REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER"

Transkript

1 Til Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker Dokumenttype Rapport Dato September 2011 REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER

2 REDNINGSPLAN Revision 1 Dato Udarbejdet af AD TSR Kontrolleret af AD Godkendt af Beskrivelse LEHL Udredningsarbejde om de dyreste fjernvarmeværker Ref Dyre fjernvarmeværker Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning og formål Problem Opgaveformulering Følgegruppe og kontakt 1 2. resume Statistikker En mulig redningsplan Anbefalinger Tekniske forslag, der gennemføres af forbrugerne Tekniske forslag, der gennemføres af værket Organisatoriske forslag, der gennemføres af kommunen Organisatoriske forslag, der gennemføres af værket Organisatoriske forslag, der gennemføres af foreningerne Organisatoriske forslag, der gennemføres af Staten Finansielle forslag, der gennemføres af kommunen Finansielle forslag, der gennemføres af værket Finansielle forslag, der gennemføres af staten 9 3. En retvisende prisstatistik Energitilsynets prisoversigt pr 8. december Dansk Fjernvarmes statistik pr 2010/ Udvikling fra 2007 til Udviklingen fra 2010 til Dataindsamling fra værker Metode Energistyrelsens konsulentrapport fra august Analyse af data Data for fjernvarmenet Data for produktion og net samlet Data for produktion Konklusion vedr. dataindsamling Sammenfatning af problemer Tekniske problemer Organisatoriske problemer Finansielle og økonomiske problemer Udvikling i energipriser Energiprisstatistikker Analyse af varmeproduktionspriser Forslag til redningsplan Tekniske løsningsforslag Tekniske forslag, der gennemføres af forbrugerne Tekniske forslag, der gennemføres af værket Tekniske forslag i samarbejde med naboværker Organisatoriske løsningsforslag Organisatoriske forslag, der gennemføres af kommunen Organisatoriske forslag, der gennemføres af værket Organisatoriske forslag, der gennemføres af foreningerne Organisatoriske forslag, der gennemføres af Staten 51

4 6.3 Finansielle løsningsforslag Finansielle forslag, der gennemføres af kommunen Finansielle forslag, der gennemføres af værket Finansielle forslag, der gennemføres af staten Analyse af redningsplan Et typisk værk Redningsplan for fjernvarmen Fjernvarmen nedlægges Mellemløsninger med delvis skrotning Samfundsøkonomi og miljø Brugerøkonomi og finansiering Fordele ved fælles varmeanlæg Solvarme Flis og træ Vindkraft og el mv Solceller Samkøring af anlæg Konklusion Informationer om de 30 værker Hjortekær Østermarie Fjernvarmenet Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk A.m.b.a Skævinge Fjernvarmeforsyning Kelleris Hegn Slagslunde Meløse-St.Lyngby Energiselskab A.m.b.a Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk A.m.b.a Gørløse Fjernvarme A.m.b.a Ørslev Terslev Kraftvarmeforsyning Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk A.m.b.a Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Brøns Kraftvarmværk A.m.b.a Hyllinge-Menstrup Kraftvarme A.m.b.a Ådum Kraftvarmeværk Ulbjerg Kraftvarme A.m.b.a Sdr. Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.a Rostrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Annebergparken Sønderholm Varmeværk A.m.b.a Mellerup Kraftvarme A.m.b.a Oue Kraftvarmeværk Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.a Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a Præstø Fjernvarme A.m.b.a Rejsby Kraftvarme Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a Informationer om andre værker De store barmarksværker De små barmarksværker udenfor naturgasområder Skuldelev Energiselskab A.m.b.a Nabovarme Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a 96

5 TABELLER Tabel 3-1 De 30 dyreste i Energitilsynets prisoversigt december Tabel 3-2 De 20 billigste i Energitilsynets prisoversigt Tabel 3-3 Prisoversigt fra Energistyrelsens notat fra Tabel 3-4 Udviklingen blandt de dyreste værker fra 2010 til Tabel 3-5 Sammenligning af dyreste priser fra 2010 til nu Tabel 4-1 Beregninger af afgifter for gasfyrede anlæg Tabel 6-1 Sammenligning af central og lokal anvendelse af biomasse Tabel 6-2 Data for et typisk barmarks fjernvarmenet Tabel 6-3 Ekstra gevinst ved meget høj CO 2 pris Tabel 7-1 Produktionspriser for solvarme FIGURER Figur 2-1 Energitilsynets prisstatistik... 2 Figur 2-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik fordelt på anlæg... 3 Figur 2-3 Redningsplanens samfundsøkonomi... 4 Figur 2-4 Redningsplanens CO 2 emission pr hus... 5 Figur 2-5 Redningsplanens finansieringsbehov pr hus... 5 Figur 2-6 Redningsplanens varmeudgift pr hus... 6 Figur 3-1 Energitilsynets prisoversigt december Figur 3-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik 2010/ Figur 3-3 Dansk Fjernvarmes oversigt over gennemsnitspriser Figur 4-1 Konklusion fra Energistyrelsens konsulentrapport Figur 4-2 Varmesalg til kundegrupper og nettab Figur 4-3 Antal store og små kunder Figur 4-4 Gennemsnitssalg pr kunde Figur 4-5 Gennemsnits salg pr areal Figur 4-6 Fordeling af varmeproduktion Figur 4-7 Omkostningsfordeling for net Figur 4-8 Ledningslængder Figur 4-9 Omkostningsfordeling for net og produktion Figur 4-10 Forrentning og afskrivning Figur 4-11 Antal normalkunder og restgæld pr normalkunde Figur 4-12 Produktion af el og varme Figur 4-13 Naturgaspris ekskl. afgift ekskl. moms Figur 4-14 Elindtægter ab produktionsanlæg ekskl. moms Figur 5-1 Dansk Fjernvarmes statistik over udviklingen i energipriser Figur 5-2 Dansk Fjernvarmes statistik over marginale produktionspriser Figur 5-3 Dansk Fjernvarmes analyse af fjernvarmeproduktionspriser Figur 5-4 Samfundsøkonomiske produktionspriser afhængig af elpris Figur 5-5 Selskabsøkonomisk varmepris afhængig af elpris Figur 5-6 Elprisens udvikling i Figur 5-7 Elprisens fordeling på prisintervaller i Figur 5-8 Samfundsøkonomisk oversigt over fordel ved kraftvarme Figur 5-9 Selskabsøkonomisk oversigt over fordel ved kraftvarme Figur 5-10 Gennemsnitlig elsalgspris for samfundsøkonomisk produktion Figur 5-11 Gennemsnitlig elsalgspris for selskabsøkonomisk produktion Figur 6-1 Samfundsøkonomi Figur 6-2 CO 2 emission Figur 6-3 Årlig varmeudgift pr hus Figur 6-4 Finansieringsbehov pr hus Figur 7-1 Anlægsomkostninger til solvarme Figur 7-2 Solvarme i Brædstrup Figur 7-3 Anlægsomkostninger for solvarme inkl. lager Figur 7-4 Flisning i plantage ved udtynding... 65

6 Figur 7-5 Havvindmøller Figur 7-6 Fluktuerende elpriser Figur 8-1 Hjortekær kraftvarmeværk Figur 8-2 Bebyggelsen i Østermarie Figur 8-3 Veddum Skelund-Visborg kraftvarmeværk Figur 8-4 Skævinge Kraftvarmeværk Figur 8-5 Kelleris Kraftvarmeværk Figur 8-6 Slagslunde Kraftvarmeanlæg Figur 8-7 Meløst-St.Lyngby kraftvarmeværk Figur 8-8 Hvalpsund Kraftvarmeværks nye fliskedel Figur 8-9 Gassum-Hvidsten kraftvarmeværk Figur 8-10 Gørløse Kraftvarmeværk Figur 8-11 Ørslev Terslev Kraftvarmeværk Figur 8-12 Sandved-Tornemark kraftvarmeværk Figur 8-13 Blenstrup kraftvarmeværk Figur 8-14 Brøns Kraftvarmeværk Figur 8-15 Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Figur 8-16 Ådum Kraftvarmeværk Figur 8-17 Ulbjerg Kraftvarme Figur 8-18 Sdr. Herreds kraftvarmeværker Figur 8-19 Annebergparken Figur 8-20 Sønderholm Kraftvarmeværk Figur 8-21 Mellerup Kraftvarmeværk Figur 8-22 Oue Kraftvarmeværk Figur 8-23 Hvam Gl. Hvam kraftvarmeværk Figur 8-24 Præstbro Kraftvarmeværk Figur 8-25 Præstø Kraftvarmeværk Figur 8-26 Rejsby Kraftvarmeværk Figur 8-27 Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Figur 8-28 Øster Hurup Kraftvarmeværk Figur 8-29 Ejsing Kraftvarmeforsyning Figur 9-1 Skuldelev Kraftvarmeværk Figur 9-2 Ellehavegaard Energi Figur 9-3 Vejby-Tisvilde Kraftvarmeværk Figur 9-4 Jægerspris Kraftvarme med solvarme BILAG Bilag 1 Resume af dataindsamling Bilag 2 Lokal eller central biomasse Bilag 3 Møder

7 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER INDLEDNING OG FORMÅL 1.1 Problem Det har længe været et imageproblem for fjernvarmen i Danmark, at nogle fjernvarmeværker har meget høje varmepriser. Det er desuden uacceptabelt, at relativt få fjernvarmekunder har en varmepris, som i en længere periode har været højere end prisen ved individuel forsyning. På Fjernvarmelandsmødet i 2010 var der fokus på problematikken i den afsluttende politikerdebat, og budskabet var, at der må gøres noget. Energitilsynet udgav den 8. december 2010 en ny prisstatistik, som blev fulgt op af TV med bl.a. reportage fra det dyreste fjernvarmeværk. Udsendelsen belyste ganske godt, at der er et alvorligt problem, men afslørede samtidig en række misforståelser omkring prisstatistikken. 1.2 Opgaveformulering Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har bedt Rambøll komme med et oplæg til, hvordan man med en begrænset og målrettet undersøgelse kan afdække de væsentligste problemstillinger og årsager til de høje priser samt komme med forslag til at afhjælpe problemet. Målet er at få skåret spidsen af priskurven, så alle værker er konkurrencedygtige. Formålet med undersøgelsen har været: at udvælge de dyreste værker i statistikken og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med fokus på betydende faktorer at analysere resultatet af undersøgelsen og forklare de høje priser at vurdere, hvordan prisen vil udvikle sig i forhold til 2010 statistikken at foreslå og belyse konsekvenserne af tiltag, der forbedrer økonomien at belyse, om det vil være fordelagtigt at skrotte nogle af værkerne at belyse, hvordan statistikken kan forbedres, så den giver et mere retvisende billede af værkernes økonomi 1.3 Følgegruppe og kontakt Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har nedsat en følgegruppe, og alle de dyreste værker har været inviteret til at deltage i møder og bidrage med oplysninger og ideer. Det første møde blev afholdt den 19. marts i forbindelse med Kraftvarmedagen, som var arrangeret af Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Dernæst har problematikken omkring den dårlige økonomi for de naturgasfyrede kraftvarmeværker været drøftet på møde i Dansk Fjernvarmes ERFA-gruppe for decentral kraftvarme. Endelig blev udkast til rapport drøftet med følgegruppen og de værker, der er med i undersøgelsen på møde den 22. juni 2011 hos Dansk Fjernvarme. Under vejs i projektet har Rambøll været i kontakt med Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker. En stor tak til alle fra fjernvarmeselskaberne, som har bidraget til undersøgelsen.

8 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER RESUME Der er store prisforskelle på fjernvarmeværker i Danmark. De små værker er generelt dyrere end de større værker, end man måtte forvente ud fra de lokalt betingede forhold. Det er et imageproblem for fjernvarmen i Danmark, at nogle få fjernvarmeværker har meget høje varmepriser, og det er uacceptabelt, at nogle fjernvarmekunder har en varmepris, som er meget højere den alternative pris ved individuel forsyning. Derfor har alle en stor interesse i at løse problemet. På Fjernvarmelandsmødet i 2010 var der fokus på problematikken, og Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker besluttede at gennemføre en undersøgelse af de dyreste værker med bistand fra Rambøll. 2.1 Statistikker Undersøgelsen tager udgangspunkt forholdene for de 30 dyreste værker i Energitilsynet prisoversigt fra den 8. december I undersøgelsen er set på en række forhold. Statistikkerne er analyseret, og der er set på udvalgte eksempler fra energisektoren. Desuden er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med interview af størstedelen af de 30 værker. På det grundlag er vurderet et forslag til redningsplan, og der er listet en række anbefalinger til alle relevante aktører. Nedenstående kurve viser resultatet af Energitilsynets oversigt. Undersøgelsen omfatter de 30 dyreste, som har en pris over kr/mwh for et standardhus med et forbrug på 18 MWh Figur 2-1 Energitilsynets prisstatistik Undersøgelsen viser indledningsvis, at Energitilsynets energiprisstatistik ikke er helt retvisende eller kan misforstås. Nogle af de dyreste værker er ekstra dyre pr energienhed, fordi kunderne har et meget lille varmebehov pr. kunde. Det betyder samtidig, at de ikke har kunder med den

9 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER angivne høje årlige varmeregning, som kun gælder for kunder med et forbrug på 18 MWh/år. Omvendt er nogle af de billigste værker på listen ikke så billige, som det fremgår, da de kun forsyner større kunder og slet ikke har små kunder med et varmebehov på 18 MWh. Hvis man korrigerer statistikken for disse forhold og tager hensyn til, at store værker i store byer bør være billigere end værker på landet på grund at tæt bebyggelse og overskudsvarme, så er prisforskellene ikke helt så store. Konklusionen er dog fortsat, at de dyreste værker har en uacceptabel høj varmepris, som ikke er konkurrencedygtig. Dataindsamlingen viser, at alle de reelt dyre værker kun har naturgas som brændsel og, at problemet forstærkes for barmarksværker, selv om mange barmarksværker ikke er blandt de dyreste. Det bestyrkes af Dansk Fjernvarmes statistik, som viser, at naturgasfyrede og biogasfyrede barmarksværker er markant dyrere end resten og har været det i en årrække. De gennemsnitlige fjernvarmepriser fremgår af nedenstående statistik, som yderligere viser, at forholdet er forværret siden Figur 2-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik fordelt på anlæg Det har været en udbredt opfattelse, at mange af de små barmarksværker aldrig burde være etableret og, at de nu bør skrottes. Derfor går en vigtig del af analysen ud på at analysere, om det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at bevare dem og, om man kan sænke varmepriserne til et niveau, der er konkurrencedygtigt med relevante alternativer. 2.2 En mulig redningsplan Der er opstillet et forslag til en redningsplan for et typisk værk med naturgasmotor (GM) og naturgaskedel (K). Værket har ca. 320 normalforbrugere og et varmeproduktionsbehov på ca MWh/år. Redningsplanen omfatter følgende tiltag, som sammenlignes med en reference (0): Refinansiering af restgæld så restafskrivning på 5 år eksempelvis forlænges til 20 år (1) Etablering af m 2 solvarme, som producerer 20 % af varmen (2)

10 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Etablering af en mindre biomassekedel på ca. 1 MW som godkendes indenfor en bagatelgrænse som supplement til solvarmen (3) eller som alternativ til solvarmen (4). Motoren bevares med en reduceret driftstid således, at den kun er i drift ved høje elpriser. Kampagne for tilslutning af yderligere 50 kunder og sænkning af returtemperaturen (5) Desuden skitseres muligheden for at supplere med en afbrydelig varmepumpe på længere sigt. Derved vil fjernvarmen kunne bidrage til at fremme implementeringen af energipolitikken. Et alternativ til fjernvarmen vil være, at alle kunder melder sig ud, betaler hver sin del af restgælden og etablerer en varmepumpe. Et alternativ, som bedre lever op til de energipolitiske målsætninger vil indebære, at forbrugerne yderligere investerer i individuel solvarme. Nedenstående viser resultatet af den samfundsøkonomiske analyse, idet det forudsættes, at alle kunder har normalt varmebehov på 18 MWh/hus Samfundsøk. omk. mio.kr, 18 MWh/hus Figur 2-3 Redningsplanens samfundsøkonomi Det ses at man får de laveste omkostninger ved at bevare fjernvarmen og etablere en fliskedel. Den relative fordel øges, hvis der opnås en positiv holdning til værket, så de sidste 50 kunder tilsluttes. Det ses af de sidste 3 søjler, som viser de samlede omkostninger inkl. de sidste 50 kunder. Solvarmen kan være med til at skabe denne holdning, hvorfor solvarmen er medtaget i forslag 5. Økonomien er ikke så god, at det ville være fordelagtigt at gentage investeringen i det pågældende værk med de nuværende forudsætninger. Set i lyset af den samfundsøkonomiske forrentning af de investeringer, der ofres i nyt byggeri for at spare CO 2, ville det dog være fordelagtigt at geninvestere i fjernvarmenettet som en del af byens infrastruktur.

11 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER CO2 udslip, kgco2/år/hus, 18 MWh/hus Figur 2-4 Redningsplanens CO 2 emission pr hus CO 2 emissionen er beregnet pr hus for de opstillede alternativer. I nedenstående figur er vist det samlede finansieringsbehov med samme restgæld i alle alternativer Finansiering, kr inkl. moms pr. hus, 18 MWh/hus Fjernvarmeselskabet finansierer alt og opkræver ydelser over varmeprisen Husejer finansierer udtrædelse og nyt individuelt anlæg Figur 2-5 Redningsplanens finansieringsbehov pr hus Det ses, at de individuelle alternativer har relativt store finansieringsudgifter, ligesom det forudsættes, at der er plads til de individuelle anlæg.

12 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER I nedenstående tabel er vist forbrugernes årlige varmeudgift pr hus, inkl. finansiering Varmeudgift, kr/år/hus, 18 MWh/hus Figur 2-6 Redningsplanens varmeudgift pr hus Det ses, at værket kan komme ind i en positiv cirkel med faldende priser. Enkelte værker har været eller er pt. midt i en sådan positiv udvikling. Selv om der kun er 5 års restafskrivning og fremskrivningerne viser et markant dyk i prisen om 5 år, får det alligevel mange kunder til at opgive og ønske sig en individuel forsyning. Det haster derfor med at komme i gang. Andre værker er på vej i modsat retning med frafald af forbrugere og supplerende opvarmning, som får prisen til at stige, hvilket igen får flere til at falde fra (ond cirkel). Mange værker har så stor en gæld, at de først vil være gældfri om 20 år. De kan ikke opnå samme fordel ved gældssanering, men de kan blive konkurrencedygtige ved at konvertere til biomasse og solvarme. Det bemærkes, at alternativerne til den nuværende situation er ligeværdige mht. afvikling af værkets nuværende restgæld. Enten refinansieres den via fortsat drift af fjernvarmen eller også finansieres den af forbrugeren som følge af, at de træder ud og betaler udtrædelsesgodtgørelse. Hvis værket alternativt går konkurs, fordi forbrugerne træder ud uden at betale godtgørelse, må man formode, at konkursboets aktiver vil kunne købes af forbrugerne for et mindre beløb. Også i dette tilfælde vil man bevare de indbyrdes forskelle mellem fjernvarme og individuel forsyning. 2.3 Anbefalinger På grundlag af analyserne opstilles en række anbefalinger til alle aktører, der kan bidrage til en positiv udvikling for samfundet og varmeforbrugerne på de nødlidende værker. Anbefalingerne opdeles i tekniske, organisatoriske og finansielle tiltag. Den overordnede anbefaling er, at værket gennemfører redningsplanen med refinansiering, solvarme og fliskedel efter en grundig debat med kunderne og kommunen. Det bør undersøges nøje, om der er muligheder for samkøring med andre værker eller, om det er bedst at værket klarer sig selv med egne anlæg. Det forudsætter aktiv medvirken fra alle parter: forbrugere, kommunen og staten.

13 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Tekniske forslag, der gennemføres af forbrugerne Forbrugerne kan eksempelvis bidrage med følgende: Undlade supplerende opvarmningsformer Omlægge elforbrug til fjernvarmeforbrug Deltage engageret i værkets muligheder for at sænke varmepriserne Sænke returtemperaturen Gennemføre økonomisk fordelagtige investeringer i varmebesparelser Tekniske forslag, der gennemføres af værket Redningsplan med forbrugernes opbakning Værket etablerer solvarme og fliskedel. Det forudsætter, at der gives dispensation i forhold til projektbekendtgørelsen indenfor en bagatelgrænse og, at det fælles solvarmeanlæg, (jf. VE direktivet), kan vurderes som et alternativ til individuel solvarme. Bedre driftsoptimering Værket har en række muligheder for at effektivisere driften, eksempelvis: regulere fremløbstemperaturen automatisk optimere motorens drift udlicitere overvågning og drift samarbejde med nabovarmeværker Lavere administrationsomkostninger Værket indgår i samarbejder med andre værker eller udliciterer administrationen. Samkøring med større værk med billig grundlast Som led i kommunernes arbejde med varmeplanlægning undersøges mulighederne for at samkøre anlægget med mere energieffektive anlæg i nærheden. En samkøring kan evt. bane vejen for en fusion og en prisudligning. Denne kan udformes, så den får samme effekt som refinansiering og altså uden at kunderne på det dyre værk på lang sigt bliver en byrde for de øvrige fjernvarmeforbrugere Organisatoriske forslag, der gennemføres af kommunen Kommunerne kan eksempelvis gennemføre følgende tiltag: Arbejde aktivt med varmeplanlægning i samarbejde med fjernvarmeselskaberne i kommunen og hjælpe selskaberne med at opstille en udbygningsplan, der fremmer samfundsøkonomiske projekter Fremme en bæredygtig udvikling af opvarmningen i eksisterende og ny bebyggelse ud fra samlede hensyn til samfundsøkonomi (inkl. miljøomkostninger) og lokalsamfundets økonomi (herunder økonomien i de små samfund med kollektiv forsyning). Kommunen kan således sætte hensynet til bæredygtigheden og varmeforsyningslovens krav om samfundsøkonomi højere end klassificeringen efter bygningsreglementet. Tilslutte alle kommunale ejendomme til fjernvarmen, når det er samfundsøkonomisk fordelagtigt og bidrage til at betale sin andel af den faste infrastruktur Beslutte tilslutningspligt iht. varmeforsyningsloven, når der er behov for det

14 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Overveje at koordinere drift af energianlæg til forsyning af kommunens bygninger med de mindre værker i kommunen, eksempelvis ved driftssamarbejde således, at samme organisation driver kommunens anlæg, mindre værker i kommunen samt evt. boligselskaber mv Organisatoriske forslag, der gennemføres af værket Værkerne kan eksempelvis gennemføre følgende: Fusionere med et større værk eller med flere små værker Samarbejde om drift eller udlicitering. Det er eksempelvis oplagt for et mindre værk, der ikke kan få en konkurrencedygtig aftale om drift med et privat firma i området, at få en aftale i stand med større værker i nærheden. Organisere driften efter samme model som benyttes af andelsboligforeninger, som i udstrakt grad gør brug af markedet for ejendomsadministration. Indgå i fællesskab om handel med gas og el Tage del i varmeplanlægningen og overveje projektforslag, tilslutningspligt mv. Oprette forbrugergruppe og repræsentantskab Informere om det fælles budget for at skabe fælles forståelse for fælles faste omkostninger, der skal deles Etablere stor-skala solvarme, evt. med solvarmetarif for at skabe større samhørighed og forståelse for den fælles forsyning Iværksætte kampagne for at undgå supplerende opvarmningskilder Udvide de årlige regnskaber med et energiregnskab, der sammenholder regnskabets udgifter og indtægter med de tilsvarende energistrømme, således at der kan udregnes konsistente nøgletal Organisatoriske forslag, der gennemføres af foreningerne Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker kan eksempelvis iværksætte følgende: Bistå værkerne med en enkel konsistent indberetning af samhørende nøgletal for omkostninger og energi samt opstille sammenlignende statistikker til benchmark af værkerne i forhold til hinanden Lade værker under en vis grænse få andel i medlemskab og materiale fra ERFA-grupper mv. til en favørpris Formidle samarbejder mellem værker Organisatoriske forslag, der gennemføres af Staten Staten kan bidrage med følgende tiltag: For at fremme implementering af VE-direktivet og sænke prisen på de dyreste værker kunne staten give fjernvarmeværker mulighed for at etablere en biomassekedel op til en vis bagatelgrænse, eksempelvis 1 MW, 2 MW eller 5 MW. Det vil forbedre økonomien for både de små dyre værker og de lidt større naturgasfyrede værker, som er næsten lige så dyre. Dispensationen fra projektbekendtgørelsen kunne være ledsaget af et vilkår om, at det kun må ske, hvis der ikke er et mere samfundsøkonomisk fordelagtigt alternativ, eksempelvis mulighed

15 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER for at etablere en samkøringsforbindelse til et andet værk med mere effektiv kraftvarme eller vedvarende energi. For at fremme implementeringen af EU's direktiver indenfor energiområdet og for at tilgodese Varmeforsyningsloven bør bygningsreglementet skærpes og korrigeres således, at det fremmer samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for at udnytte vedvarende energi og kraftvarme via fjernvarme frem for at etablere tilsvarende anlæg individuelt. De vigtigste direktiver, der stiller krav om omkostningseffektive helhedsløsninger for byggeri og forsyning er direktivet for vedvarende energi (VE-direktivet), bygningsdirektivet og det nye direktiv for energieffektivisering (EE-direktivet). Ved at fremme de samfundsøkonomiske løsninger i byggeriet vil man samtidig bidrage til lavere omkostninger til opvarmning i lokalsamfundet priser og herunder lavere priser på fjernvarmen. Mindske administrative byrder for små værker mfl. Energitilsynet bør skærpe tilsynet med privat ejede værker og specielt netselskaber således, at forbrugerne får tillid til værkerne og får reel indflydelse på nettets drift, jf. varmeforsyningsloven. Folketinget bør efter en grundig analyse af ejerskabets indflydelse på prisen overveje, om der er behov for at tydeliggøre eller ændre bestemmelserne om forbrugerindflydelse i Varmeforsyningsloven og evt. samordne Varmeforsyningsloven med anden lovgivning på området, herunder navnlig selskabslovgivningen. Energitilsynets prisstatistik er nyttig med henblik på, at anspore værkerne til lavest mulige priser, men den bør udformes, så den giver et mere retvisende billede, hvor der bl.a. tages højde for forbrugernes gennemsnitsstørrelse, gennemsnitsprisen og værkernes størrelse Finansielle forslag, der gennemføres af kommunen Kommunerne kunne bidrage med følgende finansielle tiltag: Kommunen tilbyder at overtage privat ejede anlæg og finansiere restgælden med lån Kommunen yder garanti til alle investeringer, der gennemføres iht. et godkendt projektforslag, for forbrugerejede fjernvarmeanlæg Finansielle forslag, der gennemføres af værket Værket kan gennemføre følgende finansielle tiltag: Forlænge afskrivningsperioden for nettet, hvis det er nødvendigt for at komme ud af den onde cirkel, jf. redningsplanens trin 1. Give forbrugerne, herunder især ny bebyggelse, mulighed for at investere i andele af et nyt solvarmeanlæg Finansielle forslag, der gennemføres af staten Staten kan eksempelvis bidrage med følgende generelle finansielle tiltag: Sikre, at statens finansiering af energiinvesteringer på egne bygninger og via tilskud fra eksempelvis Landsbyggefonden betinges af, at varmeforsyningen sker i overensstemmelse med aktuelle godkendte projektforslag for kollektiv forsyning. Det skal fremme tilslutning til fjernvarmen og forhindre investeringer i individuelle anlæg, som er samfundsøkonomisk urentable i forhold til den kollektive forsyning. Yde et "barmarkstilskud" til de fjernvarmenetselskaber, som hverken er ejet af forbrugere eller kommuner og derfor ikke fik del i barmarksværkspuljen, eksempelvis i forbindelse med, at nettet overtages af kommunen eller forbrugerne.

16 Nr 2010 Gl.nr 2007 DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER EN RETVISENDE PRISSTATISTIK 3.1 Energitilsynets prisoversigt pr 8. december 2010 Energitilsynet udgav den 8. december 2010 en ny prisstatistik, som danner grundlag for undersøgelsen. Energitilsynet har beregnet prisen for et standard enfamiliehus med et årligt varmebehov på 18,1 MWh og et areal på 130 m 2. Statistikken omfatter 456 værker, og i tabellen nedenfor ses de 30 dyreste af disse værker med oplysninger om: Placering på listen over dyreste værker i hhv og i 2007 (se afsnit nedenfor) Den variabel varmepris i kr/mwh Den årlige varmeudgift til fjernvarme ved et forbrug på 18,1 MWh for 130 m 2 Gennemsnitsprisen i kr/mwh Ejer af produktionsanlæg og af fjernvarmenet i 2010 Varmeproduktionsform i 2010 Væker Forbrugerpris inkl. moms Ejerforhold Energi Energitilsynets prisoversigt for fjernvarmeforsyning 8. december 2010 V a ria be l P ris kr/mwh S ta nda rd e nfa milie hus kr/å r Midde l pris kr/mwh Eje r a f produktion Eje r a f ne t V a rme - produktion 1 Hjortekær EON EON Ngas motor 2 Østermarie Fjernvarmenet Bornh. Fors. Bornh. Fors. Olie (midlt.) 3 15 Veddum-Skelund-Visborg Kraftv. A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 4 Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning EON EON Ngas motor 5 Kelleris Hegn EON 1) EON 1) Ngas motor 6 Slagslunde EON EON Ngas motor 7 Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 8 18 Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 9 9 Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 10 Gørløse Fjernvarme A.m.b.a EON Forbrugerne Ngas motor 11 Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning EON EON Ngas motor 12 Sandved-Tornemark Kraftv. A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 13 4 Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 14 6 Brøns Kraftvarme A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 15 Hyllinge-Menstrup Kraftvarme A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 16 Ådum Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 17 Ulbjerg Kraftvarme A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 18 5 Sdr. Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 19 Rostrup Kraftvarmeværk AMBA Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 20 Annebergparken EON EON Ngas motor 21 1 Sønderholm Varmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 22 Mellerup Kraftvarme Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 23 Oue Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 25 2 Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 26 Præstø Fjernvarme A.m.b.a EON Forbrugerne Ngas motor Rejsby Kraftvarme Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 28 Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 29 Øster Hurup Kraftvarme Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 30 Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Note: 1) Kelleris Hegn er overtaget af Helsingør Forsyning Tabel 3-1 De 30 dyreste i Energitilsynets prisoversigt december 2010

17 Nr i 2010 DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Vi har valgt at lade netop disse 30 værker indgå i dataindsamlingen, idet vi dermed håber at kunne indsamle rimeligt konsistente data for mindst 20 værker, som kan indgå i analysen. Desuden er det relevant for undersøgelsen at få belyst tiltag og ideer fra værkerne. Alle de dyreste værker er små værker med typiske varmebehov under MWh/år. De er med en enkelt undtagelse alle baseret på naturgasmotorer. Undtagelsen er Østermarie på Bornholm, som har en midlertidig forsyning med olie, inden der etableres et biomassebaseret fjernvarmeforsyning. Den hører derfor reelt ikke hjemme i statistikken. Priserne for flere af de dyreste værker er imidlertid ikke retvisende, fordi de stort set kun har kunder med et meget lavere forbrug end 18 MWh/år. Det gælder eksempelvis det dyreste værk, som kun forsyner rækkehuse med i gennemsnit omkring 8 MWh/år i en lukket bebyggelse. I tabellen er desuden vist hvilke værker, der var på listen med de 19 dyreste værker i 2007, jf. afsnit 3.3 nedenfor. Det ses, at 7 værker er rykket ned ad listen, medens de øvrige 23 har bevæget sig opad og er blevet relativt dyrere. Kun et enkelt værk, Gassum-Hvidsten har bevaret sin placering. I tabellen nedenfor er tilsvarende vist de 20 billigste værker iht. listen fra Energitilsynet. Baggrunden for at fremhæve den anden ende af listen er, at der har været stor fokus på den meget store prisforskel mellem de dyreste og de billigste. Forbrugerpris inkl. moms Energitilsynets prisoversigt for fjernvarmeforsyning 8. december 2010 V a ria be l P ris kr/mwh Tabel 3-2 De 20 billigste i Energitilsynets prisoversigt 2010 S ta nda rd e nfa milie hus kr/å r Midde l pris kr/mwh 436 Struer Forsyning Fjernvarme A/S Hurup Fjernvarme Ringe Fjernvarmeselskab Sønder Felding Varmeværk Greve Strandby Fjernvarmeværk (2) Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen Nørresundby Fjernvarmeforsyning Silkeborg Fjernvarme Kjellerup Fjernvarme A.m.b.a Galten Varmeværk Thisted Varmeforsyning A.m.b.a Maribo Varmeværk A.m.b.a Hinnerup Fjernvarme Vestervig Fjernvarme Hammel Fjernvarme A.m.b.a Mariager Fjernvarmeværk A.m.b.a Præstø Kraftvarme Silkeborg Kraftvarmeværk A/S Aabybro Fjernvarmeværk Århus, Varmeplan Århus (transmission) 392 Det ses umiddelbart, at de 4 nederste ikke hører hjemme på listen. Præstø Kraftvarme, Silkeborg Kraftvarme og Århus Varmeplan er ikke distributionsselskaber og har derfor ingen kunder med et forbrug på 18 MWh. Aabybro Fjernvarmeværk mangler den faste afgift, og er derfor også forkert placeret på listen. Der har været stor pressedækning, da prisstatistikken blev offentliggjort i december. Desværre havde man valgt at fokusere på Hjortekær som det dyreste og Silkeborg Kraftvarmeværk som det billigste uden, at man komme ind på, at statistikken ikke er helt retvisende for netop disse to værker på de yderste pladser.

18 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Statistikken er desværre også misvisende på andre punkter: En del af de billigste værker, som kun forsyner større forbrugere, har slet ingen små forbrugere på 18 MWh og hvis de havde, ville de formentlig udmelde en lidt højere pris for små kunder, som afspejler, at det er dyrere at forsyne små kunder end store kunder Enkelte værker er slet ikke på listen, fordi de ikke forsyner små forbrugere og derfor heller ikke har udfyldt skemaet for små forbrugere Nogle fjernvarmetariffer inkluderer alle omkostninger til tilslutning og kundeinstallation, medens andre forudsætter, at kunden ved tilslutning har betalt et tilslutningsbidrag I figuren nedenfor er vist en kurve med gennemsnitsprisen i kr/mwh for de 452 værker, altså ekskl. de 4 som er registreret forkert. Hvis statistikken korrigeres for ovennævnte forhold, bliver forskellen mellem de billigste og de dyreste værker lidt mindre, men dog meget væsentlig. Figur 3-1 Energitilsynets prisoversigt december 2010 Hvis kurven i stedet vises med det akkumulerede varmesalg på x-aksen i stedet for det akkumulerede antal værker, vil man få et mere reelt billede af den dyreste fjernvarme set i forhold til den leverede fjernvarme i hele landet. Denne kurve vil vise samme udsving fra billigste til dyreste, men spidsen med de dyreste værker vil blive meget spids og kun fylde omkring en tiendedel i bredden. Set i forhold til den leverede fjernvarme, er problemet med dyre værker således ikke så stort for fjernvarmen som helhed. Det er dog stadig et stort problem for de berørte forbrugere, og det er ikke holdbart, at der er fjernvarmeværker, som ikke er konkurrencedygtige. Det er uacceptabelt for de kunder, der er bundet til værkerne, og det giver negativ omtale, hvilket kan få negative konsekvenser for den økonomiske udvikling af opvarmningssektoren både for samfundet og varmeforbrugerne.

19 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Dansk Fjernvarmes statistik pr 2010/2011 Dansk fjernvarme udgiver hvert år en tilsvarende prisstatistik, hvor fjernvarmepriserne sammenlignes med den alternative pris på varme fra eksisterende naturgasfyr eller oliefyr. Statistikken omfatter kun 332 værker, men viser nogenlunde samme billede som Energitilsynets statistik. Kurverne for det vægtede gennemsnit (i forhold til varmesalg) og det aritmetiske gennemsnit i forhold til antal værker indikerer, at de mindste værker er blandt de dyreste værker. Figur 3-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik 2010/2011 I det efterfølgende diagram, hvor priserne er opdelt efter produktionsform og år ses desuden, at barmarksværker med naturgaskraftvarme er markant dyrere end de øvrige. Figur 3-3 Dansk Fjernvarmes oversigt over gennemsnitspriser Det er overraskende, at de få biogasfyrede barmarksværker også udgør et problem, hvilket indikerer, at værkerne ikke får del i den effektiviseringsgevinst, der er ved at udnytte overskudsvarme fra en biogasmotor.

20 Nr. i 2010 Nr. i 2007 DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Udvikling fra 2007 til 2010 Energistyrelsen har i notat af 8. september 2008 givet en oversigt over barmarksværker med varmepriser, som overstiger prisen ved oliefyring. Heri indgår en liste med en opgørelse fra Energitilsynet over den udmeldte varmepris pr. marts 2007 for de 19 værker, der har en pris, som overstiger varmeprisen for oliefyring. I notatet diskuteres desuden effekten af hjælpepakken til nødlidende værker. I 2008 viste en tilsvarende liste, at antallet af barmarksværker med en varmepris over oliereferencen var faldet til 7 værker, medens 84 tilsvarende barmarksværker havde priser, der var mindre end prisen ved oliefyring. Set i relation til denne undersøgelse af dyre fjernvarmeværker er det interessant at følge udviklingen og notere sig, hvordan værkernes placering på listen over dyre værker har udviklet sig. I tabellen nedenfor er gengivet listen fra Energistyrelsens notat suppleret med en oplysning om placeringen på ovenstående liste fra december Energistyrelsens Notat af 8. september 2008, Energitilsynets liste, dyreste værker sorteret med dyreste værk i 2007 øverst Forbrugerpris inkl. moms for standardhus kr/år Tabel 3-3 Prisoversigt fra Energistyrelsens notat fra 2008 Særlig årsag til forbedring 27 1 Rejsby Kraftvarmeværk Hvalpsund Kraftvarmeværk Vindblæs Kraftvarmeværk Fusion med Løgstør Fjv og transmissionsledning 24 4 Hvam/Gl.Hvam Kraftvarmeværk Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Sydvalster Varmeværk Konverteret til biomasse 81 7 Skuldelev Energiselskab Sparer på administration, god naturgaskontrakt 35 8 Ravnkilde Kraftvarmeværk Værum-Ørum Kraftvarmeværk Hillerslev Kraftvarmeværk Fusion med Thisted Varmeforsyning i Gassum/Hvidsten Kraftvarmeværk Øland Kraftvarmeværk Rebild Varmeværk Transmissionsledning fra Skørping Varmeværk Brøns Kraftvarmeværk Sønder Herreds Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Lendum Kraftvarmeværk Pæstbro Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Det ses, at 3 værker har forbedret sin position og faldet langt ned på listen ved hjælp udefra og ved hjælp af biomasse. Kun et enkelt af de naturgasfyrede små værker har haft en meget stor fremgang ved egen hjælp, nemlig Skuldelev. Det er sket ved at være meget bevidst om at spare på driftsudgifterne, og værket har indgået en gunstig langtidskontrakt på naturgas. Værket frygter at komme lidt højere op på listen, når naturgaskontrakten skal genforhandles.

21 Nr. i 2011 Nr. i 2010 DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Udviklingen fra 2010 til 2011 Energitilsynet har udgivet en ny statistik den 18. juli Da det er interessant at følge udviklingen, ajourføres tabellen over de 30 dyreste værker nedenfor. Samtidig vises placeringen i statistikken fra december Væker Energitilsynets prisoversigt for fjernvarmeforsyning 18. juli 2011 Forbrugerpris inkl. moms V a ria be l P ris kr/mwh S ta nda rd e nfa milie hus kr/å r Midde l pris kr/mwh Eje r a f produktion Ejerforhold Eje r a f ne t Energi V a rme - produktion 1 1 Hjortekær EON EON Ngas motor 2 6 Slagslunde EON EON Ngas motor 3 10 Gørløse Fjernvarme A.m.b.a EON EON Ngas motor 4 3 Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 5 2 Østermarie Fjernvarmenet Bornh. Fors. Bornh. Fors.Olie (midlert.) 6 7 Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 7 11 Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning EON EON Ngas motor 8 8 Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 9 12 Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 10 4 Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning EON EON Ngas motor Ådum Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 13 9 Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Øster Hurup Kraftvarme Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Ulbjerg Kraftvarme Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Rostrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Annebergparken EON EON Ngas motor Mellerup Kraftvarme Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Oue Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Øland Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Thorshøj Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Amba 1) Forbrugerne Forbrugerne Biomasse 1) Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Ravnkilde Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Note 1) Der er fejl i indberetningen, da værkets pris for et standardhus er kr, hvilket placerer værket på en plads som nr Tabel 3-4 Udviklingen blandt de dyreste værker fra 2010 til 2011 Det ses, at der er udskiftet 5 værker på listen siden Øland Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Krafvarmeværk, Thorshøj Kraftvarmeværk og Ravnkilde Kraftvarmeværk er alle naturgasfyrede kraftvarmeværker, der i 2010 var blandt de dyreste. Det biomassefyrede værk Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab er kommet med på listen på grund af en datafejl. Den rette placering er som nr Til gengæld er Kelleris Hegn blevet overtaget af Helsingør Forsyning, medens Brøns Kraftvarme, Rejsby Kraftvarme, Præstø Kraftvarme samt Sønderholm Varmeværk er rykket ned til hhv. nr. 35, 36, 50 og 86. Sønderholm Varmeværk har gennemført forskellige tiltag og bl.a. forbedret økonomien ved at opnå en væsentlig bedre naturgaskontrakt. De ses, at specielt de E.ON-ejede værker har været inde i en ugunstig udvikling, bortset fra Kelleris Hegn, som blev overtaget af Helsingør Forsyning.

22 Nr. i 2011 Nr. i 2010 DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Dataindsamlingen til dette projekt inkluderer også informationer om den øjeblikkelige tarif. Da der er nogen usikkerhed om indberetningen, vises nedenfor en sammenligning af de to prisoversigter fra Energitilsynet med den pris, som vi har beregnet ud fra værkernes øjeblikkelige prisblad. Desværre har det ikke været muligt at få informationer fra alle værker. Det bemærkes, at der kan være mindre forskelle som følge af afkølingsbidrag mv. Værker Standard enfamilie-hus 18,1 MWh(år) Ejerforhold Energi Energitilsynets prisoversigt for fjernvarmeforsyning 18. juli 2011 Ene rgitilsyne t 18. juli 2011 Fra da ta a rk august 2011 Ene rgitilsyne t 8. de c Eje r a f produktion Eje r a f ne t V a rme - produktion 1 1 Hjortekær EON EON Ngas motor 2 6 Slagslunde EON EON Ngas motor 3 10 Gørløse Fjernvarme A.m.b.a EON EON Ngas motor 4 3 Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 5 2 Østermarie Fjernvarmenet Bornh. Fors. Bornh. Fors.Olie (midlert.) 6 7 Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 7 11 Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning EON EON Ngas motor 8 8 Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas/ny flis 9 12 Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 10 4 Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning EON EON Ngas motor Ådum Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor 13 9 Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Øster Hurup Kraftvarme Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Ulbjerg Kraftvarme Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Rostrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Annebergparken EON EON Ngas motor Mellerup Kraftvarme Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Oue Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Øland Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Thorshøj Kraftvarmeværk Amba Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Amba 1) Forbrugerne Forbrugerne Biomasse 1) Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Ravnkilde Kraftvarmeværk A.m.b.a Forbrugerne Forbrugerne Ngas motor Tabel 3-5 Sammenligning af dyreste priser fra 2010 til nu Det ses, at der med få undtagelser er god overensstemmelse mellem prisoversigten og de nuværende tarifblade.

23 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER DATAINDSAMLING FRA VÆRKER 4.1 Metode Vi har valgt at indhente data fra de 30 dyreste fjernvarmeværker iht. listen fra Energitilsynet af 8. december Det svarer til, at den omfatter alle værker med priser over kr/år inkl. moms for standardhuset på 130 m 2 med et forbrug på 18,1 MWh. Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har kontaktet alle de udvalgte værker, og der har været stor interesse for at deltage. De aktuelle varmeværker har modtaget et indledende generelt spørgeskema og er blevet bedt om at indsende regnskaber og bidrage med yderligere oplysninger og ideer. Dernæst er værkerne blevet kontaktet telefonisk med henblik på at få indsat de relevante oplysninger i spørgeskemaet. Det er ikke alle værker, der har været i stand til at fremskaffe alle oplysninger, og der er enkelte værker som allerede har opnået en bedre løsning og derfor udgår af listen med de dyreste værker. Efter en første screening blev spørgeskemaet justeret under hensyntagen til værkernes kommentarer og mulighed for at bidrage med data. På grundlag af spørgeskemaet er beregnet nøgletal og særlige karakteristika, kundesammensætning, teoretisk nettab, faktisk nettab, økonomiske nøgletal, brændselspris mv. Desuden er hentet inspiration fra arbejdet med benchmarking og statistikker under Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker. Der er taget yderligere kontakt til alle værker pr. telefon og for at følge op på første udkast til skema med henblik på at udfylde det reviderede skema og få flere ideer til redningsplan og statistik. Det har for en del værker været et problem at indsamle detaljerede data, bl.a. på grund af ressourcemangel. I de tilfælde er data baseret på tilgængelige oplysninger fra regnskaber og andre indberetninger. Desværre har det ikke i alle tilfælde været muligt at få oplyst konsistente og sammenhængende data for eksempelvis energimængder og regnskabstal. Da dette udredningsarbejde har et begrænset budget, og da værkerne har begrænsede ressourcer, har vi tilstræbt også at udnytte informationer fra andre rapporter og indberetninger. Energistyrelsen har således i august 2000 udgivet rapporten "Totalrådgivning til barmarkskraftvarmeværkerne fra fællesrapport fra rådgiverne COWI og Carl Bro". Heri indgik 78 barmarksværker, som blev undersøgt grundigt, og der blev draget nogle konklusioner, som bl.a. var grundlag for beslutningen om barmarkspuljen med tilskud til nødlidende værker. Desuden har værkerne indberettet oplysninger til bl.a. Energitilsynet og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker.

24 REDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER Energistyrelsens konsulentrapport fra august 2000 Den meget omfattende konsulentrapport, som indeholder en detaljeret teknisk/økonomisk gennemgang af 78 barmarksværker, ender med følgende konklusion: Figur 4-1 Konklusion fra Energistyrelsens konsulentrapport Konklusionen var bl.a. grundlag for, at Folketinget vedtog en tilskudsordning til de nødlidende barmarksværker, "Barmarkspuljen", primært med henblik på at nedbringe gælden. Rapporten indeholder mange gode analyser og anbefalinger for hvert værk, og det ville være en god ide, om alle værker havde de relevante dele af rapporten til rådighed. Det er desværre ikke tilfældet alle steder. I relation til denne undersøgelse er det således værd at notere, at rapporten konkluderer, "at værkerne generelt et bygget og drevet på en hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse med den bedste praksis for fjernvarmeanlæg". Beslutningerne om værkernes godkendelse har således været baseret på de officielle samfundsøkonomiske forudsætninger for naturgas- og elpriser, som også har været vejledende for de selskabsøkonomiske overvejelser. Produktionsanlæg og net er optimeret ud fra disse antagelser med bl.a. hydraulisk analyse og beregning af nettab ud fra leverandørernes katalogværdier. I henhold til disse forudsætninger var det optimalt med en relativ høj grundlastdækning, og den marginale varmeproduktionspris var tæt på nul eller negativ i sommerhalvåret. Nettabet var således ikke en væsentlig parameter. Siden har det vist sig, at flere faktorer har ændret sig, ikke mindst overgangen fra 3-ledstariffen til markedsadgang samt udviklingen i 3-ledstariffen og naturgasprisen. Flere ændringer har bl.a. medført, at energitabet i nettet er vokset både absolut og relativt, ligesom det har fået større økonomisk betydning for de værker, der kun har dyre energikilder til rådighed om sommeren.

REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER

REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE- DE FJERNVARMEVÆRKER Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 317 Offentligt Til Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker Dokumenttype Rapport Dato September 2011 REDNINGSPLAN SMÅ DYRE NATURGASFYRE-

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune.

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune. NOTAT Projekt Varme- og klimastrategi for Egedal Kommune Kunde Egedal Kommune Notat nr. 1 Dato 2009-08-27 Tidspunkt Til Egedal Kommune og Slagslunde Fjernvarmelaug Fra Anders Dyrelund 1. Indledning Dette

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 3 Offentligt Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1 I medfør af 2 a, 3,

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015 NOTAT Projekt Varmeplanlægning Kunde Brøndby Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-04-17 Til Fra Kopi til Ellen Hvidt Thelle Malene Fløystrup Borgny Anders Dyrelund Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg Kommune Søvej 1-3 8600 Silkeborg Att.: Borgmester Hanne Bæk Olsen 25. oktober 2013 Sagsnr. 4507 JCD Sekretær Hanne Secher tlf. 8743 5510 - has@sagfoererne.com Vedr. tilslutningspligt til fjernvarme

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

Til Hillerød Kommune. Dokumenttype Projektforslag. Dato Februar 2014, revideret trace maj 2014 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME- TRANSMISSION TIL 3 BYER

Til Hillerød Kommune. Dokumenttype Projektforslag. Dato Februar 2014, revideret trace maj 2014 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME- TRANSMISSION TIL 3 BYER Til Hillerød Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2014, revideret trace maj 2014 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME- TRANSMISSION TIL 3 BYER PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMETRANSMISSION TIL 3 BYER

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet

Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet Side 1 2008 Varmeplan Danmark - Sammendrag Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet Side 2 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Forord af Jørgen G. Jørgensen Konklusion:

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg.

Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg. Temadag om etablering af 1 MW biomasseanlæg. Den 2., 3. og 4. februar 2015 v/direktør Per Hougaard Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Præsentation DFP DFP er fjernvarmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Læs mere

Varme er godt fjernvarme er bedst.

Varme er godt fjernvarme er bedst. GILLELEJE FJERNVARME JUNI 2011 VÆRDIGRUNDLAG, STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR GILLELEJE FJERNVARME VÆRDIGRUNDLAG Gilleleje Fjernvarme arbejder efter mottoet: Varme er godt fjernvarme er bedst. Vore kerneværdier

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a.

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. (Varmeforsyning) Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. Nævnsformand, cand. jur. Jørgen Nørgaard Professor,

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

Skårup Fjernvarme A.m.b.a.

Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Lokalplan 524 For et boligområde ved Skårup Vestergade og Vesterled Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen September 2008 Projektansvarlig

Læs mere