Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
|
|
- Marie Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvor meget en typisk HK er, 3F er, LO er og funktionær forventes at indbetale til den nye aldersopsparing i hele arbejdslivet? I forlængelse heraf ønskes det oplyst, hvor meget en typisk HK er, 3F er, LO er og funktionær kunne have indbetalt ved omlægning til den nuværende aldersopsparing i hele arbejdslivet. Det ønskes oplyst, hvordan en typisk HK ers, 3F ers, LO ers og funktionærs rådighedsbeløb som pensionist vil være i de to scenarier. Svar Regeringen og Dansk Folkeparti er med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blevet enige om at målrette aldersopsparingen således, at der gives mulighed for årligt at indbetale op til kr. efter skat (i 2017-niveau, fuldt indfaset i 2023) på en aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalderen. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fradragsberettigede pensionsindbetalinger for mindst 19 pct. af indkomsten for alle, der ligger under topskattegrænsen. 1 Det vil for de fleste betyde, at den samlede pensionsindbetaling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på aldersopsparing. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for indkomstaftrapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproblemet fra 5 år før folkepensionsalderen, hvor dette problem ellers er størst. Det er i besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at HK-mindstelønneren, HK eren, 3F eren, LO eren og funktionæren alle er fuldtidsbeskæftigede og indbetaler til pension, fra de er 25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til folkepension. 2 Det er endvidere antaget, at alle typerne bor i samme størrelse lejebolig på 70 m 2 til kr. pr. måned, samt at de er enlige uden børn. Det bemærkes, at boligudgifterne ikke har nævneværdig betydning for resultaterne. 1 Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den skattepligtige indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer, der også efter omlægningen ikke er topskatteydere. 2 Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige uddannelsesniveauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt ufaglærte og faglærte end personer med videregående uddannelser, jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid for seniorer både blandt lavt- og højtuddannede, som kan findes på finansministeriets hjemmeside ( ). Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E fm@fm.dk
2 Side 2 af 6 Det er i beregningerne forsimplende forudsat, at lønnen er konstant over arbejdslivet (set i forhold til den generelle lønudvikling). Generelt er lønnen stigende over arbejdslivet, hvilket betyder, at de nærværende beregninger overvurderer opbygningen af pensionsformue tidligt i arbejdslivet, og undervurderer opbygningen af pensionsformue sidst i arbejdslivet. De to modsatrettede effekter gælder dog både, når der ikke omlægges til aldersopsparing, samt i beregningerne under omlægning til aldersopsparing, og har derfor mindre betydning for resultaterne. Beregningerne kan ses som en illustration af, hvad anvendelse af aldersopsparing vil betyde for de angivne stiliserede typeeksempler, hvor der er fokus på betydningen af lønniveau og bidragssats til arbejdsmarkedspension. For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan der maksimalt indbetales kr. årligt efter skat til aldersopsparing. Udnytter persontyperne de nye lofter for aldersopsparingsordningen fuldt ud, vil de således alle indbetale kr. på aldersopsparingsordningen indtil fem år før folkepensionsalderen, jf. tabel 1. Tabel 1 Årlig indbetaling til aldersopsparing uden den forhenværende alderopspsaringsordning og den nye ordning med lofter på og kr. hhv. indtil fem år før folkepensionsalderen og i de sidste fem år frem til folkepensionsalderen Årlig indbetaling til den nye aldersopsparing HKmindsteløn HK'er 3F'er LO'er Funktionær - Indtil de sidste fem år før folkepensionsalderen De sidste fem år frem til folkepensionsalderen Årlig indbetaling til den hidtidige aldersopsparing Anm.: Med henblik på at kunne opgøre gevinsten ved aldersopspring ved en sammenligning af den disponible indkomst i pensionstilværelsen er omlægningerne af arbejdsmarkedspensionerne beregningsteknisk foretaget således, at den disponible indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket. Der er således ikke forudsat øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet, og det er kun som pensionist, at forbrugsmulighederne påvirkes. En omlægning til aldersopsparing betyder, at den fradragsberettigede pensionsopsparing falder og dermed at den personlige indkomst til beskatning på indbetalingstidspunktet stiger. Da den personlige indkomst indgår i indkomstgrundlaget for boligstøtte kan personer, der får boligstøtte, risikere at miste hele eller dele af denne ved omlægning til aldersopsparing, og de vil derfor skulle omlægge mere af den fradragsberettigede indbetaling til aldersopsparing end personer, der enten ikke får boligstøtte eller, som ikke mister hele eller dele af sin boligstøtte, for at have den samme disponible indkomst som før omlægning. Ingen af de her betragtede typer er dog i den situation. Det er medianlønnen for personer med tilknytning til hhv. HK og 3F a-kasse, der arbejder minimum 32 timer ugentligt, der ligger til grund for beregningerne. For personer, der arbejder mellem 32 og 37 (eller over 37 timer) om ugen, er lønnen opregnet til en fuldtidsløn svarende til en ugentlig arbejdstid på 37 timer. På den baggrund er medianlønnen for personer medlem af HK a-kasse knap kr. ekskl. pension, mens medianlønnen for personer medlem af 3F a-kasse er knap kr. ekskl. pension. Kilde: Egne beregninger samt Danmarks Statistiks lønregister. De kr. tjener et hensyn til dels at begrænse aldersopsparingsordningens samlede omfang, dels at der fortsat igennem hele livet skal være mulighed for at øge det gennemsnitlige afkast af arbejdsmarkedspensioner via (delvis) omlægning til aldersopsparing (for lavtlønnede vil kr. efter skat udgøre en større andel af de samlede pensionsindbetalinger end for højtlønnede), jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del), 2017.
3 Side 3 af 6 Under det hidtidige loft kunne der årligt indbetales op til kr. efter skat (2017-niveau) til aldersopsparing igennem hele arbejdslivet. Hvis HK eren omlagde fra fradragsberettiget pension til aldersopsparing således, at den disponible indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) var upåvirket, kunne HK eren indbetale kr. på en aldersopsparing under det hidtidige loft, jf. tabel 1. Under det nye loft kan HK eren ligeledes indbetale kr. på en aldersopsparing i de sidste fem år frem til folkepensionsalderen. En generel omlægning af indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og øvrige fradragsberettigede pensionsordninger mod aldersopsparing under det hidtidige loft vil på længere sigt øge de offentlige udgifter til pensionsydelser og svække holdbarheden af de offentlige finanser markant. Det skyldes, at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser i dette tilfælde i vidt omfang undergraves. Det vil som udgangspunkt være til fordel for personer, der kan se frem til betydelige pensionsudbetalinger som pensionist. 3 Hvis en generel omlægning af blandt andet arbejdsmarkedspensioner fandt sted under det hidtidige loft, ville det derfor med stor sandsynlighed kræve tiltag, der modvirker effekten på de offentlige finanser fx højere skatter eller en forhøjelse af folkepensionsalderen. Det uholdbare omfang af en generel omlægning mod aldersopsparing under det hidtidige loft betyder, at de virkninger på de disponible indkomster, som opnås i en sådan situation, må anses for hypotetiske. Dette forhold kombineret med at aldersopsparing på nuværende tidspunkt benyttes i meget begrænset omfang i arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 4 er baggrunden for, at den nye model for aldersopsparing som udgangspunkt ikke kan sammenlignes med en situation, hvor der omlægges fuldt ud under det hidtidige loft. 5 Den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, øger sikkerheden omkring aldersopsparingsordningens udformning og fremtid i pensionssystemet. Foruden at ordningen bliver sikret set i forhold til den potentielle påvirkning af de offentlige finanser, er der yderligere tre elementer, som til sammen betyder, at aldersopsparing må forventes at blive en mere integreret del af det fremtidige pensionssystem. For det første forøges valgfriheden med hensyn til udbetalingsform, så den enkelte kan vælge mellem udbetaling som sumydelse, ratepension og livrente. For det andet sikrer det højere loft i slutningen af arbejdslivet, at samspilsproblemet i forbindelse med arbejdsmarkedspensioner for personer, der ikke betaler topskat, helt kan undgås i denne periode via indbetaling på aldersopsparing. For det tredje vil Skatteministeriet i sam- 3 En beskrivelse af risikoforløbet kan findes i Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017), kapitel 5. 4 Se fx side 45 i Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017), som kan findes på Finansministeriets hjemmeside ( 5 Se fx notatet Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler, som kan findes på Finansministeriets hjemmeside (
4 Side 4 af 6 arbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig måde at håndtere opkrævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejdsmarkedspension. Dette vil understøtte, at aldersopsparingen i øget omfang også kan anvendes af arbejdsmarkedspensionsselskaberne. Samlet set vil disse forhold bidrage til, at de mulige gevinster for den enkelte, som omlægning af arbejdsmarkedspensioner til aldersopsparing er forbundet med, kan realiseres i praksis. En model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af ordningen rent faktisk kan realiseres uden at udgøre en betydelig udfordring for de offentlige finanser, og uden at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser undergraves, kræver en begrænsning af de maksimale indbetalinger over et helt arbejdsliv set i forhold til det hidtidige loft. Med den model for målretning af ordningen, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, sker den nødvendige tilpasning på en måde, så gevinsterne ved en omlægning af arbejdsmarkedspensioner er forholdsvis ligeligt fordelt i kroner og øre på tværs af persontyper med forskellige indkomstniveauer, jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del), Blandt personer, der er omfattet af arbejdsmarkedspensioner, tilgodeser den aftalte ændring dermed som udgangspunkt dem med forholdsvis lave indkomster. Modeller, som tillader et større omfang af omlægning mod aldersopsparing end den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, vil set i forhold hertil som udgangspunkt indebære en svækkelse af holdbarheden af de offentlige finanser under fuld udnyttelse. Det betyder også, at gevinsterne for den enkelte ikke kan sammenlignes direkte, da større modeller dermed vil reducere mulighederne for at gennemføre andre lempelser, som også kan komme den enkelte til gode såsom den pulje til at lette skatten på fradragsberettigede pensionsindbetalinger, som også indgår i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, og som udmøntes i efteråret. Den enlige HK er, der bor i lejebolig og ikke har børn, vil ved omlægning til aldersopsparing under de nye lofter opleve en stigning i den disponible indkomst som pensionist på kr., jf. tabel 2. Ved omlægning til aldersopsparing under de nye lofter (som ikke påvirker den disponible indkomst efter skat i arbejdslivet) falder udbetalingen fra den fradragsberettigede del af arbejdsmarkedspensionen med kr., hvilket leder til mindre aftrapning af folkepensionens pensionstillæg og boligydelse. Under det hidtidige loft for aldersopsparing ville en omlægning til aldersopsparing betyde en stigning i den disponible indkomst som pensionist på kr.
5 Side 5 af 6 Tabel 2 Disponible indkomster (før udgifter til bolig) i pensionsalderen for persontyper uden aldersopsparing og med aldersopsparing ved den nye og gamle model HK Mindsteløn Uden aldersopsparing Ændring i disponibel Aldersopsparing indkomst Gl. loft Nye lofter Gl. loft Nye lofter Folkepension 1) Privat pension og ATP Boligydelse Indkomstskat Aldersopsparing Disponibel indkomst HK'er Folkepension 1) Privat pension og ATP Boligydelse Indkomstskat Aldersopsparing Disponibel indkomst F'er Folkepension 1) Privat pension og ATP Boligydelse Indkomstskat Aldersopsparing Disponibel indkomst LO'er Folkepension 1) Privat pension og ATP Boligydelse Indkomstskat Aldersopsparing Disponibel indkomst Funktionær Folkepension 1) Privat pension og ATP Boligydelse Indkomstskat Aldersopsparing Disponibel indkomst ) Omfatter både folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Anm.: Det er antaget, at alle persontyperne er enlige og bor i lejebolig på 70 m2 til kr. pr. måned. Hvis persontyperne havde boet i ejerbolig, ville der i stedet for en virkning på boligydelsen være en virkning fra det indkomstmålrettede nedslag i ejendomsværdiskatten. Alle typerne er i beskæftigelse fra de er 25 til 67 år, og de indbetaler til arbejdsmarkedspension alle årerne. Lønnen for HK eren og 3F eren er givet på baggrund af lønoplysninger om personer med tilknytning til hhv. HK a-kasse og 3F a-kasse. Det er antaget, at 15 pct. af bidragene til arbejdsmarkedspension går til anden dækning (fx ægtefælle- og invalidedækning mv.), og dette bidrag er fratrukket indbetalingerne før skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til aldersopsparing. ATP-udbetalingerne som pensionist er beregningsteknisk baseret på de akkumulerede indbetalinger (ATP-bidrag) i løbet af arbejdslivet svarende til de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der ikke forudsat bidrag til anden dækning ). ATP-bidragene er beregningsteknisk antaget at følge lønudviklingen. Udbetalingerne fra pensionsordningerne både aldersopsparing, fradragsberettiget pensionsordning og ATP er baseret på en forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer udbetales over 15 år, og at udbetalingerne følger lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct., inflation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en PAL-skat på 15,3 pct. over hele perioden. Persontyperne er ved omlægning til aldersopsparing antaget at udnytte denne ordning fuldt ud og at opspare det resterende beløb på en fradragsberettiget pensionsordning. Der er regnet med 2025-skatteregler i 2017-niveau. Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.
6 Side 6 af 6 Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 7. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 496 (Alm. del) af 14. august
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 27. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 551 (Alm. del) af 4. september
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. marts 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12. februar
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereØkonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing. Marts 2018
Økonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. december 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 115 (Alm. del) af 18. november
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereSådan forlænger vi opsvinget
Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II Finansministeriet AUGUST 217 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II Finansministeriet AUGUST 217 1. Sådan forlænger vi opsvinget Nyt kapitel
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereSocialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446 Offentligt 20. december 2018 J.nr. 2018-5088. Til Folketinget
Læs mereSamspilsproblemer i pensionssystemet
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereMAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet
MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet Forord Når jeg bli r gammel Når jeg bliver gammel, så vil jeg i modsætning til Gnags sang
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereDet danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Oplæg om pensionsreform
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Pensionskassen for Sundhedsfaglige Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereBeregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer
d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereAnalyse af ti års reformer for PenSams kunder
Analyse af ti års reformer for PenSams kunder 1 - En opdateret platform til en proaktiv indsats for PenSam Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker PenSams kunder direkte
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2017-3772 Udkast Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om et indkomstregister, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skattekontrolloven (Målretning af aldersopsparing
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)
Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereDanske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereAftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereGennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.
Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 198 Offentligt J.nr. 2007-318-0591 Dato: 28. marts 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007. (Alm.
Læs mereBestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing
Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Forslag Vedtagelse af ny lov om pensionsbeskatning, herunder særligt ændring af aldersopsparingen, medfører, at
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereGenerelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.
Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag
Læs mereEfterlønssatser med Reformpakken 2020
Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mere