Kvalitetskoncept. Skive College

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetskoncept. Skive College"

Transkript

1 Kvalitetskoncept Skive College

2 Indholdsfortegnelse: Indledning Principper for kvalitetsarbejdet Formål og mål Kvalitetscirklen Ressourceopfølgning Deltagelse i netværk og samarbejder Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet Årshjul Kvalitetssikrende procedurer, aktiviteter mv Inddragelse af interne og eksterne interessenter Internationale aktiviteter Fastholdelse af elever Løbende informationsindsamling og selvevaluering Beskrivelse af evalueringsprocedurerne Opfølgningsplan EUD området Opfølgningsplan gymnasieområdet Lovgivningen EUD området Gymnasieområdet Side 2 af 11

3 Indledning Skive College er en fusion i 2017 af Skive Handelsskole og Skive Tekniske Skole. Skive Colleges kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i dette kvalitetskoncept. Skolens kvalitetskoncept skal sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning og beskriver, hvordan skolen løbende sikrer og udvikler kvaliteten af undervisningen, studie- og arbejdsrammerne, administrative arbejdsgange, ledelsesopgaver, infrastrukturen alt i alt måden vi driver uddannelse på og dermed vores kvalitetsarbejde. Denne beskrivelse skal fastholde logikken og sigtet med kvalitetsarbejdet og fungerer som en fælles platform for ledelsen, medarbejderne og det lokale uddannelsesudvalg (LUU), og er således et element i forankringen af kvalitetsarbejdet på skolen. Kvalitetskonceptet vil løbende blive revideret blandt andet ift. nye regler, love, bekendtgørelser og vejledninger, der bliver udmeldt af undervisningsministeriet. 1. Principper for kvalitetsarbejdet Dette afsnit omhandler de overordnede principper for Skive Colleges kvalitetsarbejde Formål og mål Formålet med kvalitetsarbejdet er at: sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen, således at skolens elever/kursister opnår et højt læringsudbytte og trives godt sikre og udvikle kvaliteten af vores administrative arbejdsgange sikre og udvikle kvaliteten af skolen som arbejdsplads og professionel organisation, hvor alle medarbejdere trives godt og udvikler sig sikre kvaliteten i forhold til aftagere Målet med skolens kvalitetsarbejde er, at vi på forskellige niveauer og i forskellige funktioner i organisationen har relevant viden, der sætter skolen i stand til at vurdere skolens indsats i forhold til udbytte kvaliteten af undervisningen. Skive College arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, således at det også kan bidrage konstruktiv til de fire mål for erhvervsuddannelsernes udvikling samt de uddannelsespolitiske mål på gymnasieområdet. Skolens kvalitetsarbejde skal ikke forstås som særlige aktiviteter. Kvalitetsarbejdet skal derimod forstås som den kvalitet vores daglige virke har, hvad enten det drejer sig om undervisning, administration eller ledelsen. Vi sikrer og udvikler kvaliteten af vores arbejde både ved bevidste og ubevidste handlinger. Ved at øge bevidstheden om hvad vi vil, hvad vi mener, der er god kvalitet, hvordan vi gør tingene mere effektivt osv., har vi bedre mulighed for at målrette vores daglige praksis. Ved at drøfte, evaluere og/eller systematisk undersøge vores praksis, kan vi finde styrker og svagheder ved den. Vi vurderer, hvad der kan/bør ændres, og finder måder at udvikle vores praksis på. En forudsætning for at arbejde systematisk med kvaliteten af vores daglige arbejde er, at vi værner om en tryg og ambitiøs samarbejdskultur, hvor individuel og kollektiv refleksion, videndeling og nytænkning er bærende dyder. Side 3 af 11

4 1.2. Kvalitetscirklen Skolen arbejder ud fra kvalitetscirklen (figur 3) også kaldet PDCA modellen, som medvirker til at sikre den systematiske proces i kvalitetsarbejdet på uddannelsesområderne. Der formuleres mål (konkrete aktiviteter, indikatorer, en kvalitativ tilstand osv.). Derefter gennemføres målrettede indsatser, og de evalueres for at følge op og lave handleplan med ændringsbehov, løsningsforslag og nye indsatser. PDCA Modellen (kvalitetscirklen) anvendes til følgende arbejde: Plan: Plan for ændring. Proces/forbedringer planlægges og beskrives med hvem gør hvad og hvornår. Do: Forbedringer gennemføres i henhold til fastlagte krav og ansvar. Check: De opnåede resultater evalueres i forhold til de forventede data (KPI er) for at se, om vi lykkes med vores plan. KPI (Key Performance Indicator) viser således status på resultaterne for opfyldelse af skolens mål. Handling (opfølgning) Afrapportering (evaluering) Planlægning (strategi, mål) Udførelse (praksis) Act: Med udgangspunkt i Check resultatet - vurderes og implementeres nødvendige ændringer for at komme tilbage til planen. Processen vurderes, og der identificer evt. nye muligheder. Figur 3: Kvalitetscirklen (PDCA modellen) 1.3. Ressourceopfølgning Det overordnede formål med at implementere, fastholde og udvikle en effektiv løbende ressourcestyring er at sikre en fortsat fornuftig sammenhæng mellem aktiviteter og anvendt ressourceforbrug. Ressourcestyringen vil især koncentreres om medarbejdere (løn, arbejds- og undervisningstid, undervisningsformer, fravær, trivsel mv.), drift (bygninger og deres udnyttelse, energi mv.) samt indtægter (taxametre, projekter mv.). En stor del af disse data vil være økonomidata. På outputsiden koncentreres ressourcestyringen om elever/kursister og hvad dertil hører af parametre (optag, frafald, fravær, karakterer, trivsel, tilfredshed mv.) Deltagelse i netværk og samarbejder Skolen deltager i relevante netværk og samarbejder i et passende omfang. Formålet med skolens engagement er: at sikre gode kontakter og være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder og organisationer såvel lokal, regional som national at indhente og udvikle ny faglig eller pædagogisk viden at sikre at afdelingen forbliver en vidende, udviklingsorienteret og attraktiv arbejdsplads. Skolen deltager fx i Uddannelsesbenchmark og ESB netværk (Evaluering, Samarbejde og Benchmarking) i regi af Danske Erhvervsskoler på erhvervsuddannelsesområdet samt Uddannelsesbenchmark på gymnasieområdet. Gennem ESB netværket har skolen mulighed for at deltage i kurser og seminarer og benytte sig af værktøjer til kvalitetsarbejde. Skolen benchmarker med andre skoler omkring elevtrivsel, virksomhedstilfredshed og medarbejdertrivsel. Side 4 af 11

5 2. Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet Dette afsnit omhandler skolens konkrete kvalitetsarbejde. Det er fx skolens procedurer for løbende informationsindsamling, evalueringer, arbejdet med handleplaner og opfølgningsplaner Årshjul Rammerne for kvalitetsarbejdet ligger tidsmæssigt relativt fast. Skolen arbejder ud fra et årshjul, som bidrager til at strukturere kvalitetsarbejdet på skolen. Nedenstående figur 4 viser de overordnede fokusområder i tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. Formålet med årshjulet er, at skolen sikrer: at vi får drøftet konkrete emner på bestemte tidspunkter at vi får udført konkrete aktiviteter/opgaver på bestemte tidspunkter at drøftelserne og aktiviteterne/opgaverne ligger på det bedste tidspunkt i forhold til skoleårets gang. Maj-juni Løbende informationsindsamling Årsplanlægning Analyse og formidling af ETU GYM resultater Strategi selvevaluering GYM gennemgås Årlig selvevaluering GYM Opfølgningsplan GYM udarbejdes. Aug.-sep. Løbende informationsindsamling Marts-april Løbende informationsindsamling Procedure og tidsplan for kvalitetsarbejde evalueres og godkendes. ETU GYM Analyse og formidling af APV resultater MUS samtaler medarbejdere Okt.-nov. Løbende informationsindsamling Gennemføre ETU EUD Gennemføre VTU Handlingsplan for øget gennemførelse Åbent Hus Jan.-feb. Løbende informationsindsamling Gennemføre APV MUS samtaler ledelsen Handlingsplan for øget gennemførelse godkendes Opfølgningsplan EUD Dec. Løbende informationsindsamling Analyse og formidling af ETU EUD resultater Analyse og formidling af VTU resultater Figur 4: Årshjul for kvalitetsarbejdet på overordnet niveau Side 5 af 11

6 2.2. Kvalitetssikrende procedurer, aktiviteter mv. Skolen har en række procedurer, aktiviteter, funktioner, der på forskellig vis medvirker til at sikre kommunikation omkring kvaliteten og videreudvikling af kvaliteten af vores praksis. Det sker blandt andet i forbindelse med forskellige møder og funktioner se nedenfor - men ikke mindst i den løbende kontakt mellem elev, underviser, uddannelsesleder/vicerektor, uddannelseschef/rektor og de forskellige fagområder og klasser. Møder Afdelingsmøder Lærermøder Teammøder Teamkoordinatormøder Kontaktlærermøder Faggruppemøder Administrationsmøder Pædagogiske dage Støttefunktioner Studievejledning Psykolog Kontaktlærer Studiecoaches Mentor Lære- og praktikkonsulent (LOP) 2.3. Inddragelse af interne og eksterne interessenter De interne interessenter, det vil sige eleverne og medarbejderne er væsentlige medspillere i kvalitetsarbejdet. Inddragelsen sker på følgende niveauer: Afdelingsniveau: obligatoriske undersøgelser af elevernes trivsel (ETU elevtrivselsundersøgelser) Fagniveau: evalueringer af undervisningen og det faglige indhold Individniveau elever: elevsamtaler Individniveau medarbejdere: udviklingssamtaler med medarbejderne (MUS) og Arbejdspladsvurdering (APV) Skolen er endvidere i dialog med eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet. Det drejer det sig om dialog med praktiksteder - lokale og regionale virksomheder (VTU virksomhedstilfredshedsundersøgelser). Skolen indgår er ES-Benchmarkingsamarbejdet i forhold til tilfredshedsundersøgelser på såvel erhvervsuddannelsesområdet som på gymnasieområdet. Skolen kan således sammenligne sig med andre skoler og her vurderes skolen også i forhold til øvrige skoler i samarbejdet. ETU foretages hvert år herunder UMV - undervisningsmiljøvurdering APV foretages hvert tredje år - Arbejdspladsvurdering VTU foretages hvert år. Proceduren for opfølgningen på trivsels- og tilfredshedsundersøgelser er stort set ens for de tre undersøgelsesområder. Data indsamles og behandles af ekstern samarbejdspartner. Resultaterne sendes ud til respektive afdelinger. Herefter er der opfølgning. Opfølgningen sker således: en uddannelsesleder, en lærer og en elev fra respektive afdeling indkaldes inden for 2 måneder efter målingen til audit med ledelsen, hvor resultaterne drøftes, og der fremlægges forslag til handlingsplan for eventuelle forbedringer. Efter et halvt år følges op på handlingsplanen. Opfølgningen på APV sker i samarbejde med lederne for respektive afdelinger og en medarbejder eller medarbejdergruppe. Opfølgning på VTU sker i samarbejde med lederne for respektive afdelinger, konsulenter og konsulenternes leder. Arbejdet med trivsels- og tilfredshedsundersøgelserne kan visuelt beskrives med tidligere nævnte PDCA Model (kvalitetscirklen). Side 6 af 11

7 2.4. Internationale aktiviteter Skolen tilbyder internationale aktiviteter i form af ophold i udlandet. Skolen har en fastlagt procedure for, hvordan skolen sikrer og udvikler kvaliteten af disse aktiviteter, herunder hvem der har ansvar for hvad. Det sker via løbende evalueringer Fastholdelse af elever I bestræbelserne på at flest mulige af skolens elever gennemfører deres uddannelse, har skolen iværksat en række aktiviteter og procedurer. Det drejer sig om følgende: Indslusningssamtaler i forbindelse med valg af uddannelse på EUD området. Og med udvalgte elever på det gymnasiale område Introduktionsaktiviteter - fastholde flest mulige elever og at sikre en rigtig god start for dem Kollektiv gennemførelsesvejledning Individuel gennemførelsesvejledning og feed back Kontaktlærer Studiecoaches Mentorer Faste traditioner i form af tilbagevendende sociale aktiviteter (idrætsdag, studieture til udlandet, fester, forældrebesøgsdag osv.) Fraværspolitik Arrangementer som åbent Hus, introduktionsforløb, brobygning, Skills for folkeskoler m.fl. skal medvirke til at give relevant og fyldestgørende information om uddannelserne, undervisningsmiljøet og krav til potentielle elever Elevtilfredshedsundersøgelser (ETU) Handlingsplan for øget gennemførelse Selvevaluering Opfølgningsplaner ATU et talentprogram på gymnasieområdet Program for særlig innovative elever på gymnasieområdet Handlingsplan for øget gennemførelse beskriver i øvrigt initiativerne på EUD området 2.6. Løbende informationsindsamling og selvevaluering Skive College indsamler løbende en række informationer, som giver skolen viden om, hvordan elever og medarbejdere trives, og hvordan skolen præsterer osv. Alt sammen med henblik på at udvikle skolens praksis. Mere konkret handler det fx om obligatoriske trivselsundersøgelser og formelle evalueringer af undervisningen. På baggrund af blandt andet disse løbende informationsindsamlinger foretages i løbet af året selvevaluering af forskellige områder med henblik på udvikling af undervisningen. Selvevaluering skal forstås som: en proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. En vigtig forudsætning for, at elevernes læring fremmes er, at undervisningen tilrettelægges, så den tager sit udgangspunkt i eleverne, og at dens indhold og arbejdsformer er aktiverende og udforskende. Der er sjældent fuld overensstemmelse mellem undervisningens indhold og det lærte, som er af individuel og personlig karakter. Derfor evalueres og reflekteres over forholdet mellem det, man tror, sker i undervisningen og det, der faktisk sker med henblik på udviklingen af undervisningen. Selvevalueringerne benyttes dels til løbende forbedringer og dels i det systematiske kvalitetsarbejde på Skive College. For at vurdere kvaliteten af skolens uddannelser indhentes i løbet af året en række selvevalueringer. Selvevalueringerne skal give skolen viden om udvalgte områder og medvirke til, at skolen hele tiden kan udvikle sig. Der kan ikke anlægges én fast procedure for selvevaluering, som følges hver gang. En selvevalueringsproces struktureres individuelt afhængigt af det pågældende nøgleområde, herunder dets formål, mål osv. Nogle selvevalueringer kan fx involvere eleverne mere end andre, ligesom nogle strækker sig over længere tid end andre. Side 7 af 11

8 Selvevalueringen bygger så vidt muligt på gensidighed og deltagerinvolvering, således at de grupper, der berøres af evalueringen, bliver inddraget i evalueringsprocessen og får tilbagemelding. Evalueringen støttes aktivt af ledelsen uddannelseschef, rektor, vicerektor og uddannelsesledere. Ansvaret for at sikre at selvevalueringer gennemføres ligger hos uddannelseschefen henholdsvis rektoren. Det er også ledelsen, der vælger hvilke nøgleområder, der skal være genstand for selvevaluering. Det er vigtigt, at evalueringsprocesserne er bredt forankret i områderne. Det betyder ikke, at alle altid og hele tiden skal deltage, men det betyder, at relevante grupper skal have mulighed for at bidrage, få en tilbagemelding osv. for at sikre en forankring Beskrivelse af evalueringsprocedurerne Nedenfor følger overordnet beskrivelse af evalueringsprocedurerne. 1. Elever og lærere evaluerer den pædagogiske proces gensidig evaluering. 2. Lærerne gennemgår de gennemførte evalueringer i lærerteams. Der reflekteres over klasser og elever - og den gennemførte undervisning og evaluering. 3. Faggrupperne evaluerer undervisningens gennemførelse i faget. 4. Giver evalueringerne behov for generelle ændringer inddrages uddannelseschefen og/eller rektor med henblik på at opstille en handlingsplan. 5. Overordnet resultat evaluering Ad 1) Elever og lærere evaluerer den pædagogiske proces Formålet med gensidig evaluering er at skærpe lærerens og elevernes opmærksomhed om deres indbyrdes samspil samt resultatet af dette samspil. Evalueringsskema benyttes som forberedelse til samtalen mellem lærer og elever. Denne skriftlige form ligger således forud for en dialog på klasseniveau. Den enkelte lærer, faggruppen eller teamet kan tage stilling til, om der skal evalueres efter et fælles skema. Formen kan bl.a. afhænge af om der er tale om et længerevarende forløb eller et kortere undervisningsforløb. Formålet med den skriftlige evaluering er at indsamle elevernes holdninger til undervisning og læringsprocessen til efterfølgende brug i den mundtlige opfølgning. Ad 2) Opfølgning i lærerteams På baggrund af evalueringen med eleverne gennemføres der en systematisk opsamling af evalueringerne i teamet. Teamets lærere gennemgår klasserne med henblik på at finde elever/klasser med særlige forhold, der kræver fælles handling. Ved starten af hvert skoleår opstiller teamet mål for sit arbejde. Ved årets slutning evaluerer teamet om de opstillede mål blev nået, og justerer indsatsen derefter. Hvert år gennemføres en større elevtrivselsundersøgelse. Med udgangspunkt i den, opstilles der indsatsområder. Ad 3) Opfølgning i faggrupperne I forbindelse med faggruppemøder skal der årligt drøftes, hvordan den pædagogiske proces er forløbet inden for faget, herunder også at give forslag/ideer til, hvordan ledelsen vil kunne understøtte det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling inden for faget. Det enkelte faggruppemedlem skal gøre sig sine overvejelser om undervisningsforløbet og evt. komme med forslag til ændringer, der vil kunne effektivisere indlæringsprocessen. Ad 4) Inddragelse af ledelsen Uddannelseschefen, vicerektor og rektor kan naturligvis få adgang til evalueringer på alle niveauer, men inddrages ellers kun i de løbende evalueringer i det omfang der er behov for at foretage ændringer, der involverer uddannelseschefens, vicerektors eller rektors kompetenceområde. Ad 5) Overordnet årlig konklusion på selvevaluering Gymnasieområdet Den overordnede konklusion på selvevalueringen indeholder en kritisk gennemgang af egen praksis herunder den systematiske indsamling af information og viden om undervisningen og dens rammer. Der skal afdækkes potentialer for forbedring. Selvevalueringen drøftes i skolens bestyrelse og offentliggøres på skolens hjemmeside. Eud-området Den overordnede konklusion på selvevalueringen fremgår af skolens handlingsplan for øget gennemførelse, som drøftes i skolens bestyrelse og offentliggøres på skolens hjemmeside. Side 8 af 11

9 2.8. Opfølgningsplan EUD området På baggrund af selvevalueringerne udarbejder skolen årligt en opfølgningsplan jævnfør EUD bekendtgørelsens 7 (se også side 9). Skolens opfølgningsplan er indeholdt i handlingsplan for øget gennemførelse. Handlingsplan for øget gennemførelse drøftes i skolens bestyrelse og offentliggøres på skolens hjemmeside Opfølgningsplan gymnasieområdet På baggrund af selvevalueringerne udarbejder skolens ledelse en årlig selvevaluering og årligt en opfølgningsplan jævnfør bekendtgørelsens 62 (se også side 10). Opfølgningsplanen fastlægger ændringsbehov, tiltag og fortsatte/nye operationelle mål. Den beskriver, hvordan aktiviteter og indsatser skal gennemføres og evalueres, inkl. tidsplan for opfølgningen og ansvarlige. Opfølgningsplanen drøftes i skolens bestyrelse og offentliggøres på skolens hjemmeside. 3. Lovgivningen Bekendtgørelserne for områderne beskriver blandt andet de overordnede krav til kvalitet og selvevaluering EUD området Skolens kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 367 af 19/04/ (kapitel 2). Hele bekendtgørelsen kan findes her: Kapitel 2 Kvalitetsarbejdet i uddannelserne 5. Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen. Stk. 2. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes praktikdel, herunder følge udviklingen i større elevgruppers gennemførelse af praktikuddannelsen. Stk. 3. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af eventuel skolepraktik. Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen og afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen. Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse. 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skolens eventuelle udbud af skolepraktik. Stk. 3. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i 35 om kvalitetssystem i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og regler fastsat i medfør af denne. Stk. 4. Skolen skal hvert år gennemføre en trivselsmåling for de elever, der i tidsrummet for målingen modtager skoleundervisning i henhold til erhvervsuddannelsesloven samt en tilfredshedsmåling for praktikvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling. Tidsrum for målingerne fastsættes hvert år af ministeriet ved henvendelse til skoler med erhvervsuddannelser og offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Stk. 5. Elever, der ikke har deltaget i en måling på grund af fravær, skal af skolen opfordres til at deltage i målingen på et andet tidspunkt efter skolens bestemmelse inden for det tidsrum, som er fastsat i henhold til stk. 4. Stk. 6. Elevtrivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 4 nævnte meddelelse. Stk. 7. Senest en uge efter at den enkelte skole har gennemført målingen, overfører skolen besvarelserne til Styrelsen for It og Lærings Web-service. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige trivsels- og virksomhedstilfredshedsmålinger på sin hjemmeside. 7. Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Side 9 af 11

10 Stk. 2. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og gøres tilgængelig på skolens hjemmeside senest den 1. februar i en form, der anvises af ministeriet. Stk. 5. Skolens procedure, jf. 6, skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. 8. Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal 1) belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål og undervisningens mål og 2) indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Stk. 2. Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den 1. marts det efterfølgende år på skolens hjemmeside. 9. Skolens beskrivelse af principperne for og tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside Gymnasieområdet Skolens kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om gymnasiale uddannelser nr. 497 af 18/05/ samt (kapitel 10). Hele bekendtgørelsen kan findes her: Intern evaluering af eleverne 19. Institutionen fastlægger inden for rammerne af institutionens kvalitetssystem, jf. kapitel 10, en strategi for dens interne, regelmæssige evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling. Institutionen offentliggør sin strategi på sin hjemmeside. Stk. 2. Institutionen omsætter under drøftelse med lærere og elever sin strategi efter stk. 1, således at følgende indgår i institutionens tilrettelæggelse og brug af evalueringerne: 1) Eleverne er løbende og på varierende måder inddraget i evalueringen af undervisningen og af dem selv. 2) Evalueringerne af eleverne giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringerne inddrager tillige elevernes udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. Evalueringerne belyser desuden, hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser og læreprocesser i samarbejde med andre. 3) Institutionen vejleder med udgangspunkt i den interne evaluering og med inddragelse af elevens studievalgsportfolio, jf. 5, eleven om valg af studieretning, valgfag og videregående uddannelse. 4) Institutionens leder og andre relevante ledere anvender resultaterne af de gennemførte evalueringer i institutionens arbejde med at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel, jf. kapitel 10. Kapitel 10 Institutionens kvalitetssystem og målinger af elevernes/kursisternes trivsel 59. Institutionen anvender sit system efter lovens 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne og enkeltfagene i overensstemmelse med de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, jf. 1, stk. 4, i lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og 1, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Stk. 2. Institutionen anvender samme kvalitetssystem for alle de gymnasiale uddannelser og enkeltfag, som den udbyder. Side 10 af 11

11 60. Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Stk. 2. Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever/kursister og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse. 61. Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi, jf. 19, og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. 62. På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan. Stk. 2. Institutionens opfølgningsplan skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen samt en plan for, hvordan handlingerne iværksættes og evalueres. Stk. 3. Institutionens bestyrelse drøfter på et møde den gennemførte selvevaluering og lederens forslag til opfølgningsplan. Institutionen offentliggør efterfølgende selvevalueringen og opfølgningsplanen på institutionens hjemmeside. Stk. 4. De seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. 63. Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel. Stk. 2. Institutionen gennemfører trivselsmålingen ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med oplysningen efter stk. 3 om den fastsatte målingsperiode. Stk. 3. Institutionen gennemfører målingen inden for en periode, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet årligt fastsætter for alle institutioner, som udbyder gymnasiale uddannelser. Styrelsen giver institutionen oplysning om den fastsatte periode og offentliggør den på ministeriets hjemmeside. Stk. 4. Institutionerne overfører senest en uge efter, at målingen er gennemført, elevernes besvarelser til Styrelsen for It og Læring gennem styrelsens web-service. Styrelsen kan alene anvende oplysningerne fra elevernes besvarelser i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk. 5. Institutionen offentliggør resultaterne af målingen på sin hjemmeside uden oplysninger, som kan henføres til enkeltindivider. Kvalitetskonceptet er revideret Desiré Christoffersen Side 11 af 11

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet

Læs mere

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Beskrivelse af systemets principper

Beskrivelse af systemets principper Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet HHX

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet HHX Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet HHX Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4 1.2.

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel] Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole

Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 12. januar 2017 RHS en klasse bedre Roskilde Handelsskoles kvalitet søger vi løbende at forbedre, ved at holde fokus på: Elever/kursisters uddannelsesbehov Alle

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet (hhx) Roskilde Handelsskole 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS

Læs mere

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse

Læs mere

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling. KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler

Læs mere

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Skolens mål og rammer

Skolens mål og rammer Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling

Læs mere

Bilagssamling. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Bilagssamling. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Bilagssamling Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indhold Bilag 1 Mission og vision 3 Bilag 2 Deltagelse i netværk 4 Bilag 3 Årshjul for kvalitetsarbejdet 5 Bilag 4 Indsamling

Læs mere

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet

Læs mere

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1

Læs mere

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetssystem Marts 2019

Kvalitetssystem Marts 2019 Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse

Læs mere

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer

Læs mere

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)

Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan) Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan) Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums ungdomsuddannelser.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Bilagssamling. Kvalitetsarbejdet i EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Bilagssamling. Kvalitetsarbejdet i EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Bilagssamling Kvalitetsarbejdet i EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Bilag 1. Mission, vision og værdier... 3 Mission:... 3 Vision:... 3 Værdier:... 3 Bilag 2. Deltagelse

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

KORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser

KORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER Kort og OG godt -GYMNASIER om kvalitetsmål DANSKE i de ERHVERVSSKOLER gymnasiale uddannelser OG -GYMNASIER for erhvervsskolernes bestyrelser 1

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

SELVEVALUERING GHG

SELVEVALUERING GHG SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering EUD - leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Skolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag

Skolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag 2 Skolens kvalitetssystem 3 Formål 3 Mål 3 Strategiarbejde 3 Resultatmåling og evaluering 4 Didaktisk og pædagogisk grundlag 5 10 elementer vi har særlig fokus

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

BESKRIVELSE AF KVALITETSARBEJDET PÅ CENTRET FOR VOKSENUDDANNELSER

BESKRIVELSE AF KVALITETSARBEJDET PÅ CENTRET FOR VOKSENUDDANNELSER ROS- KILDE HAN- DELS- SKOLE BESKRIVELSE AF KVALITETSARBEJDET PÅ CENTRET FOR VOKSENUDDANNELSER Oktober 2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principper for kvalitetsarbejdet... 4 1.1 Sammenhæng

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer

Læs mere

STRATEGI Version

STRATEGI Version STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden:

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden: Dagsorden: 1. Præsentation 2. SE spiller en vigtig rolle i vores q-arbejde 3. Valg af model - EFSE 4. SE-processen på AtS 1. runde 5. SE-processen på AtS 2. runde 6. Kommende udfordringer med SE og arbejdet

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN

KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM Indholdsfortegnelse Indledning... 2 De retningsgivende mål for kvalitet på det gymnasiale område...

Læs mere

Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis

Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis Handler om hvordan du skaber de ledelsesmæssige og strukturelle rammer for et velfungerende kvalitetsarbejde. Niveauer i kvalitetsarbejdet

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF Indhold 1. Formål og struktur... 2 2. Årshjul på elevniveau... 3 3. Årshjul på undervisningsniveau (hold/klasse)... 4 4. Årshjul på institutionsniveau...

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC

Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC På SBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at fremme et godt undervisningsmiljø, hvor både elever og medarbejdere trives og udfordres fagligt, personligt og socialt.

Læs mere

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Ethvert gymnasium skal have et system til kvalitetsarbejde og resultatvurdering, der udmøntes i en evalueringsstrategi

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne

Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne ESB-netværkets årsmøde, Vodskov 11. november 2009 Tue Vinther-Jørgensen Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg med 5 afsnit Generelt om kvalitetsudvikling

Læs mere