Fisk, krebs- og bløddyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fisk, krebs- og bløddyr"

Transkript

1 Kapitel 15 side 108 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen, men giver et billede af et bredt udsnit. Bagest i bogen er der litteraturhenvisninger, hvis du vil vide noget mere end det, du kan finde her. Du kan bruge stikordsregistret, hvis du ønsker at slå op under en bestemt art. Nogle gange kan en fisk have flere navne. Derfor står der udover det danske navn også det latinske artsnavn. Og du kan også se, hvad fisken, krebs- eller bløddyret kaldes på svensk, norsk og engelsk. Bruskfisk Hajer SILDEHAJ under sig og trækker kun for kortere perioder ind i lavvandede kystfarvande. Det er hovedsagligt de mindre, yngre sildehajer, der om sommeren og efteråret trækker ind mod kysterne. De store hajer finder man først ca. 15 km fra kysten. De findes ofte nær overfladen i åben sø. Sildehajen er udbredt i alle tempererede have undtagen det nordlige Stillehav. De forskellige bestande er mere eller mindre isolerede. Den er almindelig i det nordlige Atlanterhav, langs Norges Vestkyst, i Nordsøen og Skagerrak, mens den er mere sjælden i Kattegat. Lamna nasus Sildehajfamilien Lamnidae N: Håbrann S: Håbrand / Sillhaj E: Porbeagle / Mackerel shark Sildehajen er en hurtig rovfisk. Kroppen er kraftig, og snuden er kegleformet. Øjnene store uden blinkhinde. Den lille bageste rygfinne er placeret over gatfinnen. Haleroden er med tydelige sidekøle. Ryggen er mørkeblå eller sort, siderne lysere og bugen hvidlig. Tænderne er trekantede med en lille spids i hver side. Sildehajen jager hovedsagligt sild og makrel, men også andre fisk. Den føder unger året rundt og bliver kønsmoden som ca. 5-årig. Fostrene ligger frit i livmoderen. Når ungen har nået en længde på 6 cm har den brugt sin blommemasse og begynder nu at æde ubefrugtede æg og mindre udviklede søskende omkring sig. Ved fødslen vil der være 1-5 unger tilbage, der har overlevet kannibalismen. Kødet er svagt rødligt. Sildehajen fiskes kommercielt på langline eller tages som bifangst i trawlfiskeri. Den er ikke farlig for mennesker, men den angriber gerne balloner og flåd på hajlinerne. Sildehajen kan blive 2 m dog højest 3,5 m. Sildehajen foretrækker at have dybt vand

2 Kapitel 15 side 109 PIGHAJ Rokker ROKKE, SKADE Foto: Axel Søgaard. Squalus acanthias Pighajfamilien Squalidae N: Pigghå S: Pigghaj E: spurdog/spiny dogfish En lille slank haj med et ret fladt hoved. Øjnene er ovale. Pighajen har en kraftig pig, som er svag giftigt, forrest i begge rygfinner. Ryggen er mørk, siderne lysere og bugen hvidlig. Gatfinnen mangler. Tændernes spidser er bøjet til siderne. Pighajen bliver op til 160 cm lang. Pighajen lever i stimer på blød bund i meters dybde, men træffes også oppe i vandet. Den er udbredt i alle oceaner undtagen i troperne. Den er almindelig i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og i den vestlige Østersø. Pighajen er en udpræget vandrefisk. Om sommeren er der mange ved Shetlandsøerne. Om vinteren ved Norge. Føden består af sild, torsk og andre fisk, men også krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse dyr. Pighajen vokser langsomt og bliver først kønsmoden i en alder af 9-14 år. Hunnen føder efter måneder 4-8 unger. Pighajen fiskes på langline eller som bifangst i trawl og net. Pighajens rygstykker sælges fersk eller røget under navnet kongeål. Den må fanges hele året. Pighajen gør ofte stor skade ved at æde eller skambide andre fisk i line- og garnfangst. et er reguleret af kvoter. Raja batis Ægte rokkefamilien Rajidae S: Slätrocka N: Storskate E: Skate Foto: Axel Søgaard. Rokker har mange fællestræk med hajer, men adskiller sig ved at være fladtrykte og have forstørrede brystfinner, som kaldes vinger. Mund og gællespalter sidder på undersiden. Snuden hos skaden er fremspringende og lang. Den har mellem 10 og 30 store torne i en lang række langs halens midtlinie. Hos ældre dyr kan disse torne være erstattet af to rækker en på hver side af halen. Fordelingen af torne er forskellig, da skaden har en tendens til at tabe torne, jo ældre den bliver. Oversiden er grøn-, grå- til brunlig med lysere pletter, men kan variere meget. Undersiden er grålig og har sorte prikker. Skaden kan blive op til 3 m lang og veje ca. 100 kg. Så store individer er dog meget sjældne. Skadens almindelige længde er meter, og den er den største rokke i Nordøstatlanten. Skaden lever på blandet bund i en dybde af 100 til 1000 meter. Den er udbredt i Nordøstatlanten samt Barentshavet fra Nordnorge til Nordafrika ind i Middelhavet inklusiv Island,

3 Kapitel 15 side 110 Færøerne og De Britiske Øer. I danske farvande ind til den vestlige Østersø. Skaden lever i begyndelsen af alle slags bunddyr, men når den bliver større skifter den over til fisk. Skaden bliver kønsmoden, når den er ca. 1,5 meter og 11 år gammel. Parringen sker om foråret, og æggene befrugtes, mens de er i hunnen og modnes gennem flere måneder i livmoderen. Æglægningen sker i løbet af sommeren, hvor der lægges ca. 40 store pudeformede ægkapsler. De grønne til mørkebrune kapsler er 14 x 24 cm med korte tråde i hjørnerne som de fleste æg af bruskfisk Det er skadens brystfinner (vingerne) man spiser. De kan smagsmæssigt minde om krebs og hummer. De sælges røgede og/eller i olie. Umiddelbart efter fangsten skal halen skæres af, da der forholdvis hurtigt kan udvikles en ammoniaklugt fra halen. Skaden fanges på langline eller med trawl. ROKKE, SØMROKKE Raja clavata Ægte rokkefamilien Rajidae S: Knaggrocka N: Piggskate E: Thornback ray fladtrykte, normalt orienterede fisk. Det vil sige, at de ikke ligger på siden som fladfiskene. Rokken har forstørrede brystfinner, som kaldes vinger. Mund og gællespalte sidder på undersiden. Sømrokken er den almindeligste rokke i vore farvande. Den har en kort snude og et varierende antal mørke og lyse pletter på oversiden. Farven på rygsiden kan variere så meget, at den ikke er kendetegnende for arten. Sømrokken har en hale med tre rækker af mindre torne ned langs hele halen. Halen er ofte tværstribet. Rokken har uregelmæssige torne på ryg og hale. Disse torne kan være farlige, når fisken landes og slår vildt om sig med halen. Hannerne bliver op til 90 cm. Hunnerne op til 120 cm. Sømrokken lever i en dybde af 20 til 300 meter på sand og mudderbund. Den er udbredt i hele det østlige Atlanterhav fra det nordlige Norge til Nordvestafrika, samt Middel- og Sortehavet. I danske farvande indtil den vestlige Østersø. Sømrokken lever af krebsdyr og småfisk. Den bliver kønsmoden, når den er ca cm lang. Parringen sker om foråret, og æggene befrugtes, mens de er i hunnen og modnes gennem flere måneder. Æglægningen sker i løbet af sommeren, hvor der lægges pudeformede ægkapsler. De sorte kapsler er 7 x 9 cm med tråde i hjørnerne som de fleste æg af bruskfisk Sømrokken fiskes i Nordsøen, hvor den fanges med langline eller trawl. Det er brystfinnerne (vingerne) der spises. Umiddelbart efter fangsten skal halen skæres af, da der ret hurtigt kan udvikles en ammoniaklugt fra halen. Fisk i rokkefamilien er kendetegnet ved at være

4 Kapitel 15 side 111 Benfisk Torskefisk TORSK forskellig udbredelse, vækst og kønsmodning. Torskebestanden i Nordsøen udgør en af verdens store torskestammer. De øvrige er den islandske torsk, torsken ved Lofoten, i Barentshavet og Østersøtorsken. De nordlige torsk foretager vidtstrakte vandringer på op til 1000 km, når de skal gyde. Nordsø-torsken er mere stationær. Gadus morhua Torskefamilien Gadidae N: Torsk, skrei S: Torsk E: Cod Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget var 2 m og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm. Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem 2-10 C. Den færdes nær bunden, men kan også optræde pelagisk både ved kysten og til havs. De små torsk lever inde ved kysten, mens de største og ældste holder til ved vrag og stenrev på dybt vand. Torsken er udbredt i Nordatlanten. I vest fra North Carolina til Hudsonbugten og videre på begge sider af Grønland. I øst fra Svalbard og Novaja Zemlja til Biscayen. I de skandinaviske farvande er den almindelig indtil den Botniske Bugt. Torsken danner ligesom silden stammer med Torsken er altædende. Den lever af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis osv. Med alderen bliver den mere og mere rovfisk og spiser rask væk egne artsfæller. I Nordsøen bliver torsken kønsmoden ved 3-4 år. Ved Island og Norge når de er lidt ældre. De fleste stammer gyder i januar til april og opsøger så vandmasser med temperaturer på 4-6 C. Hunnen gyder afhængig af sin størrelse op til æg. Æggene er pelagiske og klækker efter 2-4 uger. Når ynglen er 3-5 måneder gammel, søger den mod bunden. I den brakke Østersø er torskens gydepladser begrænset til de dybe partier, hvor saltholdigheden er høj nok til, at æggene kan holde sig svævende. Torsken har stor betydning for fiskeriet. Den fiskes med trawl, snurrevod, garn og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og bundgarn. Kødet er hvidt og saftigt. Det sælges fersk, frossen eller saltet/tørret. Rogn og lever anvendes kogt, røget og som konserves. Det danske torskefiskeri er udbredt i samtlige danske farvandsområder. Man antager at der er følgende bestande:»bestanden i Nordsøen, Skagerak og den østelige del af Den Engelske Kanal«.»Bestanden i den vestlige Østersø«.»Bestanden i den østlige Østersø«.»Bestanden i Kattegat«. En kombination af forandringer i klimaet og et for højt fiskeritryk gør, at torskefiskeriet menes at være i fare for kollaps. Torskefiskeriet bliver derfor kraftigt reguleret gennem kvoter og havdage både i Nord- og Østersøen. Mindstemålet er cm afhængigt af fangstområdet.

5 Kapitel 15 side 112 KULLER Melanogrammus aeglefinus Torskefamilien Gadidae N: Hyse/Kolje S: Kolja E: Haddock Som de fleste torskefisk har kulleren tre rygfinner og to gatfinner. Den har overbid, en lille skægtråd og en mørk sidelinie. Ryggen er mere eller mindre gråbrun eller grågrøn. Siderne er sølvgrå og bugen er hvid. Den kendes nemt på den mørke plet over brystfinnen. Kulleren er ca. 45 cm dog højest 100 cm. Kuller lever på bunden fra meters dybde oftest på meters dybde. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanten. I vest fra området omkring New Foundland til New Jersey samt ved Grønlands sydspids. I øst fra Novaja Zemlja, Svalbard, Hvidehavet og Island til Biscayen. Den er almindelig indtil Skagerrak og Kattegat. Ved indstrømning af saltvand også til den vestlige del af Østersøen. Kulleren foretager lange vandringer. Kulleren lever mest af bunddyr som slangestjerner, børsteorme og bløddyr. Den æder også gerne rogn fra f.eks. sild eller lodde og med alderen desuden fisk. I Nordsøen bliver kulleren kønsmoden i 3-4 års-alderen. Ved Nordnorge i 4-8 års-alderen. Gydningen foregår i marts-juni i havområder med en høj saltholdighed. Den gyder op til æg i meters dybde. Æggene flyder op til overfladen og klækkes på 1-3 uger afhængig af temperaturen. Ynglen driver vidt omkring, indtil den har nået en størrelse på 5-10 cm's længde. Derefter søger kulleren mod dybere vand. Sammen med torsken og sejen hører kulleren til de vigtigste arter, der fiskes inden for torskefamilien. Kødet minder meget om torskens, men flagerne er mindre og det er en smule mere tørt. Dansk fiskeri efter kuller finder sted i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Siden 1996 er kuller i disse områder blevet behandlet som en bestand. Kuller fanges med bundtrawl, snurrevod og liner. Kullerfiskeriet er reguleret af kvoter og følger regulering for torsk. Flere fiskerier i Nordsøen kan tage torsk uden at fange kuller (områdeafhængigt), mens det er svært at undgå, at der tages torsk i fiskerier, der er rettet mod kuller. Mindstemål i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 32 cm. For Østersøen og bælterne er det 35 cm. HVILLING Merlangius merlangius Torskefamilien Gadidae N: Hvitting S: Vitling E: Whiting Foto: Axel Søgaard. Hvillingen har overbid, mangler skægtråd og har en sort plet, der hvor brystfinnen fæstner. Som mange andre torskefisk har den tre ryg finner og to gatfinner. Grundfarven er lergrå til grøn-, blå- eller brunlig. Ryggen er tydeligt mørkere end siderne, der er sølvglinsende. Bugen er hvid. Bug- og brystfinnerne har et gulligt skær. Farverne forsvinder dog hurtigt efter fangst. Hvillingen kan blive op til 70 cm. I Nordsøen sjældent over 40 cm, ved Island cm.

6 Kapitel 15 side 113 Hvillingen er en stimefisk, som lever pelagisk i alle vandlag samt ved bunden på meters dybde. Den foretrækker sand- og mudderbund, men kan træffes på alle typer bund. Den er udbredt i den nordøstlige del af Atlanten fra Island og det nordlige Norge til Portugal. Desuden findes den i Adriaterhavet, Ægæiske hav og Sortehavet. I de skandinaviske farvande findes den indtil den vestlige Østersø, hvor dens forekomst forbindes med indstrømning af saltvand. Hvillingen æder krebsdyr, småfisk, børsteorme, blæksprutter og andre bløddyr. Hvillingen gyder, når den er 3-4 år gammel. Gydeperioden er i marts-april i danske farvande på meters dybde. Hunnen gyder æg afhængig af størrelse. Ynglen føres vidt omkring med havstrømmene. Når ynglen har nået en størrelse på 5-10 cm, søger den mod dybere vand eller bunden bl.a. i den vestlige Nordsø, hvor den lever godt af hesterejer. Hvillingen indgår som en vigtig bifangst i blandet fiskeri med trawl efter torsk og kuller. Voksne hvillinger anvendes som spisefisk især i England og Frankrig. Kødet er hvidt, blødt, løst og velsmagende. et er reguleret af kvoter. Mindstemål 23 cm. Foto: Axel Søgaard. LUBBE Pollachius pollachius Torskefamilien Gadidae S: Lyrtorsk, Bleka N: Lyr E: Pollack Lubben minder meget om sej og torsk og kaldes også lyssej. Den kan kendes på den mørke sidelinien, der slår en bugt over brystfinnen. Derudover er lubben mere plump i kroppen end sejen. Den har en stor mund med kraftigt underbid og ingen skægtråd. Den har tre rygfinner og to bugfinner. Ryggen af fisken er brunlig eller blågrøn og siderne lysere. Gattet ligger under forreste del af første rygfinne. Lubben kan blive op til 130 cm lang, men er normalt ca cm. Lubben lever pelagisk eller nær bunden, ved kyster og indtil 200 meters dybde ofte nær skibsvrag ligesom langen og havålen. Udbredt i det nordøstlige Atlanterhav ind i Barentshavet fra det nordlige Norge og Svalbard ned til Nordafrikas kyst inklusiv De Britiske Øer, Færøerne, Island og det sydlige Grønland. Almindelig i de skandinaviske farvande ind til Øresund. Den kan dog en sjælden gang træffes i den østlige Østersø. Lubben lever af orme, mindre krebsdyr, havkarusser, gylter, nålefisk, ulke, sild, brisling og hundestejler. Lubben samles på gydebanker om foråret og forsommeren. Når vandet er 8-10 C gyder den op til æg. Æggene kan gydes på dybder op til 100 meter. De vigtigste gydebanker ligger vest for De Britiske Øer og

7 Kapitel 15 side 114 sydpå til Biscayen. Æggene og ynglen er pelagiske. Lubben tages som bifangst med garn og trawl. Kødet er groft, men fast og lyst. Mindstemål er 30 cm. SEJ Pollachius virens Torskefamilien Gadidae N: Sei S:Gråsej E: Saithe Sejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid. Skægtråden mangler på de voksne fisk og er meget lille hos ungfisk. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller olivengrønt skær. Sidelinien er lys og lige. Bugen er nærmest hvid. Sejen kaldes også mørksej og gråsej. Sejen kan blive op til 130 cm. Sejen er en stime- og vandrefisk, der lever pelagisk nær overfladen og ned til 250 meters dybde. En almindelig fisk ved skibsvrag og boreplatforme. Udbredt i den nordlige del af Atlanten. I vest ved det sydlige Grønland samt fra Hudsonstrædet til North Carolina. I øst fra Murmansk, Svalbard, Grønland og Island til Biscayen. I de skandinaviske farvande indtil Skagerrak og sjældnere i den vestlige Østersø. Som ung æder sejen dyreplankton og fiskeyngel. Dens gællegittebuer har talrige gællegitterstave, der effektivt sier smådyr fra vandet. Den voksne sej æder foruden pelagiske krebsdyr, sild, brisling, laksesild og ikke mindst egne yngre artsfæller. Sejen bliver kønsmoden 5-10 år gammel. Gydningen foregår februar-april på dybt vand hovedsagligt nord for de britiske Øer og ved Vestnorge. Gydningen kræver temperaturer på 6-10 C. Hunnen gyder afhængig af sin størrelse æg. Æggene er pelagiske. Væksten er meget hurtigt de første par år. Kødet er federe, en smule mørkere og blødere end torskens. Sejen fanges hovedsagligt i et målrettet fiskeri i gydesæsonen på det dybere vand. Sejen fanges med trawl, not, garn og kroge. Fangsten er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 40 cm. Sej i Nordsøen, Skagerrak og vest for Skotland regnes for at tilhøre den samme bestand. Dansk fiskeri efter sej foregår i Skagerrak og i Norske Rende. BLÅHVILLING Micromesistius poutassou Torskefamilien Gadidae N: Kolmule S: Kolmule / Blåvitling E: Blue whiting Foto: Axel Søgaard. Blåhvillingen har en lang og slank krop. Den har tre korte rygfinner, der sidder langt fra hinanden. Forreste gatfinne er meget lang. Ryggen er brunlig, og den blanke kropsside har et svagt lilla skær. Sidelinien er mørk og sidder ret højt oppe. Blåhvillingen har underbid og ingen skægtråd. Mund- og gællehulen er sort. Derfor kaldes den også sortmund.

8 Kapitel 15 side 115 Kan blive op til 50 cm lang. Blåhvillingen lever pelagisk i store stimer på 0 til 3000 meters dybde, oftest fra 100 til 400 meters dybde. Dagen tilbringer den ofte nær bunden om natten er den nær overfladen. Der findes mange blåhvillinger i nordøst Atlanten. Den findes fra Svalbard, Murmansk, Sydgrønland og Island til Marokko og den vestlige del af Middelhavet. Er meget almindelig i den nordlige Nordsø og Skagerrak indtil det nordlige Kattegat. De vigtigste gydeområder ligger vest for De Britiske Øer. Efter gydning vandrer fiskene på ædetogt bl.a. til den nordlige Nordsø og det vestlige Norge. Lokale bestande gyder i de dybe norske fjorde. Blåhvillingen lever af små krebsdyr, og når den bliver ældre og større, tager den også blæksprutter og småfisk. Blåhvillingen spiller en stor rolle, som føde for andre større fisk. Den gyder, når den er 1-2 år gammel. Gydningen finder sted på dybt vand i marts og april. Æg og yngel er pelagiske. Blåhvillingen er en vigtig industrifisk og bruges til fiskemel og fiskeolie. De danske fangster tages hovedsagligt i den nordlige Nordsø og Skagerrak. et er reguleret af kvoter. SPERLING Trisopterus esmarki Torskefamilien Gadidae S: Vitlinglyra N: Øyepål E: Norway pout Foto: Axel Søgaard. Sperlingen kan kendes på en slank krop, store øjne (diameteren er større end snudelængden) underbid og en kort skægtråd på hagen. Den er lysebrunlig op ad ryggen og blå til grålig på siderne, mens bugen er hvidlig. Sperlingen har tre rygfinner, to bugfinner og en lille mørk plet ved brystfinneroden. Sidelinen er mørk og opadbuet på den forreste del. Den kaldes også calypso. Sperlingen kan blive op til 35 cm lang, men er normalt mellem 10 og 15 cm og bliver sjældent over 20 cm. Sperlingen lever pelagisk tæt på bunden i store stimer på en dybde mellem 50 til 300 meter. Den er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav og i Barentshavet fra det nordligste Norge til Normandiet rundt om De Britiske Øer, Færøerne og Island. I de danske farvande er den udbredt i den nordlige Nordsø og til og med Kattegat. Den er sjælden i Østersøen. Føden består af dyreplankton, æg, larver og småfisk selv er sperlingen en vigtig fødekilde for andre fisk af torskefamilien. Den bliver kønsmoden, når den er 1-3 år gammel. Fra januar til marts gyder hunnen op til æg. Æggene gydes på godt 100 meters dybde. Foto: Axel Søgaard. Sperlingen bruges som industrifisk, hvor den

9 Kapitel 15 side 116 bearbejdes til fiskemel eller fiskeolie. Den fanges med trawl. et finder sted om foråret, sidst på efteråret og vinteren i den nordlige del af Nordsøen. Fangsterne varierer meget fra år til år. En enkelt dårlig gydesæson kan sænke antallet af sperling drastisk, fordi sperlingen sjældent bliver mere end 3 år gammel. Sperling i Nordsøen og Skagerrak behandles i den biologiske rådgivning som én bestand, mens der forvaltningsmæssigt er tale om to fiskerier. et er reguleret af kvoter. BROSME Brosme brosme Torskekvabbefamilien Lotidae N: Brosme S: Lubb E: Tusk og Skagerrak, hvor vandtemperaturen ligger mellem 0 og 10 grader. Brosme lever hovedsageligt af krebs- og bløddyr, pighude samt bundfisk som fladfisk og knurhaner. Fisken gyder mellem 2-3 millioner æg fra april til juni. Æggene klækkes ca. 10 dage efter. De vigtigste gydepladser findes mellem England, Island og Vestnorge. Brosmen bliver gydemoden efter 6-10 år og kan blive ca. 40 år gammel. Brosmen er en fremragende spisefisk med fast, hvidt kød, der smager meget som torsk. Brosmen fanges på langline og i mindre grad med trawl. Dens levested egner sig ofte ikke til trawlfiskeri. Nordmændene fanger ca. 80% af verdens totale brosmefangst. De danske fangster af brosme fra Nordsøen og Skagerrak tages næsten udelukkende som bifangst i blandede trawlfiskerier. Størstedelen af brosmefangsten tages i den nordlige del af Nordsøen. et er reguleret af kvoter. Brosmen er en torskefisk med en langstrakt og glat krop. Den minder om langen, men har en kraftigere krop. Snuden er kort og afrundet med en lang skægtråd ved undermunden. Rygog gatfinne er sammenvoksede, og halefinnen er kun adskilt af et indhak. Den er generelt sølvgrå, men farverne kan variere. De unge fisk har ofte brede, gule tværbånd. Kan blive op til 120 cm lang med en maksimal vægt på 30 kg. Den bliver sjældent mere end 90 cm lang og ca. 10 kg tung. Brosmen er en bundfisk og lever på mellem 20 og 1000 meters dybde på hårde og klippefyldte grunde. De voksne lever mest i meters dybde, mens de yngre lever på lavere vand. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanterhavet og i den dybere del af Nordsøen LANGE Molva molva Torskekvabbefamilien Lotidae S: Långa N: Lange E: Ling Langens krop er lang, rund, åleformet og let sammentrykt. Den ligner generelt en mellemting mellem en havål og en torsk. Den har 2 rygfinner og 1 lang gatfinne, hvor den forreste rygfinne er betydelig kortere end den bageste. Ryg-, gat- og halefinne har alle en sort kant. Hovedet er langt og fladt med en lang og

10 Kapitel 15 side 117 karakteristisk skægtråd under underkæben. Langen kan kendes fra byrkelangen på, at skægtråden er længere end øjets diameter, og haleroden er kraftig. Fisken har et blåligt til gråligt skin ned langs siderne med små skæl. Bugen er hvid. Hos ældre fisk er ryggen ofte marmoreret med sorte pletter. Størelse Langen kan blive op til 2 meter lang, men bliver sjældent over 1,6 meter. Langen er knyttet til bunden i højere grad end torsken og foretrækker hård bund som stenog klipperev samt gamle skibsvrag. Den lever på dybder mellem 30 og 1000 m, men er mest almindelig på 100 til 400 meters dybde. Den færdes ofte alene eller i meget små stimer. Den er udbredt fra det nordlige Norge ned til og ind i Middelhavet inklusiv havet omkring Grønland, Island, Færøerene og det nordlige af De Britiske Øer. I danske farvande er den udbredt i den nordlige Nordsø og Kattegat og sjældent i den vestlige Østersø. Langen lever af kulmule, sej, sperling, hvilling, søstjerne, hummer, krabber og andre store krebsdyr. Langen jager ikke frit som de fleste torskefisk, men ligger i stedet på lur efter sit bytte. Langen bliver kønsmoden som 5-8-årig ved en længde på ca cm. Den gyder i marts-juli tidligst i Middelhavet. Den gyder på meters dybde på bankskråninger. De største hunner gyder op til 60 millioner æg, som klækkes efter ca. 10 dage. Ynglen lever pelagisk. Langen er en god spisefisk med hvidt, magert og fast kød, der minder om torskens. Langen fanges på langline, men kan også tages med garn eller trawl. De danske fangster i Nordsøen og Skagerrak tages næsten udelukkende som bifangst i blandede trawlfiskerier. et er reguleret af kvoter. BYRKELANGE Molva dipterygia Torskekvabbefamilien Lotidae S: Birkelange N: Blålange E: Blue Ling Byrkelangen er en lang, slank fisk. Den har en lang gatfinne og to rygfinner, hvor den forreste rygfinne er meget kortere end den bageste. Den minder meget om langen, men kan bl.a. kendes på at skægtråden er kortere end øjendiameteren. Den har en slank halerod. Bugen har en gråblå farve. Kaldes også blålange. Kan blive op til 1,5 meter lang og veje 30 kg. Byrkelangen er knyttet til bunden og foretrækker blød bund. Den lever på dybder mellem 150 og 1000 m., men findes oftest på m. Den er udbredt fra det nordlige Norge og sydlige Grønland til Kattegat i syd inklusiv det sydlige Island og området omkring De Britiske Øer og Færøerne. I danske farvande er den udbredt i den nordlige Nordsø og Kattegat og sjældent i den vestlige Østersø. Føden består af krebsdyr og bundlevende fisk. Byrkelangen bliver kønsmoden som 9-11 årig ved en længde på ca cm. Den gyder april-maj på meters dybde på bankskråninger. Ynglen lever pelagisk. Byrkelange er en god spisefisk med hvidt kød. Fanges på langline, men kan også tages i trawl.

11 Kapitel 15 side 118 I dansk fiskeri tages den mest som bifangst i blandede trawlfiskerier. et er reguleret af kvoter. KULMULE vand i perioden fra december til juli tidligst mod syd. Hunnen lægger op til 7 millioner æg. Æg og yngel er pelagisk. Ynglen lever af dyreplankton. Kulmulen er en vigtig spisefisk især i Middelhavsområdet. Den fanges med trawl og er reguleret af kvoter. Mindstemål er 40 cm. Fladfisk Merluccius merluccius Kulmulefamilien Merlucciidae RØDSPÆTTE N: Lysing S: Kummel E: Hake Kulmulens krop er slank. Første rygfinne er kort, mens anden rygfinne og gatfinnen er lang. Øjnene er store, og skællene små. Mund og gællehule er sorte derfor hedder den kulmule. Ingen skægtråd hos de voksne. Stor mund med svagt underbid og stærke spidse tænder. Kulmulen bliver sjældent over 80 cm for hannerne og 100 cm for hunnerne. Den bliver højest 120 cm. Kulmulen lever på meters dybde, men er mest almindelig på meters dybde. Den står nær bunden om dagen, men søger opad om natten for at jage. Udbredt fra det nordlige Norge og sydlige Island til hele Nordsø-området, Skagerrak og området omkring De Britiske Øer og videre til det nordvestlige Afrika. Den er sjælden i de indre danske farvande. Den findes også i Middelhavet og den sydlige del af Sortehavet. Kulmulen æder fisk som ansjos, sardin og torskefisk. Den æder også blæksprutter og i mindre grad krebsdyr. Gydning foregår på dybt Pleuronectes platessa Rødspættefamilien Pleuronectidae N: Rødspette S: Rödspätta/rödspottta E: Plaice Rødspætten er en højrevendt fladfisk, hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm. Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på meters vand. De unge fisk på mindre dybder. Fisken er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav

12 Kapitel 15 side 119 fra Hvidehavet til Nordafrika samt i den nordvestlige del af Middelhavet. Desuden ved Grønlands sydspids og ved Island. Den er almindelig i de skandinaviske farvande, særligt i Nordsøen. I Østersøen til omkring Gotland. Rødspætten æder hovedsagelig børsteorme og tyndskallede muslinger, men tager også krebsdyr og småfisk. Den er mest aktiv om natten, mens dagen tilbringes halvt nedgravet i sandet. Hunnen bliver kønsmoden i 3-6-års-alderen og hannen i 2-4-års-alderen. Gydningen foregår fra november til april afhængig af lokalitet. Hunnen gyder afhængig af sin størrelse op til æg. Man kan danne krydsninger med skrubbe (leps). Æg og larver er pelagiske. 1-2 måneder efter klækningen forvandles fiskelarven og begynder at svømme med venstre side nedad. Rødspætten er en god spisefisk med hvidt, fast kød. Den er en meget vigtig art i dansk konsumfiskeri. Den fanges med garn, snurrevod, bomtrawl og forskellige typer trawl. et er reguleret af kvoter. Mindstemål er 27 cm. Hunner med rogn er fredet fra den 15. januar til 30. april i Skagerrak, Kattegat, vestlige Østersø, Øresund, Isefjorden, Roskilde Fjord og Limfjorden. I dansk fiskeri inddeles rødspætterne i forbindelse med bestandsvurderinger i:»bestanden i Nordsøen«.»Bestanden i Skagerrak og Kattegat«. Afgrænsningen af»bestanden i Skagerrak og Kattegat«er lidt usikker, da der sikkert er vandringer af gydemodne rødspætter fra Skagerrak ud i Nordsøen. SKRUBBE Platichthys flesus Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Skrubbskädda, Flundre N: Skrubbe E: Flounder : Skrubbens farve på øjensiden kan variere fra mørk brun-grå til gul-grå med uregelmæssige røde pletter. På blindsiden er den hvidlig og kan have brune pletter. Den kan kendes fra rødspætten på sin ru overflade og på, at kroppens bredde uden finner er under halvt så stor som længden. De fleste skrubber er højrevendte, men ikke alle. Store skrubber har desuden en spids torn ved gattet. Skrubben kan blive op til ca. 60 cm. Skrubben trives lige så godt i ferskvand som i saltvand. Den foretrækker at leve i områder med lavere saltindhold som f.eks. Østersøen og Kattegat samt Ringkøbing Fjord. Skrubben lever i tidevandszonen ned til ca. 100 meters dybde på bundtyper fra løst sand til mudder, hvor den kan grave sig ned. Den er udbredt fra Hvidehavet til Nordafrika inklusiv De Britiske Øer samt Middel- og Sortehavet. I danske farvande findes de langt ind i Østersøen. Skrubben spiser orme, slangestjerner, små krebsdyr, krabber, små muslinger og mindre småfisk. I ferskvand kan den desuden tage insekter. Hannen bliver kønsmoden som 2-3- årig, ved en længde på cm. Hunnen

13 Kapitel 15 side 120 bliver det et år senere, når den er ca cm. Skrubben gyder om foråret i februar til maj på 20 til 50 meters dybde, hvorefter fiskene er magre og ikke så gode spisefisk. Den gyder op til 2 millioner pelagiske æg, der klækkes efter ca. en uge. Skrubben kan parre sig med rødspætten og få levedygtigt afkom. Afkommet kaldes»leps«. Kødet er grovere og løsere end rødspættens. Skrubber med rogn er fredet fra 1. februar til 30. april i den vestlige Østersø og LilleBæltsområdet. Mindstemålet er mellem 18 og 25,5 cm afhængig af fangststed. Skrubben fanges med trawl, garn og ruser. ISING Isingen lever på dybder fra 1 til 100 meter og foretrækker sandbund, hvor den gemmer sig for rovfisk. Er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra Hvidehavet ned til Frankrigs kyst inklusiv De Britiske Øer, Island, Færøerne samt fra Nordsøen ind i Østersøen til Gotland. Isingen lever af små krebsdyr, bløddyr, pighuder, orme og nogle gange småfisk. Hannen bliver kønsmoden ved 2-3 års-alderen, når den er ca. 15 cm lang. Hunnen bliver kønsmoden omkring 3-5 års-alderen, når den er cm. Den gyder i perioden januar til august gerne nær bunden på meters dybde. Den lægger til pelagiske æg, der måler 1 mm og klækkes efter 3-12 dage. Kødet er hvidt og af samme kvalitet som rødspættens. Mindstemål er 25 cm. et er reguleret af kvoter. Foto: Axel Søgaard. SKÆRISING Limanda limanda Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Sandskädda N: Sandflyndre E: Dab Isingen er en højrevendt fladfisk, som kan kendes på at sidelinien er stærkt buet og går over brystfinnen, men ellers følger dyrets midte. Ellers ligner Isingen meget både rødspætte og skrubbe. Overfladen føles ru, fordi skællene har små randtakker. Øjensiden er ensfarvet brun-grå til gul-brun afhængig af levested. Blindsiden er hvid. Munden er forholdsvis lille. Isingen er den mindste af de almindelige fladfisk, man træffer i de danske farvande. Den bliver sjældent større end 35 cm og er i reglen langt mindre. Glyptocephalus cynoglossus Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Rödtunga N: Smørflyndre E: Witch Foto: Axel Søgaard. : Skærising er en langstrakt, slank fladfisk med en ensfarvet, rød-brunlig øjenside og en hvidlig, grumset blindside. Kroppens bredde uden finner er 1/3 af længden. Den har et lille hoved med en lille mund. Overfladen er ru ligesom skrubben med en næsten lige sidelinie. Skærisingen har en gatpig, som er giftig. Giften kan

14 Kapitel 15 side 121 deformere fingrene, hvilket i nogen tilfælde kan ses på ældre fiskere. RØDTUNGE Skærisingen kan blive op til 60 cm lang, men bliver sjældent over 40 cm. Skærisingen lever på blød bund fra ca. 40 meter ned til 1500 meter og kan træffes på bunden af de dybe norske fjorde. Ungfisken lever på dybere vand end de ældre. Skærisingen er udbredt i Nordatlanten ved Nordamerikas østkyst, Grønlands sydkyst og fra Hvidehavet til Biscayen inklusiv De Britiske Øer og Færøerne. I de danske farvande findes den i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Skærisingen lever af bunddyr som krebsdyr, børsteorme, muslinger og slangestjerner. Den bliver kønsmoden som 4-7 årig, ved en længde på cm. Gyder pelagiske æg i perioden fra marts til september på 50 til 150 meters dybde. Æggene er 1 mm og klækkes efter en uge. Ved en længde på ca. 50 mm søger ynglen ned til en dybde på 250 meter. Kødet er meget fast med en fin hvid farve. Skærisingen fanges med trawl og garn og optræder ofte som bifangst i rejetrawl. et er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 28 cm. Foto: Axel Søgaard. Microstomus kitt Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Bergskädda, Bergtunga N: lomre E: Lemon sole : Rødtungen har en aflang til oval facon med et lille hoved, som har en lille mund med tykke, lidt fremskudte læber. Skindet er rødbrunt med små skæl på oversiden og kan derfor virke ret glat. Undersiden er hvid til spættet. Rødtungen kan blive op til 65 cm, men den bliver sjældent større end 40 cm. Rødtungen lever på hård bund eller skalgrus fra 10 til 250 meters dybde, hvor de unge lever på lavere vand end de voksne. Den er udbredt fra Hvidehavet til Biscayen inklusiv De Britiske Øer og Færøerne. I danske farvande er den udbredt indtil den vestlige Østersø. Rødtungen lever hovedsagelig af børsteorme, men spiser også slangestjerner, rejer, snegle og muslinger. Rødtungen bliver kønsmoden i 3 til 4 års alderen ved en længde på cm. Den gyder fra april til oktober på 40 til 100 meters dybde. Æggene er ca. 1 mm og klækkes efter en uges tid. Larverne er pelagiske. Rødtungen har hvidt, sødligt kød. Den fiskes med trawl, garn eller snurrevod. et er reguleret af kvoter. Mindstemål er 26 cm

15 Kapitel 15 side 122 TUNGE, ALM. Solea solea Tungefamilien Soleidae S: Tunga N: Tunge E: Dover sole Tungen er en værdifuld spisefisk. Tages i bomtrawlfiskerier i den sydlige del af Nordsøen og som bifangst i garn og trawlfiskeri. Mindstemålet er 24,5 cm. et er reguleret af kvoter. Inddeles i to bestande:»tunge i Nordsøen«.»Tunge i Kattegat, Skagerrak«. SLETHVARRE Tungen er en højrevendt fladfisk. Kroppen er oval. Den har en krum mund med overbid. Øjnene sidder langt til højre på hovedet. På den afrundede snude sidder der talrige små sansehår i form af skægtråde. Fisken er mørkebrun og sort marmoreret. Den kan til tider have mørkere pletter. Øjensidens brystfinne har en tydelig sort plet. Blindsiden er hvidlig. Tungen kaldes også gråtunge og søtunge. Tungen kan blive op til 70 cm og 3 kg, men er sjældent over 50 cm. Tungen lever på blød sand-, mudder- eller lerbund fra 0 til 150 meters dybde, dybest om vinteren. Den er udbredt fra midt Norge til Afrika samt Middelhavet og den sydlige del af Sortehavet. I skandinaviske farvande er den almindelig indtil Øresund derefter sjældnere i den sydlige til vestlige Østersø. Tungen lever af forskellige bunddyr som muslinger, børsteorme, krebsdyr og småfisk, som den finder med sansehårene. Den jager om natten og ligger nedgravet i sandet om dagen. Den bliver kønsmoden som 3-5 årig og gyder fra april til juni op til æg. Æggene er 3-4 mm i diameter og klækkes efter 10 døgn. Scophtalamus rhombus Pighvarrefamilien Scophthalmidae N: Sletvar S: Slätvar E: Brill Slethvarren er en venstrevendt fladfisk, der minder meget om pighvarren. Den har skæl og føles glat i modsætning til pighvarren, som er meget ru med dens benknuder. Slethvarren mere oval i formen og tyndere end pighvarren. Slethvarren kan ligesom pighvarren skifte farve og kamuflere sig. Normalt er øjensiden grå til mørkebrun med runde, lyse pletter, mens blindsiden er hvidlig og kan have mørkere pletter. Slethvarren kan blive op til 75 cm lang. I Nordsøen bliver den dog ikke så stor, ca. 60 cm. Slethvarren lever på blandet til sandet bund i

16 Kapitel 15 side 123 dybder fra 5 til 50 meter. De yngste individer på lavest vand. Er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra midt Norge til Nordafrika inklusiv Middel- og Sortehavet. I de danske farvande findes slethvarren indtil den vestlige del af Østersøen inklusiv farvandet omkring Bornholm. Slethvarren æder overvejende krebsdyr, men tager også blæksprutter og fisk. Den bliver kønsmoden, når den er ca cm lang. Hunnen gyder op til æg i forårs- og sommermånederne. Gydningen foregår på ca meters dybde. Både æg og larver er pelagiske. Pighvarren og slethvarren kan parre sig og få afkom. Kødet er hvidt, fast og velsmagende. Slethvarren må fanges hele året med lokale undtagelser. Den fanges med garn og trawl. et er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 30 cm. PIGHVAR krum med tydelige tænder. Sidelinien slår en stor bue over brystfinnen. Farven på øjensiden er grå-brunlig med pletter, der varierer efter bundens farve. Blindsiden er hvid. Pighvarren er som regel cm lang, men kan blive op til ca. 1 meter lang. Pighvarren lever på meters dybde på sandet, stenet eller blandet bund. Den er udbredt i nordlige Atlanterhav fra det nordlige Norge og ned til Nordafrika samt i Middel- og Sortehavet. Den findes overalt i de Skandinaviske farvande, men er sjælden i Den Botniske Bugt. Føden består især af småfisk som tobis og kutlinger, men kan også være muslinger og krebsdyr. Pighvarren bliver kønsmoden, når den er 3-5 år gammel og gyder i april-august på meters dybde. Hunnen gyder æg. Æggene klækkes efter 7-9 dage. Ynglen er pelagisk indtil den når en størrelse på ca. 2,5 cm, hvorefter den søger mod bunden. Pighvarren fiskes målrettet i garn og udgør en værdifuld bifangst i trawl, snurrevod og linefiskeri. Kødet er hvidt, fast og meget velsmagende. et er begrænset af kvoter. Mindstemål er 30 cm. Psetta maxima Pighvarfamilien Scophthalmidae N: Piggvar S: Piggvar E: Turbot Pighvar er en venstrevendt næsten cirkelrund fladfisk. Øjensiden har ingen skæl, men derimod mange benknuder. Munden er stor og

17 Kapitel 15 side 124 HELLEFISK Reinhardtius hippoglossoides Rødspættefamilien Pleuronectidae N: Blåkveite S: Mindre hälleflundre E: Greenland halibut 200 meters dybde. Ved en længde på cm trækker ynglen mod dybere vand og bliver mere pelagiske igen. Hellefisk er en værdifuld spisefisk. Den sælges gerne frossen eller røget. Den har stor betydning for fiskeriet i Grønland og fanges også ved Island og Norge. Den fanges på langlinier, trawl og i garn. HELLEFLYNDER Højrevendt fladfisk. Minder om helleflynderen, men både over og undersiden er farvet mørkegrå eller brunlig i modsætning til helleflynderen, der har en hvid underside. Venstre øje sidder midt i hovedets ryglinie. Den har stor mund med store spidse tænder. Hanner bliver ca. 80 cm og 6-7 kg. Hunner ca. 100 cm og kg højest 130 cm og 45 kg. Hellefisken færdes ikke kun ved bunden, som de fleste andre fladfisk. Den lever ofte pelagisk i meters dybde. Udbredt i det meste af Nordatlanten fra Canada til Davidsstrædet, ved den sydlige halvdel af Grønland og videre til Island, Nord for de Britiske Øer, i Barentshavet og ned langs Norges vestkyst. Kan træffes i Skagerrak. Hellefisken er en koldvandsfisk. De vigtigste gydepladser findes ved Davidsstrædet, Danmarksstrædet og ved det nordvestlige Norge. Føden består af fisk som ålebrosmer, lodde, yngel af rødfisk, men også dybvandsrejer og andre bunddyr. Hannen bliver kønsmoden 7 år gammel. Hunnen når den er 9 år gammel. Hunnen gyder i april-juni op mod pelagiske æg. Ynglen er også pelagisk, til den om efteråret er 6-9 cm lang og søger mod bunden på 50- Hippoglossus hippoglossus Rødspættefamilien Pleuronectidae N: Kveite S: Hälleflundre E: Halibut Højrevendt fladfisk. Kroppen er langstrakt, men ret tyk. Munden er stor, og sidelinen slår en bugt over brystfinnen. Oversiden er gråbrun, undersiden er hvid. Skællene glatte. Helleflynderen vokser langsomt, men er den største af alle fladfisk. Den bliver sjældent over 2 m, men kan blive 3-4 m lang og veje godt 300 kg. Helleflynderen lever på alle slags bund i meters dybde. Den er udbredt i Nordatlanten Vestgrønland til USA s østkyst i Barentshavet og Østgrønland til Biscayen. I Skandinavien indtil den vestlige del af Østersøen. De vigtigste gydepladser er Norskekysten nord for Ålesund, sydkanten af

18 Kapitel 15 side 125 plateauet, der strækker sig fra Skotland til Grønland samt New Foundland-området. Desuden i den sydlige del af Davidssstrædet. Helleflynder kan foretage langstrakte vandringer. Der foregår en vis udveksling mellem bestandene ved New Foundland, Vestgrønland, Island og Vesteuropa. Sildefisk SILD Mindre helleflyndere æder forskellige bunddyr og småfisk. Store helleflyndere æder større fisk som torsk og rødfisk. Helleflyndere bliver kønsmodne i en alder af 7-18 år. Den gyder december-april nær bunden. Hunnen lægger op mod æg. Æggene holder sig svævende på dybt vand til klækningen efter 9-16 dage. Ynglen er pelagisk, men søger mod bunden på meters dybde, når de har nået en længde 5-7 cm. De unge helleflyndere tilbringer et par år på forholdsvis lavt vand. Helleflynderen regnes af mange for at være verdens bedste spisefisk. Kødet er hvidt og velsmagende. Den fanges på langline og trawl. I Norge desuden med specielle helleflyndergarn. Helleflynderen må fiskes hele året dog med lokale forbehold. Kødet skulle være mest velsmagende i vinterhalvåret. Ingen mindstemål i danske farvande. Clupea harengus Sildefamilien Clupeidae N: Sild S: Sill E: Herring Silden er en sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Den har glatte gællelåg, og hele kroppen er dækket af store skæl, der let falder af. I vore farvande kan silden let forveksles med brislingen. Men til forskel fra brislingen fæstner sildens bugfinner bag rygfinnes forkant, og bugskællene er ikke så skarpe som brislingens. Silden er ved fangsten skinnende blågrøn, men mister hurtigt farven. Silden bliver normalt cm. Den maximale længde er meget forskellig og afhængig af farvand. Silden lever pelagisk i store stimer fra meters dybde. Den udfører ofte lange vandringer mellem gyde- og fourageringsområder. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanten fra den nordligste del af Norge til det nordlige Frankrig, i Nordsøen og østpå til den indre Østersø. En særlig underart kaldet strømning findes i de indre dele af Østersøen. Desuden fra Vestgrønland til Labrador og sydpå til South Carolina, USA. Silden lever af dyreplankton, især vandlopper, lyskrebs, vingesnegle, men også fiskelarver. Silden finder føden ved hjælp af synet og æder

19 Kapitel 15 side 126 derfor om dagen. Kønsmodningen finder sted i 3-7 års alderen, og der gydes æg. De forskellige sildestammer har forskellig vækst, gydetidspunkt og gydepladser. Nogle stammer gyder om foråret, andre om efteråret. Æggene gydes på meget varierende dybder og klæber til sten og tang. Larverne søger efter klækningen mod de øverste vandlag, hvor de lever af plankton. Silden er en populær og god spisefisk. Hovedparten af sildefiskeriet går da også til konsum. Kødet er fast, lyst og meget fedtholdigt. Sild fanges hovedsagligt med not og trawlredskaber. Fangsten er reguleret af kvoter. Mindstemålet er cm afhængigt af fangstområde. I Østersøen er der kun mindstemål, hvis fisken skal bruges til konsum. Inden for det Nordatlantiske område omfatter sild en række større gydebestande, der har stor betydning for dansk fiskeri. I forbindelse med bestandsvurderinger er det ikke muligt at skelne alle bestandene fra hinanden, og de er derfor samlet i større grupper:»nordsøbestanden«.»bestanden i den vestlige Østersø, Skagerak og Kattegat«.»Bestanden i den østlige Østersø«.»Atlanto-skandisk sild«. BRISLING Sprattus sprattus Sildefamilien Clupeidae N: Brisling S: Skarpsill E: Sprat Brislingen minder meget om sild. Men til forskel fra silden fæstner bugfinnerne under eller foran rygfinnens forkant. Bugskællene mellem bug og gatfinne er desuden skarpe med bagudrettede spidser. Deraf tilnavnet skarpsild. Normalt bliver brislingen cm, men den kan blive op til 18 cm. Lever pelagisk i stimer fra meters dybde dybest om vinteren. Udbredt ved Europas kystvande fra den sydligste halvdel af Norges vestkyst til det nordlige Afrika. Almindelig i Nordsøen, Middelhavet, Adriaterhavet og Sortehavet. Tåler brakvand og findes helt ind i de inderste dele af Østersøen. Brislingen æder dyreplankton især vandlopper. Brislingen bliver gydemoden i 3-års alderen. Gydningen foregår på meters dybde. Den starter allerede i januar og fortsætter helt frem til juli. Hunnen gyder op til æg pr. gydning. Æggene flyder frit rundt i vandet og klækker efter en uges tid. Brisling spises røget eller marineret som»ansjoser«. Små brislinger er populære i England, hvor de saltes hele og derefter steges. I Danmark anvendes de næsten udelukkende til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Fanges med not og trawlredskaber. Må fanges året rundt, men er reguleret af kvoter. et efter brisling finder især sted i den sydøstlige del af Nordsøen i første, tredje og fjerde kvartal. Tre bestande har betydning for dansk fiskeri:»bestanden i Nordsøen og Limfjorden«.»Bestanden i Skagerak & Kattegat«.»Bestanden i Østersøen og Bælterne«. Sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Brislingen har glatte gællelåg.

20 Kapitel 15 side 127 ANSJOS, EUROPÆISK Engraulis encrasicolus Ansjosfamilien Engraulidae N: Ansjos S: Ansjovis E: Anchovy gydeperioden april- september. Der gydes op til æg over flere omgange. Æggene er pelagiske og flyder i de øverste 50 meter af vandsøjlen. De klækkes efter 1-4 dage. Ansjoser fanges mest i Middelhavsområdet med trawl eller snurpenot. De saltes til»sardeller«, lægges i olie eller marineres. Hoved og indvolde skal fjernes, da disse har en meget stærk bitter smag. Der er også en del, der laves til fiskemel. SARDIN Ansjoser minder lidt om sildefamiliens medlemmer, men kan kendes på den slankere krop og det tydelige overbid. Munden er stor og går længere tilbage end øjets bagkant. Forkanten af bugfinnerne er længere fremme end forkanten af rygfinnen. Ryggen og det øverste af siderne er mørkt blågrønne. Bugen og de nedre sider er sølvskinnende. I overgangen mellem de to farver løber en smal sort og lyseblå stribe. Ansjosen bliver normalt cm. Den maksimale længde er ca. 20 cm. Ansjosen er en pelagisk stimefisk, der lever kystnært. Den kan også leve i brak- og ferskvand. Dens egentlige udbredelsesområde er i Middelhavet og Sortehavet. Herfra strækker den sig ud i de tilgrænsende dele af Atlanterhavet og videre op langs Europas vestkyst og ned langs Vestafrikas kyst. Den sydlige Nordsø regnes for at være den nordlige grænse for udbredelsen, men man kan godt støde på ansjoser helt op i Oslofjorden og helt ind i den vestlige Østersø. I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at finde ansjoser i danske farvande, hvilket muligvis hænger sammen med stigende havtemperaturer. Ansjosen lever af plankton, især vandlopper, men også alger. Gyder i den Engelske Kanal og sydlige Nordsø i juni-august. I Middelhavet er Sardina pilchardus Sildefamilien Clupeidae N: Sardin S: Sardin E: Pilchard Slank fisk med meget store skæl ca. 30 langs kropssiden. Øjnene er store. Munden har et svagt underbid og når ikke øjets bagkant. Bugfinnerne fæstner bag rygfinnens forkant. Kan kendes fra silden ved at gællelåget er furet i en stråleformet figur samt ved at der på hver side af halefinnen findes nogle store bladformede skæl. Sardinen kan maksimalt blive mellem cm lang. Sardinen er en pelagisk stimefisk, der lever på meters dybde. Dens hovedudbredelse strækker sig fra Den Engelske Kanal og sydpå til Afrikas vestkyst. Derudover findes den i Middelhavet, Sortehavet og Adriaterhavet. Efter gydningen foretager sardinen nærings-

21 Kapitel 15 side 128 vandringer langs kysterne. Om sommeren mod nord og om vinteren mod syd. Den regnes normalt ikke for at være en almindelig fiskeart i Nordsøen, men kan om sommeren træffes helt op i Skagerak og Kattegat. Sardinen lever af planktoniske krebsdyr, fiskeæg og lignende. Gydningen foregår til havs, hvor den gyder ca. 1,5 mm store pelagisk æg. Tidspunktet for gydningen er forskelligt afhængig af levested. I den sydligste Nordsø i juni- august, Den Engelske Kanal i april, ved Portogal i februar-april og i Middelhavet september-maj. Sardinen er en værdifuld spisefisk, der fanges med drivgarn eller snurpenot. Den spises både fersk og som konserves. Den er desuden en populær agnfisk. Guldlaksen er en stimefisk, der mest opholder sig nær bunden på meters dybde. Den er udbredt i Atlanten fra Svalbard og sydpå til vest for Irland og Skotland. Den findes i de dybere dele af Nordsøen og Skagerak. Mod vest findes den i en bane forbi den sydlige del af Island og Grønland og videre til Canada fra Davisstrædet til Nova Scotia. Guldlaksens føde består af småfisk, krebsdyr og blæksprutter. Den gyder på dybt vand hovedsagligt i marts-maj. Men gydemodne fisk kan findes året rundt. Æg og unger er pelagiske og findes også på dybt vand. Væksten er meget langsom. I Nordsøen og Skagerak bliver guldlaksen kønsmoden i 5-7 års alderen, når den har fået opnået en længde på ca. 30 cm. Ved Vestnorge og Island er guldlaksen først kønsmoden ved 8-10 års alderen. En fisk på 50 cm er mere end 20 år gammel. Laksefisk GULDLAKS Guldlaksen fiskes med trawl og bruges som industri fisk. I de senere år er den også blevet brugt til konsum. Foto: Axel Søgaard. LAKS Argentina silus Guldlaksfamilien Argentinidae N: Vassild/gullaks S: Guldlax E: Greater silver smelt Guldlaksen har store øjne og snuden er kortere end øjets diameter. Sider og ryg er gyldne eller gullige, mens bugen er sølvskinnende. Mellem ryg- og halefinne er der en lille fedtfinne. Skællene er store. Den levende fisk lugter af agurk. Guldlaksen bliver maksimalt 70 cm lang. Salmo salar Laksefamilien Salmonidae N: Laks S: Lax E: Salmon Laks er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laks kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinien og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede. I forbindelse med

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI 2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri 217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 791 af 15/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2018-16329 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation 2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT

Læs mere

FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR

FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR Kapitel 03 FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke: a) Pattedyr (pos. 01.06); b) Kød af pattedyr henhørende under pos. 01.06 (pos. 02.08 eller

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

- Nordsøen. Marine Systemer

- Nordsøen. Marine Systemer Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 165

Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre Almindelig tangnål Latinsk navn: Labrus bimaculatus Engelsk navn: Deep snouted pipefish Orden: Nålefinnede fisk Familie: Nålefisk Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Læs mere

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003 6-7 September 2003 Nakskov Fjorddage Kunsthåndværkermarked - Billedudstilling - Røgede sild Pileflet - Amtets Miljøskib - Kanaljesejlads - Kanonbådskrigen Gratis Sildebord - Musik og Sang - Vandreture

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Læs mere

Landinger / landings 115

Landinger / landings 115 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Landinger / landings 117

Landinger / landings 117 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr.: 201102591 Dato: 17. februar 2012 VEJLEDNING vedr. sporbarhedsreglerne

Læs mere

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler Blåhvilling Blæksprutte Jomfruhummer Nordjyllands Frederiksborg Nordjyllands Ribe Ringkøbing Viborg Frederiksborg Uoplyst E 4 Uoplyst A 3 Uoplyst Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Hel fisk uden haler

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden

Læs mere

Gruppering af Brugstariffen i de varegrupper, der anvendes i udenrigshandelstabellerne Grouping af HS commodity numbers in the external trade tables

Gruppering af Brugstariffen i de varegrupper, der anvendes i udenrigshandelstabellerne Grouping af HS commodity numbers in the external trade tables Bilag / annex 265 Bilag 5. A: Hel saltvandsfisk A: Marine fishes whole Sild fersk... 0302.40.00... Herring fresh Sild frosset... 0303.51.00... Herring frozen Fladfisk fersk... 0302.21.10, 0302.23.00,...

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Udenrigshandel. 1 Vareteksten til de enkelte knkoder i 1999.

Udenrigshandel. 1 Vareteksten til de enkelte knkoder i 1999. 0301.10.100 Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende 0301.10.900 Akvariefisk, saltvandsfisk, levende Udenrigshandel. 1 0301.91.100 Ørred af arterne Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster, levende

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Fangster / catches 37

Fangster / catches 37 Fangster / catches Tabel.: EU's rådighedsmængder og fordeling af initialkvoter på medlemslande. The approved allocation of initial quotas to EU Member States. 00 Belgien Danmark Tyskland Irland Spanien

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.: FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, 1. 5000 Odense C Tlf.: 6311 3310 www.fazer.dk Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Fisk Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om fisk 6 Fisk, fiskeri og mennesker 6 Standardudstyr og specialværktøj

Læs mere

7. Tiårs tabeller. Fartøjer. Fangster. Landinger. Udenrigshandel. Tiårs tabeller / decennium statistics 137

7. Tiårs tabeller. Fartøjer. Fangster. Landinger. Udenrigshandel. Tiårs tabeller / decennium statistics 137 Tiårs tabeller / decennium statistics 137 7. Tiårs tabeller Dette kapitel indeholder statistik for perioden 1990-1999. Tabellerne bygger grundlæggende på samme data som kapitlerne 1, 2, 3 og 6, hvorfor

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2015 (OR. en) 9341/15 ADD 1 PECHE 185 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. juni 2015 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015.

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015. Blåhvilling Zone og Kvotenation Uge 1-24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 I alt Kvote EU mængde % Forbrug Fix punkt 1X14 44.001 0 0 3 0 44.004 37.381. 117.7.. 2A INT 0 0 0 0 0 0..... 4A EEC 0 0 0 0 0 0.....

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

VEJLEDNING. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011. i relation til vildtfanget fisk til og med første omsætningsled

VEJLEDNING. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011. i relation til vildtfanget fisk til og med første omsætningsled Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr.: 1472720000001 Dato: 29. oktober 2014 VEJLEDNING vedr. sporbarhedsreglerne

Læs mere

Lystfisker. - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn -

Lystfisker. - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn - Lystfisker - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn - Fiskevande - oversigt over fiskevande inddelt efter kategori Husk fiskekort! Fiskekort kan bl.a. købes ved Frederikshavn

Læs mere

Udenrigshandel. Vareteksten til de enkelte knkoder i 2006

Udenrigshandel. Vareteksten til de enkelte knkoder i 2006 0301.10.100 Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende 0301.10.900 Akvariefisk, saltvandsfisk, levende 0301.91.100 Ørred af arterne Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster, levende 0301.91.900 Ørred,

Læs mere

Fangster / catches 39

Fangster / catches 39 er / catches 9 Tabel.: Belgiens kvoter og kvoteudnyttelse for 00, samt kvoter for 00. Belgium quotas and catches in 00 and quotas for 00. 00 00 00 00 bestand (art/område) bestand (art/område) Procent Procent

Læs mere

Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR

Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Miljøtilstand for danske kommercielle fiskebestande Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR DTU Aqua er blevet anmodet om, i forbindelse med beskrivelsen af

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Velkommen til Fiskeguiden WWF's guide til et mere miljøvenligt valg af fisk og skaldyr

Velkommen til Fiskeguiden WWF's guide til et mere miljøvenligt valg af fisk og skaldyr Velkommen til Fiskeguiden WWF's guide til et mere miljøvenligt valg af fisk og skaldyr De fleste af verdens fiskebestande er under pres Ifølge FN er over 58 procent af verdens fiskebestande fuldt udnyttede,

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

Skanled. Gassco og Energinet.dk. Notat. Mulige grænseoverskridende påvirkninger af fisk og fiskeri i Skanled projektområdet.

Skanled. Gassco og Energinet.dk. Notat. Mulige grænseoverskridende påvirkninger af fisk og fiskeri i Skanled projektområdet. Gassco og Energinet.dk Skanled Notat Mulige grænseoverskridende påvirkninger af fisk og fiskeri i Skanled projektområdet September 2008 Ref. 777201/070003(0) Gassco og Energinet.dk Skanled Notat Mulige

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO Blækspr utte Hel fisk r r 60 2 0 0 2 10.482 221 0 0 3 6.715 198 0 0 135 4 0 0 2 39.171 804 0 0 3 33.592 638 0 0 SO 3 219 4 0 0 Hel fisk E 3 4.254 118 0 0 SO 3 637 49 0 0 Jomfruh ummer Østsjælland Hel fisk

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. 2633. samling i Rådet. Landbrug og fiskeri. Bruxelles, den 21.-22. december 2004 PRESSE

PRESSEMEDDELELSE. 2633. samling i Rådet. Landbrug og fiskeri. Bruxelles, den 21.-22. december 2004 PRESSE Europaudvalget 2004 2633 - landbrug og fiskeri Pressemeddelelse Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 15873/04 (Presse 354) (OR. en) PRESSEMEDDELELSE 2633. samling i Rådet Landbrug og fiskeri Bruxelles,

Læs mere

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? HVILLING Anna Rindorf (ar@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri 8 Hvillingen er en vigtig rovfisk i Nordsøen, og den spiser

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 4. Prisudviklingen på fiskeprodukter 1 Prisudviklingen på fisk er af central

Læs mere

Fiskebestandenes struktur. Fagligt baggrundsnotat til den danske implementering af EU's havstrategidirektiv

Fiskebestandenes struktur. Fagligt baggrundsnotat til den danske implementering af EU's havstrategidirektiv Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2015 Fiskebestandenes struktur. Fagligt baggrundsnotat til den danske implementering af EU's havstrategidirektiv Warnar, Thomas; Huwer, Bastian; Vinther, Morten;

Læs mere

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO Blåhvillin g Blækspr utte Hel fisk SO 4 Hel fisk 1.605 2.675 0 0 2.666 73 0 0 2 1.469 58 0 0 3 75.613 3.025 0 0 B 2 2 2 0 0 4.542 89 0 0 2 37.722 821 0 0 3 82.407 2.352 0 0 SO 3 841 40 0 0 Hel fisk A 3

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet Den store fjæsing OLE BAGGE Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Fjæsingen er den eneste danske fisk med giftpigge. Hvis man er uheldig, kan man dø af at stikke sig på den.

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser

Læs mere

Bilag 4. Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 2002 HS commodity numbers for fish and fish products 2002

Bilag 4. Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 2002 HS commodity numbers for fish and fish products 2002 224 Bilag / annex Bilag 4. Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 2002 0301.10.10 Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende. 0301.10.90 Akvariefisk, saltvandsfisk, levende. 0301.91.10 Ørred af arterne

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen

Læs mere

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE Fiske sortiment Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60235 Muslinger blå kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60421 Muslinger spanske kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60172 Rejer nordsø frosne

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere