DEL 4 TILPASNINGER TIL KOMPETENCEOMRÅDER
|
|
- Ejnar Eskildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEL 4 TILPASNINGER TIL
2
3 TILPASNINGER TIL 71 Dette afsnit giver eksempler på overordnede, generelle tilpasninger til seks kompetenceområder: Løb, spring og kast, Kropsbasis, Boldbasis, Dans og udtryk, Redskabsaktiviteter og Fysisk træning. Afsnittet indeholder desuden idéer og forslag til, hvordan emnerne kan tænkes og udvikles. Der er forskellige måder at tilpasse på. Underviseren kan tage udgangspunkt i aktiviteten og så ændre på materialer, rammer, regler m.m. Benyt eventuelt Aktivitetshjulet på side 56. LØB, SPRING OG KAST Hav fokus på delelementerne og processen i at skabe progression fra et trin til det næste i opbygningen af den færdige disciplin. Tænk desuden i alternative typer af færdigheder inden for kompetenceområdet. Det gør det muligt at skabe tilpasninger, for eksempel: LØB: BEVÆGELSESVANSKELIGHEDER Til venstre: De to piger er klar til at løbe om kap. Den ene skal køre 50 m. og den anden løber 100 m. Benyt de hjælpemidler, der passer til eleven, for eksempel kørestol, racerunner, backwalker, gangstativ, cykel eller krykker, og lad eleven skifte imellem dem. Det kan være nødvendigt, at en voksen sætter eleven i fremdrift/fart, for eksempel ved at skubbe eleven på en løbebane eller ned ad en kælkebakke, så de fornemmer fart, kriller i maven og flow. Man kan også anvende et redskab, som eleven kan sætte i fart. Det kan være at skubbe til en stor terapibold, rulle en kugle ned ad et nedløbsrør eller trille en bold. Anvend en løbesnor, en løbepind eller en trøje, som eleven kan holde i sammen med en makker. Det er nødvendigt med klare og tydelige instruktioner om retning og underlag. Se billeder:
4 72 TILPASNINGER TIL SPRING: BEVÆGELSESVANSKELIGHEDER Når en elev ikke kan springe, kan aktiviteter med spring ændres til, at eleven skal komme over eller under en forhindring. Det væsentlige er, at man kan måle den afstand, eleven kommer over eller under med. Det kan være en god idé med fleksible zoner for afsæt, så afsættet ikke skal være præcist. Se billede ovenover.
5 TILPASNINGER TIL 73 KAST: BEVÆGELSESVANSKELIGHEDER Hvis en elev af fysiske årsager ikke kan kaste, er det en mulighed at skyde og/eller sætte noget i fart (bue og pil, armbrøst, dartpile og så videre). En anden form for kast kan være at anvende et redskab, man kan skyde med, for eksempel en teamlauncher, katapult eller slangebøsse. Se billede på næste side. Det er nødvendigt at give en tydelig instruktion om retning og mål.
6 74 TILPASNINGER TIL
7 TILPASNINGER TIL 75 Det er kun kreativiteten, der sætter grænser for, hvordan eleverne kan arbejde med kropsbasis. KROPSBASIS BEVÆGELSESVANSKELIGHEDER Når der arbejdes med kropsbasis, og eleven har fysiske funktionsnedsættelser, kan forståelsen af færdighederne tilpasses den enkelte elev således: Fra at klatre til at kravle eller krybe. Når der er nogle, der klatrer over, vil der være andre, der kryber under. Fra at svinge til at gynge eller vippe. Fra at springe til at komme over et redskab eller under en forhindring. Fra afsæt og landing til at spænde/afspænde kroppen, eventuelt på en måtte eller et rullebræt. Hvis eleven ikke selv kan komme i fart, svinge eller hoppe, kan der anvendes en genstand, der skal sættes i fart/svinge/hoppe, for eksempel en stor bold. Eleven vil opleve farten næsten lige så intenst, som hvis vedkommende selv var fysisk aktiv. Elever i synsvanskeligheder har brug for verbal og/eller taktil instruktion for at sikre, at bevægelserne udføres rigtigt.
8 76 TILPASNINGER TIL BOLDBASIS OG BOLDSPIL Når der arbejdes med boldbasis og boldspil, kan det være en hjælp at tage udgangspunkt i aktivitetshjulet (se side 56). Til elever med fysiske funktionsnedsættelser kan der ændres på boldtype, vægt og størrelse, så den passer til den enkeltes færdighedsniveau. Udfordr eleverne til at træne tekniske færdigheder ved at bruge slag og kast med mange forskellige typer af bolde og ved bevægelser i særlige baner, hvor man skal under, over, gennem, op i og så videre En elev med muskelsvind i kørestol kan for eksempel udfordre sig selv ved at balancere med en ballon på en fluesmækker i en del af banen. Boldspil kan være en aktivitet, der kræver fart og hurtig reaktion. Hvis sociale kompetencer er målet, kan man nedsætte de hurtige deltageres tempo ved at give dem særlige udfordringer som for eksempel tæppefliser under fødderne, eller man kan bruge taktisk velfunderede elever som medspillere på begge hold. Hvis målet er tekniske færdigheder, kan man benytte bolde/balloner med lang svævefase til nogle elever og hurtige bolde til andre. Det kan ligeledes være en fordel at tænke i boldspil som goalball, dart med armbrøst, kinball, skumbold (fodbold for kørestole) og andre boldspil, hvor taktik og teknik kan foregå på mange niveauer. For elever i synsvanskeligheder kan boldspil tilpasses ved at benytte løbemakkere, bolde med lyd, filtbolde, bolde og spilletrøjer i stærke farver, tydelig markering af banen og ved at give eleven en fast plads på banen. DANS OG UDTRYK Under kompetenceområdet Dans og udtryk skal rammerne for undervisningen give plads til alle elevers færdigheder og niveauer. Det kan ske ved at arbejde ud fra et på forhånd valgt tema, for eksempel sørøver eller stammedans. Det kan være hensigtsmæssigt ikke at benytte færdige danse eller koreografier. Der skal derfor ikke laves bestemte trin eller bevægelser, og det betyder, at den enkelte kan være med ud fra egne forudsætninger. Det er vigtigt, at der i samarbejdet mellem lærer og elev og eleverne imellem er plads til, at alle kan byde ind og dele gode idéer til bevægelser eller alternative måder at bevæge sig på.
9 TILPASNINGER TIL 77 Terapibolde kan anvendes til at inspirere til rytme og koreografi. Hvis man arbejder med færdige danse eller koreografi, og der eksempelvis er en sekvens med tre skridt frem, kan nogle elever i stedet klappe tre gange. Tempoet i musikken har også betydning. Elever i bevægelsesvanskeligheder kan have svært ved at følge musik med en hurtig rytme. Tilpas derfor tempoet eller lad eleven benytte halv takt. Med Rudolf Labans BESS-koncept og Rudolf Labans bevægelseskvaliteter kan man få hjælp til at give et overblik til eleverne. Begreberne kan også bruges som hjælp til undervisningsdifferentiering (se Labans BESS på Dansk skoleidræt eller Clio-online.dk) REDSKABSAKTIVITETER Ikke alle elever behøver at anvende de samme redskaber i rummet eller at udføre de samme øvelser. Lav i stedet stationer med mulighed for at øve færdighederne på flere niveauer.
10 78 TILPASNINGER TIL Elever i synsvanskeligheder har glæde af et kontrastfyldt miljø med tydelig og klar afmærkning. Benyt ledesnore på gulvet eller andet for at vise vej fra ét redskab til det næste. Når der arbejdes med redskabsaktiviteter, er det nødvendigt at se på forståelsen af færdighederne: Ved fysiske færdighedsmål er det vigtigt at tage udgangspunkt i elevens færdighedsniveau og tilpasse øvelsen derefter. For eksempel arbejder man i håndstand med at have vægt på armene. Det gælder så om at finde en alternativ øvelse, hvor det også er tilfældet. Det kan for eksempel være trillebør eller at løfte sig selv/stemme sig selv op siddende i kørestolen.
11 TILPASNINGER TIL 79 Når eleverne skal arbejde med kolbøtter, kan alternativet være at rulle, for eksempel på en lige eller en skrå måtte. Se billede. Når eleverne arbejder med at lave overslag, kan man tænke i vægtoverføring. Det kan være at ligge på en rund skummåtte og flytte vægten fra overkrop til underkrop for derved at opnå et lille kip. FYSISK TRÆNING I stedet for at tænke i bestemte træningsøvelser, tænk da i træning af bestemte muskelgrupper. Rekvisitter og redskaber, der er gode at anvende til træning af muskelgrupper, kan for eksempel være fitness-elastikker eller trænings-elastikker, terapibolde, træningsbolde, ribber og måtter.
KLASSE. KOMPETENCEOMRÅDE: Redskabsaktiviteter. AKTIVITETER: 1. Rulle og spænde
130 KOMPETENCEOMRÅDER 6. - 7. KLASSE KOMPETENCEOMRÅDE: Redskabsaktiviteter AKTIVITETER: 1. Rulle og spænde > Arbejd på flere niveauer på samme tid. > Lad stationerne indeholde forskellige aktiviteter,
Læs mereKOMPETENCEOMRÅDE: Redskaber
106 3. - 5. KLASSE KOMPETENCEOMRÅDE: Redskaber AKTIVITETER: 1. Redskabsaktiviteter/redskabsbane 2. Kongens efterfølger 3. Blindemakker 4. Bombe 5. Stopdans 6. Balance, spænde, rulle og vende GENERELLE
Læs mereKOMPETENCEOMRÅDE: Redskabsaktiviteter
148 KOMPETENCEOMRÅDER 3. 8. - 5. 9. KLASSE KOMPETENCEOMRÅDE: Redskabsaktiviteter 1. Parkour GENERELLE TILPASNINGER: > Sørg for, at stationerne indeholder aktiviteter på forskellige niveauer. > Lav en redskabsbane
Læs mereDEL 3 DIFFERENTIERING GENNEM TILPASNINGER, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING
DEL 3 DIFFERENTIERING GENNEM TILPASNINGER, UNDERVISNINGSFORMER 54 DIFFERENTIERING GENNEM ASE-MODELLEN Idrætsteamet på Byskovskolens afdeling Asgård har udviklet det fælles værktøj ASE-modellen, som er
Læs mereDEL 5 KOMPETENCEOMRÅDER OG AKTIVITETER MED TILPASNINGER KLASSE
DEL 5 KOMPETENCEOMRÅDER OG AKTIVITETER MED TILPASNINGER 82 KOMPETENCEOMRÅDER OG AKTIVITETER MED TILPASNINGER På de næste sider gennemgår vi undervisningsforløb og aktiviteter med eksempler på tilpasninger
Læs mereDu kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden http://www.handivid.dk/
Vejledning Denne vejledning er udarbejdet af Handicapidrættens Videnscenter efter aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vejledningen skal give inspiration til lærere og pædagogisk personale,
Læs mereKOMPETENCEOMRÅDE: Redskaber
86 KOMPETENCEOMRÅDER 1. - 2. KLASSE KOMPETENCEOMRÅDE: Redskaber AKTIVITETER: På tur i Junglen: 1. På opdagelse rundt på banen. Mærk, føl og løft 2. Fotograf: Lydløse og rolige bevægelser rundt i junglen
Læs mereKROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Læs mereFagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige
Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne
Læs mereÅrsplan for 2. klasse idræt 2017/2018
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring
Læs mereKoordinationsøvelser uden bold
Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og
Læs mereTræning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.
Træning af motorik - Kravle / krybe Træning af motorik - Kravle / krybe Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Byg to tunneler, hvor den ene er høj og den anden er lav. Kravl under den
Læs mereÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail Jakob.andersen@trelleborgfriskole.dk Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
Læs mereSTYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS
STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereÅrsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17 Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (5 uger) (5 uger) Løb (3 uger) Lege (6 uger) Gamle lege: Eleverne skal lære
Læs mereIdræt klasse Grindsted Privatskole 2017 / Alsidig idrætsudøvelse Løb, spring og kast Natur og udeliv
7. Klasse: FORLØB LEKTIONER TEMA KOMPETENCEOMRÅDER AKTIVITET / FÆRDIGHEDER TEORI EVALUERING 1, 7 Højest, længst, stærkest Løb, spring og kast Natur og liv Længdespring Kuglestød O-løb med kort og kompas
Læs mereTeknik serv. Fra underhåndsserv til overhåndsserv
Teknik serv Fra underhåndsserv til overhåndsserv Underhåndsserven er den første egentlige grundteknik, der indlæres i sit fulde omfang i Kidsvolley. Udviklingen i serven, går fra serv over nettet fra et
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mere2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege
Del 7: Lege Apport Fido: 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Apport Fido. Eleverne er sammen to og to. 1 bold. Bolde i forskellige størrelser og materiale. Ingen bane. Den ene elev er hunden Fido
Læs mereStyret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.
Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C 1g: Peter Balmer,
Læs mereRytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening
Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Under udvikling af GymLab 1 ud af 13 Indhold Spring over gulv... 3 Sving... 4 Hop... 5 Løb... 6 Gang... 7 Gulvarbejde - bevægelse på gulv... 8 Fodled... 9 Håndredskaber...
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereSpringhæfte Valsgaard Gymnastikforening. Under udvikling af GymLab Side 1 af 36
Springhæfte Valsgaard Gymnastikforening Under udvikling af GymLab Side 1 af 36 Indhold Træning af motorik Kravle/Krybe fra 3 år... 4 Træning af motorik Klatre fra 3 år... 5 Træning af motorik Trille/Rulle
Læs mereAlsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder
Læs mereTræningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale
Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
Læs mereIdrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.
Idrætsforløb i 1. klasse 2016 Formål Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Mål Vi arbejder hen imod kompetencemålene ved afslutning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise
Læs mereHillerød Kommunes. nye. idrætsmærke
Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi
Læs mereTrille og Trolles. terningleg. Oversigt
Trille og Trolles terningleg Før vi går i gang: Vi skal bruge 1 (stor) terning og en hulahopring, som placeres midt på gulvet. Vi udvælger 6 opgaver fra oversigten. Vi lægger de seks terningbrikker ud
Læs mereTræningsøvelser til længdespring Indhold
Træningsøvelser til længdespring Indhold Generelt om spring... 1 Lektion 1 afsættet... 3 Lektion 2 - tilløb... 4 Lektion 3 svævefasen... 6 Træningsøvelser og lege... 7 Konkurrencen... 9 Generelt om spring
Læs mereBane 1 (pomfritgrav):
Bane 1 (pomfritgrav): Børnene skal svinge sig ud i pomfritgraven ved hjælp af tovene - et tov i hver hånd. I ringene skal børnene prøve at hænge med hovedet nedad eller slå kolbøtter. Hoppe i mønster i
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereSkriftligt materiale fra GF springgymnastik
Skriftligt materiale fra GF springgymnastik Faglige mål: Eleverne skal kunne redegøre for centrale begreber og metodikker inden for springgymnastik. beherske centrale færdigheder inden for springgymnastik
Læs mereSkadesforbyggende øvelser
Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)
Læs mere9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse
9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer,
Læs mere4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs mere0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane
Skudbane En skudbane (20 x 15 meter) kan laves ud af fem-seks mindre skud- og motorikbaner sammensat ud fra forskellige fokuspunkter. Eleverne introduceres til de forskellige skud- og motorikbaner og ikke
Læs mereSnejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Læs mereKROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Læs mereIdrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Læs mereBalance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence
Kast med begge hænder Balance Stå på ét ben. Placer modsatte fod på indersiden af knæet. Se, hvem der kan stå i længst tid. Lav en bedst af tre. Stå med parallelle fødder. Kast en bold op ad en mur skiftevis
Læs mereIdrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed
Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Idræt c Christina Riise og Carsten Gade (1. og 2. g) og Peter Balmer Broholm (3.g) 2010 m id Idrætsundervisningen
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål.
Nr.5006 Alder: 8-50 år - Tid: 8 min. Nr.5002 Alder: 5-80 år - Tid: 5 min. Hanekamp 10-20 spillere At spillerne arbejder med koordination, motorik og balance. Succes Nærværkamp 2 spillere sammen. Gerne
Læs mereKompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Hansen,
Læs mere2.-3. klasse boldtilvænning og boldteknik Del 1: Lege
Del 1: Lege Transportbåndet: Start Mål 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Transportbåndet. Eleverne deles i grupper á 4-6 elever. 5-6 bolde i forskellige størrelser og materialer til hver gruppe.
Læs mereHG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Forenklede Fælles Mål
Læs mere8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte.
8. Årgang Aktiviteter Mål Evaluering - Succeskriterier Opvarmning og leg deltage aktivt i lege med faste og sværere regler Forslag til indhold Fangelege Fantasilege Reaktionslege Gymnastik i og med redskaber
Læs mereTræningsmateriale Længdespring
Træningsmateriale Længdespring Længdespring Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 Lektion 1 afsættet... 5 Lektion 2 - tilløb... 6 Lektion 3 svævefasen... 8 Træningsøvelser og lege... 9 Konkurrencen...
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Redskabsaktiviteter
Idrætsundervisning Redskabsaktiviteter Læringsmål Redskabsaktivitet Begrebsboks Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse
Læs mereÅrsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereKROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg/rammesætning - Praksis - Refleksion
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereÅrsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereAktivitetsanalyseskema Forløb 6
Motorikbane 1: Pomfritgrav Beskrivelse af aktiviteten Børnene skal svinge sig ud i pomfritgraven ved hjælp af tovene - et tov i hver hånd. I ringene skal børnene prøve at hænge med hovedet nedad eller
Læs mereÅrsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereTræningsøvelser til hækkeløb Indhold
Træningsøvelser til hækkeløb Indhold Generelt om hækkeløb... 1 Lektion 1 første bens arbejde... 3 Lektion 2 andet bens arbejde... 5 Lektion 3 hækrytmen... 6 Lektion 4 hækkeløb... 7 Træningsøvelser og lege...
Læs mereMotorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereAktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk
Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden
Læs mereFra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan?
Fra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan? - Laban bruges som didaktisk redskab. Kreativitet og innovation som en del af opvarmning Gang-relationer: 5 meter mellem dig og den du tænker
Læs mereTRILLIUMS CIRKELTRÆNING
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan
Læs mereFormål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale
Nr.5623 Alder: 2-80 år - Tid: 10 min. Nr.5487 Alder: 6-80 år - Tid: 5 min. Skråtstillet springbord Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Abegang i bomme Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring,
Læs mereFALDSTART. Løb, spring og kast. Sprint. Grundform. 15 min
FALDSTART Gå sammen i par. Den ene af jer er løber og står klar bag en linje. Den anden står med siden til ca. to-tre meter længere fremme og holder en arm udstrakt i skulderhøjde. Løberen laver en faldstart,
Læs mereIdræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Læs mereFind vej gennem tunnelen
Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Forenklede Fælles Mål
Læs mereDRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig!
DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig! Om Dronninglund Gymnastikforening 2 Dronninglund Gymnastikforening er en forening med omkring 250 medlemmer. Vi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Broholm
Læs mereIdræt Fælles Mål 2019
Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C 1g: Peter Balmer,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,
Læs mereom skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.
skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i
Læs mereIdræt på Langmarkskolen
Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen
Læs mereInspiration til bevægelse i naturen
Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen
Læs mereIdræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.
Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. indholdsfortegnelse - hvorfor er idræt godt for dit barn - Idrætsundervisningen på SVMF - idræt i indskolet (0.-3. Klasse) - Idræt i mellemtrinnet
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Læs mereIndividuelle kompetencer Læringsmål
Individuelle kompetencer Læringsmål Gribeteknik 1. Gribetrekant/pilespids 2. Skovlen 3. Sækken 4. Stakit og låg 5. Bold til krop Andre teknikker 1. Udgangs-/grundstilling 2. Faldteknik 3. 1:1 Spil med
Læs mereÅrsplan idræt 2. årg. 2013-14
33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34-36 Atletik Løb 60 + 400 Boldkast Længdespring Kuglestød beherske flere former for løb, spring og kast
Læs mereIdræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereBedre håndbold uden skader!
Bedre håndbold uden skader! Indledning Oversat og gengivet fra norsk efter tilladelse fra E-post: ostrc@nih.no Hjemmeside: www.klokeavskade.no Træningsprogrammet er lavet for at forbedre præstationen og
Læs mereCitation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.
University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished
Læs mereTeknisk progression Kuglestød
Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have
Læs mereI akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi
44 I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi forestiller os og måske også end de selv forestiller
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mereTræningsmateriale 400 meter
Træningsmateriale 400 meter Indhold Generelt om lang sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 lange stigningsløb... 4 Lektion 3 fartkontrol... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 7 1
Læs mereDEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT
DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT 162 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT I dette afsnit giver vi et bud på, hvordan man kan forberede og gennemføre 9. klassens afgangsprøve, så alle elever kan deltage. Vi følger opbygningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,
Læs mereStyrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.
Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Læs mere