DANMARKS NATIONALBANK
|
|
- Lars Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie. Selv om det antages, at den kontracykliske kapitalbuffer frigives, er enkelte systemiske banker tæt på at overskride bufferkravene til deres kapital. Det hjælper at opbygge kapital i gode tider Hvis bankerne i stedet for at betale udbytter i det første år af stresstesten opbyggede egenkapital, ville ingen af de systemiske banker være tæt på at overskride bufferkravene. Scenarier afspejler konjunkturer Scenarierne i en stresstest bør afspejle konjunkturerne. I analysen beskrives Nationalbankens tilgang til at sikre, at scenarierne er hårdere i gode tider og mildere i dårlige tider. INDHOLD 3 DET HJÆLPER AT OPBYGGE KAPITAL I GODE TIDER 3 NYE NEDSKRIVNINGS- REGLER (IFRS 9) KAN ØGE KAPITALBEHOVET DE STØRSTE BANKER HAR OGSÅ KAPITAL- OVERDÆKNING I FÆLLESEUROPÆISK STRESSTEST 5 SCENARIER BØR AFSPEJLE KONJUNK- TURERNE 7 BILAG A: POPULATION I STRESSTESTEN 8 BILAG B: SCENARIER I NATIONALBANKENS STRESS TEST 9 BILAG C: METODE TIL BESTEM- MELSE AF UDVIKLING I NØGLEVARIABLE
2 Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Her sammenholdes bankernes kapital under stress med de gældende kapitalkrav. Stresstesten omfatter de største danske bankkoncerner. 1 Stresstesten viser, at de fleste banker er rustede til at modstå et hårdt scenarie. De systemiske banker holder pæn afstand til minimumskravet til deres kapital, men enkelte er tæt på at overskride de bufferkrav, der ligger oven i minimumskravene. I det hårde scenarie har de systemiske banker samlet set en overdækning i forhold til bufferkravene på ca. 3 procentpoint, jf. figur 1, men tallet dækker over en betydelig spredning bankerne imellem. Hvis bufferkravet overskrides, indtræder en række begrænsninger, fx i forhold til udbyttebetalinger og betaling af rente på hybride kapitalinstrumenter. Det kan svække bankernes mulighed for at hente ekstern finansiering på de finansielle markeder på et tidspunkt, hvor finansiering i forvejen er svært tilgængelig. Enkelte systemiske banker kommer tæt på bufferkrav Pct. af risikovægtede eksponeringer Institutter med kapitaloverdækning Figur 1 Minimumsværdi Grundforløb Lavvækst Hård recession Anm.: I figuren vises, hvor meget kapital, målt som en procentdel af deres samlede risikovægtede aktiver, de systemiske banker samlet set har i overskud i forhold til kapitalkravet inklusive buffere. Minimumsværdien angiver kapitaloverdækningen for den bank, der har den laveste kapitaloverdækning ved udgangen af hvert år (der er således ikke tale om observationer for den samme bank). Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Bankernes kapitalkrav består af et minimumskrav og flere bufferkrav, jf. figur. Fra 19 er kapitalbevaringsbufferen og SIFI-kapitalbufferen fuldt indfasede, og kapitalkravene antages derefter at være konstante. Den kontracykliske kapitalbuffer er fastsat til,5 pct. fra udgangen af 1. kvartal 19 og stiger til 1, pct. ved udgangen af 3. kvartal 19. I stresstesten er bufferen dog sat til nul. Det sker ud fra en antagelse om, at bufferen vil blive frigivet i et stressscenarie for at give luft til bankerne. Flere af de mindre, ikke-systemiske banker er udfordrede i stresstesten. Nogle bryder kravet til deres kapitalbuffere, jf. figur 3, og enkelte er tæt på at overskride minimumskravet. I 1 mangler de ikke-systemiske banker samlet ca. 5 mio. kr. for at opfylde alle bufferkrav. Inden de ikke-systemiske banker kommer i nærheden af minimumskravet, vil myndighederne kunne gribe ind, hvis bufferkravene brydes. Hvis det kommer til, at bankerne skal genoprettes eller afvikles, har myndighederne tilstrækkelige redskaber til at håndtere situationen, men de berørte bankers ejere og kreditorer risikerer at lide tab. Sammensætningen af kapitalkrav for udvalgte systemiske banker Pct. af risikovægtede eksponeringer Danske Bank Nykredit Jyske Bank Sydbank Minimumskrav (egentlig kernekapital) Solvensbehovstillæg SIFI-kapitalbuffer Kapitalbevaringsbuffer Minimumskrav Figur Minimumskrav inkl. buffere Anm.: Kapitalkrav gældende for perioden I beregningen af kapitalkravene er den kontracykliske kapitalbuffer sat til nul. Antagelsen er, at bufferen vil blive frigivet i et stressscenarie. 1 Se bilag A for en oversigt over populationen i stresstesten.
3 3 I de senere år er det særligt problematiske udlån til landbruget, der har tynget de mindre bankers balancer. Nedskrivningerne på udlån til landbrug har i en årrække ligget højt, typisk mellem 3 og pct. af udlånet inklusive garantier. Stresstestens konklusioner for sektoren som helhed ændrer sig ikke, hvis det antages, at nedskrivningerne på landbrugsudlån forbliver lige så høje som i de seneste år. Det skyldes, at de i forvejen er relativt store i stresstesten, selv om scenarierne ikke har særligt fokus på stress af landbrugssektoren. Enkelte banker vil dog blive negativt påvirket i stresstesten, hvis det høje nedskrivningsniveau fortsætter. De fleste ikke-systemiske banker opfylder bufferkrav, men enkelte har store vanskeligheder Pct. af risikovægtede eksponeringer Institutter med kapitaloverdækning Figur 3 Institutter med kapitalbehov (samlet krav) Grundforløb Lavvækst Hård recession Det hjælper at opbygge kapital i gode tider Anm.: I figuren vises, hvor meget kapital, målt som en procentdel af deres samlede risikovægtede aktiver, de ikke-systemiske banker samlet set har i enten overskud eller underskud i forhold til kapitalkravet inklusive buffere. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. I stresstesten antages det, at bankerne udbetaler hele deres indtjening som udbytte, så længe de har et positivt resultat og deres kapitalprocent overstiger bufferkravet med mere end 3 pct. Hvis resultatet er positivt, og kapitalprocenten overstiger bufferkravet med mellem 1 og 3 pct., udbetaler de halvdelen af indtjeningen. Nye nedskrivningsregler (IFRS 9) kan øge kapitalbehovet Selve stresset indtræffer først i 3. kvartal 19. Det betyder, at bankerne generelt fortsat tjener penge i stresstestens første år. Hvis det antages, at bankerne i stedet for at udbetale indtjeningen som udbytte havde brugt indtjeningen til at opbygge kapital, ville ingen af de systemiske banker være tæt på bufferkravet. Og de ikke-systemiske banker kunne reducere deres kapitalbehov i forhold til bufferkravet til godt mio. kr. Overgangen til IFRS 9 indebærer, at nedskrivninger i højere grad end under de hidtidige regler skal afspejle forventede kredittab. Det betyder, at en ændring i den makroøkonomiske situation kan føre til en stigning i nedskrivningerne, før låntagerne viser tegn på at misligholde deres lån. Vi har derfor i stresstesten undersøgt effekten af at ændre tidsprofilen for nedskrivningerne. I figur vises modellens normale tidsprofil for nedskrivnin- Konkret har vi foretaget en kørsel af stresstesten, hvor banksektorens nedskrivninger på landbrugsudlån (inkl. garantier) hvert år er på pct. De pct. er et gennemsnit. De banker, der har haft store nedskrivninger i de seneste år (i forhold til andre banker, når der tages højde for, hvilke sektorer bankerne låner til), får større nedskrivninger i stresstesten.
4 gerne samt to alternative tidsprofiler, hvor nedskrivningerne topper tidligere i forløbet. De samlede nedskrivninger er ens i alle tilfælde. Hvis bankerne foretager en stor del af nedskrivningerne, allerede når stresset indtræffer, får de et større kapitalbehov tidligere i forløbet af stresstesten. Det skyldes, at nedskrivningerne er fremskyndet i forhold til den løbende indtjening, der normalt vil kunne dække en del af kredittabene. Udviklingen vender til gengæld i det sidste år af stresstesten, hvor nedskrivningerne er lavere og bankerne igen begynder at tjene penge og kan opbygge kapital. Kapitalbehovet er størst, når nedskrivningerne tages tidligst i forløbet, som illustreret i figur 5 for de ikke-systemiske banker. Her vil enkelte af bankerne bryde med minimumskravet til deres kapital. Tidsprofiler for nedskrivninger Figur Årlig nedskrivningspct. Tidligst, top i 3. kvartal Tidligere, top i kvartal. 3.. Standard, top i 1. kvartal Anm.: Tre tidsprofiler for nedskrivninger. Nedskrivningerne er angivet som årlige procentsatser. De kumulative nedskrivninger er ens (ca. 5 pct.) for hver af tidsprofilerne. De største banker har også kapitaloverdækning i fælleseuropæisk stresstest Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, offentliggjorde. november resultatet af en fælleseuropæisk stresstest. Til forskel fra Nationalbankens stresstest er det i EBA s bankerne selv, der foretager beregningerne med udgangspunkt i deres interne modeller. 3 Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank indgik fra dansk side i stresstesten, mens Sydbank på Finanstilsynets foranledning har gennemført en tilsvarende stresstest. De danske banker har alle kapitaloverdækning i det hårde recessionsscenarie i EBA-stresstesten. Det skyldes, at de i udgangspunktet har et stærkt kapitalgrundlag, for deres kapitalprocenter falder med mellem og 5 pct., og enkelte kommer tæt på bufferkravene, jf. tabel 1. Tidlige nedskrivninger kan føre til et øget kapitalbehov Pct. af risikovægtede eksponeringer Institutter med kapitaloverdækning Institutter med kapitalbehov (samlet krav) Figur Standard Tidligere Tidligst Anm.: Kapitalbehov for de ikke-systemiske banker i det hårde recessionsscenarie for hver af de tre tidsprofiler for nedskrivningerne, som er vist i figur. På trods af et bedre kapitalgrundlag har bankerne, med undtagelse af Nykredit, en mindre overdækning end i den tilsvarende EBA-stresstest fra 1. Det skyldes ikke mindst, at scenariet for Danmark er betydeligt hårdere end i 1 og også en kende hårdere end scenariet i Nationalbankens stresstest. 3 Nationale myndigheder foretager kvalitetstjek af bankernes beregninger.
5 5 Selv om der er tale om en fælleseuropæisk stresstest, er det svært at sammenligne resultaterne på tværs af lande, fordi scenarierne er vidt forskellige. Blandt EU-landene er kun det svenske scenarie hårdere, mens EU-gennemsnittet for udviklingen i fx BNP-vækst, arbejdsløshed og boligpriser afspejler et betydeligt mildere scenarie end det danske. Danske banker har mere kapital, men større tab end i 1 (Alle tal i pct. af REA) Danske Bank Nykredit EBA s 18-stresstest Jyske Bank Tabel 1 Sydbank Scenarier bør afspejle konjunkturerne Kapital-pct., ult. 17 Kapital-pct., værste år Overdækning, værste år, 5,3 19,8,8 17, 19, 1,7 1,,,,5 1, Scenarierne i en stresstest bør afspejle konjunktursituationen. En længere opgang risikerer at blive efterfulgt af en dybere krise, og stresset bør derfor være hårdere. Omvendt vil det være uforholdsmæssigt hårdt at antage et tilsvarende stress midt i eller efter en nedgang, hvor flere risici allerede har materialiseret sig. Nationalbanken har udarbejdet en systematisk tilgang til at fastlægge hårdheden af det hårde recessionsscenarie i stresstesten. Formålet er dels at gøre scenarierne kontracykliske, dvs. hårdere i gode tider og mildere i dårlige tider, dels at skabe gennemsigtighed omkring, hvordan scenarierne bliver til. Tilgangen har fokus på tre nøglevariable: BNP-vækst, arbejdsløshed og huspriser. Hver af dem kan udvikle sig inden for et givet interval. Som eksempel kan det reale BNP falde med mellem 3 og 7 pct. Hvis BNP er steget kraftigt i årene op til stresstesten, vil faldet være dybere og dermed tættere på de 7 pct. Omvendt er faldet knap så dybt efter en periode, hvor BNP-udviklingen har været mindre gunstig. Reglen for BNP er illustreret bagud i tid i figur. Som det fremgår af figuren, ligger det stressede BNP nær den nedre grænse af intervallet i årene før finanskrisen (se punkt a i figuren). Hvis en stresstest var blevet foretaget forud for finanskrisen med denne tilgang, ville BNP-faldet have svaret omtrent til faldet under krisen. Da Nationalbanken rent faktisk foretog en stresstest i 8, var det med anderledes milde scenarier. Kapital-pct., ult. 15 Kapital-pct., ult. 18 Overdækning, ult. 18 Før finanskrisen ville BNP-stresset have lignet faldet under krisen Mia. kr. Indeks = EBA s 1-stresstest 1, 3, , 18,9 17,8 1,5 15,3 3,9,5,9,9 Anm.: Kapital refererer til det samlede kapitalgrundlag, mens der er tale om overdækning i forhold til de samlede bufferkrav (med den kontracykliske kapitalbuffer sat til nul). Alle tal er angivet i procent af de risikovægtede eksponeringer (REA). Kilde: EBA og Finanstilsynet. Faktisk niveau a Stresset niveau Figur Anm.: Det grå bånd viser intervallet for det mulige fald i det reale BNP. Kilde: MONA-statistik og egne beregninger. b Metoden er udviklet i samarbejde med Finanstilsynet.
6 I det hårdeste scenarie faldt BNP samlet set med blot pct. over en 3-årig periode. Set i lyset af den faktiske udvikling, der fulgte, var det alt for lidt. I figuren kan man også se, at stresset ville have været relativt mildt i årene efter krisen, hvor BNP allerede var faldet betydeligt (se punkt b i figuren). Der gøres brug af tilsvarende regler for arbejdsløsheden, jf. figur 7, og huspriserne, jf. figur 8. I tidligere recessioner er arbejdsløsheden typisk steget med mellem 3 og 5 procentpoint, og stigningen vil i stresstesten som udgangspunkt ligge inden for det interval, afhængigt af udviklingen i arbejdsløsheden i perioden forud for stresstesten. I de seneste år har arbejdsløsheden dog ligget på et niveau, der historisk set er ganske lavt. I perioder, hvor bruttoarbejdsløsheden er under 5,5 pct., tillægges muligheden for en yderligere stigning på op til 1,5 procentpoint. 5 Den samlede stigning kan derfor nå op på,5 pct. For huspriserne er fokus ikke direkte på priserne, der generelt er stigende over tid, men i stedet på husprisindekset divideret med et indeks for den disponible indkomst. I det hårde scenarie falder denne størrelse et sted mellem og 3 pct., hvor faldet afhænger af udviklingen i huspriserne over de seneste 1 kvartaler. Også for denne variabel ville metoden i årene forud for finanskrisen have ført til et betydeligt fald i huspriserne i en stresstest, og det ville have svaret til det faktiske fald under krisen. Omvendt ville husprisfaldet i årene efter krisen, hvor huspriserne allerede var faldet, have været relativt mildere. Reglerne for de tre nøglevariable har det tilfælles, at de er mekaniske og bagudskuende. Der kan i fremtidige stresstest være behov for at justere scenarierne for at tage højde for risici, som ikke opfanges af reglerne. Der er ikke gjort brug af justeringen i denne stresstest, jf. tabel. Arbejdsløsheden stiger til knap 1 pct. Figur 7 Bruttoarbejdsløshed, pct Stresset niveau Faktisk niveau Anm.: Det grå bånd viser intervallet for den mulige stigning i bruttoarbejdsløsheden. Kilde: MONA-statistik og egne beregninger. Store husprisstigninger fører til dybere fald i huspriserne Huspriser over disponibel indkomst 3 = 1 Figur Faktisk niveau Stresset niveau Anm.: Det grå bånd viser intervallet for det mulige fald i huspriserne deflateret med den disponible indkomst. Kilde: MONA-statistik og egne beregninger. Udvikling i nøglevariable Tabel Variabel Regel Justering Stigning i arbejdsløshed, procentpoint, Fald i realt BNP -5,1 pct., 5 Medianværdien for bruttoarbejdsløsheden efter 199 er 5,5 pct. Vi fokuserer på perioden efter 199 på grund af arbejdsmarkedsreformerne i slutningen af 199 erne. En teknisk beskrivelse af reglerne findes i bilag C. Fald i huspriser over disponibel indkomst -, pct., Anm.: Se bilag C for en teknisk beskrivelse af de regler, der ligger til grund for udviklingen i de tre nøglevariable. Kilde: MONA-statistik og egne beregninger.
7 7 Bilag A: Population i stresstesten Tabel A1 Systemiske banker (kreditinstitutter) Danske Bank Nykredit Realkredit Jyske Bank Nordea Kredit Sydbank DLR Kredit Spar Nord Ikke-systemiske banker (kreditinstitutter) Arbejdernes Landsbank Ringkjøbing Landbobank Sparekassen Kronjylland Vestjysk Bank Lån & Spar Bank Jutlander Bank Sparekassen Sjælland-Fyn Den Jyske Sparekasse Sparekassen Vendsyssel
8 8 Bilag B: Scenarier i Nationalbankens stresstest Udvalgte nøgletal Tabel B1 Grundforløb Lavvækst Hård recession 19 BNP, pct. år-år 1,8 1,5 1,1 Privatforbrug, pct. år-år, 1,7 1, Eksportmarkedsvækst, pct. år-år,,,8 Boligpriser, pct. år-år 3,1, 1, Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke 3, 3,3 3, Obligationsrente,8,8,8 BNP, pct. år-år 1,7 -, -5, Privatforbrug, pct. år-år,3-1,3-3,7 Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3, 3, -8, Boligpriser, pct. år-år,7 -,5-15, Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke 3,, 5,9 Obligationsrente 1,1 1,1 1,1 1 BNP, pct. år-år 1,,8-1,3 Privatforbrug, pct. år-år 1,9 -,7 -, Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3, 3, -, Boligpriser, pct. år-år, -1, -7,1 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke,8,7 9, Obligationsrente 1, 1, 1, Anm.: Årsgennemsnit. Boligpriser angiver kontantpris på enfamiliehuse.
9 9 Bilag C: Metode til bestemmelse af udvikling i nøglevariable Scenarierne til Nationalbankens stresstest udarbejdes ved, at der stødes til Nationalbankens makroøkonomiske model, MONA. Stødene udvælges, så udviklingen i tre nøglevariable bruttoarbejdsløsheden, det reale BNP og huspriserne over disponibel indkomst rammer nogle kontracykliske sigtepunkter. 7 Nøglevariable og justeringsrum Nøglevariabel Tabel C1 Justeringsrum, pct. Bruttoarbejdsløshed [-; ] Realt BNP [-; ] Huspriser over disponibel indkomst [-5; 5] Sigtepunkterne består af et kontracyklisk element og (evt.) en ekspertvurdering. Det kontracykliske element afhænger mekanisk af udviklingen i nøglevariablene i perioden op til stresstesten. Ekspertvurderingen giver mulighed for at inkludere et fremadskuende element, der kan anvendes til at adressere risici under opbygning. De generelle formuleringer af stødene er derfor hvor f og m er funktioner, der bestemmer det kontracykliske stød, og ex og eu er uspecificerede, fremadskuende ekspertvurderinger. x t st anvendes til at bestemme stresset til realt BNP og huspriser over disponibel indkomst, mens u t st anvendes til at bestemme stresset til bruttoarbejdsløshed. I praksis bestemmes ex og eu efter f (x t ) og m(u t ). For hver af de tre nøglevariable er der indlagt et justeringsrum, dvs. en grænse for, hvor stor en ændring ekspertvurderingen må føre til, jf. tabel C1. 7 Det er muligt, at den faktiske udvikling i nøglevariablene afviger en smule fra sigtepunkterne. Det skyldes, at variablene hænger sammen i MONA og ikke kan sættes til et hvilket som helst niveau uafhængigt af hinanden. Der skal med andre ord være en vis (model)konsistens i, hvordan variablene udvikler sig.
10 1 Det kontracykliske stød bestemmes ud fra et vægtet gennemsnit af ændringer i data i perioden frem til afviklingen af stresstesten. Stødet til det reale BNP og huspriserne over disponibel indkomst beregnes sådan: Parameterværdier Parameter Realt BNP Huspriser over disponibel indkomst Tabel C Arbejdsløshed 3 Parameterværdierne fremgår af tabel C. γ γ λ 3 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. - pct. 98 pct. -3 pct. - pct. 3 pct. Stødet til bruttoarbejdsløsheden beregnes på lignende måde, men et ekstra stød på op til 1,5 pct. tillægges, når arbejdsløsheden falder under u = 5,5 pct., svarende til medianværdien for arbejdsløsheden efter 199. I stedet for x t anvendes u, og m anvendes i stedet for f, og t stødet bestemmes således ved følgende: λ u u -7 pct. -3 pct. 5 pct. 5,5 pct.,5 pct.
11 OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. Analysen består af en dansk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Søren Korsgaard Principal Stress Test Expert FINANSIEL STABILITET Redaktionen er afsluttet 1. november 18
DANMARKS NATIONALBANK 27.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. MAJ 19 NR. 1 STRESSTEST Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest Systemiske banker overholder kapitalkrav Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 9. NOVEMBER 17 NR. STRESSTEST I hårdt recessionsscenarie mangler enkelte banker kapital Enkelte af de største banker opfylder ikke kravene til kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie
Læs mereNy EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession
Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 14.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. JUNI 17 NR. 1 STRESSTEST De største banker er tæt på bufferkrav i stresstest De største banker har generelt kapitaloverdækning i et scenario med nedskrivninger lidt over
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.
Læs mereNyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015
Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den
Læs mereVejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter
6. september 2019 Vejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter 1. Indledning Pengeinstitutter udfører makroøkonomiske stresstest i forbindelse med udarbejdelsen af blandt andet genopretningsplaner
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...1 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 218...3 Sparekassen...3
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4
3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereSolvensbehovsrapport halvår 2019
Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,
Læs merehttp://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.
Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereÅrsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019
26-02-2019 1 Årsrapporten 2018 Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 2 Hovedpunkter 2018 Hovedbudskab Afslutning Blå vækst Resultat Højeste egenkapitalforrentning
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Vil udviklingen fortsætte? Antal 300 250 200 150 100 50 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12
Læs mereDANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereFinansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Danske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereDen finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv
Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Jyske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019
2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereKapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb
Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereForeløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter
Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereÅrsrapporten Meget tilfredsstillende resultat for februar 2018
19-02-2018 1 Årsrapporten 2017 Meget tilfredsstillende resultat for 2017 20. februar 2018 19-02-2018 2 Hovedpunkter 2017 Hovedbudskab Resultat Basisindtjening Indtjening i alt Omkostninger Nedskrivninger
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for
Læs mereBestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb
Finanstilsynet Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel virksomhed er indført krav for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereSelskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2
NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereMarkedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereBOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT
31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereRedegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)
Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
Læs mereRisikorapport. pr. 31. marts 2014
Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 30. september 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereSparekassen Sjælland A/S
Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereDelårsrapport 1. kvartal 2018
24-04-2018 1 Delårsrapport 1. kvartal 2018 Tilfredsstillende start på 2018 25. april 2018 24-04-2018 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2018 Hovedbudskab Resultat Basisindtjening Indtjening i alt Omkostninger Nedskrivninger
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.
Læs mereBASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012
Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereFakta om Sparekassens Soliditet Baseret på tal pr. 31. december 2018
Fakta om Sparekassens Soliditet 2019 Baseret på tal pr. 31. december 2018 02 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement i lokalområdet kan føres tilbage til grundlæggelsen af Sparekassen
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereSIFI-aftalen. Notat, oktober 2013
SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke
Læs mereSIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver
SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter
Læs mereDelårsrapport 1. kvartal 2019
29-04-2019 1 Delårsrapport 1. kvartal 2019 Høj aktivitet på de finansielle markeder, stærk kreditkvalitet samt fortsat pres på basisindtjeningen 1. maj2019 29-04-2019 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2019 Hovedbudskab
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. september 2012
Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereNedskrivning på kunder
Periodens resultat samt udvikling i aktiviteter Den Jyske Sparekasses resultat før skat for perioden 1. januar 31. marts 2018 udgør 39,6 mio. kr., hvilket vi betragter som tilfredsstillende. Resultatet
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereVækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen
Vækst & kreditkonference - hånd i hånd Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Overblik Dansk landbrug er økonomisk presset Pengeinstitutterne er generelt velkapitaliserede og likvide
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereDelårsrapport 1. halvår 2018
27-08-2018 1 Delårsrapport 1. halvår 2018 Forbedret kreditkvalitet, effekten af den tørre sommer samt global usikkerhed 28. august 2018 27-08-2018 2 Hovedpunkter 1. halvår 2018 Hovedbudskab Resultat Basisindtjening
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4
Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK INDIVIDUELT KAPITALBEHOV 2011201220132014201520 CVR: 29 15 78 12 SIDEN 1825 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereKreditinstitutter. Markedsudvikling 2018
Kreditinstitutter Markedsudvikling 218 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Færre kreditinstitutter i Danmark...5 3. Indtjening...7 4. Udlån...9 5. Kapitalgrundlaget er stort set uændret...1 6.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 27. JUNI 2018 NR. 8 Kapitalkrav til banker myter og facts Kapitalkrav er krav til bankers passiver Nye krav gør banksystemet mere robust Mere kapital giver lavere afkastkrav
Læs merePeriodemeddelelse Q Lollands Bank A/S Nybrogade Nakskov. Reg. nr CVR-nr
Lollands Bank A/S Nybrogade 3 4900 Nakskov Reg. nr. 6520 CVR-nr. 36 68 48 28 Telefon: 54 92 11 33 Fax: 54 95 11 33 Internet: www.lollandsbank.dk E-mail: nakskov@lobk.dk Periodemeddelelse Q1 2019 Selskabsmeddelelse
Læs mereFrøs Herreds Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne
Læs mere