LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN"

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Borgerrepræsentationen har den 25. marts 2004 vedtaget lokalplan for et område ved Borgergade. Lokalplanen er bekendtgjort 21. april Københavns Kommune

2 INDHOLD Forsidefoto: Borgergade set fra Gothersgade BAGGRUND FOR PLANEN KVARTERET OG LOKALPLANOMRÅDET PLANLÆGNING PARKERINGSHUS KØBENHAVNS ENERGIS PLANER OVERORDNEDE PLANFORUDSÆTNINGER TRAFIK FORURENING AF UNDERGRUNDEN NEDSIVNING AF REGNVAND MILJØRIGTIGT BYGGERI FJERNVARME LOKALPLANEN FORMÅL OMRÅDE ANVENDELSE LOKALPLANTEGNING LOKALPLANTEGNING VEJFORHOLD BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING LOKALPLANTEGNING BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN UBEBYGGEDE AREALER FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER RETSVIRKNINGER KOMMENTARER AF GENEREL KARAKTER BILAG MED BYGNINGSTYPER LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

3 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Luftfoto af lokalplanområdet set fra sydøst. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 3

4 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Baggrund Borgerrepræsentationen har, i forlængelse af aftalerne om byggerierne af operabygning og skuespilhus i Inderhavnen, tiltrådt, at der skal opføres et parkeringshus med parkeringspladser på Elværksgrunden i Borgergade. Sammen med en parkeringskælder på Kvæsthusbroen med 500 pladser skal parkeringsanlægget finansiere en forbindelse på tværs af havneløbet fra Kvæsthusbroen til Dokøen. Københavns Energi (KE) har i 2002 overtaget ca. ¾ af den godt m² store Elværksgrund. Den resterende nordøstligste del af grunden på m² ejes fortsat af kommunen, og det er dette areal, som tænkes anvendt til parkeringshus. Etablering af et parkeringshus og en udbygning af KE s aktiviteter på grunden vurderes at have en sådan indflydelse på området, at etablering vil forudsætte udarbejdelse af en lokalplan. Anvendelsen af parkeringshuset til kommerciel udnyttelse er endvidere ikke i overensstemmelsen med Københavns Kommuneplan 2001 og forudsætter derfor udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen. Etablering af parkeringshuset kræver desuden, sammen med etablering af et skuespilhus, et underjordisk parkeringsanlæg og et underjordisk forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen, at der, til vurdering af anlæggenes samlede miljøpåvirkning, udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende regionplantillæg samt et tillæg til kommuneplanen. Lokalplanområdet ligger i Indre By umiddelbart nord for Gothersgade 4 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

5 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Kvarteret og lokalplanområdet Området præges af bebyggelse opført efter en saneringsplan, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i Saneringen omfattede - udover en fornyelse af den utidssvarende bebyggelse - en regulering af områdets anvendelse, etablering af Landgreven samt en forøgelse af gadebredden bl.a. i Borgergade og Sølvgade til 25 m. Områdets nyere bebyggelse er opført i 6-8 etager med en højde på op til ca. 24 m, og de enkelte bygninger er overvejende opført som store enheder. Bebyggelserne over for Elværksgrunden langs Borgergade og Adelgade anvendes til erhverv. Den m høje nyere bebyggelse i nabokarreen i Adelgade får det kun 15 m brede gaderum til at virke snævert. Bebyggelsen langs Gothersgade og den første del af Adelgade består af en række klassicistiske huse fra 1800-tallet. Disse huse, som alle er klassificeret med høj bevaringsværdi, er overvejende i 4½ etage og anvendes hovedsagelig til boliger. På hjørnet af Gothersgade og Borgergade afsluttes denne husrække af en nyopført 4½ etager høj bygning. Stueetagen på hele strækningen langs Gothersgade er indrettet med butikker og restauranter. Boligbebyggelsen Dronningegården omkring Dronningens Tværgade, der er opført i 8 etager, og som indgår i rammen om en veldefineret plads, er et fornemt eksempel på 1940ernes bybygning og boligarkitektur. Bygningerne og pladsen, der samlet fremstår som et anlæg med en monumental karakter, er fredet. På ejendommen mellem boligbebyggelsen og Elværksgrunden er der i 1967 opført et kontorhus i 6 etager mod Borgergade og et parkeringshus i 5 etager mod Adelgade. Elværksgrunden anvendes i dag af Københavns Energi i forbindelse med el- og fjernvarmedistributionen. Endvidere anvendes de centrale dele af bygningsanlægget af Det Kongelige Teater til 2 skuespilscener. En overvejende del af de ubebyggede arealer, som i alt udgør ca m², fungerer som parkeringsplads med tilknytning til KE s aktiviteter i Vognmagergade. De nuværende bygninger har tilsammen et etageareal på ca m². Bebyggelsen omkring et centralt Adelgade set fra Dronningegården Dronningegården med den fredede plads med de fornemt klippede træer LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 5

6 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat placeret gårdrum i den sydlige del af ejendommen er klassificeret med høj bevaringsværdi, mens de øvrige bygninger er klassificeret med middel eller lav bevaringsværdi. På strækningen fra Gothersgade til Landgreven fremstår Borgergade med en noget forsømt og lidet attraktiv karakter. Intensiv udnyttelse af det brede gaderum til parkering og Elværksgrundens ufærdige fremtoning efter nedrivninger og nedlæggelse af Helsingørgade tilfører ikke gadebilledet udadvendte funktioner eller bymæssige kvaliteter svarende til karreens centrale placering i byen. Adelgade præges især af den intensive udnyttelse af de overfor liggende ejendomme på den nordvestlige side af gaden med kontorbebyggelse i 6 og 7 etager. Planlægning I Københavns Kommuneplan 2001 er Elværksgrunden fastlagt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter i overensstemmelse med den nuværende anvendelse (T-område). Karreens ejendomme langs Gothersgade mod syd og Dronningens Tværgade mod nord er fastlagt til boligformål (B-område). Ejendommen mellem Elværksgrunden og boligområdet ved Dronningens Tværgade er fastlagt til serviceerhverv (S-område). Lokalplanområdet ligger i den del af Indre By, hvor særlige bevaringshensyn skal sikres ved udarbejdelse af en lokalplan bl.a. i forbindelse med nybyggeri, ombygning eller nedrivninger. Der er ikke i rammerne for lokalplanlægningen fastsat grænser for bebyggelsesprocent etageantal og friarealprocent. Bebyggelse langs Gothersgade indgår i det regionale center i City, der ifølge kommuneplanen skal opretholdes med et samlet bruttoetageareal til butikker på m². Arealet til butikker må ikke øges. Af kommuneplanen fremgår endvidere, at den samlede parkeringskapacitet i Indre By ikke må forøges. Parkeringsmulighederne på gadeareal kan derimod ind- Adelgade set fra Gothersgade Lokalplanområdet afgrænses af klassicistiske borgerhuse langs Gothersgade 6 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

7 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat skrænkes til fordel for P-pladser i konstruktion, fortrinsvis i parkeringskældre. Parkeringsanlæggene tilknyttes det eksisterende parkeringshenvisningssystem. Der er igangsat en undersøgelse af parkeringskapaciteten i Indre By med henblik på en vurdering af, hvorvidt der eventuelt skal nedlægges yderligere gadeparkeringspladser. Anvendelse af en del af Elværksgrunden til parkeringshus er ikke i overensstemmelse med anvendelsen til tekniske anlæg, hvorfor etableringen forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Der skal samtidig udarbejdes en VVM-redegørelse, og resultaterne heraf skal indarbejdes i et tillæg til henholdsvis Regionplan 2001 og Kommuneplan Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan er afhængig af en endelig vedtagelse af regionplantillægget. Det er planlagt sådan, at offentliggørelse og endelig vedtagelse af planerne kan ske samtidig. Parkeringshus Da anlæg og drift af parkeringshuset skal i offentligt udbud foreligger der ikke på indeværende tidspunkt et konkret projekt. Bygningen vil få en facadelængde på 65 m mod Borgergade, en husdybde på ca. 36 m, og en gesimshøjde på 19 m, svarende til bebyggelsen på naboejendommen Borgergade nr. 13. Det er en forudsætning, at facaden udformes med et facademønster der på en harmonisk måde indgår i den samlede gadestrækning langs Borgergade. Københavns Energis planer Københavns Energi ønsker at opretholde og forny deres anlæg til distribution af el og fjernvarme på ejendommen. Det er hensigten at etablere en ny koblingsstation ved Adelgade. Da 132 kv og 30 kv kabler er ført forbi ejendommen, er Elværksgrunden stadig den eneste relevante placering for den nødvendige udbygning. Det er endnu ikke truffet beslutning om, hvornår man vil begynde opførelse af den nye koblingsstation, men prognoser for det fremtidige behov for el, sikring af forsyningsmuligheder samt krav til drift- og forsyningssikkerhed vil danne baggrund for den kommende udbygning. Placering af en koblingsstation på den vestlige del af grunden langs Adelgade foretrækkes, men alternativt kan placeringen ske i de eksisterende bygningers turbine- og omformersale. Denne mulighed kan dog først gennemføres, når Det Kongelige Teaters lejemål udløber i Københavns Energi oplyser, at etablering af en ny koblingsstation med projektering, nedrivning, udførelse og afprøvning er skønnet til knap 5 år. De eksisterende fjernvarmeanlæg, skal opretholdes, og der planlægges etableret en fjernvarmedamptunnel i samarbejde med Energi E2 fra Amager Værket til Elværksgrunden ved Adelgade. Tunnelen forventes idriftsat i løbet af 4-5 år. De planlagte anlæg udfylder ikke grundens byggemulighed helt, men Københavns Energi vurderer, at man fremover vil have behov for at kunne disponere over hele deres del af grunden. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 7

8 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Karreen uden parkeringshus. Solskygger kl. 12 på årets korteste dag Parkeringshuset vil i kun i den mørkeste del af året i meget begrænset omfang kaste skygge på boligbebyggelsen Dronningegården 8 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

9 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Overordnede planforudsætninger Borgergade set mod Gothersgade med Dronningegården i forgrunden Byarkitektonisk og planmæssig vurdering: De eksisterende bebyggelser i området er gennemgående store, og flere erhvervsbygninger fremtræder med en anonym karakter. Gaderummene er domineret af parkerede biler og fremstår ucharmerende og således, at man ikke inviteres til at besøge området. En udnyttelse af grunden til et egentligt parkeringshus placeret langs Borgergade og til tekniske anlæg på den øvrige del af grunden vil ikke umiddelbart kunne tilføre de bymæssige kvaliteter, som man må forvente på baggrund af områdets centrale beliggenhed i Indre By. På denne baggrund er det fastlagt i lokalplanen, at parkeringsanlæggets stueetage mod gade indrettes med serviceerhverv som f.eks. restauranter, cafeer og lignende. Det er endvidere fastlagt, at facaderne på Københavns Energis bebyggelse skal udformes med en åben karakter med vinduer, som tilfører bebyggelsen en åbenhed mod omgivelserne. Omfanget af de tekniske anlæg placeret mod gade bør begrænses mest muligt, og i det omfang der skal være sådanne funktioner langs gaden bør disse placeres mod Adelgade og disponeres således, at de mere udadvendte funktioner såsom indgangspartier, eventuel kantine, kontorer o.lign. placeres i stueetagen mod gade, ligesom stueetagerne bør forsynes med vinduer, der giver indblik også til eventuelle tekniske funktioner indenfor. Borgergades brede og klart afgrænsede gaderum skal fastholdes og understreges med sluttet bebyggelse i gadelinien, og bebyggelsen skal udformes i dimensioner og med en monumentalitet, som kan skabe balance med de eksisterende bebyggelser i 6-7 etager i gaden. Langs Adelgade skal bebyggelsen indgå i et samspil med de eksisterende bebyggelser, så der opstår en harmonisk og byarkitektonisk tilfredsstillende facaderække. Kontorhusenes m høje facaderne på vestsiden af Adelgade skaber et gaderum der vil opleves som snævert, hvis ny bebyggelse på østsiden opføres som sluttet bebyggelse i samme højde. På denne baggrund stilles der i lokalplanen ikke krav om sluttet randbebyggelse, og bebyggelsens gesimshøjde begrænses til maksimalt 16 m. Lokalplanområdets bevaringsforhold: Bortset fra et nyt hus på hjørnet af Gothersgade og Borgergade er bebyggelsen langs Gothersgade samt de første huse i Adelgade og Dronningegården klassificeret med høj bevaringsværdi i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn fra Dronningegården er endvidere - sammen med pladsen mod Dronningens Tværgade fredet. Lokalplanens bevaringsbestemmelser er fastlagt i overensstemmelse med disse bevarings- og fredningsvurderinger. Som nævnt under afsnittet Kvarteret og lokanplanområdet er størstedelen af den ældre bebyggelse på Elværksgrunden vurderet bevaringsværdig. Da Københavns Energi fremover vil have behov for at kunne disponere over grunden til nødvendige tekniske anlæg, er det skønnet hensigtsmæssigt ikke at fastlægge bebyggelse på grunden med bevaringsbestemmelser. Skov- og Naturstyrelsen har tidligere vurderet, at man her ikke vil rejse en fredningssag. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 9

10 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Kommuneplantillægget omfatter den del af den oprindelige elværksgrund, som skal anvendes til parkeringshus. Trafik Gothersgade er fordelingsvej, hvor det ækvivalente trafikstøjniveau langs grundgrænsen på den pågældende strækning er beregnet til 67 db(a). Det ækvivalente trafikstøjniveau i Borgergade langs grundgrænsen på den pågældende strækning er beregnet til 64 db(a), mens de øvrige gader langs lokalplanområdet skønnes at have et trafikstøjniveau på under 60 db(a). Etablering af et nyt parkeringsanlæg med op til 500 pladser på Elværksgrunden vil medføre en øget trafik på skønsmæssigt bilture på et hverdagsdøgn. Denne øgede trafik forventes at medføre en stigning i trafikken med ca. 40 pct. i Borgergade på strækningen mellem Dronningens Tværgade og Sølvgade og med ca. 30 pct. i Dronningens Tværgade. Da såvel parkeringsanlægget i Borgergade som parkeringsanlægget på Kvæsthusbroen forudsættes tilsluttet parkeringshenvisningssystemet i Indre By, kan der samtidig forventes en reduktion i den parkeringssøgende trafik. Forurening af undergrunden Gothersgade Elektricitets- og Varmeværk har været i drift fra 1892 til På området omkring den tidligere Helsingørsgade har der været mindre virksomheder, bl.a. metalvarefabrik, smedeværksted og malerværksted. I ejendommen mod Elværksgrunden har der været servicestation i perioden , og denne er indstillet til oprydning under Oliebranchens Miljøpulje. Disse industrielle aktiviteter har medført forurening af jord og grundvand. I 1999 blev der udført en miljøteknisk undersøgelse af hele Elværksgrunden. Ved undersøgelsen blev der konstateret forurening med tjærestoffer i fyldjorden på hele arealet. Herudover er der konstateret forurening med tungmetaller i omkring halvdelen af de målte prøver fra fyldjorden. I de intakte aflejringer under fylden er målt indhold af metaller og PAH svarende til ren jord. I grundvandet er der ikke påvist indhold af oliekomponenter eller chlorerede opløsningsmidler. Hvis der under et bygge- eller jordarbejde konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses i henhold til 71 i lov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999) og der skal ske indberetning til miljømyndigheden (Miljøkontrollen) i henhold 21 i Lov om miljøbeskyttelse (lov nr. 698 af 22. september 1998). Forpligtigelsen hertil påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Ved flytning af jord indenfor området skal der indhentes tilladelse fra Miljøkontrollen. Forurenet jord må ikke flyttes til et mindre forurenet område. Bortskaffelse af forurenet overskudsjord skal anmeldes til Miljøkontrollen og skal bortskaffes i henhold til Regulativ for anvisning af forurenet jord i Københavns Kommune af 1. marts Dette indebærer blandt andet krav om udtagning af jordprøver til karakterisering af jorden. Hvis forurenet jord ønskes genanvendt, skal det forinden forelægges Miljøkontrollen. En eventuel tilladelse til genanvendelse af forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19 vil indeholde en række krav og vilkår. 10 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

11 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Nedsivning af regnvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Miljøkontrollen anbefaler generelt, at der etableres nedsivningsanlæg i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri, såfremt det er muligt uden risiko for drikkevandsressourcerne. Miljørigtigt byggeri Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, der kan ses på Internettet eller rekvireres hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt revideret udgave af retningslinierne i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Baggrunden for pjecen var et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Indenfor hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, støttet nybyggeri samt kommunalt byggeri, men private opfordres til at hente ideer herfra. Pjecen oplyser i øvrigt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Eksemplarer af pjecen udleveres i Miljøkontrollen og i Plan & Arkitektur. Fjernvarme Hele Københavns Kommune er fastlagt som fjernvarmeområde i den kommunale varmeplan, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen og godkendt af Energiministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet) i I forlængelse heraf har Borgerrepræsentationen i 1993 vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for nybyggeri. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 11

12 LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN 1. FORMÅL Formålet med lokalplanen er: at området fremover så vidt muligt bidrager til et alsidigt og levende bymiljø i det centrale byområde, herunder at de eksisterende boliger så vidt muligt fastholdes, at muliggøre opførelse af et parkeringshus på Elværksgrunden langs Borgergade, samt at Københavns Energi kan bevare og nyopføre tidssvarende anlæg til el- og fjernvarmedistribution, at sikre områdets bevaringsværdier, såvel de bevaringsværdige, sammenhængende facaderækker langs Gothersgade og Adelgade som Dronningegården med den fredede plads ved Dronningens Tværgade, at sikre det enkelte bevaringsværdige hus en fortsat brug i en nutidig sammenhæng dog således, at istandsættelser, moderniseringer o.lign. sker med den størst mulige respekt for husets bygningskultur, herunder de historiske og arkitektoniske særpræg og kvaliteter, som bebyggelsen repræsenterer, at tilstræbe, at nybyggeri bidrager til et arkitektonisk og kvalitetsmæssigt løft af kvarteret, at tilstræbe, at miljørigtige principper i muligt omfang respekteres, herunder gennem bevaring af eksisterende bygninger, samt ved udnyttelse af eksisterende infrastruktur, bl.a. kollektiv varmeforsyning, samt ved muligheden for at etablere miljømæssige servicefunktioner. 2. OMRÅDE Stk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr.nr. 10, 12, 13, 14, 17, 206, 626, 650, 667 og 679 Sankt Annæ Vester Kvarter, København, samt alle parceller, der efter den 1. maj 2003 udstykkes i området. Stk. 2. Lokalplanområdet opdeles i underområderne Ba, Bb, Bc, Sa, Sb og T som vist på tegning nr ANVENDELSE Stk.1. For områderne Ba, Bb og Bc gælder: a) Områderne fastlægges til boligformål. b) Langs Borgergade i område Ba skal bebyggelsens stueetage indrettes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området, eller til fælleslokaler for beboerne. c) I område Bb skal bebyggelsens stueetage indrettes til publikumsorienterede 12 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

13 LOKALPLANTEGNING NR. 1 serviceerhverv, såsom butik, café, restaurant, udstilling og lignende, med respekt af de enkelte bygningers arkitektoniske udformning, jf. 6, stk. 7a). d) I område Bc kan bebyggelsens stueetage indrettes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området, samt til fælleslokaler for beboerne. e) I sidehusbebyggelsen på ejendommen matr.nr. 679 Sankt Annæ Vester Kvarter, København, kan Bygge- og Teknikudvalget, såfremt bebyggelsen findes mindre egnet til beboelse, tillade de vestvendte dele af de to nederste etager indrettet til erhverv, såsom liberale erhverv, mindre værksteder samt gallerier og lignende, der ikke er til gene for de omboende. Stk. 2. For områderne Sa og Sb gælder: a) Området må anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk og andre LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 13

14 3. ANVENDELSE fortsat virksomheder, herunder parkeringsanlæg, der naturligt kan indpasses i området. Stueetagen mod gade skal indrettes med publikumsorienterede, kulturelle eller lignende funktioner samt sådanne virksomhedsfunktioner, såsom kontorer, lobby, showroom og lignende, der efter Bygge- og Teknikforvaltingens skøn medvirker til at skabe et levende og varieret miljø i området. Indtil 25 procent af etagearealet kan anvendes til boliger. Stk. 3. For områderne Ba, Bb, Bc, Sa og Sb gælder: a) Boligerne skal indrettes som familieegnede helårsboliger og skal i gennemsnit være mindst 100 m² etageareal og ingen bolig må være mindre end 85 m² etageareal. Boliger for unge, ældre og personer med kandikap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelserne om boligstørrelser. Kommentar Ved familieboliger forstås normalt lejligheder med mindst 3 værelser, og ved krav om helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til eksempelvis feriebolig. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. b) Udover boliger og serviceerhverv kan Bygge- og Teknikudvalget tillade indrettet mindre institutioner - herunder vuggestuer og børnehaver - der kan indpasses i området med de begrænsede udendørs opholdsarealer, samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med bolig- og erhvervsanvendelsen. c) Der må kun udøves virksomhed som ikke medfører forurening (klasse 1). d) Der må ikke indrettes erhverv over boliger. e) I område Ba må størrelsen på den enkelte butik ikke overstige 200 m² bruttoetageareal, og det samlede bruttoetageareal til butikker må højst udgøre 400 m². f) I område Bb må størrelsen på den enkelte butik ikke overstige 350 m² bruttoetageareal, og det samlede bruttoetageareal til butikker må højst udgøre m². Kommentar Der er ikke aktuelle planer om at indrette kollektive anlæg eller institutioner i lokalplanområdet, men muligheden holdes åben, hvis der i fremtiden skulle opstå ønsker herom. Ifølge Københavns Kommuneplan 2001 ligger område Bb i det regionale centerområde i City, hvor det er fastsat at der skal opretholdes et samlet bruttoetageareal til butikker. Resten af lokalplanområdet ligger uden for centerområdet, hvorfor der kun må etableres mindre butikker, som betjener lokalområdet. Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5 f indeholder særlige regler om beregning af bruttoetageareal til butikker. Stk. 5. For område T gælder: a) Området fastlægges til offentlige tekniske anlæg (anlæg til distribution af elog/eller fjernvarme) med tilhørende administration. 14 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

15 LOKALPLANTEGNING 2 Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (klasse 2) med vejledende afstandkrav på 20 m til boliger og lignende. Kommentar Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder. b) Stueetagen mod gader skal i størst muligt omfang indrettes med sådanne funktioner, såsom indgange, kantiner, møderum og lignende, som medvirker til at skabe et levende og varieret miljø i området. 4. VEJFORHOLD De eksisterende vejlinier opretholdes. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 15

16 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Stk. 1. For områderne Ba, Bb og Bc gælder: a) Den på tegning nr. 3 viste bevaringsværdige bebyggelse må ikke nedrives, jf. dog stk. f). b) Bygge- og Teknikudvalget kan tillade opførelse af nybyggeri til erstatning af bevaringsværdig facadebebyggelse, som ikke vil kunne istandsættes p.g.a. brand eller lignende force majeure situation, når dette sker med samme placering og med et volumen som er tilpasset den eksisterende bebyggelse, med en højde svarende til de eksisterende bygninger i 4 etager med udnyttet tagetage langs Gothersgade og 7 og 8 etager med udnyttet tagetage ved Dronningegården, samt med en ydre fremtræden i overensstemmelse med bestemmelserne i 6, stk. 4. c) Bygge- og Teknikudvalget kan tillade eksisterende, uudnyttede tagetager indrettet til større helårsboliger. Udnyttelse af en tagetage kan gøres betinget af forbedring af den pågældende ejendoms friarealforhold, f.eks. ved gårdsammenlægning. d) Der kan opføres nødvendige småbygninger, herunder mindre skure eller halvtage til cykler, renovation og lignende. e) I område Bb kan Bygge- og Teknikudvalget tillade opførelse af påbygninger mod gårdarealer i form af trappetårne, gangbroer o. lign., når dette kan ske uden, at det forringer lysforholdene, de udendørs opholdsarealer eller de arkitektoniske forhold. f) Bygge- og Teknikudvalget kan tillade nedrivning af bevaringsværdig sidehusbebyggelse, når dette kan begrundes med forbedringer af lysforholdene, de udendørs opholdsarealer eller af de arkitektoniske forhold, herunder ønske om sluttet randbebyggelse langs Borgergade på ejendommen matr.nr. 679 Sankt Annæ Vester Kvarter, København. g) I område Bb kan der i det på tegning nr. 2 viste byggefelt opføres bebyggelse med en gesimshøjde på 15 m og en bygningshøjde på højst 20 m. h) Ny bebyggelse i byggefeltet på ejendommen matr.nr. 679 Sankt Annæ Vester Kvarter, København, må ikke ibrugtages, førend det på ejendommen eksisterende sidehus er nedrevet. Stk. 2. For område Sa gælder: a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 150. b) Mod Borgergade skal bebyggelse opføres som sluttet bebyggelse i vejlinien med en gesimshøjde på 19 m og en bygningshøjde på højst 22 m. Husdybden må ikke overstige 13 m. c) Mod Adelgade skal bebyggelse opføres i vejlinien med gavl i skel eller sammenbygget med bebyggelsen på naboejendommen i område T. Mod ejendommen matr.nr. 650 Sankt Annæ Vester, København skal bebyggelsens gavl opføres mindst 11 m fra skel. Bebyggelsen skal opføres med en gesimshøjde på mindst 14 og højst 16 m. Bygningshøjden må ikke overstige 18 m. Stk. 3. For område Sb gælder: Bebyggelsesprocenten må ikke overstige LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

17 LOKALPLANTEGNING NR. 3 Mod Borgergade skal bebyggelse opføres som sluttet bebyggelse i vejlinien med en gesimshøjde på 19 m og en bygningshøjde på højst 22 m. Husdybden må ikke overstige 13 m, idet der dog i forbindelse med opførelse af parkeringshus vil kunne bygges i hele underområdets dybde. Stk. 4. For område T gælder: a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 150. b) Mod Borgergade skal bebyggelse opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien med en gesimshøjde på mindst 16 og højst 18 m. Bygningshøjden må ikke overstige 18 m. Mod Adelgade skal bebyggelse opføres i vejlinien. Et 6 m bredt areal langs det nordlige skel af område Bc skal friholdes for bebyggelse. Bebyggelse skal opføres med en gesimshøjde på mindst 14 og højst 16 m langs Adelgade og med en bygningshøjde på højst 18 m. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 17

18 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING fortsat Bebyggelse skal med hensyn til husdybde ved sammenbygning tilpasses bebyggelse på naboejendommen, således at der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn opnås gode arkitektoniske og lysmæssige forhold. c) Bebyggelse mellem områderne Bb og Bc kan alene opføres, såfremt det på tegning nr. 2 med punkteret linie angivne areal friholdes for bebyggelse. Bebyggelsen skal opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien med en husdybde på højst 8 m. Gesimshøjden skal være 10 m, og bygningshøjden må ikke overstige 14 m. d) Herudover kan der opføres bebyggelse inde i karreen med en bygningshøjde på højst 18 m. Kommentar Det er hensigten at sikre, at der opføres sluttet randbebygggelse mod Borgergade med dimensioner, som svarer til de eksisterende, således at gaden kan fremstå som et veldefineret gaderum med en præcis afgrænsning. Randbebyggelsen skal endvidere skabe en overgang mellem bebyggelsen langs Gothersgade med en gesimshøjde på ca. 15 m og Dronningegården med en gesimshøjde på ca. 25 m. På denne baggrund muliggøres en højere bebyggelse nærmest Dronningegården og en lavere mod Gothersgade. Mod Adelgade vil Dronningegården skabe et hul i facaderækken, og da gaderummet er smalt vil det skabe ringe lysforhold ved krav om sluttet randbebyggelse med en højde svarende til bebyggelsen på vestsiden af gaden. På denne baggrund stilles der ikke krav om slutte bebyggelse langs Adelgade. 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk. 1. For områderne Ba, Bb og Bc gælder: For facadebebyggelsens gadeside gælder nedenstående retningslinier, idet enhver ombygning eller ændring skal ske på en sådan måde, at de kvaliteter og karakteristiske træk, der er beskrevet for den enkelte bygningstype, som vist på tegning nr. 2, opretholdes eller genskabes: Kommentar Den ældre bevaringsværdige facadebebyggelse er normalt i de historiske dele af Indre By opdelt i 4 hovedtyper. I lokalplanområdet findes alene type 2 i områderne Bb og Bc og type 4 i område Ba. a) Type 2 - De Klassicistiske Borgerhuse - omfatter bebyggelsen, der er opført i begyndelsen af 1800-tallet. Karakteristisk for disse huse er en varieret facadelængde fra 4 til 9 vinduesfag, tegltage eller skifertage overvejende med 45 taghældning, smalle kviste, profileret hovedgesims, overvejende pudsede og malede facader i lyse farver, men også facader i blank mur, samt enkelte, hvor hele facaden er refendfuget og malet. De to nederste etager - kælderog stueetage - er ofte markeret ved anden facadebehandling enten ved refendfugning eller kvaderpudsning, ligesom facaderne ofte er udført med kor- 18 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

19 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN fortsat dongesims mellem stueetage og 1. etage. Facaderne kan være udsmykket med enkle friser, ornamentik og vinduesindfatninger. Kendetegnende er også sprossede vinduer, smalle døre, ofte med glasparti i den øverste del, rundbuede porte med glasudsmykning i den øverste buede del, og buen eventuelt markeret med særligt udformet slutsten. Trappetrin i granit eller sandsten, der rækker ud på fortovet, og tagrender og nedløbsrør af zink. Særlig karakteristisk er hjørneafskæringerne, der fremstår som facader med vinduer og eventuelt med dørparti. Sådanne karakteristiske træk skal bevares. Enhver ombygning og ændring af facadebebyggelsen kan kun ske efter tilladelse fra Bygge- og Teknikudvalget, medmindre ændringerne iagttager nedennævnte særlige bestemmelser. Facadebehandling. Facader skal bevares med deres nuværende overflade. Pudsede facader skal males eller kalkes. Indfarvet puds må kun anvendes som afsluttende behandling, hvor denne behandlingsform oprindeligt har været anvendt. Farver. Facader males i hvidt og lyse pastelfarver. Øvrige farver kræver tilladelse fra Bygge- og Teknikudvalget. Vinduer. Nye vinduer skal udføres af træ og skal med hensyn til oplukkemåde og dimensionering udformes som karakteristisk for bygningstypen. Vinduer skal gives en dækkende malerbehandling. Vinduer må males i hvidt. Øvrige farver kræver tilladelse fra Bygge- og Teknikudvalget. Vinduer med sprosser må kun udføres med enkelt lag glas og kitfals. Der må kun anvendes klart planglas. Bestemmelserne gælder ikke for butiksvinduer. Tagvinduer. I tagetager må der i tagflader mod gade kun isættes tagvinduer med et lysningsareal på maksimalt 55 x 78 cm., eller kviste, som er karakteristisk for bygningstypen. På hanebåndsloft må kun isættes støbejernsvinduer eller tagvinduer med tilsvarende dimensioner og udseende eller glastagsten. Tagrender og nedløb. Tagrender og nedløbsrør af plast må ikke anvendes. Ønsker om afvigelse fra ovennævnte bestemmelser skal anmeldes til Byggeog Teknikforvaltningen, medmindre der skal ansøges om byggetilladelse i henhold til byggeloven. Har forvaltningen ikke reageret inden 4 uger fra den dag anmeldelsen er modtaget, kan bygningsarbejderne påbegyndes. Anmeldelsen skal indeholde en tydelig og fyldestgørende beskrivelse af det arbejde, der skal udføres. b) Type 4 omfatter Dronningegården, som rummer selvstændige arkitektoniske kvaliteter. Bygningerne indgår i en bygningsmæssig sammenhæng omkring en veldefineret plads, og de har bevaret det oprindelige facadeudtryk. Eventuelle ændringer skal udføres således, at der tilvejebringes en god helhedsvirkning, dels i forhold til den samlede bebyggelses arkitektoniske særpræg, dels i forhold til bebyggelsens arkitektoniske detaljer. Ændringer kan kun ske efter tilladelse fra Bygge- og Teknikudvalget. Stk. 2. For den på tegning nr. 3 viste bevaringsværdige sidehusbebyggelse samt for facadebebyggelsens gårdside gælder, at større ombygninger eller væsentlige ændrin- LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 19

20 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN fortsat ger af bebyggelsens udseende, såsom ændrede vindues- og dørtyper, ændring af tagudformning, ændring af facadekarakteren, herunder væsentlig facadebehandling og lignende, ikke må ske uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse. Stk. 3. Bygge- og Teknikudvalget kan tillade mindre udskæringer i taget mod gårdsiden på facadebebyggelsen med henblik på etablering af tagterrasser, i hvilken forbindelse tagfladen mod gaden dog ikke må ændres. Ingen del af en tagterrasse i en facadebebyggelse må række op over tagrygningen. Bygge- og Teknikudvalget kan tillade tagterrasser etableret på sidehusbebyggelsen. Adgang til tagterrasser skal ske inde fra huset. Bygge- og Teknikudvalget kan tillade opsætning af altaner på sidehusbebyggelsen samt på gårdsiden af facadebebyggelsen. Udformningen af terrasser og altaner skal med hensyn til dimensionering, materiale, farve, byggeteknik m.v. harmonere med husets facade, og de må ikke være synlige fra gaden. Kommentar For arbejder, der ændre bebyggelsens karakter, må der fremsendes ansøgning til godkendelse, mens arbejder, der kun omfatter udskiftninger, vedligeholdelse mv. svarende til eksisterende forhold, kan gennemføres uden forudgående tilladelse. Originale dør- og vinduesmaterialer bør bibeholdes. Nye dør- og vinduespartier må udføres så vidt muligt som de originale. Ved ændret facadebehandling skal der ske en tilnærmelse eller tilbageførelse til den oprindelige facadebehandling. Bygge- og Teknikudvalget har i 2001 tiltrådt publikationen facader og skilte der indeholder retningslinier og anbefalinger for ændringer på bevaringsværdige bygninger samt for skilte og facadeudstyr generelt. Retningslinierne vil blive lagt til grund for forvaltningens administration af bestemmelserne i lokalplanen. Stk. 4. Ny bebyggelse, jf. 5, stk. 1, b) skal fremstå med en nutidig arkitektonisk udformning, som tager udgangspunkt i og respekterer de bevaringsværdige hovedtræk, der præger bebyggelsen på den pågældende gadestrækning, jf. stk. 1. I relationen mellem eksisterende bebyggelse og nybyggeri skal lægges særlig vægt på: Facadelængder. Gesims- og bygningshøjder - idet der langs Gothersgade må tages udgangspunkt i de oprindelige 4½ etager høje bebyggelser. Facadedisponering med hensyn til hovedopdeling og balancen mellem lodrette og vandrette linier. Materialers karakter og egenskaber, herunder patineringsevne. Stk. 5. For områderne Sa og Sb gælder: a) Ny bebyggelse skal fremstå med en nutidig arkitektonisk udformning, b) Mod Borgergade skal facaden tilpasses gaderummenes dimensioner og den eksisterende bebyggelses monumentale karakter. 20 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

21 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN fortsat c) I område Sa skal facaden mod Borgergade udformes så den harmonerer med den fredede boligbebyggelse på ejendommen matr.nr. 650 Sankt Annæ Vester Kvarter, København. d) Mod Adelgade skal facaderne udformes med en lys, let og åben karakter. Taget skal udformes med valm ved gavl mod bebyggelsen i område Ba, eller som tilbagetrukket tagetage. e) Stueetage mod gade skal fremtræde med en åben karakter, således at aktivitet i bygningen kan tilføre gadebilledet liv og karakter. Stk. 6. For område T gælder: a) Ny bebyggelse, jf. 5, stk. 4 b), skal fremstå med en nutidig arkitektonisk udformning. b) Mod Borgergade skal facaden tilpasses gaderummets dimensioner og den eksisterende bebyggelses monumentale karakter. c) Mod Adelgade skal facaden udformes med en lys, let og åben karakter og på en sådan måde, at den sammen med bebyggelsen i område Sa skaber et harmonisk gadebillede. d) Ny bebyggelse, jf. 5, stk. 4 c), skal fremstå med en nutidig arkitektonisk udformning, som tager udgangspunkt i og respekterer de bevaringsværdige hovedtræk, der præger bebyggelsen på naboejendommene matr.nr. 10 og 206 Sankt. Annæ Vester Kvarter, København. I relationen mellem eksisterende bebyggelse og nybyggeri skal lægges særlig vægt på: Facadedisponering med hensyn til hovedopdeling og balancen mellem lod rette og vandrette linier. Materialers karakter og egenskaber, herunder patineringsevne. e) Bebyggelsens facader mod de omgivende gader må ikke fremtræde lukkede og vinduesløse, men skal forsynes med vinduesåbninger. Stueetage mod gade skal fremtræde med en åben karakter, således at aktivitet i bygningen kan tilføre gadebilledet liv og karakter. Kommentar Den bebyggelse, som er opført langs Borgergade og Adelgade efter den vedtagne saneringsplan, er opført med store dimensioner overvejende i 6 7 etager. I modsætning til boligbebyggelsen Dronningegården, der fremstår som et markant, selvstændigt bygningsværk, har erhvervsbebyggelserne, en anonym karakter. Udformningen af ny bebyggelse må tage udgangspunkt i gaderummes dimensioner og - afhængigt af placeringen - med hensyntagen til Dronningegården eller den bevaringsværdige, klassicistiske bebyggelse langs Gothersgade og Adelgade. Stk. 7. For hele lokalplanområdet gælder: a) Butiksfacader skal fremtræde med udstillingsvinduer. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning og lignende, således at de får karakter af facadebeklædning. Der må ikke etableres sammenhængende butiksfacader, der rækker ud over den enkelte bygningsenhed. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 21

22 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN fortsat b) Skiltning, reklamering og facadebelysning, samt opsætning af markiser, solafskærmning, udhængsskabe og andet facadeudstyr, må ikke ske uden Byggeog Teknikforvaltningens tilladelse og skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farve, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. c) Facadebelysning, reklameskilte og lignende må ikke ved blænding og reflekser være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågældende bygnings arkitektoniske udtryk. Der må ikke opsættes signboards, lysaviser og reklameskilte med løbende eller blinkende effekt. d) Gesimser, søjler og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning. e) Opsætning af antenner og paraboler skal ske så diskret som muligt og skal på bygninger placeres ved tagfladen i tilknytning til skorsten, kviste o.lign. Dog må der ikke opsættes paraboler på bevaringsværdige bygninger. Kommentar Med hensyn til skiltning og reklamering mv. henvises til, at Bygge- og Teknikudvalget i 2001 har tiltrådt publikationen facader og skilte, der indeholder retningslinier og anbefalinger for ændringer på bevaringsværdige bygninger samt for skilte og facadeudstyr generelt. Retningslinierne vil blive lagt til grund for forvaltningens administration af bestemmelserne i lokalplanen. 7. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1. Ubebyggede arealer i områderne Ba, Bb, Bc samt Sa og Sb - bortset fra den fredede plads i område Ba, der er anlagt som parkeringsplads - skal anlægges som opholdsarealer for beboere og brugere og må ikke indrettes med parkering eller som tilkørselsarealer. Stk. 2. I område T skal friarealet, efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse, indrettes med opholdsarealer til de ansatte. Stk. 3. Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal) skal være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhversetagearealet. Til institutioner for børn og unge skal friarealet være af størrelsesordenen 100 pct. af etagearealet. Stk. 4. Parkeringsdækningen i området skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. I område T kan kravet lempes med baggrund i en konkret vurdering af den konkrete anvendelse. Parkeringen, der ikke må indrettes på terræn, skal etableres i underjordiske anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret. 22 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

23 7. UBEBYGGEDE AREALER fortsat Stk. 5. Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg kan forlanges at skulle indgå i fællesanlæg. Stk. 6. Langs nordskellet af ejendommen matr.nr. 626 Sankt Annæ Vester kvarter fastlægges en offentlig tilgængelig passage i 2 m bredde mellem Adelgade og Borgergade. Adgang fra gader kan ske gennem porte i bebyggelserne. Stk. 7. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. Stk. 8. Belægningen på parkeringspladsen i område Ba må ikke ændres uden Byggeog Teknikudvalgets godkendelse. Eksisterende gårdbelægninger af naturstensmaterialer skal ved omlægning i videst muligt omfang søges genanvendt. Stk. 9. De på tegning nr. 3 markerede bevaringsværdige træer på ejendommen matr.nr. 650 Sankt Annæ Vester, København, skal bevares. Øvrige træer skal søges bevaret i videst muligt omfang. 8. FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER Stk. 1. Bebyggelse og primære opholdsarealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, jf. dog 5, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra vej. Det udendørs støjniveau må på primære opholds- og friarealer ikke overstige 55 db(a). Stk. 2. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til byfornyelseslovgivningen kan Bygge- og Teknikforvaltningen stille krav om, at bebyggelsen i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav isoleres mod støj. Kommentar Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder. 9. RETSVIRKNINGER I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse kan blive liggende, og at den hidtidige anvendelse kan fortsætte. Lokalplanens bestemmelser vil således kun gælde i de tilfælde, hvor ejeren ønsker at gennemføre ændringer af ejendommen. LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 23

24 KOMMENTARER AF GENEREL KARAKTER a) På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september b) Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. c) I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. d) Uanset foranstående bestemmelser må der ikke for bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, igangsættes bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, før der er opnået tilladelse hertil fra fredningsmyndighederne. e) Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til museumsloven. Opmærksomheden henledes på, at Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvstyrelsen bør kontaktes i god tid, forinden jordarbejde påbegyndes, således at en forundersøgelse kan iværksættes med henblik på at imødegå påbud om midlertidig standsning af arbejdet. f) Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af ledninger. g) Bortskaffelse af forurenet overskudsjord skal anmeldes til Miljøkontrollen og bortskaffes i henhold til Regulativ for anvisning af forurenet jord i Københavns Kommune. h) Miljøkontrollen kan efter forudgående undersøgelser og vurderinger af et konkret projekt for nedsivning af uforurenet regnvand til uforurenet undergrund give tilladelse til nedsivning af regnvand. i) Der tillades ikke permanent grundvandssænkning i Indre by. Der kan dog gives tilladelse til midlertidig grundvandssænkning, men på særlige vilkår som for eksempel reinfiltrering af det oppumpede vand. Jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 21. marts 1991 om sikring af del af Indre By mod grundvandssænkninger i forbindelse med nybyggeri i henhold til Byggelovens 12. Lokalplan nr. 375 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. marts 2004 og bekendtgjort den 21. april Bygge- og Teknikforvaltningen, den 21. april Søren Stenz kontorchef /Kim Brodersen specialkonsulent 24 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

25 Bilag BYGNINGSTYPER I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag i Indre By er den bevaringsværdige bebyggelse kategoriseret i nogle hovedtyper: type 1 - ildebrandshusene, type 2 - de klassicistiske borgerhuse, type 3 - de særlige historiske og arkitektonisk betydningsfulde enkeltbygninger, samt type 4 - bygninger af mere varieret karakter såvel med hensyn til tidstypiskhed som til arkitektonisk kvalitet. Type 1 Ildebrandshusene - omfatter bebyggelsen, der er opført som beboelseshuse i årene umiddelbart efter branden i 1728, og som har bevaret det oprindelige facadeudtryk. Karakteristisk for disse huse er, at de overvejende er opført på smalle grunde. De har høj tagrejsning med røde tegltage, murede kviste over mindst 2 fag vinduer, trekantgavl og svære profilerede hvide gesimser ved tagfod og langs gavltrekant. Facaderne er overvejende pudsede og malede i husenes fulde højde og har ringe eller ingen udsmykning. Vinduerne er med 2 fag, tætsiddende og sprossede. Type 1, Gråbrødretorv 5. Porte og døre er kurvehanksbuede, ofte med profileret vederlag og slutsten, og ofte med glasparti i den øverste del og med glug over, der gentages øverst i gavltrekanten. Trappetrin er udført i granit eller sandsten og rækker ud på fortovet. Kælderhalse er ligeledes i granit, og tagrender og nedløbsrør er udført i zink. Type 2 De klassicistiske borgerhuse - omfatter bebyggelsen, der er opført i begyndelsen af 1800-tallet, efter branden i 1795 og bombardementet i 1807, og som har bevaret det oprindelige facadeudtryk, eller ældre, ombyggede huse, der har fået et klassicistisk udtryk. Christian Elling har i sin bog Det klassicistiske København givet følgende meget dækkende karakteristik af de klassicistiske borgerhuse: - Disse husrækker er sammensat af flere bygninger, der hver for sig hævder sin individualitet. Hverken vinduesrækker eller hovedgesimser flugter. Alligevel går bygningerne godt i spand, i og med at helhederne er lige simple og alle enkeltformer er standardiserede. Den enkelte bygning demonstrerer den frihed under gensidigt ansvar, den umiddelbare arkitektoniske soliditet, der herskede i datidens borgerlige byggeri -. Type 2, Krystalgade 3. Karakteristisk for disse huse er en varieret facadelængde fra 4 til 9 vinduesfag, tegltage eller skifertage overvejende med 45º taghældning, smalle kviste, profileret hovedgesims, overvejende pudsede og malede facader, men også facader i blank mur, samt enkelte, hvor hele facaden er refendfuget og malet. De to nederste etager, kælder- og stueetage, er ofte markeret ved anden facadebehandling enten ved refendfugning eller ved kvaderpudsning, ligesom facaderne ofte er udført med kordongesims mellem stueetage og 1. sal. Facaderne kan være udsmykket med enkle friser, ornamentik og vinduesindfatninger. Kende LOKALPLAN NR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune 25

26 BYGNINGSTYPER fortsat tegnende er også sprossede vinduer, smalle døre, ofte med glasparti i den øverste del, rundbuede porte med glasudsmykning i den øverste buede del, og buen eventuelt markeret med særlig udformet slutsten. Trappetrin i granit eller sandsten, der rækker ud på fortovet, kælderhalse i granit og tagrender og nedløbsrør af zink. Særlig karakteristiske er hjørneafskæringerne, der fremstår som facader med vinduer og eventuelt med dørparti. Type 3 er særligt fine og enestående bygninger, der ikke siden opførelsestidspunktet har undergået ødelæggende forandringer, og som i kraft af særlige arkitektoniske udtryk fremstår som markante og harmoniske bygninger i området. Type 4 omfatter bygninger, der er opført efter midten af det 19. århundrede. Stilistisk en mere uklar type, som i tidens ånd fremstår med en sammenblanding af forskellige stilarter. Endvidere indgår nyere bygninger, som rummer selvstændige arkitektoniske kvaliteter. Bygningerne har overvejende bevaret det oprindelige facadeudtryk, eller såfremt der er foretaget ændringer, er disse tilpasset den enkelte facades særlige udtryk og indgår overvejende på harmonisk vis i den pågældende gadefacades arkitektoniske særpræg. Type 3, Pressens Hus, Skindergade 5. Type 3, Bispegården, Nørregade 11. Type 4, Vimmelskaftet ORDLISTE Blank mur Teglstensmur uden overfladebehandling, bortset fra fugning. Fag Betegnelsen for et mellemrum. Partiet mellem 2 tagspær, bindingsværksstolper o.lign. Et vinduesfag udfylder hullet mellem 2 murpiller eller bindingsværksstolper (facadelængde opgøres ofte i antal fag). Herudover betegner Vindue med 2 eller flere fag antallet af vinduesrammer i et vinduesfag (rammerne udfylder mellemrummene mellem lodpostene). 26 LOKALPLANNR. 375 ELVÆRKSGRUNDEN Københavns Kommune

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 323. Kronprinsessegade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 323. Kronprinsessegade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 323 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Kronprinsessegade Indre By Bevaring m.v., museumsudvidelse Boligområde Juni 2000 Sølvgade Københavns

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 312. Studiestræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Planr& Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 312. Studiestræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Planr& Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 312 Bygge- og Teknikforvaltningen Planr& Arkitektur Studiestræde Indre By Bevaring m.v. Boliger og offentlige formål Januar 2000 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 330 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Reventlowsgade Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv Oktober 2000 1 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vingårdstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vingårdstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 352 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Vingårdstræde Indre By Fastlægger anvendelsen, bevaring m.v. Publikumsorienterede serviceerhverv m.v.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 344. Nørregade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 344. Nørregade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 4 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nørregade Indre By Bevaring m.v. Boliger, serviceerhverv, hotel m.v. December 2001 E Københavns Kommune

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Svanevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Bispebjerg

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Svanevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Bispebjerg KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 366 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Svanevej Bispebjerg Fastlægger anvendelsen, bevaring m.v. Boliger Maj 2003 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 215 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Stengade II Indre Nørrebro Fastlægger anvendelsen m.v. Boliger, offentlige formål m.v.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Fiolstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Indre By. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Fiolstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Indre By. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr 163 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet & Arkitektur Fiolstræde ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet -

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Teglgårdstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & r Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Teglgårdstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & r Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 311 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & r Arkitektur Teglgårdstræde Indre By Bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv Oktober 2000 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Gråbrødrestræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Gråbrødrestræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 318 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Gråbrødrestræde Indre By Bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv August 2000 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Gråbrødretorv. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Gråbrødretorv. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 319 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Gråbrødretorv Indre By Bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv August 2000 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Krystalgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Krystalgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 313 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Krystalgade Indre By Bevaring m.v. Boliger og offentlige formål August 2000 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro/Ydre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro/Ydre Østerbro KØBENHAVNS KMMUNE PLANRENTERNG Lokalplan nr. 161 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østerbrogade ndre Østerbro/Ydre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Kejsergade II. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Kejsergade II. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 317 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Kejsergade II Indre By Bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv August 2000 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nordre Frihavnsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nordre Frihavnsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 162 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nordre Frihavnsgade ndre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II

LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II Lokalplan nr. 288 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 18. juni 1997, endelig bekendtgjort den 11. juli 1997 og tinglyst den 22. juni 1998. Lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé Lokalplan nr. 72 for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé September 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af boligbebyggelse

Læs mere

"LANDGREVEN" Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR

LANDGREVEN Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan Landgreven Bilag 1 UDKAST NR "LANDGREVEN" Startredegørelse Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR. 2. 24- Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser set mod øst (JW Luftfoto juni 2006).

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11 Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Klosterstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Klosterstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 320 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Klosterstræde Indre By Bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv August 2000 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

LOKALPLAN nr. 368 AMALIEGADE

LOKALPLAN nr. 368 AMALIEGADE LOKALPLAN nr. 368 AMALIEGADE Borgerrepræsentationen har den 23. oktober 2003 vedtaget lokalplan nr. 368 for et område ved Amaliegade, Sankt Annæ Plads og Toldbodgade. Lokalplanen er bekendtgjort 26. november

Læs mere

FOR ET OMRÅDE MELLEM TRYKKERGANG, STORE RÅDHUSGADE, BROGADE OG BJERGGADE

FOR ET OMRÅDE MELLEM TRYKKERGANG, STORE RÅDHUSGADE, BROGADE OG BJERGGADE FOR ET OMRÅDE MELLEM TRYKKERGANG, STORE RÅDHUSGADE, BROGADE OG BJERGGADE SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg - Tlf. 74 42 93 00 - Fax 74 43 49 12 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 211 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nørre Hospital ndre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK November 1992 .

Læs mere

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her:   planid= KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28. september 2017 Sagsnr. 2017-0310966 NABOORIENTERING Dokumentnr. 2017-0310966-4 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 432 Carlsberg

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tøndergade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tøndergade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 370 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Tøndergade Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv m.v. December 2003 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Lokalplan nr. 88. for et område mellem Sankt Nikolaj Vej, Falkoner Allé, Falkonervænget og Hostrupsvej

Lokalplan nr. 88. for et område mellem Sankt Nikolaj Vej, Falkoner Allé, Falkonervænget og Hostrupsvej Lokalplan nr. 88 for et område mellem Sankt Nikolaj Vej, Falkoner Allé, Falkonervænget og Hostrupsvej December 1994 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej Lokalplan nr. 59 for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej August 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området langs Roskildevej til erhvervsbebyggelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Pommernsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Sundbyøster. Byfornyelse.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Pommernsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Sundbyøster. Byfornyelse. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 260 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Pommernsgade Sundbyøster Byfornyelse Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Marts 1996 Karbenhavns Kommunes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 348. Lundedalsvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 348. Lundedalsvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. KØBENHVNS KOMMUNE PLNORIENTERING Lokalplan nr. 348 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & rkitektur Ydre Østerbro Fastlægger anvendelsen, bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv Januar 2002 1 38 1011 1012

Læs mere

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg Næsset Skanderborg Kommune 1996 NDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 078 REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58 Lokalplan nr. 124 for et område ved Roskildevej 56-58 Juli 2002 INDLEDNING Lokalplanen for området ved Roskildevej 56-58, gør det muligt at opføre ældreegnede boliger med tilhørende fælles- og servicearealer

Læs mere

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Lokalplan nr. 58 for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Juli 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af en bebyggelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østre Gasværk Teater. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østre Gasværk Teater. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 257 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østre Gasværk Teater Ydre Østerbro Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK INFORMATIK Marts 1996 Kabenhavns

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 226 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Strædet ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juni 1994 LOKALPLAN

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Amagerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester/-øster

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Amagerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester/-øster KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 158 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Amagerbrogade Sundbyvester/-øster Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

LOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro,

LOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro, LOKALPLAN NR. 10-303 Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro, I N D H O L D S F O R T E G N E L S E AFSNIT l. Lokalplanens formål side 1 AFSNIT 2. Område- og zonestatus 1 AFSNIT 3. Områdets anvendelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Musikhuset Utterslev Mose. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Musikhuset Utterslev Mose. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 338 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Musikhuset Utterslev Mose Bispebjerg Genopførelse af Østre Kapel m.v. Offentlige formål Maj 2001 Københavns

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 12-017 BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING NOV 1982 Lokalplanens baggrund og område Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligforeningen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på ejendommen Provstevej 5

AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på ejendommen Provstevej 5 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. september 2015 J.nr.: NMK-33-03120 KlageID: 75177 Ref.: HO-NMKN AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes dispensation

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Lokalplan nr. 70. for et område mellem Smallegade og Howitzvej

Lokalplan nr. 70. for et område mellem Smallegade og Howitzvej Lokalplan nr. 70 for et område mellem Smallegade og Howitzvej Juli 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at opføre en bebyggelse på ejendommene Smallegade 42 A, 44 A-B, matr. nr.

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Lokalplan nr. 93. for et område mellem Rosenørns Allé, Steenstrups Allé, Sankt Markus Allé og Julius Thomsens Plads (Forum)

Lokalplan nr. 93. for et område mellem Rosenørns Allé, Steenstrups Allé, Sankt Markus Allé og Julius Thomsens Plads (Forum) Lokalplan nr. 93 for et område mellem Rosenørns Allé, Steenstrups Allé, Sankt Markus Allé og Julius Thomsens Plads (Forum) September 1996 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne

Læs mere

LOKALPLAN NR. 371 NØRRE SIDEALLÉ

LOKALPLAN NR. 371 NØRRE SIDEALLÉ LOKALPLAN NR. 371 NØRRE SIDEALLÉ Borgerrepræsentationen har den 11. december 2003 vedtaget lokalplan Nørre Sideallé-karreerne, et område ved Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade. Lokalplanen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hamlets Gård. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hamlets Gård. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 190 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hamlets Gård Ydre Nørrebro Nybyggeri m.v. Boliger og serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juli 1991 LOKALPLAN

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej

Lokalplan nr for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej Lokalplan nr. 120 for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Frederiksberg Forsyning at opføre ny bebyggelse til administration

Læs mere

LOKALPLAN NR. 107 % _,- --- BELLEVUES 1. i^la^v DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE ^VESTERGADE. pweysegangen \ * r -= «/ *r~ [ERNBANiGADE. SCHMELTZ 0 PLADS co

LOKALPLAN NR. 107 % _,- --- BELLEVUES 1. i^la^v DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE ^VESTERGADE. pweysegangen \ * r -= «/ *r~ [ERNBANiGADE. SCHMELTZ 0 PLADS co CD DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE % _,- --- BELLEVUES 1 ^VESTERGADE i^la^v pweysegangen \ * r -= «/ *r~ SCHMELTZ 0 PLADS co [ERNBANiGADE C/> LOKALPLAN NR. 107 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 1O7 for et område ved

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Lokalplan nr. 66. for et område ved Mariendalsvej

Lokalplan nr. 66. for et område ved Mariendalsvej Lokalplan nr. 66 for et område ved Mariendalsvej September 1989 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på, at området, der hidtil har været anvendt til lettere erhverv, skal kunne nybebygges

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 203 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Tietgensbro Vesterbro Nybyggeri m.v. Serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK August 1992 LOKALPLAN NR. 203 Lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 56. for et område mellem A.D. Jørgensens Vej og Jernbanen

Lokalplan nr. 56. for et område mellem A.D. Jørgensens Vej og Jernbanen Lokalplan nr. 56 for et område mellem A.D. Jørgensens Vej og Jernbanen Marts 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på efter nedlæggelse af kommunens gartneri at udlægge området til

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

LOKALPLAN NR. 260 med tillæg 1 POMMERNSGADE

LOKALPLAN NR. 260 med tillæg 1 POMMERNSGADE LOKALPLAN NR. 260 med tillæg 1 POMMERNSGADE Borgerrepræsentationen har den 27. maj 2004 vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 260 Pommernsgade. Lokalplantillægget er bekendtgjort den 6. juli 2004. Københavns

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I NDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Peder Lykke Centret. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Peder Lykke Centret. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 159 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Peder Lykke Centret Sundbyvester Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK NFORMATK November 1990 LOKALPLAN

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Det blå og Det gule Pakhus. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Det blå og Det gule Pakhus. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 110 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Det blå og Det gule Pakhus ndre By Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK Oktober 1987

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Teknik- og Miljøforvaltningen 20. april 2018 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 9-09-017 Sagsnr. 017-0497 Dokumentnr. 017-0497-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Møntmestervej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Bispebjerg

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Møntmestervej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Bispebjerg KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 11 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Møntmestervej Bispebjerg Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Maj 1980 Københavns

Læs mere

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 INDHOLDSFORTEGNELSE. REDEGØRELSE. Lokalplanens baggrund Lokalplanens område og formål Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 416 "Sølvgades Skole"

Lokalplan nr. 416 Sølvgades Skole er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 31. maj 2007 og bekendtgjort den 4. juli 2007. Indhold Baggrund for lokalplanen Formål...3 Baggrund...3 Kvarteret og lokalplanområdet...4 Sølvgades Skole...5 Bevaringsværdier

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund s. 2 Lokalplanændring s. 2 Lokalplanens formål s. 3 Lokalplanens indhold s. 3 Lokalplanens forhold til s. 4 anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 180 For et område ved Helsingørsgade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere