Vedvarende energi i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedvarende energi i Norden"

Transkript

1

2

3 Vedvarende energi i Norden Et sammenlignende studie af de nordiske landes vedvarende energipolitikker og virkemidler TemaNord 2005:561

4 Vedvarende energi i Norden Et sammenlignende studie af de nordiske landes vedvarende energipolitikker og virkemidler TemaNord 2005:561 Nordisk Ministerråd, København 2005 ISBN Tryk: Akaprint A/S, Århus Omslagsbilleder: Vindkraft: Gruner & Jahr - Ina Agency; Energiskov: Lars Jarnemo/N - Naturfotograferna; Vandkraft: Mikael Svensson - Megapix Oplag: 500 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske energisamarbejde Samarbejdet inden for Nordisk Ministerråd på det energipolitiske område sigter bl.a. mod at tilrettelægge energiforsyning og energiforbrug i overensstemmelse med en bæredygtig udvikling, og at energiforsyningssikkerheden fastholdes på et højt niveau. Hovedindsatsen lægges inden for et fælles nordisk elforsyningsmarked, et fælles nordisk gasmarked, øget effektivitet på energiområdet, brug af mindre forurenende energikilder, nordisk energiforskningssamarbejde og internationalt samarbejde. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

5 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Formål, baggrund og metode Produktion og forbrug af vedvarende energi i Norden Ressourcer Energikilder Elproduktion Varmeproduktion Forbruget på sektorer Elpriser Udvikling og virkemidler i de enkelte lande Danmark Udvikling i anvendelse af VE Målsætninger for udbygning med VE Virkemidler Finland Udvikling i anvendelse af VE Målsætninger for udbygning med VE Virkemidler Island Udvikling i anvendelse af VE Målsætninger for udbygning med VE Virkemidler Norge Udvikling i anvendelse af VE Målsætninger for udbygning med VE Virkemidler Sverige Udvikling i anvendelse af VE Målsætninger for udbygning med VE Virkemidler Færøerne Grønland Åland Sammenligning af virkemidler anvendt i de nordiske lande Økonomiske virkemidler Indirekte økonomiske virkemidler Ikke-økonomiske virkemidler Informationsaktiviteter Forskning og udvikling Virkemidler anvendt i fællesskab Sammenfatning og perspektivering Resultater Skift i virkemidler Fælles nordisk indsats...49 Annex 1: Virkemidler, som er/har været anvendt til fremme af vedvarende energi (VE) i Norden...51

6

7 Forord Det långsiktiga målet för det nordiska energisamarbetet är att främja en effektiv, konkurrenskraftig, säker och hållbar energiförsörjning. Energiresurserna bör användas på ett effektivt sätt för att stärka sysselsättningen och ekonomin samtidigt som man tar miljöhänsyn. Energisystemet skall medverka till att utsläpp av växthusgaser i globala sammanhang och annan luftförorening reduceras, och att användningen av förnybar energi ökas. Inom det nordiska energisamarbetet har flera projekt genomförts, som syftar till att öka kunskapen om olika stödsystem för förnybar energi och betydelsen av hur sådana system utformas. Utvecklingen inom EU och implementeringen av aktuella direktiv får också avgörande inflytande över hur användningen av förnybara energikällor kan stimuleras på marknadsmässiga villkor. Att värdera hur olika regelverk och alternativa styrmedel samverkar och påverkar användning av förnybara energikällor är en viktig uppgift inom det nordiska energisamarbetet. På längre sikt stöds det direkta energipolitiska samarbetet för att främja användningen av förnybara energikällor av det nordiska energiforskningssamarbetet som tillvaratas av institutionen Nordisk Energiforskning. Nordisk Energiforskning har som mål att långsiktigt bidra till att uppfylla kunskapsbaserade förutsättningar för en kostnadseffektiv reduktion av energiförbrukningen och utvecklingen av nya förnybara energikällor och miljövänlig energiteknologi. Som ett led i detta arbete har, efter önskemål från Nordiska rådet, föreliggande jämförande studie av de nordiska ländernas politiska insatser för att främja användningen av förnybara energikällor genomförts. Avsikten är att studien skall kunna stimulera till diskussion om de nordiska energimarknadernas skilda förutsättningar, underlätta erfarenhetsutbyte och ge underlag till fortsatta analyser och nya samarbetsprojekt inom området. Studien är utförd av Rambøll på uppdrag av Nordiska ministerrådet. Elsebeth Hansen har ansvarat för genomförandet tillsammans med Marie Münster och Jørgen Boldt. Nordiska ministerrådet har inte tagit ställning till rapportens innehåll och de slutsatser som presenteras är författarnas egna. Karin Widegren Rådgivare för energifrågor Nordiska ministerrådet

8

9 Formål, baggrund og metode Formålet med opgaven er, at undersøge de nordiske landes politikker med henblik på at øge anvendelsen af vedvarende energi 1, samt de virkemidler, der er anvendt for at fremme politikkerne for så vidt angår perioden fra 1990 til nu. Baggrunden for opgaven er Nordisk Råds rekommandation til Nordisk Ministerråd 21/2003, pkt. 2) at udarbejde en statusrapport over, hvilke konkrete politikker og virkemidler, de nordiske landes regeringer, hver for sig og i fællesskab, i de sidste tre år ( ) har gennemført for at øge brugen af vedvarende energi og naturgas samtidig med at brugen af øvrige fossile brændsler reduceres. Udvalget ønsker desuden en oversigt over, i hvilket omfang de gennemførte politikker og virkemidler har influeret på sammensætningen af kilderne til den faktiske energiproduktion og forbrug. Rekommandationen indgår i en samlet rekommandation vedrørende fremme af miljøvenlig produktion og forbrug af energi. Det er imidlertid kun den første del af rekommandationen fra Nordisk Råd, som den her foreliggende rapport bidrager til at belyse. Den anden del af rekommandationen, som er en evaluering af de anvendte virkemidlers effekt, er ikke med i denne undersøgelse, men der vil i sammenfatningen blive formuleret en problemstillinger, som bør belyses i en sådan evaluering. Det er endvidere aftalt, også at dække perioden fra 1990 til 2001 samt at naturgas ikke skal med i undersøgelsen. Udover at forholdene i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige beskrives, belyses forholdene i Grønland, Færøerne og Åland kort, men data fra selvstyreområderne indgår ikke i figurerne. Som et første grundlag for undersøgelsen er anvendt IEA s rapport Renewable Energy. Market & Policy trends in IEA countries fra Det statistiske materiale i denne rapport rækker frem til 2001, mens rapportens virkemiddelgennemgang rækker helt frem til begyndelsen af Som supplement til rapporten er statistisk materiale fra IEA s CD- ROM Renewables information 2004 blevet anvendt. Der er derudover anvendt data om landenes totale el- og varme produktion fra IEA Energy Balances 2004 edition. Møntenheder er konverteret til Euro ved hjælp af Oanda.com s currency converter. På baggrund af en gennemgang af IEA-rapportens beskrivelser af de fire nordiske lande, som er med i IEA: Danmark, Norge, Sverige og Fin- 1 I denne rapport anvendes begrebet vedvarende energi forkortet VE. Begrebet svarer til fornybar energi.

10 10 Vedvarende energi i Norden land er der foretaget en første opstilling af anvendte virkemidler. For så vidt angår Island er opstillingen foretaget med udgangspunkt i rapporten: Energy In Iceland, Orkustofnun, February Denne opstilling er blevet diskuteret på møder og per telefon med relevante embedsmænd.. Herved er oplysningerne blevet korrigeret og suppleret, og de mest betydningsfulde virkemidler er blevet udpeget. Data om Grønland og Færøerne stammer primært fra udkast til Muligheter for fornybare energisystemer og hydrogenteknologi i Vest-Norden Energiplanlegging og systemstudier af ECON og IFE Januar Som grundlag for denne undersøgelse er IEA s definitioner af vedvarende energi blevet anvendt, da det hovedsageligt er IEA s statistiske materiale, der har været anvendt i rapporten. Hvis begreberne anvendes anderledes vil der eksplicit blive gjort opmærksom på det. I rapporten skelnes der mellem konventionel energi og vedvarende energi. Konventionel energi omfatter kernekraft og energi fremstillet på basis af fossile brændsler (inklusiv tørv). De store vandkraftværker er ikke defineret som konventionel energi, men som vedvarende energi. Enkelte steder anvendes dog begrebet ny vedvarende/ fornybar energi. Dette begreb omfatter ikke store vandkraftværker. Som vedvarende energi medtages: vandkraft, geotermisk energi, sol energi, bølgekraft, vindkraft og biomasse. Biomasse er i IEA statistikken opdelt i: fast biomasse (inklusiv organisk affald bl.a. fra træ og papirindustrien samt black liquor, men eksklusiv tørv), biogas (inklusiv lossepladsgas), flydende biobrændsler og affald (uorganisk industri affald, organisk husholdningsaffald og uorganisk husholdningsaffald 2 ) Uoverensstemmelser mellem nationale opgørelser og IEA s statistikker kan skyldes forskellige måder at opgøre statistikkerne på, samt at IEA ikke har adgang til lige så omfattende data som energimyndighederne i de enkelte lande. Afgifter og skatter på energiområdet er et komplekst område, som indeholder mange detaljer, og som bliver ændret løbende. Hvis alle detaljer skal med er det ikke muligt at få etableret et overblik og sammenligne. Det er derfor forsøgt at etablere et overblik på et aggregeret niveau. I Nordisk Ministerråds meddelelse vedrørende rekommandationen nævnes, at et jämförande studie av de nordiske ländernas energipolitik kommer att tas fram under Avsikten är att studien skall kunna 2 Det er valgt at medtage alle typer affald som en del af den vedvarende energi, grundet IEA statistikkens opbygning og for let at kunne sammenligne landene. Opgørelsesmetoder af indholdet af den organiske fraktion af affaldet varierer fra land til land, hvilket komplicerer sammenligninger af disse dele. Selvom alt affald således ikke kan siges at være vedvarende, er det alligevel medtaget som en vedvarende energikilde i denne rapport.

11 Vedvarende energi i Norden 11 användas som underlag i den fortsatta diskussionen om utvecklingen av det nordiska energisamarbetet. En väsentlig del av denna studie kommer givetvis att vara ländarnas konkreta politiske insatser för att öka användningen av förnybara energikällor. Oplysningerne fra de spørgeskemaer, der er blevet udfyldt af de nordiske lande som led i ovennævnte sammenlignende undersøgelse af energipolitikker er blevet inddraget i analysen. 3 3 Kun besvarede spørgeskemaer fra Finland, Norge og Sverige har været til rådighed.

12

13 1. Produktion og forbrug af vedvarende energi i Norden Dette kapitel bygger primært på IEA data fra IEA s CD-ROM Renewables information 2004 og på rapporten Renewable Energy. Market & Policy trends in IEA countries fra Tallene for 2003 er estimater fra IEA og er markeret med stiplede linjer. 1.1 Ressourcer En sammenlignede undersøgelse af de nordiske landes VE-politikker og anvendelse af virkemidler må som udgangspunkt forholde sig til de meget forskellige naturgivne betingelser for udnyttelse af den vedvarende energi. I Sverige og Norge har man store vandkraftressourcer. I Norge foregik den største udbygning med vandkraft i årene fra 1960 til 1985, mens væksten har været betydeligt mindre siden I Sverige begyndte udbygningen af vandkraften i begyndelsen af 1900-tallet. Den kraftigste udbygning fandt sted i løbet af 1950 erne og 1960 erne for siden af flade ud. I Norge var ca. 99,3 % af elproduktionen baseret på vandkraft i 2002, hvilket er den største andel i IEA landene. I Sverige var andelen i ,6%, hvorimod gennemsnittet i IEA lå på 12,7% 4. I Grønland udgjorde vandkraften 59,8% og på Færøerne 40,1% af elproduktionen. I Island er geotermi den afgørende energikilde. 54,7 % af den primære energiforsyning i Island var i 2002 geotermisk 5. Det er der ingen andre lande i verden, der nærmer sig. Udnyttelsen af geotermi til varme og el har fundet sted på Island i omkring 100 år. Sverige og Finland har store forekomster af biomasse i skovene, som blandt andet udnyttes til energiformål. Landene er i IEA blandt de største forbrugere af vedvarende energi (biomasse) og affald til forbrænding, nemlig nummer 4 (Sverige) og 5 (Finland). 6 Når det gælder anvendelse af fast biobrændsel (solid biomass) i elproduktionen er Finland i top blandt IEA landene med 13% i IEA gennemsnittet er under 1%, Sverige ligger på 2,5% og Danmark på 2,4%. 4 Energy Balances of OECD Countries, 2004 edition, IEA 5 Energy in Iceland, Orkustofnun, Feb IEA rapporten: Renewable Energy. Market & Policy Trends in IEA Countries, 2004, tabel 3-1

14 14 Vedvarende energi i Norden Norge ligger langt under IEA gennemsnittet, og Island anvender ikke biomasse. Sverige er til gengæld i top i IEA landene, når det gælder anvendelse af fast biobrændsel i varmeproduktionen med 48% af forsyningen til fjernvarmeproduktion i Finland ligger på 15%, Danmark på 11% og Norge ligger med 7,6% tæt på IEA-gennemsnittet som er på 7,8%. 7 Danmark, der hverken har vandkraft- eller geotermi-potentialer af større betydning, har især satset på vindenergi. Danmark er det land i IEA, der har den største andel af vindproduceret strøm, 12,4% af den samlede elproduktion i IEAs gennemsnit lå til sammenligning på en halv procent. 1.2 Energikilder Andelen af vedvarende energi i energiforsyningen 8 i Norden udgjorde i ,7%, i 2002 udgjorde andelen 29,4%. Forskellen skyldes bl.a. variationen i produktion fra vandkraft. De resterende godt 70% kommer fra konventionel energi. Fordelt på landene er andelen imidlertid meget forskellig, som illustreret i nedenstående figur. Figur 1. Procentvis andel af vedvarende/ fornybar energi i energiforsyningen i de nordiske lande i hhv og Kilde: Energy balances of OECD countries , IEA. Tallene inkluderer også non- renewable solide waste % Vedvarende energi Danmark Finland Island Norge Sverige Af figuren ses, at Island er det land, der har den største andel af vedva- energi (over 70%), og Danmark har den mindste. Det ses endvide- rende re, at Norge, som det eneste nordiske land, har reduceret sin andel af ved- energi i perioden fra 50% i 1990 til 46% i Det skyldes, at varende det ikke politisk har været muligt med en fortsat udbygning af de store 7 Energy Balances of OECD Countries, 2004 edition, IEA 8 Energiforsyning i alt er defineret som primær produktion af energi reguleret for import og eksport (herunder grænsehandel med olieprodukter), udenrigs bunkring og lagerændringer. Energiforsyning i alt svarer til Total primary energy supply.

15 Vedvarende energi i Norden 15 vandkraftanlæg. I Grønland udgjorde vedvarende energi 8,9% af energi- i 2003, hvoraf vandkraft udgjorde 8% og affald resten. På forsyningen Færøerne udgjorde vedvarende energi mindre end 5% af den samlede energiforsyning i Figur 2. Energiforsyning i alt i Norden i 2002 sammenholdt med CO 2 udledning TWh Mt CO2 Konventionel VE CO Danmark Finland Island Norge Sverige 0 Som det kan ses af Figur 2 er Finland det land, der udleder mest CO 2, og Island udleder mindst. Danmark udleder mest set i forhold til landets totale energiforsyning. (t/indb.) Danmark Finland Island Norge Sverige Grønland Færøerne CO 2 udledning* 9,4 11,6 7,2 8,4 5,4 10,9 17,7 *Tal for Grønland og Færøerne er fra 2003, de øvrige landes fra I Sverige har man den laveste CO 2 -udledning per indbygger i Norden, skønt man har en stor andel af konventionel energi. Dette skyldes en stor andel af kernekraft i Sverige. Færøerne har den højeste CO 2 -udledning per indbygger, hvilket primært skyldes et højt forbrug af olieprodukter til transport, især fiskeri, til kraftværker og til opvarmning i husholdninger.

16 16 Vedvarende energi i Norden Figur 3. Energiforsyning i alt med naturgas i de nordiske lande i TWh Danmark Finland Island Norge Sverige I de nordiske lande har Norge den største forsyning med Naturgas efter- af Danmark. Det skal dog bemærkes, at det høje naturgasforbrug i fulgt Norge kommer fra forbrug på kontinentalsokkelen i forbindelse med pro- og transport af olie og gas. Anvendelse af naturgas i slutforbruget duktion i Norge lå i 2001 på 7,9 TWh. Det meste heraf anvendes som råstof i petrokemisk industri. I Island anvendes ikke naturgas Elproduktion Figur 4. Elproduktion i Norden est TWh Konventionel Vandkraft Fast biomasse Vind Andet VE Som det kan ses i Figur 4 har mere end halvdelen af elektriciteten i Nor- været produceret på vandkraft i hele perioden fra 1990 til Det den resterende behov for elektricitet er primært blevet dækket af konventionelle energianlæg inklusive kernekraft, mens anvendelsen af anden vedvarende energi har været lav, men dog støt stigende. Data materialet inkluderer både offentlige producenter og selvforsynende enheder (autoproducers).

17 Vedvarende energi i Norden 17 Der er stor variation i hvilke energikilder de forskellige lande anvender til elproduktionen, som illustreret i nedenstående figur og tabel. Figur 5. Elproduktion fra vedvarende energi i Norden TWh Vandkraft Konventionel Andet VE Danmark Finland Island Norge Sverige I Figur 5 kan det ses, at Norge og Island stort set kun anvender vandkraft til elproduktion. Danmark, Finland og Sverige har derimod store bidrag fra konventionel elproduktion. Tabel 1. Total elproduktion i Norden i 2003 efter kilde Energikilde (TWh) Danmark Finland Island Norge Sverige Norden Geotermi 1,4 1,4 Vindkraft 5,6 0,1 0,2 0,6 6,5 Vandkraft 0,0 9,3 7,1 106,0 53,0 175,4 Bioenergi 2,4 10,1 5,0 17,5 Andet 0,3 1,0 0,7 0,7 2,7 Tørv 6,5 6,5 Naturgas 9,9 11,0 0,3 1,3 22,5 Olie 1,5 1,9 0,0 4,0 7,4 Kul 23,9 18,2 2,5 44,6 Kernekraft 21,8 65,5 87,3 Elproduktion i alt 43,6 79,9 8,5 107,2 132,6 371,8 VE elproduktion 8,0 19,5 8,5 106,2 58,6 200,8 Andel af VE (%) 18,3 24, ,1 44,2 54,0 Kilde: Nordel Island og Norge har som sagt nærmest 100% vedvarende energi i elforsyningen, derefter kommer Sverige med 44%, som også primært skyldes vandkraft. Finland har 24% vedvarende energi i elproduktionen, hvilket stammer primært fra bioenergi og vandkraft.

18 18 Vedvarende energi i Norden Danmark er med sine 18,3%, det land i Norden der har den laveste andel vedvarende energi i elproduktionen. Energien kommer her primært fra vind samt noget fra biomasse. Andelen af VE i den indenlandske elforsyning var dog højere (24,8% 9 ). Forskellen skyldes en stor eleksport baseret på fossile brændsler. I Grønland udgjorde vandkraften som næ vnt 59,8% og på Færøerne 40,1% af elproduktionen i 2002, den øvrige del udgøres primært af olieprodukter Varmeproduktion Nedenfor illustreres udviklingen i energi i Norden. varmeproduktionen fra vedvarende Figur 6. Varmeproduktion fra VE i N orden TWh Andet VE Andet affaldsvarme og varmepumper Fast biomasse Affald Geotermi I Figur 6 ses det, at der i perioden fra 1990 til 2003 er sket en kraftig stigning i varmeproduktionen baseret på vedvarende energi fra 15 TWh til 55 TWh. Til sammenligning var den samlede varmeproduktion i Norden i 2002 ifølge IEA på 129 TWh, hvoraf VE således udgjorde 43%. Den største andel af varmeforsyningen fra vedvarende energi stammer fra biomasse. Andelen af varme baseret på affald var stigende i perioden. Affald omfatter uorganisk industri affald samt organisk og uorganisk husholdningsaffald, organisk affald fra fx træ og papirindustrien er derimod en del af den faste biomasse. Data for affaldsvarme og varmepumper findes ikke for 1990 og 1991 i data materialet, hvilket giver et spring i figuren. Data materialet indeholder varme fra varmeproducenter, der sælger varme til en tredjepart under provision af en kontrakt. Data inkluderer både est 9 Energistatistik 2003 nov Energistyrelsen, Danmark

19 Vedvarende energi i Norden 19 offentlige producenter og selvforsynende enheder. Varme produceret på elektriske kedler er medtaget under elektricitet, hvorimod varme produceret på varmepumper figurerer under varme. 1.3 Forbruget på sektorer Figur 7. Energiforbrug i TWh i Norden i 2001 opdelt på lande og sektorer Danmark Industri Transport Husholdninger Andre sektorer Ikke-energi anv Sverige Industri Transport Husholdninger Andre sektorer Ikke-energi anv. Norge Industri Transport Husholdninger Andre sektorer Ikke-energi anv. Island Industri Transport Husholdninger Andre sektorer Ikke-energi anv. Finland Industri Transport Husholdninger Andre sektorer Ikke-energi anv Kul Fossilt brændstof Naturgas Geotermi, Sol, etc Biomasse og affald Elektricitet Varme I ovenstående figur ses opdelingen af energiforbrug på lande og sektorer, samt på energikilder. Det største energiforbrug findes i industrisektorerne i Sverige, Finland og Norge, hvor forbruget er nærmest dobbelt så stort som i husholdningssektoren. En stor del af forbruget udgøres af elektricitet. I Finland og Sverige anvendes derudover store mængder biomasse i industrien, hvilket ikke er tilfældet i de øvrige lande. Kun i Danmark er forbruget fra industrisektoren mindre end i husholdningssektoren. I alle lande undtagen Island anvendes naturgas i industrien. I Danmark anvendes der derudover en del naturgas i husholdningerne og noget i andre sektorer. I Sverige anvendes kun en lille smule naturgas i husholdningerne. I Norge er der stort set intet forbrug af varme, hvorimod Danmark, Finland og Sverige har markant forbrug i husholdninger og andre sektoi industrien. Island har som det eneste rer, samt et lidt mindre forbrug land forsyning fra geotermi i husholdningerne samt en lille smule i andre sektore r. Især i Sverige, men også i Norge og Finland anvendes andet end fossilt drivmiddel i transport sektoren. I Danmark og Island er det forsvin- I Grønland skønnes opvarmning i byerne at udgøre 36% og fangst og dende lidt. fiskerisektoren (minus el) at udgøre 19% af brutto energiforbruget i På Færøerne udgjorde fiskeri og landbrug 31,8% offentlig el- og varme- 18,1% og husholdningerne 17,5% af olieforbruget i forsyning 34%

20 20 Vedvarende energi i Norden af elforbruget udgjordes i 2002 af industri, landbrug og fiskeri og 33% af husholdningerne. 1.4 Elpriser Nedenfor sammenlignes elpriser og skat for de forskellige land e. Priser og afgifter er oplyst af kontaktpersonerne og kommer fra statistikker i de enkelte lande. Det er et meget komplekst område, da der er mange produkttyper, forskellige afgiftssatser og forskellige retningslinjer for, hvem der bliver beskattet, og der kan være problemer med sammenligneligheden. Figur 8. Elpriser i industrien og i husholdninger inklusiv skatter, afgifter og moms i Norden i ,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 ndustri Hu sh. In du stri Hu sh. In du stri De tail Hu sh. In du stri Hu sh. In du stri Hu sh. EUR/kWh I Skat Elpris u. skat Danmark Finland Island Norge Sverige Når man sammenligner priser på el i de nordiske lande er det tydeligt, at elprisen ligger højest i husholdningerne i Danmark. Her er den over en faktor to højere end den dyreste elpris i de øvrige lande, hvilket primært skyldes det høje skatte- og afgiftsniveau. De billigste elpriser findes hos industrien i Island, Norge og Sverige, hvor der heller ikke betales skatter eller afgifter. På Færøerne betaler husholdningerne 0,13-0,15 EUR/kWh og industrien 0,09-0,15 EUR/kWh, hvilket er lidt højt sammenlignet med de nordiske landes. I Grønland er den laveste pris 0,05 EUR/KWh for el til fast elvarme. Der betales 0,09 EUR/KWh for afbrydelig elvarme og el til fiskeindustrien. Dyrest er el til lys og kraft med 0,3 EUR/KWh, hvilket er højere end prisen for el i de danske husholdninger.

21 2. Udvikling og virkemidler i de enkelte lande I dette kapitel vil anvendelsen af virkemidler og politikker i de enkelte lande blive gennemgået. For hvert af landene vil udviklingen i anvendelsen af vedvarende energi i produktionen af el- og varme blive gennemgået kort. Derefter vil de enkelte landes målsætninger for udbygningen af vedvarende energi blive skitseret. Endelig vil det blive skitseret, hvad der karakteriserer brugen af virkemidler i perioden fra 1990 og frem til nu i hvert af landene. Hvilke virkemidler har haft den største betydning for den VEkapacitet, der er i dag, hvilke instrumenter, er der lagt vægt på, og hvordan vil man sikre opnåelse af de fastsatte målsætninger. I kapitel 3 vil anvendelsen af virkemidler blive yderligere uddybet specielt med henblik på perioden , og der vil blive foretaget en sammenligning mellem, hvilke virkemidler der er anvendt i de forskellige lande. 2.1 Danmark Udvikling i anvendelse af VE Figur 9. Elproduktion fra vedvarende energi i Danmark ,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, est TWh Biogas Biomasse Affald Vind

22 Vedvarende energi i Norden I Danmark er elproduktionen fra vedvarende energi steget med en faktor ti i perioden fra 1990 til 2003 fra 0,8 TWh til 8,4 TWh. Det er især vind (4,9 TWh), der har bidraget til udviklingen. Den samlå i 2002 på ca. 39 TWh, hvoraf ved- lede elproduktion i Danmark varende energi udgjorde omkring 18%. Figur 10. Varmeproduktion fra vedvarende energi i Danmark 12,0 TWh 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Biogas Andet affaldsvarme og varmepumper Biomasse Affald Varmeproduktionen baseret på vedvarende energi er også steget betydeligt i perioden fra 1990 til 2003 fra i alt godt 5,4 TWh til omkring 11,2 TWh, altså en fordobling. Her er det især affald (5,8 TWh) og biomasse (3,7 TWh), der har bidraget til stigningen. Danmarks samlede varmepropå ca. 35 TWh. Vedvarende energi (inklusiv affald) duktion lå i 2002 udgjorde 31% af den samlede varmeforsyning. Afvigelsen fra 1993 til 1994 med hensyn til varmepumper og andet afviser lidt lavere faldsvarme antages at skyldes ændrede metoder til opgørelse af statistik. IEA s opgørelse af varmeproduktionen baseret på VE tal end forventet ud fra de danske opgørelser af anvendelsen af VE i el og varmeproduktionen. For Danmarks vedkommende er den individuelle anvendelse af brænde til opvarmning i husholdningerne medtaget i IEA s opgørelser. Forskellen mellem de danske opgørelser og IEA s kan derfor skyldes forskelle i virkningsgrad Målsætninger for udbygning med VE Danmark har haft målsætninger for udbygningen med vedvarende energi siden Energihandlingsplanen Energi 2000 kom i Her blev der opstillet et konkret mål for udbygningen med vind (udbygning med 100 MW inden januar 1994), samt besluttet en række aktiviteter med henblik på fremme af biomasse og sol. Der er siden fulgt op med energipolitiske aftaler i løbet af 90 erne om udbygningen. El-reformen fra 1999 indeholdt således en målsætning om at andelen af el fra vedvarende energi skulle være 20% i Allerede i 1985 blev der indgået aftale med el-sektoren om udbygning af de første 100 MW.

23 Vedvarende energi i Norden 23 Overfor EU 11 har Danmark anført, at det vejledende mål for andelen af el fra vedvarende energi i 2010 er 29%, svarende til den andel, der vil blive nået med de udbygningsplaner, der var gældende i Det er endnu ikke besluttet, om der som led i udarbejdelsen af den nye energistrategi vil blive opstillet nye målsætninger Virkemidler Der er især 3 virkemidler, der har bidraget til udviklingen af vedvarende energi i Danmark i perioden fra 1990: Økonomiske virkemidler Tvangsmæssig regulering på vind og biomasseområdet Fysisk planlægning og netadgang for vindmøller Virkemidlerne, som ikke er rang-ordnede, vil blive uddybet nedenfor. I fremtiden vil der blive lagt vægt på markedsbaserede løsninger som: CO 2 -kvoter Udbud og koncessioner på havvindmølleområdet Der har været anvendt en lang række af forskellige økonomiske virkemidler i Danmark. Der er givet investeringsstøtte (i denne rapport er investeringsstøtte det samme som anlægstilskud) til en række forskellige VE-anlæg (vind, bioenergi, sol) med varierende tilskudsprocenter. Derudover har der været givet produktionstilskud til produktion af el fra vedvarende energi. Der ydes særlige pristillæg til den miljøvenlige elproduktion, der om- elproduktion baseret på vind, biobrændsler, biogas, og affald samt fatter på naturgas på mindre værker. En del pristillæg gives som et konstant tillæg mens andre reguleres i forhold til markedsprisen, således at summen af markedspris og pristillæg sikrer producenten en fast afregning. Der gives ikke længere investeringsstøtte. Et yderligere økonomisk virkemiddel, der anvendes, er CO 2 afgifter, samt en energiafgift på energi produceret på fossile brændsler. Den tvangsmæssige regulering har fremmet udbygningen med vedindgået bindende aftaler med varende energi. I denne sammenhæng er der el-producenterne både om opførelse af VE-kapacitet og om anvendelse af biomasse i produktionen. 11 Direktiv 2001/77/EC om fremme af elektricitet produceret af vedvarende energi pålægger medlemsstaterne at fastsætte indikative mål for forbruget af el fra vedvarende energi.

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere