Depressions Tidende. Find vej gennem sagsbehandlingen. pension. jobtræning. Pacemaker i Depressionsbehandlingen. tema

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Depressions Tidende. Find vej gennem sagsbehandlingen. pension. jobtræning. Pacemaker i Depressionsbehandlingen. tema"

Transkript

1 13. årgang nr. 1 Marts 2010 Depressions Tidende tema Find vej gennem sagsbehandlingen Læs socialrådgiverens guide Pacemaker i Depressionsbehandlingen Generalforsamling d. 24.april Tjek bagsiden og sæt kryds i kalenderen pension Medlemmernes råd til systemet: "Tænk på, at jeg er syg, men ikke mindre værd som menneske, og derfor vil jeg respekteres." jobtræning DepressionsForeningen

2 Kolofon DepressionsForeningen Vendersgade København K Tlf Fax sekretariat@depressionsforeningen.dk Redaktør Kasper Tingkær (ansv.) Birgitte Engelhardt Sekretariat Kasper Tingkær Jette Balslev Birgitte Engelhardt Layout & Tryk Rounborgs grafiske hus Rasmus Færchs Vej Holstebro Tlf DepressionsTidende udkommer marts 16. juni 15. september 15. december Oplag Deadline for næste blad Indhold Leder... 3 Find vej i systemerne... 4 Voxpop... 8 Opslagstavlen Boganmeldelse: På rette vej Boganmeldelse: Et spind af sorte tanker Depression og afklaring Frivilligkursus Når behandling ikke virker Til næste gang Lokalgrupper i DepressionsForeningen Generalforsamling DepressionsForeningens bestyrelse Karen Margrete Nielsen Hanne Overgaard Lise Hogervorst Barbara Diemi Marianne Mac Manus Eva Ahnoff Poul Erik Jensen Schmidt Mathias Prægel (suppl) Anna Maria Hansen (suppl) Hanne Tranberg (suppl) DepressionsLinien Tlf (kl alle dage undtagen lørdag). Kontingent 2010: Kr Reg: 9541 konto: ISSN Redaktionelt Indlæg fra medlemmer og andre repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Eftertryk er tilladt efter aftale med forfatter og DepressionsForeningen. 2 Depressions Tidende Nr. 1/2010

3 leder AT FINDE VEJ gennem den kommunale jungle For mange mennesker er det svært, at finde rundt i junglen af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger når det gælder sygedagpenge og lignende. Og når man bliver syg med depression eller bipolar lidelse bliver det en ofte umulig opgave. Af Eva Ahnoff, Næstformand i DepressionsForeningen Som depressions- og bipolarramt er man måske i en situation, hvor man er mere eller mindre handlingslammet. Man har svært ved at undersøge forholdene og er meget angst og urolig for sin fremtid. Men samtidig skal man have det store overblik over sin situation og være i stand til at kunne kontakte og diskutere med myndigheder og sagsbehandlere på en passende måde. Man kommer nemt til at føle, at man skal have samme overblik som en rask, samtidig med, at man skal udfylde vanskelige formularer, med stor uro for hvilke konsekvenser besvarelsen kan få på sigt. Hvor skal man henvende sig? En bekendt fortalte mig for nogen tid siden, at hun havde haft problemer både med sin kommune og sin A-kasse. Hun kom i karantæne og kunne ikke få sygedagepenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse i fem uger, fordi hun ikke havde haft overskuddet til at færdiggøre papirarbejdet inden for tidsfristen. Men med hjælp af en nær slægtning, som kontaktede en forstående læge fik sagen en lykkelig slutning alligevel, heldigvis. Det er imidlertid ikke alle, der har en forstående slægtning og læge der kan bakke op i en kritisk situation. Og hvor skal man så kunne henvende sig? Depressionsforeningen har netop taget initiativ til en socialrådgiverservice der, når den bliver etableret, kan træde til i lignende situationer: Socialrådgiver-service DepressionsForeningen har søgt midler til, at oprette en socialrådgiverservice. Formålet er, at: Tilbyde rådgivning omkring sociale sager, som for en depression - og bipolarramt kan være svære at overskue og forholde sig til. Øge muligheden for en mere effektiv sagsgang fx omkring sygedagpenge, studietillæg, handicaptillæg osv. blandt depressionsramte og deres pårørende. Opnå større indsigt i sygdommene depression og bipolar lidelse blandt socialrådgivere og sagsbehandlere Fællesorganisationen ODA har taget initiativ til at lave en form for kampagne, som har til formål at give sagsbehandlerne viden om ODA-sygdommene OCD, depression og angst og skabe debat om de kommunale rammer som sagsbehandlerne og de ikke-psykotiske patienter mødes i. Vi håber her i DepressionsForeningen at sådanne initiativer i fremtiden vil kunne være til hjælp, når man bliver syg af depression eller bipolar lidelse. Samtidig håber vi, at dette nummer af Depressions Tidende kan gøre det mere overskueligt for dig, når du skal finde vej gennem de til tider snørklede behandlingsgange. Kærlige hilsner Eva Ahnoff Depressions Tidende Nr. 1/2010 3

4 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Find vej i systemerne Det kan være næsten uoverskueligt at finde rundt i de regler, krav og muligheder, som det offentlige system byder på. Jeg vil derfor med denne lille artikel forsøge at give dig et indblik. Det vil aldrig være muligt i en kort artikel at give dig alle de svar, du har brug for, og jeg kan derfor kun som sygedagpengesagsbehandler anbefale dig at kontakte din egen sagsbehandler, eller søge råd i din fagforening, hvis du har yderligere spørgsmål. Af Laila Jespersen, uddannet socialrådgiver i januar 2008 og siden da ansat i en sygedagpengeafdeling. Arbejder blandt andet med at give information til kommunens nysygemeldte om sygedagpengesystemet. At blive sygemeldt Du har ret til 52 ugers sygedagpenge, hvis du forinden har arbejdet eller stået til rådighed for arbejdsmarkedet i mindst 13 uger. Du skal være syg på grund af egen sygdom, og du skal være ude af stand til at arbejde. Din arbejdsgiver betaler de første tre uger af din sygdom, derefter får din arbejdsgiver refusion fra kommunen, eller du får sygedagpenge. Personlig samtale Senest i din 8. sygemeldingsuge indkalder Jobcentret dig til en personlig samtale. Lovgivningen siger, at det skal være en personlig samtale, uanset om du har en arbejdsgiver, er delvist raskmeldt eller ej. Du skal selvfølgelig være i stand til at møde op på Jobcentret, er du fx indlagt, kan du nøjes med en telefonisk samtale. Efterfølgende afholdes der samtaler hver 4. uge, hvis det vurderes, at din arbejdsevne kan være truet ellers afholdes der samtaler hver 3. måned, hvis du umiddelbart snart er klar til job, eller man ved, at du vil være langvarigt syg. Det skal altid være en personlig samtale, med mindre du er delvist raskmeldt, deltager i et aktivt tilbud eller er ude af stand til at møde op. Opfølgningsplan Efter første samtale modtager du en opfølgningsplan, et referat af den samtale, du har haft med din sagsbehandler, samt sagsbehandlerens vurdering af den indsats du kan få brug for, og din berettigelse til sygedagpenge. Jobcentret indhenter relevante lægelige oplysninger fra fx egen læge eller sygehus. Jobcentret skal også tage kontakt til din arbejdsgiver, for at åbne op for et samarbejde om at få dig tilbage i dit job så hurtigt som muligt. Afklaring Grundlæggende er kommunen interesseret i dit sygdomsforløb, fordi du koster kommunen penge, enten i form af refusion til din arbejdsgiver, eller i form af sygedagpenge til dig. Derfor har kommunen interesse i at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. 4 Depressions Tidende Nr. 1/2010

5 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Spørgsmål fra et medlem: Hvad gør man, når kommunen fastholder, at depression ikke er en kronisk sygdom, og derefter fastholder den syge på kontanthjælp under henvisning til, at man på et tidspunkt bliver rask igen? Svar fra Laila Jespersen: Sørg for at deltage i al den behandling du kan få og også ift. antidepressiv medicin. Forsøg at finde penge til psykologbehandling. Jobcentret vil ikke kunne sige i længden, at din depression kan blive bedre, hvis eksperterne (psykolog/ psykiater) siger, at dit helbred er stationært. Dog kan Jobcentret have problemer, når det er eksperterne, der peger på, at du kan få det bedre (også selvom det kan tage mange år), for så giver lovgivningen ikke mulighed for, at der kan træffes beslutning om fx fleksjob og pension. I disse tilfælde så spørg din egen ekspert, om der er en reel mulighed for at din arbejdsevne kan bedres, eller om det kun drejer sig om livskvalitet, i tilfælde af, at eksperten er kommet til at lave en forkert formulering til Jobcentret. Hvis din arbejdsevne ikke kan bedres, jamen så kan du og Jobcentret komme videre. Og hvis den kan bedres, jamen så er det jo en god ting også! Derudover er det også samfundets ansvar at hjælpe dig til at fastholde din plads på arbejdsmarkedet og evt. afklare, om du har brug for yderligere hjælp til dette. Din sygedagpengesagsbehandler skal derfor afklare sammen med dig, om der er brug for specielle tiltag for at fastholde dig i dit job eller på arbejdsmarkedet generelt. Efter 3 måneders sygemelding skal Jobcentret ikke kun kigge på det job, du kommer fra, men på alle job Lovgivningen lægger op til, at alle der kan, skal være aktive under sygemeldingen, enten ved at være delvist raskmeldt eller deltage i et af kommunens tilbud. Forskning viser, at jo mere aktiv du er, jo nemmere er det at komme tilbage til dit job. Overvej derfor, om der er mulighed for, at du kan arbejde delvist for at fastholde kontakten til din arbejdsplads. Kan du ikke det, så spørg din sagsbehandler, hvilke muligheder der er for kurser mv. i din kommune. Det er vigtigt, at du medvirker i din sag, ellers kan du i værste fald miste dine sygedagpenge. Men husk, at du altid har krav på at vide, hvad der sker i din sag og hvorfor, så hvis du undrer dig over noget, skal du bare spørge din sagsbehandler. Arbejdsprøvning Kommunen arbejder med et begreb, der hedder arbejdsevne. Arbejdsevnen kan være meget forskellig fra person til person, selvom de har samme sygdom. Jobcentret måler derfor din arbejdsevne ved at se på dit helbred og ved at se på, hvad du kan med dit helbred - fx ved en delvis raskmelding på din arbejdsplads, eller gennem en arbejdsprøvning, fx i en virksomhedspraktik eller i et af kommunens tilbud. Under afprøvningen ses der fx på, hvilke specifikke opgaver du kan klare, hvor længe du kan være i gang mv. Dette er med til at give et billede af din arbejdsevne. Din arbejdsevne skal altid måles ud fra det mest mulige skånsomme arbejdsområde ift. dit helbred. En arbejdsprøvning varer så længe, det er nødvendigt, oftest drejer det sig om 2-3 måneder. Tilbage på arbejdsmarkedet Der findes forskellige muligheder både under din sygemelding og efter, der kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Du har mulighed for en mentor, dvs. en person på din arbejdsplads (eller under en arbejdsprøvning), som tager sig ekstra af dig der sørger for, at du får struktureret din arbejdsdag, og får dig med i fællesskabet mv. Der findes også mulighed for en 56-aftale. Det er en aftale mellem dig, arbejdsgiver og din kommune, som du kan få, hvis du har en langvarig eller kronisk lidelse, der gør, at du er syg mere end ti dage om året. Aftalen gør, at din arbejdsgiver får refusion fra dag ét (i stedet for først efter tre uger), og derfor ofte er mere overbærende ift. øget fravær. Efter 52 uger Når de 52 uger er ved at være gået og hvis du stadig er uarbejdsdygtig, skal der tages stilling til, om der er mulighed for at forlænge dine sygedagpenge. Der er syv muligheder for forlængelse, men de bruges kun ved særlige lejligheder, som ved: 1. udsigt til revalidering 2 manglende afklaring af arbejdsevne 3. lægen vurderer en fuldstændig raskmelding inden to år 4. udsigt til fleksjob eller pension, men manglende afklaring 5. livstruende sygdom 6. en kørende arbejdsskadesag 7. en kørende førtidspensionssag Depressions Tidende Nr. 1/2010 5

6 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Fælles for alle forlængelsesmulighederne (med undtagelse af punkt 3) er, at din helbredstilstand skal være stationær, dvs. du ikke må kunne få det bedre, end du har det. Depression kan ofte vare mere end et år, før man kan sige, at der ikke er flere behandlingsmuligheder. Der vil derfor være tilfælde, hvor sagsbehandleren er nødt til at stoppe sygedagpengene, selvom folk stadig er syge. I disse tilfælde kan sidste mulighed være kontanthjælp. Kontanthjælp Kontanthjælp er, modsat sygedagpenge, en overlevelseshjælp og gives kun, hvis du ikke har mulighed for at forsørge dig selv. Kommunen kigger på, om du har friværdi i dit hus, en dyr bil du kan sælge, en opsparing du kan bruge af. Eller om du har en ægtefælle, der kan forsørge dig. Har du nogen af disse muligheder, har du en pligt til at bruge dem først. Man har dog ret til at have en formue på kr. Der er ingen begrænsninger for, hvor længe du kan få kontanthjælp, så længe du medvirker i din sag. Uanset om du kan få kontanthjælp eller ej, så har du stadig ret til at få hjælpen ift. afklaring. Dvs. at hvis din sygedagpengesag stoppede, fordi du var helbredsmæssigt uafklaret, og du så bliver afklaret 6 måneder senere, så har du mulighed for afklaring ift. revalidering, fleksjob og førtidspension. Revalidering Både undervejs i dit sygedagpengeforløb og på kontanthjælp kan det afklares, om du er berettiget til revalidering. Du er berettiget, hvis du ikke kan bruge din(e) uddannelse(r) og erfaringer på grund af dit helbred, men hvor du med enten en ny uddannelse eller nogle nye erfaringer vil kunne arbejde fuldt efterfølgende. Det vil altid være kortest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet og ydelsen imens er revalideringsydelse, svarende ca. til dagpengesats. Fleksjob Du er berettiget til fleksjob, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat med over 50 procent. Det betyder, at dit helbred ikke bliver bedre, og at du kan arbejde under 50 procent af, hvad en anden i samme job kan. Det gælder alle jobområder, ikke kun det du kommer fra. Et fleksjob kan være på alt mellem 13 til 37 timer. Førtidspension Du er berettiget til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt og betydeligt nedsat i en sådan grad, at der ikke er nogen mulighed for at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der ikke må være nogen behandlingsmuligheder, der vil kunne forbedre din arbejdsevne, og at ingen andre muligheder, revalidering og fleksjob, vil kunne give dig en tilknytning til arbejdsmarkedet. For alle tre muligheder gælder, at sagsbehandleren skal indhente oplysninger, ikke kun fra relevante læger, men også fra arbejdsprøvninger. Afgørelser Inden der træffes en afgørelse, skal der som oftest ligge et dokument kaldet en ressourceprofil. Det er sagsbehandlerens redskab til at samle alle de oplysninger, der er kommet ind fra dig, din læge, psykolog mv. samt sagsbehandlerens egne vurderinger. Det er til gengæld din sikkerhed for, at sagsbehandleren træffer en afgørelse på det rette grundlag. Du har ret til at læse den færdige profil, inden der træffes en afgørelse, ved det der hedder en partshøring. Du skal vide, at du har krav på at få samtlige afgørelser i din sag på skrift, det gælder både ved stop af sag, hvis du berettiges til noget, eller andre former for afgørelser. Både for skriftligt at orienteret dig med henvisning til de rette paragrafer, samt for at give dig mulighed for at klage over en afgørelse. Hvis du ikke forstår et afgørelsesbrev (eller et hvilket som helst andet brev fra Jobcentret), så spørg enten din sagsbehandler, eller din fagforening om en oversættelse. Du har fire uger til at klage over en afgørelse. Derefter har Jobcentret fire uger til at revurdere sagen. Hvis de ombestemmer sig, vil du få en afgørelse om dette, men hvis de fastholder, så vil din klage automatisk blive sendt videre til Beskæftigelsesankenævnet. Sygemelding til Borgerservice uge Borgerservice Fra 5. uge indsats i Jobcentret Arbejdsdygtig Forebyggelse Indsats i Jobcentret Arbejdsfastholdelse Samarbejde med arbejdsplads, læger mv. Rundbordssamtaler Opfølgningssamtaler med sagsbehandler Rask til job Rask til a-kasse Omplacering på arbejdsplads Nyt job (Jobnet.dk) Hjælpemidler Personlig assistance 56 aftale Mentor Rundbordssamtale Samtaler Virksomhedspraktik Afklaringsforløb Optræning af arbejdsevne Lægelig udredning 6 Depressions Tidende Nr. 1/2010

7 Gode råd til depressionsramte Vær aktiv! Man kan også være aktiv, hvis man sørger for at fortælle sin sagsbehandler, at man ikke formår at være aktiv. Brug din fagforening Du har garanteret betalt til den i mange år, det er nu, du skal have valuta for dine penge, både ift. din arbejdsplads, men de kan også være gode at have med til møderne i Jobcentret, da de kan være gode til at oversætte og til at stille relevante spørgsmål. Tag imod hjælp Både fra Jobcentret, men også fra dit arbejde, din læge, din familie mv. Man skal ikke være uovervindelig, når man er syg. Stil spørgsmål Vi forventer som sagsbehandlere ikke, at du skal vide alt og vil derfor gerne svare på dine spørgsmål. Det er heller ikke forbudt at være undrende over ting, der sker i din sag. Sagsbehandlere er også mennesker Så derfor er vi også til at tale med. Vi har en lovgivning, vi skal overholde, og den kan vi ikke gøre noget ved, men vi er i vores job for at hjælpe og det gør vi meget gerne i den udstrækning, vi kan. Nyt fra ODA 2010 byder på en masse spændende projekter for Fællesorganisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningerne ODA. På den politiske front går ODA i brechen for at skabe politisk opmærksomhed omkring den nuværende sygdoms- og aldersdiskriminerende psykologordning. ODA ønsker gratis psykologbehandling for alle aldre og alle sygdomme. Når regeringen og Danske Regioner til sommer mødes til dette års økonomiforhandlinger, ønsker ODA at de sætter psykologordningen og behandlingsmodellen shared care på dagsorden. Med shared care er patienten i centrum og der fokuseres på et øget samarbejde mellem de praktiserende læger og psykiatrien. ODA ønsker, at regeringen og Danske Regioner tager et anstændigt ansvar for de ikke-psykotiske patienter, og at diskussionerne ikke strander på spørgsmålet om, hvem der skal betale for det. ODAs Café Blom Mødestedet Café Blom på Nørrebro i København er efterhånden blevet en velbesøgt succes. Fælles for gæsterne i cafeen er, at de enten har eller har haft angst, depression eller OCD, eller er pårørende. Mødestedets succes betyder, at stedet søger nye frivillige til at indgå i et fælles arbejde for at holde cafeen i gang og arrangere spændende aktiviteter. Læs mere om Café Blom og ODA på Det er ok at være syg, også af noget psykisk næsten 50 % af alle sygemeldinger vedrører noget psykisk, så du er langt fra alene. Arbejdsdygtig Rask til job eller rask til a-kasse Fuld arbejdsdygtig Nedsat arbejdsevne Behov for yderligere eller varig indsats Indsats og/eller varig ydelse Revalidering Løntilskud Fleksjob Førtidspension kontanthjælp Depressions Tidende Nr. 1/2010 7

8 voxpop Sådan vil vi gerne mødes hos sagsbehandleren Med dette nummer af DepressionsTidende har du forhåbentlig fået et større indblik i den kommunale sagsbehandlingsgang. Men hvordan står det til omvendt? Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Vi har spurgt læserne af nyhedsbrevet og herunder kan du læse et udpluk af svarene. Inge Madsen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Når to mennesker skal finde en løsning, der er det muliges kunst, handler det først og fremmest om anerkendelse og ligeværd. Anerkendelse af at en depressiv behøver hjælp, men at man selv skal være en del af en holdbar løsning. Derfor skal løsningen også spejle det enkelte individ. Her er et par forslag til, hvordan man kan gøre det: Ligeværd Ved mødets start: Sagsbehandleren skal være imødekommende og have lyst til at hjælpe. Det kan bedst gøres ved at vise nærvær at gå klienten i møde, kigge vedkommende i øjnene, smile og præsentere sig selv ved navn, når man mødes. Hver gang! Klienten er syg, men det gør jo ikke klienten til et dårligere menneske! Derfor er det vigtigt at anerkende den depressive som menneske. Skabe trygge rammer Sagsbehandleren kan skabe en tryg ramme for mødet ved at fortælle, hvad formålet er med samtalen. Rigtig mange mennesker har kendskab til psykiske sygdomme fra egen krop eller familie og måske stammer kendskabet fra andre klienter. Fortæl det, så tabu fjernes, og sygdommen gøres til noget, der skal behandles på linje med et brækket ben. Sagsbehandleren skal fortælle, at der er lys for enden af tunnelen, at formålet er at hjælpe den syge tilbage på arbejdsmarkedet, og at samtalen er beregnet til at finde ud af præcis, hvordan netop denne person kunne tænke sig at forløbet skulle være. Skabe en ramme for det videre samarbejde Derefter kan sagsbehandler spørge hvad status er: Hvad siger læge og/eller psykolog eller psykiater? Hvad føler den depressive selv? Hvornår tror patienten at han/hun er rask nok til at arbejde nogle få timer? Hvordan vil patienten helst guides tilbage til arbejdsmarkedet? Hvilke tanker gør patienten sig i forbindelse med fremtiden? Har patienten et job at vende tilbage til? Hvis ikke, kunne den depressive tænke sig at vende tilbage til samme type job, eller skal en del af samarbejdet med sagsbehandler være at finde en ny beskæftigelse til patienten. I denne fase er det vigtigt, at sagsbehandleren lytter og spørger ind til specifikke ting i den depressives forklaring. Lad den depressive komme på banen og blive en aktiv del af løsningen. På med arbejdshandskerne! Når den depressive har forklaret og sagsbehandleren mener, at alle facts er på bordet, kommer næste fase: Hvilke mål skal de to sætte på kort sigt og hvordan skal de holde kursen. Sagsbehandleren kan med fordel starte med at spørge den depressive og efterfølgende lade den depressives ønsker og behandlerens muligheder inden for det offentlige system mødes så godt som muligt. Behandlerne kan i denne fase benytte sig af at fortælle, hvad der er muligt af det ønskede og bagefter spørge hvordan de så skal få resten på plads. Alt i alt handler den gode samtale, som jeg ser det, om at anerkende den depressives ret til at være en aktiv medspiller et ansvarligt menneske der ønsker at blive rask og som vil arbejde for det selv, og med sagsbehandlerens støtte. 8 Depressions Tidende Nr. 1/2010

9 voxpop Sanne Anker Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Der afsættes god tid - 1 time til 1. samtale - tilbyd vand eller te/ kaffe At de har kendskab til psykiske lidelser (evt. fra kurser hos DepressionsForeningen) At de - måske ikke ved 1. møde - forklarer de muligheder, der er for tilbagevenden til arbejdsmarkedet for depressionsramte - ikke blot deler pjecer ud. Lyt, lyt, udvis empati uden af være for "medfølende" Måske skal sagsbehandleren spørge til den generelle økonomiske/ sociale situation. Sygdom medfører ofte en social deroute. Dorte Høy-Caspersen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Vær ydmyg og lyt. Forvalt loven men drag ikke personlige konklusioner. Vær meget bevidst om, at du ikke er ekspert på min depression, det er andre fagpersoner og jeg. Medindrag mig i flest mulige beslutninger, altså ingen klientgørelse. For at kunne hjælpe et andet menneske, skal man kunne sætte sig i hendes/hans sted, det bør du bestræbe dig på. Hvis loven er kringlet eller urimelig, så giv udtryk for det, men sig, at loven skal følges alligevel. Tænk på, at jeg er syg, men ikke mindre værd som menneske, og derfor vil jeg respekteres. Lene Clausen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? At det er muligt at tage sin læge med eller at mødes hos sin læge, samt at man lytter til denne læge. At man sørger for at sætte rigtig god tid af til indledende samtale og igen, evt. får en anden person med til at lytte og hjælpe. Er ærlig omkring at man sidder med to "kasketter" på, nemlig at man gerne vil klienten det bedste, men at man også er ansat af kommunen, som ofte vil spare. Så klienten med det samme forstår, at socialrådgiveren ikke er objektiv. At sørge for at lytte og ikke have skjulte dagsordner. Altså sørger for at hjælpe på den måde klienten ønsker at blive hjulpet. Giv tid, find ressourcer og hjælp som klienten ønsker at blive hjulpet. Tvang og pres forværrer alt og presser ofte klienten ud i en endnu dybere depression, selv om det måske ikke var hensigten. Sørg for at bruge folk der er uddannet og har forståelse for situationen og ikke en masse af de private firmaer, der bare vil tjene penge for enhver pris at få personer i aktivering. Det holder ikke i længden og giver ofte bagslag. Besøg evt. klienten hjemme, for at danne bedre overblik og indtryk. Henny Thomsen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Vedkommende skal være forberedt og have set mine personlige oplysninger igennem. Ikke være nedladende. Skal kunne motivere en. Gerne samme sagsbehandler, da det er opslidende at skulle fortælle det samme 6-8 gange i forløbet, Ikke sende en rundt i manegen hele tiden Alt under et tag til afklaringen Depressions Tidende Nr. 1/2010 9

10 Opslagstavlen Viborg Lokalgruppen i Viborg er efter en hurtig og problemfri opstart nu velkørende og med faste mødedage: Hver onsdag i ulige uger mødes gruppen kl i De Frivilliges Hus i det centrale Viborg. Gruppens nye kontaktpersoner er Hans og Grethe Daugaard, som overtager styringen, efter at jeg har haft fornøjelsen af at sætte gruppen i gang. Bagerst i bladet kan du se, hvordan du kontakter Grethe og Hans, hvis du skulle have lyst til at høre mere om gruppen. Hanne Boll Overgaard Århus Forældre til voksne børn med bipolar lidelse Vi mødes på følgende datoer i første halvdel af 2010: 22. februar 8. marts 12. april 10. maj 23. august På mødet den 23. august aftaler vi nye mødedatoer. Alle møder starter kl og slutter kl Adressen er Skovagervej 2 i Risskov (på Psykiatrisk Hospital) i PsykInfo og De9 s lokaler. Kontakt evt. Jette Lynge Jensen for en kørselsvejledning: lynge.jensen@hotmail.com Ny bipolargruppe i Århus Nyopstartet gruppe i Århus med fokus på bipolar lidelse. Har du lyst til at dele erfaringer, glæder og sorger med andre med bipolar lidelse (maniodepressiv sygdom), så er du velkommen. Vi glæder os til at se dig! Vi mødes torsdage kl. 19 i ulige uger. Hvis du vil høre nærmere, så kontakt: Camilla Victoria Marcinkowski, , camilla_victoria@yahoo.com eller Michael Glibstrup, , bipolargruppen@gmail.com Lokalesituationen i Århus Der har været brand i vores lokaler på Mejlgade og lokalesituationen er derfor endnu en smule ustabil. Møderne gennemføres som planlagt, men vi opfordrer til, at du kontakter Århusgruppernes kontaktperson, for at høre hvor mødet foregår (kontaktoplysninger på s. 19). 10 Depressions Tidende Nr. 2/2009

11 Odense Hvad børn ikke ved, har de ondt af ved socialrådgiver og familieterapeut, MPF, Karen Glistrup, Ry Forældreroller, familieliv og samtaler med børn ved psykisk sygdom i familien Varde jubilæum "Hvorfor er min nærmeste blevet syg af depression eller mani? Og hvad kan jeg gøre som pårørende?" v. overlæge Connie Thurøe Nielsen. Affektivt Team Esbjerg. Onsdag d. 14 april kl i Væksthuset Storegade 12 i Varde Torsdag 25. marts kl Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, 5200 Odense V. Pris 50 kr. Tilmelding: Paarup Aftenskole tlf Arr.: DepressionsForeningen Nye lokalgrupper under planlægning. Interesserede kan kontakte Karen Margrete på tlf.: el. k.margrete.nielsen@gmail.com kontigent? Har du husket at betale dit kontingent for 2010? København DepressionsForeningen stiller endnu engang til start i den årlige DHL-stafet, så sæt kryds i kalenderen ud for d. 2. september Mød andre medlemmer af DepressionsForeningen og løb for den gode sag i DepressionsForeningens t-shirts! Hver deltager skal gå/løbe en runde på 5 km, men først og fremmest er det en enestående mulighed for at møde andre medlemmer af DepressionsForeningen og for at tilbringe en aften i hyggeligt selskab. Nærmere information følger i næste nummer af DepressionsTidende. Meld dig til allerede nu på sekretariat@depressionsforeningen.dk Ellers kan du nå det endnu. 200,- kr på reg.: 9541 kontonr.: Generalforsamling DepressionsForeningen indkalder til generalforsamling d Kl i Valby Kulturhus, Teatersalen, Valgårdsvej 4, 2500 Valby. Foredrag om den helhedsorienterende behandling v/ psykiater Jesper Karle - Tjek bagsiden og sæt kryds i kalenderen. Depressions Tidende Nr. 2/

12 boganmeldelse På rette vej Med små skridt er en bog, som jeg ikke har set på markedet før. Det er en håndbog om depression og stress, som Inge Madsen har skrevet til hjælp for folk med depression eller stress, samt deres pårørende. Af Lene Clausen Det, der gør denne bog anderledes end de mange andre bøger om emnet er, at den har tre vinkler: En med personlige beretninger fra mennesker der har eller har haft en depression eller stresstilstand og deres råd til os, en med den lægevidenskabelige vinkel og en, der ser fremad, med en bred vifte af forslag til, hvad vi selv kan gøre for at få det bedre. Opslagsbog og afslapningsøvelser Men Små Skridt er et opslagsværk, så man behøver ikke at læse bogen fra a til z for at få et udbytte. Bagerst i bogen er der en cd er med bl.a. afslapningsøvelser, hvilket jo er genialt. Bogen er utrolig letlæselig og nem at gå til. 12 personer fortæller åbenhjertet om hver deres helt unikke oplevelse med depression og stress, og hvad der har hjulpet dem til at komme tilbage til livet. Desuden bidrager bogen med den rent lægevidenskabelige vinkel, hvor bl.a. professor Poul Videbech og stressforsker Bo Netterstrøm fortæller om, hvordan depression og stress påvirker os og vores krop, og hvilke behandlingsmuligheder der er. Og de gør det på en nem og letlæselig måde, så man hurtig kan danne sig et overblik omkring den enkelte behandling. Personlige erfaringer og opfordringer Men det jeg syntes bogen fortjener mest ros for er, at den tør blande personlige erfaringer med lægelige råd om emnet og så ikke mindst at Inge Madsen tør sige at den enkelte har et ansvar for sin depression, Inge Madsen: Med små skridt. Udkommet på forlaget Frydenlund i 2009, 352 sider. Pris: 299 kr. og dermed også et ansvar for sin behandling og helbredelse. Uden at tage ansvar for eget liv, vil helbredelse være meget usandsynlig. Det er helt unikt, og det syntes jeg forfatteren fortjener ros for, da Inge Madsen med det udsagn giver os tidligere eller nuværende depressive, vores personlighed og ansvar tilbage. Vi er ikke en genstand, men vi har et medansvar for vores eget liv, og hvordan vi vælger at leve det. Den rigtige behandling må derfor også være meget individuel. At det så kan være ekstremt svært til tider at finde den rigtige behandling, er en helt anden sag, men nu har vi så fået en komplet bog, der kan hjælpe både depressive, stressede og pårørende til at tage fat, hvor lige de mener, det vil gøre en forskel for dem. Vi skal hver finde vores egen unikke vej til helbredelse og at der er håb for et godt liv, trods sygdom. Jeg vil anbefale denne bog til alle, som vil blive klogere på egen behandling, til pårørende der gerne vil hjælpe og til læger og sygeplejersker, der har brug for en personlig indsigt i det at være depressiv og stresset. Rigtig god læsning til alle. 12 Depressions Tidende Nr. 1/2010

13 motion mod depression Et spind af sorte tanker En anmeldelse af Per Straarup Søndergaards nye bog om unge og depression Depression hos unge er en helt særlig problemstilling indenfor depressionsområdet. Med Per Straarup Søndergaards Et spind af sorte tanker er der udgivet en gribende og informativ mulighed for at få indsigt i, hvordan depressionssygdommen former sig i unge liv. Bogen består af 12 genfortalte historier om unges voldsomme møde med depression eller bipolar lidelse og perspektiveres af seks interviews med fagpersoner indenfor området. Af Hanne Boll Overgaard Christinas historie Et spind af sorte tanker beskriver blandt andre Christinas historie. Christina rammes allerede af en depression, da hun er elev i syvende klasse og må derfor i en meget ung alder forholde sig til selvskade og selvmordstanker og en frygtelig forvandling fra en aktiv pige, der dyrker masser af sport og trives i skolen, til en stille eksistens der tilbringer dagene med at trisse rundt i huset og ligge i sengen og græde. Under min depression var det, som om alting var ligegyldigt. Men nu kan jeg glæde mig helt vildt til en håndboldkamp, fortæller Christina på et tidspunkt, hvor hendes depression endelig er ved at klinge af. Stærke fortællinger i nøgtern stil Per Straarup Søndergaard har skrevet Et spind af sorte tanker i en nøgtern og enkelt registrerende og beskrivende stil. Den er velskrevet og ukunstlet og får de unges historier til at fremstå stærkt i al deres enkelhed. Hver eneste af historierne føles vigtige, ligesom hver eneste af fagpersonernes bidrag forekommer helt væsentlige for at forstå de særlige problemstillinger omkring unge og depression. Fordi Per Straarup Søndergaard har valgt at lade hver enkelt fortælling stå for sig og ikke på nogen måde hæfte fortællingerne sammen, kommer bogen til at mangle en smule fremdrift. Til gengæld tegner Per Straarup Søndergaard med denne stil et billede, der afsnit for afsnit bliver mere og mere facetteret for ved bogens slutning at stå som en klar, detaljeret og stærk afbildning af, hvordan depression og bipolar lidelse former sig, når sygdommene ramler ind i unge liv. En bog for alle Et spind af sorte tanker vil kunne læses af både unge og voksne. Både unge, der selv lider af enten depression eller bipolar lidelse, og deres pårørende vil i bogen kunne hente uvurderlig indsigt i sygdomme, der ofte er vanskelige at forstå. Bogen kan desuden med fordel læses af fagfolk, som arbejder med unge, ligesom den pga. sin stil med de afrundede afsnit og historier vil være let at anvende i undervisning. Desuden vil jeg anbefale bogen til alle, der har en interesse i at forstå sygdommene depression og bipolar lidelse Et spind af sorte tanker føjede for mig et nyt og meget væsentligt kapitel til min viden om de affektive lidelser. Per Straarup Søndergaard: Et spind af sorte tanker om unge og depression. Bogen er fyldt med flotte fotos, hvor særligt portrætterne af de unge, som har valgt at lade sig fotografere, er stærke bekendtskaber. Udkommet på forlaget Turbine i 2009, 160 sider. Bogen kan købes med rabat gennem DepressionsForeningen for 199 kr. inkl. forsendelse på Depressions Tidende Nr. 1/

14 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Depression og arbejdsafklaring set fra Erhvervscenter Espelunden Når en depression bliver længerevarende vil man som depressionsramt ofte være i kontakt med det kommunale system i form af økonomisk hjælp til forsørgelse; typisk sygedagpenge eller kontanthjælp. Sideløbende med den økonomiske ydelse vil der være hjælp og pligt til at afklare den depressionsramtes arbejdsevne med henblik på at afklare fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Til dette arbejde findes rundt om i landet specialiserede revalideringsvirksomheder, som tilbyder kommunerne særligt tilrettelagte forløb med det formål at afklare den enkelte borgers muligheder for at være på arbejdsmarkedet. Af socialrådgiver Tina Østergaard På Erhvervscenter Espelunden i Gladsaxe nord for København udfører en tværfagligt sammensat personalegruppe dette arbejde i en afdeling, som er specialiseret i afklaringsarbejdet for mennesker med psykiske lidelser. Erfaringen er her, at med viden om psykisk sygdom, mulighed for individuelle hensyn og med et kreativt og nuanceret blik for placeringer på arbejdsmarkedet er det muligt at hjælpe mange depressionsramte videre enten til en placering på arbejdsmarkedet eller alternativt til en afklaring af den indsats, som skal ske i det videre kommunale arbejde. Depression kræver indsigt hos socialrådgiveren Depressionens karakteristika i form af det nedsænkede stemningsleje, den manglende energi mm. fører til personlige og faglige udfordringer i det møde, som finder sted mellem den depressionsramte og de fagpersoner, som skal hjælpe den syge til bedring og tilbage til et arbejdsliv. Nyt fagsprog og procedurer og et ofte manglende kendskab til kommunale arbejdsgange og praksis kan forekomme uoverskueligt og meningsløst. Dette, set i kombination med, at man som depressionsramt også kan være ramt af selvbebrejdelse og følelse af mindreværd, stiller særlige krav til de pågældende fagpersoner om empati, nærvær og tid til at tage hånd om den depressionsramte for på bedste vis at nå til et godt resultat for begge parter. Vejen til afklaring Under beskæftigelseslovgivningens rammer udfører Erhvervscenter Espelunden afklaringsarbejdet og arbejdsprøvningerne for mennesker med psykiske lidelser. De 2 betegnelser for den opgave en kommune stiller til et afklaringssted. Når en borger med depression bliver henvist til et afklaringsforløb vil det være fordi kommunen vurderer, at depressionen er en helbredsmæssig barriere eller medfører en begrænsning ift. arbejdsmarkedet. Erfaringen på Erhvervscenter Espelunden er, at psykiske lidelser ofte har en negativ indflydelse på de personlige kompetencer, forstået som evnen til at kunne indgå i sociale relationer, samarbejde, indlære og omstille sig mellem opgaver og mennesker på en arbejdsplads. Dette udgør et problemfelt eller udfordring, idet det samtidigt er erfaringen, at det moderne arbejdsliv netop stiller krav til disse personlige forudsætninger, hvor det i stillingsopslag tydeligvis fremgår, at en ønsket medarbejder skal være fleksibel, omstillingsparat, udadvendt m.m. Har man således en psykisk lidelse og deraf følgende begrænsede personlige ressourcer kan dette føre til vanskeligheder i forhold til at finde en egnet arbejdsplads eller brancheområde. Det kan være vanskeligt - men ikke umuligt. Mangesidet træning Mennesker med psykiske lidelser, herunder depression, har derfor brug for at opbygge de personlige kompetencer. I et arbejdsevneafklaringsforløb er der indbygget en træning og afklaring, som skal styrke den enkelte ift. dette. Bl.a. skal den depressionsramte forholde sig til et tværfagligt sammensat personale bestående af psykologer, socialrådgivere, jobkonsulenter og vejledere. Denne flersidige træning er værdifuld, idet den kan sidestilles med de krav, som arbejdsmarkedet stiller til alle medarbejderes personlige kompetencer. Træningen har til formål at styrke de personlige kompetencer, så man siden hen bedre kan fungere i flere forskellige sammenhænge på arbejdsmarkedet. Erfaringen er her, at for den depressionsramte, som har svært ved at tro på sig selv og som mangler fysisk og psykisk overskud kan det 14 Depressions Tidende Nr. 1/2010

15 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen opleves overvældende at skulle igennem den træning det er at lære at forholde sig til forskellige mennesker - forskellige faggrupper. Det er derfor vigtigt at et afklaringssted her har øje for den udfordring det jo er og sammen med den depressionsramte sørger for at kontaktfladen udvides i det tempo der er rigtigt for vedkommende. Vekselvirkning mellem undervisning og praktik Konkret indhold i et afklaringsforløb er en vekselvirkning mellem undervisningsbaserede og praktiske aktiviteter samt muligheden for virksomhedspraktik. Erhvervscenter Espelunden arbejder på et systemisk og ressourceorienteret grundlag, hvor afsættet er, hvad den enkelte kan og magter herfra arbejder man i afklaringsforløbet videre mod fremskridt i et realistisk tempo. Der er mulighed for undervisning i forhold og vilkår på arbejdsmarkedet, psykologi, orientering i relevant lovgivning samt krop og motion. Undervisningen giver den depressionsramte en indsigt i hvad som skal til for at det igen bliver realistisk at være på arbejdsmarkedet. Endvidere findes der ofte støtte i den øvrige gruppes erfaringer og løsningsforslag. Herudover findes der i afklaringsforløbet en række praktiske og serviceorienterede arbejdsopgaver; køkkenarbejde, IT og kontor samt kreativt værksted, som samlet fungerer som et grundlag til at samle observationer for at kunne beskrive den depressionsramtes arbejdsevne. Alt efter behov er der også mulighed for deltagelse i psykolog- og socialrådgiversamtaler. Samarbejde med jobcenteret Det er min erfaring, at tæt opfølgning og videregivelse af viden typisk til det kommunale jobcenter, har stor betydning for udfaldet af et forløb. Samtidigt er det min erfaring, at et afklaringsforløb kan være vanskeligt, når man som depressionsramt ikke har det fornødne overskud til at komme ud ad døren. Dette er forståeligt, idet det manglende overskud netop er en del af at være deprimeret. Samtidig er det vigtigt at den depressionsramte husker på, at for at et afklaringssted kan tegne et reelt billede af vedkommendes arbejdsevne er man nødt til at se og kunne beskrive hvordan vedkommende fungerer både på gode, nogenlunde og dårlige dage. Det er derfor afgørende, at den depressionsramte gør sit bedste for at møde så ofte som overhovedet muligt. Et manglende fremmøde i forløbet kan resultere i manglende beskrivelser af arbejdsevnen. En konsekvens af et manglende fremmøde kan være at det ikke er det reelle billede af arbejdsevnen, som bliver tegnet. Varigheden på et afklaringsforløb aftales som hovedregel individuelt mellem den depressionsramte, afklaringssted og den bevilligende myndighed: det kommunale jobcenter. Ved opstart i et afklaringsforløb aftales et individuelt mødeskema med valgte aktiviteter, mødetid, særlige behov m.m. Slutteligt kan det anbefales, at den depressionsramte ved al kontakt og mødevirksomhed med eksempelvis kommunale myndigheder, lægebesøg m.m. medbringer en bisidder. For yderligere info: Erhvervscenter Espelunden: espelunden Den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning findes hhv. på Beskæftigelsesministeriet: og Socialministeriet: Depressions Tidende Nr. 1/

16 kursus Frivilligkursus i Vissenbjerg Omkring 35 frivillige kontaktpersoner, telefonpassere og andre aktive i Depressionsforeningen var samlet på det sneklædte Midtfyn den sidste weekend i januar. Af Allan E. Petersen, praktikant i DepressionsForeningen Temaerne for frivilligkurset var: Behandlingstilbuddene i dag Den nyeste lovgivning En ny videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi, kaldet ACT (Acceptance and Commitment Therapy) Politiske samarbejdsmuligheder på psykiatriens område Erfaringsudveksling blandt telefonpasserne og lokalgrupperne Der er brug for ny viden om depression - og fordommene omkring sygdommen er stadig store. Det kom tydeligt frem i gruppearbejdet, hvor frivillige fra lokalgrupperne og telefonpasserne fra DepressionsLinien udvekslede erfaringer. Telefonpasserne kunne bl.a. berette, at mange depressionsramte har svært ved at sætte ord på det, der piner dem, når de ofte tøvende og usikre - ringer til linjen. Men man fortalte også om den lettelse, der kunne spores, når de, der ringede op, blev ledt på den rette vej. Politikernes bud på en bedre psykiatri En stor opmuntring var det at høre, hvordan politikere fra forskellige partier kunne give hinanden håndslag på, sammen at arbejde for bedre behandlingsmuligheder. Frivilligkurset havde besøg af Det Radikale Venstres psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen og Dansk Folkepartis psykiatriordfører Liselott Blixt, der leverede to konstruktive oplæg, der bl.a. pegede på, at den såkaldte SATS-pulje bør erstattes af mere varige økonomiske løsninger. Ivrige spørgsmål og kommentarer føg gennem luften fra engagerede frivillige under debatten med de to politikere. Engagement i højsædet Oplægsholdere på kurset var udover politikerne læge Per Damsbo, socialrådgiver Charlotte Jacobsen og psykolog Susan Møller Rasmussen. Fælles for oplægsholderne og de deltagende frivillige var et enormt engagement og vilje til at gøre en god indsats i såvel lokalgrupperne som på DepressionsLinjen. Inspireret og mættet med ny viden, faglige diskussioner og hyggeligt socialt samvær sagde folk på gensyn til næste frivillighedskursus til august. 16 Depressions Tidende Nr. 1/2010

17 Pacemaker i depressionsbehandlingen Når behandlingen ikke virker Der var helt stille. Alle lyttede. Elin fortalte sin historie om pacemakeren, der havde fjernet depressionen. Jeg har fået mit liv tilbage min humor, min handlekraft, meget bedre søvn og mere energi. Af Susanne Calundan Dyrlæge Elin Hansen fra Frederiksberg fortalte, med lidt rystende stemme, for det var en af bivirkningerne ved behandlingen, hvordan hendes liv havde ændret sig. Fra at være på demensstadiet til at være næsten fuldt funktionsdygtig og måske på vej tilbage på arbejdsmarkedet. Ved et velbesøgt arrangement i december fortalte speciallæge Mogens Undén om de foreløbige resultater af forsøg med VNS VagusNerveStimulation. Omkring 50 medlemmer og gæster udefra havde fundet vej til mødet, der var arrangeret af DepressionsForeningen og fandt sted på Frederiksberg. En tredjedel af depressionerne er behandlingsresistente over for alle kendte metoder: psykoterapi, medicin og ECT, elektrochokterapi. For at hjælpe disse patienter har Mogens Undén sat sig for at undersøge, om andre metoder kan gøre en forskel, bl.a. VNSbehandling. Hvad er VNS? Ved VNS-behandling stimulerer man vagusnerven, som er en af de 12 nerver, der går op til hjernen, og som er humør-signalstoffet serotonins forbindelseslinje fra maven til hjernen. Ved at indoperere en pacemakerlignende impulsgenerator under huden samt en elektrode op til halsen kan man påvirke serotoninstrømmen til hjernen og dermed løfte humøret for patienten. Generatoren, der er på størrelse med en mellemstor småkage, kan enten sidde i venstre side i øverste del af brystet eller under venstre armhule. Har man brug for at slukke for den, sætter man en magnet på udefra. VNS har været godkendt til epilepsibehandling i 15 år. Metoden har været EU-godkendt siden 2005 til depressionsbehandling, men endnu har ingen danske sygehuse valgt at tage den i brug. Undéns forsøg er derfor foregået i privat regi. Levende bevis Som et levende bevis på behandlingens virksomhed havde Mogens Undén inviteret en af de foreløbigt fire danske forsøgspatienter med, som har fået indopereret en VNS-stimulator. Elin, der selv har måttet betale for operationen, fortalte om, hvordan hun har fået livslysten tilbage efter årelange fejlslagne forsøg med ECT, elektrochokterapi. ECT en havde ikke kun haft begrænset og midlertidig effekt, men også gjort hende dement. I dag nyder Elin og hendes familie godt af de gode resultater, den fornyede livsglæde og energi og den tilbagevendte hukommelse. Bivirkningerne tager hun med, hvoraf en let rysten i stemmen var den mest hørbare for tilhørerne. Det er forskelligt fra patient til patient, hvilke bivirkninger der kan være hæshed, hoste, åndenød, nakkesmerter, øm hals, kriblen, kvalme, smerte ved indgrebsstedet. Foreløbige resultater Herhjemme har fire patienter fået indopereret en VNS-stimulator, og yderligere tre er på vej. Tal fra udlandet viser, at knap halvdelen opnår fuld bedring og godt en tredjedel har haft en halveringsgrad af depressionen eller mere. Kun for knap en tredjedel hjælper behandlingen ikke på depressionen, men giver dog en forbedret livskvalitet. På verdensplan har ca.3500 fået indopereret en VNS-stimulator i forbindelse med depression. Der kan gå op til et år, før behandlingen virker fuldt ud. Vil du vide mere Du kan læse mere om VSN-terapi: vnstherapy.com/depression/main.asp (på engelsk) Er du interesseret i vagusnervens funktion, kan du læse mere på Depressions Tidende Nr. 1/

18 Til næste gang... Pensionsregler og psykologordning - vi følger det Af Kasper Tingkær, Redaktør Forleden dag var Beskæftigelsesministeren i TVavisen. Anledningen var et længere indslag om det stigende antal unge der kom på førtidspension. Hun annoncerede, at hun efter sommerferie ville invitere Folketingets partier til forhandlinger om en revision af reglerne omkring førtidspensionerne. Hun mente, at der blandt partierne er bred enighed om, at reglerne ikke er gode nok. Det kan vi i DepressionsForeningen kun erklære os helt enige i. Det har vi faktisk længe sagt. Det er flere ting galt, som vi ser det. For det første er det problematisk, at vi som samfund ikke er bedre til at forhindre, at så mange unge får det så dårligt så tidligt i deres liv. At vi ikke formår at samle dem op og hjælpe dem videre mens tid er. Inden de bliver rigtigt syge. Vi er nødt til at få et behandlingssystem, der tidligt tilbyder den rette behandling for både gamle og unge. Pensionsreglerne en kompliceret størrelse! Det er nok urealistisk, at vi vil nå at fange alle, før de bliver syge. Derfor er vi også nødt til at se på selve reglerne. Det paradoksale er, at samtidig med at flere tusinder kæmper en hård kamp mod meget stramme regler, for ved tildeling af førtidspension, at sikre sig helle mod arbejdsprøvninger, aktivering og økonomisk forarmelse, kæmper flere unge for med at komme ud af ordningen. Der mangler simpelthen nogle mere fleksible ordninger, der både kan sikre de som er syge og har behov for ro og økonomi til at komme sig. Og en ordning som gør en tilbagevendelse til uddannelse eller arbejde en reel og lettilgængelig mulighed. Sagen er kompliceret, men DepressionsForeningen (og fællesforeningen ODA) vil følge udviklingen og forhandlingerne tæt. I dette nummer har vi set på de mange ordninger og udfordringer, der er når man med en depression rammer det kommunale system. Både set fra socialrådgiverne og fra borgernes side har vi set at det ikke er nogen let sag at finde overblik eller retning på vejen. Fra redaktionen side havde vi en ambition om at give et overblik. Og dette er forsøgt, men vi er klar over at vi ikke er kommet hele vejen rundt. Vi håber alligevel, at vi har fået optegnet nogle råd og guidelines som er til at følge. Psykologordningen et år efter I næste nummer vil vi se på Psykologordningen. Fra 1. januar 2009 har praktiserende læger kunne henvise årige patienter med let til moderat depression til psykologbehandling. Med en henvisning i hånden er det muligt at få refunderet 60% af udgifterne til de først behandlinger. DepressionsForeningen har arbejdet hårdt for at sikre at depressionsramte fik tilbudt (tilskud til) psykologbehandling. Men vi har også været kritisk over for den aftale der er blevet lavet. I næste nummer vil vi se på hvordan den virker. Er der ventetider eller andre problemer med at komme til? Hvad er det for en behandling patienterne modtager og har det nogen effekt? Hvordan ser henholdsvis psykologerne, de praktiserende læger, psykiaterne og patienterne på den nye ordning. Her kunne vi rigtig godt bruge input fra jer. Både de der har gjort brug af ordningen og de der ikke har. 18 Depressions Tidende Nr. 1/2010

19 Lokalgrupper i DepressionsForeningen Hvis du vil oprette en ny lokalgruppe, så kontakt DepressionsForeningens sekretariat: tlf eller sekretariat@depressionsforeningen.dk. Medlemmer er velkomne, også i grupper uden for ens lokalområde. Tilmelding er ikke nødvendig. Men det er praktisk, hvis du lige tjekker mødet hos kontaktpersonen. Lokalgruppe Sted Mødedag Tidspunkt Kontaktperson Cafe Blom Julius Bloms Gade 17, 2200 Kbh.N Mandag + onsdag Leder: Marianne Petersen, Sekretariatet; Frederiksberg Medborgerhuset, Danasvej 30 B Onsdag i lige uger Mathias Prægel (mobil ) Mathias_praegel@yahoo.dk Bipolargruppen, København Medborgerhuset, Danasvej 30 B Kontakt Eva via mail, hvis du har lyst til at være med i gruppen ca Eva Ahnoff; eva@ahnoff.dk, Pårørendegruppe Kbh Vendersgade 22, kld. København K Ishøj Vejlebrovej 105 st, Ishøj Torsdag i lige uger Lyngby Roskilde Hillerød Køge Næstved Frivilligscentret, Rustenborgvej 2 A,st Psyk-Info, Kornerups Vænge 9 st. tv Roskilde Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12C Den gule Dør, Sygehusvej 25 B Futura FrivilligCenter Næstved, Farimagvej 22, 4700 Næstved. Onsdag i ULIGE uger / 22.4, / Hver torsdag Onsdag i ulige uger Alfred Munck; alfmu@dongenergy.dk Anne Marie Hansen; riemhansen@gmail.com, Majken Tvarnø Bente L. O. Fehler: / , blo.fehler@hotmail.com Dorte Høy-Caspersen; dorte.hc@hotmail.com Jan Wohlfahrt, tlf jan.w@privat.dk Musse Rindal, tlf , musserindal@sol.dk Lis Silkeborg, / Lis_silkeborg@hotmail.com Troels Borelli Ann Holm: Mandag i ulige uger Lene Stage tlf Maribo Maribo gl. Sygehus Onsdage i ulige uger Odense Odense, Unge Odense, bipolar Svendborg Svendborg Pårørende Esbjerg Esbjerg/Varde pårørende Silkeborg Vejle Herning Holstebro Viborg Frivilligcenter&selvhjælp, Odense Jens Benzonsgade 54 B Frivilligcenter&selvhjælp, Odense. Jens Benzonsgade 54 B Under genoprettelse Kontakt Karen Margrete Frivilligcenter&selvhjælp, Odense, Jens Benzonsgade 54 B Gl. Skårupvej 3, Svendborg Standby mht. faste møder. Altid mulighed for en snak med Claus Gl. Skårupvej 3, Svendborg Standby mht. faste møder. Altid mulighed for en snak med Annette Vindrosen, Tegværksgade 1, 6700 Esbjerg Væksthuset, Storegade, Varde Frivillig Center Silkeborg, Østergade 9, 1.sal Netværkshuset, Staldgårdsgade 10 c Herning frivilligcenter, Fredensgade 14 Frivillighedshuset, Nygade 22 Blå mødelokale, 1.sal De frivilliges hus, Vesterbrogade 1, 8800 Viborg 1. mandag i måneden Mandag i lige uger deltagere med børn deltagere uden børn Mai Britt Elmbak Per Kibsgaard Sørensen Ulla Delman Tlf , ulladelman@ .dk Karen Margrete Nielsen k.margrete.nielsen@gmail.com onsdag i måneden Betina på Mandag i lige uger Kontakt Claus først. Tirsdag i lige uger. Kontakt Annette først Tirsdag Mandag i lige uger Claus Christensen / ; depressionsvendborg@hotmail.com Annette Christensen / parcelvej@os.dk Kontakt Ingelise Rossen, tlf.: ros123@ofir.dk Leif Svaneborg, /. leifsvane@mail.dk, Steen Frederiksen, Tlf , Mail: stf@post.cybercity.dk Onsdag i lige uger Uni Hansen; tlf Torsdag i lige uger Onsdag i ulige uger Onsdage i ulige uger Kl Århus Kontakt kontaktpersonen Mandag i lige uger Århus Århus, forældre til voksne bipolare Kontakt kontaktpersonen Torsdag i lige uger Kontakt kontaktpersonen 2. mandag i måneden Kl Århus, bipolar Kontakt kontaktpersonen Torsdage i ulige uger Kl Horsens Aalborg Depressions-Foreningen Pause grundet manglende interesse De frivilliges hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg Sekretariat, Vendersgade 22, Kld, 1363 Kbh. K Onsdage i lige uger Depressionslinien: (19-21) Alle hverdage tlf (9-16) Gitte Daater: bella@jydepost.dk Karin Christensen/ Anett Karit From/ Grethe og Hans Daugaard hans@fibermail.dk Mathias Sørensen, tlf / , mathissjelle@mail.dk Helle Friis Pedersen, helle@hfp.dk Dorthe Christoffersen, d.moustgaard@jubii.dk Jette Lynge Jensen, lynge.jensen@hotmail.com, Hanne Tranberg, htr@webspeed.dk, Michael Glibstrup, , bipolargruppen@gmail.com Camilla Victoria Marcinkowski, , camilla_victoria@yahoo.com Kontaktperson:Steen Kruuse, / ; kontakt@kruuse.nu Henriette Pedersen: henrys@webspeed.dk Lone Pedersen: l.sp.75@hotmail.com sekretariat@depressionsforeningen.dk Vær opmærksom på, at der hele tiden kan ske ændringer ring til gruppens kontaktpersoner, hvis du er i tvivl.. Depressions Tidende Nr. 1/

20 Indkaldelse til ordinær generalforsamling og foredrag i DepressionsForeningen Magasinpost UMM ID nr Lørdag d kl Valby Kulturhus, Teatersalen, Valgårdsvej 4, (Toftegårds Plads), 2500 Valby DepressionsForeningens årlige generalforsamling nærmer sig! I forbindelse med generalforsamlingen byder foreningen på et spændende foredrag og ikke mindst en lækker frokost, der er gratis for medlemmer. Vi håber, der er mange, der vil deltage, og hvis du sidder med en spirende lyst til bestyrelsesarbejde i DepressionsForeningen, hører vi gerne fra dig. Bemærk: Tilmelding til spisning er nødvendig og skal ske til sekretariatet senest d på sekretariat@depressionsforeningen.dk eller tlf Som noget nyt er det muligt at deltage som gæst ved foredrag og spisning mod en beskeden betaling. Gæster, der ønsker at spise med, skal indbetale kr. 130 på kontonummer samtidig med tilmeldingen (rekvirer evt. girokort via sekretariatet). Kvittering for betaling bedes medbragt. Dagens Program kl "Patienten i centrum vejen til den langtidsholdbare behandling" Traditionen tro indleder vi generalforsamlingen med et spændende oplæg. Og i år er vi stolte over at kunne præsentere Jesper Karle, der udover at være speciallæge og medejer af PP-clinic også er medlem af DepressionsForeningens ekspertpanel. Jesper vil fortælle om sine erfaringer med helhedsorienteret behandling. Valby Kulturhus - Hvis vi kommer hele vejen rundt om patienten og inddrager alle relevante parter, forøger vi chancerne for langvarig og afgørende bedring betydelig. Patienten, de pårørende, psykologer, læger, kommune, arbejds- eller uddannelsessted alle bør de inddrages og involveres, hvis vi skal nå målet om en succesfuld tilbagevenden til livet før sygdommen, lyder erfaringerne fra årets oplægsholder. kl Foreningen er vært ved en let frokost kl Generalforsamling Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Godkendelse af stemmeberettigede og eventuelle stemmefuldmagter. 5. Formandens beretning. 6. Regnskabsaflæggelse 7. Indkomne forslag 8. Valg til bestyrelsen 9. Valg af suppleanter til bestyrelsen 10. Valg af statsautoriseret revisor 11. Valg af kritisk revisor 12. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet ved generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. Umiddelbart efter generalforsamlingen vil bestyrelsen konstituere sig. Trafik-info: Toftegårds Plads Busser: 1A, 4A, 18, 132, 133 Valby Station Busser: 1A, 4A, 18, 132, Fjerritslev 888 Ålborg Århus S-tog Linje B, C, H Kontakt og tilmelding: sekretariat@depressionsforeningen Tlf: [ GRAFISK PRODUKTION ] ROUNBORGS GRAFISKE HUS Afsender: DepressionsForeningen Vendersgade 22 kld København K (Henvendelse vedrørende adresseændring, medlemskab o.lign. bedes rettet til DepressionsForeningens kontor)

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Psykiatrisk Enhed for Information Brugerstyring Recovery. facebook.com/regionsjaelland

Psykiatrisk Enhed for Information Brugerstyring Recovery.   facebook.com/regionsjaelland Aktiviteter 2019 Psykiatrisk Enhed for Information Brugerstyring Recovery Om PsykInfo PsykInfo er Psykiatrisk Enhed for Information, Brugerstyring og Recovery i Region Sjælland. Med rådgivning, projekter

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde.

Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde. Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde. Ved koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent - Inge Schwartz, Silkeborg Kommune Fastholdelseskonsulent og Socialrådgiver Janne Loftager, Randers Kommune

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

PRESSEOPRÅB. S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland

PRESSEOPRÅB. S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland PRESSEOPRÅB Sygemeldte borgere trædes under fode af kommunerne: Det er blevet sværere for sygemeldte borgere at få anstændig sagsbehandling i sygedagpengesystemet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Revalidering og handicaptillæg

Revalidering og handicaptillæg Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes

Læs mere

Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016

Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016 Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016 Oktober 2016 Side 1 af 7 1. Indledning Jobcenter Esbjerg ønsker til stadighed, at levere den bedst mulige service

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide! Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Arbejdsløs og hvad så?

Arbejdsløs og hvad så? Frederiksberg Arbejdsløs og hvad så? Orientering fra El-fagets arbejdsløshedskasse Januar 2012 Arbejdsløs og hvad så? Vi vil i denne pjece prøve, at besvare nogle af de mest stillede spørgsmål. Du har

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere