Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1 Paraplyen 1,2 januar, februar og marts ,3 Alle børn og voksne i Paraplyen 1,4 Sanseintegration, mestring af udfordringer. 1,5 3-6 år 2.1: Vi vil arbejde med sansestimulering og kropslige aktiviteter. Her igennem ønsker vi, at vores børn får en god kropsbevidsthed, mærke egne muligheder og grænser. Børnene skal mærke sig selv både i høj og lav arousal. Samtidig skal børne få øje på hinanden, det de har til fælles og det de oplever forskelligt. 2.2: Vi er igennem T1 og T2 blevet opmærksomme på, at vores børnegruppe har svært ved, at kunne håndtere frustrationer over egne og andres mestring. 2.3: Børnene skal arbejde med egne og andres muligheder og grænser. De skal opleve de kan regulere sig selv og mestre egne frustration når noget driller. Vi vil giver børnene en god fornemmelse for sig selv, succes oplevelser der styrker deres gå på mod. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1: Vi vil have fokus på følgende læringstemaer: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Side 1 af 8

2 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. Krop og bevægelse. Sproglig udvikling. Kulturelle udtryksformer og værdier. 3.2: Alsidig personlig udvikling: For at kunne lære hvor egne grænser går, så er det vigtigt, at kunne mærke sig selv og sine følelser. Børnene skal lære at sige til og fra i en given situation. Samtidig skal alle kunne acceptere andre og deres grænser. Dette vil styrke de sociale relationer, da de igennem forståelsen af egne og andres følelser bliver bedre kan acceptere forskellighed. Børn har behov for at lære at takle de mange forskellige følelser, og kropsfornemmelser der opstår i fællesskabet- lige fra arrangement, venskab og kærlighed til vrede og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd, vi støtter børnene i at sætte ord på. Dette vil vi opnå igennem sanseintegration og særligt fokus på egne følelser, hjælpe dem til at sætte ord på de udfordringer der opstår igennem disse aktiviteter og lege. De skal finde en tro på at deres følelser er reelle og lære hvordan disse følelser og tanker kan blive styret i en retning hvori de ikke føler sig magtesløse. Sociale kompetencer: Igennem massage vil vi bruge vores viden fra Fri for mobberi (den man rører mobber man ikke) hvordan man igennem kropsberøring kan danne nye relationer og styrke de allerede eksisterende. Ved at lære at aflæse andre lærer vi også at forstå hvordan andre har det. Vi vil se på ansigtsudtryk og på kropssproget. Derefter skal de lære at reagere hensigtsmæssigt ud fra hvad de ser. Vi vil lave aktiviteter som har særligt fokus på fællesskabet, alle er vigtige bidrager til fællesskabet. At vi kan se hinanden som et fællesskab hvor man passer på hinanden. Side 2 af 8

3 Krop og bevægelse: Vi vil igennem forskellige former for massage, med forskellige modsætningselementer (varme og kulde, hårdt og blødt mm.) lade børnene mærke sig selv og mærke på andre. Hvad der sker, når de gør noget godt for andre og at de selv kan glædes ved at glæde andre. Samtidig skal de lære, at være opmærksomme på enge og andres måder at sige fra på. Her er de voksne omkring dem guide dem til, at mærke inden i sig selv og få sagt til og fra på en konstruktiv måde. Vi vil arbejde med at få pulsen op og med arousal regulerende øvelser. Der bliver arbejdet med vejrtrækningsøvelser når de skal lære at slappe af i kroppen. Dette kan både bruges når deres kroppe er på overarbejde, for eksempel i en kravsituation, men også hvis de har brug for en pause. Sproglige kompetencer: Vi vil bruge meget tid på at lytte til hinandens følelser og sætte ord på, mærke hvor i kroppen følelsen sidder. Vi vil omkring de følelser og oplevelser der kommer frem, holde en åben dialog med børnene. Vi vil stille nysgerrige og åbne spørgsmål til børnenes oplevelse af aktiviteterne. Her igennem vil vi stimulerer deres ordforråd, tankevirksomhed og begrebsverden på bedst mulig måde. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil arbejde med de kulturelle normer og værdier. Det vil vi gøre i forbindelse med, at de skal lære at acceptere og rumme andres forskelligheder. Børnene skal mærke de er med skabere af en kultur hvor alle føle de hører til og har betydning for fællesskabet. Ikke som en tanke eller som en fornemmelse, men som en måde at være til på. (Nybroe) Børnene skal være aktiv deltagende i det samlede fællesskab. Side 3 af 8

4 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 4.1: Vi har børn der har en anden kulturel baggrund og andre værdier f.eks. har nogen et andet forhold til at tabe ansigt, og til at kigge de voksne i øjnene. De børn der er sprogligt udfordret har svært ved at forklare sig og deres intentioner, det kan skabe en usikkerhed eller misforståelser børnene imellem. De fysiske rammer, sanselig overstimulering, Vi voksne skal være opmærksomme på at nogen børn har brug for pauser fra fællesskabet. Vi voksne har ansvaret for at børnene udfordres inden for nærmeste udviklingszone, vi skal finde børnenes mestrings område, det de næsten kan(vygotski) Når erfaringer er behagelige eller mildt frustrerende bliver de integreret i nervesystemet (Pierre Janet 1889) 4.2: Kontekstperspektivet Vi voksne har ansvaret for at børnene udfordres inden for nærmeste udviklingszone, vi skal finde børnenes mestrings område, det de næsten kan(vygotski) Når erfaringer er behagelige eller mildt frustrerende bliver de integreret i nervesystemet (Pierre Janet 1889) De fysiske rammer, sanselig overstimulering, Vi voksne skal være opmærksomme på at nogen børn har brug for pauser fra fællesskabet. Aktørperspektivet Vi skal støtte børnene til at have gå på mod, de skal opleve at øvelse gør mester, børnenes selvværd skal styrkes. Individperspektivet Vi har børn der har en anden kulturel baggrund og andre værdier f.eks. har nogen et andet forhold til at tabe ansigt, og til at kigge de voksne i øjnene. Side 4 af 8

5 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. De børn der er sprogligt udfordret har svært ved at forklare sig og deres intentioner, det kan skabe en usikkerhed eller misforståelser børnene imellem. 5.1: I vores mindre læringsgrupper spørg vi børne om hvad der var sjovt, da vi havde massage, da vi var i hallen, da vi var på tur og hvad de har lyst til at lave næste gang. Vi justere os ud fra deres interesser og vi griber børnenes initiativer i aktiviteterne. 5.2: Mandag-torsdag er halvdelen af børnehaven i hallen, her er der fokus på kropsbevidsthed og arousal regulering. Den anden halvdel arbejder med kreative aktiviteter eller sansestimulerende aktiviteter. Tirsdag er der tur dag med fokus på sanserne Onsdag arbejder vi med fri for mopperi, massage historier og sansestimulering. Fredag er hele huset fælles, vi er ude og der er bål med mulighed for smagsoplevelser. Der er alle mulige aktiviteter der stimulere sanserne, der trilles ned af bakken, leges med vand og mudder, i sandkassen, fælleslege sanglege, gynge, løbe hoppe danse. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i 6.1: Vi informere forældrene i vores daglige dialog og over intra. Vi laver dokumentation, gennem billeder på vores fysiske tavle i Paraplyen og på intra. 6.2: Vi bruger vores dokumentation og har dialog med børnene om det vi har fokus på nu. Børne forhånds guides, der er dialog under aktiviteten, og efter. 7.1: Vi forhåndsguider børnene og gentager vores aktiviteter, det skaber mulighed for at de børn der har behov for det, kan se aktiviteten an. Vi justere aktiviteten så alle har lige mulighed for deltagelse. Side 5 af 8

6 inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 8.1: Pia Thomsen Susan hart Drüglli Vygotski Pierre Janet Fri for mopperi Vores viden fra læringsledelse Betydningen af barn-voksen kommunikation 9.1: Vi evaluere mundtligt aktiviteterne med børnene Næste evaluering er til teammødet uge 11 og uge : Hvert team har fokus på deres børnegruppe, i læringsgrupperne ser den ansvarlige voksne efter tegn. 9.3: På teammøderne skrives der 3 tegn på læring ned fra hvert barn. 9.4: Dokumentation er de 3 tegn der nedskrives. Tegnene fortæller vi børnene og forældre. Vi laver løbende billede dokumentation Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1: Parastou og Louise mødes en fredag i April og indsamler lærings tegn fra de andre team og evaluere Side 6 af 8

7 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.2: Gennem dialog og billede dokumentation 10.3:Evalueres i April Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Content.ashx?Location=II.28&id=467485&alias =browse&tmrotate= Side 7 af 8

8 Side 8 af 8