Ny administrationsbygning i Gellerup 1. udkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny administrationsbygning i Gellerup 1. udkast"

Transkript

1 1} Ny administrationsbygning i Gellerup 1. udkast

2 2} Indhold Funktionsbeskrivelse - Ny administrationsbygning i Gellerup Baggrund og forudsætninger Visionen Udearealer og parkering Pladsen Flere funktioner - flere muligheder Parkering Cykelparkering Opholdsarealer Det grønne Lokaliteten og omgivelserne Lokalplan Arkitektur Udtryk Oplevelsen Materialer og kvalitet (herunder bæredygtige valg) Drift Åbenhed Bygningens levetid og mulighed for forandring Samspil med andre Samspil med eksterne Bygningen i åbningstiden og udenfor åbningstiden Livet i bygningen Bygningens fysiske rammer Fleksibilitet Kontorer, arbejdsområder og flexarealer Møde og samlingslokaler Sundhedsfremme Cafémiljøer Byggetekniske forhold... 18

3 3} 8.1 Fleksibilitet ved flytninger og ændringer Miljø og bæredygtighed Bæredygtighedsmodellen for Aarhus Kommune Energi Miljø- og Energirigtigt byggeri Brugeradfærd Sociale klausuler Indeklima Dagslys, belysning og udsyn El og VVS Netværk Adgangskontrol og alarmer... 22

4 4} Funktionsbeskrivelse - Ny administrationsbygning i Gellerup 1.0 Baggrund og forudsætninger Denne funktionsbeskrivelse er en meget kort beskrivelse af, hvad den nye bygning i Gellerup er og skal kunne rumme. Beskrivelsen er til brug for de indledende aktiviteter, hvor der skal skabes kontakter til mulige OPP/OPS-partnere og de overordnede rammer for økonomien. 1.1 Visionen Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune har i fællesskab igennem en årrække udviklet en samlende Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj. Området er den mest multikulturelle bydel i Aarhus, og Helhedsplanen samt fremtidige tiltag skal afspejle denne mangfoldighed og menneskelige rigdom. Helhedsplanen er den mest ambitiøse af sin art indenfor udsatte boligområder i Danmark nogensinde. Forskningen viser, at monofunktionelle bydele har svært ved at udvikle en bæredygtig fremtid, og derfor har Aarhus Kommune blandt andet besluttet at placere dele af Magistratsafdelingerne Teknik og Miljø samt dele af Sociale forhold og Beskæftigelses tilbud i Område Vest i den nye administrationsbygning. Borgmester Jacob Bundsgaard siger: Vi tager de første skridt til at realisere de mål, vi har sat os i arbejdet med Helhedsplan Gellerup, hvor vi vil etablere 1000* nye arbejdspladser i området. Aarhus Kommune går forrest og sender et stærkt signal om, at Gellerup er en del af Aarhus. Rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay er glad for udsigten til, at Teknik og Miljø samles i Gellerup: Jeg er glad for, at vi i Teknik og Miljø kan bidrage med et vigtigt element i at realisere visionen for fremtidens Gellerup. Medarbejderne i Teknik og Miljø får en spændende arbejdsplads i et nyt, moderne byggeri, som indeholder nye bæredygtige, arkitektoniske og funktionelle løsninger. Samtidig imødekommer det også vores ønske om at sammenlægge forvaltningerne i Teknik og Miljø med henblik på at skabe effektiviseringer, faglig synergi mv., samt at give borgerne den serviceforbedring, der ligger i at have én samlet indgang til Teknik og Miljø. Projektet skal være af arkitektonisk høj kvalitet, bæredygtigt, have godt indeklima og arbejdsmiljø, høj fleksibilitet, funktionalitet, af robuste og smukke materialer og høj byggekvalitet. Byggeriet skal som den første brik i Helhedsplanens omdannelsesproces være et fyrtårn for-, og markere Gellerups fremtid som en integreret del af Aarhus. * Fodnote: Heraf er de 700 arbejdspladser i bygningen til MTM/MSB

5 5} Den nye administrationsbygning er en del af den samlede Helhedsplan for Gellerup. Baggrunden for Helhedsplanen er en vision, der ønsker at omdanne Gellerup og Toveshøj fra et stort, problemplaget boligområde i Brabrand til en attraktiv bydel i Aarhus. En bydel med sin egen karakter, originale arkitektoniske udformning og sit særlige byliv, men i tæt kontakt med det øvrige Aarhus. Helhedsplanen vedlægges som bilag xx. Arbejdspladserne tænkes placeret i et større bygningskompleks, som vil danne vægge i både Bazar Vest Pladsen, Bygaden og Edwin Rahrs Vej og således indgå i et samspil med nabobebyggelserne og definere disse steder som markante byrum i bydelen i en ny kontekst. For at skabe plads til administrationsbygningen og den nordlige del af den nye Bygade er det nødvendigt at fjerne tre eksisterende boligblokke. Beboerne bliver efter aftale omplaceret i området. Syd for byggegrunden danner administrationsbygningen og en ny tæt lav boligbebyggelse en fin klynge, med kontakt til byparken og Bygaden. Bebyggelsen er introduktion af en ny boligtype i Gellerup og Toveshøj, ejerboliger. Placeringen af boligerne skal tænkes sammen med kontorbygningen, hvor der evt. også kan skabes mulighed for at placere nogle af boligerne på de øverste etager af kontorbygningen. Projektets placering syd for Edwin Rahrs Vej er en meget vigtig brik i de omdannelsesplaner for hele området, der blev vedtaget med Helhedsplanen. Administrationsbygningen fungerer både som et bindeled og hængsel mellem Toveshøj og Gellerupparken, og samtidig kickstartes regenereringsprocessen. Placeringen af den nye administrationsbygning (med 700 kommunale arbejdspladser)

6 6} 2.0 Udearealer og parkering Et nyt kvarter skabes syd for Edwin Rahrs Vej, som et øst-vestgående bånd fra Åby Ringvej til Hejredalsvej. Øst for Bygaden placeres de 700 (af de i alt 1000) kommunale arbejdspladser i et spændende byggeri med mange funktioner. Det vil skabe liv med kommen og gåen; lyset fra vinduerne i bygningen om aftenen og publikum i stueetagen vil skulle sammentænkes med mylderet foran Bazar Vest og aktiviteterne i Ungdomsbyen på den anden side af Bygaden - i samspil med Bazar Vest Pladsen. 2.1 Pladsen Bygningen bliver en vigtig del af Bazar Vest Pladsen, og den må meget gerne forholde sig til denne på en måde, som giver en sammenhæng, en oplevelse af at pladsen naturligt inddrager vejen og møder bygningen. 2.2 Flere funktioner - flere muligheder Udenomsarealerne må meget gerne indbyde til mange aktiviteter. Parkeringspladserne kan f.eks. bruges som street-fodboldbane, når mulighederne er til stede, og udeservering fra caféer i underetagen kan brede sig ud til opholdsarealerne, hvor der er muligheder for at være aktiv både for børn og voksne. Bygningen og arealerne rundt om denne skal indbyde til, at man går tæt på, igennem, eller over - og ikke udenom. Det er samtidig vigtigt, at der ikke bliver mørke hjørner, som om natten indbyder til uønsket aktivitet. Der skal fokuseres på kriminalpræventive tiltag, som gør området indbydende og trygt. 2.3 Parkering Der skal være parkering på terræn til gæster og dem, som kun skal opholde sig kortvarigt i huset. Den resterende parkering kan etableres på flere måder. Der kan laves en p-kælder under bygningen, som giver plads til tjenestebiler og medarbejdernes private biler. Der kan også etableres en mindre kælder under bygningen til tjenestebiler. De resterende parkeringspladser vil kunne etableres i et fællesskab med de nærmeste naboer, hvilket giver mulighed for fælles udnyttelse. Det sidste er ikke afklaret med naboerne, men der er tilkendegivet interesse for en sådan løsning. Det skal vurderes, om parkeringspladser kan etableres/finansieres som betalingsparkering, hvor kommunen betaler for pladserne til tjenestebiler og yder et vist tilskud til medarbejdernes parkering. 2.4 Cykelparkering Gode parkeringsforhold for cyklister prioriteres højt. Gæster skal have let ved at parkere deres cykler i nærheden af indgangen. Medarbejdere skal have adgang til overdækket og aflåst cykelparkering i f.eks. kælder eller på terræn.

7 7} 2.5 Opholdsarealer Der er mange gode grunde til at gå udenfor og få lidt frisk luft, også i arbejdstiden. Bygningen og udenomsarealerne skal derfor indbyde til ophold i det fri. Det kan være små møder, en kort gåtur eller frokostpausen. Disse opholdssteder kan være i højden, mellem bygninger eller hvor den konkrete bygning inspirerer til det. 2.6 Det grønne Et gennemgående træk har været ønsket om det grønne. Der er mange muligheder, gade, gårdrum, tagflader, atrium, terrasser, grønne bede og grønne facader/dele af facader. I sammenhæng med urban farming er der ønsker om at fokusere på brugen af spiselige planter og frugttræer. Helhedsplanen Det grønne byrum

8 8} 3.0 Lokaliteten og omgivelserne Bygningens hovedfacade vendes ud mod Edwin Rahrs Vej og Bazar Vest Pladsen og løfter sig på den måde fra gadeplan. Bygningens vestfacade vendes mod Bygaden og danner et vigtigt pejlemærke på hjørnet ved Bazar Vest Pladsen. Der er igangsat en byrums- og landskabskonkurrence for Gellerupparken, Toveshøj og Bazar Vest Pladsen for byrum og landskabsarealer. Den nye administrationsbygning skal kunne integreres i vinderprojektets resultat-overvejelser. Helhedsplanens nye, overskuelige kvartersdannelser, bygningernes variation og Byparkens grønne strøg giver internt i Gellerupparken og Toveshøj en behagelig skala med mennesket i centrum. Oplevet på afstand i den store bymæssige skala, skal bygningstyper med identitetsskabende, arkitektonisk signalværdi markere Gellerupparken og Toveshøj som en tryg, mangfoldig og multifunktionel bydel i Aarhus. Den nye bygning skal kunne indgå i denne ramme. Der lægges vægt på, at indgangen til huset er synlig, imødekommende og passer til kvarterets karakter. Huset skal have en identitet, der repræsenterer Aarhus Kommune. Projektet skal følge Helhedsplanens ambition om at afskaffe ingenmandsland. Som en del af de kriminalpræventive initiativer er det vigtigt, at der er klart definerede overgangszoner, som gør arealernes brug og tilhørsforhold tydelige. 3.1 Lokalplan Den første lokalplan til realisering af Dispositionsplanens indhold er under udarbejdelse i Planlægning og Byggeri (Teknik og Miljø). Planen (LP 932) omhandler udelukkende områdets vejstruktur. Etablering af Teknik og Miljøs byggeri kræver således udarbejdelse af en særskilt lokalplan, som - ud over at beskrive nybyggeriet - også skal muliggøre, at 2 eksisterende boligblokke kan nedrives. Googleplex Mountain view, Unilever hovedkvarter, Hamborg SEB, Kalvebod Brygge, Kbh. Californien Imødekommende og gennem- Byrum med genkendelighed Byrum som arbejdsrum sigtigt ankomstområde og tilgængelighed

9 9} 4.0 Arkitektur 4.1 Udtryk I Dispositionsplanen lægges der op til at skabe identitet gennem stærk arkitektur, idet arkitektur med markant signalværdi vil styrke den samlede byomdannelse i Gellerupparken og Toveshøj. Den nye bygning opføres med et varieret arkitektonisk udtryk, som afspejler Teknik og Miljøs identitet Vi skaber løsninger sammen. Den nye bygning skal således - i samspil med nabobebyggelserne i Gellerupparken og Toveshøj - berige det samlede bymiljø. Bygningen skal fremtræde som et åbent, imødekommende, sammenhængende bygningskompleks, der i sin disponering er klar og enkel at aflæse. Projekters DNA udtrykker sig i form af deres arkitektur, og attraktiviteten for medarbejderne og de besøgende er flagskibet i dette byggeri. Når man træder ind i huset, er man ikke i tvivl om, hvad man beskæftiger sig med her. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs aktiviteter er synlige i mange former, f.eks. skiftende udstillinger, byudviklingsprojektmodeller, infrastrukturprojekter, forsyning af byen, grøn natur, vandmiljø, vej og trafik projekter, store bymodeller, modeller af nye projekter under udarbejdelse, planlægning og byggeri, mm. Der er en energi af aktiviteter, hvor mennesker mødes og interagerer vha. state-of-the-art IT kommunikationsløsninger. Huset skal hverken læses som et nyt hoveddomicil for en stor multinational virksomhed eller et nyt rådhus, men snarere som et sted - en hybrid, som den lokale befolkning kan skabe medejerskab til - med lokale fællesfaciliteter, i sameksistens med Aarhus Kommunes Magistratsafdeling for Teknik og Miljø samt dele af Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Et væsentligt kendetegn ved husets udtryk skal afspejle en organisation, hvor der er en mangfoldighed af tværfaglige arbejdsformer og relationer, der skal understøttes. 4.2 Oplevelsen Bygningen kan opleves som et landskab af etagedæk - lag på lag hvor der i deres indbydes overlapninger, forskydninger og mellemlag opstår variation i rumlighed og mulighed for forskellige former for arbejdsmiljøer. Dagslys siver ind gennem facaden og beriges med forskellige former for lyshav ovenfra. Derved opstår lysninger/pladser med karakter, der skabes af lysets kvalitet, i samspil med de valgte materialer. Der er god visuel og fysisk forbindelse til grønne områder, både inde og udenfor huset. Spektakulære kig op, ned og igennem husets mange etager opleves sammenhængende. Materialets gennemgående ensartethed kombineret med belysningssystemer, akustiske reguleringer mv. understøtter den visuelle sammenhæng og det sunde arbejdsmiljø.

10 10} Kunsthal, Rotterdam (OMA Rem Koolhaas) Spændende sammensætning af materialer skaber identitet SEB København (Lundgaard og Tranberg) Smuk beton medvirker til at skabe identitet via sanserne 4.3 Materialer og kvalitet (herunder bæredygtige valg) Selve materialet er husets bærende og karaktergivende DNA. Bygningens identitet skabes igennem sanserne. Byggeriets komplimenteringsfase tænkes på den måde minimeret. Bygningen bliver på den måde en enkel sammenstilling af materialer, der danner en funktionel og minimalistisk ramme om bygningens funktioner. Anvendelsen af forskellige kvalitetsmaterialer skal ske med omtanke og kreativitet, så man sikrer et højt æstetisk niveau, der kan patinere smukt ved brug over tid. Målet er at minimere materialeforbruget og skabe en bæredygtig struktur, som kan demonteres og genanvendes. Indenfor sådanne rammer er der udpeget særligt strategiske steder, en slags hot spots, som er bearbejdet på sådan måde, at der er inspirerende, identitetsskabende orienteringspunkter. Deres karakter skabes af et særligt materialevalg og en belysning, som skiller sig ud fra omgivelserne. Materialevalget skal understøtte kommunens overordnede målsætninger om bæredygtighed. Et 360 graders syn på det holistiske, helstøbte mål mod et byggeri, som har et minimalt ressourceforbrug og robusthed over tid, og som samtidig tilbyder optimal udnyttelse og god komfort for de kommende brugere. Målet er på den måde at sikre, at både den miljømæssige, den økonomiske og den sociale bæredygtighed er vægtet højt i projektet. Dette gælder både under planlægningen, konstruktionen af byggeriet og i bygningens drift efterfølgende. 4.4 Drift Det er målet, at byggeriet udføres i en kvalitet, der såvel i form som funktion og teknik giver en levetid på mere end 20 år uden større uforudset vedligeholdelse og reparation. Valg af materialer og løsninger skal således foretages med henblik på, at udgiften til løbende vedligeholdelse og drift minimeres, uden at dette må forringe byggeriets æstetiske kvalitet. Bygningen skal have et minimalt energiforbrug på såvel varme som el-siden, og bygningen og dens installationer skal udformes under hensyntagen til, at der kan opnås optimale indeklima-

11 11} tiske forhold i den daglige brug, indbefattet et godt akustisk indeklima og hensyn til ekstern støj. Bygningen skal udformes fleksibelt så den giver gode muligheder for ombygning af kontorområder og store kontorer til mindre kontorer/cellekontorer og omvendt. 4.5 Åbenhed Forskning viser, at der kan opnås store gevinster ved at indtænke bymiljøet i virksomheders værdiskabelse. Selve lokalmiljøet skal indarbejdes i det daglige virke, hvorved der skabes merværdi. Der kan opstå nye handlingsrum for medarbejderne. En sådan virksomhedsstrategi bør indeholde betragtninger over, hvordan bymiljøet kan indgå som en ressource for medarbejdere i deres daglige arbejde i forhold til at indgå i nye relationer og dermed få nye idéer. (Gehl Architects 2012, Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse, s. 39) Gade pladsomdannelse til menne- IDEA Store, White- London Southbank publiskevenlige miljøer chapel, London kumsorienterede funktioner (New York, Gehl Architects) - Indgangsparti ind- i tilknytning til virksomheder tager fortovet Huset skal fremtræde som et åbent, inviterende, sammenhængende bygningskompleks, der med en overskuelig disponering er klart og enkelt at aflæse. Det er vigtigt, at den luftige stueetage indrettes med funktioner, som henvender sig til offentligheden, fordi det er her, det nye netværk skal dannes, der skal aktivere bydelens offentlige arealer. Overgangszonen fra gaden igennem indgangsparti og foyerområdet indeholder rige muligheder for at forbinde og gøre huset tilgængeligt for gæster og forbinde de mange aktiviteter i huset. Denne åbenhed skal udnyttes ved at tillade offentlig brug af kantinefaciliteter o. lign., som det eksempelvis opleves i lobbyer, i hotelreceptionsområder, restauranter, fitness centre, etc. Sådanne forhold til det omkringliggende bymiljø understøtter videndeling og omkostningsreducerende fællesfaciliteter. En sådan udvikling af multiaktivitetsrum er drevet af kommunen, fordi der er flere fordele ved at være åben overfor omverdenen. Det er i sådanne nye hybridrum, at der skabes en spændende vekselvirkning mellem kommunens professionelle aktiviteter og offentlighedens rumlige potentiale.

12 12} Bygningskompleksets gadeniveau skal rumme offentlighedsorienterede funktioner såsom informations- eller institutionslokaler, butikker, detailhandel, caféer el. lign. Bygningen skal medvirke til, at der skabes et livligt, urbant bymiljø i Gellerup. Huset tænkes som et åbent sted, som er en idé-generator, en katalysator for udvikling. Huset skal afspejle åbenhed for idéer, mennesker og et samfund, hvor det private og offentlige mødes i et fælles mødested. Der er attraktive og inspirerende arbejdspladser placeret i et let aflæseligt og overskueligt miljø. 4.6 Bygningens levetid og mulighed for forandring Arbejdsområderne skal være generelle, ud fra et ønske om størst mulig fleksibilitet. Der skal fokuseres på at skabe en overordnet fleksibilitet, som sikrer, at organisationen kan understøtte forskellige relationer over tid, og at interne flytninger bliver mulige, uden at dette kræver væsentlige ombygninger. Schaulager AU, Basel, CH (Herzog de Meuron) Villa VPRO, Hilversum, Holland (tv-studie, MVRDV) Kontormiljø (MVRDV) Schaulager AU, Basel, CH Hotspot i kontormiljø (Herzog de Meuron)

13 13} 5.0 Samspil med andre Huset deles i en offentlig zone, en semi-offentlig zone og en ikke-offentlig zone. I den offentlige zone kan alle færdes, også borgere. I den semi-offentlige zone placeres borgerbetjening, mødefaciliteter og øvrige faciliteter, som skal benyttes af både medarbejdere og eksterne. I den ikke-offentlige zone ligger kontorerne, og her er det alene medarbejderne, som kommer. Cafémiljøerne ligger også i den ikke-offentlige zone. I den ikke-offentlige zone skal huset kunne imødekomme variable og fleksible arbejdsformer, kunne fremme udvikling, tværgående samarbejde og videndeling, samt skabe synergi og helhedstænkning på tværs af organisationen (se beskrivelse af loose fit nedenfor). Der skal fokuseres på at etablere attraktive arbejdsmiljøer og skabes rum, der kan befordre kreativitet og effektivitet, og samtidigt sikre ro til fordybelse og koncentration. Da der bliver tale om flere forvaltninger fra forskellige magistratsafdelinger, er der fokus på fællesfaciliteter, der skal kunne sammenkoble organisationen på tværs, herunder forskellige miljøer til fællesspisning. For eksempel er det vigtigt at spiseområdet er et fælles knudepunkt, et samlende element i bygningskomplekset. 5.1 Samspil med eksterne Bygningen skal indbyde til mange forskellige samarbejder. Den skal indbyde til møder, seminarer og udstillinger, samt hvad der ellers kan være af fora, hvor medarbejderne mødes med eksterne. - Man skal få lyst til at komme i bygningen. Der skal også være plads til samarbejder med uddannelsesinstitutioner, eksterne samarbejdspartnere af forskellig slags, såvel i kortvarige arbejdsfællesskaber, som til fælles udviklingsopgaver eller udstillinger, der præsenterer, hvad der arbejdes med. 5.2 Bygningen i åbningstiden og udenfor åbningstiden Bygningen skal opleves åben og levende, uanset om nogle afdelinger holder lukket. Det er vigtigt, at bygningen ikke forekommer tillukket, når en enkelt afdeling holder lukket, eller når alle de offentlige kontorer er lukkede. De forskellige afdelinger, forvaltninger og butikker vil have forskellige åbningstider, og det skal kunne rummes, uden at man går på kompromis med sikkerheden.

14 14} 6.0 Livet i bygningen Bygningen skal summe af liv, en administrationsbygning med gennemsigtighed og fællesskaber på tværs af huset og med det omgivende samfund. Som medarbejder ved man, hvor man hører til, men også hvor der er mulighed for at søge samarbejder på tværs og udnytte husets mange tilbud og fællesfaciliteter. Medarbejderne skal have en base, hvor de hører til, med de vigtigste funktioner i nærheden. De skal samtidig bevæge sig naturligt rundt i huset, til mødelokaler, cafe/kantine og øvrige funktioner, som det giver mening at skulle flytte sig for at benytte. Kommunens medarbejdere er en meget vigtig ressource. Derfor er det helt centralt, at der skabes attraktive og kreative arbejdsmiljøer for at kunne tiltrække nye medarbejdere og fastholde vidensmedarbejdere. Der er fokus på tværgående samarbejder, som bygningens organisering samt arbejdsmiljøerne og tekniske løsninger skal understøtte, samt optimering af arbejdsgange, som muliggør nemme videndelingsprocesser, både horisontalt og vertikalt, udvikling og effektivitet. MTM s organisation understøttes af plads til forskellighed og til forskellige behov. Ved fokus på aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer kan organisationen være mere fleksibel og dynamisk, og dermed let tilpasses de aktuelle arbejdsprocesser indenfor de enkelte afdelinger, projektteams og personalegrupper. Bygningen skal muliggøre øget personlig interaktion samt valg af arbejdssted i løbet af dagen. Dette understøttes af uformelle mødesteder på alle niveauer i organisationen. Borgerne skal føle sig velkomne, og det skal være let at orientere sig. Der vil være flere afdelinger, som har borgerhenvendelser, og det er ikke afklaret, om der skal være et fælles borgerkontaktcenter, eller om disse skal placeres i nærheden af hver enkelt afdeling. Ventefaciliteter kan derfor være ét sted eller flere steder, afhængig af bygningens udformning og den endelige beslutning om, hvordan borgerne modtages/ekspederes. Som samarbejdspartner skal huset opleves, ligesom borgerne oplever det. Gellerup skal være det oplagte valg til afholdelse af møder, og faciliteterne skal understøtte dette. Som studerende skal huset være rummeligt og give plads til praktikpladser, studiejobs og andet, som kan tiltrække de studerende og give et udviklende samspil - til glæde og gavn for både studerende og medarbejdere.

15 15} 7.0 Bygningens fysiske rammer Det nye hus skal i videst muligt omfang rumme flere funktioner. Ud over de 700 kontorarbejdspladser kan der være boliger på de øverste etager med adgang til altaner, tagterrasser eller haver, og samtidig kan der i de nederste etager være mulighed for detailhandel, dagligvarebutikker, caféer og restauranter. Kontorbygning, forskellige arbejdsmiljøer i tilknytning til offentlige arealer (Behnish Architekten) Indvendigt gårdrum (Behnish Architekten) 7.1 Fleksibilitet Det vil ikke være muligt at forudsige de fremtidige behov, og især ikke når der tænkes i hele bygningens levetid. Beboersammensætningen vil ændres, der vil ske teknologiske fremskridt, organisatoriske ændringer og opstå nye arbejdsmønstre. Bygningen skal derfor tænkes så intelligent som overhovedet muligt for at kunne imødekomme fremtidens muligheder. Projektet skal være loose fit i forhold til et traditionelt kontorbyggeri, således at bygningen kan udvikle sig over tid sammen med organisationen, medarbejderne og samfundet. Det skal være en bygning, som ikke bare er storrum eller små kontorer. Væggene skal først placeres så sent i processen som muligt, for der vil ske udvikling i tiden frem til indflytningen. Fokus vil være på space management, aktivitetsbaseret arbejdsmiljøs nye muligheder og brugernes skiftende behov.

16 16} Unilever hovedkvarter, Hamborg Variabelt, lyst og åbent arbejdsmiljø ifm. offentlige områder (Behnish Architekten) 7.2 Kontorer, arbejdsområder og flexarealer Med de mange medarbejdere vil der være mange forskellige funktioner og forskellige behov. Huset skal derfor give mulighed for, at der indrettes forskelligt, og at områder, der i en periode er storrumskontorer, kan ændres til stillerum eller små kontorer. Storrumskontorerne skal ikke fremstå som store ubrudte, åbne områder, men med opdeling af det store rum ved f.eks. naturlige spring i bygningen, stillerum eller andre rum, som naturligt giver rumlig variation. Med fleksarealer tænkes arealer, som giver mulighed for alternative samarbejder, udstillinger, møder osv. Det kan være arealer, hvor en gruppe af studerende arbejder, mens de laver et projekt for en af afdelingerne, eller et areal hvor eksterne kan slå sig ned og arbejde i nogle timer, en dag eller hvad der er behov for. Men arealerne skal være fleksible der skal være højt til loftet og plads til nye ideer. Bygningen må gerne designes, så der opstår arealer, der indbyder til uformelle mødesteder. Det er vigtigt, at arbejdsområder ikke fungerer som gennemgangszoner for andre end medarbejderne i det pågældende område. 7.3 Møde og samlingslokaler Med 700 medarbejdere, kunder, borgere, detailhandel, øvrige erhverv og hvad der ellers kan tænkes i dette bygningskompleks, er der behov for møde- og samlingslokaler. Det må meget gerne være fleksible lokaler, som kan udnyttes til flere formål og på forskellige tidspunkter af døgnet. Et levende hus er et hus med lokaler og arealer, som bruges, og hvor det opleves, at der er aktivitet. Møde- og samlingslokalerne skal give forskellige muligheder, og et af de ønsker, der kan have interesse for andre end husets brugere, er et auditorium, gerne placeret nederst i bygningen, så det er let at bruge for eksterne. 7.4 Sundhedsfremme Som en del af bæredygtigheden er faciliteter til fremme af sundhed vigtige. Der skal være omklædning til motionister, med mulighed for at tørre tøjet, motionsrum og arealer til socialt samvær omkring f.eks. bordtennis og lign. Trapper placeres i fokus, så disse vælges frem for

17 17} elevatoren. Andre måder at tænke sundhedsfremme ind i hverdagen på er også meget velkomne. 7.5 Cafémiljøer Et cafémiljø er et tekøkken, hvor der kan laves kaffe/te og vaskes op, samtidig med at der er plads til møbler, som sikrer muligheden for at slå sig ned til en kort snak eller socialt samvær i mindre grupper. Cafémiljøer placeres, så de danner naturlige samlingspunkter for medarbejderne, både internt i afdelingerne, men også på tværs af afdelingerne. Antallet af cafémiljøer afhænger af bygningens udformning og muligheder, men der forventes at være et passende antal miljøer i forhold til antallet af medarbejdere.

18 18} 8.0 Byggetekniske forhold Generelt skal alle lovkrav overholdes, således at bygningen kan ibrugtages til de formål, som er specificeret i de første afsnit, uden ekstra krav fra myndigheder og arbejdstilsyn. 8.1 Fleksibilitet ved flytninger og ændringer Bygningen skal indrettes, så den i hverdagen er fleksibel. Dette betyder, at kontorlokalerne skal kunne indrettes til 1-personskontorer, fler-personskontorer, storrum, stillerum og mødelokaler alt afhængig af behovet. Når der laves ændringer, skal disse kunne laves så enkelt som muligt, dvs. at der skal være så få ændringer af det tekniske anlæg som muligt. Arealerne skal være godkendt af myndighederne til flere formål, således at ændringer ikke udløser nye myndighedskrav. Atrium - Unilever hovedkvarter, Hamborg Åbent og indbydende ankomstområde med skiftende udstillingsmuligheder og synliggørelse af husets aktiviteter/funktioner (Behnish Architekten)

19 19} 9.0 Miljø og bæredygtighed Aarhus Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2030, hvilket også skal kunne ses i målsætningerne for det nye administrationsbygning i Gellerup. Der er derfor et stærkt fokus på bæredygtighed, klima og ikke mindst energiforbruget i den nye bygning. 9.1 Bæredygtighedsmodellen for Aarhus Kommune Overordnet ønskes der en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed for hele bygningen set i sammenhæng med bydelen og Helhedsplanens tanker om bæredygtighed. Bæredygtighed skal tænkes i hele byggeriets levetid, dvs. at opførelse og genanvendelse ved endt levetid skal have fokus på samme måde som drift og levetid. Der er i området fokus på urban farming, og det vil være en god måde at sammentænke klimatilpasning, integration i området og det grønne islæt i projektet, på en måde så det giver nytte for husets beboere og naboer. Aarhus Kommunes model for bæredygtighed har et 360 graders fokus, hvor der for det enkelte projekt prioriteres indenfor en økonomisk, social/samfundsmæssig og miljømæssig dimension. Der vil være hovedpunkter under de enkelte dimensioner, som skal opfyldes, og andre som kan inddrages. Hele modellen er vedlagt som bilag XX. Bæredygtighedsmodellens dimensioner og hovedkategorier, figur xx 9.2 Energi Når Aarhus Kommune bygger nyt, er det bedre end Energiklasse Ud over fokus på det energiforbrug der ligger i Bygningsreglementets ramme, skal der også være fokus på brugernes energiforbrug, og det energiforbrug der er udenfor Bygningsreglementet (sensorer, elevatorer mv). Der skal i byggeriet arbejdes med de passive tiltag før de aktive, dvs. klimaskærm, ventilationsanlæg med lavt energiforbrug osv., før der suppleres med aktive tiltag som f.eks. solceller. 9.3 Miljø- og Energirigtigt byggeri Aarhus Kommune har udgivet publikationen Miljø- og Energirigtigt Byggeri, hvor der er krav, anbefalinger og visioner for både nybyggeri, renoveringer, ombygninger og drift. Denne publikation skal overholdes og findes vedlagt som bilag xx. De grundlæggende tanker bag publikationen er, at der skal tænkes langsigtet, dvs. at der er stort fokus på driften af bygningen.

20 20} 9.4 Brugeradfærd Der skal i projektet være stort fokus på brugeradfærd og tiltag, der understøtter en bæredygtig og energirigtig adfærd i bygningen. Det er vigtigt, at brugerne, både de daglige brugere og gæster, helt naturligt får fokus på også at vælge en bæredygtig adfærd, der hvor de selv har indflydelse. 9.5 Sociale klausuler Når Aarhus Kommune indkøber bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der kun udføres i Danmark, skal der i kontrakten være en uddannelsesklausul, en arbejdsklausul og en klausul vedrørende etik og socialt ansvar. Aarhus Kommune benytter uddannelsesklausuler, fordi kommunen vil bidrage til at sikre og skabe erhvervsuddannelsespraktikstillinger og beskæftigelse af ledige. Der er som udgangspunkt 4 hovedformer for uddannelsesklausuler: Krav om ansættelse af én eller flere erhvervsuddannelsespraktikanter Krav om ansættelse af ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik Krav om dokumentation for, at leverandøren har en uddannelsespolitik Partnerskabsaftaler vedrørende uddannelse af arbejdskraft De forskellige former kan kombineres. Partnerskabsaftaler bygger på dialog mellem kommunen og leverandøren om, hvordan der konkret kan etableres et samarbejde om at skabe praktikpladser eller andre former for tiltag, der kan bidrage til uddannelse af arbejdskraft. Aarhus Kommune benytter arbejdsklausuler, fordi kommunen ønsker at undgå social dumping. Kommunen vil således sikre, at løn- og ansættelsesvilkår for leverandørens og eventuelle underleverandørers medarbejdere ikke er mindre gunstige, end de der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Aarhus Kommune benytter klausul om etik og socialt ansvar, fordi kommunen ønsker, at dennes leverandører lever op til ILO konventioner vedrørende menneskerettigheder, tvangsarbejde, ikke diskrimination i ansættelsen, børnearbejde mv.

21 21} 10.0 Indeklima En kontorbygning med multifunktioner bruges mange timer i døgnet, og denne bygning skulle gerne bruges i endnu flere. Derfor er indeklimaet i bygningen så væsentligt. Det betyder rigtig meget for den enkelte, men også for arbejdspladsen, at indeklimaet er i orden, og at det kan bidrage til et godt arbejdsmiljø - en bygning man gerne vil arbejde i. Aarhus Kommune ønsker en bygning, der lever op til indeklimaklasse B (følger normen DS/CEN/CR 1752 tabel 1), men hvor der strammes på kravene ift. overophedning (fra DS 474) Dagslys, belysning og udsyn Det er af stor betydning for medarbejdernes trivsel, at der er gode dagslysforhold, at belysningen er optimal, og at der er udsyn og udsigt til omgivelserne i det fri fra alle arbejdspladser. Gode dagslysforhold betyder, at der sikres en dagslysfaktor på min. 2% ved alle arbejdspladser. Materialets udtryk bidrager med farver og stoflighed og stimulerer sanserne Hospital ved London Bridge PNB Bank hovedkvarter, Oslo (Thomas Heatherwick, London) (MVRDV Architects)

22 22} 11.0 El og VVS Generelt skal bygningen laves fleksibelt, så det er muligt at ændre på funktioner, tilpasse til fremtidige behov og udnytte bygningen til nye formål, uden at udgifterne til ændringer af el og vvs bliver så store, at det hindrer fleksibilitet i hverdagen Netværk Netværksstrukturen i bygningen etableres med fiberkabler, som forbinder krydsfelterne med hovedkrydsfelterne i serverrummet, således at hovedkrydsfeltet danner stjernepunkt i backbone og med PDS-UTP-kabler Cat. 6 mellem krydsfelterne og RJ45 PDS stikkene. Der skal desuden være trådløst internet i hele bygningen Adgangskontrol og alarmer Bygningen skal være en åben bygning, samtidig med at der ikke skal være adgang for publikum/kunder i kontorområderne. Adgangskontrolsystemet skal derfor tænkes sammen med designet af bygningen, så det ikke bliver en besværlighed i hverdagen, og så det ikke ødelægger arkitekturen og bygningens mange muligheder. Bygningens sikring skal være tænkt sammen med bygningens udformning, således at dele af bygningen kan bruges døgnet rundt, uden at der åbnes for hele bygningen.

CENTERARBEJDSGRUPPEMØDE07 FEBRUAR 2018

CENTERARBEJDSGRUPPEMØDE07 FEBRUAR 2018 CENTERARBEJDSGRUPPEMØDE07 FEBRUAR 2018 AGENDA BILLEDER FRA BYGGEPLADSEN TIDSREJSE FORUDSÆTNINGER MEDARBEJDERE / DELEARBEJDSPLADSER CENTERPLACERING CHEFGRUPPE MTM PLANLAYOUT BILLEDER FRA AFDELINGERNE DEADLINE

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

SØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE

SØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE VOLUMENSTUDIE 15.09.2015 BOLIGER OG ERHVERV PÅ S GRUND Det planlagte boligbyggeri opføres på de arealer, der frigøres bag den nuværende Søborg Møbelfabriks hovedbygning. Der opføres ca. 160 boliger med

Læs mere

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt. Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 26. november 2017 Udbud af kommunalt areal i Toveshøj Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel

26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel 26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden med lys og luft,

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES

Læs mere

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej 4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk I det attraktive erhvervsområde Lautrupparken i Ballerup, ligger den præsentable

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag

Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. februar 2016 Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Område ved

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st. Situationsplan Mål 1:500 Området. Området omkring Finsensvej har siden 50 erne gennemgået en voldsom forandring. Fra at være en bydel præget af industri og jernbaneterræn, er udviklingen gået i retning

Læs mere

Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig

Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. september 2017 Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1059, Boliger og erhverv

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger og erhverv principbeslutning vedr. områdets udvikling

Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger og erhverv principbeslutning vedr. områdets udvikling Indstilling Til Den Politiske Styregruppe for Helhedsplan Gellerup/Toveshøj Fra Teknik og Miljø & Borgmesterens Afdeling Dato 6. november 2014 Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN

N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering

Læs mere

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Disposition Baggrund om området Hvad siger forskningen om hvad der virker Hvad er de konkrete fysiske planer Hvor ligger Gellerup i Aarhus?

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Domea Kolding - Lunderskov Afdeling TEGLGÅRDSVEJ ungdomsboliger med eget køkken og bad

Domea Kolding - Lunderskov Afdeling TEGLGÅRDSVEJ ungdomsboliger med eget køkken og bad 19.06.2017 Domea Kolding - Lunderskov Afdeling 122-13 TEGLGÅRDSVEJ 27 52 ungdomsboliger med eget køkken og bad 1 52 UGDOMSBOLIGER MED EGET KØKKE OG BAD BEBYGGELSE Ungdomsboligerne har en særdeles central

Læs mere

Multibrugerhus. med mange fællesfaciliteter. Islands Brygge København S

Multibrugerhus. med mange fællesfaciliteter. Islands Brygge København S Multibrugerhus med mange fællesfaciliteter Islands Brygge 39-43 2300 København S Velbeliggende multibrugerhus direkte til havneløbet med fælles mødefaciliteter, reception, loungeområde, indbydende kantine

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Boligselskabet Domea Horsens

Boligselskabet Domea Horsens Boligselskabet Domea Horsens 4 punkthuse beliggende i ny bypark på Bjerrevej - 28 boliger i størrelserne 81-100 m² Boligselskabet Domea Horsens Afd. 6011 Gnisten 2, 4, 6 og 8-8700 Horsens Udlejning og

Læs mere

CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ

CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ I Vejle vil vi også cykle vi ønsker at den enkelte person kan bevæge sig rundt i byen på mange forskellige måder, alt efter ønske og ærinde. Cyklen er en vigtig brik

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest

Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Fyrværkeriparken Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Afdeling 955-0 Lejerbo Kolding Pakhustorvet 4 35 lækre boliger i skønne omgivelser med gode fællesarealer og fælleshus 6000 Kolding Telefon 3812

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Ø2/Århus Havn karakter/global/enkel/ambitiøs interaktion/lokal/elegant/udvikling viden/havn/bæredygtig/

Ø2/Århus Havn karakter/global/enkel/ambitiøs interaktion/lokal/elegant/udvikling viden/havn/bæredygtig/ Ø2/Århus Havn karakter/global/enkel/ambitiøs interaktion/lokal/elegant/udvikling viden/havn/bæredygtig/ idéoplæg til nyt domicil - revideret 15. september 2008 / Indhold/ Kontordomicil Matrikel 1 & 2/Ø2/Århus

Læs mere

Boligselskabet Domea Horsens

Boligselskabet Domea Horsens Boligselskabet Domea Horsens 4 punkthuse beliggende i ny bypark på Bjerrevej - 28 boliger i størrelserne 81-100 m² 15. august 2018 Boligselskabet Domea Horsens Afd. 6011 Gnisten 14, 16, 18 og 20 8700 Horsens

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG FORELØBIG HELHEDSPLAN ARKITEKTBILAG 02 AUGUST 2017 UDDRAG AF UDVALGTE SIDER KONTEKST 3-4 etagers boligblokke Røde/gule murede facader Røde saddeltage Hvide vinduer

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej Borupvang 5C, 2750 Ballerup Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Området og ejendommen I det attraktive

Læs mere

SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH

SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH 23.05.2019 OVERSIGTSKORT SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER 4-6 ETAGER PROJEKTET Baggrund: CALUM A/S ønsker mulighed for at opføre boliger, kontor og liberalt

Læs mere

Pier47. Et innovativt domicil på Langeliniespidsen

Pier47. Et innovativt domicil på Langeliniespidsen Pier47 Et innovativt domicil på Langeliniespidsen Velkommen på spidsen af Langelinie Hos ATP Ejendomme har vi glædet os til at kunne byde dig velkommen i Pier47 på spidsen af Langelinie. Velkommen til

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

BEAT BOX. Udadvendt anvendelse og funktionelt samspil med Rabalderstræde. Fælles faciliteter sættes i spil for at understøtte bylivet

BEAT BOX. Udadvendt anvendelse og funktionelt samspil med Rabalderstræde. Fælles faciliteter sættes i spil for at understøtte bylivet BEAT BOX NOV 2017 BEAT BOX Projektet Projektet er nøje tilpasset den helt særlige stemning og æstetik, der kendetegner området, og rummer oplevelser og knytter en reference til den oprindelige betonfabrik

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

26 nyopførte, utraditionelle rækkehuse i Aarhus nye bydel

26 nyopførte, utraditionelle rækkehuse i Aarhus nye bydel 26 nyopførte, utraditionelle rækkehuse i Aarhus nye bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

7 RÆKKEHUSE I AARHUS NYE BYDEL

7 RÆKKEHUSE I AARHUS NYE BYDEL SKOVKVARTERET - LILY BROBERGS GADE 34-46 - AARHUS Beliggende i Aarhus nye bydel 7 utraditionelle rækkehuse Indflytningsklar september 2019 Startafkast på 4,12% SKOVKVARTERET - LILY BROBERGS GADE 34-46

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus Notat 3. januar 2018 Sagsbeh.:AT J.nr.: 01.00.05-P00-21-17 By Byggeri og Ejendomme Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus Input 1 Michael Kahr Jørgensen MJ har læst om projekt

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Pier47. Et innovativt domicil på Langeliniespidsen

Pier47. Et innovativt domicil på Langeliniespidsen Pier47 Et innovativt domicil på Langeliniespidsen Velkommen på spidsen af Langelinie Hos ATP Ejendomme har vi glædet os til at kunne byde dig velkommen i Pier47 på spidsen af Langelinie. Velkommen til

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

7 RÆKKEHUSE I AARHUS

7 RÆKKEHUSE I AARHUS SKOVKVARTERET - LILY BROBERGS GADE 4-16 - AARHUS Beliggende i Aarhus nye bydel 7 utraditionelle rækkehuse Sælges i selskabsform Startafkast på 4,12% SKOVKVARTERET - LILY BROBERGS GADE 4-16 - AARHUS SKOVKVARTERET

Læs mere

Den 12. juni 2009 Århus Kommune

Den 12. juni 2009 Århus Kommune Notat Til: Til: Den politiske styregruppe Orientering/Drøftelse Den 12. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forslag til fase 1 initiativer Fase 1 initiativer skal understøtte helhedsplanens

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger

Læs mere

Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej Borupvang 5C, 2750 Ballerup Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Området og ejendommen I det attraktive

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017

SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017 SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND Juni 2017 INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER

Læs mere

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgeskemaundersøgelse Ny Østergade Gennemført 12.-18- september 2017 Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgsmål 1-3. Baggrundsfakta: Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel EN BY I SOCIAL BALANCE EN SAMMENHÆNGENDE BY FOR ALLE Nøgletal Beboerne: Antal beboere: 6200 Antal boliger: ca. 2000 Børn og unge under 18

Læs mere

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef Fremtidens almene boligområder Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef MARKEDET PROJEKTER Organisation STABSFUNKTIONER OMRÅDE AARHUS BESTYRELSE DIREKTION FASTE UDVALG OMRÅDE KØBENHAVN BYGHERRE- RÅDGIVNING

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

evaluering af ny indretning/

evaluering af ny indretning/ Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 evaluering af ny indretning/ ARBEJDSPROCESSER & ADFÆRD faaborg midtfyn kommune, BROBY - 16.09.2013

Læs mere

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Energirådgivning EnergiMidt

Energirådgivning EnergiMidt Energirådgivning EnergiMidt Silkeborg d. 15 nov. 2012 V. Ulf Rytter Jensen Ingeniør, Fagansvarlig Disposition (40 min.) Fra energiforlig i Folketinget til energibesparelser ved slutbrugeren Netselskabernes

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Pier47. Et innovativt flerbrugerhus på Langeliniespidsen

Pier47. Et innovativt flerbrugerhus på Langeliniespidsen Pier47 Et innovativt flerbrugerhus på Langeliniespidsen Velkommen på spidsen af Langelinie Hos ATP Ejendomme har vi glædet os til at kunne byde dig velkommen i Pier47 på spidsen af Langelinie. Velkommen

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

BORUPVANG 5C, 2750 BALLERUP. Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom ved Ballerup Byvej

BORUPVANG 5C, 2750 BALLERUP. Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom ved Ballerup Byvej BORUPVANG 5C, 2750 BALLERUP Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom ved Ballerup Byvej Området og ejendommen I det attraktive erhvervsområde Lautrupparken i Ballerup, ligger den præsentable og spændende

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere