Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
|
|
- Daniel Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal. Værdierne skal ligge indenfor Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Kalkniveau Ønsket kalk Værdien kan være 1, 2, 3 eller 4. 1 (lav): Ikke kalkkrævende afgrøder som havre, rug og kartofler, hvor man ønsker et lavt kalknings 2 (middel): Kornsædskifte hvor der ønskes et middel kalknings 3 (middelhøjt): Kornsædskifte hvor der ønskes et middelhøjt kalknings F.eks. hvis der relativt hyppigt er raps og/eller ærter. 4 (højt): Kalkkrævende sædskifte med afgrøder som roer og lucerne. Desuden marker hvor der er problemer med kålbrok mm. Allerede tilført kalk. Hvis marken allerede er tilført kalk, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Kalkniveau og angives normalt via funktionen Fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. Kalkbehov. Kalkprodukt. Beregnet kalkbehov i. Dette behov er kalkbehovet i beregnet ved tilførsel af en 100% kalktype. Beregnet kalkprodukt i. Dette behov er kalktilførselsbehovet beregnet ud Side 1
2 Kalkprodukt reduc. fra det aktuelle kalkprodukts neutraliserende evne. Den neutraliserende evne angives i form af en procent på fanebladet Produkt. Typisk vil tallet ligge mellem 50 og 80%. Beregnet kalkprodukt skala-reduceret. Dette behov indeholder kalktilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Bemærk at resultatet af modellen er i kg pr. ha. (Normalt omtaler man kalktildeling i tons pr. ha). Selvom resultatet beregnes i, kan resultatet ved en efterfølgende spredning godt blive vist i tons/ha på visse traktorcomputere. N-model Beregningsmodellen for kvælstof (N) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et N-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Side 2
3 Pos. Udbytte Pos. Jb Gns. udbytte Gns. Jb Gns. N-behov N model Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitlige N-behov. Værdien skal være i Korrektion for Nmin. Værdien kan være 0, 1 eller 2. 0 : Vinterraps, græs eller lignende. (Sensommerafgrøder med stor efterårsoptagelse af kvælstof. Dvs. ikke prognoseafgrøder). 1 : Forårssåede afgrøder. Klimaområde Korr.faktor udbytte 2: Vintersæd. Klimaområde. Værdien kan være 1, 2 eller 3. Værdierne svarer til områderne i Plantedirektoratets vejledning FØR de ændrede Danmark til kun at have ét klimaområde! Korrektionsfaktor for udbytte. Værdien skal være 0 eller større. Værdien kan også udtrykkes kg/n pr. hkg merudbytte (eller mindreudbytte). Værdierne kan bl.a. findes I Plantedirektoratets vejledning vedrørende gødningsplaner og regnskaber. Allerede tilført kvælstof. Hvis marken allerede er tilført kvælstof, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg N/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Side 3
4 Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. N-behov N-produkt N-produkt reduc. Beregnet N-behov i. Dette behov er N-behovet i. Beregnet N-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af N. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet N-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på P-model Beregningsmodellen for fosfor (P) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et P-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Side 4
5 Pos. Jb Pos. Pt Gns. udbytte Gns. Jb Gns. Pt Gns. P-behov Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Positionsbestemt fosfortal. Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitligt forfortal. Gennemsnitligt P-behov. Værdien angives i. Allerede tilført fosfor. Hvis marken allerede er tilført fosfor, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg P/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. P-behov P-produkt P-produkt reduc. Beregnet P-behov i. Dette behov er P-behovet i. Beregnet P-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af P. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet P-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 5
6 K-model Beregningsmodellen for kalium (K) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et K-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Pos. Jb Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Side 6
7 Pos. Kt Gns. udbytte Gns. Jb Gns. Kt Gns. K-behov Afgrødetype Positionsbestemt kalital. Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitligt kalital. Gennemsnitligt K-behov. Værdien angives i. Afgrødetypen. Værdien kan være 0 eller 1. 0: Korn 1: Roer, kartofler og grøntsager. Bemærk: Der findes også en speciel model for kalium til kartofler. Allerede tilført kalium. Hvis marken allerede er tilført kalium, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg K/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. K-behov K-produkt K-produkt reduc. Beregnet K-behov i. Dette behov er K-behovet i. Beregnet K-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af K. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet K-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 7
8 Mg-model Beregningsmodellen for magnesium (Mg) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et Mg-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Pos. Jb Gns. udbytte Gns. Jb Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Side 8
9 Gns. Mgt Gennemsnitligt magnesiumtal. Gns. Mg-behov Gennemsnitligt Mg-behov. Værdien angives i. Allerede tilført magnesium. Hvis marken allerede er tilført magnesium, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg Mg/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. Mg-behov Mg-produkt Mg-produkt reduc. Beregnet Mg-behov i. Dette behov er Mg-behovet i. Beregnet Mg-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af Mg. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet Mg-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 9
10 S-model Beregningsmodellen for svovl (S) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et S-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. N-behov Gns. N-behov Gns. S-behov Positionsbestemt N-behov. Værdierne skal være i. Gennemsnitligt N-behov. Værdien skal være i. Gennemsnitligt S-behov. Værdien angives i. Allerede tilført svovl. Hvis marken allerede er tilført svovl, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg S/ha. Side 10
11 S-behov S-produkt S-produkt reduc. Beregnet S-behov i. Dette behov er S-behovet i. Beregnet S-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af S. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet S-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på K-model kartofler Beregningsmodellen for kalium (K) til kartofler er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et K-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Pos. Jb Pos. Kt Gns. udbytte Gns. Jb Gns. Kt Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Positionsbestemt kalital. Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitligt kalital. Side 11
12 Gns. K-behov Gennemsnitligt K-behov. Værdien angives i. Vanding Vandes kartoflerne. Værdien kan være 0 eller 1. 0: Kartoflerne vandes ikke 1: Kartoflerne vandes Allerede tilført kalium. Hvis marken allerede er tilført kalium, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg K/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. K-behov K-produkt K-produkt reduc. Beregnet K-behov i. Dette behov er K-behovet i. Beregnet K-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af K. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet K-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 12
Resultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereLandbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.
Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs merePositionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling
22. november 2002 Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling I det følgende gennemgås, hvordan marker kan kalkes positionsbestemt. Det første der skal tages stilling til er om kalkbehovet
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs merePlante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning
For dig der tager din jord alvorlig For dig der ikke vil kalke i blinde For dig der vil sikre optimale dyrkningsforhold For dig der går efter højere udbytter For dig der vil kende markernes næringsstofindhold
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereHvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereFremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereTEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter
TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter grobund TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent Lilli Snekmose Redaktør
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs merePotentielle merudbytter for markvanding i Danmark
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereFastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereNUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereFosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper
Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Claus Nielsen AKV Langholt Fakta om fosfor Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium, jern og calciumforbindelser Fosfor bevæger sig kun få
Læs mereMarkgrænser. For at programmet kan behandle analysedata, skal du have oprettet et markkort for kunden. Til dette formål anvendes
Generelt. Følgende afsnit beskriver hvordan man udarbejder analysekort samt beregner tildelingskort i programmet. Opgaven tager udgangspunkt i at prøverne er taget med GPS med en tæthed der muliggør en
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereOpstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)
Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mererønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereBeretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010
Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereMikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet
Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereMangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed
Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse
Læs mereTIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.
TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereAktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereResultater af analyser af vandprøver
Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mere