibliotekslov for alle offentlige biblioteker. Dette betyder, at en dansk bibliotekslov for første gang ikke blot omfatter folkebibliotekerne, men tillige indeholder bestemmelser for de offentlige forskningsbiblioteker. Biblioteksloven understreger, at bibliotekerne udgør en helhed, og loven indeholder fælles formålsbestemmelser for hele det offentlige biblioteksvæsen og angiver desuden de særlige opgaver, der påhviler henholdsvis folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Biblioteksdirektorat Ud fra det helhedssynspunkt, Bibliotekskommissionen har anlagt på biblioteksvæsenet, stiller kommissionen forslag om, at der ved biblioteksloven oprettes et biblioteksdirektorat under Ministeriet for Kulturelle Anliggender for både folkebiblioteker og forskningsbiblioteker 1 ). Biblioteksdirektoratet skal varetage opgaver, der er af fælles karakter for alle folkebiblioteker eller for alle offentligt finansierede eller støttede forskningsbiblioteker. Direktoratet skal tillige varetage opgaver, der er fælles for de to bibliotekssektorer, herunder fælles udviklingsarbejde, ikke mindst på edb-området, standardiserings- og rationaliseringsforanstaltninger, udarbejdelse af generelle regler om betjening og anskaffelse, udgivelse af fælles publikationer, drift af fælles institutioner og officiel deltagelse i internationalt bibliotekssamarbejde. Endvidere skal Biblioteksdirektoratet videreføre de opgaver, som Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet hidtil har varetaget over for henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker, behandle budgetforslag fra de forskningsbiblioteker, der hører under direktoratet, samt yde faglig rådgivning og anden bistand til biblioteker og offentlige myndigheder. For at Biblioteksdirektoratet kan foretage en koordineret behandling af forskningsbibli- ') Mindretal I Et mindretal på 3 medlemmer finder ikke, at fællesskabet mellem folkebiblioteker og forskningsbiblioteker kan begrunde oprettelse af et fælles biblioteksdirektorat, i særdeleshed ikke når dette vil medføre organisatorisk og ressortmæssig løsrivelse fra de uddannelsesinstitutioner, som de fleste forskningsbiblioteker betjener. Mindretallet foreslår oprettet en særskilt forskningsbiblioteksstyrelse under Undervisningsministeriet med et rådgivende forskningsbiblioteksråd og en fællesrepræsentation for danske forskningsbiblioteker. Mindretal 2 Et andet mindretal på 2 medlemmer finder ikke, at der på nuværende tidspunkt bør oprettes et fælles direktorat, men foreslår to direktorater for henholdsvis folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, begge placeret under Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Mindretallet foreslår, at biblioteksrådet for henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker får besluttende kompetence i forhold til direktoraterne. Desuden foreslår mindretallet en fællesrepræsentation for danske forskningsbiblioteker samt et fællesråd for folke- og forskningsbiblioteker.

14 Hovedresumé. 8 otekernes budgetter og en samlet prioritering af deres opgaver, foreslås en række offentlige universitets- og hovedfagbiblioteker med selvstændige finanslovkonti overflyttet til Biblioteksdirektoratet sammen med Det Kongelige Bibliotek, Odense Universitetsbibliotek, Statsbiblioteket, Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling samt Danmarks Pædagogiske Bibliotek, der alle i forvejen har egne finanslovskonti. Biblioteksråd I tilknytning til Biblioteksdirektoratet oprettes et bredt sammensat rådgivende organ, Biblioteksrådet. Fælles rådighedssum Der foreslås oprettet en rådighedssum til løsning af biblioteksvæsenets fælles opgaver og af fællesopgaver for enten folkebibliotekerne eller forskningsbibliotekerne. Rådighedssummen foreslås som en statsbevilling, der svarer til 1 procent af bibliotekernes udgifter 2 ). De hidtidige rådighedssummer ophæves og bevillinger til visse permanente virksomheder optages på finansloven. Den fælles rådighedssum fordeles af ministeren efter indstilling fra et fordelingsudvalg. Nationalbibliografi I samarbejde med et nationalbibliografisk råd skal Biblioteksdirektoratet administrere en statsbevilling til udarbejdelse og udgivelse af nationalbibliografien, som består af en række forskellige publikationer. Direktoratet skal sikre publicering af den samlede nationalbibliografi og tage initiativ til bibliografisk dækning på områder, hvor en registrering mangler. 3 ). Lånesamarbejde Biblioteksdirektoratet skal varetage centrale opgaver indenfor lånesamarbejdet mellem alle biblioteker, der finansieres af det offentlige. Lånesamarbejdet styrkes ved oprettelse af Bibliotekernes Lånecentral til lokalisering af eftersøgte bøger, formidling af internationale låneaftaler, varetagelse af låneforbindelsen med udlandet, udarbejdelse af praktiske hjælpemidler og central vejledning i alle spørgsmål om bibliotekernes indbyrdes lånevirksomhed. Folkebibliotekerne bør søge bøger fremskaffet fra andre biblioteker uden kvalitetsvurdering, når bøgerne kan findes ad de normale låneveje. 4 ) Heltidsbiblioteker skal kunne sende lokaliserede bestillinger direkte til det långivende bibliotek, medmindre der er mulighed for, at materialet er anskaffet af centralbiblioteket. Folkebibliotekernes formidling af lån fra amtscentraler bør i princippet omfatte alt udlånsmateriale, der er registreret som enkelttitler, og finde sted igennem centralbibliotekerne. Statsbibliotekets funktion som overcentral bør fremgå af loven. Funktionen bør videreføres og udvides til at omfatte hele landet. Den del af uddannelsessektorens biblioteker, hvis forpligtelse udelukkende gælder en uddannelsesinstitution, f. eks. institutbiblioteker på de højere uddannelsesinstitutioner, bør være forpligtet til udlån gennem andre biblioteker, når det gælder materiale, som ikke er anskaffet i de fuldt offentlige biblioteker. Gratisprincippet Det må være en grundregel i dansk biblioteksvæsen, at der ikke tages betaling for benyttelse af biblioteker. En gruppe medlemmer mener, at dette princip undtagelsesfrit kan gennemføres også for de edb-baserede dokumentationstjenester, hvor biblioteker skal betale afgifter for benyttelsen. Et medlem finder, at det udelukkende kan være tilladt bibliotekerne at opkræve betaling for løbende litteraturovervågning (sditjenester). En tredje gruppe mener, at en generel forpligtelse for bibliotekerne til aldrig at opkræve betaling ville føre til urimeligheder, at der 2 ) Et mindretal (3 medlemmer) kan ikke tiltræde, at der på finansloven søges bevilget en rådighedssum til løsning af folkebibliotekernes og forskningsbibliotekernes fælles opgaver. 3 ) Et mindretal (1 medlem) mener, at de nationalbibliografiske produkter skal tilbydes alle offentlige biblioteker vederlagsfrit. ') Et mindretal (1 medlem) mener, at biblioteker, som af kvalitetsgrunde har afvist at anskaffe en bestemt titel, ikke bør være forpligtet til at bestille denne titel fra andre biblioteker.

15 9 Hovedresumé ikke kan trækkes en skarp grænse mellem sdi-søgninger og; andre edb-søgninger, og at en refusion af særlige afgifter i visse nærmere bestemte tilfælde må kunne pålægges låneren. Ophavsret Det henstilles, at bibliotekernes ønsker om brugernes udvidede adgang til båndkopier af radio- og TV-udsendelser i videst muligt omfang imødekommes ved revision af ophavsretslovens 17. Bibliotekernes adgang til fotokopiering foreslås udvidet ved en ændring af gældende anordning. En ret for bibliotekerne til at overspille plader til bånd bør søges tilvejebragt ved aftale eller lovbestemt tvangslicens. Folkebiblioteker Finansiering Det er Bibliotekskommissionens opfattelse, at statsrefusionen til folkebiblioteksvirksomheden har haft afgørende betydning for folkebibliotekernes hidtidige opbygning og for udviklingen hen imod en ligelig og ensartet biblioteksbetjening. Denne udvikling er imidlertid ikke afsluttet, og der er stadig betydelige forskelle på det biblioteksmæssige grundniveau i kommuner af samme størrelse og karakter. Bibliotekskommissionen anbefaler derfor, at overgangen til bloktilskud udskydes i 5 år fra den nye bibliotekslovs ikrafttræden, og at statens refusion af folkebibliotekernes driftsudgifter opretholdes i denne periode. 5 ) Struktur og styrelse Folkebibliotekerne bør fortsat være primærkommunale institutioner. Hver kommune bør være forpligtet til alene eller i samarbejde med en anden kommune (andre kommuner) at drive et folkebibliotek. Samarbejdet behøver ikke som hidtil at omfatte hele kommuner, men bestemmelsen om delvist samarbejde bør udformes som en dispensationsordning, således at den ikke ændrer definitionen af kommunen som bibliotekets virkeområde. Under forudsætning af, at biblioteksloven træder i kraft den 1. januar 1981, foreslår Bibliotekskommissionen, at alle folkebiblioteker fra 1. januar 1983 skal ledes af faguddannet heltidsansat bibliotekar. Deltidsbibliotekarernes fremtidige forhold foreslås ordnet ved aftale mellem de berørte parter, men ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelserne herom. Det er forudsat, at Danmarks Biblioteksskoles pligt til at uddanne deltidsbibliotekarer bortfalder, og at ansættelsen af deltidsbibliotekarer ophører ved lovens ikrafttræden. Ifølge bestemmelser om kommunernes styrelse henføres folkebiblioteket under et stående udvalgs forretningsområde, oftest under det kulturelle udvalg, som i de fleste kommuner omfatter både undervisnings- og kultursektoren. Bibliotekskommissionen anbefaler, at kommuner over en vis størrelse nedsætter et særligt kulturelt udvalg, omfattende folkebibliotek og andre kommunale kulturinstitutioner, og et særligt skoleudvalg, omfattende folkeskolen og andre kommunale uddannelsesinstitutioner. Bibliotekskommissionen anbefaler, at folkebiblioteket får stilling som selvstændig forvaltningsgren. Den ledende bibliotekar bør deltage i møder i det stående udvalg, repræsentanter for bibliotekspersonalet bør kunne deltage i møderne, når der er behov for deres særlige sagkundskab. Centralbibliotekerne Bibliotekskommissionen anbefaler, at der fortsat skal være et centralbibliotek for hvert amt. Centralbiblioteket skal som hidtil fungere som folkebibliotek for hjemstedskommunen og som centralbibliotek for amtets folkebiblioteker. Centralbiblioteket bør virke som overbygning på de enkelte folkebibliotekers materialesamlinger, det bør bidrage til koordineringen af biblioteksarbejdet i centralbiblioteksområdet, herunder (sammen med amtscentralen) til koordineringen mellem folkebibliotekerne og undervisningssektorens biblioteker, det bør bistå de enkelte folkebiblioteker m.h.t. materialeanskaffelse, fysisk planlægning m. v. Centralbiblioteket bør desuden 5 ) Et mindretal (3 medlemmer) er af den opfattelse, at den nuværende refusionsordning har mistet sin betydning, og har ingen betænkelighed ved overgangen til bloktilskud. Tilskudsomlægningen bør efter mindretallets indstilling gennemføres samtidig med, at den nye bibliotekslov træder i kraft.

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeudvalget 2012-13 KIU alm. del Bilag 4 Offentligt Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige

Læs mere

DESIGNSKOLEN KOLDING

DESIGNSKOLEN KOLDING 20. 06. 2006 Vedtægter for den selvejende institution DESIGNSKOLEN KOLDING Navn og hjemsted 1 Designskolen Kolding er en selvejende institution under Kulturministriet. Institutionen har hjemsted i Kolding

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Page 1 of 6 LBK nr 929 af 25/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-08-2011 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 378 af 28/04/2012 2 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Biblioteksvæsenet skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved vederlagsfrit at stille bøger,

Læs mere

Bekendtgørelse om egnsteatre

Bekendtgørelse om egnsteatre Bekendtgørelse om egnsteatre I medfør af 15 a, stk. 9, 15 b, stk. 2, og 15 c, stk. 3, i lov om teater, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som senest ændret ved lov nr. 460 af 23. maj

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Hermed sammenskrives lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, med de ændringer, der følger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Styrelsesvedtægt for. Center for Kommunikation & Undervisning, CKU. Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver

Styrelsesvedtægt for. Center for Kommunikation & Undervisning, CKU. Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver Styrelsesvedtægt for Center for Kommunikation & Undervisning, CKU Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver 1 Institutionens navn er Center for Kommunikation og

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser 2010/1 LSV 39 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201006522 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.

Læs mere

Vedtægt for Virum Gymnasium

Vedtægt for Virum Gymnasium Vedtægt for Virum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Virum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Hovedstadsregionen

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Vedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH)

Vedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH) Vedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH) 1. Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole med European School Copenhagen. Sankt Annæ Gymnasium med Europaskole

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O. Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet)

Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O. Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O N O T A T M I N I S T E R I E T Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Modtagne høringssvar Kulturministeriet

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) Cirkulære af 8. jun 2011 Perst.nr. 023-11 J.nr. 10-615-8 Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Vedtægter. for. GeoDanmark

Vedtægter. for. GeoDanmark Vedtægter for GeoDanmark Page 1 Of 12 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er GeoDanmark. 1.2 Foreningens hjemsted er København. 2. GEODANMARKS FORMÅL OG MÅL 2.1 GeoDanmarks formål er at drive og udvikle

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane 2009/1 LSF 214 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 29. april 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter Forslag til Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter I medfør af 1, stk. 2, 2 og 3, stk. 1, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Indstilling. Forslag om etablering af Skolernes Læringscenter, Fællessamlingen. Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge

Indstilling. Forslag om etablering af Skolernes Læringscenter, Fællessamlingen. Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 1. februar 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Forslag om etablering af Skolernes Læringscenter, Fællessamlingen i Børn

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Fortolkninger til folkeoplysningsloven

Fortolkninger til folkeoplysningsloven Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. INUILI er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige institutionsbeføjelse,

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Vedtægt for Haderslev Katedralskole Vedtægt for Haderslev Katedralskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Haderslev Katedralskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Haderslev Kommune, Region

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) 2005 Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr. 018-05 PKAT nr. J.nr. 05-610-18 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7

VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND STADSARKIV VEDTÆGT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES OFFENTLIGE ARKIV ETABLERET I HENHOLD TIL ARKIVLOVENS 7 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Formål... 3 2.

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Indstilling Århus Kommune Etablering af fælles midtjysk Bruxelles-kontor 1. Resume

Indstilling Århus Kommune Etablering af fælles midtjysk Bruxelles-kontor 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 5. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling Etablering af fælles midtjysk Bruxelles-kontor 1. Resume Med

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Lyngby er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Stk. 3. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende foranstaltninger.

Stk. 3. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende foranstaltninger. Vedtægt for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Esbjerg

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. undervisningsmiddelcentre

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. undervisningsmiddelcentre STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. undervisningsmiddelcentre 1. De nuværende undervisningsmiddelcentres varetagelse af opgaven

Læs mere

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Aftalegrundlag I henhold til biblioteksloven 6, stk 2 afholdes udgifter til biblioteksbetjening af statslige

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium.

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Ringkjøbing Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Ringkøbing-Skjern kommune,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordvestsjællands HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Holbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter

Vedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter Vedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter Juni 2008 Navn, hjemsted og formål 1 Fonden Roskilde Sprogcenter er en selvejende institution med hjemsted i Roskilde kommune. Fondens egenkapital udgøres af kontant

Læs mere

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium Vedtægt for Marselisborg Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Marselisborg Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Århus Kommune, Region Midtjylland

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde 20. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov om kunstnerisk virksomhed Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Kunstnerisk virksomhed omfatter aktiviteter inden for følgende kunstområder: 1) Arkitektur.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2011/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: 006.14L.311 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelse og styring af Gentofte Kommune. Gentofte Kommunalbestyrelse har besluttet en politisk organisering

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Telefon: 66 10 26 42 - Fax: 66 10 26 32 - E-mail: mail@mulerne-gym.dk - www.mulerne-gym.dk Odense den 12.3.2014 Vedtægt for Mulernes Legatskole Kapitel

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND Godkendt af Midttrafiks repræsentantskab 5. januar 2007 Godkendt af Trafikstyrelsen 5. september 2007 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere