Den regionale vinkel på botilbudsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den regionale vinkel på botilbudsområdet"

Transkript

1 Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Den regionale vinkel på botilbudsområdet Regionernes botilbud til voksne handicappede og sindslidende

2 Publikationen Den regionale vinkel på botilbudsområdet kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: December 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Baggrund og formål Regionernes botilbudskapacitet Regionale døgnpladser i Udviklingen i regionernes botilbudskapacitet Regionale pladser som andel af det samlede marked i Udviklingen i regionernes markedsandel, Det regionale botilbudslandskab fem år efter reformen Større fald i regionale pladser til sindslidende end til handicappede Regionale pladser er typisk til længerevarende ophold De regionale tilbud er større end de kommunale og private Det regionale botilbudslandskab fordelt på kommunerne... 18

4 1. Sammenfatning Ved kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne ansvaret for botilbudsområdet fra de tidligere amter. Siden har kommunerne haft mulighed for løbende at oprette botilbud samt vælge at overtage botilbud fra regionerne, der stadig driver en tiendedel af alle landets botilbudspladser til handicappede og sindslidende. KORA afdækker i denne rapport udviklingen i regionernes botilbudskapacitet siden kommunalreformen og undersøger, hvad der karakteriserer de botilbud, som regionerne driver fem år efter reformen. Undersøgelsen afdækker døgnpladser i botilbud til voksne handicappede og sindslidende, mens botilbud til misbrugere og socialt udsatte samt dagtilbud ikke er omfattet. Undersøgelsens resultater bygger på data fra Danske Regioner, Danmarks Statistik og et spørgeskema til regioner og kommuner. Samlet set tegner undersøgelsen af regionernes botilbudskapacitet et billede af, at der er blevet færre regionale døgnpladser og flere kommunale. Det er udtryk for, at kommunerne har overtaget regionale tilbud, samt at der er blevet oprettet kommunale døgnpladser og lukket regionale. Antallet af regionale døgnpladser til handicappede og sindslidende er faldet med 30 pct. fra 2007 til 2012, men ser ud til at have stabiliseret sig i Det samlede fald dækker over store forskelle mellem de fem regioner. De regionale botilbud har i 2011 gennemsnitligt flere pladser end de kommunale og har i højere grad døgnpladser til længerevarende ophold. Desuden ser det ud til, at en gennemsnitlig regional døgnplads i 2011 er dyrere og mere specialiseret end i Det er muligvis et udtryk for, hvordan den fremtidige arbejdsdeling mellem regioner og kommuner på botilbudsområdet vil se ud. Det regionale botilbudslandskab fem år efter reformen Regionerne driver i alt cirka botilbudspladser til voksne handicappede og sindslidende i Region Midtjylland og Nordjylland driver flest pladser pr årig indbygger, Region Hovedstaden færrest. 43 af landets kommuner har regionale botilbud liggende, 55 kommuner har ikke. Der er stor forskel på, hvilke borgere regionernes døgnpladser er målrettet. Hvor cirka halvdelen af Region Nordjyllands pladser er til sindslidende, gælder det kun fem pct. af Region Sjællands pladser. Samlet er knap hver tredje regionale plads til sindslidende og to ud af tre til handicappede i Langt størstedelen, 89 pct., af de regionale døgnpladser er i botilbud til længerevarende ophold eller tilbud med en kombination af længerevarende og midlertidige pladser. Det adskiller sig fra sammensætningen af botilbudstyper til handicappede og sindslidende i kommunerne. Regionerne driver en langt større andel længerevarende pladser end kommunerne, mens kommunerne i modsætning til regionerne driver mange midlertidige 4

5 pladser og pladser i bofællesskaber. Desuden har regionernes botilbud i 2011 gennemsnitligt flere pladser end kommunernes botilbud færre regionale botilbudspladser i 2012 end i 2007 Antallet af regionale døgnpladser er reduceret med knap i perioden fra 2007 til Det svarer til en samlet kapacitetsreduktion på 30 pct. Reduktionen skyldes enten overdragelse af botilbud til kommunerne eller nedlæggelse af botilbud. Antallet af regionale pladser til sindslidende er faldet mere end til handicappede. Der er forskel på, hvordan antallet af døgnpladser har udviklet sig i regionerne. I Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden er antallet af regionale døgnpladser faldet meget, mens det i Region Sjælland tværtimod er steget. I Region Nordjylland har det været stabilt. Det ser ud til, at det samlede antal regionale botilbudspladser har stabiliseret sig i 2011, ligesom kun få kommuner har konkrete planer om at overtage yderligere botilbud fra regionerne i Dog vil de udvide den kommunale kapacitet med netto cirka pladser, og har i udvidet med netto cirka pladser. På vej mod mere specialiserede tilbud i regionerne? Hver tiende botilbudsplads til handicappede og sindslidende i landet er i 2011 drevet af regionerne, mens kommunerne og private driftsherrer driver de resterende 90 pct. Regionernes markedsandel har været faldende siden kommunalreformen. Hvor betalingerne til regioner i 2007 udgjorde 18,5 pct. af kommunernes samlede nettoudgifter til botilbud, udgør de i 2011 kun 13,4 pct. De største reduktioner er sket i kommunerne i Region Syddanmark og Midtjylland. Kommunernes samlede betalinger til køb af botilbud hos regionerne er faldet med 14 pct. i perioden fra 2007/08 til I samme periode er antallet af døgnpladser som nævnt faldet med 30 pct. Det peger på, at de pladser, regionerne driver i 2011, gennemsnitligt er dyrere end de pladser, de drev i Det kan skyldes, at regionerne i højere grad i dag driver de mest specialiserede pladser. Flere regioner giver også udtryk for, at de oplever faldende efterspørgsel efter mere almindelige botilbudspladser, mens de har oprettet døgnpladser til mere specialiserede målgrupper. Det ser altså ud til, at der er ved at ske en arbejdsdeling mellem regioner og kommuner på botilbudsområdet. 5

6 2. Baggrund og formål KORA er i gang med en undersøgelsesrække på området for botilbud til voksne handicappede og sindslidende. Vi har i juni 2012 udgivet tre rapporter med fokus på, hvordan kommunerne agerer som myndighed og driftsherre på botilbudsområdet. 1 Denne rapport afdækker regionernes rolle som driftsherre for botilbud. Ved kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne ansvaret for botilbudsområdet fra de tidligere amter. De kunne på det tidspunkt vælge at overtage driften af tidligere amtslige botilbud til voksne handicappede og sindslidende. Kommunerne overtog driften af langt de fleste amtsinstitutioner 2, mens de resterende blev drevet videre af regionerne. Siden 2007 har kommunerne haft mulighed for løbende at beslutte sig for at overtage yderligere botilbud fra regionerne, hvilket de har gjort i varierende omfang. Koordinering mellem kommunerne og regionen inden for hver region sker i dag i rammeaftaleregi. I marts 2011 overtog kommunerne koordinationsansvaret på området fra regionerne. Regionerne har fortsat en forsyningsforpligtigelse på botilbudsområdet, dvs. de har ansvar for at drive de botilbud til voksne handicappede og sindslidende, som kommunerne beder dem om. Regionerne varetager således stadig en rolle som driftsherre for botilbud og dermed udbyder af døgnpladser til kommunerne. Samlet er omtrent døgnpladser i botilbud til voksne handicappede og sindslidende drevet af regionerne på landsplan i Det svarer til cirka 10 pct. af landets samlede antal døgnpladser til disse målgrupper. Kommunerne købte i 2010 mere end halvdelen af de botilbudspladser, de havde behov for til deres borgere, hos regionerne, andre kommuner og private driftsherrer. Samtidig er der dog en tendens til, at kommunerne ønsker en højere grad af selvforsyning. 3 Det er relevant at undersøge, hvordan det præger regionernes botilbud og udviklingen i antallet af regionale døgnpladser. Denne rapport afdækker udviklingen i regionernes botilbudskapacitet siden kommunalreformen og undersøger, hvad der karakteriserer de botilbud, som regionerne driver fem år efter reformen. Er det eksempelvis i særlig grad bestemte typer døgntilbud til bestemte målgrupper, som regionerne driver i dag? Og har der været forskel på udviklingen fra region til region? Mange af resultaterne i denne rapport vil kunne genfindes i de tre nævnte rapporter fra juni Undersøgelsen samler imidlertid billedet af det regionale botilbudslandskab til voksne handicappede og sindslidende. 1 Botilbudsområdet: HVEM HVAD - HVOR (KREVI, 2012); Markedsanalyse botilbudsområdet (KREVI, 2012); Herre i eget hus? (KREVI, 2012). 2 Jf. Kommunalreformen og specialiserede tilbud på handicapområdet år 2009, s. 7 (AKF, 2009) 3 Jf. Herre i eget hus? (KREVI, 2012). 6

7 Sådan har vi gjort Data. Resultaterne i denne rapport bygger på data fra tre kilder: Danmarks Statistik, Danske Regioner og en spørgeskemaundersøgelse til kommuner og regioner. - Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af KREVI i sommeren og efteråret Undersøgelsen indeholder oplysninger om antal døgnpladser og botilbud til voksne handicappede og sindslidende i 2011, fordelt på driftsherrer, målgrupper og tilbudstyper. Mere information om undersøgelsen kan findes i Metodisk appendiks - botilbudsområdet (KREVI, 2012). - Fra Danske Regioner har vi anvendt tal fra rapporten Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2012 (Danske Regioner, 2012). Danske Regioners rapport indeholder oplysninger for perioden om antal normerede regionale døgnpladser, herunder døgnpladser i selvejende botilbud med driftsoverenskomst med en region. Vi inkluderer døgntilbud til personer med udviklingsforstyrrelse, udviklingshæmning, fysisk handicap, senhjerneskade og sindslidelser. Antallet af regionale døgnpladser fra de to kilder har en samlet afvigelse på 0,8 pct. i Tal fra begge kilder bruges løbende i rapporten med kildeangivelse. - Fra Danmarks Statistik har vi anvendt kommunernes indberettede regnskabsoplysninger om deres udgifter til køb af botilbud hos regionerne. I afsnit 3.4 beskriver vi opgørelsesmetoden nærmere. Afgrænsning. Undersøgelsen omfatter midlertidige og længerevarende botilbud efter Servicelovens , samt botilbudslignende bofællesskaber efter Almenboliglovens 105 med tilknyttet støtte efter Servicelovens (personlig og praktisk hjælp og pleje, afløsning og aflastning, socialpædagogisk støtte, genoptræning mv.). Undersøgelsen afdækker døgnpladser i botilbud til voksne med handicap og sindslidelse, mens pladser i botilbud til misbrugere eller socialt udsatte ikke er inkluderet. Dagtilbud er heller ikke omfattet. Kommunale hhv. regionale botilbud inkluderer i rapporten botilbud drevet af hhv. kommuner og regioner, samt selvejende botilbud med driftsoverenskomst med en kommune hhv. region. Private botilbud inkluderer selvejende botilbud uden driftsoverenskomst. 7

8 3. Regionernes botilbudskapacitet 3.1. Regionale døgnpladser i 2012 Regionerne driver i alt døgnpladser i botilbud til voksne handicappede og sindslidende i Døgnpladserne i regionalt drevne botilbud fordeler sig på de fem regioner som vist i tabel 1. Tabel 1. Døgnpladser i regionale botilbud, 2012 Antal døgnpladser i alt Antal døgnpladser pr årige Andel af alle regionale pladser Region Hovedstaden % Region Sjælland % Region Syddanmark % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Hele landet % Kilde: Danske Regioner. Det ses af tabel 1, at Region Midtjylland driver flest døgnpladser til voksne handicappede og sindslidende, med 671 pladser i alt. Det svarer til knap hver tredje regionale døgnplads i landet. Region Syddanmark og Hovedstaden driver lige mange, 459 døgnpladser, svarende til 20 pct. af de regionale pladser i landet, mens Region Nordjylland driver lidt færre, 387. Sjælland står for driften af færrest regionale pladser, 270, dvs. 12 pct. Billedet er lidt anderledes, når man ser antallet af pladser i forhold til antallet af årige indbyggere i regionen. Det er også vist i tabel 1. Region Midtjylland og Nordjylland driver flest pladser pr årig, mens Region Hovedstaden driver færrest. Region Sjælland og Syddanmark ligger midt imellem Udviklingen i regionernes botilbudskapacitet Som nævnt har kommunerne siden kommunalreformen i 2007 haft mulighed for løbende at oprette nye egne botilbud og overtage yderligere botilbud fra regionerne. Derfor er det interessant at se på udviklingen fra 2007 til 2012 i antallet af døgnpladser i botilbud til voksne handicappede og sindslidende, som regionerne driver. Den fremgår af tabel 2. Det ses, at antallet af regionale pladser på landsplan er reduceret med knap pladser i perioden fra 2007 til Det svarer til et samlet fald på 30 pct. Det samlede fald 4 Kilde: Danske Regioner. 8

9 dækker over store forskelle mellem regionerne. I Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden er antallet af regionalt drevne døgnpladser i botilbud faldet fra 2007 til Særligt i Region Syddanmark er antallet af regionale pladser reduceret, med næsten 60 pct., dvs. mere end en halvering i perioden. Region Sjælland og Midtjylland har mistet hver fjerde af de døgnpladser, de drev i 2007, i perioden frem til Derimod har det regionale døgnpladstal i Region Nordjylland været ret stabilt i perioden, mens det i Region Sjælland er steget med 13 pct. Tabel 2. Udviklingen i antallet af døgnpladser i botilbud drevet af regionerne, Ændring Pladser Region Hovedstaden % Region Sjælland * % Region Syddanmark % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Hele landet * % Kilde: Danske Regioner. *Region Sjællands værdi i 2009 er sat til gennemsnittet af regionens værdier i 2008 og 2010 pga. stærkt afvigende tal i Pct. Det fremgår også af tabel 2, at størstedelen af faldet i det regionale døgnpladstal er sket i perioden I den periode blev det samlede antal regionale pladser til handicappede og sindslidende reduceret med 26 pct. Den gennemsnitlige årlige reduktionsrate var 10 pct. Fra 2010 til 2011 faldt pladstallet med 6 pct., mens der ikke var nogen ændring fra 2011 til Det ser altså ud til, at faldet i antallet af regionale døgnpladser er aftaget i 2010 og bremset op i Det kunne tyde på, at det er ved at finde et stabilt niveau. Reduktionen i det regionale døgnpladstal skyldes enten overdragelse af botilbud til kommunerne eller nedlæggelse af botilbud, fx pga. vigende efterspørgsel. Faldet i antallet af regionale døgnpladser til handicappede og sindslidende modsvares da også af en stigning i antallet af kommunale pladser. Vi har i spørgeskemaet spurgt kommunerne om, i hvor høj grad de har overtaget tilbud fra regionerne i perioden Tilbud, der blev overtaget pr. 1. januar 2007, indgår således ikke i besvarelsen, der fremgår af figur 1. Figur 1 viser, at pct. af 82 svarkommuner har overtaget tilbud fra regionerne i perioden De kommuner, der har overtaget tilbud, er næsten udelukkende kommuner, der er større end gennemsnittet. De ligger, bortset fra én enkelt kommune, i enten Region Midtjylland eller Region Syddanmark. Det stemmer overens med, at netop disse to regioner har haft det største fald i pladstallet, jf. tabel 2. 9

10 Figur 1. Har kommunen i perioden overtaget døgnpladser i botilbud fra regionen? (og hvad har effekten af det været på kommunens samlede antal døgnpladser (kapacitet)?) Handicap Sindslidelse 100% 80% 60% 40% 87% 88% 20% 0% 9% 8% Ja, mere end ca. 20 % af kapaciteten 0% Ja, ca % af kapaciteten 1% 4% 3% Ja, mindre end ca. 10 % af kapaciteten Nej, ingen overtagelse Kilde: KREVIs spørgeskema til kommunerne, Antal svarkommuner: 82. Vi har på baggrund af kommunernes spørgeskemabesvarelser lavet en skønsmæssig beregning, der viser, at den kommunale døgnpladskapacitet er blevet udvidet med anslået pladser i perioden fra 2008 til Dette tal er netto-udvidelsen, når man medregner nyoprettede pladser, ombygning af eksisterende tilbud, nedlagte pladser og pladser overtaget fra regionerne. 5 En del af faldet i antallet af regionale pladser kan som nævnt tilskrives lukning af botilbud som følge af faldende efterspørgsel fra kommunerne, i takt med at de udvider deres egen kapacitet. Vi har ikke oplysninger om nyoprettede kommunale døgnpladsers type og specialiseringsgrad, så vi ved ikke, hvor meget de ligner de døgnpladser, som regionerne har lukket. Det er heller ikke muligt ud fra datagrundlaget at afgøre, hvor mange pladser det drejer sig om. Men alle regioner, bortset fra Region Hovedstaden, giver i deres spørgeskemabesvarelse udtryk for, at de generelt set oplever en faldende efterspørgsel efter regionale døgnpladser. 6 Eksempelvis svarer Region Sjælland: Der er vigende efterspørgsel på flere botilbud. En tendens til, at kommunerne udvider kapaciteten i eget regi og omlægger indsatsen. Regionerne giver desuden udtryk for en forventning om, at kommunernes efterspørgsel generelt set også fremover vil falde. Det er naturligt nok svært for regionerne at sige, hvad det konkret kommer til at betyde for den regionale botilbudskapacitet frem mod Men udover Region Hovedstaden giver regionerne udtryk for, at de i de kommen- 5 Beregningen og datagrundlaget er uddybet i rapporten Herre i eget hus? (KREVI, 2012) 6 Se dog om efterspørgslen efter højt specialiserede pladser s. 13 i denne rapport samt uddybende s og s. 18 i rapporten Herre i eget hus? (KREVI, 2012). 10

11 de år i et eller andet omfang kommer til at nedlægge botilbud eller målrette eksisterende tilbud til målgrupper, hvor kommunerne efterspørger pladser. Kommunernes spørgeskemabesvarelser viser imidlertid, at meget få kommuner, 3-4 pct., har vedtaget planer om at overtage yderligere botilbud fra regionerne i perioden fra 2011 til Det stemmer overens med billedet fra tabel 2 af, at det regionale døgnpladstal er stagneret fra 2011 til Det ser altså ud til, at balancen mellem regionale og kommunale botilbud er ved at have ramt en ligevægt. Samtidig forventer kommunerne dog at udvide med anslået netto døgnpladser yderligere fra , bl.a. for at imødekomme stigende efterspørgsel og sikre bedre styring. Det skal bemærkes, at oplysningerne om kommunernes vedtagne planer om kapacitetsændringer er fra medio På dét tidspunkt havde knap to ud af fem kommuner yderligere overvejelser på administrativt niveau om at øge antallet af botilbudspladser i kommunen. Det tyder altså på, at der vil være en fortsat stigning i antallet af kommunale botilbudspladser i de kommende år Regionale pladser som andel af det samlede marked i 2011 KREVIs kortlægning af det samlede botilbudslandskab viste, at der i 2011 er i alt cirka døgnpladser til voksne handicappede og sindslidende. 8 Heraf udgør de cirka pladser, som regionerne driver, 10 pct. Kommunerne driver cirka pladser, dvs. 77 pct. Private aktører driver de resterende 13 pct., dvs. cirka pladser. Der er lidt forskel på de fem regioners samlede markedsandele inden for den enkelte region i 2011, jf. tabel 3. Tabel 3. De forskellige driftsherrers andel af døgnpladser beliggende i hver region, 2011 Beliggenhed Driftsherre Regioner Kommuner Private I alt Antal pladser i alt pr årige Region Hovedstaden 9 % 83 % 9 % 100 % 51,7 Region Sjælland 6 % 67 % 27 % 100 % 85,6 Region Syddanmark 9 % 81 % 11 % 100 % 74,6 Region Midtjylland 12 % 80 % 8 % 100 % 67,2 Region Nordjylland 14 % 66 % 20 % 100 % 79,2 Hele landet 10 % 77 % 13 % 100 % 67,7 Kilde: KREVIs spørgeskema og rundringning til kommuner og regioner, Antal døgnpladser i alt: Som det fremgår af tabel 3, fylder regionerne mest som driftsherrer på botilbudsmarkedet i Region Midtjylland og Nordjylland, med hhv. 12 og 14 pct. I Region Sjælland fylder regionen mindst, og driver 6 pct. af de pladser, der ligger i regionen. Region Hovedsta- 7 Se også s. 18 i Herre i eget hus? (KREVI, 2012). 8 Botilbudsområdet: HVEM HVAD - HVOR (KREVI, 2012) 11

12 den og Syddanmark driver hver 9 pct. af de pladser, der ligger i deres respektive regioner. Samtidig er det dog værd at bemærke, at der ligger langt flere pladser i Region Sjælland pr årig indbygger end i de øvrige regioner. Der er også flere regionale pladser pr årig i Region Sjælland end i Hovedstaden, jf. tabel 1 (s. 8). Region Hovedstaden er den region, hvor der ligger færrest pladser pr årig, jf. tabel Udviklingen i regionernes markedsandel, De oplysninger, vi har om antallet af døgnpladser, giver ikke mulighed for at følge regionernes markedsandel over tid. I stedet har vi set på kommunernes betalinger til køb af botilbudspladser fra regionerne. De giver et billede af udviklingen over tid, selvom der kan være stor variation i priserne i de enkelte tilbud. Desuden skal det bemærkes, at udgifterne til køb af regionale pladser blandt kommunerne i en region ikke direkte afspejler regionens indtægter fra salg af pladser til kommunerne, da kommunerne ikke udelukkende køber pladser i den region, de ligger i. Det skal man holde sig for øje, når man læser resultaterne i dette afsnit. Opgørelsen af kommunernes køb hos regionerne beskrives nærmere i boksen nedenfor. Opgørelse af kommunernes køb hos regionerne på botilbudsområdet Det er ikke muligt at adskille regionernes indtægter fra salg af pladser i botilbud til voksne fra deres indtægter fra salg af sociale tilbud til børn og specialundervisning. De tre foranstaltninger er konteret på samme funktion i den regionale kontoplan. Derfor har vi i stedet kigget på kommunernes udgifter til køb af botilbudspladser hos regionerne. Man kan ikke antage, at alle kommuner alene køber regionale pladser hos den region, kommunen ligger i. Derfor afspejler udgifterne til køb af regionale pladser blandt kommunerne i en region ikke direkte regionens indtægter fra salg af pladser til kommunerne. Men det giver en indikation. Beskrivelsen af kommunernes betalinger til køb af regionale tilbud bygger på kommunernes indberettede regnskabsoplysninger til Danmarks Statistik. Vi har afgrænset botilbudsområdet til funktionerne og , samt funktion grp. 003 og 999. Sidstnævnte er inkluderet, fordi støtten i botilbudslignende boformer efter Almenboliglovens 105 typisk gives som 85- støtte, der skal bogføres under grp Kommunernes betalinger til køb hos regioner er under de relevante konti trukket som art 4.8. Kommunernes betalinger til regionerne på botilbudsområdet fremgår af tabel 4. Det ses, at forholdet mellem regionerne i 2011 er nogenlunde det samme, når man opgør betalinger, som når man opgør døgnpladser (jf. tabel 1, s. 8). Tabel 4 viser således, at 12

13 kommunerne i Region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland er dem, der har højest udgifter pr årig indbygger til køb af botilbudspladser hos regioner, mens kommunerne i Region Hovedstaden og Sjælland, set pr årig, køber for mindre hos regionerne. Tilsvarende er det kommunerne i Region Midtjylland og Syddanmark, der har haft de største fald pr. indbygger i betalinger til regionerne fra 2007/08 9 til 2011, samtidig med at antallet af regionale pladser er faldet meget i netop de to regioner (jf. tabel 2, s. 9). Kommunerne i Region Sjælland og Nordjylland har haft små stigninger i betalinger til regionerne, ligesom de to regioners botilbudskapacitet er forøget. Tabel 4. Udviklingen i kommunernes samlede betalinger til køb af botilbud hos regionerne, 2007/ (kr. pr årig indbygger i regionen, 2011-priser). 2007/08* Ændring Region Hovedstaden % Region Sjælland % Region Syddanmark % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Hele landet % Kilde: Danmarks Statistik. *Gennemsnit af 2007 og 2008 for at udligne evt. skævheder som følge af for sent opkrævede regninger mv. På landsplan er de kommunale udgifter til køb af pladser hos regionerne faldet med 14 pct. fra 2007/08 til I samme periode er antallet af regionale pladser faldet med 30 pct., jf. tabel 2 (s. 9). 10 Antallet af pladser er altså faldet mere end de samlede udgifter. Derfor kunne det se ud som om, at de regionale pladser, der drives af regionerne i 2011, er dyrere i gennemsnit end de pladser, der er forsvundet ud af den regionale drift fra 2007 til Det kan skyldes, at regionerne i dag i højere grad driver de mest specialiserede pladser. I spørgeskemabesvarelsen angiver regionerne netop relativt specialiserede målgrupper 11 som dem, de opretter botilbud til, mens de oplever vigende efterspørgsel på mindre specialiserede tilbud. Samtidig med at kommunernes betalinger til regionerne er faldet realt, er deres samlede udgifter til botilbud vokset realt. Det betyder, at den andel af kommunernes samlede botilbudsudgifter, der går til regionerne, er faldet. Det fremgår også af tabel 5, der viser kommunernes købsandele fordelt på regioner i Vi har taget gennemsnit af 2007 og 2008 for at udligne evt. skævheder sfa. for sent opkrævede regninger mv. 10 Det samlede fald i antallet af regionale døgnpladser har været 26 pct., hvis man beregner udviklingen fra 2007/08 (gennemsnit af de to år) til Fx domsanbragte og udadreagerende sindslidende eller udviklingshæmmede, dobbeltdiagnosticerede og senhjerneskadede mv. Se evt. uddybende s og s. 18 i rapporten Herre i eget hus? (KREVI, 2012). 13

14 Tabel 5. Samlet købsandel hos regionale botilbud for kommuner beliggende i regionen, Ændring (pct.-point) Region Hovedstaden 13 % 13 % 11 % 11 % 10 % -3 Region Sjælland 7 % 9 % 9 % 8 % 7 % 0 Region Syddanmark 24 % 20 % 17 % 16 % 15 % -9 Region Midtjylland 31 % 25 % 24 % 18 % 19 % -12 Region Nordjylland 16 % 15 % 15 % 14 % 15 % -1 Hele landet 19 % 17 % 15 % 13 % 13 % -5 Kilde: Danmarks Statistik. Købsandelen er opgjort som kommunernes betalinger til regioner på botilbudsområdet som andel af kommunernes samlede nettoudgifter til botilbud. Det ses af tabel 5, at kommunernes købsandel hos regionerne er faldet mest i Region Syddanmark og Midtjylland, efterfulgt af Region Hovedstaden. Derimod er kommunernes købsandel hos regioner stort set uændret i Region Nordjylland og Sjælland. Kommunerne i Region Midtjylland havde i 2007 en samlet regional købsandel på 31 pct., dvs. de brugte omtrent hver tredje krone til området på at købe tilbud og ydelser fra regionerne. Den andel er i 2011 faldet til 19 pct., dvs. de bruger i dag kun hver femte krone på regionale køb. I Region Syddanmark brugte kommunerne i 2007 hver fjerde krone til regionale køb, men kun hver sjette i Kommunerne i Region Midtjylland køber i 2011 fortsat mest hos regionerne. Kommunerne i Region Hovedstaden og Sjælland bruger i hele perioden en lavere andel, 7-13 pct., af deres udgifter til botilbudsområdet, til at købe tilbud og ydelser hos regionerne. 14

15 4. Det regionale botilbudslandskab fem år efter reformen Dette afsnit giver et indblik i, hvad der karakteriserer de botilbud, regionerne driver i dag. Vi afdækker målgrupper og lovgrundlag for botilbuddene, samt kigger på deres størrelse og beliggenhed Større fald i regionale pladser til sindslidende end til handicappede Som nævnt er der i alt cirka botilbudspladser til voksne handicappede og sindslidende på landsplan i Af dem er cirka pladser, 67 pct., til handicappede og cirka pladser, 33 pct., er til sindslidende. Døgnpladser drevet af regionerne fordeler sig omtrent ligesådan, med 29 pct. til sindslidende og 71 pct. til handicappede. 12 Der er dog stor forskel på fordelingen i de enkelte regioner, jf. tabel 6. Tabel 6. Udviklingen i andelen af pladser til sindslidende af alle pladser i regionale botilbud til voksne handicappede og sindslidende, Andel pladser til sindslidende Ændring (pct.-point) Region Hovedstaden 31 % 39 % 9 Region Sjælland 5 % 5 % 0 Region Syddanmark 24 % 22 % -2 Region Midtjylland 42 % 23 % -19 Region Nordjylland 48 % 49 % 1 Hele landet 32 % 29 % -3 Kilde: Danske Regioner. Det fremgår af tabel 6, at kun 5 pct. af de pladser, som Region Sjælland driver i 2012, er til sindslidende. Nordjylland ligger langt over gennemsnittet, idet halvdelen af de pladser regionen driver, er til sindslidende. Hovedstaden ligger også højt, med 39 pct. til sindslidende, mens mellem hver fjerde og hver femte regionalt drevne plads i Syddanmark og Midtjylland er til sindslidende. Især i Midtjylland er andelen af pladser til sindslidende reduceret kraftigt siden 2007, fra 42 til 23 pct. Det fremgår også af tabel 7, der viser udviklingen i antallet af regionale pladser til handicappede hhv. sindslidende. 12 Når vi bruger data fra Danske Regioner, inkluderer pladser til handicappede pladser til personer med udviklingsforstyrrelse, udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade. 15

16 Tabel 7. Udviklingen i antallet af pladser til hhv. handicappede og sindslidende , opgjort pr årige Pladser til handicappede pr årige Ændring Pladser til sindslidende pr årige Ændring Region Hovedstaden % % Region Sjælland % % Region Syddanmark % % Region Midtjylland % % Region Nordjylland % % Hele landet % % Kilde: Danske Regioner. Samlet set er antallet af regionale døgnpladser til sindslidende faldet mere (38 %) end til handicappede (27 %). Det er også afspejlet i den faldende andel pladser til sindslidende, jf. tabel 6 (s. 15). Hovedstaden har især haft et faldende antal pladser til handicappede, mens reduktionen i antallet af pladser for Region Midtjyllands vedkommende primært har været til sindslidende. I Region Syddanmark er antallet af pladser til både handicappede og sindslidende mere end halveret fra 2007 til Regionale pladser er typisk til længerevarende ophold Når vi ser på, hvilket lovgrundlag botilbuddene er opført efter, er det karakteristisk, at ganske mange botilbud har døgnpladser efter flere forskellige paragraffer i både Serviceloven og Almenboligloven. Vi har slået det store antal kombinerede lovgrundlag sammen til færre for at give vores bud på en tilnærmet fordeling. 13 Fordelingen af døgnpladser på lovgrundlag og driftsherrer ses i tabel 8. Tabel 8 viser, at regionerne set under ét primært driver botilbud til længerevarende ophold, der udgør to ud af tre regionalt drevne pladser. Knap hver fjerde regionale plads findes i et botilbud med både længerevarende og midlertidige pladser. Der er visse forskelle mellem regionerne. Hvor langt hovedparten af pladserne drevet af Region Hovedstaden, Nordjylland og i særdeleshed Syddanmark er længerevarende, er pladserne i Region Sjælland bredere fordelt på midlertidige og længerevarende pladser. Mere end halvdelen af de pladser, Region Midtjylland driver, findes i tilbud med både længerevarende og midlertidige pladser. 13 Rapportens opgørelse af midlertidige botilbud inkluderer botilbud med lovgrundlagskombinationerne SEL 107, SEL 107/ABL 105 samt SEL 107/SEL 85, Længerevarende botilbud inkluderer SEL 108 samt SEL 108/ABL 105, Midlertidige/Længerevarende botilbud inkluderer SEL 107/SEL 108 samt SEL 107/SEL 108/ABL 105, Bofællesskaber inkluderer ABL 105, SEL 85 samt ABL 105/SEL

17 Tabel 8. Døgnpladser i botilbud, fordelt på forskellige tilbudstyper og driftsherrer, Midlertidige/ længerevarende Midlertidige Længerevarende Bofællesskaber Region Hovedstaden 6 % 70 % 24 % 0 % 100 % Region Sjælland 17 % 54 % 21 % 8 % 100 % Region Syddanmark 3 % 97 % 0 % 0 % 100 % Region Midtjylland 7 % 33 % 56 % 3 % 100 % Region Nordjylland 16 % 81 % 0 % 3 % 100 % Alle regionale pladser 9 % 66 % 23 % 2 % 100 % Alle kommunale pladser 22 % 36 % 11 % 30 % 99 %* Alle private pladser 76 % 6 % 1 % 16 % 100 % Alle pladser i landet 28 % 35 % 11 % 25 % 99 %* Kilde: KREVIs spørgeskema og rundringning til kommuner og regioner, Antal pladser: Regionale: 2.230, kommunale: , private: *1 pct. af de kommunale pladser er enten uoplyste eller har andre lovgrundlag. I alt Sammensætningen af de regionale døgnpladser på tilbudstyper er meget forskellig fra sammensætningen af pladser drevet af kommunerne og private driftsherrer. I forhold til kommunerne driver regionerne en langt større andel længerevarende pladser og en langt mindre andel midlertidige pladser og - især - pladser i botilbudslignende bofællesskaber efter Almenboligloven De regionale tilbud er større end de kommunale og private Ser man på botilbuddenes gennemsnitlige størrelse, er det tydeligt, at de regionale botilbud i gennemsnit har flere døgnpladser end både de kommunale og de private botilbud i Samlet set har regionale botilbud i gennemsnit 24 pladser, hvorimod kommunale har 15,5 pladser og private Det ser dog i regionernes indberetninger ud til, at der er forskellige måder at opgøre antallet af botilbud på i de fem regioner. Det har vi korrigeret for i beregningen ved at tælle alle indberettede regionale tilbud med samme overordnede navn, målgruppe og beliggenhedskommune som ét botilbud. Korrektionen har betydning for tilbuddenes gennemsnitsstørrelse i Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark. 15 Botilbuddenes gennemsnitlige størrelse fremgår af tabel Jf. Botilbudsområdet: HVEM HVAD HVOR (KREVI, 2012), s Ved korrektionen er antallet af regionale botilbud på landsplan reduceret fra 93 til 71 (fra 15 til 8 tilbud i Region Sjælland, fra 25 til 17 i Region Syddanmark, og fra 19 til 12 i Region Nordjylland). Konkret er følgende overordnede tilbud reduceret i antal i den korrigerede optælling: Region Sjælland: Boog Naboskab Sydlolland, Marjatta; Region Syddanmark: Autismecenter Holmehøj, Engbo, Grønnebæk, Østruplund, Teglgårdshuset; Region Nordjylland: Center for Døvblindhed og Høretab, Socialpsykiatrisk Boform Solsiden, Sødisbakke, Kærvang. 17

18 Tabel 9. Gennemsnitlig størrelse på regionale botilbud, døgnpladser pr. tilbud, 2011 Handicappede Sindslidende I alt Region Hovedstaden 37,5 31,0 34,7 Region Sjælland 34,2 21,5 31,0 Region Syddanmark 27,6 26,5 27,4 Region Midtjylland 35,2 23,8 31,8 Region Nordjylland 34,0 31,8 32,9 Alle regionale botilbud 33,2 27,9 31,4 Alle kommunale botilbud 15,1 16,6 15,5 Alle private botilbud 11,0 11,0 11,0 Kilde: KREVIs spørgeskema og rundringning til kommuner og regioner, Èt regionalt botilbud inkluderer alle indberettede afdelinger med samme overordnede navn, målgruppe og beliggenhedskommune. Lignende korrektion er ikke foretaget for kommunale og private botilbud. Tabel 9 viser, at de regionale botilbud i gennemsnit har dobbelt så mange døgnpladser som de kommunale botilbud. Her skal man dog være opmærksom på, at en lignende korrektion efter gennemgang af alle kommunernes indberetninger formentlig også ville forøge deres gennemsnitlige tilbudsstørrelse. Dog næppe til det dobbelte. Desuden er det generelle billede, at regionale botilbud til handicappede er lidt større end til sindslidende, i gennemsnit godt fem pladser. Blandt de i alt cirka regionale, private og kommunale botilbud på landsplan fandt vi ingen nævneværdig størrelsesforskel mellem tilbud til handicappede og sindslidende Det regionale botilbudslandskab fordelt på kommunerne Til slut giver vi et overblik over de regionale botilbudspladsers beliggenhed i landets kommuner i Figur 2 viser antallet af regionale døgnpladser fordelt på beliggenhedskommune. 55 kommuner har slet ingen regionale døgnpladser liggende, mens 15 kommuner har mere end 50 regionale pladser. Der kan altså siges at være en vis geografisk koncentration af regionale døgnpladser i landet. 16 Forskellen var på 0,8 pladser, jf. Botilbudsområdet: HVEM HVAD HVOR (KREVI, 2012), s

19 Figur 2. Antal regionale botilbudspladser fordelt på beliggenhedskommune, 2011 Kilde: KREVIs spørgeskema og rundringning til kommuner og regioner,

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg

Camilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Camilla T. Dalsgaard Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter,

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af projektleder Camilla Dalsgaard, Rasmus Dørken, Søren Teglgaard Jakobsen og Asger Grønlund Andersen.

Rapporten er udarbejdet af projektleder Camilla Dalsgaard, Rasmus Dørken, Søren Teglgaard Jakobsen og Asger Grønlund Andersen. Juni 2012 Forord I 2007 overtog kommunerne ansvaret for området for botilbud til voksne handicappede og sindslidende fra de tidligere amter. Fire år efter opgavereformen gør KREVI status over det kommunale

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af projektleder Camilla Dalsgaard, Rasmus Dørken og Asger Grønlund Andersen.

Rapporten er udarbejdet af projektleder Camilla Dalsgaard, Rasmus Dørken og Asger Grønlund Andersen. Juni 2012 Forord I 2007 overtog kommunerne ansvaret for området for botilbud til voksne handicappede og sindslidende fra de tidligere amter. Siden har diskussionen om området været præget af forskellige,

Læs mere

UDKAST TIL NOTAT. 4. marts Kasper Lemvigh og Camilla T. Dalsgaard. Udvikling i takster på det specialiserede socialområde

UDKAST TIL NOTAT. 4. marts Kasper Lemvigh og Camilla T. Dalsgaard. Udvikling i takster på det specialiserede socialområde UDKAST TIL NOTAT 4. marts 2016 Kasper Lemvigh og Camilla T. Dalsgaard Udvikling i takster på det specialiserede socialområde En analyse af sociale tilbud drevet af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard, Kasper Lemvigh, Hans Kloppenborg og Bo Panduro. Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde

Camilla T. Dalsgaard, Kasper Lemvigh, Hans Kloppenborg og Bo Panduro. Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde Camilla T. Dalsgaard, Kasper Lemvigh, Hans Kloppenborg og Bo Panduro Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde En analyse af kommunerne i Sjælland, 2010-2014 Køb og salg af pladser på det

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen

Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen KKR Hovedstaden Januar 18 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2. Opsamling... 3 3. Metode... 4 4. Data... 5 5. Resultater... 5 5.1

Læs mere

Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde

Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde Steffen Kruse Juul Krahn og Kasper Lemvigh Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde En analyse af kommunerne i Sjælland, 2014-2015 Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde Camilla T. Dalsgaard og Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter på

Læs mere

Botilbudsområdet: HVEM HVAD - HVOR

Botilbudsområdet: HVEM HVAD - HVOR Juni 2012 Forord I 2007 overtog kommunerne ansvaret for området for botilbud til voksne handicappede og sindslidende fra de tidligere amter. For første gang efter reformen har KREVI nu kortlagt systematisk

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning April 2018 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 4 2. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne

Læs mere

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Direktørmøde Rammeaftale Sjælland 8. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011 Indhold 1. Udviklingen i enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark fra 2010

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde Hans Skov Kloppenborg og Steffen Kruse Juul Krahn Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2013-2015 Udgifter, brugere

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2015 Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Læs mere

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009 Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i December Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter.. 4 1.1 Kapaciteten.. 4 1.2 Driftsomkostninger.. 4 1.3 Anlægsomkostninger..

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014 0 4 0 0 8 4 0 0 0 49 3 00 02 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2014 April 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Sammenhænge på botilbudsområdet

Sammenhænge på botilbudsområdet Rasmus Dørken og Camilla Dalsgaard Sammenhænge på botilbudsområdet En analyse af sammenhængene mellem kommunernes botilbudspladser, støttemodtagere, udgifter og enhedsudgifter på botilbudsområdet Publikationen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2018 Januar 2018 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og

Læs mere

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale 2018 i kapacitet og belægning i styper fordelt på målgrupper i sstrategien 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale

Læs mere

Metodisk appendiks - botilbudsområdet

Metodisk appendiks - botilbudsområdet Metodisk appendiks - botilbudsområdet Fremgangsmåde for dataindsamling til KREVIs undersøgelsesrække på området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013 0 4 0 0 0 0 00 00 8 0000 490 0 00 0 3 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2013 Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2017 Maj 2017 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014 Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede

Læs mere

Volumen og udvikling på det specialiserede sociale område i Syddanmark

Volumen og udvikling på det specialiserede sociale område i Syddanmark Område: Det sociale område Afdeling: Psykiatristaben Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E-mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631052 Revideret

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2009 fra Tønder Kommune

Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2009 fra Tønder Kommune Dato for afsluttet indberetning: 30 april 2008 Dato for politisk godkendelse: 29 maj 2008 Redegørelsen er godkendt i de respektive fagudvalg primo april og skulle efter planen have været forelagt Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2019 Januar 2019 Indledning Danske Regioner udgiver hvert år en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

FORVENTET REGNSKAB-2019

FORVENTET REGNSKAB-2019 LEDELSESINFORMATION VOKSENOMRÅDET APRIL FORVENTET REGNSKAB VOKSENOMRÅDET Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger

Læs mere

Bilag 4. Analysen ses nedenfor.

Bilag 4. Analysen ses nedenfor. Bilag 4 Resume af analyse af midlertidige botilbud på det specialiserede voksenområde (servicelovens 7) (Denne forside er tilføjet til brug for sagsfremstillingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte Bilag 1: Nordjysk Socialaftale 2018-2019 Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte 1. januar 2018 Udvikling og koordinering er et bilag til Nordjysk Socialaftale 2018-2019, som giver en uddybende

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Vedtaget Korrigeret Forbrug KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 6: Sindslidende området I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE KL MARTS 2019 FAKTAARK FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 2 01/ KOMMUNERNE LEVERER SPECIALISERET HJÆLP TIL FLERE Over 67.000 voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Rudersdal kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Rudersdal kommune Rudersdal kommune Side 1 af 13 sider. Rudersdal kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen om

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

2. økonomi og aktivitetsrapportering 2013 Social og Specialundervisning Sammenfatning

2. økonomi og aktivitetsrapportering 2013 Social og Specialundervisning Sammenfatning 2. økonomi og aktivitetsrapportering 2013 Social og Specialundervisning Sammenfatning Der forventes 2 pct. lavere end budgetteret. Det er en forbedring på 1 pct.point i forhold til 1. rapportering 2013.

Læs mere

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Tilbuddets navn: I Helårspladser Ramme- Målgruppe: Hovedvægt på

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Tilbuddets navn: I Helårspladser Ramme- Målgruppe: Hovedvægt på Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Tabita Sonne-Dalsø Overskrifter på de enkelte ark. Opdeling i Kommunen som driftsherre for det

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne

Læs mere

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner September 2005 1. Indledning og formål Strukturreformen betyder at Kommunerne fremover får mulighed for at overtage driftsansvaret for

Læs mere

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Politikermøde Rammeaftale Sjælland 29. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere

Læs mere

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte Bilag 1: Nordjysk Socialaftale 2018-2020 Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte 24. august 2018 Udvikling og koordinering er et bilag til Nordjysk Socialaftale 2018-2020, som giver en

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010 1. Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr.: Mette Sielemann, 4849 3145 1.2. Kommunenummer: 223 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: Beskriv og vurdér

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Februar 2013 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands-

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering af analysens konklusioner... 2 2. særforanstaltninger og enkeltmandprojekter fordelt

Læs mere

Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016, 2017 og 2018.

Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016, 2017 og 2018. UDGIFTS- ANALYSE 23. maj 2018 RESUME: Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de 1.288 nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016, 2017 og 2018. Analysen sammenligner udviklingen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

1. Opsummering af analysens konklusioner

1. Opsummering af analysens konklusioner Første del af takstanalysen i forbindelse med Rammeaftale 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering af analysens konklusioner...1 2. Normeringsændringer...1 3. Samlet budgetvolumen i 2010 i forhold til 2009...3

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Oplæg ifbm. drøftelse af rammeaftale 2018-2020 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Hans Skov Kloppenborg og Kasper Lemvigh 26/10-2018 To rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter,

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger Turismen i 2008 2016 - Udvikling i kommunale og regionale overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2008 2016 Visit Udarbejdet af: Visit April 2017 Adresse: Visit Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg

Læs mere

1. juni. Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016 og i januar 2017.

1. juni. Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016 og i januar 2017. UDGIFTS- ANALYSE 1. juni 2017 RESUME: Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de 1.516 nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i 2016 og i 2017. Analysen sammenligner udviklingen for

Læs mere

Analyse Politikområde 8. Det specialiserede voksenområde

Analyse Politikområde 8. Det specialiserede voksenområde Analyse Politikområde 8 Det specialiserede voksenområde. oktober 08 Indhold. Udviklingen i antallet af borgere på dag- og døgntilbud. Dagtilbud udvikling fordelt på udgiftsintervaller. Døgntilbud og 85

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde Beskrivelse af brugere Beskrivelse af opgaver Hovedparten af opgaverne på det specialiserede voksen socialområde varetages i Ikast-Brande

Læs mere

Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre A N A LYSE Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre patienter,

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Antal anbringelser... 3 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 5 Uledsagede flygtninge... 7 Anbringelsesgrundlag

Læs mere

Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset

Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset Rødbo Taxhuset September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødbo / Taxhuset...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...8

Læs mere

Rammeaftale på socialområdet i Syddanmark 2010

Rammeaftale på socialområdet i Syddanmark 2010 Kontaktforum 15. juni 2009 Rammeaftale på socialområdet i Syddanmark 2010 En årlig lovpligtig rammeaftale i hver af de 5 regioner (SEL 6) 1 Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj som skal

Læs mere

Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap

Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Indhold 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Definition af målgruppe 4. Målgruppens behov 5. Assens Kommunes tilbud 6. Målgruppens

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Brøndby kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Brøndby kommune Brøndby kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Brøndby kommune Kontaktperson Neel Lind Tlf. nr. 43282619 Mail.: negli@brondby.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152...

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152... Side 1 af 16 0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommunes redegørelse til brug for Rammeaftale 2010 i henhold til BEK. nr. 36 af 23/01/06 Februar

Læs mere

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere