Depressions Tidende. Find vej gennem sagsbehandlingen. pension. jobtræning. Pacemaker i Depressionsbehandlingen. tema

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Depressions Tidende. Find vej gennem sagsbehandlingen. pension. jobtræning. Pacemaker i Depressionsbehandlingen. tema"

Transkript

1 13. årgang nr. 1 Marts 2010 Depressions Tidende tema Find vej gennem sagsbehandlingen Læs socialrådgiverens guide Pacemaker i Depressionsbehandlingen Generalforsamling d. 24.april Tjek bagsiden og sæt kryds i kalenderen pension Medlemmernes råd til systemet: "Tænk på, at jeg er syg, men ikke mindre værd som menneske, og derfor vil jeg respekteres." jobtræning DepressionsForeningen

2 Kolofon DepressionsForeningen Vendersgade København K Tlf Fax Redaktør Kasper Tingkær (ansv.) Birgitte Engelhardt Sekretariat Kasper Tingkær Jette Balslev Birgitte Engelhardt Layout & Tryk Rounborgs grafiske hus Rasmus Færchs Vej Holstebro Tlf DepressionsTidende udkommer marts 16. juni 15. september 15. december Oplag Deadline for næste blad Indhold Leder... 3 Find vej i systemerne... 4 Voxpop... 8 Opslagstavlen Boganmeldelse: På rette vej Boganmeldelse: Et spind af sorte tanker Depression og afklaring Frivilligkursus Når behandling ikke virker Til næste gang Lokalgrupper i DepressionsForeningen Generalforsamling DepressionsForeningens bestyrelse Karen Margrete Nielsen Hanne Overgaard Lise Hogervorst Barbara Diemi Marianne Mac Manus Eva Ahnoff Poul Erik Jensen Schmidt Mathias Prægel (suppl) Anna Maria Hansen (suppl) Hanne Tranberg (suppl) DepressionsLinien Tlf (kl alle dage undtagen lørdag). Kontingent 2010: Kr Reg: 9541 konto: ISSN Redaktionelt Indlæg fra medlemmer og andre repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Eftertryk er tilladt efter aftale med forfatter og DepressionsForeningen. 2 Depressions Tidende Nr. 1/2010

3 leder AT FINDE VEJ gennem den kommunale jungle For mange mennesker er det svært, at finde rundt i junglen af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger når det gælder sygedagpenge og lignende. Og når man bliver syg med depression eller bipolar lidelse bliver det en ofte umulig opgave. Af Eva Ahnoff, Næstformand i DepressionsForeningen Som depressions- og bipolarramt er man måske i en situation, hvor man er mere eller mindre handlingslammet. Man har svært ved at undersøge forholdene og er meget angst og urolig for sin fremtid. Men samtidig skal man have det store overblik over sin situation og være i stand til at kunne kontakte og diskutere med myndigheder og sagsbehandlere på en passende måde. Man kommer nemt til at føle, at man skal have samme overblik som en rask, samtidig med, at man skal udfylde vanskelige formularer, med stor uro for hvilke konsekvenser besvarelsen kan få på sigt. Hvor skal man henvende sig? En bekendt fortalte mig for nogen tid siden, at hun havde haft problemer både med sin kommune og sin A-kasse. Hun kom i karantæne og kunne ikke få sygedagepenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse i fem uger, fordi hun ikke havde haft overskuddet til at færdiggøre papirarbejdet inden for tidsfristen. Men med hjælp af en nær slægtning, som kontaktede en forstående læge fik sagen en lykkelig slutning alligevel, heldigvis. Det er imidlertid ikke alle, der har en forstående slægtning og læge der kan bakke op i en kritisk situation. Og hvor skal man så kunne henvende sig? Depressionsforeningen har netop taget initiativ til en socialrådgiverservice der, når den bliver etableret, kan træde til i lignende situationer: Socialrådgiver-service DepressionsForeningen har søgt midler til, at oprette en socialrådgiverservice. Formålet er, at: Tilbyde rådgivning omkring sociale sager, som for en depression - og bipolarramt kan være svære at overskue og forholde sig til. Øge muligheden for en mere effektiv sagsgang fx omkring sygedagpenge, studietillæg, handicaptillæg osv. blandt depressionsramte og deres pårørende. Opnå større indsigt i sygdommene depression og bipolar lidelse blandt socialrådgivere og sagsbehandlere Fællesorganisationen ODA har taget initiativ til at lave en form for kampagne, som har til formål at give sagsbehandlerne viden om ODA-sygdommene OCD, depression og angst og skabe debat om de kommunale rammer som sagsbehandlerne og de ikke-psykotiske patienter mødes i. Vi håber her i DepressionsForeningen at sådanne initiativer i fremtiden vil kunne være til hjælp, når man bliver syg af depression eller bipolar lidelse. Samtidig håber vi, at dette nummer af Depressions Tidende kan gøre det mere overskueligt for dig, når du skal finde vej gennem de til tider snørklede behandlingsgange. Kærlige hilsner Eva Ahnoff Depressions Tidende Nr. 1/2010 3

4 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Find vej i systemerne Det kan være næsten uoverskueligt at finde rundt i de regler, krav og muligheder, som det offentlige system byder på. Jeg vil derfor med denne lille artikel forsøge at give dig et indblik. Det vil aldrig være muligt i en kort artikel at give dig alle de svar, du har brug for, og jeg kan derfor kun som sygedagpengesagsbehandler anbefale dig at kontakte din egen sagsbehandler, eller søge råd i din fagforening, hvis du har yderligere spørgsmål. Af Laila Jespersen, uddannet socialrådgiver i januar 2008 og siden da ansat i en sygedagpengeafdeling. Arbejder blandt andet med at give information til kommunens nysygemeldte om sygedagpengesystemet. At blive sygemeldt Du har ret til 52 ugers sygedagpenge, hvis du forinden har arbejdet eller stået til rådighed for arbejdsmarkedet i mindst 13 uger. Du skal være syg på grund af egen sygdom, og du skal være ude af stand til at arbejde. Din arbejdsgiver betaler de første tre uger af din sygdom, derefter får din arbejdsgiver refusion fra kommunen, eller du får sygedagpenge. Personlig samtale Senest i din 8. sygemeldingsuge indkalder Jobcentret dig til en personlig samtale. Lovgivningen siger, at det skal være en personlig samtale, uanset om du har en arbejdsgiver, er delvist raskmeldt eller ej. Du skal selvfølgelig være i stand til at møde op på Jobcentret, er du fx indlagt, kan du nøjes med en telefonisk samtale. Efterfølgende afholdes der samtaler hver 4. uge, hvis det vurderes, at din arbejdsevne kan være truet ellers afholdes der samtaler hver 3. måned, hvis du umiddelbart snart er klar til job, eller man ved, at du vil være langvarigt syg. Det skal altid være en personlig samtale, med mindre du er delvist raskmeldt, deltager i et aktivt tilbud eller er ude af stand til at møde op. Opfølgningsplan Efter første samtale modtager du en opfølgningsplan, et referat af den samtale, du har haft med din sagsbehandler, samt sagsbehandlerens vurdering af den indsats du kan få brug for, og din berettigelse til sygedagpenge. Jobcentret indhenter relevante lægelige oplysninger fra fx egen læge eller sygehus. Jobcentret skal også tage kontakt til din arbejdsgiver, for at åbne op for et samarbejde om at få dig tilbage i dit job så hurtigt som muligt. Afklaring Grundlæggende er kommunen interesseret i dit sygdomsforløb, fordi du koster kommunen penge, enten i form af refusion til din arbejdsgiver, eller i form af sygedagpenge til dig. Derfor har kommunen interesse i at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. 4 Depressions Tidende Nr. 1/2010

5 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Spørgsmål fra et medlem: Hvad gør man, når kommunen fastholder, at depression ikke er en kronisk sygdom, og derefter fastholder den syge på kontanthjælp under henvisning til, at man på et tidspunkt bliver rask igen? Svar fra Laila Jespersen: Sørg for at deltage i al den behandling du kan få og også ift. antidepressiv medicin. Forsøg at finde penge til psykologbehandling. Jobcentret vil ikke kunne sige i længden, at din depression kan blive bedre, hvis eksperterne (psykolog/ psykiater) siger, at dit helbred er stationært. Dog kan Jobcentret have problemer, når det er eksperterne, der peger på, at du kan få det bedre (også selvom det kan tage mange år), for så giver lovgivningen ikke mulighed for, at der kan træffes beslutning om fx fleksjob og pension. I disse tilfælde så spørg din egen ekspert, om der er en reel mulighed for at din arbejdsevne kan bedres, eller om det kun drejer sig om livskvalitet, i tilfælde af, at eksperten er kommet til at lave en forkert formulering til Jobcentret. Hvis din arbejdsevne ikke kan bedres, jamen så kan du og Jobcentret komme videre. Og hvis den kan bedres, jamen så er det jo en god ting også! Derudover er det også samfundets ansvar at hjælpe dig til at fastholde din plads på arbejdsmarkedet og evt. afklare, om du har brug for yderligere hjælp til dette. Din sygedagpengesagsbehandler skal derfor afklare sammen med dig, om der er brug for specielle tiltag for at fastholde dig i dit job eller på arbejdsmarkedet generelt. Efter 3 måneders sygemelding skal Jobcentret ikke kun kigge på det job, du kommer fra, men på alle job Lovgivningen lægger op til, at alle der kan, skal være aktive under sygemeldingen, enten ved at være delvist raskmeldt eller deltage i et af kommunens tilbud. Forskning viser, at jo mere aktiv du er, jo nemmere er det at komme tilbage til dit job. Overvej derfor, om der er mulighed for, at du kan arbejde delvist for at fastholde kontakten til din arbejdsplads. Kan du ikke det, så spørg din sagsbehandler, hvilke muligheder der er for kurser mv. i din kommune. Det er vigtigt, at du medvirker i din sag, ellers kan du i værste fald miste dine sygedagpenge. Men husk, at du altid har krav på at vide, hvad der sker i din sag og hvorfor, så hvis du undrer dig over noget, skal du bare spørge din sagsbehandler. Arbejdsprøvning Kommunen arbejder med et begreb, der hedder arbejdsevne. Arbejdsevnen kan være meget forskellig fra person til person, selvom de har samme sygdom. Jobcentret måler derfor din arbejdsevne ved at se på dit helbred og ved at se på, hvad du kan med dit helbred - fx ved en delvis raskmelding på din arbejdsplads, eller gennem en arbejdsprøvning, fx i en virksomhedspraktik eller i et af kommunens tilbud. Under afprøvningen ses der fx på, hvilke specifikke opgaver du kan klare, hvor længe du kan være i gang mv. Dette er med til at give et billede af din arbejdsevne. Din arbejdsevne skal altid måles ud fra det mest mulige skånsomme arbejdsområde ift. dit helbred. En arbejdsprøvning varer så længe, det er nødvendigt, oftest drejer det sig om 2-3 måneder. Tilbage på arbejdsmarkedet Der findes forskellige muligheder både under din sygemelding og efter, der kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Du har mulighed for en mentor, dvs. en person på din arbejdsplads (eller under en arbejdsprøvning), som tager sig ekstra af dig der sørger for, at du får struktureret din arbejdsdag, og får dig med i fællesskabet mv. Der findes også mulighed for en 56-aftale. Det er en aftale mellem dig, arbejdsgiver og din kommune, som du kan få, hvis du har en langvarig eller kronisk lidelse, der gør, at du er syg mere end ti dage om året. Aftalen gør, at din arbejdsgiver får refusion fra dag ét (i stedet for først efter tre uger), og derfor ofte er mere overbærende ift. øget fravær. Efter 52 uger Når de 52 uger er ved at være gået og hvis du stadig er uarbejdsdygtig, skal der tages stilling til, om der er mulighed for at forlænge dine sygedagpenge. Der er syv muligheder for forlængelse, men de bruges kun ved særlige lejligheder, som ved: 1. udsigt til revalidering 2 manglende afklaring af arbejdsevne 3. lægen vurderer en fuldstændig raskmelding inden to år 4. udsigt til fleksjob eller pension, men manglende afklaring 5. livstruende sygdom 6. en kørende arbejdsskadesag 7. en kørende førtidspensionssag Depressions Tidende Nr. 1/2010 5

6 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Fælles for alle forlængelsesmulighederne (med undtagelse af punkt 3) er, at din helbredstilstand skal være stationær, dvs. du ikke må kunne få det bedre, end du har det. Depression kan ofte vare mere end et år, før man kan sige, at der ikke er flere behandlingsmuligheder. Der vil derfor være tilfælde, hvor sagsbehandleren er nødt til at stoppe sygedagpengene, selvom folk stadig er syge. I disse tilfælde kan sidste mulighed være kontanthjælp. Kontanthjælp Kontanthjælp er, modsat sygedagpenge, en overlevelseshjælp og gives kun, hvis du ikke har mulighed for at forsørge dig selv. Kommunen kigger på, om du har friværdi i dit hus, en dyr bil du kan sælge, en opsparing du kan bruge af. Eller om du har en ægtefælle, der kan forsørge dig. Har du nogen af disse muligheder, har du en pligt til at bruge dem først. Man har dog ret til at have en formue på kr. Der er ingen begrænsninger for, hvor længe du kan få kontanthjælp, så længe du medvirker i din sag. Uanset om du kan få kontanthjælp eller ej, så har du stadig ret til at få hjælpen ift. afklaring. Dvs. at hvis din sygedagpengesag stoppede, fordi du var helbredsmæssigt uafklaret, og du så bliver afklaret 6 måneder senere, så har du mulighed for afklaring ift. revalidering, fleksjob og førtidspension. Revalidering Både undervejs i dit sygedagpengeforløb og på kontanthjælp kan det afklares, om du er berettiget til revalidering. Du er berettiget, hvis du ikke kan bruge din(e) uddannelse(r) og erfaringer på grund af dit helbred, men hvor du med enten en ny uddannelse eller nogle nye erfaringer vil kunne arbejde fuldt efterfølgende. Det vil altid være kortest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet og ydelsen imens er revalideringsydelse, svarende ca. til dagpengesats. Fleksjob Du er berettiget til fleksjob, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat med over 50 procent. Det betyder, at dit helbred ikke bliver bedre, og at du kan arbejde under 50 procent af, hvad en anden i samme job kan. Det gælder alle jobområder, ikke kun det du kommer fra. Et fleksjob kan være på alt mellem 13 til 37 timer. Førtidspension Du er berettiget til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt og betydeligt nedsat i en sådan grad, at der ikke er nogen mulighed for at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der ikke må være nogen behandlingsmuligheder, der vil kunne forbedre din arbejdsevne, og at ingen andre muligheder, revalidering og fleksjob, vil kunne give dig en tilknytning til arbejdsmarkedet. For alle tre muligheder gælder, at sagsbehandleren skal indhente oplysninger, ikke kun fra relevante læger, men også fra arbejdsprøvninger. Afgørelser Inden der træffes en afgørelse, skal der som oftest ligge et dokument kaldet en ressourceprofil. Det er sagsbehandlerens redskab til at samle alle de oplysninger, der er kommet ind fra dig, din læge, psykolog mv. samt sagsbehandlerens egne vurderinger. Det er til gengæld din sikkerhed for, at sagsbehandleren træffer en afgørelse på det rette grundlag. Du har ret til at læse den færdige profil, inden der træffes en afgørelse, ved det der hedder en partshøring. Du skal vide, at du har krav på at få samtlige afgørelser i din sag på skrift, det gælder både ved stop af sag, hvis du berettiges til noget, eller andre former for afgørelser. Både for skriftligt at orienteret dig med henvisning til de rette paragrafer, samt for at give dig mulighed for at klage over en afgørelse. Hvis du ikke forstår et afgørelsesbrev (eller et hvilket som helst andet brev fra Jobcentret), så spørg enten din sagsbehandler, eller din fagforening om en oversættelse. Du har fire uger til at klage over en afgørelse. Derefter har Jobcentret fire uger til at revurdere sagen. Hvis de ombestemmer sig, vil du få en afgørelse om dette, men hvis de fastholder, så vil din klage automatisk blive sendt videre til Beskæftigelsesankenævnet. Sygemelding til Borgerservice uge Borgerservice Fra 5. uge indsats i Jobcentret Arbejdsdygtig Forebyggelse Indsats i Jobcentret Arbejdsfastholdelse Samarbejde med arbejdsplads, læger mv. Rundbordssamtaler Opfølgningssamtaler med sagsbehandler Rask til job Rask til a-kasse Omplacering på arbejdsplads Nyt job (Jobnet.dk) Hjælpemidler Personlig assistance 56 aftale Mentor Rundbordssamtale Samtaler Virksomhedspraktik Afklaringsforløb Optræning af arbejdsevne Lægelig udredning 6 Depressions Tidende Nr. 1/2010

7 Gode råd til depressionsramte Vær aktiv! Man kan også være aktiv, hvis man sørger for at fortælle sin sagsbehandler, at man ikke formår at være aktiv. Brug din fagforening Du har garanteret betalt til den i mange år, det er nu, du skal have valuta for dine penge, både ift. din arbejdsplads, men de kan også være gode at have med til møderne i Jobcentret, da de kan være gode til at oversætte og til at stille relevante spørgsmål. Tag imod hjælp Både fra Jobcentret, men også fra dit arbejde, din læge, din familie mv. Man skal ikke være uovervindelig, når man er syg. Stil spørgsmål Vi forventer som sagsbehandlere ikke, at du skal vide alt og vil derfor gerne svare på dine spørgsmål. Det er heller ikke forbudt at være undrende over ting, der sker i din sag. Sagsbehandlere er også mennesker Så derfor er vi også til at tale med. Vi har en lovgivning, vi skal overholde, og den kan vi ikke gøre noget ved, men vi er i vores job for at hjælpe og det gør vi meget gerne i den udstrækning, vi kan. Nyt fra ODA 2010 byder på en masse spændende projekter for Fællesorganisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningerne ODA. På den politiske front går ODA i brechen for at skabe politisk opmærksomhed omkring den nuværende sygdoms- og aldersdiskriminerende psykologordning. ODA ønsker gratis psykologbehandling for alle aldre og alle sygdomme. Når regeringen og Danske Regioner til sommer mødes til dette års økonomiforhandlinger, ønsker ODA at de sætter psykologordningen og behandlingsmodellen shared care på dagsorden. Med shared care er patienten i centrum og der fokuseres på et øget samarbejde mellem de praktiserende læger og psykiatrien. ODA ønsker, at regeringen og Danske Regioner tager et anstændigt ansvar for de ikke-psykotiske patienter, og at diskussionerne ikke strander på spørgsmålet om, hvem der skal betale for det. ODAs Café Blom Mødestedet Café Blom på Nørrebro i København er efterhånden blevet en velbesøgt succes. Fælles for gæsterne i cafeen er, at de enten har eller har haft angst, depression eller OCD, eller er pårørende. Mødestedets succes betyder, at stedet søger nye frivillige til at indgå i et fælles arbejde for at holde cafeen i gang og arrangere spændende aktiviteter. Læs mere om Café Blom og ODA på Det er ok at være syg, også af noget psykisk næsten 50 % af alle sygemeldinger vedrører noget psykisk, så du er langt fra alene. Arbejdsdygtig Rask til job eller rask til a-kasse Fuld arbejdsdygtig Nedsat arbejdsevne Behov for yderligere eller varig indsats Indsats og/eller varig ydelse Revalidering Løntilskud Fleksjob Førtidspension kontanthjælp Depressions Tidende Nr. 1/2010 7

8 voxpop Sådan vil vi gerne mødes hos sagsbehandleren Med dette nummer af DepressionsTidende har du forhåbentlig fået et større indblik i den kommunale sagsbehandlingsgang. Men hvordan står det til omvendt? Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Vi har spurgt læserne af nyhedsbrevet og herunder kan du læse et udpluk af svarene. Inge Madsen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Når to mennesker skal finde en løsning, der er det muliges kunst, handler det først og fremmest om anerkendelse og ligeværd. Anerkendelse af at en depressiv behøver hjælp, men at man selv skal være en del af en holdbar løsning. Derfor skal løsningen også spejle det enkelte individ. Her er et par forslag til, hvordan man kan gøre det: Ligeværd Ved mødets start: Sagsbehandleren skal være imødekommende og have lyst til at hjælpe. Det kan bedst gøres ved at vise nærvær at gå klienten i møde, kigge vedkommende i øjnene, smile og præsentere sig selv ved navn, når man mødes. Hver gang! Klienten er syg, men det gør jo ikke klienten til et dårligere menneske! Derfor er det vigtigt at anerkende den depressive som menneske. Skabe trygge rammer Sagsbehandleren kan skabe en tryg ramme for mødet ved at fortælle, hvad formålet er med samtalen. Rigtig mange mennesker har kendskab til psykiske sygdomme fra egen krop eller familie og måske stammer kendskabet fra andre klienter. Fortæl det, så tabu fjernes, og sygdommen gøres til noget, der skal behandles på linje med et brækket ben. Sagsbehandleren skal fortælle, at der er lys for enden af tunnelen, at formålet er at hjælpe den syge tilbage på arbejdsmarkedet, og at samtalen er beregnet til at finde ud af præcis, hvordan netop denne person kunne tænke sig at forløbet skulle være. Skabe en ramme for det videre samarbejde Derefter kan sagsbehandler spørge hvad status er: Hvad siger læge og/eller psykolog eller psykiater? Hvad føler den depressive selv? Hvornår tror patienten at han/hun er rask nok til at arbejde nogle få timer? Hvordan vil patienten helst guides tilbage til arbejdsmarkedet? Hvilke tanker gør patienten sig i forbindelse med fremtiden? Har patienten et job at vende tilbage til? Hvis ikke, kunne den depressive tænke sig at vende tilbage til samme type job, eller skal en del af samarbejdet med sagsbehandler være at finde en ny beskæftigelse til patienten. I denne fase er det vigtigt, at sagsbehandleren lytter og spørger ind til specifikke ting i den depressives forklaring. Lad den depressive komme på banen og blive en aktiv del af løsningen. På med arbejdshandskerne! Når den depressive har forklaret og sagsbehandleren mener, at alle facts er på bordet, kommer næste fase: Hvilke mål skal de to sætte på kort sigt og hvordan skal de holde kursen. Sagsbehandleren kan med fordel starte med at spørge den depressive og efterfølgende lade den depressives ønsker og behandlerens muligheder inden for det offentlige system mødes så godt som muligt. Behandlerne kan i denne fase benytte sig af at fortælle, hvad der er muligt af det ønskede og bagefter spørge hvordan de så skal få resten på plads. Alt i alt handler den gode samtale, som jeg ser det, om at anerkende den depressives ret til at være en aktiv medspiller et ansvarligt menneske der ønsker at blive rask og som vil arbejde for det selv, og med sagsbehandlerens støtte. 8 Depressions Tidende Nr. 1/2010

9 voxpop Sanne Anker Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Der afsættes god tid - 1 time til 1. samtale - tilbyd vand eller te/ kaffe At de har kendskab til psykiske lidelser (evt. fra kurser hos DepressionsForeningen) At de - måske ikke ved 1. møde - forklarer de muligheder, der er for tilbagevenden til arbejdsmarkedet for depressionsramte - ikke blot deler pjecer ud. Lyt, lyt, udvis empati uden af være for "medfølende" Måske skal sagsbehandleren spørge til den generelle økonomiske/ sociale situation. Sygdom medfører ofte en social deroute. Dorte Høy-Caspersen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Vær ydmyg og lyt. Forvalt loven men drag ikke personlige konklusioner. Vær meget bevidst om, at du ikke er ekspert på min depression, det er andre fagpersoner og jeg. Medindrag mig i flest mulige beslutninger, altså ingen klientgørelse. For at kunne hjælpe et andet menneske, skal man kunne sætte sig i hendes/hans sted, det bør du bestræbe dig på. Hvis loven er kringlet eller urimelig, så giv udtryk for det, men sig, at loven skal følges alligevel. Tænk på, at jeg er syg, men ikke mindre værd som menneske, og derfor vil jeg respekteres. Lene Clausen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? At det er muligt at tage sin læge med eller at mødes hos sin læge, samt at man lytter til denne læge. At man sørger for at sætte rigtig god tid af til indledende samtale og igen, evt. får en anden person med til at lytte og hjælpe. Er ærlig omkring at man sidder med to "kasketter" på, nemlig at man gerne vil klienten det bedste, men at man også er ansat af kommunen, som ofte vil spare. Så klienten med det samme forstår, at socialrådgiveren ikke er objektiv. At sørge for at lytte og ikke have skjulte dagsordner. Altså sørger for at hjælpe på den måde klienten ønsker at blive hjulpet. Giv tid, find ressourcer og hjælp som klienten ønsker at blive hjulpet. Tvang og pres forværrer alt og presser ofte klienten ud i en endnu dybere depression, selv om det måske ikke var hensigten. Sørg for at bruge folk der er uddannet og har forståelse for situationen og ikke en masse af de private firmaer, der bare vil tjene penge for enhver pris at få personer i aktivering. Det holder ikke i længden og giver ofte bagslag. Besøg evt. klienten hjemme, for at danne bedre overblik og indtryk. Henny Thomsen Hvilke gode råd har DepressionsForeningens medlemmer til sagsbehandlerne og behandlingsgangen generelt? Vedkommende skal være forberedt og have set mine personlige oplysninger igennem. Ikke være nedladende. Skal kunne motivere en. Gerne samme sagsbehandler, da det er opslidende at skulle fortælle det samme 6-8 gange i forløbet, Ikke sende en rundt i manegen hele tiden Alt under et tag til afklaringen Depressions Tidende Nr. 1/2010 9

10 Opslagstavlen Viborg Lokalgruppen i Viborg er efter en hurtig og problemfri opstart nu velkørende og med faste mødedage: Hver onsdag i ulige uger mødes gruppen kl i De Frivilliges Hus i det centrale Viborg. Gruppens nye kontaktpersoner er Hans og Grethe Daugaard, som overtager styringen, efter at jeg har haft fornøjelsen af at sætte gruppen i gang. Bagerst i bladet kan du se, hvordan du kontakter Grethe og Hans, hvis du skulle have lyst til at høre mere om gruppen. Hanne Boll Overgaard Århus Forældre til voksne børn med bipolar lidelse Vi mødes på følgende datoer i første halvdel af 2010: 22. februar 8. marts 12. april 10. maj 23. august På mødet den 23. august aftaler vi nye mødedatoer. Alle møder starter kl og slutter kl Adressen er Skovagervej 2 i Risskov (på Psykiatrisk Hospital) i PsykInfo og De9 s lokaler. Kontakt evt. Jette Lynge Jensen for en kørselsvejledning: Ny bipolargruppe i Århus Nyopstartet gruppe i Århus med fokus på bipolar lidelse. Har du lyst til at dele erfaringer, glæder og sorger med andre med bipolar lidelse (maniodepressiv sygdom), så er du velkommen. Vi glæder os til at se dig! Vi mødes torsdage kl. 19 i ulige uger. Hvis du vil høre nærmere, så kontakt: Camilla Victoria Marcinkowski, , eller Michael Glibstrup, , Lokalesituationen i Århus Der har været brand i vores lokaler på Mejlgade og lokalesituationen er derfor endnu en smule ustabil. Møderne gennemføres som planlagt, men vi opfordrer til, at du kontakter Århusgruppernes kontaktperson, for at høre hvor mødet foregår (kontaktoplysninger på s. 19). 10 Depressions Tidende Nr. 2/2009

11 Odense Hvad børn ikke ved, har de ondt af ved socialrådgiver og familieterapeut, MPF, Karen Glistrup, Ry Forældreroller, familieliv og samtaler med børn ved psykisk sygdom i familien Varde jubilæum "Hvorfor er min nærmeste blevet syg af depression eller mani? Og hvad kan jeg gøre som pårørende?" v. overlæge Connie Thurøe Nielsen. Affektivt Team Esbjerg. Onsdag d. 14 april kl i Væksthuset Storegade 12 i Varde Torsdag 25. marts kl Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, 5200 Odense V. Pris 50 kr. Tilmelding: Paarup Aftenskole tlf Arr.: DepressionsForeningen Nye lokalgrupper under planlægning. Interesserede kan kontakte Karen Margrete på tlf.: el. kontigent? Har du husket at betale dit kontingent for 2010? København DepressionsForeningen stiller endnu engang til start i den årlige DHL-stafet, så sæt kryds i kalenderen ud for d. 2. september Mød andre medlemmer af DepressionsForeningen og løb for den gode sag i DepressionsForeningens t-shirts! Hver deltager skal gå/løbe en runde på 5 km, men først og fremmest er det en enestående mulighed for at møde andre medlemmer af DepressionsForeningen og for at tilbringe en aften i hyggeligt selskab. Nærmere information følger i næste nummer af DepressionsTidende. Meld dig til allerede nu på Ellers kan du nå det endnu. 200,- kr på reg.: 9541 kontonr.: Generalforsamling DepressionsForeningen indkalder til generalforsamling d Kl i Valby Kulturhus, Teatersalen, Valgårdsvej 4, 2500 Valby. Foredrag om den helhedsorienterende behandling v/ psykiater Jesper Karle - Tjek bagsiden og sæt kryds i kalenderen. Depressions Tidende Nr. 2/

12 boganmeldelse På rette vej Med små skridt er en bog, som jeg ikke har set på markedet før. Det er en håndbog om depression og stress, som Inge Madsen har skrevet til hjælp for folk med depression eller stress, samt deres pårørende. Af Lene Clausen Det, der gør denne bog anderledes end de mange andre bøger om emnet er, at den har tre vinkler: En med personlige beretninger fra mennesker der har eller har haft en depression eller stresstilstand og deres råd til os, en med den lægevidenskabelige vinkel og en, der ser fremad, med en bred vifte af forslag til, hvad vi selv kan gøre for at få det bedre. Opslagsbog og afslapningsøvelser Men Små Skridt er et opslagsværk, så man behøver ikke at læse bogen fra a til z for at få et udbytte. Bagerst i bogen er der en cd er med bl.a. afslapningsøvelser, hvilket jo er genialt. Bogen er utrolig letlæselig og nem at gå til. 12 personer fortæller åbenhjertet om hver deres helt unikke oplevelse med depression og stress, og hvad der har hjulpet dem til at komme tilbage til livet. Desuden bidrager bogen med den rent lægevidenskabelige vinkel, hvor bl.a. professor Poul Videbech og stressforsker Bo Netterstrøm fortæller om, hvordan depression og stress påvirker os og vores krop, og hvilke behandlingsmuligheder der er. Og de gør det på en nem og letlæselig måde, så man hurtig kan danne sig et overblik omkring den enkelte behandling. Personlige erfaringer og opfordringer Men det jeg syntes bogen fortjener mest ros for er, at den tør blande personlige erfaringer med lægelige råd om emnet og så ikke mindst at Inge Madsen tør sige at den enkelte har et ansvar for sin depression, Inge Madsen: Med små skridt. Udkommet på forlaget Frydenlund i 2009, 352 sider. Pris: 299 kr. og dermed også et ansvar for sin behandling og helbredelse. Uden at tage ansvar for eget liv, vil helbredelse være meget usandsynlig. Det er helt unikt, og det syntes jeg forfatteren fortjener ros for, da Inge Madsen med det udsagn giver os tidligere eller nuværende depressive, vores personlighed og ansvar tilbage. Vi er ikke en genstand, men vi har et medansvar for vores eget liv, og hvordan vi vælger at leve det. Den rigtige behandling må derfor også være meget individuel. At det så kan være ekstremt svært til tider at finde den rigtige behandling, er en helt anden sag, men nu har vi så fået en komplet bog, der kan hjælpe både depressive, stressede og pårørende til at tage fat, hvor lige de mener, det vil gøre en forskel for dem. Vi skal hver finde vores egen unikke vej til helbredelse og at der er håb for et godt liv, trods sygdom. Jeg vil anbefale denne bog til alle, som vil blive klogere på egen behandling, til pårørende der gerne vil hjælpe og til læger og sygeplejersker, der har brug for en personlig indsigt i det at være depressiv og stresset. Rigtig god læsning til alle. 12 Depressions Tidende Nr. 1/2010

13 motion mod depression Et spind af sorte tanker En anmeldelse af Per Straarup Søndergaards nye bog om unge og depression Depression hos unge er en helt særlig problemstilling indenfor depressionsområdet. Med Per Straarup Søndergaards Et spind af sorte tanker er der udgivet en gribende og informativ mulighed for at få indsigt i, hvordan depressionssygdommen former sig i unge liv. Bogen består af 12 genfortalte historier om unges voldsomme møde med depression eller bipolar lidelse og perspektiveres af seks interviews med fagpersoner indenfor området. Af Hanne Boll Overgaard Christinas historie Et spind af sorte tanker beskriver blandt andre Christinas historie. Christina rammes allerede af en depression, da hun er elev i syvende klasse og må derfor i en meget ung alder forholde sig til selvskade og selvmordstanker og en frygtelig forvandling fra en aktiv pige, der dyrker masser af sport og trives i skolen, til en stille eksistens der tilbringer dagene med at trisse rundt i huset og ligge i sengen og græde. Under min depression var det, som om alting var ligegyldigt. Men nu kan jeg glæde mig helt vildt til en håndboldkamp, fortæller Christina på et tidspunkt, hvor hendes depression endelig er ved at klinge af. Stærke fortællinger i nøgtern stil Per Straarup Søndergaard har skrevet Et spind af sorte tanker i en nøgtern og enkelt registrerende og beskrivende stil. Den er velskrevet og ukunstlet og får de unges historier til at fremstå stærkt i al deres enkelhed. Hver eneste af historierne føles vigtige, ligesom hver eneste af fagpersonernes bidrag forekommer helt væsentlige for at forstå de særlige problemstillinger omkring unge og depression. Fordi Per Straarup Søndergaard har valgt at lade hver enkelt fortælling stå for sig og ikke på nogen måde hæfte fortællingerne sammen, kommer bogen til at mangle en smule fremdrift. Til gengæld tegner Per Straarup Søndergaard med denne stil et billede, der afsnit for afsnit bliver mere og mere facetteret for ved bogens slutning at stå som en klar, detaljeret og stærk afbildning af, hvordan depression og bipolar lidelse former sig, når sygdommene ramler ind i unge liv. En bog for alle Et spind af sorte tanker vil kunne læses af både unge og voksne. Både unge, der selv lider af enten depression eller bipolar lidelse, og deres pårørende vil i bogen kunne hente uvurderlig indsigt i sygdomme, der ofte er vanskelige at forstå. Bogen kan desuden med fordel læses af fagfolk, som arbejder med unge, ligesom den pga. sin stil med de afrundede afsnit og historier vil være let at anvende i undervisning. Desuden vil jeg anbefale bogen til alle, der har en interesse i at forstå sygdommene depression og bipolar lidelse Et spind af sorte tanker føjede for mig et nyt og meget væsentligt kapitel til min viden om de affektive lidelser. Per Straarup Søndergaard: Et spind af sorte tanker om unge og depression. Bogen er fyldt med flotte fotos, hvor særligt portrætterne af de unge, som har valgt at lade sig fotografere, er stærke bekendtskaber. Udkommet på forlaget Turbine i 2009, 160 sider. Bogen kan købes med rabat gennem DepressionsForeningen for 199 kr. inkl. forsendelse på Depressions Tidende Nr. 1/

14 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen Depression og arbejdsafklaring set fra Erhvervscenter Espelunden Når en depression bliver længerevarende vil man som depressionsramt ofte være i kontakt med det kommunale system i form af økonomisk hjælp til forsørgelse; typisk sygedagpenge eller kontanthjælp. Sideløbende med den økonomiske ydelse vil der være hjælp og pligt til at afklare den depressionsramtes arbejdsevne med henblik på at afklare fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Til dette arbejde findes rundt om i landet specialiserede revalideringsvirksomheder, som tilbyder kommunerne særligt tilrettelagte forløb med det formål at afklare den enkelte borgers muligheder for at være på arbejdsmarkedet. Af socialrådgiver Tina Østergaard På Erhvervscenter Espelunden i Gladsaxe nord for København udfører en tværfagligt sammensat personalegruppe dette arbejde i en afdeling, som er specialiseret i afklaringsarbejdet for mennesker med psykiske lidelser. Erfaringen er her, at med viden om psykisk sygdom, mulighed for individuelle hensyn og med et kreativt og nuanceret blik for placeringer på arbejdsmarkedet er det muligt at hjælpe mange depressionsramte videre enten til en placering på arbejdsmarkedet eller alternativt til en afklaring af den indsats, som skal ske i det videre kommunale arbejde. Depression kræver indsigt hos socialrådgiveren Depressionens karakteristika i form af det nedsænkede stemningsleje, den manglende energi mm. fører til personlige og faglige udfordringer i det møde, som finder sted mellem den depressionsramte og de fagpersoner, som skal hjælpe den syge til bedring og tilbage til et arbejdsliv. Nyt fagsprog og procedurer og et ofte manglende kendskab til kommunale arbejdsgange og praksis kan forekomme uoverskueligt og meningsløst. Dette, set i kombination med, at man som depressionsramt også kan være ramt af selvbebrejdelse og følelse af mindreværd, stiller særlige krav til de pågældende fagpersoner om empati, nærvær og tid til at tage hånd om den depressionsramte for på bedste vis at nå til et godt resultat for begge parter. Vejen til afklaring Under beskæftigelseslovgivningens rammer udfører Erhvervscenter Espelunden afklaringsarbejdet og arbejdsprøvningerne for mennesker med psykiske lidelser. De 2 betegnelser for den opgave en kommune stiller til et afklaringssted. Når en borger med depression bliver henvist til et afklaringsforløb vil det være fordi kommunen vurderer, at depressionen er en helbredsmæssig barriere eller medfører en begrænsning ift. arbejdsmarkedet. Erfaringen på Erhvervscenter Espelunden er, at psykiske lidelser ofte har en negativ indflydelse på de personlige kompetencer, forstået som evnen til at kunne indgå i sociale relationer, samarbejde, indlære og omstille sig mellem opgaver og mennesker på en arbejdsplads. Dette udgør et problemfelt eller udfordring, idet det samtidigt er erfaringen, at det moderne arbejdsliv netop stiller krav til disse personlige forudsætninger, hvor det i stillingsopslag tydeligvis fremgår, at en ønsket medarbejder skal være fleksibel, omstillingsparat, udadvendt m.m. Har man således en psykisk lidelse og deraf følgende begrænsede personlige ressourcer kan dette føre til vanskeligheder i forhold til at finde en egnet arbejdsplads eller brancheområde. Det kan være vanskeligt - men ikke umuligt. Mangesidet træning Mennesker med psykiske lidelser, herunder depression, har derfor brug for at opbygge de personlige kompetencer. I et arbejdsevneafklaringsforløb er der indbygget en træning og afklaring, som skal styrke den enkelte ift. dette. Bl.a. skal den depressionsramte forholde sig til et tværfagligt sammensat personale bestående af psykologer, socialrådgivere, jobkonsulenter og vejledere. Denne flersidige træning er værdifuld, idet den kan sidestilles med de krav, som arbejdsmarkedet stiller til alle medarbejderes personlige kompetencer. Træningen har til formål at styrke de personlige kompetencer, så man siden hen bedre kan fungere i flere forskellige sammenhænge på arbejdsmarkedet. Erfaringen er her, at for den depressionsramte, som har svært ved at tro på sig selv og som mangler fysisk og psykisk overskud kan det 14 Depressions Tidende Nr. 1/2010

15 tema: Find vej gennem sagsbehandlingsjunglen opleves overvældende at skulle igennem den træning det er at lære at forholde sig til forskellige mennesker - forskellige faggrupper. Det er derfor vigtigt at et afklaringssted her har øje for den udfordring det jo er og sammen med den depressionsramte sørger for at kontaktfladen udvides i det tempo der er rigtigt for vedkommende. Vekselvirkning mellem undervisning og praktik Konkret indhold i et afklaringsforløb er en vekselvirkning mellem undervisningsbaserede og praktiske aktiviteter samt muligheden for virksomhedspraktik. Erhvervscenter Espelunden arbejder på et systemisk og ressourceorienteret grundlag, hvor afsættet er, hvad den enkelte kan og magter herfra arbejder man i afklaringsforløbet videre mod fremskridt i et realistisk tempo. Der er mulighed for undervisning i forhold og vilkår på arbejdsmarkedet, psykologi, orientering i relevant lovgivning samt krop og motion. Undervisningen giver den depressionsramte en indsigt i hvad som skal til for at det igen bliver realistisk at være på arbejdsmarkedet. Endvidere findes der ofte støtte i den øvrige gruppes erfaringer og løsningsforslag. Herudover findes der i afklaringsforløbet en række praktiske og serviceorienterede arbejdsopgaver; køkkenarbejde, IT og kontor samt kreativt værksted, som samlet fungerer som et grundlag til at samle observationer for at kunne beskrive den depressionsramtes arbejdsevne. Alt efter behov er der også mulighed for deltagelse i psykolog- og socialrådgiversamtaler. Samarbejde med jobcenteret Det er min erfaring, at tæt opfølgning og videregivelse af viden typisk til det kommunale jobcenter, har stor betydning for udfaldet af et forløb. Samtidigt er det min erfaring, at et afklaringsforløb kan være vanskeligt, når man som depressionsramt ikke har det fornødne overskud til at komme ud ad døren. Dette er forståeligt, idet det manglende overskud netop er en del af at være deprimeret. Samtidig er det vigtigt at den depressionsramte husker på, at for at et afklaringssted kan tegne et reelt billede af vedkommendes arbejdsevne er man nødt til at se og kunne beskrive hvordan vedkommende fungerer både på gode, nogenlunde og dårlige dage. Det er derfor afgørende, at den depressionsramte gør sit bedste for at møde så ofte som overhovedet muligt. Et manglende fremmøde i forløbet kan resultere i manglende beskrivelser af arbejdsevnen. En konsekvens af et manglende fremmøde kan være at det ikke er det reelle billede af arbejdsevnen, som bliver tegnet. Varigheden på et afklaringsforløb aftales som hovedregel individuelt mellem den depressionsramte, afklaringssted og den bevilligende myndighed: det kommunale jobcenter. Ved opstart i et afklaringsforløb aftales et individuelt mødeskema med valgte aktiviteter, mødetid, særlige behov m.m. Slutteligt kan det anbefales, at den depressionsramte ved al kontakt og mødevirksomhed med eksempelvis kommunale myndigheder, lægebesøg m.m. medbringer en bisidder. For yderligere info: Erhvervscenter Espelunden: espelunden Den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning findes hhv. på Beskæftigelsesministeriet: og Socialministeriet: Depressions Tidende Nr. 1/

16 kursus Frivilligkursus i Vissenbjerg Omkring 35 frivillige kontaktpersoner, telefonpassere og andre aktive i Depressionsforeningen var samlet på det sneklædte Midtfyn den sidste weekend i januar. Af Allan E. Petersen, praktikant i DepressionsForeningen Temaerne for frivilligkurset var: Behandlingstilbuddene i dag Den nyeste lovgivning En ny videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi, kaldet ACT (Acceptance and Commitment Therapy) Politiske samarbejdsmuligheder på psykiatriens område Erfaringsudveksling blandt telefonpasserne og lokalgrupperne Der er brug for ny viden om depression - og fordommene omkring sygdommen er stadig store. Det kom tydeligt frem i gruppearbejdet, hvor frivillige fra lokalgrupperne og telefonpasserne fra DepressionsLinien udvekslede erfaringer. Telefonpasserne kunne bl.a. berette, at mange depressionsramte har svært ved at sætte ord på det, der piner dem, når de ofte tøvende og usikre - ringer til linjen. Men man fortalte også om den lettelse, der kunne spores, når de, der ringede op, blev ledt på den rette vej. Politikernes bud på en bedre psykiatri En stor opmuntring var det at høre, hvordan politikere fra forskellige partier kunne give hinanden håndslag på, sammen at arbejde for bedre behandlingsmuligheder. Frivilligkurset havde besøg af Det Radikale Venstres psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen og Dansk Folkepartis psykiatriordfører Liselott Blixt, der leverede to konstruktive oplæg, der bl.a. pegede på, at den såkaldte SATS-pulje bør erstattes af mere varige økonomiske løsninger. Ivrige spørgsmål og kommentarer føg gennem luften fra engagerede frivillige under debatten med de to politikere. Engagement i højsædet Oplægsholdere på kurset var udover politikerne læge Per Damsbo, socialrådgiver Charlotte Jacobsen og psykolog Susan Møller Rasmussen. Fælles for oplægsholderne og de deltagende frivillige var et enormt engagement og vilje til at gøre en god indsats i såvel lokalgrupperne som på DepressionsLinjen. Inspireret og mættet med ny viden, faglige diskussioner og hyggeligt socialt samvær sagde folk på gensyn til næste frivillighedskursus til august. 16 Depressions Tidende Nr. 1/2010

17 Pacemaker i depressionsbehandlingen Når behandlingen ikke virker Der var helt stille. Alle lyttede. Elin fortalte sin historie om pacemakeren, der havde fjernet depressionen. Jeg har fået mit liv tilbage min humor, min handlekraft, meget bedre søvn og mere energi. Af Susanne Calundan Dyrlæge Elin Hansen fra Frederiksberg fortalte, med lidt rystende stemme, for det var en af bivirkningerne ved behandlingen, hvordan hendes liv havde ændret sig. Fra at være på demensstadiet til at være næsten fuldt funktionsdygtig og måske på vej tilbage på arbejdsmarkedet. Ved et velbesøgt arrangement i december fortalte speciallæge Mogens Undén om de foreløbige resultater af forsøg med VNS VagusNerveStimulation. Omkring 50 medlemmer og gæster udefra havde fundet vej til mødet, der var arrangeret af DepressionsForeningen og fandt sted på Frederiksberg. En tredjedel af depressionerne er behandlingsresistente over for alle kendte metoder: psykoterapi, medicin og ECT, elektrochokterapi. For at hjælpe disse patienter har Mogens Undén sat sig for at undersøge, om andre metoder kan gøre en forskel, bl.a. VNSbehandling. Hvad er VNS? Ved VNS-behandling stimulerer man vagusnerven, som er en af de 12 nerver, der går op til hjernen, og som er humør-signalstoffet serotonins forbindelseslinje fra maven til hjernen. Ved at indoperere en pacemakerlignende impulsgenerator under huden samt en elektrode op til halsen kan man påvirke serotoninstrømmen til hjernen og dermed løfte humøret for patienten. Generatoren, der er på størrelse med en mellemstor småkage, kan enten sidde i venstre side i øverste del af brystet eller under venstre armhule. Har man brug for at slukke for den, sætter man en magnet på udefra. VNS har været godkendt til epilepsibehandling i 15 år. Metoden har været EU-godkendt siden 2005 til depressionsbehandling, men endnu har ingen danske sygehuse valgt at tage den i brug. Undéns forsøg er derfor foregået i privat regi. Levende bevis Som et levende bevis på behandlingens virksomhed havde Mogens Undén inviteret en af de foreløbigt fire danske forsøgspatienter med, som har fået indopereret en VNS-stimulator. Elin, der selv har måttet betale for operationen, fortalte om, hvordan hun har fået livslysten tilbage efter årelange fejlslagne forsøg med ECT, elektrochokterapi. ECT en havde ikke kun haft begrænset og midlertidig effekt, men også gjort hende dement. I dag nyder Elin og hendes familie godt af de gode resultater, den fornyede livsglæde og energi og den tilbagevendte hukommelse. Bivirkningerne tager hun med, hvoraf en let rysten i stemmen var den mest hørbare for tilhørerne. Det er forskelligt fra patient til patient, hvilke bivirkninger der kan være hæshed, hoste, åndenød, nakkesmerter, øm hals, kriblen, kvalme, smerte ved indgrebsstedet. Foreløbige resultater Herhjemme har fire patienter fået indopereret en VNS-stimulator, og yderligere tre er på vej. Tal fra udlandet viser, at knap halvdelen opnår fuld bedring og godt en tredjedel har haft en halveringsgrad af depressionen eller mere. Kun for knap en tredjedel hjælper behandlingen ikke på depressionen, men giver dog en forbedret livskvalitet. På verdensplan har ca.3500 fået indopereret en VNS-stimulator i forbindelse med depression. Der kan gå op til et år, før behandlingen virker fuldt ud. Vil du vide mere Du kan læse mere om VSN-terapi: vnstherapy.com/depression/main.asp (på engelsk) Er du interesseret i vagusnervens funktion, kan du læse mere på Depressions Tidende Nr. 1/

18 Til næste gang... Pensionsregler og psykologordning - vi følger det Af Kasper Tingkær, Redaktør Forleden dag var Beskæftigelsesministeren i TVavisen. Anledningen var et længere indslag om det stigende antal unge der kom på førtidspension. Hun annoncerede, at hun efter sommerferie ville invitere Folketingets partier til forhandlinger om en revision af reglerne omkring førtidspensionerne. Hun mente, at der blandt partierne er bred enighed om, at reglerne ikke er gode nok. Det kan vi i DepressionsForeningen kun erklære os helt enige i. Det har vi faktisk længe sagt. Det er flere ting galt, som vi ser det. For det første er det problematisk, at vi som samfund ikke er bedre til at forhindre, at så mange unge får det så dårligt så tidligt i deres liv. At vi ikke formår at samle dem op og hjælpe dem videre mens tid er. Inden de bliver rigtigt syge. Vi er nødt til at få et behandlingssystem, der tidligt tilbyder den rette behandling for både gamle og unge. Pensionsreglerne en kompliceret størrelse! Det er nok urealistisk, at vi vil nå at fange alle, før de bliver syge. Derfor er vi også nødt til at se på selve reglerne. Det paradoksale er, at samtidig med at flere tusinder kæmper en hård kamp mod meget stramme regler, for ved tildeling af førtidspension, at sikre sig helle mod arbejdsprøvninger, aktivering og økonomisk forarmelse, kæmper flere unge for med at komme ud af ordningen. Der mangler simpelthen nogle mere fleksible ordninger, der både kan sikre de som er syge og har behov for ro og økonomi til at komme sig. Og en ordning som gør en tilbagevendelse til uddannelse eller arbejde en reel og lettilgængelig mulighed. Sagen er kompliceret, men DepressionsForeningen (og fællesforeningen ODA) vil følge udviklingen og forhandlingerne tæt. I dette nummer har vi set på de mange ordninger og udfordringer, der er når man med en depression rammer det kommunale system. Både set fra socialrådgiverne og fra borgernes side har vi set at det ikke er nogen let sag at finde overblik eller retning på vejen. Fra redaktionen side havde vi en ambition om at give et overblik. Og dette er forsøgt, men vi er klar over at vi ikke er kommet hele vejen rundt. Vi håber alligevel, at vi har fået optegnet nogle råd og guidelines som er til at følge. Psykologordningen et år efter I næste nummer vil vi se på Psykologordningen. Fra 1. januar 2009 har praktiserende læger kunne henvise årige patienter med let til moderat depression til psykologbehandling. Med en henvisning i hånden er det muligt at få refunderet 60% af udgifterne til de først behandlinger. DepressionsForeningen har arbejdet hårdt for at sikre at depressionsramte fik tilbudt (tilskud til) psykologbehandling. Men vi har også været kritisk over for den aftale der er blevet lavet. I næste nummer vil vi se på hvordan den virker. Er der ventetider eller andre problemer med at komme til? Hvad er det for en behandling patienterne modtager og har det nogen effekt? Hvordan ser henholdsvis psykologerne, de praktiserende læger, psykiaterne og patienterne på den nye ordning. Her kunne vi rigtig godt bruge input fra jer. Både de der har gjort brug af ordningen og de der ikke har. 18 Depressions Tidende Nr. 1/2010

19 Lokalgrupper i DepressionsForeningen Hvis du vil oprette en ny lokalgruppe, så kontakt DepressionsForeningens sekretariat: tlf eller Medlemmer er velkomne, også i grupper uden for ens lokalområde. Tilmelding er ikke nødvendig. Men det er praktisk, hvis du lige tjekker mødet hos kontaktpersonen. Lokalgruppe Sted Mødedag Tidspunkt Kontaktperson Cafe Blom Julius Bloms Gade 17, 2200 Kbh.N Mandag + onsdag Leder: Marianne Petersen, Sekretariatet; Frederiksberg Medborgerhuset, Danasvej 30 B Onsdag i lige uger Mathias Prægel (mobil ) Bipolargruppen, København Medborgerhuset, Danasvej 30 B Kontakt Eva via mail, hvis du har lyst til at være med i gruppen ca Eva Ahnoff; Pårørendegruppe Kbh Vendersgade 22, kld. København K Ishøj Vejlebrovej 105 st, Ishøj Torsdag i lige uger Lyngby Roskilde Hillerød Køge Næstved Frivilligscentret, Rustenborgvej 2 A,st Psyk-Info, Kornerups Vænge 9 st. tv Roskilde Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12C Den gule Dør, Sygehusvej 25 B Futura FrivilligCenter Næstved, Farimagvej 22, 4700 Næstved. Onsdag i ULIGE uger / 22.4, / Hver torsdag Onsdag i ulige uger Alfred Munck; Anne Marie Hansen; Majken Tvarnø Bente L. O. Fehler: / , Dorte Høy-Caspersen; Jan Wohlfahrt, tlf Musse Rindal, tlf , Lis Silkeborg, / Troels Borelli Ann Holm: Mandag i ulige uger Lene Stage tlf Maribo Maribo gl. Sygehus Onsdage i ulige uger Odense Odense, Unge Odense, bipolar Svendborg Svendborg Pårørende Esbjerg Esbjerg/Varde pårørende Silkeborg Vejle Herning Holstebro Viborg Frivilligcenter&selvhjælp, Odense Jens Benzonsgade 54 B Frivilligcenter&selvhjælp, Odense. Jens Benzonsgade 54 B Under genoprettelse Kontakt Karen Margrete Frivilligcenter&selvhjælp, Odense, Jens Benzonsgade 54 B Gl. Skårupvej 3, Svendborg Standby mht. faste møder. Altid mulighed for en snak med Claus Gl. Skårupvej 3, Svendborg Standby mht. faste møder. Altid mulighed for en snak med Annette Vindrosen, Tegværksgade 1, 6700 Esbjerg Væksthuset, Storegade, Varde Frivillig Center Silkeborg, Østergade 9, 1.sal Netværkshuset, Staldgårdsgade 10 c Herning frivilligcenter, Fredensgade 14 Frivillighedshuset, Nygade 22 Blå mødelokale, 1.sal De frivilliges hus, Vesterbrogade 1, 8800 Viborg 1. mandag i måneden Mandag i lige uger deltagere med børn deltagere uden børn Mai Britt Elmbak Per Kibsgaard Sørensen Ulla Delman Tlf , Karen Margrete Nielsen onsdag i måneden Betina på Mandag i lige uger Kontakt Claus først. Tirsdag i lige uger. Kontakt Annette først Tirsdag Mandag i lige uger Claus Christensen / ; Annette Christensen / Kontakt Ingelise Rossen, tlf.: Leif Svaneborg, /. Steen Frederiksen, Tlf , Mail: Onsdag i lige uger Uni Hansen; tlf Torsdag i lige uger Onsdag i ulige uger Onsdage i ulige uger Kl Århus Kontakt kontaktpersonen Mandag i lige uger Århus Århus, forældre til voksne bipolare Kontakt kontaktpersonen Torsdag i lige uger Kontakt kontaktpersonen 2. mandag i måneden Kl Århus, bipolar Kontakt kontaktpersonen Torsdage i ulige uger Kl Horsens Aalborg Depressions-Foreningen Pause grundet manglende interesse De frivilliges hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg Sekretariat, Vendersgade 22, Kld, 1363 Kbh. K Onsdage i lige uger Depressionslinien: (19-21) Alle hverdage tlf (9-16) Gitte Daater: Karin Christensen/ Anett Karit From/ Grethe og Hans Daugaard Mathias Sørensen, tlf / , Helle Friis Pedersen, Dorthe Christoffersen, Jette Lynge Jensen, Hanne Tranberg, Michael Glibstrup, , Camilla Victoria Marcinkowski, , Kontaktperson:Steen Kruuse, / ; Henriette Pedersen: Lone Pedersen: Vær opmærksom på, at der hele tiden kan ske ændringer ring til gruppens kontaktpersoner, hvis du er i tvivl.. Depressions Tidende Nr. 1/

20 Indkaldelse til ordinær generalforsamling og foredrag i DepressionsForeningen Magasinpost UMM ID nr Lørdag d kl Valby Kulturhus, Teatersalen, Valgårdsvej 4, (Toftegårds Plads), 2500 Valby DepressionsForeningens årlige generalforsamling nærmer sig! I forbindelse med generalforsamlingen byder foreningen på et spændende foredrag og ikke mindst en lækker frokost, der er gratis for medlemmer. Vi håber, der er mange, der vil deltage, og hvis du sidder med en spirende lyst til bestyrelsesarbejde i DepressionsForeningen, hører vi gerne fra dig. Bemærk: Tilmelding til spisning er nødvendig og skal ske til sekretariatet senest d på eller tlf Som noget nyt er det muligt at deltage som gæst ved foredrag og spisning mod en beskeden betaling. Gæster, der ønsker at spise med, skal indbetale kr. 130 på kontonummer samtidig med tilmeldingen (rekvirer evt. girokort via sekretariatet). Kvittering for betaling bedes medbragt. Dagens Program kl "Patienten i centrum vejen til den langtidsholdbare behandling" Traditionen tro indleder vi generalforsamlingen med et spændende oplæg. Og i år er vi stolte over at kunne præsentere Jesper Karle, der udover at være speciallæge og medejer af PP-clinic også er medlem af DepressionsForeningens ekspertpanel. Jesper vil fortælle om sine erfaringer med helhedsorienteret behandling. Valby Kulturhus - Hvis vi kommer hele vejen rundt om patienten og inddrager alle relevante parter, forøger vi chancerne for langvarig og afgørende bedring betydelig. Patienten, de pårørende, psykologer, læger, kommune, arbejds- eller uddannelsessted alle bør de inddrages og involveres, hvis vi skal nå målet om en succesfuld tilbagevenden til livet før sygdommen, lyder erfaringerne fra årets oplægsholder. kl Foreningen er vært ved en let frokost kl Generalforsamling Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Godkendelse af stemmeberettigede og eventuelle stemmefuldmagter. 5. Formandens beretning. 6. Regnskabsaflæggelse 7. Indkomne forslag 8. Valg til bestyrelsen 9. Valg af suppleanter til bestyrelsen 10. Valg af statsautoriseret revisor 11. Valg af kritisk revisor 12. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet ved generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. Umiddelbart efter generalforsamlingen vil bestyrelsen konstituere sig. Trafik-info: Toftegårds Plads Busser: 1A, 4A, 18, 132, 133 Valby Station Busser: 1A, 4A, 18, 132, Fjerritslev 888 Ålborg Århus S-tog Linje B, C, H Kontakt og tilmelding: Tlf: [ GRAFISK PRODUKTION ] ROUNBORGS GRAFISKE HUS Afsender: DepressionsForeningen Vendersgade 22 kld København K (Henvendelse vedrørende adresseændring, medlemskab o.lign. bedes rettet til DepressionsForeningens kontor)

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Sygemeldt hvad nu? Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk 12.345 00.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Tryk: SuperTryk A/S Hvad

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Gigtforeningens Vestjyllandskreds

Gigtforeningens Vestjyllandskreds Gigtforeningens Vestjyllandskreds Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner Gigtforeningens Vestjyllandskreds Gigtforeningens Vestjyllandskreds - et tilbud til dig

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder SYGEDAGPENGE Samarbejde med virksomheder ORGANISERING I SOCIAL OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNIN GEN SYGEDAGPENGE ODENSE HVAD ER VI FOR EN STØRRELSE OG HVAD ER VORES MISSION. Vores mission: at bringe sygemeldte

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: Tirsdag den 26-06-2007 Mødested: Kløvervænget Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Jan Christensen Fraværende: Bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget,

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere