1 Indledning. Teglskoven Historisk redegørelse og risikovurdering vedrørende byggeaffald

Transkript

1 10. maj 2017 Notat Teglskoven Historisk redegørelse og risikovurdering vedrørende byggeaffald Projekt nr.: Dokument nr.: 01 Version 2 Revision 2 Udarbejdet af CSU Kontrolleret af SJE Godkendt af ASJE 1 Indledning Allerød Kommunes Byråd har d. 28. januar 2017 vedtaget lokalplan for Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej /1/. Med lokalplanen bliver det muligt at etablere et nyt kvarter med boligbyggeri med tæt-lav bebyggelse i området syd for Sortemosevej og vest for Blovstrød Teglværksvej (se Figur 1). Lokalplanen indeholder bestemmelser, som sikrer Teglskoven syd for som skov og offentligt rekreativt område for de kommende beboere. NIRAS har for Allerød Kommune udarbejdet dette notat med en historisk redegørelse for skovarealet, en beskrivelse af skovområdet i dag samt en vurdering af forureningsrisikoen i skoven på det foreliggende grundlag, herunder en fælles besigtigelse med deltagelse af kommunens miljøafdeling og NIRAS. Figur 1. Oversigtskort fra lokalplan med angivelse af det nye Teglværkskvarter og Teglværksskoven. NIRAS A/S Sortemosevej Allerød T: D: [Enter direct number] E: [Enter ] CVR-nr Tilsluttet FRI 1

2 Hele området mellem Sortemosevej og Blovstrød Teglværksvej mod øst har været anvendt til indvinding af ler og produktion af tegl og mursten for Blovstrød Teglværk og Allerød Teglværk fra midten af 1800 tallet og frem. Det er aftalt med Allerød Kommune, at notatet fremsendes til Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, der er myndighed for den offentlige indsats over for jord- og grundvandsforurening. 2 Historisk beskrivelse af området Blovstrød Teglværk blev grundlagt omkring 1860 og var i sin storhedstid et af Nordeuropas største teglværker /3/. Leret blev bl.a. udgravet nord for teglværket samt hvor Allerød Sø ligger nu, vest for banen. På Figur 2 ses beliggenheden af teglværkets bygninger og det udgravede område, hvor Teglskoven ligger i dag. Længere nord for ligger Allerød Teglværk, hvor byggemarkedet XL ligger i dag. Figur 2. Beliggenheden af Blovstrød Teglværk, markeret med en sort cirkel og udgravningen der er fyldt op nord for, hvor Teglskoven ligger i dag. (kilde Danmarks Miljøportal, lave målebordsblade). Leret blev bragt op til Blovstrød Teglværk med tipvogntog. Efterhånden som det slap op, blev tipvognsbanen forlænget, først mod syd til Tivoli huse, og senere mod vest gennem Ravnsholt skov til Vassingerød Old. I begyndelsen anvendtes damplokomotiver som trækkraft, men disse blev dog omkring 1950 gradvist udskiftet med motorlokomotiver. Lertransporten med tipvognstog, ophørte helt omkring 1966, hvor transporterne blev overtaget af lastbiler. Aktiviteten på Blovstrød Teglværk aftog efterhånden, og de sidste teglsten blev brændt i

3 Allerød Teglværk har ligeledes indvundet ler i området. Ved en aktindsigt til Region Hovedstaden blev NIRAS henvist til geolog Sten Andersen, som har fremsendt historisk materiale og en række ældre kort over området /4/. På et af de historiske kort (figur 3) ses det, at der er indvundet ler på lokalplansområdet syd for Allerød teglværk og i Teglskoven, så der er opstået søer. Søen ved Allerød teglværk er væk i dag, og må forventes, at være fyldt op med jord. Figur 3. Ældre kort over området ved Allerød Teglværk, hvor det fremgår, at der indvundet ler under grundvandsspejlet, så der er opstået søer, både lige syd for Allerød Teglværk og ved Teglskoven (Lynge 046, rettet i marken /4/). Af en række ældre luftfoto på Figur 4 fremgår det, at der har været indvundet ler på dele af området, hvor Teglskoven ligger i dag, samt at området er fyldt op. På flyfotoet fra 1961, er der flere køreveje gennem området, bl.a. fra teglværket og til søen i det nordvestligste hjørne. I 1966 foregår der indvinding på et areal lige nord for teglværkets bygninger, og søen i skoven er reduceret i størrelse, sandsynligvis på grund af opfyldning. På flyfotoet fra 1976 ses en tydelig vold og bunker af materiale liggende nær søen og en kørevej ser ud til at føre derhen, så materiale kan skubbes ud i søen. Området, hvor der blev indvundet ler i 1961, ser ud til at være afsluttet, og der er spredt bevoksning på arealet. I 1976 er alle bygninger fra teglværket ryddet og på foto fra 1987 er al aktivitet i skoven afsluttet, og området, hvor Blovstrød Teglværk lå, er helt ryddet. 3

4 Figur 4. Flyfoto over området med Teglskoven fra 1961, 1966, 1976 og Det ses at søen i det nordvestligste hjørne af skoven langsomt fyldes op og bliver mindre. (Kilde, flyfoto fremsendt af Allerød Kommune). 4

5 3 Området i dag NIRAS har den 2. maj 2017 besigtiget Teglskoven sammen med Allerød Kommune. Kommunen oplyste, at kommunens Vej og Park afdeling indtil for nylig har fjernet forskellige typer af affald i området. Området fremstår som et småkuperet landskab med vildtvoksende skov og krat. Det er tydeligt, at småbakkerne ikke er naturligt dannet. Bakkerne er dannet ved graveaktiviteter i området eller består af deponeret jord og affald, hvor der har været indvundet ler. Affaldet er flere steder synligt på jordoverfladen (Figur 5). Der er småstier gennem området, der anvendes af mountainbikes og gående. Mange steder i skovbunden ligger store bunker af synlige tegl, mursten og andre brokker, og det ser ud til, at tegl og mursten nogle steder har været pakket ind i store plastposer. Enkelte steder ligger også eternitplader. Det kunne ikke konstateres, om det var eternitplader med asbest (Figur 5 og Figur 6). I den vestligste ende af matriklen langs banen ligger en sø. Søen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 /5/. Flere steder i kanten af søen ses plastik og i søen flød hård plast (Figur 6). Det var ikke muligt at konstatere, om affaldet i søen var af nyere oprindelse end det deponerede tegl. Søens vandspejl ligger flere meter under det omkringliggende terræn i Teglskoven. Søens størrelse er langt mindre i dag, end den sø der ses på luftfoto fra 1961 (Figur 4). På nogle teglsten, som lå i skoven var påtrykt Hammersholt Teglværk. Hammersholt Teglværk har ligget 4 km nord for Teglskoven. Man kan derfor formode, at det er tegl/affald fra flere lokaliteter i området, der muligvis er deponeret på matriklen. Det var hovedsaglig tegl, mursten, plastik og eternitplader der blev observeret i skovbunden ved tilsynet d. 2. maj Yderligere oplysninger om området Lokalplanområdet og arealet med Teglskoven er omfattet af områdeklassificeringen /2/. Jordflytninger fra disse matrikler er anmeldepligtige og skal anmeldes efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Inden for lokalplanområdet er der ikke registreret forurenede arealer, men en del af matr.nr. 5b Blovstrød By, Blovstrød er kortlagt (se afsnit 3.2). Dette er uden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er særligt sårbart for nedsivning af forurenende stoffer. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Ellebæk Vandværk og Sandholm Kildeplads (1). 5

6 Figur 5. Bunker med deponeret tegl og mursten, der ligger synlige i skovbunden i Teglskoven. 6

7 Figur 6. Eternitplader i skovbunden samt søen langs jernbanen med affald flydende i søen. 7

8 3.2 Oplysninger om forurening jf. Region Hovedstaden og det tidligere Frederiksborg Amt Allerød Kommune sendte d. 25. september 2012 en forespørgsel til Region Hovedstaden, med henblik på at få vurderet, om der var grundlag for at kortlægge arealet omkring Teglskoven efter jordforureningsloven (2). Allerød Kommune oplyste ved forespørgslen beliggenheden af lergraven, og at lergraven var opfyldt med fejlbrændte tegl (som miljømæssigt formodentlig ikke udgør nogen trussel). Desuden blev det oplyst, at flere lokale personer til et arrangement om Geologiens Dage havde oplyst, at området havde været brugt som losseplads. Det blev oplyst, at plastik og andet affald var blevet observeret liggende i skoven/lergraven. Regionen svarede d. 5. marts 2013, at oplysningerne om forurening var for sparsomme til at området kan kortlægges som muligt forurenet efter jordforureningsloven (vidensniveau 1, /2/). Regionen oplyste, at de ikke kortlægger arealet, men gemmer oplysningerne i databasen. Hvis kommunen ligger inde med yderligere oplysninger, vil regionen naturligvis se på sagen igen. NIRAS har den 3. maj 2017 søgt om aktindsigt hos Region Hovedstaden for matr.nr. 5b, 6a, 6bg og 6y Blovstrød By, Blovstrød, som er matriklerne mellem det tidligere Allerød Teglværk og Blovstrød Teglværk. Region Hovedstaden har d. 4. maj 2017 oplyst, at en del (den sydligste del) af matr.nr. 5b Blovstrød By, er kortlagt som mulig forurenet på vidensniveau 1 (Figur 7). Arealet, som er kortlagt, omfatter den del af arealet for Blovstrød Teglværk, hvor der har været fabriksbygninger (Figur 7).Det kortlagte areal ligger uden for lokalplan s areal. Regionen oplyser desuden, at matr.nr. 6y Blovstrød By, Blovstrød (hvor byggemarkedet XL ligger i dag) er udgået før kortlægning, dvs. at det er vurderet ud fra historiske oplysninger, at aktiviteterne ikke har medført jordforurening. Figur 7. En del af matr.nr. 5b Blovstrød By, Blovstrød, hvor det tidligere Blovstrød Teglværk har ligget, er kortlagt som mulig forurenet (vidensniveau 1). 8

9 Region Hovedstaden har ved aktindsigten desuden fremsendt en række akter fra det tidligere Frederiksborg Amt. Af matrikeludskrift fra Kort og Matrikelstyrelsen fra 30. juni 2003 fremgår det, at en del af matrikel nr. 5b Blovstrød By, Blovstrød tidligere har været kortlagt som forurenet, fordi der er konstateret forurening på et mindre område (på vidensniveau 2 (Figur 9). Det kortlagte areal ligger uden for området for lokalplan Der blev i 2000 udført en registreringsundersøgelse med en historik for grunden (se bilag 1). Der er oplysninger om tanke, spredning af slagger fra ovnene og oliefyringsanlæg. Desuden nævnes det, at skorstene er nedtaget og deponeret på ejendommen lidt nord for teglværket. I 80 erne påbegyndes nedrivning af bygningerne som deponeres, hvor der har været staklader. I samme periode er der oplysninger om deponering af byggeaffald fra møbelfirmet Fritz Hansen. En del af arealet, hvor Blovstrød Teglværk lå, blev i 2000 kortlagt på baggrund af en forureningsundersøgelse på området hvor selve teglværket lå. Der blev i undersøgelsen fundet bly, og tjærestoffer (PAH er), og der er deponeret brokker og fyldjord. Af dokumenter fremgår det, at der er lavet en supplerende boring på arealet (fabriksarealet), på baggrund af oplysninger om mulig deponering af bygningsaffaldet fra Fritz Hansen (bilag 1). I notat fra Geoenviron fra 1999 (database for jordforurening) nævnes tillige en person, der kan have oplysninger om hvor TCE/TCA slam fra Fritz Hansen er deponeret. Der er ikke fundet chlorerede opløsningsmidler i grundvandet i den boring, der er lavet ved de tidligere bygninger. Forureningsundersøgelsen og historikken er lavet for den del af matrikel 5b Blovstrød By, Blovstrød, hvor teglværket har ligget, og de udgravede arealer nord for teglværket, som ifølge flyfoto er fyldt op, nævnes ikke i historikken, og indgår ikke i det område, hvor forureningsundersøgelsen er lavet. 9

10 Frederiksborg Amt kortlæger i 2006 en del af matr.nr. 5b af som muligt forurenet på baggrund af oplysninger om deponering af murbrokker fra nedrivning af teglværket (Figur 7). Ved en opgravning i 2005 på den nordligste del af det muligt forurenede areal (markeret med blåt på Figur 7), blev der lavet følgende observation af Allerød Kommune i forbindelse med et gravearbejde og rørlægning til Allerød Sø: Figur 8. Observationer ved tilsyn ved Allerød Kommune i 2005 /4/. Der blev ved opgravningen fundet klasse 2 jord (lettere forurenet), som blev genindbygget og klasse 4 jord (kraftig forurenet), som blev bortkørt. Af journaloversigt fra Region Hovedstaden fremgår det, at V2 kortlægningen er ophævet 20. december Det fremgår ikke, hvorfor kortlægningen ophæves, men det kan være på grund af en ændring af afskæringskriterierne for PAH og bly, da de nævnte afskæringskriterier i forureningsundersøgelsen ikke er identiske med i dag. 10

11 Figur 9. Oversigtskort fra Frederiksborg Amt, der viser et areal ved det tidligere teglværk, syd for Teglskoven, der er kortlagt som forurenet (vidensniveau 2). Arealet er ikke længere kortlagt som forurenet, men nu kortlagt som muligt forurenet (vidensniveau 1 kortlægning). 4 Jord og affald i råstofgrave Råstofgrave har igennem mange år været anvendt som deponeringssteder for overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, og jorden kommer oftest fra byområder, hvor den kan være forurenet. Tidligere blev mange råstofgrave også tilført affald fra byggeri eller husholdninger. Der findes i Region Hovedstaden mange ældre råstofgrave, både lergrave og grusgrave, som er fyldt op med affald og/eller forurenet jord. Erfaringer viser, at det kan være meget forskelligt, hvilken type affald der er fyldt i råstofgraven, og om det giver anledning til forurening. Deponering af fyldjord og affald i råstofgrave kan udgøre et miljømæssigt problem, og undersøgelser i en række råstofgrave har påvist forurening i en del af de undersøgte grave. Deponeringen af jord i råstofgravene sker tæt på grundvandsspejlet og vil dermed kunne påvirke grundvandets kvalitet. Ud fra et forsigtighedsprincip er der i dag et forbud, mod tilførsel af jord til råstofgrave efter jordforureningslovens 52/2/, for at sikre det fremtidige drikkevand. 11

12 5 Vurdering og ansvar for forurening Allerød Kommune ejer i dag ejendommen med Teglskoven og har ejet den siden 70 erne. Deponeringen af affald er formodentlig sket i 60 erne og 70 erne ifølge flyfoto, mens indvindingen af ler formodentlig er foregået noget før, da det ikke er synligt på flyfotoene. Oplysninger i historikken tyder på, at produktionen på teglværket ophørte i senest 1982, og virksomheden eksisterer ikke længere. Det vurderes derfor, at der ikke er mulighed for at udstedet påbud om undersøgelse eller oprensning af en eventuel forurening efter jordforureningslovens 40, 41 /2/. Såfremt der træffes forurening på arealet, skal Region Hovedstaden orienteres. De vil så tage stilling til om arealet kan kortlægges som forurenet efter jordforureningsloven. Det er aftalt med Allerød Kommune, at NIRAS fremsender dette notat til regionen. Hvis arealet kortlægges som muligt forurenet (vidensniveau 1) eller forurenet (vidensniveau 2), vil forureningen som udgangspunkt være omfattet af den offentlige indsats over for jord- og grundvandsforurening, og ansvaret for at undersøge og eventuelt oprense forureningen varetages af Region Hovedstaden. Undersøgelse foregår ved, udførelse af boringer, hvorved der udtages jord- og grundvandsprøver til analyse, der kan tilvejebringe et grundlag for at vurdere, om der er deponeret affald, der har forårsaget forurening af jord og grundvand. 5.1 Risikovurdering Det fremgår at flyfoto og ved tilsyn, at området ved Teglskoven er opfyldt med affald, bl.a. i form af tegl og mursten fra forskellige teglværker og muligvis med andet affald fra teglværket, idet der er konstateret eternitplader. Det er uvist, om der er deponeret affald andre steder fra, eller om andre bygningsdele fra teglværket er deponeret i området. Dele af området omkring søen kan være opfyldt med flere meter affald i form af tegl og mursten, men det har ikke være muligt at finde en ældre koteplan for området, der viser hvor mange meter ler, der er indvundet, og dermed hvor mange meter affald og jord der kan være tilført området. Med vedtagelse af lokalplan bliver Teglskoven nabo til et nyt boligområde. Som et rekreativt område med offentlig adgang må det forventes, at antallet af mennesker, der vil færdes i skoven, bliver større end i dag. På det foreliggende grundlag, vurderes det, at de deponerede teglsten og mursten, der i dag ligger på overfladen flere steder i skovbunden ikke udgør en kontaktmæssig risiko ved anvendelse af arealet som rekreativt område. Desuden vurderes det, at teglene ikke udgør en miljømæssig risiko for grundvandet, idet tegl og mursten erfaringsmæssigt ikke giver anledning til forurening af jord og grundvand. Da det er sandsynligt, at de fundne eternitplader indeholder asbest anbefales det, at pladerne fjernes, så der ikke er kontaktrisiko for personer, der færdes i 12

13 området. Såfremt eternitpladerne fjernes vurderes det, at der ikke umiddelbart er risiko for eksponering over for miljøfremmede stoffer i Teglskoven. På baggrund af denne gennemgang af historisk indsamlet materiale og tilsyn, kan det konstateres, at der er deponeret en ukendt mængde affald primært i form af tegl og mursten samt eternitplader i mindre omfang i Teglskoven. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om det pågældende affald har givet anledning til jord- og grundvandsforurening. 6 Referencer 1. Allerød Kommune, Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej. Rammelokalplan Miljø- og Fødevareministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 (Jordforureningsloven) 3. Blovstrødbanen Kortmateriale og historisk materiale fremsendt af geolog Sten Andersen. 5. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr 121 af 26/01/

14 7 BILAG 1 14

15

16

17

18

19

20

21

22