Kommunesammenlægninger kan føre til mindre udlicitering for 1,7 mia. kr.

Transkript

1 D Indsigt Nummer november 2004 Kommunesammenlægninger kan føre til mindre udlicitering for 1,7 mia. kr. A F K O N S U L E N T M E T T E B J Ø R N - A N D E R S E N, m b d i. d k bud på mindre bøvl DI har vurderet regelforenklingsindsatsen og udarbejdet en prioriteret liste over de 10 forslag, der vil have størst effekt i kampen mod de administrative byrder. Alene afskaffelsen af revisionspåtegning for regnskabsklasse B-virksomheder vil indfri halvdelen af målsætningen om en reduktion af bøvlet med 25 pct. på Økonomi- og Erhvervsministeriets eget område. Rummelighed skabes bedst på ordinære vilkår Virksomhedslederne har en positiv holdning til svage grupper på arbejdsmarkedet og trods de senere års stigende udbredelse af offentlige løntilskudsordninger er 84 pct. af de beskæftigede personer, der har nedsat arbejdsevne, ansat på helt ordinære vilkår. Vælger kommunerne efter kommunalreformen at følge den laveste udliciteringsgrad blandt de nye sammenlagte kommuner, står det private erhvervsliv til at miste 1,7 mia. kr. i omsætning pga. færre udliciterede opgaver. Samtidig viser et nyt Danmarkskort over de sammenlagte kommuners udliciteringsgrad, at 63 pct. af kommunerne har et stort effektiviseringspotentiale. De kommende kommunesammenlægninger kan få stor betydning for andelen af fremtidens udliciterede opgaver. Vælger de nye kommuner at følge den af de sammenlagte kommuner med den laveste udliciteringsgrad, vil private leverandører miste en omsætning på ca. 1,7 mia. kr. Hvis de nye kommuner derimod vælger at følge den af de sammenlagte kommuner med den højeste udliciteringsgrad, bliver markedet for private leverandører udvidet med ca. 1,4 mia. kr. Samlet set udgør de eksterne indkøb blandt de sammenlagte kommuner ca. 19 mia. kr. beregnet på tal fra POTENTIEL OMSÆTNINGSÆNDRING VED FORSKELLIGE UDLICITERINGSSTRATEGIER Kilde: DI beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og KL s Danmarkskort pr. 1. november De nye kommuners udliciteringsstrategi har stor betydning for virksomhedernes potentielle omsætning. Udliciteringsgraden er et udtryk for, hvor meget kommunerne samarbejder med det private erhvervsliv 2. indsigt.di.dk DI har undersøgt tre forskellige kommunale scenarier. 1 Danske Kommuner, nr. 33, 2004, Kommunekort november, 1. udgave 2 Udliciteringsgraden bruges synonymt med udliciteringsindikator, som anvendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Det Økonomiske Råd.

2 Mulighed for forøgelse af den private produktion af kommunale opgaver Mulighed for uændret køb Mulighed for færre opgaver til private Det første scenario består i, at den nye kommune vælger at øge sin udliciteringsgrad op til den højeste udliciteringsgrad, som eksisterede blandt de sammenlagte kommuner. Dette vil medføre, at kontrakterne med de private leverandører udvides til også at omfatte de geografiske områder, som tidligere blev dækket af en kommunal leverandør. Dermed øges de eksterne udgifter og derved den private produktion af kommunale opgaver. Det andet scenario består i, at den nye kommune vælger at fastholde det nuværende udliciteringsniveau blandt de nye sammenlagte kommuner. Dette indebærer, at den nye kommune ikke ændrer væsentligt på sine eksisterende kontrakter, men måske vælger blot at forlænge dem. Dermed fastholdes de eksterne udgifter på samme niveau, og den private produktion af kommunale opgaver er uforandret. Det tredje scenario består i, at den nye kommune vælger at formindske sin samlede udliciteringsgrad ned til den laveste udliciteringsgrad blandt de sammenlagte kommuner. Dette vil medføre, at kontrakterne med de private leverandører indskrænkes eller opsiges, hvorved de eksterne udgifter falder. Derved øges den kommunale egenproduktion i den nye kommune 3. Gennemførelsen af kommunesammenlægninger er i sig selv en enorm forandringsproces. Det taler for, at rummet for parallelle forandringsprocesser, som f.eks. en udlicitering, begrænses. KL rådgiver kommunerne om at fastholde momento eller bevægelse i forberedelserne til sammenlægningen, indtil de nye sammenlægningsudvalg træder i kraft 1. januar Blandt de mange forberedelser indgår også overvejelser om samarbejdet med private leverandører. Stort potentiale for besparelser 145 kommuner halter bagud med udlicitering Den manglende udlicitering kan ligeledes føre til et effektiviseringstab for skatteborgerne. Effektiviseringsgevinsten er beregnet af vismændene i vismandsrapporten Dansk Økonomi Forår Det fremgår af vismandsrapporten, at kommuner med en udliciteringsgrad under 12 pct. kan realisere en besparelse på 419 kr. pr. indbygger pr. år ved at hæve udliciteringsgraden med blot ét procentpoint. Vismændene har beregnet en samfundsøkonomisk besparelse på 2,2 mia. kr., hvis alle kommuner med en gennemsnitlig udliciteringsgrad under 12 pct. forøger deres udliciteringsgrad til 12 pct. 6 3 I undersøgelsen indgår ikke kommuner, som på undersøgelsestidspunktet endnu ikke havde fundet sammen med nogle og gerne ville samt kommuner som endnu ikke havde gjort sin stilling op til reformen. Bornholm Kommune, København Kommune og Frederiksberg Kommune er også sorteret fra. Undersøgelsen er afsluttet den 15. november Danske Kommuner, nr. 33, 2004, s Formandskabet, Det Økonomiske Råd (2004), Dansk Økonomi Forår 2004, s Formandskabet, Det Økonomiske Råd (2004), Dansk Økonomi Forår 2004, s

3 DE NYE KOMMUNERS UDLICITERINGSGRAD Udliciteringsgrad under 12 pct. i nye kommuner Udliciteringsgrad over 12 pct. i nye kommuner Kilde: DI beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og KL s Danmarkskort pr. 1. november Tegnes det nye Danmarkskort over de sammenlagte kommuners udliciteringsgrad, kan det beregnes, at 52 af de nye kommuner svarende til 63 pct. har en gennemsnitlig udliciteringsgrad under 12 pct. Disse kommuner kan indhøste en effektiviseringsgevinst, hvis de øger deres udliciteringsgrad. 3

4 E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R 10 bud på mindre bøvl A F U N D E R D I R E K T Ø R G I T T E B E N G T S S O N, g i d i. d k O G C H E F K O N S U L E N T J E T T E N Ø H R, j e d i. d k DI har vurderet regeringens regelforenklingsindsats og er kommet til en prioriteret liste over de 10 forslag, der vil have størst effekt i kampen mod de administrative byrder. Alene afskaffelsen af revisionspåtegning for regnskabsklasse B-virksomheder vil indfri halvdelen af målsætningen om en reduktion af bøvlet med 25 pct. på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De samlede administrative byrder, der pålægges virksomhederne som følge af offentlig regulering, er på nationalt niveau beregnet til ca. 29 mia. kr. om året. 1 Regeringen har sat sig som mål at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. inden udgangen af Hvert ministerium er som udgangspunkt ansvarlig for at lette op til 25 pct. af byrderne inden for sit eget område. Skatteministeriet står sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet for ca. 78 pct. af de administrative byrder. Det er nogle få ministerier, som står for langt hovedparten af erhvervslivets administrative byrder. Skatteministeriet står for ca. 40 pct. og Økonomi- og Erhvervsministeriet for ca. 38 pct. Herfra er der et stykke ned til Beskæftigelsesministeriet og Miljøministeriet, der står for henholdsvis ca. 8 pct. og ca. 6 pct. af de samlede byrder 2. Af regeringens hidtidige indsats er de mest betydningsfulde forenklinger gennemført på Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets område. Men der er forsat et meget stort potentiale for lettelse af byrderne. Økonomi- og Erhvervsministeriet har størst potentiale For regeringen er det vigtigt at prioritere indsatsen og de kommende tiltag, for nogle af dem vil i særlig grad medvirke til at lette byrderne for virksomhederne. Prioriteret indsats giver størst virkning DI har analyseret de mange forslag til regelforenkling og fundet de 10 mest effektfulde lettelser. De fleste er samtidig forslag, som regeringen selv ser på i regelforenklingsøjemed. 3 DI LÆGGER VED PRIORITERING AF FORSLAGENE VÆGT PÅ EN RÆKKE FAKTORER: Hvor mange virksomheder er berørt af forslaget? Hvor lang tid bruger virksomhederne på opfyldelse af reglerne? Hvor ofte er virksomhederne i berøring med området? Hvor store er omkostningerne for virksomhederne? Andre forhold: Har forslaget gjort det lettere for virksomhedsejere og medvirket til at forbedre mulighederne for at drive virksomhed i Danmark? 1 Økonomi- og Erhvervsministeriet: Erhvervslivet og reguleringen 2002/2003, 2003, side Økonomi- og Erhvervsministeriet: Erhvervslivet og reguleringen 2002/2003, 2003, side Opgørelser af byrdelettelsernes omfang i nedenstående tabeller er fra undersøgelser i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fokuspaneler, byrdemålinger udført med AMVAB-metoden, samt DI beregninger.

5 FORENKLINGSFORSLAG MED STØRST BETYDNING Forslag Forenkling af refusion af sygedagpenge (Beskæftigelsesministeriet) Estimeret virkning Estimeret administrative byrder: 460 mio. kr. 50 pct. af sygedagpengeindberetningerne er behæftet med fejl. Lønindeholdelse (Beskæftigelsesministeriet) Ingen samlet opgørelse af konsekvenserne. Afskaffelse af virksomhedsskemaet Fritagelse for ca virksomheder. Bedre regler for afregning af moms og skat for MMV ere Estimeret stramning i virksomhedernes likviditet siden 1998: ca. 5,8 mia. kr. Estimeret rentetab: min. 250 mio. kr. årligt. Forenklet aktieavance beskatning Ingen samlet opgørelse af konsekvenserne. Fjernelse af pligt til revisionspåtegning af årsregnskabet for regnskabsklasse B-virksomheder (Økonomi- og Erhvervsministeriet) Antal berørte virksomheder: ca Byrdelettelse: ca. 1.4 mia. kr. årligt. Fritagelse for indberetning af Intrastat importoplysninger (Økonomi- og Erhvervsministeriet) Antal indberetninger: ca årligt. Estimeret byrdelettelse: ca. 98 mio. kr. årligt. Regelforenkling og digitalisering af efter- og videreuddannelse af medarbejdere (AMU mv.) (Undervisningsministeriet) Ingen samlet opgørelse af konsekvenserne. Simplere regler for indberetning og regulering på affaldsområdet (Miljøministeriet) Estimeret besparelse: mio. kr. årligt. Omlægning og digitalisering af registrering af motorkøretøjer (Justitsministeriet) Antal registreringer: ca Afskaffelse af revisionspåtegning for klasse B-virksomheder kan opfylde halvdelen af målet på økonomi- og erhvervsministeriets område De 10 væsentligste gennemførte regelforenklingstiltag Det mest betydende forslag er inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Alene afskaffelse af pligten til revisionspåtegning for de mindste selskaber (regnskabsklasse B-virksomheder) vil kunne reducere de administrative byrder med ca. 1,4 mia. kr. Det vil betyde, at ministeriet kan opfylde halvdelen af sin målsætning om at reducere de administrative byrder med 25 pct. inden De væsentligste regelforenklingstiltag Regeringen har allerede gennemført en del regelforenklingsforslag. DI har nedenfor fremhævet dem, der vurderes at være de 10 væsentligste regelforenklingstiltag gennemført af VK-regeringen fra

6 DE VIGTIGSTE GENNEMFØRTE FORSLAG Forslag: Arbejdsmiljøafgift afskaffet (Beskæftigelsesministeriet) Estimeret virkning Antal berørte virksomheder: Estimeret besparelse: timer årligt. Estimeret besparelse: 420 mio. kr. Små virksomheder fritaget for sikkerhedsorganisation (Beskæftigelsesministeriet) Antal berørte virksomheder: virksomheder. Estimeret administrativ besparelse: timer. Estimeret økonomisk besparelse: mio. kr. årligt. Forenkling af løntilskudsordninger (Beskæftigelsesministeriet) Antal berørte jobtræningsforløb: ca årligt. Kapitalforklaringen afskaffet Estimeret byrdelettelse: timer årligt for virksomheder, der selv udfører arbejdet. samt Estimeret byrdelettelse: virksomheder sparer mio. kr. i ekstern assistance. Afskaffelse af 5-års grænsen for fremførsel af underskud Ingen samlet opgørelse af konsekvenserne. Lettere for selvstændige at spare op til pensionen Antal berørte virksomheder: I princippet alle selvstændige erhvervsdrivende i Danmark. Modernisering af udbytteskatten Antal berørte virksomheder: Afskaffelse af attester årligt. Estimeret byrdelettelse: timer og mio. kr. årligt plus rentefordel på 10 mio. kr. årligt. Afskaffelse af kørebøger for biler på gule plader Antal berørte virksomheder: Estimeret besparelse: timer og 8,8 91 mio. kr. årligt. Forenkling af årsregnskabsloven (Økonomi- og Erhvervsministeriet) Estimeret besparelse: 50 mio. kr. årligt. Forenkling af selskabslovgivningen (Økonomi- og Erhvervsministeriet) Ingen samlet opgørelse af konsekvenserne Ingen samlet opgørelse af besparelserne. Skatteministeriet er gået forrest i kampen mod byrderne Det er især på Skatteministeriets område, at der er sket mærkbare forenklinger. Herfra kommer halvdelen af de fremhævede forslag. Alene afskaffelse af kapitalforklaringerne på Skatteministeriets område anslås at berøre næsten virksomheder og betyder, at virksomhederne ifølge regeringens egne beregninger sparer mio. kr. på ekstern assistance. 6

7 Også på Beskæftigelsesministeriets område er der sket store lettelser. Særligt afskaffelse af arbejdsmiljøafgiften, der omfatter alle virksomheder, anslås at spare erhvervslivet for 420 kr. mio. Også afskaffelse af sikkerhedsorganisationen for mindre virksomheder med under 10 ansatte har betydet, at ca virksomheder med mellem 5 10 ansatte er blevet fritaget fra kravet om at etablere en sikkerhedsorganisation. På Økonomi- og Erhvervsministeriets område kan fremhæves forenkling af årsregnskabsloven og forenkling af selskabslovgivningen. Fem væsentlige tiltag, som snart træder i kraft I tilknytning til listen med tiltag, der allerede er gennemført, kan desuden fremhæves fem væsentlige tiltag, som snart træder i kraft, og som virksomhederne derfor snart kan mærke effekten af. YDERLIGERE FORENKLINGER TRÆDER SNART I KRAFT Forslag Forenkling af arbejdsmiljøloven (Beskæftigelsesministeriet) Estimeret virkning Ingen samlet opgørelse af konsekvenserne. CO2-afgiften forenkles Antal berørte virksomheder: Estimeret byrdelettelse: min. 50 mio. kr. årligt. Forenklet miljøgodkendelse (Miljøministeriet) Antal berørte virksomheder: ca , heraf fritagelse for virksomheder. Elektronisk betalingsformidling mellem virksomheder og det offentlige (Finansministeriet) Estimeret besparelse: timer årligt og mio. kr. årligt. Forenkling af reglerne for hygiejne og kontrol af fødevarer (Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender) Ingen samlet opgørelse af konsekvenserne. Først og fremmest kan fremhæves forenkling af arbejdsmiljøloven og forenkling af miljøtilsynet, der begge træder i kraft pr. 1. januar Forenklingerne vil formentlig i første omgang medføre flere administrative omstillingsbyrder. Men på sigt vil forenklingerne lette byrderne hos de virksomheder, der ikke har arbejdsmiljø eller miljøproblemer. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: DI s overvågningskatalog på ERHVERVSØKONOMISK BAROMETER UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH OG OFFENTLIGGØRES I DI INDSIGT. 7

8 Rummelighed skabes bedst på ordinære vilkår A F C A N D. P O L I T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k Trods de senere års stigende udbredelse af offentlige løntilskudsordninger er 84 pct. af de beskæftigede personer, der har nedsat arbejdsevne, ansat på helt ordinære vilkår. Virksomhedsledere har en meget positiv holdning til svage grupper på arbejdsmarkedet, og arbejdsmarkedet vil også i fremtiden være karakteriseret ved stor rummelighed En naturlig del af arbejdsstyrken Knap beskæftigede danskere har i dag enten et handicap eller et længerevarende sygdomsforløb. I mange tilfælde har handicappet eller sygdomsforløbet ingen betydning for arbejdsevnen, men godt personer vurderer ifølge SFI, at deres arbejdsevne er nedsat. Langt størstedelen af denne gruppe er trods den nedsatte arbejdsevne ansat på helt ordinære vilkår, og indgår hermed som en helt naturlig del af arbejdsstyrken i de danske virksomheder. En nedsat arbejdsevne synes hermed ikke at være en hindring for en ansættelse på ordinære vilkår. VIRKSOMHEDERS BESKÆFTIGELSE AF PERSONER MED NEDSAT ARBEJDSEVNE Ansættelse på særlige vilkår (16 pct.) Ansættelse på ordinære vilkår (84 pct.) Kilde: Virksomheders sociale engagement årbog 2003, SFI Trods de seneste års stigning i antallet af jobs på særlige vilkår, er langt den overvejende del af de lønmodtagere, der har et handicap eller et længere varende helbredsproblem, stadigt ansat på ordinære vilkår. Disse personer indgår således som en helt naturlig del af medarbejderstaben i virksomhederne. Tendens til at overse de mange svage ansat i ordinær beskæftigelse Engagementet holdes ofte inden for murene Når der tales om de svage grupper på arbejdsmarkedet, fokuseres der primært på virksomhedernes ansættelse af personer på særlige vilkår. En virksomheds sociale engagement måles typisk med udgangspunkt i virksomhedens anvendelse af løntilskudsordninger. Men det giver et fordrejet billede. For virksomhedernes betydelige indsats for at fastholde medarbejdere i ordinær beskæftigelse indgår sjældent i denne debat. 8

9 Årsagen til den ensidige fokus på anvendelsen af løntilskudsordninger kan blandt andet skyldes, at mange danske virksomheder ikke har tradition for at skilte med deres sociale engagement. Hensynstagen til enkeltmedarbejderes individuelle evne og livsvilkår er omfattet af en helt naturlig blufærdighed, og særligt mindre og mellemstore virksomheder har valgt at holde deres sociale engagement indenfor murene. SOCIAL ANSVARLIGHED I PERSONALEPOLITIKKEN Meget vigtigt element 18 pct. Vigtigt element 33 pct. Ved ikke 11 pct Ikke vigtigt element 24 pct. Mindre vigtigt element 13 pct. Anm.: Undersøgelsen omfatter 3000 danske ledere med mindst tre underordnede Kilde: Lederne og det sociale engagement, SFI 2003 Socialt engagement i personalepolitikken Det øgede fokus på virksomheders indsats i relation til de svage grupper på arbejdsmarkedet har imidlertid ført til, at mange virksomheder igennem de senere år har valgt at synliggøre deres engagement ved at indføje socialt engagement som et element i personalepolitikken. I 2003 indgik socialt engagement i personalepolitikken i to ud af tre virksomheder. PERSONALEPOLITIK OG HOLDNINGEN TIL, AT MEDARBEJDERE MED NEDSAT ARBEJDSEVNE FASTHOLDES I BESKÆFTIGELSE Kilde: Lederne og det sociale engagement, SFI

10 Engagement afhænger ikke altid af personalepolitikken Stor mangfoldighed VIL DE SIGE, AT DE ER PERSONLIGT ENGAGERET I DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED? Anm.: Undersøgelsen omfatter 3000 danske ledere med mindst tre underordnede Kilde: Lederne og det sociale engagement, SFI 2003 At socialt engagement ikke indgår eksplicit i personalepolitikken er imidlertid ikke et udtryk for, at virksomheder ikke tager hensyn til de svage grupper på arbejdsmarkedet. Eksempelvis er ca. 40 pct. af de ledere, der i høj grad ønsker at fastholde medarbejdere, der får nedsat arbejdsevne, ansat i virksomheder, hvor social ansvarlighed ikke indgår i virksomhedens officielle personalepolitik. Mange former for engagement Virksomheders engagement i svages vilkår manifesterer sig i mange former og overfor mange forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Engagementet kan eksempelvis bestå i forsøg på at fastholde egne medarbejdere, der enten bliver syge eller varigt får nedsat deres arbejdsevne. Dette kan eksempelvis ske ved at tilbyde mindre belastende arbejdsopgaver eller job på særlige vilkår. En anden mulighed er, at virksomheden integrerer personer udefra, der er vanskeligt stillede, men er motiverede til at arbejde. Dette kan eksempelvis være indvandrere med svage sprogkundskaber eller personer, hvis arbejdsevne er begrænset. Virksomheders manglende skiltning med deres indsats over for de svage grupper på arbejdsmarkedet kan derfor ikke ses som et udtryk for, at de danske virksomheder ikke er engagerede i deres medarbejderes vilkår og udvikling. Faktisk er danske ledere ofte meget personligt engageret i svage gruppers vilkår på arbejdsmarkedet. Lederne i de danske virksomheder er i særlig grad interesseret i deres egne medarbejderes vilkår og udvikling. Knap 90 pct. af de danske ledere opfatter det som deres opgave at medvirke til at fastholde egne medarbejdere, der får nedsat arbejdsevne. Mange ledere er herudover også engageret i at gøre en indsats for at hjælpe svage grupper uden for virksomheden ind på arbejdsmarkedet. Fire ud af ti ledere ser det således som deres opgave at medvirke til at integrere personer med nedsat arbejdsevne eller andre vanskeligt stillede. DE DANSKE LEDERE ER POSITIVT INDSTILLET PÅ AT MEDVIRKE TIL AT GØRE ARBEJDSMARKEDET MERE RUMMELIGT Mener De, at det er Deres opgave at medvirke til at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne? Mener De, at det er Deres opgave at medvirke til at integrere medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller andre vanskeligt stillede? Nej 11% Ja, i høj grad 54% Nej 61% Ja, i høj grad 9% Ja, i nogen grad 35% Ja, i nogen grad 30% Anm.: Undersøgelsen omfatter 3000 danske ledere med mindst tre underordnede Kilde: Lederne og det sociale engagement, SFI

11 Virksomheders engagement over for svage grupper på arbejdsmarkedet er imidlertid ikke blot et spørgsmål om en positiv holdning. Virksomheder kan i sagens natur ikke varetage det sociale engagement på bekostning af konkurrenceevne, ligesom virksomheder ofte har arbejdsopgaver, som ikke kan løses af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Hertil kommer, at virksomheders forsøg på at hjælpe de svageste grupper på arbejdsmarkedet i visse tilfælde kan være forbundet med omfattende administrative byrder. Trods en række barrierer gør langt de fleste virksomheder en meget aktiv indsats for at fastholde medarbejdere, der får nedsat deres arbejdsevne eksempelvis i forbindelse med en ulykke eller et varigt sygdomsforløb. Indsatsen for at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne er særligt udbredt i den private sektor, men også i den offentlige sektor gøres en stor indsats for at fastholde medarbejdere som får nedsat deres arbejdsevne. Mere end 80 pct. af lederne har fastholdt samtlige medarbejdere, der har fået nedsat arbejdsevne Godt 30 pct. af de privat ansatte ledere oplevede i perioden fra 2000 til 2002, at mindst én underordnet fik nedsat sin arbejdsevne. Kun 5 pct. af de privatansatte lederne har imidlertid prøvet at undlade at fastholde en medarbejder, der har fået nedsat arbejdsevne. Dette svarer til, at mere end 80 pct. af de danske ledere har været i stand til at fastholde samtlige medarbejdere, der har fået nedsat deres arbejdsevne. I den offentlige sektor er det tilsvarende tal godt 70 pct. FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE MED NEDSAT ARBEJDSEVNE INDEN FOR DE SENESTE 2 ÅR Anm.: Datagrundlag: 2324 arbejdsledere med mindst tre underordnede Kilde: Lederne og det sociale engagement, SFI 2003 I langt de fleste tilfælde er en nedsættelse af arbejdsevnen ikke en hindring for en ansættelse på ordinære vilkår jf. ovenfor. Og ansættelse på ordinære vilkår må betragtes som den bedst mulige integration i arbejdslivet for alle. Løntilskudsordningerne så som fleksjob bør derfor kun fungere som en absolut sidste udvej. Løntilskudsordningerne synes at være særligt populære i den offentlige sektor. Godt 56 pct. af de offentligt ansatte ledere, der har fastholdt en underordnet med nedsat arbejdsevne, har således 11

12 fastholdt vedkommende igennem anvendelse af løntilskud. I den private sektor er det tilsvarende tal kun 38 pct. svarende til, at godt 60 pct. af de privat ansatte ledere fastholder medarbejdere med nedsat arbejdsevne på helt ordinære vilkår. FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE MED NEDSAT ARBEJDSEVNE Andel af ledere i pct. Anm.: Baseret på svar fra 1749 arbejdsledere med mindst tre underordnede Kilde: Lederne og det sociale engagement, SFI 2003 Rummeligheden er kommet for at blive DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, trk@di.dk Redaktionen slut 22. november 2004 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Vejen til større rummelighed I Danmark er arbejdsmarkedets rummelighed søgt fremmet igennem en kombination af oplysning, samarbejde og økonomiske incitamenter, mens tvang kun har været anvendt i meget begrænset omfang. Dette er helt i tråd med EU-kommissionens Grønbog for fremme af virksomhedernes sociale engagement, som bygger på et grundlæggende princip om frivillighed. Dette har været positivt for såvel medarbejderne som virksomhederne. Frivillighed sikrer et naturligt match mellem virksomhedernes arbejdsopgaver og medarbejdernes kvalifikationer, ligesom frivilligheden medvirker til, at personer, der ansættes på særlige vilkår, opfattes som en integreret del af medarbejderstaben og ikke brændemærkes som sociale klienter. I Danmark har langt de fleste virksomheder en meget positiv holdning til at beskæftige personer med nedsat arbejdsevne samt personer, som i øvrigt er vanskeligt stillet. Socialt engagement opfattes som en del af forretningen, og virksomheder udviser ofte en betydelig grad af socialt engagement, såfremt de økonomiske realiteter tillader det. Det store engagement blandt danske ledere indikerer, at arbejdsmarkedet også i fremtiden vil være karakteriseret af en stor rummelighed. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK Tryk Kailow Graphic DI: Samfundsengagement en del af forretningen, okt ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12