Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen"

Transkript

1 Kolding Kommunes Kvalitetsrapport for skoleområdet 2018

2 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

3 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indledning Datagrundlag Rapportens opbygning Hovedkonklusion Handleplaner Nationale mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Delkonklusion Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Delkonklusion Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Delkonklusion Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit 9. klasses bundne prøver Karaktergennemsnit 9. klasse udtræksfag Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse Delkonklusion Folkeskolen skal understøtte, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller uddannelse på et højere niveau Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse Andelen af elever, der forventes/har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse for det samlede skolevæsen Delkonklusion Øvrige fokuspunkter Fuld kompetencedækning Inklusion Bilagsoversigt

4 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen 1. Indledning Kvalitetsrapporten er en evaluering af kvaliteten i Kolding Kommunes folkeskoler. Det samlede skolevæsen bestod i skoleåret 2016/2017 af 21 folkeskoler og 9 specialcentre. Evalueringen bygger på oplysninger om de resultater, skolerne opnår med hensyn til elevernes læring, trivsel, overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Skolernes resultater holdes op imod de nationale mål for folkeskolen for at vurdere om kvaliteten er tilfredsstillende. Rapporten indeholder oplysninger om skolernes resultater de seneste 5 år; fra skoleåret 2012/13 til skoleåret 2016/17. Det giver mulighed for at følge udviklingen i arbejdet med de nationale mål over tid. Udover at give en status på skolernes arbejde med de nationale mål, indeholder rapporten oplysninger om udvalgte kommunale initiativer og nøgletal. I gennemgangen af skolevæsenets arbejde med de nationale mål for folkeskolen beskrives almen og specialområdet under ét. Derudover beskrives specialområdet ud fra nogle supplerende oplysninger. Formålet med de supplerende oplysninger er, at de skal danne afsæt for dialog om specialområdets kvalitet og deres arbejde med de nationale mål. Det er lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporten, jf. Folkeskoleloven 40a. De nærmere krav til, hvordan rapporten skal udarbejdes er fastsat i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelsens retningslinjer. Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. De år, hvor Børne- og Uddannelsesforvaltningen ikke laver kvalitetsrapport, udarbejder forvaltningen en oversigt til Børne- og Uddannelsesudvalget, som indeholder oplysninger om skolernes resultater fra det seneste skoleår. Kvalitetsrapporten består af denne rapport samt bilag 1-4. Rapporten er tilgængelig på Kolding.dk, bortset fra bilag 3 og 4, der indeholder resultater af de nationale test. Disse er fortrolige. 1.2 Datagrundlag Rapportens datagrundlag er oplysninger om skolernes og specialcentrenes resultater. Da elevgruppen på almenskoler og specialcentre er forskellige, er der indsamlet forskellige oplysninger fra de enkelte almene skoler og specialcentre. Det gælder dog ikke på Munkevængets Skole. Deres specialcenter er omfattet af de oplysninger, der er indsamlet for skolens almene del.

5 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 For de almene skoler er oplysningerne om skolens resultater indsamlet for de seneste fem skoleår. For specialcentrene er oplysningerne alene indsamlet for skoleåret 2016/17. Det skyldes, at organiseringen af området blev ændret fra og med skoleåret 2016/17. Det er derfor vanskeligt se på udviklingen over tid. De fleste oplysninger er hentet i Undervisningsministeriets Datavarehus, mens enkelte oplysninger er indsamlet på skolerne/specialcentrene eller trukket i Børne- og Uddannelsesforvaltningens administrative systemer. Af diskretionshensyn er der ikke medtaget data, som bygger på færre end fem elever Rapportens opbygning Første afsnit i kvalitetsrapporten indeholder hovedkonklusionerne. Herefter følger en kort præsentation af de nationale mål for folkeskolen. I de efterfølgende afsnit følges der op på skolevæsenets arbejde med de enkelte mål. De relevante oplysninger om skolernes resultater beskrives og kommenteres, og det vurderes, om status for målopfyldelsen er tilfredsstillende. 4 5

6 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen 2. Hovedkonklusion I kvalitetsrapporten tegnes der et positivt billede af kvaliteten i kommunens folkeskoler. Oplysningerne om skolernes resultater viser, at eleverne har et højt udbytte af undervisningen, og at de trives. Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende. Sammenlignet med landsgennemsnittet er det faglige niveau i kommunen højt. På langt de fleste faglige resultatoplysninger ligger Kolding Kommune på niveau med eller over landsgennemsnit i den femårige periode, som er i fokus i rapporten. I perioden er det faglige niveau desuden overvejende stigende. Det ses i resultaterne fra folkeskolens prøve og de nationale test. Med hensyn til elevernes trivsel, tegnes der i rapporten også et tilfredsstillende billede. Elevernes trives i højere grad end eleverne på landsplan, og trivslen er stigende. Som i den forrige kvalitetsrapport fra 2016 er det indtrykket, at der arbejdes konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. Fire af de i alt syv mål for folkeskolen, som der følges op på i rapporten, er opfyldt set over en periode på 5 år. For de mål, som ikke er opfyldt, går det i perioden samlet set fremad med at opfylde målet. I tabel 2.1 nedenfor kan du se, hvilke mål der er opfyldt. Tabel 2.1: Oversigt over, om de nationale mål og andre mål med betydninger for folkeskolen, er opfyldt* Mål Eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 02 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller uddannelse på et højere niveau. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fuld kompetencedækning Øget inklusion * Tabellen viser om målet er opfyldt set over den periode på 5 år skoleårene 2012/13 til 2016/17 som denne kvalitetsrapport handler om. Opfyldt X X X X Ikke opfyldt X X X

7 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 På trods af det generelt høje niveau i skolevæsenet er der to opmærksomhedspunkter. Det ene drejer sig om resultaterne af de nationale test i dansk læsning. Her er der en tendens til opbremsning i resultaterne. Det gælder både i forhold til andelen af elever med gode resultater og i forhold til de allerdygtigste elever. Det andet opmærksomhedspunkt drejer sig om andelen af elever, der opnår 02 i karaktergennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøve. Andelen falder de seneste to skoleår. De to udviklinger giver ikke anledning til konkrete opfølgningsinitiativer, men bør følges nøje for at sikre, at der ikke er tale om varige tendenser. I kvalitetsrapporten fra 2016 var der ligeledes enkelte opmærksomhedspunkter. Der sås et fald i niveauet i engelsk i folkeskolens prøve i 9. klasse, og der var en tendens til, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, faldt. Inden for begge områder ses der i denne rapport en positiv udvikling. Derudover var andelen af de allerdygtigste i dansk læsning i fokus, da andelen var faldende. Her er den negative udvikling også er vendt, men andelen er stort set uændret set over en periode på 5 år. Denne gruppe er derfor fortsat et opmærksomhedspunkt Handleplaner Ifølge Folkeskoleloven skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handleplan, hvis niveauet i skolevæsenet som helhed eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende. Handleplanen skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet, jf. Folkeskoleloven 40a. Denne kvalitetsrapport giver ikke anledning til at udarbejde handleplaner. 6 7

8 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

9 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet Nationale mål for folkeskolen Med folkeskolereformen er der fastsat tre nationale mål for folkeskolen. Til de nationale mål er der fastsat måltal, som skal gøre det nemt at følge op på, om de nationale mål er nået. Arbejdet med at opfylde de nationale mål og måltal for folkeskolen sigter mod at indfri tre overordnede mål for folkeskolen: Eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Flere elever opnår karakteren 02 i dansk og matematik Folkeskolen understøtter, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller uddannelse på et højere niveau De nationale mål for folkeskolen og andre mål af betydning for folkeskolen er listet op i tabel 3.1. herunder. I afsnit 4-9 følges der op på Kolding Skolevæsens arbejde med målene. Tabel 3.1: De nationale mål og andre mål med betydning for folkeskolen Overordnede mål Eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 02 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller uddannelse på et højere niveau Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Måltal Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal Elevernes trivsel skal øges. Fuld kompetencedækning Måltal Kompetencedækningen skal være: 85 procent i procent i 2018, hvor det resterende løft til 95 procent drøftes. 95 procent i Øget inklusion 8 9

10 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

11 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Målet kort fortalt Status: Der er en samlet set positiv udvikling set over en periode på 5 år, men målet er ikke opfyldt. Der er en tendens til opbremsning i resultaterne i dansk læsning, og området skal følges nøje. Vurdering: Tilfredsstillende Behov for justering af den hidtidige indsats: Nej Sådan belyses målet: Andelen af elever som er gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik Det er resultaterne af de nationale test i dansk læsning og matematik, der bruges til at følge op på de nationale mål i dette og det kommende afsnit. Kun resultaterne fra de klassetrin, hvor prøven er obligatorisk, bruges til at vurdere de nationale mål og måltal. I dansk læsning er det obligatorisk at gennemføre de nationale test på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. I matematik er testen obligatorisk på 3. og 6. klassetrin

12 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Resultaterne af de nationale test er fortrolige. De konkrete procentsatser for kommunens eller den enkelte skoles resultater må ikke offentliggøres, men udviklingen i resultaterne samt om det nationale mål og måltal er opfyldt må gerne offentliggøres Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Det går samlet set fremad med skolernes arbejde med at øge andelen af elever med gode resultater i de nationale test. Set over den femårige periode, som er i fokus i denne kvalitetsrapport, er udviklingen i Kolding Kommune positiv. Den gennemsnitlige andel af elever per klassetrin, som i de nationale test får et resultat der betegnes som godt, er stigende med 8,5 procentpoint i matematik. I dansk læsning er andelen uændret. Udviklingen i matematik er særdeles positivt. Opbremsningen i resultaterne i dansk læsning er bekymrende og bør følges nøje for at sikre fremgang i antallet af gode læsere. Til sammenligning er resultaterne på landsplan i dansk læsning faldende med 1 procentpoint i perioden. Kolding Kommune klarer sig godt sammenlignet med landsgennemsnittet. I skoleårene 2012/13 til 2016/17 ligger kommunens resultater over landsgennemsnit i begge fag og i alle år målt ud fra den gennemsnitlige andel per klassetrin. Niveauet i dansk læsning og matematik er næsten ens målt ud fra andelen af elever med gode resultater. Sådan har det været siden skoleåret 2014/15. Inden da var niveauet i matematik lavere end i dansk læsning. Det er meget positivt, at niveauet i matematik er kommet op på det høje niveau, der er i dansk læsning. Traditionelt har niveauet i dansk læsning været højere end i matematik. I 1991 kom IEA-RL (Den Internationale Læseundersøgelse) og på den baggrund har der på landsplan og i Kolding Kommune været særligt fokus på at følge læseudviklingen med henblik på at fremme elevernes læsekompetencer. Med indføringen af de nationale test i matematik samt kommunens etablering og uddannelse af et vejledernetværk i matematik, er der kommet større fokus på matematik. Det kan være en forklaring på den positive udvikling i elevernes matematikresultater. Der er en svag tendens til vigende resultater i begge fag, når udviklingen følges over en periode på tre år i skoleårene 2014/15 til 2016/17. I dansk læsning er der tilbagegang i resultaterne på 4. og 6. klassetrin. I matematik er der en tilbagegang på 6. klassetrin. Børne- og Uddannelsesforvaltningen følger udviklingen for at sikre fortsat fremdrift i arbejdet med at opfylde det nationale mål om at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Den konkrete målsætning om, at 80 procent af eleverne skal være gode i dansk læsning og matematik opfylder skolevæsenet ikke. For at opfylde måltallet bør skolerne være særligt opmærksomme på indsatsen på mellemtrinnet. Børne- og Uddannelsesforvaltningen hæfter sig dog ved den samlet set positive udvikling i måltallet set over en længere periode. Tabel 4.1 nedenfor indeholder en oversigt over, om måltallet Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test er opfyldt.

13 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Tabel 4.1: Oversigt over, om andelen af elever, som er gode til dansk læsning/matematik, er mindst 80 procent*. Dansk læsning Gns pr. klassetrin 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. *Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givent klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, som karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 procent. Nej angiver at andelen er under 80 procent. Matematik Gns pr. klassetrin 3. kl. 6. kl. Kommune 2016/17 Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Kommune 2015/16 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Kommune 2014/15 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Kommune 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Kommune 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hele landet 2016/17 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Der er en samlet set positiv udvikling i målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år. I perioden på 5 år er målet opfyldt år for år i matematik målt ud fra den gennemsnitlige andel per klassetrin. Det er særdeles positivt. I dansk læsning er andelen stort set uændret, da andelen er steget med 0,25 procentpoint i perioden. Måltallet er ikke opfyldt. Udviklingen i dansk læsning giver umiddelbart anledning til opmærksomhed. I forhold til den seneste kvalitetsrapport fra 2016 tegner der sig dog et positivt billede. Her var andelen af de allerdygtigste i dansk læsning et opmærksomhedspunkt, da andelen faldt med næsten 2 procentpoint fra skoleåret 2012/13 til skoleåret 2014/15. Resultaterne i denne kvalitetsraspport tyder på, at den negative udvikling er vendt. De seneste to skoleår er andelen af de allerdygtigste steget, og andelen i skoleåret 2016/17 er den samme, som i skoleåret 2012/13. Forvaltningen hæfter sig ved, at den negative udvikling er vendt, men vil fortsat følge måltallet tæt. Det er ikke tilstrækkeligt at bevare niveauet fra 2012/13. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning bør fremover stige. Kommunen placerer sig godt sammenlignet med landet som helhed. Niveauet i Kolding Kommune er over landsgennemsnit alle år og i begge fag i den femårige periode målt ud fra den gennemsnitlige andel per klassetrin. I tabel 4.2 er der en oversigt over, om måltallet Andelen af de allerdygtigste elever dansk og matematik skal stige år for år er opfyldt

14 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Tabel 4.2: Oversigt over, om andelen af elever, som er allerdygtigst i dansk læsning og matematik, stiger år for år*. Dansk læsning Gns pr. klassetrin 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. *Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er stigende i forhold til det foregående år. Nej angiver at andelen ikke er steget. Matematik Gns pr. klassetrin 3. kl. 6. kl. Kommune 2016/17 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Kommune 2015/16 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Nej Kommune 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Kommune 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Hele landet 2016/17 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Hele landet 2016/17 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 4.3. Delkonklusion Kolding Kommune opfylder ikke de to nationale måltal, og der skal fortsat arbejdes med at indfri målet om, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Den nærmere gennemgang af kommunens resultater viser en samlet set positiv udvikling set over en femårig periode. Der er fremgang i måltallet 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Der er ligeledes en positiv udvikling i måltallet Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik skal stige år for år. Den positive udvikling skyldes dog overvejende fremgang i matematik. I dansk læsning er der en tendens til opbremsning i resultaterne, og resultaterne skal følges nøje fremover. Sammenlignet med landsgennemsnit er resultaterne dog flotte og ligger over landsgennemsnit, både inden for dansk læsning og matematik. Ud fra det samlet set positive billede, som udviklingen i måltallene tegner af skolevæsenet, vurderes målopfyldelsen som tilfredsstillende.

15 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Specialområdet i Kolding Kommune Specialområdet i Kolding Kommune arbejder under Folkeskolelovens Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Børn med behov for specialundervisning får et skoletilbud, som matcher de vanskeligheder, de måtte have fysisk, psykisk eller sprogligt. Specialundervisningen fordeler sig på flere matrikler i kommunen. Der er tre selvstændige specialcentre: Ådalsskolen, Marielundskolen og Karen Blixen Skolen. Disse er selvstændige specialskoler med særskilt institutionsnummer. Derudover er der seks specialcentre, som ligger i forbindelse med en almenskole. Det drejer sig om specialcentrene på Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Vamdrup Skole, Bramdrup Skole, Munkevænget Skole, Vonsild Skole og Brændkjærskolen. Specialundervisning er forbeholdt børn og unge, hvis behov for særlig hensyntagen eller støtte stiller så store krav, at det bedst kan opfyldes på et specialcenter. I Kolding Kommune er der specialskoletilbud til alle børn og unge inden for en række områder. Blandt andet udviklingsforstyrrelser (ADHD), autismespektrum-forstyrrelser, generelle indlæringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, ordblindhed og sprog samt elever med store fysiske og sansemæssige funktionsnedsættelser. Specialområdets resultater i kvalitetsrapporten Kvalitetsrapportens oplysninger om specialcentrenes resultater har til formål at belyse områdets arbejde med de nationale mål for folkeskolen. Området beskrives ikke ud fra de nationale måltal, da de er lavet med henblik på at belyse almenområdets kvalitet. De er derfor ikke egnede til at beskrive specialområdet. I stedet er der indsamlet oplysninger inden for de samme emner, som de nationale mål og måltal, men resultatoplysningerne er justeret, så de i højere grad end de nationale måltal, vurderes at give et meningsfuldt billede af specialområdet. Udover at belyse arbejdet med de nationale mål er det intentionen, at oplysningerne om specialcentrenes resultater skal bidrage til at danne afsæt for dialog om kvaliteten på området. Der er ikke udregnet et gennemsnit for specialområdet som helhed. Resultaterne fra specialcenter til specialcenter varierer meget, og Børne- og Uddannelsesforvaltningen vurderer, at et gennemsnit for området ville være misvisende i forhold til de faktuelle forhold. Der eksisterer ikke oplysninger om de gennemsnitlige resultater for hele landet, og resultaterne for kommunens specialcentre kan derfor ikke sammenlignes med landstal

16 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Resultater - anvendelsen af nationale test og andre test Andelen af elever, der gennemfører nationale test i dansk læsning og matematik På fire specialcentre er der elever, som har gennemført nationale test i både dansk læsning og matematik. Det er generelt en meget stor andel af eleverne, der gennemfører de nationale test på disse centre. På tre centre gennemførte 89 procent af eleverne eller flere testene i skoleåret 2016/17. Der er fire centre, som ikke har nogen elever, der gennemførte nationale test i både dansk læsning og matematik. Det er ikke fordi, at eleverne på disse centre ikke testes, men fordi der er andre test end de nationale test, der er bedre egnede til disse elever. Andel elever, hvis faglige resultater måles med standardiserede test i dansk og matematik Mange elever på specialområdet testes med andre test end de nationale test. På syv specialcentre anvendes de test, som er opgjort i denne kvalitetsrapport. Den konkrete andel af elever, der testes, varierer en del fra de forskellige centre. På nogle centre testes alle elever, og andre steder testes cirka en femtedel af eleverne.

17 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 FAKTA De nationale test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolen gennemfører de nationale test hvert år fra januar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. De fleste skoler i Kolding Kommune vælger at lade eleverne gennemføre frivillige test. Hvad viser de nationale test? Hver test fortæller om elevens faglige niveau inden for tre profilområder. Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til at belyses ved hjælp af en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke testes. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede ( Anvendelse af testresultater af de nationale test for skoleleder og kommuner, Undervisningsministeriet, 2015) Læs mere om de nationale test på Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk Ordblinde elever Cirka 7 procent af befolkningen er ordblinde. En opgørelse fra Kolding Kommune i 2017 viser, at næsten 6 procent af eleverne fra 3. til 9. klasse er ordblinde. Det svarer til, at 1-2 elever i hver klasse. Det kan have store følelsesmæssige og sociale konsekvenser for et barn, hvis han eller hun er ordblind. Det kan også have stor indvirkning på barnets og den unges selvværd og uddannelsesmuligheder. I Kolding Kommune er der en velfungerende procedure for at finde de elever, der er ordblinde. Hvis skolen har mistanke om, at en elev er ordblind, skal eleven testes for ordblindhed. De ordblinde elever skal have de samme muligheder for at udnytte deres potentialer for læring som deres klassekammerater. Det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde med læsevejlederen i forhold til at tilrettelægge undervisningen. Det er også vigtigt, at anvendelsen af og didaktikken i forhold til læse- og skriveteknologi optimeres. Det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde med de ordblinde elever og deres forældre

18 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

19 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Målet kort fortalt Status: Der er en samlet set positiv udvikling set over en periode på 5 år, men målet er ikke opfyldt. Vurdering: Tilfredsstillende Behov for justering af den hidtidige indsats: Nej Sådan belyses målet: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk læsning og matematik 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der er en samlet set god udvikling i andelen af elever i Kolding Kommune, som får testresultater i dansk læsning og matematik, der kategoriseres som dårlige. Over en periode på 5 år falder andelen i begge fag. Den positive udvikling er størst i matematik. Her falder den gennemsnitlige andel per klassetrin med 2 procentpoint. I dansk læsning falder den med 0,75 procentpoint. Sammenlignet med landsplan ligger Kolding Kommunes resultater også flot. Andelen af elever med dårlige resultater i Kolding Kommune er lavere end på landsplan i begge fag og i alle år i den femårige periode målt ud fra den gennemsnitlige andel per klassetrin. Der er færre elever i dansk læsning, som får dårlige testresultater, end der er i matematik. Det gælder i alle de 5 år, som er i fokus i denne kvalitetsrapport. Der en tendens til, 18 19

20 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen at resultaterne i matematik nærmer sig resultaterne i dansk læsning. Denne udvikling er særdeles positiv. I dansk læsning har elevernes sociale baggrund målt ud fra forældrenes uddannelsesniveau mindre betydning for elevernes resultater, end den havde for fem år siden. Det er meget positivt. Denne udvikling ses ikke i matematik. I dansk læsning har der igennem mange år været en systematisk afdækning af elevernes læsekompetencer, og elever med dårlige læseresultater har fået tilbud om en særlig indsats. Samme systematik har hidtil ikke været etableret i samme omfang i matematik. Det konkrete måltal om, at andelen af elever med dårlige resultater reduceres år for år er ikke opfyldt. Det er forventeligt, at resultaterne ikke stiger støt år for år. Det vigtigste er, at resultaterne stiger over en længere periode. Børne- og Uddannelsesforvaltningen hæfter sig ved den samlede positive udvikling, der er set over 5 år. I tabel 5.1 nedenfor fremgår det, om målet er opfyldt i forhold til Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk læsning og matematik uanset social baggrund reduceres år for år. Tabel 5.1: Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk læsning og matematik, reduceres år for år * Dansk læsning Gns pr. klassetrin 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. *Andel elever med dårlige resultater i dansk læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givent klassetrin, der har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet i forhold til det foregående år. Nej angiver, at andelen ikke er faldet. Matematik Gns pr. klassetrin 3. kl. 6. kl. Kommunen, 2016/17 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen 2015/16 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen 2013/14 Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Hele landet 20116/17 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja 5.2. Delkonklusion Kommunen opfylder ikke det nationale mål Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, idet måltallet ikke er opfyldt. Der er dog en tydelig fremgang i arbejdet med at opfylde målet, da den gennemsnitlige andel af elever med dårlige resultater per klassetrin er faldende set over en femårig periode i både dansk og matematik. Skolerne skal fortsat skal have fokus på at løfte de svage elevers faglige niveau, men målopfyldelsen er tilfredsstillende.

21 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Designindsatser på skoleområdet 2016/2017 Der er mange muligheder for at lave undervisning, der understøtter design og innovation i børnenes læring. Som eksempler fra skoleåret 2016/17 kan nævnes, at eleverne i klasse på flere skoler har arbejdet med HittePå. HittePå er et undervisningsmateriale om innovation, der ved hjælp af en hands-on-tilgang og fabrikation lære eleverne om bogstav- og talforståelse. FabLab I 2015 fik eleverne i Kolding Kommunes folkeskoler et innovationslaboratorium. I 2016 fik det tilnavntet FabLab. Fablab er en forkortelse for Fabrikations Laboratorium et værksted med højt til loftet, hvor elever arbejder med designtænkning og fabrikation. Her kan eleverne fremstille næsten alt med de nyeste teknologier. 9 skoler var med i opfinderkonkurrencen Edison. Tre skoler gik videre fra kommunefinalen til landsfinalen i Fredericia. Det er Fonden for Entreprenørskab, der står bag konkurrencen, som er for elever i 6. og 7. klasse. I skoleåret 2016/17 blev Kolding Kommune optaget i FabLab@School. Det er et undervisnings- og forskningskoncept, der bruger designprocesser og digital fabrikation som afsæt for at lære elever om problemløsning og det 21. århundredes kompetencer. Alle folkeskoler i kommunen har en lærer, der er uddannet designkonsulent. Konsulenten giver vigtig viden og sparring om design, innovation og entreprenørskab til deres kollegaer. Designindsatsen på kommunens folkeskoler er organiseret i en netværksstruktur. Skolerne kan frit benytte sig af FabLab. I skoleåret 2016/17 besøgte 2000 elever og 350 lærere/pædagoger FabLab, som ligger på Pædagogisk Center. FabLab er et element i FabLab@scool.dk et undervisnings- og forskningskoncept, der bygger på grundideen om: At give skoleelever mulighed for at forstå teknologier ved at undersøge, teste og designe teknologiske ting i et digitalt fabrikationsværksted. Formålet er at træne teknologisk mestring At lære skoleelever at se sig selv som problemløsere ud fra en Design Thinking og Collaborative Ideation-tankegang. Kolding Kommune blev optaget i FabLab@school i skoleåret 2016/17. Kolding vi designer livet Kolding Kommunes vision Kolding Kommunes folkeskoler arbejder med design, innovation og entreprenørskab i undervisningen, fordi det 21. århundrede kræver nye kompetencer. Vi skal uddanne kreative, nysgerrige, problemløsende, samarbejdende og selvstændige unge mennesker. Forskning peger på, at innovative og entreprenørielle tilgange til undervisning og læring udvikler netop de kompetencer. Se Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside:

22 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

23 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målet kort fortalt Status: Målet er opfyldt Vurdering: Tilfredsstillende Behov for justering af den hidtidige indsats: Nej Sådan belyses målet: Resultaterne af den nationale trivselsmåling 6.1. Elevernes trivsel skal øges Elevernes trivsel beskrives ud fra resultaterne i den nationale trivselsmåling for klasse. Resultaterne for klasse ikke obligatoriske i Kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen blev gennemført første gang i skoleåret 2014/15. Den nationale trivselsmåling tegner et positivt billede af elevernes trivsel i Kolding Kommune. Det nationale måltal elevernes trivsel skal øges er opfyldt. Elevernes trivsel undersøges inden for fem områder. Set over 3 år er trivslen stigende inden for tre områder. På to områder er trivslen uændret. Det er meget tilfredsstillende

24 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Kolding Kommunes resultater ligger flot sammenlignet med hele landet. Kolding Kommune scorer over landsgennemsnit inden for tre områder. På de andre to områder i undersøgelsen er Kolding Kommunes resultater på niveau med landsgennemsnittet. Eleverne i Kolding Kommune har størst trivsel inden for området social trivsel, mens resultaterne er lavest i støtte og inspiration i undervisningen. Det gælder alle de tre år undersøgelsen er gennemført. Samme mønster gør sig gældende på landsplan. Elevernes trivsel undersøges ligeledes i en stor spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres i regi af kommunens deltagelse i projektet Program for Læringsledelse. Her er elevernes faglige og sociale trivsel blevet undersøgt i 2015 og Undersøgelsens resultater for eleverne i klasse understøtter det positive billede fra den nationale trivselsmåling. Kolding Kommunes resultater ligger over gennemsnittet for de 13 kommuner, som deltager i projektet. Over tid er elevernes trivslen uændret i denne undersøgelse. Tabel 6.1: Udviklingen i elevernes trivsel fra skoleåret 2014/15 til 2016/17, 4.-9.kl. Kolding Kommune. Max = 5, Min. = 1. Den nationale trivselsundersøgelse 6.2. Delkonklusion Det nationale mål Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes er opfyldt. Resultaterne af den nationale trivselsmåling viser, at elevernes trivsel er stigende og dermed er det nationale måltal opfyldt. Det er særdeles tilfredsstillende. Evalueringen giver ikke anledning til at justere den indsats, der indtil nu har været på området.

25 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Specialområdet og trivsel Den nationale trivselsmåling, klasse Forvaltningen har kun adgang til resultaterne af den nationale trivselsmåling for de specialcentre, der udgør en selvstændig institution. Marielundskolen, Karen Blixen Skolen og Ådalsskolen er selvstændige institutioner, og det er deres resultater, der beskrives i dette afsnit. Specialcentrene har størst trivsel inden for social trivsel. Her scorer centrene mellem 3,5 til 3,8. Trivslen er lavest inden for støtte og inspiration i undervisningen. Samme mønster gør sig gældende på de almene skoler. Fravær Elevernes fravær varierer fra specialcenter til specialcenter. På et specialcenter har eleverne gennemsnitligt 5 procent fravær i alt, mens eleverne på tre centre har 9 procent fravær i alt. Det er fravær på grund af sygdom, der er den største årsag til, at eleverne er fraværende. Elevfravær Elevfravær er et nøgletal, som giver et fingerpraj om elevernes trivsel i skolen. Elever som har så meget fravær, at det er bekymrende, klarer sig ofte dårligere ved folkeskolens prøve i 9. klasse, og for meget fravær kan være et udtryk for dårlig trivsel. Udviklingen i elevernes fravær er positiv. I løbet af fem år falder den gennemsnitlige andel fravær per elev med 0,3 procentpoint og ligger på 4,6 procent i skoleåret 2016/17. Til sammenligning er landsgennemsnittet 5,6 procent i skoleåret 2016/17. Her er niveauet faldet med 0,1 procentpoint i løbet af fem år. Den nationale trivselsmåling Alle folkeskoler og specialskoler for børn skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i kl. Undersøgelsen gennemføres i januar måned, og den undersøger trivslen inden for fem områder. Undersøgelsen blev gennemført første gang i skoleåret 2014/15. Læs mere om den nationale trivselsmåling på Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk Emner i trivselsmålingen Social trivsel Elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning Faglig trivsel Elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne Støtte og inspiration Elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af i undervisningen lærerens hjælp og støtte. Ro og orden Elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse Generel trivsel En samlet indikator for elevernes trivsel, som bygger på de 29 spørgsmål, der bruges til at afdække de andre emner i undersøgelsen

26 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Tillid til Kolding Kommunale Skolevæsen Tilslutningen til Kolding Kommunale Skolevæsen bruges i kvalitetsrapporten til at følge op på den nationale målsætning om, at tilliden til folkeskolen skal øges. Det bygger på en antagelse om, at når forældre i Kolding Kommune vælger folkeskolen eller et andet kommunalt tilbud i kommunen til deres barn, kan det være fordi de har tillid til Kolding Kommunale Skolevæsen*. I skoleåret 2016/17 gik 78 procent af eleverne i Kolding Kommune i en kommunal skole. Niveauet er under landsgennemsnittet, der ligger på 79 procent (Undervisningsministeriets Kommunetal ). Se mere her. De seneste tre år er tilslutningen til de kommunale skoler i kommunen faldende. Der er et fald på 1 procentpoint i perioden 2014/ /17. På landsplan er andelen af elever i kommunale skoler ligeledes faldet med 1 procentpoint i perioden. I foråret 2017 blev der i Kolding Kommune gennemført en undersøgelse af årsagerne til forældres fravalg af folkeskolen. På baggrund af blandt andet undersøgelsens konklusioner er der etableret en ny hjemmeside for kommunens skolevæsen. Hjemmesiden Danmarksbedstefolkeskole.nu fortæller om skolevæsenets gode resultater, både hvad angår faglighed og trivsel. Børne- og Uddannelsesforvaltningen følger desuden op på undersøgelsen med blandt andet en kommunikationsindsats og en indsats om overgangen fra skoler med klasse til skoler med overbygning (7.-9.kl.). Sammenfattende er der i forhold til landsgennemsnittet fortsat en generelt høj tilslutning til folkeskolen i Kolding Kommune. Det ses som en indikator på, at der grundlæggende er tillid til Kolding Kommunale Skolevæsen. Venskabsklasser øger elevernes trivsel På Sjølund-Hejls Skole har de venskabsklasser, som en del af skolens trivselsindsats. Venskabsklasserne laver forskellige aktiviteter sammen, som styrker sammenholdet og fællesskabet på tværs af klasserne. Venskabsklasserne fremmer elevernes trivsel. De store og små elever kender hinanden på tværs af årgangene og er trygge ved hinanden. Venskabsklasserne understøtter også elevernes læring. For eksempel, når de store elever læser højt for de små elever eller hjælper de små elever i gang med en øvelse på computeren. Alle klasser på Sjølund-Hejls Skole er parret i venskabsklasser. 0. og 4. klasse er eksempelvis venskabsklasser, og skolens 3. klasse er venskabsmakkere med de børn, der til foråret begynder i skolens glidende overgang. Det er klassernes team af lærere og pædagoger, som har ansvaret for at klasserne laver aktiviteter sammen. *Note: Tillid er en ud af flere faktorer af betydning for tilslutningen til folkeskolen. Andre kan være økonomiske hensyn eller et ønske om nærhed til skolen og kammerater. Afsnittet og dets konklusioner skal læses med dette for øje.

27 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Børnegrupper for børn og unge i skilsmissefamilier På 10 folkeskoler i Kolding Kommune kan børn og unge fra familier, hvor forældrene er gået fra hinanden, mødes i børnegrupper med jævnaldrende i samme situation. Det øger trivslen hos børnene og deres forældre. På børnegruppe-møderne taler børnene om være barn eller ung i en skilt familie. Emnerne kan være: Skiftedagene, savn eller når mine forældre er uvenner. Børnene fortæller, at det, de har til fælles er emnerne, hvilket gør det nemmere at tale med de andre børn. Fællesskabet i gruppen giver børnene håb og drømme. Jeg er jo ikke den eneste eller Der er mange, der har det lige som mig er blot nogle udtalelser fra børn, der har deltaget i en børnegruppe. Det er en pædagog eller lærer, der er uddannet børnegruppe-leder, som leder møderne. Børnegruppe-møderne er også en positiv oplevelse for forældrene. De fortæller, at det er nemmere at tale med deres barn om vigtige og svære emner, og at kommunikationen mellem de voksne omkring barnet ofte forbedres. I løbet af skoleåret 2017/18 bliver børnegrupper et tilbud på alle kommunens folkeskoler. Fakta Hvert 3. barn i Danmark oplever inden sin 18 års fødselsdag, at forældrene går fra hinanden. Børnegrupperne i Kolding Kommune er en del af projektet Delebørn hele børn, som er etableret i et samarbejde mellem Center for Familieudvikling, Egmont Fonden og tre kommuner. Digitale spilleregler skal forebygge mobning På Lyshøjskolen laver eleverne i klasse digitale og sociale spilleregler for deres adfærd på digitale platforme og andre elektroniske kommunikationsmetoder. Arbejdet er et led i skolens strategi mod mobning. Ved skoleårets start er klasselærere og elever forpligtet til at udarbejde spillereglerne, der skal hænge synligt i klasselokalet. Spillereglerne tager afsæt i elevernes situation og deres brug af de sociale medier. Spillereglerne betyder, at eleverne får en ramme for digital adfærd og en rettesnor for, hvordan de gebærder sig på net-baserede sociale platforme. Eleverne bliver derudover bevidste om etiske overvejelser i forbindelse med digital kommunikation, og de lærer om sikker brug af internettet. Siden august 2017 har det været et lovkrav, at alle grundskoler har en antimobbestrategi

28 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

29 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Målet kort fortalt Status: Målet er opfyldt Vurdering: Tilfredsstillende Behov for justering af den hidtidige indsats: Nej Sådan belyses målet Karaktergennemsnit i 9. klasses bundne prøver Karaktergennemsnit i 9. klasse udtræksfag Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse 7.1 Karaktergennemsnit 9. klasses bundne prøver Det går fortsat fremad med at indfri målet om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karakterniveauet i de bundne prøver i alt i 9. klasse er stigende. I forhold til sidste skoleår (2015/16) er det steget med 0,2 karakterpoint, og set over den femårige periode, der er i fokus i rapporten, er karakterniveauet steget med 0,5 karakterpoint. På landsplan er karakterniveauet uændret de seneste tre år, men steget med 0,3 karakterpoint over en femårig periode. Kolding Kommune klarer sig flot sammenlignet med landsplan. De seneste 5 år er niveauet i Kolding Kommune over landsgennemsnittet i bundne prøver i alt. Udviklingen fremgår af figur

30 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Flere elever forlader folkeskolen med min. karakteren 02 i dansk og matematik I 2016/17 opnåede 92,4 procent af eleverne i Kolding Kommune mindst 02 i dansk og matematik. Det en tilbagegang på 0,8 procentpoint i forhold til året forinden. Det er andet år i streg, at niveauet er faldende. Samme negative udvikling ses på landsplan. Set over en periode på 5 år er niveauet dog stigende med 2,6 procentpoint, og målet er opfyldt. På landsplan er andelen uændret set over en periode på 5 år*. Sammenlignet med landsplan er niveauet i Kolding Kommune flot. I alle de år, som er i fokus i rapporten, er andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik, højere end på landsplan. Udviklingen i målet er tilfredsstillende set over de 5 år, som er i fokus rapporten. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil dog fremover følge tallet for at sikre at den negative tendens ikke fortsætter. Det kan have stor betydning for de unges valg af videre uddannelse, hvis de ikke opnår minimum 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens prøve i 9. og 10. klasse. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal eleven have mindst 02 i karaktergennemsnit i begge fag. Hvad er skolens socioøkonomiske reference? Skolens socioøkonomisk reference er et statisk beregnet tal, der viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret folkeskolens prøve i 9. klasse. Den socioøkonomiske reference beregnes ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Hvordan kan man bruge skolens socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Kun hvis forskellen mellem skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference er markeret med (*) betyder det, at skolens elever har klaret sig statistisk signifikant bedre/dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis forskellen ikke er markeret med (*) kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Kilde: Datavarehuset, Undervisningsministeriet 2017 *Undervisningsministeriet oplyser, at ikke alle elever indgår i indberetningen og vurderer ud fra et skøn, at tallet er 5 procentpoint lavere end det, der er oplyst her i rapporten.

31 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Figur 7.1: Karaktergennemsnit ved folkeskolens bundne prøver i 9. klasse, Kolding Kommune Betragtes fagene hver for sig, er det gennemsnitlige kommunale niveau steget i forhold til sidste år i dansk og mundtlig engelsk. I matematik er niveauet uændret. Set over en periode på fem år er niveauet stigende i alle tre fag. Det er særdeles positivt. Prøven i fysik/kemi er fra skoleåret 2016/17 erstattet af en fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Resultatet af den første prøve fra skoleåret 2016/17 tegner positivt. I Kolding Kommune var karaktergennemsnittet 7,7. Det er 0,3 karakterpoint over landsgennemsnittet. I den seneste kvalitetsrapport var niveauet i engelsk et opmærksomhedspunkt, da niveauet faldt to år i streg i både engelsk mundtlig og engelsk skriftlig. Det konstateres med tilfredshed, at udviklingen er vendt. Niveauet i engelsk mundtlig er steget de seneste to skoleår. I engelsk skriftlig niveauet steget med 0,1 karakterpoint i forhold til 2014/15. Den generelt positive udvikling i de bundne prøver afspejler sig også, når almenskolerne betragtes enkeltvis. På 8 ud af de i alt 13 skoler med elever i klasse er niveauet i de bundne prøver i alt steget over en femårig periode. Den skole, som har haft den højeste gennemsnitlige fremgang i de bundne prøver i alt, har øget gennemsnittet med 2,2 karakterpoint i perioden 2012/13 til 2016/ Karaktergennemsnit 9. klasse udtræksfag Der er klar positiv tendens i udviklingen i det kommunale gennemsnit i udtræksfagene fra skoleåret 2015/16 til skoleåret 2016/17. Der er ti fag til udtræk, og karaktergennemsnittet er 30 31

32 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen steget i syv af fagene. Samme positive billede tegner sig set over en længere periode på 5 år. Her er karaktergennemsnittet steget i seks fag, gået tilbage i et fag og uændret i et fag. Forvaltningen har ikke oplysninger om landsgennemsnittet, og udviklingen kan derfor ikke sammenlignes med det Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse Skolens socioøkonomiske reference fortæller, hvordan elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrund som skolens elever, har klaret folkeskolens prøve. Ved at sammenligne den socioøkonomiske reference med skolens faktiske karakterer, kan man få et billede af, om skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I kommunen som helhed klarer eleverne sig bedre end forventet. Ud fra kommunens elevgrundlag kunne man forvente et karaktergennemsnit i de bundne prøver på 7,1 i skoleåret 2016/17. Kommunen opnåede et karaktergennemsnit på 7,5. Det er 0,4 karakterpoint bedre end forventet. I de to foregående skoleår klarer kommunen sig ligeledes bedre end forventet. Se Kommunetal på Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk. Tabel 7.1 nedenfor viser den socioøkonomiske reference for skolerne i skoleårene 2014/15 til 2016/17. Antallet af skoler, hvor eleverne præsterer bedre end forventet det vil sige, at forskellen mellem skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference er statistisk signifikant er øget en smule fra skoleåret 2015/16 til skoleåret 2016/17. I 2015/16 var der tre, og i 2016/17 er antallet øget til fire. Set over en femårige periode er antallet nogenlunde stabilt, men øges dog en smule. I skoleåret 2012/13 var der tre skoler, som løftede eleverne mere end forventet. I 2016/17 gælder det fire skoler. Udviklingen er positiv. På kommunens øvrige skoler ligger elevernes resultater på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Niveauet er meget tilfredsstillende på alle skoler. Et notat fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, understøtter det positive billede af skolevæsenets arbejde med at løfte alle elever uanset deres sociale baggrund. I notatet er Kolding Kommune én af de i alt 16 kommuner på landsplan, der løfter eleverne mere, end man kunne forvente ud fra deres baggrund. Analysen er beskrevet nærmere et andet sted i dette afsnit.

33 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Tabel 7.1: Socioøkonomisk reference for bundne prøver i alt ved folkeskolens prøve i 9. klasse Alminde-Viuf Fællesskole *Stjernemarkeringen (*) angiver, at skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference. 2014/ / /17 Karaktergensn. Socioøko. ref. Forskel Karaktergensn. Socioøko. ref. Forskel Karaktergensn. Socioøko. ref. Forskel 7,3 6,8 0,5 7,5 7,1 0,4 8,3 7,3 1,0* Bakkeskolen 7,3 7,1 0,2 7,7 7,5 0,2 8,2 7,2 1,0* Bramdrup Skole 6,2 6,2 0,0 6,4 6,5-0,1 7,0 6,6 0,4 Christiansfeld Skole Brændkjærskolen Kongsbjergskolen 7,3 6,8 0,5* 7,2 7,4-0,2 7,6 7,3 0,3 7,4 6,8 0,6 7,2 6,8 0,4 6,9 6,6 0,3 7,6 7,0 0,6* 7,5 6,7 0,8* 7,8 7,6 0,2 Lyshøjskolen 8,1 7,6 0,5* 8,4 7,9 0,5* 8,0 7,8 0,2 Munkevængets Skole Sdr. Bjert Centralskole 6,9 6,1 0,8* 6,2 5,8 0,4 6,9 6,1 0,8* 8,4 7,8 0,6* 7,9 7,3 0,6 8,1 7,3 0,8* Sdr. Vang Skole 7,6 7,2 0,4 8,1 7,7 0,4 6,6 6,8-0,2 Vamdrup Skole 6,6 6,8 0,2 7,3 6,7 0,6* 7,4 7,0 0,4 Vonsild 7,4 7,0 0,4 7,1 7,2-0,1 6,8 7,0-0,2 Ålykkeskolen 7,3 6,8 0,5 7,1 7,3-0,2 7,7 7,7 0, Delkonklusion Det samlede skolevæsen indfrier målet om at øge elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen. Det kommer til udtryk ved et overvejende stigende niveau i de bundne prøvefag og udtræksfag. Desuden løfter alle skoler eleverne som forventet ud fra deres socioøkonomiske baggrund, og et stigende antal skoler løfter eleverne mere end forventet. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vurderer, at der ikke er behov for at sætte tiltag i gang, som skal understøtte arbejdet med dette mål yderligere

34 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Specialområdet og folkeskolens prøve i 9. klasse Kvalitetsrapporten indeholder et begrænset antal oplysninger om specialcentrenes prøver i 9. klasse. Det skyldes, at flere centre har så få elever der går til prøve, at deres resultat af diskretionshensyn ikke offentliggøres i denne rapport. Resultater folkeskolens prøve i 9. klasse Der er stor forskel på karaktergennemsnittet af folkeskolens prøve i 9. klasse på de to centre, som rapporten indeholder oplysninger om. Det gælder i både dansk og matematik. På det ene center ligger karakterniveauet på mellem 2-3. På det andet er karakterniveauet på mellem 6-7. Dette skyldes forskellige forudsætninger hos de to elevgruppers kognitive formåen. I forhold til andelen af elever, der har fået 02 eller derover i folkeskolens prøve, er niveauet til gengæld nogen lunde ens på de to specialcentre. På to andre specialcentre er andelen 0. Prøveaflæggelse, folkeskolens prøve 9. klasse På et specialcenter har 47 procent af eleverne i 9. klasse taget alle bundne prøver ved folkeskolens prøve i 9. klasse. På tre centre har ingen elever taget alle prøver. På to centre har så få elever gennemført alle prøver, at andelen ikke offentliggøres i rapporten. Tre specialcentre har en høj andel af elever, som har taget en eller flere af folkeskolens prøver i 9. klasse. På disse tre centre gælder det mellem procent af eleverne. På to specialcentre har ingen elever aflagt en eller flere af prøverne i 9. klasse. På Bramdrup Specialcenter er andelen af diskretionshensyn ikke offentliggjort. Her er antallet lavt, fordi eleverne går til afgangsprøve i almenskolen. Eleverne er derfor ikke med i rapportens opgørelse.

35 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Flersprogede elevers sprog og læsning Børn, der har brug for flere sprog i deres hverdag, er flersprogede. I Kolding Kommune er omkring 12 procent af en årgang flersprogede. De flersprogede børn er en meget sammensat gruppe, men generelt har de fleste ved skolestart en mindre sprogforståelse og et mindre ordkendskab end de øvrige børn. Generelt har de også et mindre kendskab til det samfund og til den kultur, der omgiver dem. De flersprogede børn har tidligt brug for at få sat ord på den verden, de er en del af. De har brug for tid og for kompetente, opmærksomme og nærværende voksne for at kunne udvikle deres viden og ordkendskab. Der skal blandt andet læses bøger sammen med børnene, bøger som giver oplevelser og viden. I starten af 0. klasse bliver alle børn sprogvurderet. Prøven viser tydeligt og ikke overraskende, at de flersprogede børn har udfordringer med hensyn til ordforråd og sprogforståelse. I slutningen af 0. klasse prøves elevernes bogstavkendskab og bogstavskrivning. Efter et års skolegang er de flersprogede elever næsten lige så dygtige til at genkende og skrive bogstaver som de øvrige elever. For at børn kan udvikle deres læsning, skrivning og læring, er det nødvendigt, at de har gode sproglige kompetencer, og her er de flersprogede elever generelt udfordret. Det ses allerede i 1. klasse, hvor de flersprogede elever har svært ved at læse og forstå ordene præcist nok. På mellemtrinnet og i udskolingen bliver de tekster, eleverne skal arbejde med i skolen mere og mere komplekse og abstrakte, og der kommer meget mere fagsprog både mundtligt og skriftligt. Det betyder, at kravene til elevernes sprog- og tekstforståelse øges. Det er en stor udfordring for de flersprogede elever, fordi der er stor forskel på hverdagssprog og skolesprog, og der er stor forskel på at lære et nyt sprog og at lære på et nyt sprog. Derfor er det vigtigt, at der i undervisningen er fokus på, at eleverne får opbygget den nødvendige viden og den nødvendige forforståelse, så de kan læse og forstå de tekster, de møder både i og uden for skolen

36 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen BioHack 100 elever fra 8. kl. på Brændkærskolen og Bramdrup Skole deltog i foråret 2017 i Bio- Hack; et syvugers undervisningsforløb på Syddansk Universitet om bæredygtighed. Målet var at udforske naturfagene med udgangspunkt i design, innovation og det 21. århundredes kompetencer. Konkret skulle eleverne klædes på til at løse samfundets miljøproblemer ud fra en gør-det-selv-mentalitet og bæredygtighed. Eleverne byggede blandt andet deres eget laboratorieudstyr, træk DNA ud af kiwier og besøgte en bondegård, hvor de kiggede på restaffald for at finde skjulte ressourcer. Syddansk Universitet stod for undervisningen, som foregik på engelsk og blev varetaget af en australsk designprofessor, en australsk ingeniør, en italiensk biolog og en dansk industriel designer. Undervisningsforløbet mundede ud i, at eleverne formidlede deres arbejde til byens borgere ved Forskningens Døgn på Syddansk Universitet. Elever fra Brændkjærskolen ser på nogle af de fosforicerende bakterier, som de har dyrket i et selvproduceret varmeskab.

37 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Kolding Kommune løfter eleverne mere end forventet Eleverne i Kolding Kommune får et bedre resultatet ved folkeskolens prøve i 9. klasse, end man kunne forvente ud fra elevernes baggrund. Det viser et notat fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra september I notatet analyseres folkeskolelevernes eksamensresultater fra 2014 til For hver skoler er der foretaget et estimat af karaktereffekten. Karaktereffekten er den effekt, som skolen har på elevens eksamensresultat, når der blandt andet er kontrolleret for socioøkonomiske baggrundsvariable. Kolding Kommune placerer sig i kategorien over middel, når det gælder skolernes effekt på elevernes karakterer. På skoleniveau klarer ni skoler sig over middel. De resterende fire ligger i gruppen middel. Kolding Kommunen placer sig også godt sammenlignet med hele landet. På landsplan løfter flertallet af kommunerne eleverne som man kunne forvente ud fra elevernes baggrund. 51 kommunerne scorer middel i analysen, 16 scorer over middel, mens 31 kommuner ligger under middel. Elevernes vurdering af undervisningen i dansk, matematik og naturfag Eleverne i klasse er i en stor spørgeskemaundersøgelse blevet spurgt til deres oplevelse af blandt andet undervisningen i dansk, matematik og naturfag. Resultaterne af undersøgelsen nuancerer billedet af det faglige niveau i kommunen, som kommer til udtryk i folkeskolens prøve i 9. klasse og de nationale test, som er beskrevet andre steder i rapporten. Den seneste spørgeskemaundersøgelse er fra efteråret Undersøgelsens resultat understøtter grundlæggende det positive billede af elevernes faglige niveau, som fremgår af folkeskolens prøve i 9. klasse og de nationale test. Kolding Kommunes resultater er bedre end gennemsnittet for de 13 deltagende kommuner i både dansk og matematik. I naturfag vurderer eleverne faget marginalt lavere end gennemsnittet. Over tid er der en tendens til, at elevernes tilfredshed med undervisningen falder. Det gælder i alle tre fag, hvor eleverne er mindre tilfredse med fagene i 2017, end de var i Faldet er størst i naturfag. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil fremover følge udviklingen. Program for Læringsledelse Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som et led i projektet Program for Læringsledelse, som Kolding Kommune deltager i sammen med 12 andre kommuner. I projektperioden gennemføres der tre spørgeskemaundersøgelser blandt alle elever, forældre, lærere, pædagoger og ledere i kommunen. De to første spørgeskemaundersøgelser blev gennemført i efteråret 2015 og Den tredje gennemføres i Projektets mål er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål. Spørgeskemaundersøgelserne skal være med til at dokumentere om målet nås

38 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen

39 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet Folkeskolen skal understøtte, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller uddannelse på et højere niveau Målet kort fortalt Status: Målsætningen understøttes Vurdering: Tilfredsstillende Behov for justering af den hidtidige indsats: Nej Sådan belyses målet Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse Andelen af elever, der forventes/har fuldført en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse for det samlede skolevæsen 38 39

40 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen 8.1. Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse Der er en svagt stigende tendens i andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Udviklingen er positiv. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelser; det vil sige gymnasiale og erhvervsfaglig uddannelser samt særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Set over periode på 5 år øges andelen med 0,5 procentpoint. Samme positive tendens gør sig gældende på landsplan. Her stiger andelen med 0,8 procentpoint. Niveauet i kommunen er fortsat en del over landsgennemsnittet. Det er tal om overgang til ungdomsuddannelse fra elever, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2014/15, som er de nyeste tilgængelige. Af disse elever var 88,8 procent af eleverne i Kolding Kommune i gang med et ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. På landsplan gælder det 86,8 procent. Figur 8.1: Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse 8.2. Andelen af elever, der forventes/har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse for det samlede skolevæsen Der er en positiv udvikling i andelen af elever, som har fuldført en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Af de elever, som i skoleåret 2009/2010 afsluttede 9. klasse, har 80,6 procent fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter. Tallet er faldet med 0,9 procentpoint i forhold til året forinden. Set over en femårig periode er andelen dog stigende med 3,1 procentpoint. Udviklingen er tilfredsstillende.

41 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Niveauet i kommunen er godt sammenlignet med hele landet. På landsplan havde 78,7 procent af eleverne, som afsluttede 9. klasse i skoleåret 2009/10, afsluttet en ungdomsuddannelse 6 år efter. I Kolding Kommune gælder det 80,6 procent af eleverne, hvilket er 1,9 procentpoint flere end på landsplan. Figur 8.2: Andelen af elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse inde for 6 år efter 9. klasse Der er også en positiv udvikling i andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. I en periode på 5 år, fra skoleåret 2011/12 til skoleåret 2015/16, stiger andelen med 2,1 procentpoint. Den konkrete andel ligger i skoleåret 2015/16 på 81,1 procent i kommunen. Kommunens niveau er fortsat en del over landsgennemsnittet, som ligger på 78,8 procent i skoleåret 2015/16. I kvalitetsrapporten fra 2016 var det en bekymring, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse var faldende. Børne- og Uddannelsesforvaltningen konstaterer, at udviklingen er vendt. Det er meget tilfredsstillende Delkonklusion Kommunen har sammenlignet med landsplan et højt niveau for overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Niveauet er stigende. Det ses som udtryk for, at det kommunale skolevæsen understøtter målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller uddannelse på et højere niveau. Målopfyldelsen er tilfredsstillende

42 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Specialområdet og overgang til ungdomsuddannelse Elever fra specialområdet bliver efter 9. klasse typisk optaget på en almen ungdomsuddannelse, i 10. klasse eller i et specialiseret ungdomsuddannelsestilbud. To specialcentre har en høj andel af elever, der går videre på en almen ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Det gælder henholdsvis 76 procent og 80 procent af disse to centres elever. På et center er andelen noget lavere. Her gik 23 procent af eleverne videre i almen ungdomsuddannelse eller 10. klasse. På de øvrige centre er andelen 0, eller andelen dækker over så få elever, at den af diskretionshensyn ikke er oplyst i rapporten. Ud fra de oplysninger, der fremgår af rapporten, er der flere elever, der går videre til et alment tilbud end til et specialiseret tilbud.

43 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet Øvrige fokuspunkter 9.1. Fuld kompetencedækning Som led i Aftalen om kommunernes økonomi 2014 skal kompetencedækningen i folkeskolen være 85 procent i 2016 stigende til 95 procent (fuld kompetencedækning) i Med kompetencedækning menes, at undervisningen varetages at af en lærer, som har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læren underviser i eller på anden måde har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Kolding Kommune opfylder det nationale delmål for 2016, da kompetencedækningen i skoleåret 2016/17 ligger på 92 procent. Niveauet er tilfredsstillende, og det er Børne- og Uddannelsesforvaltningens vurdering, at skolerne er godt på vej til at opfylde målet om 95 procent i Inklusion Det er et nationalt mål, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Kolding Kommune opfylder målet, da inklusionsandelen over de seneste 5 år er steget med 0,6 procentpoint. I skoleåret 2016/17 ligger inklusionsandelen på 94,5 procent. I alle år er inklusionsgraden i kommunen lavere end på landsplan. I skoleåret 2016/17 var 95,2 procent af eleverne inkluderet i den almindelige undervisning på landsplan. Det er 0,7 procentpoint mere end i Kolding Kommune Klagenævnet for specialundervisning I skoleårene 2015/16 og 2016/17 modtog Børne- og Uddannelsesforvaltningen ingen forældreklager vedrørende Visitationsudvalgets afgørelse om den særligt tilrettelagte specialundervisning. Det ses som udtryk for at den visitering, der foretages i et samarbejde mellem skolerne, forvaltningen og PPR, er faglig kompetent og grundig

44 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen Specialområdet Kompetencer: Andel personale med specialpædagogisk uddannelse På specialcentrene er personalet uddannede lærere eller pædagoger. Nogen har derudover en specialpædagogisk uddannelse. I kvalitetsrapporten fremgår oplysningen, om andelen af personale med specialpædagogisk uddannelse fra seks specialcentre. På fem af disse seks centre har 50 procent eller mere af personalet en specialpædagogisk uddannelse. To centre har så få medarbejdere med en specialpædagogisk uddannelse, at andelen ikke oplyses i rapporten. Inklusion: Andel elever inkluderet på almene skoler På et specialcenter blev 14 procent af eleverne i løbet af skoleåret 2016/17 sluset ind i en klasse på en almen skole. På de øvrige specialcentre er andelen 0, eller andelen dækker over så få elever, at den ikke er oplyst. For nogen af de elever, der går i et specialtilbud, er det ikke realistisk at sluse dem ind i en almen klasse på fuld tid. Til gengæld har de gavn af at blive undervist delvist i en almen klasse. Det er elever fra fire specialcentre blevet i skoleåret 2016/17. På to af disse centre omfatter andelen så få elever, at det ikke er oplyst i rapporten. De to andre centre har delvist indsluset henholdsvis 6 procent og 44 procent af eleverne. Kompetencedækning Vi har dygtige lærere, pædagoger og ledere i Kolding Kommunes folkeskoler. Og det er ambitionen, at alle medarbejdere har gode forudsætninger for at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling. Kommunen lægger stor vægt på, at lærerne har kompetence i de fag, de underviser i. Derfor har skolevæsenet samlet i skoleårerne 2015/ /17 videreuddannet over 30 lærere, så de har undervisningskompetence i naturfag, historie og kristendom. Der uddannes faglige vejledere til alle skoler i for eksempel læsning, matematik, naturfag og design. Vejlederne er faglige fyrtårn på skolen, som giver vigtig viden og sparring til deres kollegaer. Frem til 2019 uddannes alle lærere, pædagoger og ledere i kommunens folkeskoler i 'evidensinformeret skoleudvikling'. Det vil sige, at de bliver endnu dygtigere til at bruge data, som eksempelvis test, tal og observationer, i deres undervisning og skolens udviklingsarbejde. Målet er at højne kvaliteten i undervisningen.

45 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Erhvervsklassen E4 på Brændkjærskolen Nicklas Schmidt og Nikita Nilsson går i E4 på Brændkjærskolen. E4 er en erhvervsklasse for elever, der tidligere har gået i et specialtilbud. Her veksler eleverne mellem at være i erhvervspraktik og gå i skole. E4 er en del af kommunens 10.-klassecenter på Brændkjærskolen. Her fortæller Nicklas og Nikita om, hvorfor de trives i E4. Nikita: Vi skal ikke kun sidde på skolebænken. Det fungerer godt for mig, at det er en blanding af skole og praktik. Når man har gået i skole i 10 år, så bliver man lidt træt. De andre år [før 10. klasse, red], det var det samme hele tiden. Her laver vi en masse ting og oplever alt muligt. Nicklas: Det er lidt specielt. Jeg har aldrig gået på så stor en skole før. Det er ment positivt, da en stor skole giver flere muligheder. Nicklas er i praktik i Elgiganten og vil bagefter tage en butiksuddannelse på IBC. Det har han vidst siden 9. klasse. Nikita er i praktik på Plejecentret Olivenhaven. Hun vil gerne være social- og sundhedsassistent og senere måske læse til sygeplejerske. Nikita Nilsson og Nicklas Schmidt går i E4 på Brændkjærskolen 44 45

46 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleafdelingen 10. Bilagsoversigt Bilag 1: Resultater, almenområdet Bilag 2: Resultater, specialområdet Bilag 3: De nationale test, almenområdet (Fortrolige. Ikke offentliggjort). Bilag 4: De nationale test, specialområdet (Fortrolige. Ikke offentliggjort).

47 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet

48 Kolding Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet 2018 Børne- og Uddannelsesforvaltningen Skoleafdelingen Telefon

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Resultater, almenområdet Bilag 1. Alminde-Viuf Fællesskole. Christiansfeld Skole. Brændkjærskolen. Bramdrup Skole. Max. (almen) Bakkeskolen

Resultater, almenområdet Bilag 1. Alminde-Viuf Fællesskole. Christiansfeld Skole. Brændkjærskolen. Bramdrup Skole. Max. (almen) Bakkeskolen 1. Skolen 1a. Klassetrin skolen udbyder 1b. Antal spor, gennemsnitligt 1c. Antal elever pr. klasse, gennemsnitligt 1.d Antal elever i alt Landsgnst. (alem- og specialområdet) Gnst. Kolding (almen- og specialområdet)

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017 Børne og Uddannelsesforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2017 Indhold Forord... 3 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 17 3.1 Folkeskolen skal

Læs mere

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017 Børne og Uddannelsesforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2017 Indhold Forord... 3 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 17 3.1 Folkeskolen skal

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik.

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 RAMMEBETINGELSER PÅ SKOLEOMRÅDET... 6 RESULTATER... 9 Resultater fra de nationale test i dansk og matematik... 9 Kommunale læse-

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere