Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang"

Transkript

1 Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen

2 S i d e 2 C S U n o v e m b e r

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af Center for Socialfaglig Udvikling efter opdrag fra Center for Forsorg og Specialiserede indsatser. Rapporten er et produkt af samarbejdet med medarbejdere på forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege i et fælles forsøg på at blive klogere på, hvilke borgere der kommer på forsorgshjem, og hvilken betydning indsatserne har for borgerne. Rapporten er en del af det arbejde, der blev indledt i 2008, med henblik på at få systematisk viden om borgere på forsorgshjem og forsorgshjemmenes indsatser over for borgerne. Første del af dette arbejde var udvikling af det særlige udredningsværktøj, ASI-forsorg, som kvantitativt afdækker borgerens liv bredt. Tidligere analyser har beskrevet borgere på forsorgshjem, mens der i denne rapport for første gang foretages analyser af betydningen af at være på et forsorgshjem. Rapporten beskriver forsorgshjemmenes målgrupper, analyser af undergrupperne kvinder, unge og psykisk besværede, analyser af sammenhænge mellem selvoplevet besvær på flere forskellige områder af borgerens liv og til sidst analyser af effekten af opholdet på forsorgshjemmene. Hensigten er at blive klogere på, hvem der benytter forsorgshjem, med henblik på at kunne opnå endnu bedre resultater ved i højere grad at kunne målrette indsatsen til målgruppen. Systematisk viden om målgruppen er alt andet lige et godt supplement til medarbejdernes vurderinger. Samtidig har det været hensigten at blive klogere på, hvad borgerne får ud af et ophold. Dette er ligeledes interessant i forhold til at vurdere, om indsatserne virker efter hensigten eller, om de evt. skal tilpasses. Rapporten bidrager således med ny viden på området, og det er håbet, at det kan føre til endnu bedre indsatser fremadrettet. Forfatterne vil gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til medarbejderne på Forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege, som har bidraget med hypoteser og debat, der har kvalificeret rapporten. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 3

4 Resumé Baggrund og formål Rapporten er en del af det dokumentationsarbejde, som indledtes i 2008, med den hensigt at få systematisk viden om borgere på forsorgshjem samt forsorgshjemmenes indsatser. Formålet med nærværende rapport er således at beskrive borgerne i forsorgstilbuddene ved indskrivning og udskrivning med henblik på i sidste ende at få kvalificeret viden, der kan bidrage til at målrette indsatsen over for målgruppen. Datagrundlag og metode Udgangspunktet for rapportens analyser er en række fokuspunkter og hypoteser opstillet af medarbejderne på de to forsorgshjem. Data, der ligger til grund for analyserne, er indsamlet i forbindelse med den udredning, der foretages med en tilpasset version af det standard-iserede værktøj Addiction Severity Index (ASI). Rapportens resultater er baseret på ASI indskrivnings- og udskrivningsdata fra de to forsorgshjem i perioden december 2008 til december Datagrundlaget udgøres af i alt 314 ASI indskrivninger samt 75 ASI udskrivninger. Målgruppeanalyse Mens andelen af unge (18-25 årige), der er udredt via ASI, på Østervang er steget over de tre år til i 2011 at udgøre en 1/3, er andelen af unge på Tre Ege faldet til 4 pct. Således er gennemsnitsalderen blandt borgere på Østervang faldet til 38 år, mens den på Tre Ege er steget til 45 år. På samme måde er andelen af ASI-udredte kvinder steget på Østervang til i 2011 at udgøre 41 pct., mens andelen er faldet til 0 pct. på tre Ege. Analyse af undergrupper På baggrund af de fokuspunkter og hypoteser, som medarbejderne har opstillet, er der foretaget analyser af følgende undergrupper; de unge, kvinderne og de psykisk besværede. Analyserne viser, at der er flere unge, der angiver at have psykiske problemstillinger, herunder depression og selvmordstanker. Flere unge angiver desuden at have et hashmisbrug, mens færre unge angiver at have et alkoholoverforbrug. I forhold til analysen af kvinderne, viser det sig, at flere kvinder har oplevet misbrug, selvmord og psykiske problemer i deres familie, og samtidig vurderer de i højere grad at have familiemæssige problemer. Derimod tyder analyserne på, at kvinderne er mindre misbrugsbelastede end mændene. Analysen af de psykisk besværede borgere viser, at markant flere har angivet forsorgshjem som deres seneste bolig. De psykisk besværede borgere udgør 54 pct. af den samlede gruppe af borgere. Analyse af sammenhænge mellem problemområder Der er foretaget en analyse af sammenhængen mellem borgerens oplevelse af boligmæssige problemer og problemer med de øvrige områder målt i ASI. Denne viser en klar sammenhæng mellem boligmæssige, hygiejniske, psykiske og økonomiske problemer. Det betyder, at vurderer borgeren sine boligmæssige problemer højt, vurderer borgeren tillige sine problemer med de nævnte områder højt. Analysen viser også, at der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem boligmæssige problemer og køn eller alder. Således påvirkes vurderingen hverken af, om borgeren er ung eller ældre, mand eller kvinde. Effektanalyse Langt de fleste borgere (83 pct.) med en planmæssig udskrivning angiver, at de har fået god hjælp til boligmæssige problemer under deres ophold på forsorgshjemmet. Måles effekten imidlertid ved at sammenholde ind- S i d e 4 C S U n o v e m b e r

5 og udskrivningsscoren af besvær med boligproblemer, viser det en mindre forværring. Dog ses en signifikant forbedring i forhold til, om borgeren angiver at have brug for yderligere støtte til boligmæssige problemer, samtidig med at medarbejderne vurderer, at der er sket en signifikant forbedring. Der er flere områder, hvor borgerne oplever en signifikant forbedring, herunder i forhold til økonomiske, psykiske, alkohol- og ernæringsmæssige problemer. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 5

6 Indhold 1 Evalueringens datagrundlag og metode 8 2 Præsentation af borgerne på Østervang og Tre Ege Borgerne på Forsorgshjemmet Østervang Borgerne på Forsorgshjemmet Tre Ege Sammenligning af borgerne på forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege 21 3 Analyse af undergrupper Analyse af gruppen af unge Boligmæssige forhold Sociale og familiemæssige forhold Psykisk helbred Stof- og alkoholmisbrug Analyse af kvinderne Boligmæssige forhold Sociale relationer og netværk Stof- og alkoholmisbrug Analyse af borgere med psykisk besvær 28 4 Borgervurderinger af besvær med de 12 områder Gennemsnit af borgervurderinger Analyse af sammenhængen mellem de 12 områder 32 5 Effektanalyse Udskrivning af borgerne Borgeren har fået hjælp under opholdet på forsorgshjemmet Effekt i forhold til oplevelse af besvær og behov for støtte 37 S i d e 6 C S U n o v e m b e r

7 E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 7

8 1 Evalueringens datagrundlag og metode Baggrund og formål Udgangspunktet for analyserne Dataindsamling Rapporten er en del af det arbejde, der blev indledt i 2008, med henblik på at få systematisk viden om borgere på forsorgshjem samt forsorgs-- hjemmenes indsatser over for borgerne. Første del af dette arbejde var udvikling af det særlige udredningsværktøj, ASI-forsorg, som kvantitativt afdækker borgerens liv bredt. Tidligere analyser har beskrevet borgere på forsorgshjem, mens der i denne rapport for første gang foretages analyser af betydningen af at være på et forsorgshjem. Formålet er at blive klogere på, hvem der benytter forsorgshjem med henblik på at kunne opnå endnu bedre resultater ved i højere grad at kunne målrette indsatsen til målgruppen. Samtidig har det været hensigten at blive klogere på, hvad borgerne får ud af et ophold. Dette er ligeledes interessant i forhold til at vurdere om indsatserne virker efter hensigten eller, om de evt. skal tilpasses. Udgangspunktet for analyserne var to arbejdsgruppemøder med medarbejdere henholdsvis fra Østervang og Tre Ege. På møderne deltog henholdsvis seks og fire medarbejdere i et arbejde med at opstille fokuspunkter og hypoteser for målgruppen på forsorgshjemmene og effekten af opholdet. Følgende fokuspunkter er efterfølgende udvalgt: Karakteristik af undergrupper; kvinder, unge og borgere med psykisk besvær Borgervurderingerne af besvær med de 12 områder i ASI-forsorg Sammenhængen mellem de 12 ASI-områder undersøgt via borgervurderingerne Effekten af opholdet på forsorgshjem Inden for hvert fokuspunkt knytter der sig nogle hypoteser. De vil blive præsenteret under hvert fokuspunkt. Data er indsamlet i forbindelse med den grundige udredning, der foretages med en version af det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index), som er tilpasset til forsorgsområdet (ASIforsorg). ASI skemaet er tilrettelagt, så det hjælper medarbejderne med at afklare borgerens tilstand på de 12 områder, som er fundet relevante. Disse områder er; bolig, økonomi, psykisk helbred, fysisk helbred, familiehistorie og opvækstforhold, sociale relationer, ernæring, uddannelse og arbejde, alkoholmisbrug, stofmisbrug og hygiejne. ASI-udredningen er første trin i indsatsplanlægningen, når borgeren kommer til forsorgshjemmet. Ved opholdets afslutning udfyldes en ASIudskrivning, hvilket giver overblik over borgerens aktuelle situation samt eventuelt yderligere indsatsbehov. Det primære formål med ASIudredningen er således ikke blot dataindsamling. Det udgør dog ikke et problem for datakvaliteten. Når data indsamles i en indsatsrelateret kontekst, sikres det, at borgerens svar bliver så pålidelige som muligt. Samtidig har det stor betydning, at data bliver indsamlet i en sammenhæng, der giver mening for både borger og medarbejdere, idet deres motivation har stor betydning for kvaliteten af de data, der indsamles. S i d e 8 C S U n o v e m b e r

9 Datamateriale Rapportens resultater er baseret på ASI-indskrivnings- og udskrivningsdata fra forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege i tidsperioden december 2008 til december Datagrundlaget udgøres af i alt 314 udfyldte ASI-indskrivninger samt 75 ASI-udskrivninger. Metodiske overvejelser Forud for udarbejdelsen af analyserne ligger flere metodiske overvejelser. De overvejelser, der har direkte betydning i ft. læsningen af rapporten, præsenteres i det følgende. Skævhed i repræsentativiteten Først og fremmest er vi blevet gjort bekendt med en række metodemæssige problematikker i forbindelse med anvendelsen af ASIudredning som dokumentationsredskab. Vi er på møderne med medarbejderne blevet opmærksomme på, at der er mange borgere, der ikke får lavet en ASI-udredning. Det er medarbejdernes opfattelse, at det kun er de mest velfungerende, der er foretaget ASI-udredninger på, hvorfor medarbejderne ikke vurderer, at ASI materialet giver et helt præcist billede af målgruppen. I 2011 drejede det sig om 31 borgere på Østervang og 66 borgere på Tre Ege, som ikke er udredt med ASI. Både på Østervang og Tre Ege gælder det, at de borgere, som ikke kan gennemføre ASI-udredninger enten er meget psykisk belastede, dårligt begavede, massivt misbrugende eller har sproglige vanskeligheder. På Tre Ege nævnes desuden, at udredningsressourcerne har været meget begrænsede. At de data, der produceres ikke nødvendigvis er repræsentative for alle de borgere, der har ophold på Tre Ege og Østervang (vi ved det i hvert fald ikke), har selvfølgelig en betydning for, hvordan vi kan fortolke analyserne. Meget tyder på, at det er de mest belastede, der ikke udredes via ASI. Det betyder naturligvis, at de borgere, der indgår i analysen er en selekteret gruppe, der fremstår som mindre belastede. Der er således en skævhed i, hvordan vi ser på målgruppen som helhed, men det har også en stor betydning, når vi ser på borgernes effekt af opholdet (indskrivnings-asi sammenholdt med udskrivnings-asi), da kritikere med rette vil kunne påstå, at resultaterne er forårsagede af, at vi blot har data på de succesfulde forløb, idet de mindre belastede borgere kan tænkes at have større udbytte af opholdet. Problemområder kommer ikke til udtryk ved indskrivning Vi er ligeledes blevet gjort opmærksomme på, at nogle problemområder først udtrykkes eller opdages efter, at der er foretaget ASI-indskrivning på borgeren. Derfor kan dette bevirke, at borgeren synes at være blevet mere belastet på nogle områder ved udskrivningen end ved indskrivning. Disse problematikker bør holdes in mente gennem læsningen af kommende analyser. Statistisk signifikans I daglig tale betyder signifikans vigtigt, men i forhold til statistik betyder signifikans, at en sammenhæng sandsynligvis er sikker. Et signifikansniveau viser således, hvor sandsynligt det er, at et resultat er reelt og ikke skyldes statistiske tilfældigheder. Anvendelsen af signifikanstest forudsætter således, at der anvendes stikprøvedata. Datamaterialet, der anvendes i denne sammenhæng, er populationsdata dvs. en totaltælling, hvor der ikke optræder tilfældighedsvariation som E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 9

10 en følge af usikkerhed omkring udvælgelse af stikprøven. I populationsdata er alle forskelle derfor reelle forskelle. Grunden til, at vi i denne sammenhæng alligevel vælger at anvende signifikanstest, er, at man kan anvende testen konservativt. Dvs. at signifikanstest her anvendes til at identificere, hvor forskelle mellem målgrupper er store nok til, at de er værd at fremhæve. I de førstkommende analyser anvendes signifikans således ikke som en test, men nærmere til at identificere de mest markante forskelle i borgergruppen. I de sidste analyser anvendes signifikans til at identificere sammenhænge mellem borgervurderingerne inden for de 12 områder samt til at sikre, at den effekt, der påvises, ikke blot skyldes tilfældig variation. Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at der indledningsvis præsenteres målgrupperne på Østervang og Tre Ege. Herefter præsenteres de enkelte fokuspunkter, hvor analyserne tager udgangspunkt i de hypoteser, som er blevet opstillet af medarbejderne. I tabeller og grafer vil der være anført et n. Dette refererer til antallet af borgere, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Ideelt set bør dette tal svare til antallet af skemaer for samtlige spørgsmål, men da der er nogle borgere, der ikke kan eller ønsker at besvare alle spørgsmål, er tallet typisk en smule lavere. Det er desuden vigtigt for forståelsen af de præsenterede tal i denne rapport at præcisere, hvad der menes, når der henvises til de seneste 30 dage. Denne periode dækker de seneste 30 dage fra første henvendelse til forsorgshjemmet og dermed ikke 30 dage fra udredningssamtalen. Der er typisk mellem en uge og 14 dages forskel mellem disse tidspunkter. Tallene i borger- og medarbejdervurderingerne angiver grader på en skala fra 0 (slet ikke) til 4 (meget). Medarbejdervurderingen er omregnet, så den passer ind på denne skala. Det er desuden vigtigt at pointere, at medarbejdervurderingen både indeholder en vurdering af klientens besvær og behov for hjælp. S i d e 10 C S U n o v e m b e r

11 2 Præsentation af borgerne på Østervang og Tre Ege Borgerne præsenteres ud fra få udvalgte variable I følgende præsentationer af borgerne på Forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege er det valgt at holde fokus på nogle få variable til at beskrive borgerne. Således præsenteres alders-, køns- og etnicitetsfordeling, samt skole/erhvervsuddannelse, nuværende eller tidligere erhverv, samt en række boligmæssige forhold. Borgerne på de to forsorgshjem præsenteres hver for sig, og til sidst i kapitlet er de to borgergrupper sammenlignet. 2.1 Borgerne på Forsorgshjemmet Østervang Fald i antallet af udredninger Som vist i tabel 2.1a er der sket et fald i antallet af ASI-udredninger over perioden, idet der i 2008/2009 blev foretaget i alt 83 ASI-udredninger, mens der i 2011 blev foretaget 70. Andelen af unge er steget Gennemsnitsalderen for borgerne på Østervang ligger i 2008/2009 på 39 år, og i 2011 er gennemsnitsalderen faldet til 38 år, og samtidig er andelen af unge mellem år steget fra 30 til 41 pct. Stigning i andelen af kvinder Der er ligeledes sket en relativ stor stigning i andelen af kvinder (fra 16 pct. i 2008/2009 til 41 pct. i 2011). Dog bør det nævnes, at kvinderne formodentligt er overrepræsenterede blandt de borgere, der er foretaget ASI-udredning på i Dette skyldes, at kvinderne i højere grad har indvilget i at deltage i en ASI-udredning. Endvidere ses det i tabel 2.1a, at andelen af borgere med anden nationalitet end dansk er den samme i 2011 som i 2008/2009 (17 pct.). Tabel 2.1a Borgere på Østervang 2008/ Antal ASI udredninger Alder (gennemsnit) 39 år (n=59) 39 år (n=48) 38 år (n=56) Unge ml år (andel) Unge ml år (andel) 22 % 30 % 17 % 27 % 34 % 41 % Køn (andel kvinder) 16 % 16 % 41 % Anden nationalitet end dansk 17 % (n=76) 12 % (n=51) 17 % (n=60) Skoleuddannelse I figur 2.1b er vist andelen af borgere fordelt på antal års skolegang hhv. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 11

12 i 2008/2009, 2010 og Af figuren ses det, at flest borgere (mellem 40 og 46 pct.) angiver at have års skolegang på tværs af tre enkelte år. Få borgere angiver at have under 8 års skolegang over de 3 år. I 2008/2009 angiver 17 pct. af borgerne at have en studentereksamen, hvilket er uændret i Figur 2.1b Borgernes skoleuddannelse 100% 80% 60% 40% 20% 0% 43% 46% 40% 31% 34% 35% 17% 17% 7% 9% 11% 5% 1% 0% 3% < 8 års skole 8-9 års skole års skole studentereksame andet 2008/2009 (n=81) 2010 (n=56) 2011 (n=63) Over halvdelen har ingen erhvervsuddannelse I forhold til borgernes erhvervsmæssige uddannelsesbaggrund ses det af figur 2.1c, at over halvdelen af borgerne i 2011 ikke havde en erhvervsuddannelse. Borgere med anden erhvervsfaglig uddannelse samt mellemlang videregående uddannelse udgør i pct. og er dermed andelsmæssigt de næststørste kategorier. Resultaterne for de øvrige videregående erhvervsuddannelseskategorier viser, at de, som har kortere samt længere videregående uddannelser, udgør 3 pct. af borgerne i S i d e 12 C S U n o v e m b e r

13 Figur 2.1c Borgernes erhvervsuddannelse 100% 80% 60% 40% 20% 0% 20% 4% 4% 6% 9% 11% 14% 5% 6% 53% 48% 46% 9% 7% 3% 6% 0% 3% 11% 13% 14% 4% 4% 2% 2008/2009 (n=82) 2010 (n=54) 2011 (n=64) Halvdelen af borgernes hovederhverv er ufaglært arbejde Figur 2.1d viser fordelingen af Østervangs borgere i forhold til hovederhverv. Af resultaterne både for 2008/2009, 2010 samt 2011 ses det, at omkring halvdelen af borgerne angiver, at ufaglært arbejde er det nuværende eller tidligere hovederhverv. Endvidere angiver 30 pct. af borgerne, at deres nuværende eller tidligere hovederhverv er faglært arbejder i Fordelingen af borgere i forhold til hovederhverv har ikke ændret sig nævneværdigt på de 3 år. Andelen af borgere inden for de øvrige hovederhvervskategorier viser sig at være lav på tværs af de 3 år. Ingen borgere angiver, at deres nuværende eller tidligere hovederhverv er underordnet funktionær, hverken i 2010 eller 2011, mens det blot drejer sig om 2 pct. i 2008/2009. De borgere, som intet nuværende eller tidligere hovederhverv har, udgør 15 pct. i Figur 2.1d Borgernes hovederhverv 100% 80% 60% 58% 52% 50% 40% 32% 31% 30% 20% 0% 15% 10% 5% Intet Ufaglært arbejde Faglært arbejde 2% 4% 5% 0% 0% 4% 0% 0% 2% Underordnet funktionær Overordnet funktionær Selvstændig 2008/2009 (n=82) 2010 (n=55) 2011 (n=54) E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 13

14 Seneste bolig I figur 2.1e ses fordelingen af borgere på seneste bolig. Resultaterne viser, at størstedelen af borgerne både i 2008/2009, 2010 og 2011 angiver senest at have været bosiddende i lejlighed. 20 pct. angiver i 2011, at deres seneste bolig var et værelse. Andelen af borgere, som senest har været bosiddende i hus er imidlertid faldet fra 21 til 13 pct. fra 2010 til Andelen af borgere, hvis seneste boligtype var støttebolig, er fra 2008/2009 til 2011 faldet fra 10 til 0 pct. Endvidere ses det, at 2 pct. i 2008/2009 senest var bosiddende på forsorgshjem. Denne andel er i 2011 steget til 8 pct. Figur 2.1e Borgernes seneste bolig 100% 80% 60% 57% 55% 60% 40% 20% 21% 20% 12% 10% 10% 12% 13% 9% 2% 0% 2% 8% 2% 2% 5% 0% Værelse Støttebolig Lejlighed Hus Forsorgshjem Andet 2008/2009 (n=81) 2010 (n=58) 2011 (n=64) En femtedel af borgerne er blevet smidt ud af seneste bolig I figur 2.1f ses fordelingen på spørgsmålet om, hvorfor borgeren ikke længere bor i seneste bolig. Resultaterne viser, at færre borgere, nemlig 25 pct., er blevet smidt ud af seneste bolig i forhold til de forudgående år, hvor det hhv. drejede sig om 35 og 39 pct. Andelen af borgere, som angiver selv at have valgt at fraflytte seneste bolig, er nogenlunde stabil over de 3 år, og udgør i pct. 14 pct. af borgerne bor ikke længere i seneste bolig pga. huslejerestance, mens andelen af borgere, som af andre årsager er udflyttet, er steget til 28 pct. i Ved nærmere undersøgelse af kategorien andet, viser det sig, at flere borgere angiver at være flyttet pga. angst, samlivsproblemer og indlæggelser. Herudover viser det sig, at en del af borgerne burde være blevet registreret under de øvrige kategorier. S i d e 14 C S U n o v e m b e r

15 Figur 2.1f Årsag til at borgeren ikke længere bor i seneste bolig 100% 80% 60% 40% 20% 0% 22% 25% 28% 28% 14% 6% 4% 9% 9% 6% 35% 39% 25% 27% 25% andet huslejerestanche ophævet lejemål selv valgt smidt ud 2008/2009 (n=82) 2010 (n=57) 2011 (n=64) 43 pct. har boet i seneste bolig i mere end et år Fordelingen på spørgsmålet om, hvor længe borgeren var bosiddende i seneste bolig, viser, at lige mange borgere, nemlig 43 pct., har været bosiddende i seneste bolig hhv. i 2-12 måneder og over 1 år i Andelen af borgere, som har været bosiddende i 2-12 måneder er dog steget en smule over perioden 2008/2009 til 2011, mens der er sket et mindre fald i andelen, som har været bosiddende over 1 år. Blot 14 pct. angiver i 2011 at have været bosiddende i mindre end 2 måneder (se figur 2.1g). Figur 2.1g Tid borgeren har boet i seneste bolig 100% 80% 60% 40% 20% 0% 52% 50% 41% 43% 43% 31% 19% 14% 8% < 2 måneder 2-12 måneder > 1 år 2008/2009 (n=80) 2010 (n=58) 2011 (n=63) For over halvdelen er det mindre end to måneder siden borgeren boede i seneste bolig I figur 2.1h ses, at det for 57 pct. af borgernes vedkommende er mindre end to måneder siden, at borgeren boede i den seneste bolig i Resultatet for 2008/2009 var noget lavere (40 pct.), mens det i 2010 var steget til 64 pct. Andelen af borgere, som angiver, at der er gået mellem 2-12 måneder siden de boede i den seneste bolig, er faldet fra 36 pct. i 2008/2009 til 26 pct. i Yderligere viser resultaterne, at andelen af borgere, for hvem det er mere end et år siden, de boede i den seneste bolig, udgør 16 pct. i E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 15

16 Figur 2.1h Tid siden borgeren boede i seneste bolig 100% 80% 60% 40% 20% 40% 64% 57% 36% 26% 26% 23% 10% 16% 0% < 2 måneder 2-12 måneder > 1 år 2008/2009 (n=77) 2010 (n=58) 2011 (n=61) 2.2 Borgerne på Forsorgshjemmet Tre Ege Fald i antallet af udredninger Tabel 2.2a viser en oversigt over antallet af ASI-udredninger samt fordelingen på køn, anden nationalitet end dansk, unge og gennemsnitsalderen for borgerne på Tre Ege i 2009, 2010 og Af tabellen ses det, at der i 2009 blev foretaget i alt 43 ASI-udredninger, mens der i 2010 og 2011 blev foretaget hhv. 22 og 25. Der er således sket et fald i antallet af udredninger, ligesom det er tilfældet på Østervang. Gennemsnitsalderen er steget Fald i andelen af kvinder Gennemsnitsalderen for borgerne på Tre Ege viser sig at være steget fra 36 år i 2009 til 45 år i Endvidere ses det, at andelen af unge (18-29 år) har været faldende fra 2009 til Ligeledes er andelen af kvinder faldet fra 23 pct. i 2009 til 0 pct. i Det bør her nævnes, at årsagen til faldet i andelen af unge samt andelen af kvinder formodentligt er, at en del af denne gruppe henvises fra Tre Ege til Østervang. Hertil kommer, at andelen af borgere med anden nationalitet end dansk er faldet over de tre år, og udgør i pct. S i d e 16 C S U n o v e m b e r

17 Tabel 2.2a Borgerne på Tre Ege Antal ASI udredninger Alder (gennemsnit) 36 år (n=42) 48år (n=19) 45 år (n=24) Unge ml år (andel) Unge ml år (andel) 21 % 26 % 5 % 16 % 4 % 8 % Køn (andel kvinder) 23 % 5 % 0 % Anden nationalitet end dansk 31 % (n=39) 18 % (n=17) 15 % (n=13) Fald i andel borgere med længere skoleuddannelse I figur 2.2b ses fordelingen i forhold til skoleuddannelse. Halvdelen af borgerne angiver i 2011 at have 8-9 års skolegang. Der er således flere borgere i 2011, som har 8-9 års skolegang i forhold til 2009 og 2010, hvor andelen lå på hhv. på 35 og 30 pct. Andelen af borgere, som angiver at have års skolegang er imidlertid lavere, end den har været de foregående år, og der er fra 2010 til 2011 sket et drastisk faldt fra 55 til 27 pct. De borgere, som har en studentereksamen, udgør i pct., hvor denne andel i 2009 og 2010 udgjorde hhv. 19 og 15 pct. Yderligere viser resultaterne, at 5 pct. af borgerne har under 8 års skolegang. Figur 2.2b Borgernes skoleuddannelse 60% 50% 50% 55% 40% 30% 20% 10% 0% 2% 0% 5% 35% 30% 37% 27% <8 års skolegang 8-9 års skolegang års skolegang 19% 15% 14% Studentereksamen 2009 (n=43) 2010 (n=20) 2011 (n=22) 7% 4% 0% Andet Næsten halvdelen har ingen erhvervsuddannelse Af figur 2.2c fremgår det, at knap halvdelen af dem, der blev indskrevet på Tre Ege i 2011, nemlig 44 pct., ikke har en erhvervsmæssig uddannelse. Dette gjorde sig gældende for hele 57 pct. i 2009, mens andelen var noget lavere i 2010 (30 pct.). I forhold til de øvrige uddannelseskategorier ses det, at der i 2011 er E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 17

18 HG Lærlinge Kortere videregående Mellemlang videregående Lang videregående Anden erhvervsfaglig Specialarbejder Ingen sket en stigning i andelen af borgere med kortere videregående uddannelser, mens andelen med lange videregående uddannelser er faldet til 0 pct. Yderligere ses det, at der både er sket et fald i andelen af borgere med lærlinge- og anden erhvervsfaglig uddannelse fra 2010 til Således udgør andelen af borgere med lærlinge- og anden erhvervsfaglige uddannelser hhv. 9 og 13 pct. i 2011, mens andelene inden for begge uddannelseskategorier lå på 25 pct. i Figur 2.2c Borgernes erhvervuddannelser 60% 40% 20% 0% 10% 2% 4% 25% 17% 12% 9% 9% 5% 5% 7% 0% 25% 13% 2% 5% 0% 3% 12% 4% 0% 57% 30% 44% 2009 (n=42) 2010 (n=20) 2011 (n=23) Mere end 1/3 angiver ufaglært arbejde som hovederhverv I figur 2.2d ses en opgørelse over borgernes nuværende eller tidligere hovederhverv. Opgørelsen viser, at 85 pct. af borgerne fordeler sig i to kategorier i 2011, nemlig ufaglært arbejder og faglært arbejder. Fordelingen mellem de to hovederhvervskategorier er, at 47 pct. af borgerne angiver, at deres nuværende eller tidligere hovederhverv er faglært arbejder, mens 38 pct. angiver at være ufaglærte arbejdere. Andelen uden hovederhverv er faldet Fordelingen på de øvrige hovederhverv er lav, hvilket er gældende for alle tre år. Fem pct. af borgerne angiver, at deres hovederhverv er/var hhv. overordnet funktionær og selvstændig, mens de, som intet nuværende eller tidligere hovederhverv har, er faldet fra 22 pct. i 2009 til fem pct. i Figur 2.2d Borgernes nuværende eller tidligere hovederhverv 60% 40% 20% 0% 27% 53% 47% Faglært arbejder 49% 26% 38% Ufaglært arbejder 22% 11% 10% 5% 0% 0% 0% 0% 2% 5% 5% 0% Underordnet funktionær Overordnet funktionær Selvstændig Intet 2009 (n=41) 2010 (n=19) 2011 (n=21) S i d e 18 C S U n o v e m b e r

19 Andelen med lejlighed som seneste bolig er faldet Figur 2.2e viser fordelingen af borgere på seneste boligtype. I figuren ses det, at en overvejende andel (42 pct.) senest boede i lejlighed. Andelen var dog større i 2009 og 2010, hvor hhv. 63 og 70 pct. senest havde boet i lejlighed. 17 pct. af borgerne angiver i 2011, at deres seneste bolig var forsorgshjem. Der er således sket et mindre fald i andelen af borgere, der kommer fra forsorgshjem fra 2010 til På trods heraf, er andelen både i 2010 og 2011 højere end i 2009, hvor 12 pct. angav, at deres seneste bolig var forsorgshjem. I 2011 kommer lige store andele af borgere fra hhv. hus og værelse (8 pct.), mens ingen angiver støttebolig som seneste bolig. Figur 2.2e Borgerens seneste bolig 80% 70% 70% 63% 60% 50% 42% 40% 30% 25% 20% 20% 17% 12% 12% 9% 8% 8% 10% 5% 5% 2% 0% 0% 2% 0% 0% Forsorgshjem Hus Lejlighed Støttebolig Værelse Andet 2009 (n=43) 2010 (n=20) 2011 (n=24) Halvdelen har selv valgt at flytte fra seneste bolig I figur 2.2f ses borgernes besvarelser af, hvorfor de ikke længere er boende i seneste bolig. Resultaterne viser, at halvdelen af borgerne i 2011 angiver, at de selv har valgt at flytte ud af boligen. Således er denne andel steget kraftigt fra 2009 og 2010 hvor hhv. 26 og 25 pct. angiver selv at have valgt at flytte. Andelen af borgere, som angiver at være blevet smidt ud af seneste bolig udgør i pct., hvilket er væsentligt færre end i 2010, hvor denne andel udgjorde 35 pct. Otte pct. angiver at huslejerestance er årsag til, at de ikke længere bor i seneste bolig, mens blot fire pct. Angiver, at årsagen er ophævet lejemål. Hele 25 pct. af borgerne angiver imidlertid, at årsagen er noget andet, end de fastsatte kategorier. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 19

20 Figur 2.2f Årsag til at borgeren ikke længere bor i seneste bolig 60% 50% 50% 40% 35% 39% 30% 26% 25% 21% 25% 25% 20% 13% 10% 7% 8% 10% 7% 5% 4% 0% Huslejerestance Ophævet lejemål Selv valgt Smidt ud Andet 2009 (n=43) 2010 (n=20) 2011 (n=24) Mere end 1/3 har boet i seneste bolig i mere end et år Mere end 1/3 af borgerne (37 pct.) angav i 2011 at have boet i seneste bolig i mere end et år. Dog er denne andel faldet fra 2009 og 2010 hvor 53 pct. boede i seneste bolig i mere end et år. Lidt færre borgere (33 pct.) af dem, der blev indskrevet i 2011 har boet i seneste bolig i mindre end to måneder. Det gør sig gældende for 14 pct. i 2009 og 31 pct. i Resultaterne viser også, at 30 pct. af borgerne har været i seneste bolig i 2-12 måneder i 2011 (se figur 2.2g). Figur 2.2g Tid borgeren boede i seneste bolig 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 53% 53% 31% 33% 33% 30% 14% 16% < 2 måneder 2-12 måneder > 1 år 2009 (n=42) 2010 (n=19) 2011 (n=24) 37% For over halvdelen er det mindre end to måneder siden de boede i seneste bolig Fordelingen på spørgsmålet om, hvor langt tid det er siden, at borgeren boede i den seneste bolig viser, at det for 63 pct. af borgernes vedkommende er mindre end 2 måneder siden i I 2009 og 2010 gjaldt dette for 37 pct. Der viser sig endvidere at være sket et relativt stort fald i andelen af borgere, som angiver, at det er mellem 2-12 måneder siden, de boede i den seneste bolig. Resultatet herfor var i 2009 på 37 pct., i pct., mens denne andel er faldet til 16 pct. i år Både i 2010 og 2011 angiver 21 pct., at det er mere end 1 år siden de boede i seneste bolig (se figur 2.2h). S i d e 20 C S U n o v e m b e r

21 Figur 2.2h Tid siden borgeren boede i seneste bolig 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63% 37% 37% 37% 42% 26% 16% 21% < 2 måneder 2-12 måneder > 1 år 2009 (n=41) 2010 (n=19) 2011 (n=24) 21% 2.3 Sammenligning af borgerne på forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege Flere yngre borgere på Østervang Sammenlignes borgernes gennemsnitsalder, viser det sig at være højest på Tre Ege. Årsagen hertil, er formodentlig, at andelen af unge, i alderskategorien år er langt mindre på Tre Ege. De årige udgør 4 pct. på Tre Ege i 2011, mens denne aldersgruppe udgør 34 pct. på Østervang. Flere kvinder på Østervang Endvidere viser der sig at være langt flere kvinder på Østervang end på Tre Ege, hvor der i 2011 slet ikke er kvinder, der er udredt via ASI. Andelen af kvinder på Østervang udgør 41 pct. i Forskellen i andelen af kvindelige borgere vil naturligt forekomme, idet en del af de kvinder, som henvender sig på Tre Ege, henvises til Østervangs skærmede kvindepladser. Der viser sig imidlertid ikke at være nogen særlig forskel i andelen af borgere med anden nationalitet end dansk. Her er andelen på Østervang på 17 pct., mens det på Tre Ege er 15 pct. i Ingen nævneværdige forskelle på fordeling af skoleuddannelse I forhold til fordelingen af skoleuddannelse på Østervang og Tre Ege forekommer der ikke de helt store forskelle på borgergrupperne. Dog ses det, at flere borgere på Tre Ege i 2011 har gennemført 8-9 års skoleuddannelse, mens der omvendt er flere borgere på Østervang, som har gennemført års skoleuddannelse. Færre med erhvervsfaglig uddannelse på Tre Ege Ser vi på borgernes erhvervsuddannelse viser det sig, at færre borgere på Tre Ege, både i 2010 og 2011, ingen erhvervsfaglig uddannelse har. Således udgør andelen af borgere uden erhvervsuddannelse i pct. på Tre Ege, mens denne gruppe udgør 53 pct. på Østervang. Der er endvidere færre borgere, både i 2010 og 2011 der angiver, at deres nuværende eller tidligere hovederhverv er faglært arbejder på Østervang. I modsætning hertil viser der sig generelt, over de tre år, at være flere borgere på Østervang, som angiver at nuværende eller tidligere hovederhverv er ufaglært arbejder. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 21

22 Ingen forskelle på typen af seneste bolig Ser vi på boligspørgsmålene, gør det sig gældende både på Østervang og Tre Ege, at langt de fleste borgere angiver, at den seneste bolig er lejlighed. Dog forekommer der en mindre forskel i resultaterne for andelen af borgere, som hhv. kommer fra hus og værelse. Her ses det, at andelen generelt er en smule højere på Østervang over de tre år. Der er imidlertid flere borgere, som angiver senest at have været boende på forsorgshjem på Tre Ege. Flere borgere fra Tre Ege boede mindre end to mdr. i seneste bolig Ser vi på hvor lang tid borgerne var bosiddende i seneste bolig, viser det sig, at der generelt er færre borgere på Østervang, som var bosiddende i mindre end to måneder. Herimod er der generelt flere på Østervang, der har været bosiddende i en tidsperiode på 2-12 måneder. I forhold til hvor længe det er siden, at borgerne boede i seneste bolig, er der ingen nævneværdige forskelle mellem på Østervang og Tre Ege. S i d e 22 C S U n o v e m b e r

23 3 Analyse af undergrupper I de følgende afsnit vil der blive foretaget analyser på den samlede borgergruppe. Således vil der ikke fremgå separate resultater for hhv. Østervang eller Tre Ege. Samtidig vil resultaterne fremgå som et gennemsnit af de tre år (2008/ ). I nedenstående tabel ses antallet af borgere udredt via ASI samt kønsfordelingen i den samlede borgergruppe. Som det fremgår af tabellen, er det samlede datagrundlag baseret på i alt 314 ASI udredninger. Heraf er 80 pct. mænd og 20 pct. kvinder. Endvidere viser det sig, at gennemsnitsalderen for den samlede borgergruppe er 40 år. I de kommende analyser vil borgergruppen blive yderligere belyst med udgangspunkt i de fokuspunkter og hypoteser, som blev opstillet af medarbejderne på Østervang og Tre Ege. Køn Antal borgere Mænd 251 (80 pct.) Kvinder 63 (20 pct.) I alt Analyse af gruppen af unge Sammenligning på køn, bolig, netværk, psykisk helbred og misbrug Medarbejdernes hypoteser 35 pct. af borgerne er mellem år I dette afsnit belyses forsorgshjemmenes unge borgere i alderen år for at undersøge hvilke karakteristika, der kendetegner netop denne målgruppe. Gennem denne analyse vil det således blive undersøgt, om ungegruppen adskiller sig fra den samlede borgergruppe i forhold til områderne køn, bolig, netværk, psykisk helbred samt misbrug. Disse områder er valgt, idet medarbejderne på de to forsorgshjem har opstillet følgende hypoteser: - De unge kvinder har et større netværk end de unge mænd. - De unge har et mindre netværk end de øvrige. - De unge er mere psykisk belastede end de øvrige. - De unge har i højere grad et alkohol- eller stofmisbrug end de øvrige. Der er i alt 111 borgere i alderen år. Ud af den samlede borgergruppe, på i alt 314 registreringer, udgør ungegruppen således 35 pct. Der er færrest kvindelige borgere i ungegruppen, hvilket stemmer overens med det billede, der tegner sig i den samlede borgergruppe. Dog udgør de kvindelige borgere en lidt større andel blandt de årige, nemlig 30 pct., i forhold til den samlede borgergruppe (20 pct.) Boligmæssige forhold De unge bor kortere tid i seneste bolig I forhold til borgernes seneste boligtype forekommer der ingen signifikante forskelle på den samlede borgergruppe og ungegruppen. Overordnet set viser det sig, at lidt færre unge kommer fra lejlighed, mens lidt flere kommer fra værelse, sammenlignet med de øvrige borgere over 25 år. Dog viser der sig at være signifikant forskel på, hvor længe de unge boede i seneste bolig. Mens 37 pct. af borgerne i alderen år har boet i seneste bolig i en periode på 1-4 måneder, gør dette sig gældende for 22 pct. af borgerne over 25 år. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 23

24 Flere unge sover hos venner og familie På spørgsmålet om, hvor borgeren sov natten før ankomsten til forsorgshjem, svarer over en tredjedel (37 pct.) af de unge borgere, at de sov hos venner eller familie. Dette gælder for blot 29 pct. af borgerne over 25 år. Det viser sig ligeledes, at forholdsmæssigt flere unge sov på gaden natten før ankomsten til forsorgshjemmet, mens langt færre unge sov på herberg eller pensionat, sammenlignet med borgerne over 25 år. Lidt flere unge smidt ud af seneste bolig Undersøges årsagen til, at borgerne ikke længere bor i seneste bolig ses det, at lidt flere i ungegruppen er blevet smidt ud i forhold til borgergruppen over 25 år. Ligeledes er der flere i ungegruppen, som selv har valgt at fraflytte seneste bolig. Det bør dog nævnes, at det her drejer sig om meget små forskelle, og at disse ikke er signifikante. De unge vurderer deres boligmæssige problemer lavere Endvidere er det interessant at se, at ungegruppen vurderer deres besvær med boligmæssige problemer lavere end borgerne over 25 år. Det gennemsnitlige besvær med boligproblemer for ungegruppen vurderes til 2,57 på skalaen 0-4, mens det for borgerne over 25 år ligger på 2,97. Både angivelserne 2,57 og 2,97 på skalaen 0-4 svarer til et besvær af moderat til betydeligt karakter. På trods af, at besværet vurderes lavere i ungegruppen, er der imidlertid ingen forskel, i forhold til de øvrige borgeres vurdering, af behovet for at få støtte til de boligmæssige problemer, ud over den støtte, der i forvejen modtages Sociale og familiemæssige forhold Ingen særlige kønsmæssige forskelle mellem de unge i ft. sociale relationer Til belysning af hypotesen om, at de unge kvinder har et større netværk end de unge mænd, ses nærmere på spørgsmålene angående sociale relationer. Resultaterne viser, at der ikke forekommer nogen kønsmæssig forskel blandt de unge, i forhold til hvor mange, der angiver ikke at have nogen venner. Næsten en tredjedel, både af de unge mænd og de unge kvinder angiver, at de ikke har nogen venner. Herudover viser der sig heller ingen forskel blandt de unge kvinder og de unge mænd i opfattelsen af, om vigtige personer bekymrer sig om en. Mellem 10 og 15 pct. angiver, at de overhovedet ikke oplever, at vigtige personer bekymrer sig om dem, mens langt flere, nemlig mellem 41 og 44 pct. angiver, at vigtige personer bekymrer sig en del om dem. Flere unge mænd har et tæt og langvarigt forhold til både mor og far Dog forekommer der mindre forskelle blandt de unge kvinder og mænd i forhold til, hvem de angiver at have haft et tæt langvarigt forhold til, hvilket fremgår af tabel Af tabellen ses, at langt de fleste unge mænd og kvinder angiver at have haft et tæt langvarigt forhold både til mor, far, søskende, partner og venner, men der viser sig dog at være forskelle. Mens flest unge mænd angiver, at de har haft et tæt forhold til mor, far og partner, angiver flest unge kvinder at have haft et tæt forhold til søskende og venner. S i d e 24 C S U n o v e m b e r

25 Tabel Andelen af unge med tætte langvarige forhold til følgende. Mor Far Søskende Partner Venner Unge kvinder 57 pct. 46 pct. 79 pct. 64 pct. 90 pct. Unge mænd 67 pct. 56 pct. 71 pct. 79 pct. 80 pct. De unge har ikke et mindre netværk end de øvrige Undersøges hypotesen om, at de unge har et mindre netværk end de øvrige borgere, viser det sig, at flere borgere over end under 25 år angiver, at de ingen venner har. Andelen uden venner er 36 pct. for borgere over 25 år. Det tyder således ikke på, at ungegruppen har et mindre netværk end de øvrige borgere over 25 år Psykisk helbred Med udgangspunkt i hypotesen om, at ungegruppen er mere psykisk besværede end de øvrige borgere, sammenstilles resultaterne for ungegruppen på en række spørgsmål angående det psykiske helbred med resultaterne for de øvrige borgere over 25 år. Disse resultater fremgår af nedenstående tabel Flere unge oplever symptomer på svær depression og hukommelsesbesvær Resultaterne viser, at der forekommer en mindre forskel på, hvorvidt de unge og de øvrige borgere er i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Det drejer sig om lidt færre unge (23 pct.) i forhold til borgerne over 25 år (27 pct.). Forskellen i andelen af unge og borgere over 25 år, som angiver at have symptomer på svær depression, viser sig at være signifikant. Hele 22 pct. af ungegruppen angiver at have symptomer på svær depression, mens resultatet for borgerne over 25 år ligger på 11 pct. Der er ligeledes signifikant forskel på andelen af borgere, som angiver at have hukommelsesbesvær. Her er der igen en større andel af ungegruppen (61 pct.), som angiver at have haft hukommelsesbesvær, sammenlignet med den øvrige borgergruppe, hvor andelen er på 39 pct. Flere unge har endvidere oplevet ikke at kunne kontrollere voldelig adfærd, inden for de seneste 30 dage. Tabel Psykisk helbred Ungegruppe (18-25 år) Borgere over 25 år I kontakt med det psykiatriske behandlingssystem 23 pct. 27 pct. Symptomer på svær depression (de seneste 30 dage) 22 pct. 11 pct. Hukommelsesbesvær (de seneste 30 dage) 61 pct. 39 pct. Voldelig adfærd (de seneste 30 dage) 11pct. 6 pct. Har indtaget lægeordineret medicin (de seneste 30 dage) 34 pct. 40 pct. På trods af, at flere i ungegruppen viser sig at have både symptomer på svær depression, hukommelsesbesvær og besvær med at kontrollere voldelig adfærd, er der flere i borgergruppen over 25 år, der inden for de E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 25

26 seneste 30 dage har indtaget lægeordineret medicin, og flere som er i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. De unge vurderer deres psykiske besvær højere Endvidere ses det, ud fra de gennemsnitlige borgervurderinger, at de unge vurderer deres besvær med psykiske problemer højere end gruppen over 25 år. Gennemsnitsvurderingen i ungegruppen ligger på 2,06 på skalaen 0-4, mens gennemsnitsvurderingen for borgergruppen over 25 år ligger på 1,76. Hertil kommer, at næsten halvdelen af ungegruppen (47 pct.) vurderer deres besvær til at være betydeligt til meget stort, mens dette gør sig gældende for 37 pct. af borgerne over 25 år. Flere unge har haft selvmordstanker Endvidere viser der sig at være signifikant forskel på hvor mange, der har haft selvmordstanker i ungegruppen sammenlignet med den øvrige borgergruppe. 16 pct. af borgerne over 25 år har haft selvmordstanker inden for de seneste 30 dage, mens dette gælder hele 26 pct. af de unge. Hertil kommer, at seks pct. af ungegruppen har forsøgt selvmord, mens det drejer sig om 3 pct. af den øvrige borgergruppe Stof- og alkoholmisbrug Flere borgere over 25 år med alkoholoverforbrug Ser vi på hypotesen om, at flere unge har et alkohol eller stofmisbrug, viser det sig, at flere borgere over 25 år angiver at have et alkoholoverforbrug (29 pct.), i forhold til ungegruppen, hvor andelen udgør 18 pct. Flere borgere over 25 år angiver endvidere, at de har haft problemer med alkohol indenfor de seneste 30 dage, og samtidig er det ligeledes borgerne over 25 år, der gennemsnitligt vurderer deres besvær med alkohol højest. Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at de årige borgere gennemsnitligt viser sig at have flere dage med problemer med alkohol (17 dage mod 7 dage). Altså har færre unge haft problemer med alkohol, men de oplever at have haft problemer i flere dage end borgerne over 25 år. Flere unge med hashmisbrug Omvendt angiver flere i ungegruppen at have et hashmisbrug (22 pct. mod 19 pct.). 3.2 Analyse af kvinderne Sammenligning på bolig, netværk og misbrug Medarbejdernes hypoteser I dette afsnit ser vi nærmere på de kvindelige borgere for dermed at undersøge denne borgergruppes særlige karakteristika. Således skelnes der i denne analyse ikke mellem borgere under eller over 25 år, men der tages udgangspunkt i den kvindelige borgergruppe som helhed. Som tidligere nævnt, er der i alt foretaget 63 ASI-registreringer på kvindelige borgere og dermed udgør kvinderne 20 pct. af den samlede borgergruppe. Der vil være en sammenligning af kvinder og mænd på områderne bolig, netværk og misbrug. Disse områder er valgt, idet medarbejderne på de to forsorgshjem har opstillet følgende hypoteser om forskelle på kvinderne og mændene: - Kvinderne adskiller sig i ft. boligmæssige forhold. - Kvinderne har flere sociale relationer. - Kvinderne har oftere oplevet misbrug og psykiske problemer i S i d e 26 C S U n o v e m b e r

27 3.2.1 Boligmæssige forhold familien. - Kvinderne er i højere grad misbrugsbelastede. Ingen forskel på seneste bolig eller besvær med boligmæssige problemer Undersøges hypotesen om, hvorvidt kvinderne adskiller sig fra de øvrige borgere i forhold til boligmæssige forhold, viser der sig ikke at være nogen nævneværdige forskelle i forhold til seneste boligtype, hvor lang tid borgeren boede i seneste bolig, oplevelsen af besvær med boligmæssige problemer eller oplevelse af behov for støtte ud over den, der allerede modtages. Den overvejende andel både af mænd og kvinder angiver, at deres seneste bolig var lejlighed, og at de har boet i seneste bolig i over to år. Både kvinderne og mændene vurderer deres besvær med boligmæssige problemer højt (2,7 og 2,8 på skalaen 0-4) og tilsvarende er støttebehovet højt (3,2 og 3,4 på skalaen 0-4). Flere kvinder har sovet hos familie/venner natten før Sociale relationer og netværk Der viser sig imidlertid at være forskel på, hvor mænd og kvinder har sovet natten inden ankomsten til forsorgshjemmet. 47 pct. af kvinderne angiver at have sovet hos venner/familie, mens dette gælder for 27 pct. af mændene. Endvidere sov 24 pct. af mændene på herberg/pensionat natten før de ankom til forsorgshjem, mens blot 5 pct. af kvinderne gjorde det samme. Herudover er flere mænd end kvinder blevet smidt ud af seneste bolig. Med udgangspunkt i hypotesen om, at kvinderne har flere sociale relationer end mændene, vil vi nu se nærmere på besvarelserne af spørgsmålene angående netværk. Omkring 1/3 af både mænd og kvinder har ingen venner På spørgsmålet om, hvem borgeren borger sin fritid med, angiver 33 pct. af kvinderne, at de borger deres fritid alene, mens dette gør sig gældende for 36 pct. af mændene. Andelen af kvinder, som angiver ikke at have nogen venner, udgør 32 pct., hvor det for mændene ligger på 34 pct. Her ses således ikke væsentlige forskelle. Flere kvinder vurderer familiemæssige problemer højt Det gør der til gengæld i forhold til familiemæssige problemer. På spørgsmålet om, hvor besværet borgeren har været pga. familiære problemer de seneste 30 dage, vurderes det gennemsnitlige besvær højere af kvinderne (1,48 på skalaen 0-4) end af mændene (0,96 på skalaen 0-4). Hertil kommer, at knap en fjerdedel af kvinderne vurderer deres familiære problemer som værende meget store - dette gælder blot 15 pct. af mændene. Flere kvinder har nærtstående pårørende med misbrug eller psykiske problemer Til undersøgelse af hypotesen om, hvorvidt kvinderne oftere har oplevet misbrug, selvmord og psykiske problemer i familien, er fordelingen på spørgsmålene om, hvorvidt borgeren har nærtstående pårørende med betydelige alkoholproblemer, narkotikamisbrug, psykiske problemer eller har forsøgt/ begået selvmord, opstillet i tabel Tabellen viser, at flere kvinder har nærtstående pårørende med E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 27

28 betydelige alkoholproblemer. Andelsmæssigt er der ligeledes væsentligt flere kvinder, der har nærtstående pårørende med et betydeligt narkotikamisbrug, betydelige psykiske problemer samt nærtstående pårørende, som enten har forsøgt at begå selvmord eller er lykkedes med dette. Ud fra disse resultater kan denne hypotese således bekræftes. Tabel Nærtstående pårørende med: Betydelige alkoholproblemer Betydeligt narkotikamisbrug Betydelige psykiske problemer Forsøgt/har begået selvmord Kvinder 46 pct. 38 pct. 51 pct. 42 pct. Mænd 40 pct. 15 pct. 30 pct. 15 pct Stof- og alkoholmisbrug Til belysningen af hypotesen om, at flere kvinder end mænd er misbrugsbelastede, ses på kønsfordelingen i forhold til alkoholoverforbrug samt misbrug af stoffer. Færre kvinder har stof- og alkoholmisbrug Resultaterne viser, at 17 pct. af kvinderne har et alkoholoverforbrug, mens dette gælder for 27 pct. af mændene. Lidt flere mænd end kvinder har problemer med alkohol (22 mod 19 pct.), men kvinderne har i gennemsnit 13 dage med problemer med alkohol, hvor mændene i gennemsnit har 9 dage. Endvidere viser det sig, at 5 pct. af kvinderne har et stofmisbrug, mens dobbelt så mange mænd, nemlig 10 pct., har et stofmisbrug. Ligeledes vurderer mændene, at de gennemsnitligt har fire dage med problemer med stoffer, mens gennemsnittet for kvinderne ligger på 0,2 dage. Overordnet set tyder resultaterne således på, at kvinderne er mindre misbrugsbelastede end mændene, og hypotesen kan derfor ikke bekræftes. 3.3 Analyse af borgere med psykisk besvær Sammenligning af boligmæssige forhold I dette afsnit undersøges den borgergruppe, som angiver at være enten moderat, betydeligt eller meget besværet af psykiske problemer. Denne analyse tager således udgangspunkt i borgernes egne vurderinger af det psykiske besvær. 54 pct. er besværede af psykiske problemer Ud af de i alt 286 personer, der har besvaret spørgsmålet angående besvær med psykiske problemer, har 154 (54 %) angivet enten at være moderat, betydeligt eller meget besværet af psykiske problemer. 23 pct. af de psykisk besværede er kvinder, mens 77 pct. er mænd. Således kan hypotesen om, at de psykisk besværede oftere er kvinder, dermed ikke statistisk bekræftes. Fordelingen svarer nemlig til den, vi ser i den samlede gruppe af borgere (20 pct. kvinder/80 pct. mænd). S i d e 28 C S U n o v e m b e r

29 Medarbejdernes hypoteser Disse områder er valgt, idet medarbejderne på de to forsorgshjem har opstillet følgende hypotese: - De psykisk besværede er mere belastede i forhold til boligmæssige forhold end de øvrige borgere. De psykisk besværede er kortere tid i seneste bolig I forhold til boligspørgsmålene viser resultaterne, at den psykisk besværede borgergruppe adskiller sig signifikant i forhold til den øvrige borgergruppe på tre områder. Resultaterne fremgår af tabel 3.3a Tabel 3.3a Angivelse af seneste bolig og tid i seneste bolig Psykisk besværede Forsorgshjem 11 pct. 5 pct. Ikke-psykisk besværede Støttebolig 1 pct. 6 pct. I seneste bolig under 1 år 55 pct. 45 pct. 11 pct. af de psykisk besværede borgere angiver, at deres seneste bolig var forsorgshjem dette gælder for en væsentligt mindre andel, nemlig 5 pct. af borgerne uden psykisk besvær. Endvidere viser det sig, at meget få borgere med psykisk besvær kommer fra støttebolig. Denne andel af borgere udgør blot 1 pct., mens andelen af borgere uden psykisk besvær udgør 6 pct. Yderligere viser resultaterne, at flere psykisk besværede borgere (55 pct. mod 45 pct.) har boet i seneste bolig i en tidsperiode på under 1 år. Ser vi nærmere på fraflytningsårsagerne blandt de to grupper af borgere, viser der sig at forekomme mindre forskelle, hvilket fremgår af figur 3.3b. Figur 3.3b Årsag til fraflytning af seneste bolig 40% 35% 30% 25% 20% 32% 21% 24% 35% 27% 31% 15% 10% 9% 6% 8% 8% 5% 0% Andet Huslejerestanche Ophævet lejemål Selv valgt Smidt ud Psykisk besværede Ikke-psykisk belastede Resultaterne viser, at lidt flere psykisk besværede borgere er fraflyttet seneste bolig pga. huslejerestance i forhold til den øvrige borgergruppe (9 pct. mod 6 pct.). Lige så mange borgere med psykisk besvær er fraflyttet pga. ophævet lejemål som i den øvrige borgergruppe, mens færre borgere med psykisk besvær angiver selv at have valgt at flytte fra seneste bolig. 27 pct. af borgerne med psykisk besvær angiver at være E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 29

30 blevet smidt ud, mens dette gør sig gældende for en lidt større andel på 31 pct. i den øvrige borgergruppe. Yderligere ses det, at relativt mange psykisk besværede borgere og øvrige borgere angiver, at der er andre årsager til fraflytningen ( Andet ). Kategorien Andet Den høje andel giver anledning til en nærmere undersøgelse af, hvilke årsager, der angives til fraflytning af seneste bolig under kategorien Andet. Tabel 3.3c viser en opgørelse over de årsager, som er angivet under denne kategori opdelt på de to grupper af borgere. Tabel 3.3c Årsager til fraflytning af seneste bolig under kategorien Andet Psykisk besværede (n=47) Angst 2 2 Ikke-psykisk besværede (n=24) Samlivsproblemer 11 2 Selv valgt/ophævet lejemål Indlæggelse 1 1 Er flyttet i ungdomsbolig 0 2 Økonomiske problemer 0 1 Er flyttet til lukket institution 1 0 Uoplyst 16 5 Tabellen viser overordnet, at 16 personer med psykisk besvær kan indgå under kategorierne selv valgt eller ophævet lejemål, hvilket ligeledes gælder for 11 personer i den øvrige borgergruppe. Endvidere har 16 personer med psykisk besvær ikke valgt at oplyse årsagen til fraflytning af seneste bolig, hvilket gør sig gældende for 5 personer uden psykisk besvær. Samlivsproblemer er en af de hyppigst angivne årsager under Andet Én blandt de psykisk besværede angiver at være flyttet til en lukket institution dette gør sig ikke gældende for nogen i den øvrige borgergruppe. Endvidere viser det sig, at 11 personer med psykisk besvær er fraflyttet pga. samlivsproblemer, mens blot 2 personer i den øvrige borgergruppe angiver dette som værende årsag. Både blandt de psykisk besværede og blandt den øvrige borgergruppe angiver 2 personer at være fraflyttet seneste bolig pga. angst, mens der ligeledes både blandt de psykisk besværede og i den øvrige borgergruppe er 1 person, som angiver at være blevet indlagt. (Det bør her nævnes, at der ikke er angivet, hvilken indlæggelse, der er tale om.) S i d e 30 C S U n o v e m b e r

31 4 Borgervurderinger af besvær med de 12 områder 4.1 Gennemsnit af borgervurderinger Figur 4.1 viser en opgørelse over borgernes vurderinger af besvær inden for de seneste 30 dage på de i alt 12 områder, som der foretages ASIudredning på. Besværet inden for de 12 områder vurderes på en skala fra 0-4, hvor 0 angiver, at der slet ikke er besvær og 4 angiver, at der er et meget stort besvær. Vurderingen 1, 2 og 3 angiver hhv. et ubetydeligt, et moderat og et betydeligt besvær. Opgørelsen er foretaget for at give indblik i, hvad der så at sige gemmer sig bag de opgjorte gennemsnitsresultater for borgervurderingerne indenfor de enkelte områder. Af nedenstående tabel fremgår således andelsresultaterne på vurderingsskalaen. Figur 4.1 Frekvensopgørelser af brugervurderinger inden for de 12 områder Bolig (2,84) 14% 11% 8% 14% 54% Økonomi (2,16) 21% 14% 16% 12% 37% Psykisk (1,78) 32% 14% 13% 17% 24% Fysisk (1,42) 46% 11% 12% 13% 18% Familie (1,01) 60% 11% 7% 6% 15% Arbejde (1,02) 63% 8% 6% 8% 15% Ernæring (0,83) 60% 12% 11% 7% 9% Andre 68% 11% 5% 8% 8% Alkohol (0,69) 73% 7% 7% 5% 9% Hygiejne (0,48) 73% 10% 9% 5% 2% Stof (0,30) 87% 6% 3% 2% 3% Kriminalitet 87% 8% 2% 2% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Slet ikke Ubetydeligt Moderat Betydeligt Meget stort ¼ af borgerne oplever ikke boligmæssige problemer I figur 4.1 ses, at det område, hvorpå det gennemsnitlige besvær vurderes at være højst, er boligområdet. Gennemsnitsvurderingen ligger på 2,84, hvilket angiver, at besværet er moderat til betydeligt. Anskues fordelingen på vurderingsskalaen, viser det sig, at 22 pct. af borgerne vurderer deres besvær som værende moderat til betydeligt, mens hele 54 pct. vurderer besværet som meget stort. Bemærkelsesværdigt nok vurderer 25 pct. af borgerne, at deres besvær med boligmæssige problemer slet ikke er eksisterende til ubetydelige. Halvdelen vurderer at have betydelige/ meget store I forhold til økonomiske problemer vurderes besværet ligeledes særligt højt. Gennemsnitsvurderingen herfor ligger på 2,16, hvilket angiver et moderat besvær. Ser vi nærmere på fordelingen i vurderingerne på dette E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 31

32 problemer med økonomi område viser det sig, at næsten halvdelen af borgerne vurderer deres besvær som betydeligt til meget stort, mens der på den anden side er 35 pct. som vurderer, at deres besvær med økonomiske problemer ikke er eksisterende eller ubetydelige. Blot 16 pct. angiver at have et moderat besvær. Næsten halvdelen af borgerne har store psykiske problemer Besværet indenfor området psykisk helbred vurderes ud fra gennemsnitsresultatet at være ubetydeligt til moderat (1,78). På dette område viser fordelingen, at hele 46 pct. enten ikke vurderer at have noget besvær med psykiske problemer, eller at dette besvær er af ubetydelig karakter. På den anden side vurderer næsten lige så mange borgere, nemlig 41 pct., at deres besvær er betydeligt eller meget stort. Det vil altså sige, at den ene halvdel af borgerne ikke oplever psykiske problemer, mens den anden halvdel af borgerne i høj grad oplever psykiske problemer. Næsten ¼ har arbejdsmæssige problemer Et område, hvorpå det gennemsnitlige besvær ikke vurderes nær så højt som ved de førnævnte, er det arbejdsmæssige område. Her er den gennemsnitlige vurdering på 1,02, hvilket svarer til, at besværet med arbejdsmæssige problemer er ubetydeligt. Dog bør det tages i betragtning, at der viser sig at være en andel på 23 pct., som vurderer deres besvær med arbejdsmæssige problemer som moderate til meget store. 4.2 Analyse af sammenhængen mellem de 12 områder Til undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er sammenhæng mellem områderne, målt ved borgervurderingerne, samt om faktorer som køn og alder har indflydelse på borgervurderingerne, er der foretaget en analyse af sammenhænge. Gennem analysen tages der udgangspunkt i hhv. besværet med psykiske problemer og besværet med boligmæssige problemer. Herudfra undersøges det, hvorvidt der forekommer en sammenhæng mellem besværet på disse områder og de øvrige områder. I følgende figur er de sammenhænge, som forekommer mellem besværet med boligmæssige problemer og de øvrige områder, illustreret. S i d e 32 C S U n o v e m b e r

33 Sammenhæng mellem boligmæssige, hygiejniske, psykiske og økonomiske problemer Af figuren fremgår det, at der er sammenhæng mellem borgervurderingerne af besvær med boligmæssige problemer og besvær med hhv. hygiejniske problemer, psykiske problemer samt økonomiske problemer. Dette vidner således om, at hvis borgeren vurderer sit besvær i forhold til boligmæssige problemer højt, angiver vedkommende ligeledes sit besvær med hygiejniske, psykiske og økonomiske problemer højt. Og omvendt, hvis borgeren vurderer sit besvær med boligmæssige problemer lavt, vil borgeren sandsynligvis også vurdere sit besvær lavt med hygiejniske, psykiske og økonomiske problemer. Der er ingen sammenhæng mellem boligproblemer og alder eller køn Ud over at der gennem analysen er undersøgt for sammenhænge mellem besværet med boligmæssige problemer og de øvrige områder, er sammenhængen ligeledes undersøgt i forhold til køn og alder. Overraskende viser analysen, at der ikke forekommer nogen sammenhæng mellem besværet i forhold til de boligmæssige problemer og køn eller alder. Hvorvidt og i hvilken grad borgeren oplever at være besværet af boligmæssige problemer, påvirkes således hverken af borgerens alder, eller hvorvidt borgeren er mand eller kvinde de oplever tilsyneladende besværet lige stort eller småt. I følgende figur ses de sammenhænge, som forekommer mellem besværet mellem psykiske problemer og de øvrige områder. Sammenhæng mellem psykiske, ernærings, familie, bolig og fysiske problemer I denne analyse er der som nævnt taget udgangspunkt i borgervurderingerne angående besvær med psykiske problemer. Som illustreret ovenfor er der sammenhæng mellem vurderingerne af det psykiske besvær og ernæringsmæssige, familiemæssige, boligmæssige samt fysiske besvær. Således er resultatet, at såfremt borgeren vurderer sit besvær med psykiske problemer højt, vurderes besværet på de øvrige områder tilsvarende. Der er ingen sammenhæng mellem psykiske problemer og alder eller køn Endvidere er der i denne analyse undersøgt for sammenhæng mellem vurderingen af besværet med psykiske problemer og køn samt alder. Ligesom i forrige analyse viser der sig imidlertid ikke at forekomme nogen sammenhæng mellem vurderingen af psykisk besvær og køn eller alder. Dermed påvirkes vurderingen af psykisk besvær heller ikke af, hvorvidt borgeren er ung eller ældre, mand eller kvinde. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 33

34 5 Effektanalyse Analyser af effekten af opholdet for borgerne Gennem følgende analyser undersøges effekten af opholdet på forsorgshjem (data er alene fra Forsorgshjemmet Østervang). Først ser vi på, hvorvidt borgerne vurderer at have fået god hjælp under opholdet på forsorgshjemmet i forhold til de 12 ASI-områder. Herefter præsenteres en analyse af udviklingen i forhold til borgerens oplevelse af besvær, behov for støtte ud over den, der i forvejen modtages samt medarbejdernes vurdering af borgerens besvær, hhv. ved ind- og udskrivning. Sidstnævnte analyse er således baseret på både indskrivnings- og udskrivningsdata, og den resulterende effekt er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige status ved ind- og udskrivning. 5.1 Udskrivning af borgerne Halvdelen af de registrerede er planmæssigt udskrevet Som det fremgår af tabel 5.1a nedenfor, er der i alt blevet foretaget registrering af udskrivninger på 75 borgere, heraf er 36 borgere blevet planmæssigt udskrevet. Såfremt borgerne ikke udskrives planmæssigt, foretages der ikke yderligere registreringer på borgeren. De følgende effektanalyser er således baseret på de 36 borgere, hvor der både er foretaget ASI ind- og udskrivning. Tabel 5.1a Årsag til udskrivning Årsag til udskrivning (N=75) Antal Andel Planmæssig udskrivning pct. Udeblevet 7 9 pct. Bortvist pct. Uoplyst pct. S i d e 34 C S U n o v e m b e r

35 Frafaldsanalyse viser ikke forskel på planmæssigt udskrevne og øvrige borgere Det svage datagrundlag i forhold til effektanalysen har givet anledning til udarbejdelse af en frafaldsanalyse, for dermed at undersøge, hvorvidt den borgergruppe, som er foretaget udskrivninger på, adskiller sig fra den øvrige borgergruppe. Resultatet af denne analyse viser, at der ikke forekommer nogen signifikante forskelle mellem de to grupper af borgere. Gennemsnitsalderen blandt de planmæssigt udskrevne borgere ligger på 41,5 år, mens denne er på 40 år hos de øvrige borgere. Endvidere viser det sig, at andelen af kvinder er den samme i de to grupper. Herudover adskiller de planmæssigt udskrevne sig hverken i forhold til vurdering af besvær eller behov for mere støtte i forhold til de 12 ASI-områder. Eftersom de planmæssigt udskrevne borgere ikke adskiller sig fra den øvrige borgergruppe, kan effektanalysens resultater antages at gælde for hele den samlede gruppe af borgere, som har fået foretaget en ASI udredning. De fleste borgere flytter til lejlighed I tabel 5.1b er vist, hvilken boligtype borgerne er blevet udskrevet til. Ud af de 36 borgere har 27 besvaret spørgsmålet om, hvilken boligtype de har fået. Resultaterne viser, at langt de fleste, nemlig 78 pct., er flyttet i lejlighed, 11 pct. af borgerne er flyttet på værelse og 7 pct. er flyttet i bofællesskab. Tabel 5.1b Boligtype Hvilken boligtype har borgeren fået (n=27) Antal Andel Lejlighed pct. Værelse 3 11pct. Bofællesskab 2 7 pct. Campingvogn 1 4 pct. 5.2 Borgeren har fået hjælp under opholdet på forsorgshjemmet 83 pct. angiver at have fået god hjælp til boligproblemer Ser vi nærmere på, hvorvidt borgerne vurderer at have fået god hjælp, mens de opholdte sig på forsorgshjemmet, i forhold til de 12 ASIområder, viser der sig at være stor tilfredshed i forhold til boligmæssige problemer. Her vurderer hele 83 pct. at have fået god hjælp. 12 pct. af borgerne mener ikke at have fået god hjælp til boligmæssige problemer, mens fem pct. har valgt ikke at besvare dette spørgsmål. På området økonomiske problemer viser der sig ligeledes at være stor tilfredshed. Her vurderer 56 pct. af borgerne at have fået god hjælp, mens 23 pct. ikke mener, at de har fået god hjælp. E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 35

36 På de øvrige 10 områder er andelen af borgere, som har valgt ikke at oplyse, hvorvidt de har fået god hjælp, stor - mellem 45 og 76 pct. Det kan skyldes, at de ikke har fundet områderne relevante for deres situation. Endvidere ligger andelen af borgere, som vurderer at have fået god hjælp til deres problemer lavere end på de førnævnte områder. Mellem 10 og 40 pct. vurderer at have fået god hjælp, mens mellem 15 og 23 pct. ikke vurderer at have fået god hjælp på områderne psykiske problemer, alkohol/stof problemer, ernæringsmæssige problemer, arbejdsmæssige problemer, fysiske problemer, familiemæssige problemer samt hygiejniske problemer. På området juridiske problemer vurderer ingen imidlertid at have fået god hjælp, mens 24 pct. vurderer, at de ikke har fået god hjælp. Figur 5.2 Borgeren har fået god hjælp til... Boligmæssige problemer, n=36 83% 12% 5% Økonomiske problemer, n=36 56% Psykiske problemer, n=36 40% 15% Alkohol/stof problemer, n=36 33% 21% Ernæringsmæssige problemer, 30% 23% Arbejdsmæssige problemer, n=36 28% 15% Fysiske problemer, n=36 20% 20% Familiemæssige problemer, n=36 18% 23% Hygiejne problemer, n=36 10% 20% Juridiske problemer, n=36 0% 24% 23% 45% 46% 47% 57% 60% 59% 70% 76% 21% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Uoplyst S i d e 36 C S U n o v e m b e r

37 5.3 Effekt i forhold til oplevelse af besvær og behov for støtte Figur 5.3 viser forbedring og forværring I figur 5.3 ses en opgørelse over borgernes gennemsnitlige vurdering af besvær, den gennemsnitlige vurdering af behov for støtte ud over den, der i forvejen modtages, samt den gennemsnitlige medarbejdervurdering af besværet i forhold til de i alt 12 områder. Vurderingerne er opgjort på skalaen 0-4, hvor 0 angiver, at der intet besvær/behov er, 1 angiver et ubetydeligt besvær/behov, 2 angiver et moderat besvær/behov, 3 angiver et betydeligt besvær/behov, mens 4 angiver et meget stort besvær/behov. Figuren læses således, at hele søjlen udgør gennemsnitsvurderingen (på en skala fra 0 til 4) ved indskrivning, hvis der er tale om en forbedring. Det grønne område markerer den gennemsnitlige forbedring. Hvis der derimod er tale om en forværring, er hele søjlen den gennemsnitlige vurdering ved udskrivning. Det røde område markerer i disse tilfælde den gennemsnitlige forværring. De resultater som er signifikante, er markeret med en stjerne (*). Borgerne oplever mindre forværring i ft. besvær med boligproblemer og forbedring i ft. behov for støtte De mest iøjnefaldende resultater forekommer klart i forhold til boligmæssige problemer. På dette område vurderer borgerne både deres besvær samt behov for mere støtte højt. Ligeledes ses det, at medarbejdervurderingen af borgerens behov for hjælp ligger højere end på de øvrige 11 områder. Det gennemsnitlige besvær med boligmæssige problemer vurderes ved indskrivning til 3,04 på skalaen 0-4. Ved udskrivning er der imidlertid sket en mindre forværring, således at besværet nu vurderes til at ligge på 3,19 på skalaen 0-4. I forhold til borgernes oplevelse af behov for mere støtte er der imidlertid sket en signifikant forbedring på 2,08, således at den gennemsnitlige vurdering af behovet for mere støtte ligger på 1,38 ved udskrivning, hvor den ved indskrivning lå på 3,46. Ser vi på medarbejdervurderingen lå denne på 2,32 ved indskrivning, mens den ved udskrivning ligger på 0,32. Der er således også sket en signifikant forbedring i forhold til medarbejdervurderingen af borgernes behov for hjælp til boligmæssige problemer. På trods af at besværet med boligmæssige problemer, af borgeren, opleves som værende større ved udskrivning end ved indskrivning, viser resultaterne, at behovet for støtte samt medarbejdernes vurdering af besværet, er markant lavere ved udskrivning end ved indskrivning, hvilket således kunne tyde på, at der er sket en forbedring. Borgerne oplever forbedring ift. problemer med økonomi og psykisk helbred I forhold til økonomiske og psykiske problemer ligger de gennemsnitlige vurderinger ligeledes højt. På begge områder vurderes det gennemsnitlige besvær ved indskrivning til 2,8 på skalaen 0-4. I forhold til besværet med økonomiske problemer er der ved udskrivning sket en gennemsnitlig forbedring på 1,04, mens der i forhold til besværet med psykiske problemer er sket en gennemsnitlig forbedring på 1,08 på skalaen 0-4. Begge resultater er signifikante. I forhold til økonomiske problemer vurderes behovet for støtte til at ligge på 1,04 ved indskrivning, og ved udskrivning er der sket en gennemsnitlig forbedring på 0,32. Medarbejdervurderingen af besværet på dette område ligger imidlertid lidt højere ved indskrivning, nemlig på 1,12, mens denne ved udskrivning er faldet til 1,00. Den gennemsnitlige vurdering af behovet E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 37

38 for mere støtte på området psykiske problemer ligger ved indskrivning på 1,64, men er imidlertid ved udskrivning faldet til 0,64, og der er således sket en signifikant forbedring. Ligeledes er behandler-vurderingen faldet fra 1,27 til 0,77 ved udskrivning. Borgerne oplever mindre forbedring i ft. fysiske problemer Borgerne oplever mindre forværring i ft. stofmisbrugs- og juridiske problemer Ud over de ovennævnte områder er der kun ét område, nemlig fysiske problemer, hvor den gennemsnitlige vurdering ligger højere end 1,00 på skalaen 0-4, hvilket angiver et ubetydeligt besvær. Her vurderes besværet med fysiske problemer til 1,52 ved indskrivning, mens den ved udskrivning er faldet til 1,13. På dette område vurderes behovet for mere støtte at ligge på 0,83 ved indskrivning, mens der ved udskrivning er sket en forbedring på 0,48 på skalaen 0-4. Endvidere er resultatet for medarbejdervurderingen på 0,76, mens denne ved udskrivning er faldet til 0,4 på skalaen 0-4. Inden for områderne arbejdsmæssige problemer, ernæringsmæssige problemer, alkoholproblemer samt hygiejniske problemer viser der sig at være sket gennemsnitlig forbedring både i forhold til vurderingen af besvær og behovet for mere støtte. Samtidig ses det, at der er sket gennemsnitlig forværring i forhold til medarbejdervurderingerne af besværet inden for disse områder. Der forekommer ligeledes gennemsnitlige forværringer fra indskrivning til udskrivning i forhold til medarbejdervurderingerne på områderne juridiske problemer samt stofmisbrugsproblemer. Der er ligeledes sket en gennemsnitlig forværring i vurderingen af besværet på disse områder. I forhold til disse to områder er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at på trods af, at besværet er blevet større, er borgerens egen vurdering af behov for yderligere støtte blevet mindre ved udskrivning. S i d e 38 C S U n o v e m b e r

39 Juridiske problemer (n=18) Stofmisbrug s-problemer (n=20) Hygiejniske problemer (n=26) Problemer med andre (n=23) Familiemæssige problemer (n=23) Ernæringsmæssige problemer (n=24) Alkoholproblemer (n=22) Fysiske problemer (n=23) Arbejdsmæssige problemer (n=23) Psykiske problemer (n=24) Økonomiske problemer (n=25) Boligmæssige problemer (n=26) Figur 5.3 Effekt i forhold til besvær, behov for støtte samt behandlervurdering af problemer med de 12 områder Besvær 3,04 Brug for mere støtte * 1,38 Behandlervurdering * 0,32 2 Besvær * 1,04 1,04 Brug for mere støtte * 0,72 0,32 Behandlervurdering 1 0,12 Besvær * 1 1,08 Brug for mere støtte * 0,64 1 Behandlervurdering 0,77 0,5 Besvær 0,52 0,43 Brug for mere støtte 0,380,05 Behandlervurdering 0,5 0,42 Besvær 1,13 0,39 Brug for mere støtte 0,35 0,48 Behandlervurdering* 0,4 0,36 Besvær * 0,5 0,45 Brug for mere støtte 0,46 0,24 Behandlervurdering 0,54 0,27 Besvær * 0,12 0,52 Brug for mere støtte 0,290,17 Behandlervurdering* 0,12 0,35 Besvær 0,3 Brug for mere støtte * 0,09 Behandlervurdering * 0,23 0,57 0,73 0,62 Besvær 0,260,17 Brug for mere støtte 0,27 0,41 Behandlervurdering 0,48 0,12 Besvær 0,15 0,23 Brug for mere støtte 0,04 0,13 Behandlervurdering 0,23 0,23 Besvær 0,1 0,4 Brug for mere støtte 0,1 0,1 Behandlervurdering 0,270,23 Besvær 0,170,06 Brug for mere støtte 0,06 0,06 Behandlervurdering 0,04 0,17 2,08 0,15 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Indskrivning/Udskrivning Forværring Forbedring E v a l u e r i n g a f f o r s o r g s t i l b u d d e n e S i d e 39

40 UDGIVET AF Center for Socialfaglig Udvikling UDARBEJDET AF Kathrine Bang Laursen, udviklingskonsulent Ida Karina Jensen, Studentermedhjælper Center for Socialfaglig Udvikling Tlf Mail: UDGIVELSESÅR November 2012 Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside Center for Socialfaglig udvikling Uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne rapport, bedes tilsendt Center for Socialfaglig Udvikling CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og borgere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling. S i d e 40 C S U n o v e m b e r

41

42

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen

Læs mere

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Februar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Marts 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger

Læs mere

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Indledning: s. 1 Målgruppebeskrivelse ASI-data: s. 1 3 Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data Østervang

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Januar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig

Læs mere

ASI forsorg Solvang

ASI forsorg Solvang ASI forsorg 2015 - Solvang CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ASI Forsorg Solvang 2014

ASI Forsorg Solvang 2014 ASI Forsorg Solvang 2014 Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen af ASI forsorgsskemaerne for Solvang i 2014. Om undersøgelsen Resultaterne neden for er sammenfattet på baggrund

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Natherberg: År Benyttelsesgrad % ,5 % ,5 % ,8 %

Natherberg: År Benyttelsesgrad % ,5 % ,5 % ,8 % Indskrivninger Tre Ege Kirkens Korshær Tre Ege driver 3 Natherbergspladser. Natherbergspladserne kan benyttes fra kl. 19.00 om aftenen til kl. 9.00 den efterfølgende dag. En borger kan indskrives på en

Læs mere

Målgrupperapport, 2009

Målgrupperapport, 2009 Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010 Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt. ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt. ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET ISAF7 6,5 år efter hjemkomst Udarbejdet ved Veterancentret af Karen-Inge Karstoft, Cand. Psych.,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Baggrund Gennem Puljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet

Resultatdokumentation på børneområdet Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård Psykiatri

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere