Dimittendundersøgelse 2016

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Kristine Bak Jørgensen Ulrik Bak Kirk Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende Maj 2016

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN DATAGRUNDLAG REPRÆSENTATIVITET ANTAL RESPONDENTER, USIKKERHED OG STATISTISKE BEREGNINGER STUDIENÆVNETS KOMMENTARER TIL DIMITTENDUNDERSØGELSENS RESULTATER DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE DIMITTENDERNES VEJ TIL JOB SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF UDDANNELSEN RESULTATER DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE...10 Dimittendernes nuværende jobsituation Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Fakta om dimittendernes beskæftigelse DIMITTENDERNES VEJ TIL JOB...14 Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED...20 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF UDDANNELSEN...23 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

4 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. 1.1 Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. 1.2 Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober september 2014, og som har været færdige med deres uddannelse i minimum et år. Data er indsamlet i perioden 27. oktober 8. december 2015 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. I alt har 45 af de 66 inviterede dimittender fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har besvaret dimittendundersøgelsen. Heraf har fem dimittender indsendt en delvis besvarelse. Det svarer til en samlet svarprocent på 68,2%. Tabel 1 (nedenfor) viser en oversigt over datagrundlaget for undersøgelsen. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Dimittender Fuldstændig besvarelse 60,6% (40) Delvis besvarelse 7,6% (5) Respondenter i alt 68,2% (45) Ønsker ikke at deltage 4,5% (3) Har ikke svaret 27,3% (18) Antal inviterede i alt 66 Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen Alle dimittender for undersøgelsesperioden er blevet inviteret til at deltage via e-boks og alumni-mail. Dimittender fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er derudover blevet opfordret af studieleder til at deltage via dennes kontakt til tidligere studenterundervisere samt via opslag i den omfattende facebookalumnegruppe (med over 400 medlemmer). Alle dimittender fra perioden har modtaget en reminder pr. e- 4

5 Kapitel 1. Indledning boks/mail/sms, og de er ligeledes blevet ringet op af en phoner fra analysefirmaet, som var stået for den praktiske gennemførsel af undersøgelsen. 1.3 Repræsentativitet Tabel 2 viser en overblik over fakta om respondenterne. Tabel 2. Fakta om respondenterne Samlet population Undersøgelsespopulation Antal Andel kvinder 85% 84% Udenlandske statsborgere 3% 4% Gennemsnitsalder ved dimission 35,1 35,4 - yngste 25,7 25,7 - ældste 56,9 56,9 Gennemførelsestid (gennemsnit år) 2,3 2,3 - korteste gennemførselstid 1,8 1,9 - længste gennemførselstid 3,9 3,9 Kvote 2 ved BA-optag 3% 2% Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit) 11,4 11,5 - korteste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart længste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart BA-uddannelse som første prioritet 11% 11% Karakterer for bacheloropgave/speciale (gennemsnit) 11,1 11,2 - laveste karakter højeste karakter De dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, vurderes på baggrund af ovenstående at være repræsentative for den samlede population. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn eller statsborgerskab påvirker deres svar, og data fremstillet i denne rapport er derfor ikke korrigeret for de nævnte skævheder. Der er desuden ingen eller kun 1-2 svar fra de underrepræsenterede grupper, hvilket besværliggør en korrigering via vægtning. Tabel 3 (næste side) viser en udvidet undersøgelse af respondenternes repræsentativitet, her med fokus på dimittendernes professionsbachelorbaggrund. 5

6 Kapitel 1. Indledning Tabel 3. Overblik over repræsentativitet i forhold til professionsbachelorbaggrund Samlet population Undersøgelsespopulation Antal Sygeplejerske 27 = 41% 19 = 42% Fysioterapeut 14 = 21% 12 = 27% Ergoterapeut 6 = 9% 5 = 11% Andet 19 = 29% 9 = 20% I forhold til deres professionsbachelorbaggrund vurderes de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, på baggrund af ovenstående tabel at være repræsentative for den samlede population. Det er heller ikke her undersøgt, om dimittendernes professionsbachelorbaggrund påvirker deres svar, hvorfor data fremstillet i denne rapport derfor ikke er korrigeret for eventuelle skævheder i dimittendernes besvarelser. 1.4 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rapportens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at der kun har været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet (n=xx). Derudover er det ikke fuldkommen stringent hvorvidt ph.d.- studerende har modtaget de samme spørgsmål som andre dimittender, der er i beskæftigelse. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. Kun to af de spørgsmål, som indgår i SUNDs koncept for afrapportering af dimittendundersøgelser, har mindre end tre besvarelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål stillet til ledige dimittender: Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job og Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?. Data for disse to spørgsmål medtages dog kun for uddannelser, hvor dimittendledighed er en problemstilling. Dette er ikke tilfældet på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, hvor dimittendledigheden er lav. I overskriften for figurerne indgår spørgsmålsformuleringen i forhold til de variable, der beskrives og illustreres. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige subpopulationer (f.eks. ansættelse indenfor den offentlige sektor/den private sektor), er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. 6

7 Kapitel 2. Studienævnets kommentarer til dimittendundersøgelsens resultater 2. Studienævnets kommentarer til dimittendundersøgelsens resultater Resultaterne af dimittendundersøgelsen blev drøftet af studienævnet for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse torsdag den 10. marts 2016, hvor studienævnet fremkom med følgende refleksioner omkring resultaterne (opsummeret nedenfor, sorteret så de følger rapportens opbygning). 2.1 Dimittendernes beskæftigelse Studienævnet er glade for at kunne konstatere, at alle dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, er i beskæftigelse. Overgangsfrekvensen til ph.d.-uddannelsen er høj, idet 27% af undersøgelsens dimittender angiver at være i gang med en ph.d.-uddannelse. Derudover angiver 21% af dimittenderne i arbejde (eksklusiv ph.d.- populationen) 'Forsknings- eller udviklingsmedarbejder indenfor egen sundhedsprofession' som stillingsbetegnelse, mens 10% angiver at arbejde som 'Forskningsassistent eller videnskabelig assistent'. Dermed beskæftiger i alt 48% af undersøgelsens dimittender sig med en form for forskning (21 ud af 44 dimittender). Dette er positivt for studienævnet, da det er i tråd med uddannelsens profil, som i høj grad er rettet mod at forberede dimittenderne til videre forskning enten i form af kvalificering til ph.d.-uddannelsen eller for at ruste dimittenderne til forskningsorienterede ansættelser i især region og stat. Resultatet er i overensstemmelse den tidligere gennemførte alumni-undersøgelse 1. 39% af dimittenderne angiver at have fundet deres nuværende job via jobportaler, som derved er den primære jobkanal. Dette kan ifølge studienævnet indikere, at dimittenderne ikke fortsætter i det job, de var ansat i forud for uddannelsen, men derimod søger nye veje. Dette anser studienævnet for at være en positiv tendens, idet den kan indikere, at uddannelsen har opgraderet dimittendernes kompetencer. Udover jobportaler finder en del kandidater fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse beskæftigelse gennem, hvad der samlet set kan betegnes som netværk; 'Kontakter uden for uddannelsen' (21%), 'Studiejob' (11%), 'Praktik' (7%) og via 'Sociale medier' (7%). Det er ikke overraskende for studienævnet, at mange dimittender finder første job via deres netværk, da mange har opbygget et netværk forud for uddannelsen i kraft af deres professionsbachelorbeskæftigelse. Studienævnet er tværtimod lidt overraskede over, at andelen af dimittender, der har fundet job via netværk, ikke er endnu større. 38% af undersøgelsens dimittender angiver, at deres nuværende job ikke er inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori. Dette skyldes ifølge studienævnet, at mange kandidater fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse grundet lovgivningen fortsætter på den professionsbacheloroverenskomst, de var ansat under forud for uddannelsen. 74% af dimittender angiver, at deres nuværende beskæftigelse 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Dette anser studienævnet for at være et tilfredsstillende resultat. 1 Lassen (2013): Alumneundersøgelsen en undersøgelse af beskæftigelse og kompetenceprofil blandt cand.scient.san.-dimittender fra Københavns Universitet. En rapport med undersøgelsens resultater kan findes her: 7

8 Kapitel 2. Studienævnets kommentarer til dimittendundersøgelsens resultater 2.2 Dimittendernes vej til job Dimittenderne kommer hurtigt i job. 59% har sikret sig et job, før de er færdige med kandidatuddannelsen, mens 94% er i beskæftigelse inden for seks måneder efter dimission. 68% af dimittender påbegynder deres jobsøgning, førend de har afsluttet deres uddannelse. At dimittenderne er så hurtige til at finde job samt påbegynder deres jobsøgning tidligt, afspejler ifølge studienævnet, at de studerende på uddannelsen generelt er modne og engagerede. For mange dimittender har studiejob ved siden af uddannelsens ingen markant betydning for beskæftigelsen. Det skyldes ifølge studienævnet efter al sandsynlighed, at de allerede har opbygget erhvervserfaring forud for uddannelsen qua deres professionsbachelorbeskæftigelse. Kun 11% af dimittenderne har været på udlandsophold. Dette afspejler ifølge studienævnet, at uddannelsen har et stramt curriculum med blot 10 valgfrie ECTS-point, og derfor ikke er lagt an på, at de studerende skal tage på udlandsophold. Det oplyses potentielle kandidater ifølge studienævnet specifikt om, således at deres forventninger til muligheden for udlandsophold er afstemt på forhånd. 2.3 Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Der er god faglig sammenhæng mellem uddannelse og dimittendernes jobs. Der er således ingen dimittender, der ikke oplever en faglig forbindelse mellem uddannelse og job. I tråd hermed angiver 95% af dimittenderne, at uddannelsen 'i høj grad' eller 'i nogen grad' har rustet dem godt til deres arbejdsliv. Studienævnet konkluderer på baggrund af dette, at den sundhedsfaglige kandidatuddannelse generelt udstyrer dimittenderne med relevante kompetencer samt ruster dem godt til arbejdsmarkedet. Dimittenderne peger på, at fremtidige kandidater ville kunne blive endnu bedre rustede til arbejdsmarkedet, hvis uddannelsen blev gjort mere virksomhedsorienteret (i form af bl.a. bedre muligheder for praktik, flere erhvervsorienterede fag og mere opgaveløsning i samarbejde med virksomheder). Ifølge studienævnet er dette dog ikke i tråd med uddannelsens profil. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse hverken er eller skal være en virksomhedsorienteret uddannelse. Derimod er uddannelsen som før nævnt primært rettet mod at klargøre dimittenderne til videre forskning. Efterspørgslen fra dimittenderne omkring at gøre uddannelsen mere erhvervsrettet og/eller praktisk kan desuden ikke imødekommes grundet det stramme curriculum. Studienævnet reflekterer dog over denne efterspørgsel på flere virksomhedsorienterede uddannelseselementer og vil have øget fokus på forventningsafstemning med de studerende omkring, hvad uddannelsen kan (og skal kunne). De studerende er ambitiøse og målrettede og kan måske i højere grad gøres indforståede med, at det er begrænset, hvad der kan nås på en toårig uddannelse. Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til, om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv. Studienævnet bemærker her, at dimittenderne er positive i deres vurdering af såvel tilegnelse som anvendelse for mange af de kompetencer, der også er de mest centrale i forhold til uddannelsens profil, herunder: 'Metodisk og teoretisk viden', 'Evne til at formidle skriftligt', 'Evne til at reflektere over komplekse problemstillinger' og 'Evne til at tilegne ny viden'. I modsætning hertil er dimittenderne knap så positive i deres vurdering af overensstemmelsen mellem tilegnelse og anvendelse af mere erhvervsorienterede kompetencer, herunder: 'IT-færdigheder', 'Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer' og 'Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation'. For disse kompetencer vurderer dimittenderne, at de ikke har tilegnet 8

9 Kapitel 2. Studienævnets kommentarer til dimittendundersøgelsens resultater sig kompetencerne i ligeså høj grad som de anvender dem i deres arbejdsliv. Igen bemærker studienævnet, at disse erhvervsorienterede kompetencer hverken er eller skal være kernekompetencer på uddannelsen. Dog har studienævnet fokus på at arbejde med udvikling af brugen af IT på uddannelsen bl.a. i form af tilbud om valgfag med anvendelse af SPSS og SAS (programmer til håndtering af data til statistiske analyser). Studienævnet er dog i tvivl om hvad spørgeskemaets brede formulering 'IT-færdigheder' præcis dækker over set fra dimittendernes perspektiv. 2.4 Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Studienævnet konstaterer med glæde, at der blandt undersøgelsens dimittender er stor tilfredshed med tilrettelæggelsen af undervisningens niveau i forhold til dimittendernes adgangsgrundlag, idet hele 97% af dimittenderne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er tilfredse. Dimittenderne er ligeledes tilfredse med den faglige progression, hvor 97% 'i høj grad' eller 'i nogen grad' oplever faglig progression, samt med fordeling af arbejdsbelastning over tid, hvor 82% 'i høj grad' eller 'i nogen grad' mener, at arbejdsbelastning er jævnt fordelt. Nogle dimittender påpeger dog i uddybende fritekstkommentarer, at forløb med problem-baseret læring (PBL-forløb) af mange opleves som meget intense, arbejdstunge og stressende. Netop PBL-forløbene er et kontinuerligt opmærksomhedspunkt for studienævnet. I forbindelse med en nyligt udrullet ny studieordning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (2015-kandidatstudieordning) er fire af de fagintegrerede perioder afkortet med en uge, og der er fjernet et tema per periode. Derudover er den sidste fagintegrerede periode (fagint. 5) inddelt på en ny måde med kun to temaer og mere tid per tema. Grundkonceptet for PBL-forløbene vil der dog ifølge studienævnet ikke blive ændret på. PBL-forløbene er et centralt element i uddannelsen, som bidrager til at ruste dimittenderne til at kunne arbejde selvstændigt med at søge og vurdere viden, hvilket er centrale forudsætninger for arbejde med forskning. Studienævnet bemærker, at det formentlig bidrager til dimittendernes oplevelse af, at PBL-forløbsperioderne er (for) arbejdstunge, at mange af de studerende på uddannelsen har behov for at have erhvervsarbejde sideløbende med uddannelsen. Da der er tale om et fuldtidsstudium, er dette dog svært realiserbart. Undersøgelsen viser stor tilfredshed med undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer: 97% vurderer, at underviserne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' besidder de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 84% vurderer, at underviserne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' besidder de tilstrækkelige pædagogiske kompetencer. Dette er meget positivt for studienævnet, da uddannelsen arbejder aktivt med at rekruttere undervisere, der har stor erfaring fra praksis, og som også har stor interesse i at undervise. Dertil arbejder uddannelsen med at understøtte udviklingen af undervisernes kompetencer. Fx i form af at give indsigt i muligheden for at etablere Journal Clubs samt via opfordringer til at underviserne tager pædagogikum. Dertil arbejdes der kontinuerligt på at integrere nye undervisere i undervisergruppen. 9

10 3. Resultater 3.1. Dimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende jobsituation Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=44) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Figur 2. Hvilken institution er du indskrevet på? (n=12) Anm.: Spørgsmålet er stillet til ph.d.-studerende 10

11 Fakta om dimittendernes beskæftigelse Figur 3. Hvad er din stillingsbetegnelse? (n=29) Figur 4. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 5. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=29) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 11

12 Figur 6. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? (n=29) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 7. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? (n=29) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 8. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (n=29) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 12

13 Figur 9. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (n=29) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 10. Hvordan fandt du dit nuværende job? (n=35) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 13

14 Figur 11. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (n=38) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 3.2 Dimittendernes vej til job Dimittendernes første job Figur 12. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=39) Figur 13. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=38) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige. 14

15 Figur 14. Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (n=39) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. 15

16 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Figur 15. Omfang af studiejob (n=39, n=24) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Figur 16. Betydning af studiejobs (n=24) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, studiejobbet har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 16

17 Figur 17. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=38, n=14) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Figur 18. Betydning af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=14) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet afkrydse flere svarmuligheder. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, samarbejdet med privat eller offentlig virksomhed/organisation har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 17

18 Figur 19. Omfang af udlandsophold undervejs i uddannelse (n=38, n=4) Figur 20. Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? (n=4) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Figur 21. Betydning af udlandsophold (n=4) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet afkrydse flere svarmuligheder Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, udlandsopholdet har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 18

19 Figur 22. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktivitet og lignende (n=38, n=5) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Figur 23. Betydning af frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende på uddannelsen (n=5) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, deres frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 19

20 3.3. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Figur 24. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=29) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Figur 25. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=41) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 20

21 Figur 26. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (n=39) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittenden har haft mulighed for at angive flere svar. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. 21

22 Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer Figur 27. 'I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? Krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=39/40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 22

23 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Figur 28. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 29. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 30. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din kandidatuddannelse? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 23

24 Figur 31. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din kandidatuddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 32. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 33. I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din kandidatuddannelse var realistisk planlagt? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 34. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din kandidatuddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 24

25 Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Figur 35. Var kandidatuddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Figur 36. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglig og pædagogiske kompetencer? (n=40) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende 25