Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Indberetning Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2012 til Miljøstyrelsen

Transkript

1 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Indberetning 2012 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2012 til Miljøstyrelsen Maj 2013

2 Titel: Indberetning 2012 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2012 til Miljøstyrelsen Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer Fra hjemmesiden kan der hentes ekstra eksemplarer af denne udgivelse. Udgivelsesår: 2013 Forfattere: Foto: Trine Korsgaard, Mette Mihle Laurbak m.fl. Region Syddanmark m.fl. Forsidefoto: Pilotforsøg med kemisk oprensning i Kærgård Plantage (grube 1)

3 INDHOLD 1. Indledning Ressourceforbrug i 2012 og udfordringer Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Mindske sundhedsrisikoen Borgerservice Rådgivning og kommunikation Store jordforureninger Udviklingsprojekter Budget Side 2 af 31

4 Indberetningscirkulæret - Oplysninger om gennemførte aktiviteter Efter Cirkulære om indberetning om jordforureninger fra februar 2012 skal regionens skriftlige indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1. En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. Herunder beskrives regionsrådets arbejde med kortlægning, indsatsområder samt områder med følsom anvendelse efter jordforureningslovens 6, tilsyn og påbud samt frivillige oprydninger. 2. En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger på jordforureningsområdet i det forløbne år med budgetoverførsler, men uden personaleomkostninger specificeret på: a) Ledelse og planlægning b) IT og data c) Borgerrettede opgaver d) Vidensniveau 1 kortlægning e) Indledende undersøgelser f) Videregående undersøgelser g) Projektering og etablering af afværgetiltag h) Drift og overvågning i) Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 3. En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter. 4. Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen i Aktivitetsplaner for budgetåret 2013 sat i relation til regionsrådets målsætninger, de forventede omkostninger hertil og en redegørelse for regionsrådets prioritering af hhv. grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn. 6. Budget for 2013 specificeret som regnskabsoversigten for 2012 og med det forventede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen i Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse, for grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller for overfladevandsrecipienter. Regionsrådet skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de store sager i 2012, herunder: a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift til afhjælpning af risikoen, b) regionsrådets hidtidige indsats og planer for regionsrådets kommende indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor. Oplysningerne skal afleveres i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. 8. Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. Side 3 af 31

5 1. Indledning I denne publikation kan du læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i Publikationen bliver udarbejdet en gang om året med det formål at give et overblik over regionens arbejde samt for at leve op til cirkulæret fra Miljøstyrelsen om indberetninger om jordforureninger. Se mere om hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde i boksen på modstående side. På baggrund af indberetninger fra de fem regioner og kommunerne, udarbejder Miljøstyrelsen en landsdækkende redegørelse om arbejdet med jordforurening i Det gør Miljøstyrelsen i egenskab af formand for Depotrådet, der har til opgave at følge myndighedernes administration af jordforureningsloven, sikre en samlet viden om jordforureningsområdet og rådgive miljøministeren i forbindelse med udarbejdelse af regler efter jordforureningsloven. Udover Miljøstyrelsen består Depotrådet af repræsentanter for Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, vandværksforeningerne, Landbrug og Fødevarer, Dansk Byggeri og Danmarks Naturfredningsforening. Redegørelserne kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside Foruden denne indberetning udarbejder Region Syddanmark hvert år en arbejdsplan for nye undersøgelser og oprensninger. Planerne for 2012 og 2013 kan læses her: 2. Ressourceforbrug i 2012 og udfordringer I 2008 vedtog Region Syddanmark en strategi for den fremtidige indsats for jordforureningsområdet. I løbet af foråret 2012 er strategien blevet opdateret og revideret. Strategien er regionens grundlag for at tilrettelægge og prioritere indsatsen over for jordforurening. For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først, skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, de lovpligtige myndighedsopgaver og udvikling af metoder, der kan optimere arbejdet. Regionens strategi er udmøntet i mål på fem områder: 1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 2. Mindske sundhedsrisikoen 3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats 4. Effektivitet og udvikling 5. Åbenhed, service og dialog Med revisionen af strategien i 2012 er følgende principper besluttet for prioritering af arbejdet med jordforurening: Prioritet 1: Grundvandsrisiko Prioritet 2: Indeklimarisiko Prioritet 3: Kontaktrisiko Fremover opprioriterer Region Syddanmark dermed indsatsen over for grundvandstruende forureningen yderligere, og indsatsen vil som udgangspunkt ske Side 4 af 31

6 områdevis. Indsatsen vil løbende blive tilpasset efter de politiske beslutninger, der træffes i forbindelse med forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted By. Sideløbende arbejder regionen for at optimere data og med udvikling af såvel den tekniske som den administrative opgaveløsning. Strategien fra 2008 og den reviderede strategi fra 2012 kan læses her: I 2012 har Region Syddanmark anvendt 46,6 mio. kr. og 45,3 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet. Driftsregnskab 2012 (1.000 kr. ekskl. moms) I alt Ledelse og planlægning IT og data Borgerrettede opgaver 817 Vidensniveau 1 kortlægning Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Projektering og etablering af afværgetiltag Drift og overvågning Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (ekskl. IT) 940 Sum Tabel 1:Fordelingen af de anvendte driftsmidler i Beløbet er inklusiv bidrag til Videncenter for Jordforurening Fra 2011 til 2012 er der overført 1,4 mio. kr. til udskudte udgifter til håndtering af en forurening fra et tidligere renseri. Regionens undersøgelser i efteråret 2011 viste en hidtil ukendt spredning af forureningen ved renseriet, hvilket har gjort yderligere undersøgelser nødvendige inden det endeligt kan vurderes, hvordan forureningen kan håndteres mest effektivt fremover. Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2012 er vist i tabel 1 og i figur 1. I figur 2 på næste side er den samme fordeling vist for perioden % 2% 4% 8% Ledelse og planlægning 2% 6% IT og data Borgerservice 30% 19% V1 kortlægning Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Oprensninger 23% Drift og overvågning Udviklingsprojekter Figur 1: Oversigt over anvendelsen af driftsmidlerne i 2012 (fordeling som i indberetningscirkulæret). Side 5 af 31

7 16 30,3 mio. kr. i 2008 Mio. kr V1 kortlægning Indl. undersøgelser Videregående unders. Oprensninger Drift og monitering Udviklingsprojekter Borgerserviceopgaver IT og data Ledelse og planlægning Figur 2: Fordelingen af de anvendte driftsmidler (fordeling som i indberetningscirkulæret). Regionens samlede driftsudgifter i perioden er vist i figur 3. Eksterne midler er ikke medtaget. Figur 3: Oversigt over regionens samlede driftsudgifter eksklusive eksterne midler i Side 6 af 31

8 Regionen gennemfører hvert år en stor indsats for eksterne midler. I 2012 har regionen udført aktiviteter under værditabsordningen, teknologiudviklingsprojekter samt forarbejde til yderligere oprensning i Kærgård Plantage for i alt 3,5 mio. kr. I 2012 er der refunderet et beløb på 1,4 mio. kr. til disse typer af opgaver. Opgaver i 2012 med ekstern finansiering (1.000 kr.) Værditabsordningen (Økonomistyrelsen) Teknologiudviklingsprojekter (Miljøstyrelsen) Beløb udførte aktiviteter Forarbejde til yderligere oprensning i Kærgård Plantage (Miljøstyrelsen) 324 I alt Tabel 2: Ekstern finansiering af udviklingsprojekter, undersøgelser og oprensninger i 2012 angivet som beløb knyttet til konkrete udførte aktiviteter i Side 7 af 31

9 Udfordringer i 2012 For at sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen, er det nødvendigt med en balance både mellem opgaverne indbyrdes og mellem de økonomiske og personalemæssige ressourcer, som regionen afsætter til disse opgaver. Regionen har her en række udfordringer. Opgaverne er indbyrdes afhængige, se figur 4, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver varierer både indenfor det enkelte år og fra år til år. Ressourcebehovet vokser for hvert trin en given lokalitet når i indsatsen. Regionens ressourcer er for en stor dels vedkommende bundet af lovkrav og særordninger og ressourcebehovet til de lovbundne opgaver varierer også i løbet af året og fra år til år. Det betyder at indsatsniveauet for disse opgaver ikke kan planlægges og at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats må justeres i takt med efterspørgslen på de lovfastsatte opgaver. Eksempler på lovbunden indsats er: Indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde, som ejere af V1 kortlagte boliggrunde løbende kan anmode regionen om at gennemføre inden for en frist på et år. Undersøgelser og oprensninger under Værditabsordningen, som ejere af forurenede boliggrunde kan søge om at få fremrykket i forhold til den miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede rækkefølge. 1 Byfornyelse, byggeri mv. i byområder afslører ofte jordforurening og det indebærer, at regionen skal myndighedsbehandle et stort antal tilladelser til byggeri og ændringer af arealanvendelsen mv. på de forurenede arealer samt kortlægge arealer i byområder. Ofte er disse arealer uden miljø- og sundhedsmæssig betydning. Når indsatsen alligevel gennemføres, er det fordi den forebygger fremtidige problemer mellem følsom arealanvendelse og jordforurening. Ressourcebelastningen fra de lovbundne opgaver med en relativt mindre miljømæssig betydning, er mærkbart styrende for regionens råderum til at gennemføre den højt prioriterede grundvandsindsats. I takt med, at regionen løser opgaven med at kortlægge de forurenede arealer, skal der anvendes flere ressourcer på at myndighedsbehandle det stigende antal kortlagte grunde og den del af ressourcerne, som regionen kan råde over til den højt prioriterede indsats, bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats sker i den mest optimale rækkefølge, og at fleksibiliteten i organiseringen af opgaverne er høj. 1 Værditabsordningen er en særordning for boligejere med en forurenet boliggrund og undersøgelser og oprydninger sker efter først til mølle princippet. Regionen søger midler til arbejdet hos Økonomistyrelsen og gennemfører de videregående undersøgelser og oprensninger på grundene i takt med, at Økonomistyrelsen bevilger penge til det. Side 8 af 31

10 Udgår af regionens administration Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats Regionens administration (ingen offentlig indsats) Historisk kortlægning,, besigtigelser mv. Kortlægges ikke. Kortlægges på V1. Miljøprioriterede undersøgelser. Undersøgelse af boligejendomme efter anmodning fra grundejere.. Undersøgelser af børneinstitutionsarealer Kortlægges på V1. Ikke omfattet af offentlig indsats Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Ikke forurenet. Udtages af kortlægningen. Forurening konstateret.. Kortlægges på V2. Omfattet af offentlig indsats. Forurening konstateret. Kortlægges på V2. Ikke omfattet af offentlig indsats. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Miljøprioriterede undersøgelser. Værditabsundersøgelser Ingen yderligere indsats. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningen er fjernet. Udtages af kortlægningen. Miljøprioriterede oprensninger og drift af oprensninger Værditabsoprensninger. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Figur 4: Sagsforløb for en muligt forurenet lokalitet. Erfaringsmæssigt udløser 100 lokaliteter, der gennemgår en historisk kortlægning, i gennemsnit tre miljø- og/eller sundhedsmæssigt prioriterede oprensninger. Alle lokaliteter omfattet af figurens midterste søjle; Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats administreres også ved ændringer på arealerne mv. Side 9 af 31

11 3. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi): Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark koordinere indsatsen med staten og regionens kommuner, så indsatsen følger statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplaner. Regionen prioriterer områderne i denne rækkefølge: 1. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig og indsatsplan er vedtaget. 2. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig. 3. Områder hvor grundvandskortlægningen er i gang. 4. Områder hvor grundvandskortlægningen ikke er igangsat. 5. Indvindingsopland udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og uden indsatsplan. Hvis der er særlige forhold der taler herfor, kan der i enkelte tilfælde prioriteres anderledes. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at fremrykke en indsats over for en enkelt punktkilde, der udgør en særlig stor og akut risiko overfor værdifuldt grundvand. Jordforurening kan spredes til grundvandet og i værste fald ødelægge drikkevandsressourcen i mange år fremover. Derfor ønsker regionen at målrette sin indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er en forudsætning for denne indsats, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af staten og kommunerne. Derfor har regionen besluttet den fremgangsmåde som fremgår af boksen herover. For at imødegå forureningstruslen mod grundvandet opsporer regionen jordforurening ved indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede lokaliteter. Regionens kortlægningsindsats bygger videre på amternes kortlægningsarbejde og udføres sådan at områder med grundvandsindsats gøres færdig først. En del af lokaliteterne undersøges efterfølgende og kortlægges på vidensniveau 2, hvis der konstateres forurening. Grunde der er kortlagt på vidensniveau 2 og som kan være en risiko for grundvandet bliver undersøgt yderligere og eventuelt renset op, hvis det er nødvendigt. I 2013 bliver der fremlagt en Grundvandsstrategi 2016, der nøje beskriver hvordan opgaverne prioriteres og planlægges i perioden Side 10 af 31

12 Status for forureningskortlægningen I Region Syddanmark var der ved udgangen af 2012 kortlagt i alt ca lokaliteter, heraf ca på V1, som muligt forurenede, og ca på V2, som konstateret forurenede. (V2 er inkl. 514 lokaliteter, der er kortlagt både på V1 og V2). Figur 5: Oversigt over antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter i Regionens kortlægningsindsats i 2012 har betydet, at der både er kommet nye lokaliteter til og der er lokaliteter, som er udgået af kortlægningen. Kortlægningen sker både som et led i regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med regionens myndighedsopgaver, f.eks. når der konstateres forurening under bygge- og anlægsarbejder eller regionens miljøprioriterede indsats. Regionens opsporings- og mistankekortlægning (V1) har i 2012 omfattet: Vurderinger og kortlægningsafgørelser for 915 lokaliteter, heraf 527 kortlægninger på V1. Indberetning af oplysninger om nye og ændrede kortlægningsafgørelser til Matrikelregisteret (Geodatastyrelsen). I 2012 har regionen videreført, igangsat og/eller afsluttet indledende undersøgelser på i størrelsesordene 365 lokaliteter med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er forurenede og derfor skal V2 kortlægges, eller om de skal udgå af kortlægningen. Undersøgelserne er afsluttet for 199 lokaliteter og heraf er 72 % blevet kortlagt på V2 og 28 % er udgået af kortlægningen. 91 af undersøgelserne er igangsat efter grundejers anmodning om en såkaldt boligundersøgelse inden for et år. I figur 6 er vist en oversigt over resultatet af de indledende undersøgelser i forhold til de indsatshensyn, der har begrundet de indledende V2-undersøgelser. Resultatet er vist for de lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2 i perioden efter en indledende undersøgelse. De indsatshensyn, der skelnes mellem her er; 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig Side 11 af 31

13 legeplads og 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen. Den samme lokalitet kan have mere end et indsatshensyn. Figur 6: Indsatshensyn i de af regionens indledende undersøgelser, der har ført til kortlægning på V2. Regionen prioriterer grundvandsindsatsen højst, men da efterspørgslen på indledende undersøgelser fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde er stor, sættes en stor del af undersøgelserne i gang efter anmodning fra boligejerne. Regionen skal gennemføre boligundersøgelserne inden for 1 år fra tidspunktet for grundejerens anmodning (lovkrav). Status for den videregående indsats Regionens videregående indsats sker indenfor V2-kortlagte lokaliteter, der er omfattet af offentlig indsats. De fleste af disse lokaliteter indebærer en potentiel grundvandsrisiko og et stort antal af lokaliteterne indebærer en potentiel sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelse til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. For at klarlægge omfanget af forureningen og den trussel den udgør overfor grundvand, indeklima, kontakt med forurenet jord og miljøet i øvrigt, gennemfører regionen videregående forureningsundersøgelser på lokaliteterne. Oprensninger kan efterfølgende vise sig nødvendige og de sker typisk ved opgravning af den forurenede jord, behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier eller ved oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes yderligere. Nogle oprensningsforanstaltninger kræver en længerevarende driftsperiode efter etablering af oprensningsanlægget. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningen i en periode. Nogle forureninger er meget kostbare og regionen har måske ikke penge til at gå i gang med det samme eller ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og anvende ny teknologi til oprensningen først. Andre forureninger udgør ikke en trussel i øjeblikket og det er måske usikkert hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen som oftest overvåge forureningen i en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge penge på en oprensningsindsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Side 12 af 31

14 Figur 7: Antal sager med miljøprioriteret indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. I 2012 har regionen gennemført en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret videregående indsats i form af undersøgelser, oprensninger, drift af oprensninger og overvågning af forureningstilstanden på i alt ca. 156 lokaliteter. Denne indsats har kostet 28 mio. kr. ekskl. moms. Ressourceforbruget til den enkelte forureningssag kan variere betydeligt. Det fremgår af figur 8 nedenfor, at særligt udgifterne til oprensninger kan variere meget, og at videregående undersøgelser og oprensninger er mere omkostningskrævende end drift af oprensninger og overvågning. I 2012 er der gennemført en revurdering af flere sager, hvor der gennem en årrække har været drift af oprensninger. Revurderingen betyder at omkostninger forventes at vil falde de kommende år. Figur 8: Udgifter til den miljøprioriterede indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Side 13 af 31

15 I figur 9 er en oversigt over de indsatshensyn, der har været udslagsgivende for den miljøprioriterede indsats i De hensyn, der skelnes imellem her, er hensynet til, 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads, 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen og 4) Væsentlige miljøhensyn i øvrigt, f.eks. til vandløb, søer og havet. Indsatsen på en lokalitet er i flere tilfælde begrundet i mere end ét hensyn. I overensstemmelse med regionens strategi er hensynet til grundvandet det fremherskende indsatshensyn. Dog har der i 2012 været gennemført flere oprensninger af hensyn til arealanvendelsen. Det skyldes bl.a. den systematiske gennemgang og opsporing af renserier foretaget frem til Grundvand Areal Grundvand og areal Miljøet i øvrigt 0 Videregående unders. Oprensninger Drift af oprensninger Tilsyn og overvågning Figur 9: Indsatshensyn i regionens miljøprioriterede indsats i 2012 fordelt efter trin i indsatsen. Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder; staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af staten. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats for grundvandsbeskyttelsen er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Regionens planlægning af indsatsen af hensyn til grundvandet, tager udgangspunkt i figur 10, der viser en status for arbejdet med kortlægning af grundvandsforholdene og kortlægning af jordforurening. Regionen prioriterer løbende sin indsats i alle faser/trin for at opnå den mest optimale indsats. Regionens arbejde med grundvandsbeskyttelse i 2012 har foruden kortlægning, undersøgelser og oprensninger på forurenede grunde bestået i: Data er udvekslet med Naturstyrelsen og regionsdata er leveret til kommuner. Side 14 af 31

16 Data er indhentet vedr. områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande m.m. Som noget nyt har regionen i 2012 oprettet en webservice for kommuner og vandforsyninger med det formål at give en hurtig og let adgang til de nævnte data. Tjenesten er midlertidig, indtil det bliver muligt at gøre de tilsvarende data tilgængelige via f.eks. Danmarks Miljøportal. Høringssvar vedr. vandforsyningsplaner, tematillæg til kommuneplaner samt indsatsplaner. Startet et grundvandsforum op på Fyn og et i den jyske del af regionen. Formålet er at styrke samarbejdet yderligere i forhold til den fælles indsats for at beskytte grundvand. I de to fora deltager faglige repræsentanter fra kommuner, de større vandforsyninger og Naturstyrelsen. Fremover vil regionen fortsat have fokus på data- og informationsudvekslingen. Regionen er afhængig af kontinuerte opdateringer af grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen fra staten og kommunerne, for at kunne optimere og prioritere indsatsen på et korrekt grundlag. Figur 10: Status for kortlægning af jordforurening på vidensniveau 1 og grundvandskortlægning. Side 15 af 31

17 Indsat for rent grundvand og for at mindske sundhedsrisikoen Region Syddanmark står for driften af ca. 50 afværgeanlæg, der skal sikre, at kortlagte forureninger ikke udgør en risiko overfor grundvand, indeklima i boliger eller vandløb, åer, søer og havet. En stor del af afværgeanlæggene er simple anlæg, for eksempel ventilationssystemer, hvor en vindhætte på boligens tag bortleder forurenet luft under gulvet i en bygning. Der kan også være tale om drænledninger, der leder forurenet vand i kloakken. Regionen driver også mere avancerede anlæg på steder, hvor forureningskoncentrationerne er så høje, at det er nødvendigt at oppumpe og rense forurenet grundvand eller forurenet luft. Det er for eksempel anlæg, hvor forurenet grundvand pumpes op for at undgå, at det ender i drikkevandsboringer, eller anlæg, der sørger for at skabe undertryk under gulve i boliger, der ligger på arealer, hvor der damper forurenet luft op fra jorden. Eksemplet her er fra en bolig i Odense, hvor Region Syddanmark sikrer indeklimaet i boligen mod optrængning af klorerede opløsningsmidler fra en grundvandsforurening under boligen. Forureningen under gulvet i boligen ventileres bort ved hjælp af vindhætte og solpanel. Det er første gang at regionen bruger solpaneler på sådanne anlæg. Panellet sikrer bl.a. en høj ventilation i perioder med svag vind ved at strøm fra solpanelet oplagres på batterier, som derefter driver en ventilator. Afværgeanlægget drives derfor kun med vedvarende energikilder. Foto COWI ved Bjarke Neiegaard Hoffmark. Side 16 af 31

18 4. Mindske sundhedsrisikoen Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Regionen har allerede gennemført og afsluttet flere målrettede tiltag for at mindske sundhedsrisikoen. F.eks. er der gennemført en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner inden for de gamle bykerner i regionens større byer. Denne indsats blev afsluttet i Ligesom regionen har gennemført en systematisk opsporing af forureninger på renserier og udført indledende undersøgelser og risikovurderinger, hvor det var relevant. Det skyldes, at renserier meget ofte er forurenede, og at forureningen tit bl.a. udgør en sundhedsmæssig risiko. Hertil kommer at kommunerne og regionen løbende arbejder sammen om at sikre, at etablering af for eksempel nye boliger eller legepladser på forurenede arealer, kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Som nævnt prioriterer regionen i de kommende år indsatsen overfor forureninger der truer områder med værdifuldt grundvand højest. Indsatsen over for forureninger der truer indeklimaet i boliger har anden prioritet. Forureningerne der kun udgør en risiko ved direkte kontakt har tredje prioritet. Det skyldes, at i hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Prioritering af indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi:) Region Syddanmark prioriterer i de kommende år indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen ud fra disse kriterier: Forureninger der medfører en kraftig indeklimapåvirkning vil blive prioriteret til en indsats, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. Kun i særlige tilfælde hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko vil en indsats overfor jordforurening med kontaktrisiko, blive prioriteret. Desuden vil regionen oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. Prioriteringen af grundvandsindsatsen betyder, at der ikke gennemføres nye ekstra indsatser for at opspore lokaliteter med indeklima- og kontaktrisiko, end hvad der følger af den grundvandsrettede indsats og færdiggørelse af renseriindsatsen. Samt af hvad der følger af at gennemgå og færdiggøre, det materiale som blev indsamlet af amterne. Side 17 af 31

19 Værditabsordningen særlig indsats for boligejere Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremskyndet indsats. Undersøgelser og oprensninger sker efter først til mølle princippet. Det er regionen, der gennemfører undersøgelser og oprensninger samt hjemsøger bevillinger til arbejdet i Økonomistyrelsen. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på videregående undersøgelser, mens der er over 10 års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. I 2012 har regionen været bygherre på 17 videregående forureningsundersøgelser og 7 oprensninger og driftssager under værditabsordningen. 10 sager er startet i 2012, 14 sager er videreført fra tidligere år og 8 sager er afsluttede i Omfanget af undersøgelser og oprensninger under værditabsordningen varierer og de kan tidsmæssigt strække sig over mere end et år. Sagerne videreføres ofte hen over årsskiftet. Figur 11: Antal nye, videreførte og afsluttede sager under værditabsordningen i Til indsatsen i 2012 er der anvendt 1,060 mio. kr. Regionen har i regnskabsåret 2012 fået refunderet i alt 0,272 mio. kr. fra staten for udlæg til afsluttede projekter under ordningen. Forskellen på det to beløb skyldes at værditabssagerne først refunderes når de er helt afsluttede, og ikke løbende i forhold til de udlæg som regionen har. I takt med, at boligejerne søger om at få gennemført forureningsundersøgelser og oprensninger, skal regionen frigøre de nødvendige personaleressourcer fra den miljøprioriterede indsats til indsatsen under værditabsordningen. Ressourcebehovet til værditabsordningen varierer betydeligt fra år til år. Figur 12 på næste side viser antal af sager behandlet under værditabsordningen i perioden 2008 til Side 18 af 31

20 35 Antal behandlede sager Videregående undersøgelser Oprensninger Drift af oprensninger Figur 12: Antal sager behandlet under værditabsordningen i Nuancering af forureningskortlægningen For grundejerne kan det være vanskeligt at forholde sig til, hvad kortlægningen konkret betyder, og særligt når der er tale om et areal med bolig, kan det også give anledning til bekymringer. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer forureningskortlægningen på boligejendomme. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de boligejendomme, hvor forureningen ikke har betydning for anvendelsen til bolig. Ofte udgør forureningen ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af det forurenede areal. Regionen nuancerer forureningsrisikoen i forhold til tre forureningskategorier: Nuancering tre forureningskategorier: F0 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, og regionens indsats er afsluttet. F1 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis simple råd følges. Regionen giver gode råd om en hensigtsmæssig brug af arealet og regionens indsats er afsluttet. F2 Jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller nærmere undersøgelser er nødvendige og det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats. Regionen nuancerer kortlægningen, samtidig med at der træffes afgørelse om V2- kortlægning. Ejere af boliggrunde, hvis ejendom er blevet V2-kortlagt før systemet blev indført, kan få nuanceret kortlægningen ved at henvende sig til regionen. Side 19 af 31

21 28% F0: Ingen sundhedsmæssig betydning 3% 69% F1: Ingen sundhedsmæssig betydning, hvis simple råd følges F2: Sundhedsmæssig betydning eller nødvendigt med nærmere undersøgelser Figur 13: Resultat af nuanceringen af kortlægningen på 117 forurenede boliggrunde i I 2012 har regionen nuanceret kortlægningen for 117 V2-kortlagte boliggrunde, og kun for hver tredje har forureningen en sundhedsmæssig betydning eller det er nødvendigt med nærmere undersøgelser. Fordelingen mellem F0, F1 og F2 svarer i store træk til fordelingen i 2008, 2009, 2010 og 2011 hvor regionen nuancerede V2- kortlægningen på hhv. 141, 110, 99, og 79 boligejendomme, jf. figur 14. Antal nuanceringsafgørelser F0: Ingen sundhedsmæss. betydn F1: Ingen sundhedsmæss. betydn., hvis simple råd følges F2: Sundhedsmæss. betydn. ell. undersøgelser Figur 14: Resultatet af nuanceringen af kortlægningen på 546 boliggrunde i Boligerklæringer Når den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen på en V2-kortlagt boligejendom er afsluttet, udsteder regionen en såkaldt boligerklæring om, at forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Erklæringen indberettes til matrikelregisteret. Regionen har udarbejdet og indberettet i alt 86 boligerklæringer til matrikelregisteret i 2012 efter en indledende undersøgelse. Side 20 af 31

22 Indsat for at mindske sundhedsrisikoen et eksempel I 2012 har Region Syddanmark arbejdet for at fjerne den sundhedsmæssige risiko fra jordforurening på et antal forurenede grunde med boliger. Her er et eksempel fra Svendborg Kommune, hvor regionen har arbejdet med at fjerne en forurening der udgjorde en sundhedsmæssig risiko for indeklimaet i flere boliger. Forureningen stammede fra et tidligere renseri og vaskeri. Opgravning af jord forurenet med rensevæske fra det tidligere renseri og vaskeri på Kobberbæksvej i Svendborg Kommune. Foto: Region Syddanmark og COWI. Fakta Kobberbæksvej Svendborg Kommune Forurening: Bygningerne på grunden blev anvendt til renseri- og vaskeri fra ca.1969 til Efter lukningen af renseriet blev der indrettet fire boliger i bygningen. Senere vidste det sig at spild af rensevæsker har forurenet jord, grundvand og poreluften under og omkring bygningen. Der er også konstateret høje indhold af klorerede opløsningsmidler i indeklimaet i de fire boliger og i vandet i stikledningen til drikkevandet. Hos naboen blev der konstateret moderate indhold i indeklimaet i boligen. Forureningen har spredt sig med grundvandet ca. 240 meter fra grunden. Formål: Fjerne den værste forurening og sikre bygningen mod den resterende forurening, sådan at forureningen ikke udgør en sundhedsrisiko i boliger både i det tidligere renseri og hos naboer. Indsats: Efter genhusning af beboerne i de fire lejligheder blev der gravet forurenet jord væk under og udenfor bygningen til 5 meters dybde. Der er i alt fjernet ca tons forurenet jord. Der er etableret 5 systemer med passiv ventilation under bygningerne og lagt gastæt membran i gulvkonstruktionen for at forhindre opsivning/indtrængning af forurenet poreluft til indeklimaet gennem gulv, hulmure, vægge og omkring rørgennemføringer fra den tilbageværende rest af forurening. Effekt: Effekten af oprensningen bliver målt de kommende år, men det forventes at tiltaget har sikret indeklimaet tilstrækkeligt Beløb: Ca. 6,5 mio. kr. Side 21 af 31

23 5. Borgerservice Regionens borgerservice- og myndighedsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og Oliebranchens Miljøpulje mm. bidrager til at opfylde regionens strategi på især følgende to målområder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi) Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi) Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen. Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikres det, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. Den såkaldte 8-tilladelse, opkaldt efter 8 i jordforureningsloven, skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter endt bygge- og anlægsarbejde eller forøger risikoen for forurening af grundvandet. Regionen har sagsbehandlet i alt 156 kommunale tilladelser efter 8 i Heraf er 75 igangsat i 2012 og 81 er videreført fra tidligere år. I alt er 43 af sagerne afsluttet i Denne type sager er ofte meget omfattende og kan strække sig over flere år. Regionen har endvidere behandlet 370 undersøgelser og/eller oprensninger finansieret af private eller andre, hovedsagelig med det formål at få udtaget en ejendom af kortlægningen eller for at undersøge ejendommen nærmere for forurening inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Regionen har afsluttet i alt 262 af disse sager i Denne type sager varierer meget i omfang og varighed. Oliebranchens Miljøpulje er en ordning oprettet tilbage i 1993 med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for olie og benzin. Indsatsen er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, men i høj grad også vigtig for sundheden for de mennesker, der opholder sig i bygninger ovenpå forureningen. Nogle af stofferne fordamper nemt, og de kan derfor trænge ind i bygningerne, hvor de påvirker indeklimaet. I 2012 resterede der at blive behandlet 21 sager under OM-ordningen, som er under nedlukning. 7 af disse sager er afsluttet i 2012, hvilket betyder at der er 14 uafsluttede sager tilbage ved indgangen til Region Syddanmark forventer at afslutte disse sager i løbet af Dog kan der være enkelte sager, hvor der fortsat er aktiviteter i form af overvågning m.m. efter Side 22 af 31

24 Under villatankordningen, jf. 48 i jordforureningsloven, har regionen behandlet 27 forureningssager og regionen har været inddraget i 20 andre påbudssager. Endelig har regionen gennemført kortlægningsvurderinger i 53 sager, hvor kommunen har givet slaggetilladelse eller tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven Høringer byggeri og anlæg mv... Undersøgelser Oprensninger Oliebranchens Miljøpulje Villaolietanke Påbud Slagger og deponeringer mv. 52 Nye Videreførte Afs luttede Figur 15: Nye, videreførte og afsluttede borgerservicesager, som regionen har behandlet i Det bemærkes, at der i figur 15 ikke tages højde for, at en stor del af borgerservicesagerne strækker sig over mere end et år og derfor videreføres hen over årsskiftet. Dette gælder også for behandlingen af tilladelser efter 8, hvor regionen fortsat lever op til kravet om max. 4 ugers sagsbehandlingstid. Omfanget af regionens borgerservicesager har de sidste år ligget forholdsvis konstant. Figur 16 viser desuden at Olie Branchens Miljøpulje er under nedlukning. 600 Antal behandlede sager Høringer om byggeri, anlæg mv. ( 8) Undersøgelser og oprensninger Oliebranchens Miljøpulje Frivillige undersøgelser og oprensninger, udtalelser m.v. Figur 16: Oversigt over regionens myndighedsopgaver Side 23 af 31

25 6. Rådgivning og kommunikation Åbenhed, service og dialog (uddrag af strategi): Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Region Syddanmark vil: Give relevant information af generel karakter og konkret information om den planlagte indsats via udarbejdelse af årlige arbejdsplaner, god direkte kommunikation til borgere gennem udbygning af regionens hjemmeside og ved direkte kommunikation. Gøre det muligt via hjemmesiden at afklare, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det. Videreføre den telefoniske rådgivning om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer. Oplysninger om jordforurening er vigtig og relevant for mange borgere f.eks. grundejere, kommende købere, ejendomsmæglere, kommuner, staten, miljørådgivere m.fl. Derfor har regionen gjort en særlig indsats for at gøre oplysninger om jordforurening nemt tilgængelige via en søgeside på internettet. Denne service dækker nu hele regionen. Figuren herunder viser, hvordan søgesiden har afløst en stor del af de direkte henvendelser siden 2009, hvor arbejdet med søgesiden startede. I 2012 var der forespørgsler, medens regionens medarbejdere har besvaret 930 direkte forespørgsler via brev eller mail Direkte foresprøgsler Web forespørgsler Figur 17: Antal direkte forespørgsler og webforespørgsler i perioden Side 24 af 31

26 Regionen arbejder løbende med at forbedre sin kommunikation og dialog med borgere og interessenter. I 2012 er det udmøntet i følgende aktiviteter: Gennemførelse af en brugerundersøgelse. Undersøgelsen har haft som formål, at belyse hvordan borgere, der får udført en indledende undersøgelser oplever regionens kommunikation. Resultaterne af undersøgelser vil blive analyseret i 2013 med henblik på at vurdere, om der er brug for ændringer og nye tiltag. Producere korte og informative film til regionernes hjemmesider for at sætte billeder på arbejdet med kortlægning på vidensniveau 1 og de indledende undersøgelser. Opgaven løses i samarbejde med de øvrige regioner og Videnscenter for Jordforurening. Opdatering og udbygning af regionens hjemmeside vedr. jordforurening. Information om regionens arbejde med jordforurening i pressen. Desuden har der været fokus på at styrke informationen når regionen udfører oprensninger ved opsætning af skilte m.m. 7. Store jordforureninger Miljøstyrelsen indledte i 2004 et arbejde med at identificere en række store forureningssager, hvor sundhed, grundvand eller overfladevand kan være truet og hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I 2007 medvirkede Region Syddanmark ved en detaljeret opgørelse over store jordforureningssager i Danmark, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. På det tidspunkt var der 44 store jordforureninger i regionen og frem til udgangen af 2006 havde de tidligere amter i regionen brugt ca. 315 mio. kr. på disse forureningssager. I 2007 er der tilføjet yderligere en lokalitet til listen, således at der nu er kendskab til 45 store jordforureningssager i regionen. I 2012 har regionen gennemført indsats på de store jordforureningssager for 6,9 mio. kr., jf. tabel 3 på næste side. Side 25 af 31

27 Lok. nr. Betegnelse Aktivitet Udgift (1.000 kr.) Marstal Gasværk Undersøgelse Rebbelsgrave Losseplads Afværgepumpning Storebæltsvej Afværgepumpning Nyborg Gasværk Overvågning Odense Købstads Losseplads Overvågning Cotti-Rens Drift og overvågning Maskinfabrik Rugårdsvej Drift Renseri Knullen, Odense Overvågning Ringe Gasværk Drift og overvågning Ringe Tjære- og Asfalt Drift Petrokemisk værk, Vapokon Drift og overvågning Knarreborg Maskinfabrik A/S Drift Renseri, Fladhøjvej, Rødekro. Undersøgelser og overvågning Skrydstrup-depotet Undersøgelser Hørløkke Losseplads Oprensning Kærgård Plantage, Grindsted Products Undersøgelse, oprensning og overvågning Grindsted Kommunens gl. losseplads Undersøgelser og overvågning Grindsted By Undersøgelse, oprensning og overvågning Vejen Losseplads Overvågning Phønix Contractors Overvågning, undersøgelse, drift Hård-Krom Drift og overvågning 308 Sum Tabel 3: Aktiviteter på store forureningssager i Udgifterne til Kærgård Plantage er inkl. overvågning, hvortil Region Syddanmark afholder alle udgifter uden tilskud fra Miljøstyrelsen. Side 26 af 31

28 Forurening i banegravsdepotet ved Grindsted By er afskærmet Region Syddanmarks har i efteråret 2012 afskærmet den forurening, der ligger på banegravsdepotet i den sydlige del af Grindsted Plantage på et ubenyttet areal i udkanten af Grindsted By. Afskærmningen består i, at den forurenede jord er markeret med et orange markeringsnet, hvorefter der er lagt en halv meter ren jord ovenpå hele det forurenede areal. Derefter er der plantet en blanding af tornede buske hvidtjørn, slåen og havtorn i den rene jord. I løbet af de næste to-tre år forventes området være groet til med de nye buske. Orange markeringsnet lagt ud over den forurenede jord i banegravsdepotet, foto Jakob Fynsk, Region Syddanmark. Formålet med at lægge en halv meter ren jord ovenpå banegravsdepotet er at forhindre, at man kan komme i kontakt med den forurenede jord, som udgør en sundhedsmæssig risiko, hvis man kommer i direkte fysisk kontakt med den. Formålet med at plante tornede buske er at minimere den offentlig færdsel på depotarealet, da der stedvist også er en potentiel sundhedsmæssig risiko, hvis man indånder dampene fra forureningen. Regionen vil fremover tilse arealerne og vedligeholde beplantningen. Det har kostet ca. 2 mio. at afskærme forureningen. Læs mere om forureningerne i Grindsted her: Plantning af tornede buske i den udlagte rene jord på banegravsdepotet, foto Lone Dissing, Region Syddanmark. Side 27 af 31

29 8. Udviklingsprojekter Regionen ønsker at bidrage aktivt til udvikling af såvel den regionale som den nationale indsats over for jordforurening. Arbejdet med udviklingsprojekter i 2012 bidrager til opfyldelsen af regionens strategi på følgende målområde: Effektivitet og udvikling (uddrag af strategi) Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Udfordringerne er hele tiden at udvikle regionens arbejde mod to pejlemærker: Bedre og billigere håndtering af den risiko, jordforurening udgør: Typiske indsatser her vil være målretning af risikovurderinger samt udvikling af undersøgelses- og oprensningsteknikker. Effektvisering af den administrative del af indsatsen. Regionen vil derfor løbende iværksætte projekter der ofte vil blive gennemført i samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer, universiteter i ind- og udland og de øvrige regioner. I 2012 har regionen arbejdet med 13 udviklingsprojekter, jf. figur 19. Det drejer sig blandt andet om projekter, der har til hensigt at teste og dokumentere effekten af nye indsats- og undersøgelsesmetoder samt om projekter, der skal medvirke til udvikling og dokumentation af risiko- og prioriteringsmodeller. Samlet set har regionen gennemført udviklingsprojekter i 2012 for 2 mio. kr., heraf finansieret udviklingsarbejde for 0,940 mio. kr. og fået refunderet 1,113 mio. kr. fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. 4 3,5 3 Mio. kr. 2,5 2 1,5 1 0, Eksterne midler - refunderet Regionens egenfinansiering Figur 18: Oversigt over anvendte midler til udviklingsprojekter De eksterne midler er opgjort som refunderede midler i regnskabsåret Side 28 af 31

30 Regionens teknologi- og metodeudvikling Projektnavn TUP Skelnen mellem pesticidkilder TUP Risikovurdering af overfladevand TUP Termisk oprensning Knullen TUP Optimering af afværgestrategi på oplandsskala TUP Sammenhæng mellem masse- og fluxsammenhænge Kort beskrivelse af projektet Det overordnede formål med projektet er at udvikle/identificere metoder, der kan bruges til at skelne mellem pesticidpunktkilder og fladekilder i et konkret tilfælde af en forurenet boring. Projektets formål er at tilvejebringe det teoretiske grundlag for (1) at kunne risikovurdere de 45 store forureningssager, (2) at kunne risikovurdere andre lignende overfladevandstruende forureninger. Undersøgelse af jordens styrke og deformationsegenskaber i forbindelse med opvarmning, temperaturmonitering omkring kritiske installationer og overgangszone mellem ler og sandlag, samt undersøgelse af in-situ massedestruktion som følge af opvarmningen. Orbicon, GEUS, DTU Miljø Orbicon og DTU NIRAS og Aktor Innovation Eksterne samarbejdspartnere Grundvand Formålet er at afprøve et koncept, som kan bruges til at vurdere, hvilken afværgestrategi indenfor et givent opland, der redder mest grundvand. Orbicon X Formålet er at vurdere reel effekt på grundvandet (målt som flux) af afværgetiltag under forskellige forhold, dækkende varierende geologityper og forureningsforhold. Orbicon X X X Indsatsområde Areal Grv. + Areal Andet X TUP Web baseret afværgekatalog TUP Kortlægning af tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler Formålet er at implementere det tidligere udarbejdede afværgekatalog vedr. tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning til et web produkt. Der foretages derudover en faglig opdatering af afværgekataloget fra Projektet har til formål at kortlægge mulige tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler, samt vurdere om disse stoffer kan udgøre en risiko for jord og grundvand. Orbicon X Niras X TUP Undersøgelse af pesticidpunktkilder TUP Kviksølvforurening i jord Udvikling af værkstøjer til risikovurdering af pesticidpunktkilder indenfor et samlet vandopland. Projektets formål er at tilvejebringe en dybere forståelse af kviksølvs tilstandsformer og omdannelsesreaktioner i jord med henblik på at forbedre udførelse af undersøgelser, risikovurdering og afværge. Orbicon, Region Hovestaden og Københavns Energi NIRAS, Aarhus Universitet og Oak Ridge National Laboratory (The University of Tennessee) X X Figur 19: Oversigt over udviklingsprojekter i 2012, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi Udviklings Projekter som finansieres helt eller delvist af Miljøstyrelse.n Side 29 af 31