Kunsthal i København. Markedsanalyse. August Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark
|
|
- Mia Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markedsanalyse August 2005 Udarb. Rambøll Management Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
2 Indholdsfortegnelse 1. Europæiske kunsthaller Kunsthal-konceptet Kunsten og beskueren rykker tættere på hinanden Andre aktiviteter i kunsthallerne En kombination af kunsthal og gallerier Kunsthallens bidrag til lokalområdet Sammenfatning 3 2. Markedet for en kunsthal i København Vurdering af besøgsgrundlaget Befolkningsgrundlaget Turismegrundlaget Sammenligning med andre kulturinstitutioner og seværdigheder i regionen Danskernes forbrug af oplevelseskultur Kulturmarkedet i København Sammenfattende vurdering af besøgspotentialet 8 3. Drift og økonomi en analyse af best practice Europæiske kunsthaller og danske museer/kulturhuse Københavnske kulturinstitutioner 11
3 1. Europæiske kunsthaller 1.1 Kunsthal-konceptet En kunsthal er et udstillingssted, der ikke har en fast samling af kunstværker eller en forskningsafdeling som et museum. I stedet er der tale om skiftende udstillinger med forskellige kunstnere eller kuraterede projekter. Særligt i de tysktalende lande er denne form for udstillingssteder stærkt repræsenteret. Kunsthallerne har typisk en uddannet ledelse, kuratorer, som udvælger de skiftende udstillinger. Dermed sikres kvalitetsniveauet. En kunsthal kan være finansieret af offentlige eller, som man ofte ser det i udlandet, af private midler. Kunsthallerne er strømlinet omkring udstillinger, men har ofte også en række andre aktiviteter. Disse aktiviteter har typisk til formål at præsentere og promovere samtidskunst. De fleste kunsthaller inviterer kunstnere udefra (lokale eller internationale) til at udstille, imens andre, fx Bergen Kunsthall, hovedsagligt viser egenproducerede udstillinger, hvorfor produktion af udstillinger og projekter er blandt hovedaktiviteterne på stedet. Kunsthaller har ofte eksperimenterende projekter, hvor forskellige kunstarter kombineres med andre genrer. Dette er fx tilfældet med Medienkunstlabor i Graz, som med Franz Xaver i spidsen ønsker at skabe et nyt forhold mellem kunst og teknologi. Kunstnere og internet-aktivister skal begge have mulighed for at realisere deres projekter her. Det åbne projektdesign skal være en kilde til ukonventionelt og kreativt arbejde med internettet som medium. I andre kunsthaller kombineres kunsten med modeopvisninger, teater, poesi, dans eller musik. Arrangementer som alle bidrager til, at der er liv i kunsthallen. Erfaringer fra udenlandske kunsthaller viser, at det er vigtigt at skabe et socialt rum og at denne type arrangementer er en måde at introducere et nyt publikum til samtidskunsten. 1
4 1.2 Kunsten og beskueren rykker tættere på hinanden Mange kunsthaller tilstræber at etablere en forbindelse mellem kunstner og beskuer, som man sjældent oplever på traditionelle museer. Nogle kunsthaller har atelierer og midlertidige boliger for kunstnerne. Dermed kan kunstneren arbejde koncentreret med en udstilling over længere tid, samtidig med at de besøgende får mulighed for at opleve og diskutere kunstnerens arbejdsproces samt få en forklaring på det, de ikke forstår ved moderne kunst. På den måde gås der bagom kunstværket og eksempelvis på Palais de Tokyo i Paris hænger der en lille plakat i hver udstillingssal, hvor kunstneren forklarer om baggrunden for sine værker, og hvad han vil med sin kunst. Formidlingen af samtidskunst er i det hele taget essentiel for de fleste kunsthaller. Der arrangeres foredrag og debataftener, guidede ture for privatpersoner samt skoler, offentlige instanser og private virksomheder, kurser og workshops for børn og voksne, og nogle kunsthaller har i samarbejde med uddannelsesinstitutioner oprettet uddannelsesprogrammer for kunstnere, kuratorer og konservatorer. Dette er bl.a. tilfældet med Whitechapel Art Galery i London og Rooseum i Malmö. Den almindeligt interesserede offentlighed har i nogle kunsthaller mulighed for at fordybe sig i selvstudier i kunsthallens bogsamling med kunstlitteratur (Rooseum) eller i stedets læsesal (Camden Arts Centre i London). Whitechapel Art Galery har taget skridtet videre med formidlingen og opfordrer kunstnerne tilknyttet stedet til at lave kunstprojekter ude i lokalområdet, således at også folk der ikke normalt går på museum eller beskæftiger sig kunst introduceres til moderne kunst. 1.3 Andre aktiviteter i kunsthallerne Den typiske kunsthal har typisk en café og en boghandel, som sælger kunstbøger, tidsskrifter etc. Og nogle kunsthaller har ligeledes tilknyttet en biograf og/eller gallerier, hvor kunstværker sælges. Atelierer og Artist in residence er ligeledes ofte en del af større kunsthaller. 1.4 En kombination af kunsthal og gallerier Etableringen af kunsthaller udvikler og forstærker de lokale kunstmarkeder. Således kan en kunsthal fungere som et knudepunkt for de lokale gallerier, hvor der udveksles idéer og erfaring og vigtige netværk vedligeholdes og udvikles. En kunsthal promoverer lokale og internationale kunstnere og kunstsamlere trækkes til byen. Denne synergi-effekt forstærkes, når kunsthal og private gallerier placeres under samme tag. Dette er fx tilfældet i Zürich, hvor en kunsthal, et museum og nogle private gallerier i 1996 flyttede ind i et nedlagt bryggeri. I dag er flere gallerier og endnu et museum kommet til og stedet har udviklet sig til at være et af Zürichs vigtigste knudepunkter for kunst. Alle parter nyder godt af hinandens besøgende og at så meget er samlet på ét sted tiltrækker særligt flere kunstinteresserede og turister, som kun har få dage i byen. 1.5 Kunsthallens bidrag til lokalområdet Erfaringer fra udlandet viser, at en kunsthal kan have en række positive effekter for lokalområdet. Som allerede nævnt, så kan en kunsthal ses som et stor støtte for kunsterhvervet. Nogle kunsthaller har valgt at have en funktion som showcase for lokale kunstnere, sådan som det fx er tilfældet med Kunstverein Hannover. Og med 2
5 det lokale og internationale netværk som kunsthallen har, er der basis for at kunstneren hjælpes videre. Desuden forstærker en kunsthal byens kulturelle og kreative image, hvilket gør byen mere attraktiv for borgere såvel som turister. Flere besøgende fremmer andre investeringer i lokalområdet. I London har man regnet på Whitechapel Art Galery s omkring besøgendes forbrug i lokalområdet; det forventes at de besøgendes omsætning i lokalområdet vil udgøre 25 mio. kr. En anderledes form for kunsthal: European Kunsthalle i Köln Et nyere, og endnu ikke realiseret, skud på stammen er European Kunsthalle i Köln, ledet af Nicolaus Schafhausen. Dette projekt skiller sig ud ved (foreløbig) ikke at holde til i en konkret bygning, men derimod har til formål at inddrage hele byrummet i udviklingen af eksperimentelle former for kunst. På den måde skal projektet forene kunst, arkitektur og byplanlægning. Denne symbiose kan være attraktiv i forbindelse med markedsføring af byer, hvilket European Kunsthalle vil afholde en konference om. Vigtigt for European Kunsthalle er ligeledes et tæt samarbejde med akademiske kredse. Det første vidensproducerende projekt bliver en evaluering af urbane og sociale processer i Köln, som bliver ført ud i livet af en arkitekturforsker og en gruppe studerende. Projektet kulminerer med en udstilling i foråret 2006, der har fokus på at skabe nye rum for skulpturelle og performative værker, som aktivt inddrager publikum. European Kunsthalle-projektet er støttet af private sponsorer. 1.6 Sammenfatning De europæiske kunsthaller har alle skiftende udstillinger som hovedaktivitet. Kunsthaller formidler samtidskunst; ikke blot ved at udstille det, men også ved at skabe en forbindelse mellem kunstner og beskuer, samt arrangere foredrag, kurser o.l. for interesserede. Ved at samle andre institutioner under samme tag som kunsthallen, fx museer og private gallerier, skabes et kunstnerisk knudepunkt, hvor idéer og erfaringer udveksles og netværk skabes samtidig med at flere besøger stedet. Det er ikke blot det lokale kunsterhverv, der nyder godt af en kunsthal; en kunsthal forstærker også en bys image, tiltrækker besøgende og øger omsætningen i lokalområdet. 3
6 2. Markedet for en kunsthal i København Dette afsnit vurderer besøgsgrundlaget for en i form af en vurdering af antallet af borgere og turister inden for ca. 2 timers kørsel fra København kombineret med case-studier af markedsgrundlaget for otte europæiske kunsthaller Vurdering af besøgsgrundlaget Befolkningsgrundlaget Der er gennemført køretidsberegninger, som på kommuneniveau anvendes til opsamling af demografiske data. Køretidsberegningerne er inddelt i følgende intervaller: 0-30 min min min min. Kortet nedenfor viser køretidszoner for Danmark. Køretiderne er beregnet ud fra GIS-kort med hastigheder uden for myldretiden. Alle data vedr. danske forhold er udtræk fra Danmarks Statistik. Data for Sverige er forbundet med mere usikkerhed end for Danmark, idet der ikke har været et anvendeligt GIS-kort til rådighed. Rejsetiderne i Sverige er derfor beregnet ud fra en kombination af KRAKs ruteplan og manuelle vurderinger. Helsingør Hillerød Hørsholm Frederikssund Værløse Kalundborg Holbæk Roskilde Undersøgelsesområde Middelfart Odense Slagelse Ringsted Køge Nyborg Næstved Svendborg Vordingborg Rødby Nykøbing Falster Køretid i bil (udenfor myldretid) fra undersøgelsesområde 0-30 min min min min. Der skal tages højde for merudgiften i form af broafgift over Storebælt og Øresund. Begge vurderes at have en signifikant påvirkning af folks trans- 1 Bergen Kunsthall, Kunstverein Hannover, Kunsthalle Düsseldorf, Kunsthalle Nürnberg, Kunsthalle Zürich, Kunsthaus Wien, Kunsthaus Graz og Malmö Konsthal. 4
7 portmønster. Der findes ingen beregnet størrelse for denne påvirkning i forbindelse med forbrug af oplevelser, derfor er erfaringer fra bl.a. pendlermålinger anvendt som retningsgivende. Som det fremgår af tabellerne nedenfor er befolkningsoplandet inden for 2 timers kørsel til en på ca. 3,4 mio. mennesker. Befolkningsopland - København Køreafstand/segmenter 0-15 år år år år > 66 år I alt 0-30 min min min min I alt Nedenstående tabel viser dels antallet af familier og dels antallet af voksne, der er enlige og par, hhv. med og uden børn. En familie er en eller flere personer, som bor på samme adresse. En familie består af en enlig, af et par eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Familier Enlige u. børn Par u. børn Enlige m. børn Par m. børn 0-30 min min min min Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige indkomst pr. familie efter skat i kr. Første kolonne viser gennemsnittet inden for hvert tidsinterval. De øvrige to kolonner viser hhv. maksimum og minimum inden for hvert tidsinterval. Tallene er fra Familieindkomst omfatter summen af primær-, overførsels- og formueindkomster. Indkomst pr. familie efter skat / kr. Gennemsnit Maksimum Minimum 0-30 min min min min Turismegrundlaget Det vurderes, at der er ca. 2,5 mio. turister (dvs. personer, som overnatter mindst én gang) inden for 2 timers kørsel fra København (turister i Sverige er ikke medtaget i denne beregning). Vurderingen af antallet af turister beror på data fra Danmarks Statistik kombineret med egne beregninger baseret på oplysninger om turismeadfærd. I tabellen nedenfor vurderes turismegrundlaget for en : Turismeopland - København Amt / Køreafstand 0-½ time ½-1 time 1-2 timer Total Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Roskilde Amt Fyns Amt København, Frederiksborg Total Som supplement til denne vurdering skal det bemærkes, at den københavnske turisme i de seneste 10 år har oplevet en vækst på knap 30 % i antallet 5
8 af turistovernatninger. Turismen i København vurderes også fremover at have et væsentligt vækstpotentiale. 2.2 Sammenligning med andre kulturinstitutioner og seværdigheder i regionen Ud fra en vurdering af kulturudbydere inden for en køreafstand på 2 timer fra København, fremhæves følgende større attraktioner og seværdigheder, som gode eksempler på det besøgsmæssige potentiale (oplyste besøgstal i parentes): Museer Louisiana ( ) Nationalmuseet ( ) Ny Carlsberg Glyptotek ( ) Statens Museum for Kunst ( ) H. C. Andersens Hus The Henry Dunker Culture Center. Forlystelsesparker: Tivoli ( ) Dyrehavsbakken ( ) Bon Bon Land ( ) Sommerland Sjælland ( ) Tosselilla Skånes Sommerland. Aktivitetscentre Experimentarium ( ) Tycho Brahe Planetariet ( ) Zoologiske haver og akvarier og dyreparker: Zoo København ( ) Knuthenborg Dyrepark ( ) Slotte og Herregårde Kronborg slot ( ) Egeskov Slot ( ). Den gennemsnitlige penetrationsgrad i markedet for de største københavnske attraktioner er på ca %. Denne penetrationsgrad er først og fremmest relativt høj pga. høje besøgstal for Tivoli og Zoo. 2.3 Danskernes forbrug af oplevelseskultur De kulturelle tilbud, som danskerne oftest bruger, er hhv. biografer, museer og musiktilbud. De kulturinstitutioner, som danskerne benytter mindst, er oplevelsescentre og akvarier. Landsgennemsnit Forbrugsintensitet (besøg årligt) Rejsevillighed (antal min.) Betalingsvillighed (antal kr.) Teater 1, Musik 2, Biograf 3, Museum 2, Zoo 0,
9 Forlystelsespark 1, Akvarium 0, Slot/herregård 0, Oplevelsescenter 0, Danskerne bruger i gennemsnitligt 180 kr. om måneden på kulturelle oplevelser. Omkring to tredjedele af danskerne bruger under 200 kr. på kulturoplevelser hver måned, imidlertid er der 20 % af danskerne, som anvender kr. hver måned, mens 12 % bruger mere end 400 kr. på kulturoplevelser. Ikke overraskende er det borgerne i hovedstadsområdet, der er mest aktive kulturforbrugere og har det højeste månedlige kulturforbrug (gns.: 231 kr.). 2.4 Kulturmarkedet i København Københavnernes forbrug af kultur er større end landsgennemsnittet. Hvor den gennemsnitlige dansker fx besøger et museum 2,1 gang årligt, så tegner den typiske københavner sig for 3 årlige museumsbesøg. Den store forbrugerintensitet hænger bl.a. sammen med, at københavnerne ikke har langt til de forskellige kulturinstitutioner. Dette betyder dog ikke, at københavnerne ikke er villige til at rejse efter kulturinstitutioner. Rejsevilligheden er sammenlagt lidt lavere end landsgennemsnittet, men ikke bemærkelsesværdigt. Københavnerne peger selv på, at der i særlig grad mangler museer og musiktilbud i regionen, og derudover er teater også en af de højt prioriterede mangler i hovedstadsområdet. Betalingsvilligheden hos respondenterne er med undtagelse af zoo, forlystelsesparker og akvarier, højere end landsgennemsnittet. Det gennemsnitlige månedlige kulturforbrug blandt respondenterne i Københavns Amt er 231 kr., hvilket er 28% større end landsgennemsnittet. 26% af respondenterne fra Københavns Amt forventer et stigende kulturforbrug, hvilket er 3 procentpoint mere end landsgennemsnittet. Set over de sidste tre år er besøgstallet gået frem i Hovedstadsområdet, og væksten er overnormal i forhold til landsgennemsnittet. Fremgangen hos de københavnske kulturinstitutioner slår også igennem i deres fremtidsforventninger til de kommende fem års besøgstal. Hele 70% af kulturinstitutionerne ser positivt på fremtidens besøgstal. Dog er konkurrencen om de besøgende større i hovedstadsområdet end i resten af landet. Andelen af udenlandske besøgende svarer nogenlunde til landsgennemsnittet, dog er der lidt færre i Hovedstadsområdet. Den typiske danske museumsstorforbruger 2 er lige ofte en mand som en kvinde og fordeler sig nogenlunde ligeligt ud over aldersspektret fra 26 år til over 65 år. Næsten halvdelen af museumsstorforbrugerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens 30% har en kort videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der 36% af museumsstorforbrugerne, som har en husstandsindkomst på mere end kr. og 30% som har en indtægt på mellem og kr. 2 Museumsstorforbrugeren er en betegnelse for det segment af respondenter, som har besøgt et museum minimum tre gange indenfor det sidste år. 7
10 Sammenfattende er det vurderingen, at det generelle billede af kulturlivet i Hovedstadsområdet (Københavns Amt) er meget positivt. Der er en stor forbrugerintensitet og de københavnske kulturinstitutioner har positive forventninger til fremtiden. Det skal nævnes at museer i forhold til landsgennemsnittet er underrepræsenteret i Københavns amt og at der er 6% flere respondenter end på landsplan, der ser museer som en kulturmangel i Københavns Amt. 2.5 Sammenfattende vurdering af besøgspotentialet Europæiske kunsthallers årlige besøgstal Bergen Düsseldorf Zürich Graz Wien Nürnberg Hannover Malmö De europæiske kunsthaller har et gennemsnitligt besøgstal ( besøgende), der er tre gange så stort som de danske museer (30.550), imens danske kulturhuse i gennemsnit har besøgende. Dog dækker kunsthallernes gennemsnitlige besøgstal over en stor spredning, hvor størstedelen har mellem og , og nogle enkelte store har (Wien), (Malmö) og (Graz) besøgende årligt. Udenlandske turister udgør i gennemsnit 21% af de europæiske kunsthallers besøgende. Igen dækker tallet over en stor spredning. Kunsthaus Wien i den østrigske hovedstad rekrutterer fx omkring 75% af deres besøgende blandt udenlandske turister. I Graz og Nürnberg er det fx omkring en femtedel, men i Bergen kun 5%. Sammenlignes med danske museer og kulturhuse, så udgøres henholdsvis 22% og 6% af besøgstallet af udenlandske turister. På baggrund af case-analyserne og erfaringstal vurderes en at have et gennemsnitlig besøgspotentiale på ca besøgende årligt, som det fremgår af tabellen Beregnet besøgspotentiale - Kundeopland 0-½ time ½-1 time 1-2 timer Total Befolkning Turister Total Besøgspotentiale Worst Case Gennemsnit Best Case
11 3. Drift og økonomi en analyse af best practice Dette afsnit analyserer drift og økonomi for danske museer og kulturhuse samt for en række europæiske kunsthaller. Kulturmarkedet i København adskiller sig en anelse fra resten af Danmark, hvorfor der også inddrages information om københavnske kulturinstitutioners drift og økonomi. 3.1 Europæiske kunsthaller og danske museer/kulturhuse NØGLETAL for europæiske kunsthaller samt danske museer og kulturhuse (drift og anlæg) Europæiske kunsthaller (gennemsnit) Museer Kulturhuse (gennemsnit) (gennemsnit) Bygningsareal (kvm.) Heraf udstillingslokaler (kvm.) Antal ansatte (årsværk) - 6,5 6,2 Antal ansatte pr besøgende - 0,21 0,11 Antal besøgende (pr. år) Betalende gæster (procent) - 62% 31% Udenlandske turister (procent) 21% 22% 6% Åbent hele året (procent) - 72% 49% Åbent hele ugen (procent) - 38% 68% Entrépris (kr.) 37 30,3 63,3 Omsætning (mio. kr.) 9,1 3,7 3,3 Omsætning pr. besøgende (kr.) 140,4 121,1 59,1 Indtægter fra off. tilskud/fonde (procent) 46% 61% 59% Lønomkostninger andel (procent) 30% 46% 38% Administrationsomkostninger andel (procent) 6% 5% 4% Markedsføringsomkostninger andel (procent) 16% 4% 4% Vedligeholdelsesomkostninger andel (procent) 7% 7% 7% Omkostninger, udstillinger, andel (procent) 31% - - Ressourceforbrug andel (procent) 6% 7% - Hvor de danske museer og kulturhuse gennemsnitligt omsætter for henholdsvis 3,7 og 3,3 millioner kr. på årsbasis, så har de europæiske kunsthaller gennemsnitligt en omsætning på næsten tre gange så meget, nemlig 9,1 mio. kr. Den gennemsnitlige entrépris for kunsthaller og danske museer er omtrent den samme, 37 og 30,30 kr. imens kulturhusenes gennemsnitlige entrépris er på hele 63,30 kr. 9
12 For halvdelen af de europæiske kunsthaller, der tager entré, udgør entréindtægten 34-45% af omsætningen, imens den kun udgør 5-10% for den anden halvdel. Der er stor variation i størrelsen på kunsthallernes bygningsarealer. Af de adspurgte kunsthaller har 14% et samlet areal på under 1000 m 2, 29% har et areal på mellem m 2, 43% er i størrelsesordenen mellem m 2, imens 14% er på over 8000 m 2. I gennemsnit bruges 40% af kvadratmetrene på udstillingslokaler. De danske museer og kulturhuse har en noget mindre gennemsnitlig størrelse end kunsthallernes m 2 ; de har et bygningsareal på henholdsvis og m 2. Offentlige tilskud og tilskud fra fonde udgør gennemsnitligt 46% af de europæiske kunsthallers omsætning. Dette dækker over store forskelle; 29% modtager intet offentligt tilskud, for 14% udgør de offentlige tilskud under 25% af omsætningen, for 14% udgør det 55% og for knap halvdelen (43%) udgør det 75% eller derover. Fx modtager vores svenske nabo Malmö Konsthal, som har gratis entré, offentlige tilskud svarende til 90% af den samlede omsætning. Til sammenligning modtager de danske museer offentligt tilskud eller tilskud fra fonde, der svarer til henholdsvis 61% og 59% af omsætningen. Tre ud af fire europæiske kunsthaller har private sponsorer. Denne støtte fra private virksomheder udgør gennemsnitligt 8% af omkostningen, varierende mellem 5-20%. Erfaringer fra europæiske kunsthaller viser, at det er mindre omstændeligt at få private sponsoraftaler i hus; til gengæld er der løbende en del arbejde i at sørge for, at kontrakterne bliver forlænget. Over halvdelen af de europæiske kunsthaller har en indtægt fra drift af café, restaurant, boghandel el. lign. For en enkelt kunsthal udgør denne indtægt hele 65% af omsætningen; for restens vedkommende mellem 5% og 24%. I gennemsnit har kunsthallerne en indtægt på 17% fra restaurant/boghandel. I Danmark er det ligeledes over halvdelen af museerne, der har en indtægt fra egen drift af restaurant, imens hovedparten (82%) af museerne har ikke indtægter fra egen drift af cafe. Der er lidt over halvdelen af kulturhusene, der ikke har nogen indtægter fra drift eller forpagtning af butik/kiosk, mens 25% tjente penge herpå. Under 1/3 af de danske museer har indtægt fra butik. Ligesom det er tilfældet for danske museer og kulturhuse, så er den største udgiftspost for europæiske kunsthaller typisk personalelønninger (30%). Dog er udgifterne til lønninger lidt større i Danmark; 46% for museer og 38% for kulturhuse. Men også omkostninger til udstillinger er en stor post for kunsthallerne. I gennemsnit udgør disse 31% af omkostningerne. Ved første øjekast har europæiske kunsthaller væsentligt større markedsføringsomkostninger (16% af omkostningerne) end de danske museer og kulturhuse (4%). Dette dækker imidlertid over en stor spredning, hvor 29% bruger under 5% herpå, 43% bruger mellem 5 10%, 14% bruger 12% imens andelen af markedsføringsomkostninger beløber sig på hele 75% for en enkelt kunsthal. Hvad angår ejerform, så er 72% af de danske museer organiseret som en selvejende institution eller forening og 18% er offentlig ejet. Der er 7% af museerne der er organiseret som et selvstændigt selskab og kun 3%, som er en del af en offentlig virksomhed. 47% af de danske kulturhuse er en selvejende institution eller forening. 44% af kulturhusene er offentligt ejet, 7% er en del af en offentlig virksomhed og kun 2% er et offentligt selskab. 10
13 3.2 Københavnske kulturinstitutioner De kulturinstitutioner der er placeret i Københavns amt har gennemsnitlig 7,7 ansatte (årsværk), hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 5,5. Besøgskapaciteten er væsentligt større i Hovedstadsområdet end på landsplan. Andelen af kulturinstitutioner med en kapacitet på > er næsten dobbelt så stor i Hovedstadsområdet. Derimod er der kun en lille andel af institutionerne, som har en kapacitet på under besøgende. Kapacitetsfordelingen afspejler sig i det faktiske antal besøgende. Igen er der en stor andel af virksomheder, der har mere end besøgende, og en relativt lille andel, der har under besøgende. De relativt store kulturinstitutioner i Københavns amt har gennemsnitlig besøgende, hvilket er flere end landsgennemsnittet. Der er en overrepræsentation af offentligt ejede kulturinstitutioner i Hovedstadsområdet. Dette skyldes sandsynligvis, at en stor del af landets offentlige kulturelle flagskibe er placeret i Hovedstaden. Teatre, kulturhuse og andet er yderligere overrepræsenteret i Hovedstadsområdet, mens museer er underrepræsenteret. Der er færre kulturinstitutioner end gennemsnittet, som har oplevet overskud i løbet af de sidste tre år i Hovedstadsområdet. Der er endvidere færre, der har oplevet et underskud. Til gengæld er der en større andel, som har haft et 0-resultat set over de sidste tre år. 11
Analyse af kulturlivet i Danmark. Fonden Realdania. September 2003
Analyse af kulturlivet i Danmark Fonden Realdania September 2003 Analyse af kulturlivet i Danmark Fonden Realdania 30. september 2003 \\thor\project\projekt\fonden realdania\kulturel infrastruktur\rapport\executive
Læs merewww.visitdenmark.com Attraktionslisten 2008
www.visitdenmark.com Attraktionslisten 2008 Attraktionslisten 2008 ISBN: 87-87393-54-9 Juni 2009 Udgivet af: VisitDenmark Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Titel Kontaktperson:
Læs mereAttraktionslisten 2011
Attraktionslisten 2011 Udgivet af: VisitDenmark Maj 2012 ISSN: 1904-5794 ISBN: 978-87-87393-85-0 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontaktperson: Kirstine Tolstrup Nielsen
Læs mereAttraktionslisten 2010. Titel
Attraktionslisten 2010 August 2011 Udgivet af: VisitDenmark Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Titel Kontaktperson: Kirstine Tolstrup Nielsen ktn@visitdenmark.com Top 50 - Danmarks
Læs mereAttraktionslisten 2015 Danmarks mest besøgte attraktioner. VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse
Attraktionslisten 2015 Danmarks mest besøgte attraktioner VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Juli 2016 ISSN: 1904-5794 ISBN: 978-87-93227-21-7 Forside: Venligst udlånt af Kongernes
Læs mereAttraktionslisten Danmarks mest besøgte attraktioner
Attraktionslisten 2017 Danmarks mest besøgte attraktioner 1 Attraktionslisten 2017 Udgivet af VisitDenmark Juli 2018 ISSN: 1904-5794 Forside: DenmarkMediaCenter Adresse Islands Brygge, 43, 3. 2300 København
Læs mereAttraktionslisten 2009. Titel
Attraktionslisten 2009 ISBN: 87-87393-66-2 Juni 2010 Udgivet af: VisitDenmark Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Titel Kontaktperson: Kirstine Tolstrup Nielsen ktn@visitdenmark.com
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mere1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION
1. KUNSTSTRATEGI 2018-2020 PRÆSENTATION 1 KUNSTSTRATEGI 2018-2020 København har et rigt kunstliv med masser af etablerede gallerier, udstillings- og undervisningssteder, kunsthaller og museer, og nye er
Læs mereFAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse
FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på
Læs mere- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008
Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereBESØG NATIONALPARK THY
BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0
Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereAttraktionslisten Danmarks mest besøgte attraktioner
Attraktionslisten 2016 Danmarks mest besøgte attraktioner Attraktionslisten 2016 Danmarks mest besøgte attraktioner Udgivet af VisitDenmark Juli 2017 ISSN: 1904-5794 ISBN: 978-87-93227-25-5 Forside: DenmarkMediaCenter
Læs mere3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.
Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender
Læs mereKendskab og interesse til danske attraktioner VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse
Kendskab og interesse til danske attraktioner 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark August 2016 ISSN: 2445-5733 ISBN: 978-87-93227-19-4 Forside: DenmarkMediaCenter Adresse: Islands
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereNotat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne
Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til
Læs mere1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mereInternationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019
Internationale kulturturister i Danmark VisitDenmark, 2019 1 Indhold 01 VisitDenmarks definition af en kulturturist 02 Udenlandske museumsbesøg 03 Udenlandske kulturturister i Danmark 04 Udvikling: 2017
Læs mereUdvalgte findings, indledende fokusgrupper
Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Skovgaard Museets brugerundersøgelse 2012-13 Metodisk setup og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som to faser (før og efter udstillingen VIborgere), med
Læs mereSCULPTURE BY THE SEA 2011
SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereSegmenter og landdistrikter
Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter
Læs mereFigur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%
Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler
Læs mereRegion Sjælland. Lægevagten 2009
Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold
Læs mereTak for spørgsmålet om konsekvenserne af genindførsel af entré på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.
Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd Åbent 10. februar 2017 Dato og klokkeslæt: 2/2 kl. 14-15 Sted: Folketinget
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012
EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES
Læs mereMødemarkedet. en vigtig del af dansk turisme, dansk erhvervsliv og de danske vidensmiljøer
Møder i Danmark Oktober 2018 Mødemarkedet en vigtig del af dansk turisme, dansk erhvervsliv og de danske vidensmiljøer Executive summary af VisitDenmarks rapport: Mødemarkedets økonomiske betydning i Danmark
Læs mereRedegørelse om - og udbytte af mit ophold som Artist in residence, Nagoya University of Art i perioden maj/ juni 2010
Redegørelse om - og udbytte af mit ophold som Artist in residence, Nagoya University of Art i perioden maj/ juni 2010 Først og fremmest vil jeg gerne sige en stor tak til Scandinavia - Japan Sasakawa Foundation
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs merePLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre
Læs mereSamfundsregnskab Bornholms Regionskommune
Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Notat Maj 2010 Manto A/s Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk Indhold 1 De hårde facts...1 1.1
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereStorbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012
Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereHVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
Læs mereTURISMEN I ROSKILDE. Udarbejdet oktober 2017 af:
TURISMEN I ROSKILDE Udarbejdet oktober 2017 af: TURISTERNE I ROSKILDE SKABER: VÆKST OMSÆTNING og LOKALE ARBEJDSPLADSER...som ikke kan flyttes ud! 1452 mio. kr. Turismeforbrug i kommunen 847 mio. kr. Turismeskabt
Læs mereTURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark
TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mereOrientering om Aalborg Festivals
Punkt 9. Orientering om Aalborg Festivals 2015-062178 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager orienteringen om rapport om Aalborg Festivals 2015 samt planer for
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereMan burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Læs mereHOLBÆK IMAGES - INTERNATIONALT KUNSTPROJEKT I HOLBÆK KOMMUNE
HOLBÆK IMAGES - INTERNATIONALT KUNSTPROJEKT I HOLBÆK KOMMUNE BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS NOVEMBER 2016 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning.
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereDet danske hotelmarked
Det danske hotelmarked Normtal 2016/2017 COPYRIGHT HORESTA 11 Det danske hotelmarked Antallet af gæster, som besøger de danske hoteller, kroer og konferencecentre, fortsætter med at stige. Der kommer flere
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mereDestination Nordsjælland
Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereKulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø
Kulturregion Fyn Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Om kulturaftalerne Vision Fynsk kultur skal ses, høres og mærkes. Alle skal have mulighed
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mere1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mere1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereFolk flytter fra København, men kun få kilometer væk
Juli 018 Foto Colorbox Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk København er en populær by at bo i. Alligevel er der flere, som flytter fra end til København. Alt tyder på, at folk bliver boende
Læs mereRegionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder
22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mere2011-2012 Udgifter Egenfinanciering
BUDGET FOR FESTIVAL FOR SAMTIDSKUNST 2012 2011-2012 Udgifter Egenfinanciering Festivalsekretariat Festivalleder 950.000 Administration og controlling 406.000 Koordinator af fundraising og sponsorater 406.000
Læs mereDanskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003
Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning
Læs mereDet De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012
Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes
Læs mereNOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt
Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereTurismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereFORBUNDSANALYSE DSKYU
DIF UDVIKLING HCA 28.JULI 2016 FORBUNDSANALYSE DSKYU Kære DSKyU! På de følgende sider vil I blive præsenteret for en række data, grafer og tabeller mm. Denne viden er delt ind i forskellige kategorier.
Læs mereAFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK
L O N E A L L E T O R P C A L L A R D, H E A D O F R E S E A R C H, W O N D E R F U L C O P E N H A G E N AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK Analyse under Culture Plus af turisternes
Læs mereReferat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg
Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg Deltagere: Jane Strange (V), Region Sjælland Flemming Pless (A), Region Hovedstaden
Læs mereURU (1. beh.) URU (ændr.) Samlet sag 14/25496
1 Trekantområdet Oplevelser og design 14/22260 Trekantområdet Danmark, Kolding Åpark 1, 2. t.v., 6000 Kolding kontaktperson: Karsten Rimmer Larsen krl@trekantomra adet.dk Trekantområdets Festuge 2015 Området
Læs mereLEGOLAND Billund Resort. August 2015
LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereS 4487 - Offentligt. Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. 29. maj 2007
S 4487 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail :
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereSigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED OKTOBER 2005 Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og sland Materiale oplysninger, der er anvendt i de følgende tabeller, stammer fra Danmarks Statistik. Tabellerne
Læs mereØkonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereAnsøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.
28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereCORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017
CORPORATE RELATIONS Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne August 2017 Dataindsamling gennemført af YouGov 19.-20. august 2017 Målgruppe: Den danske befolkning, +18 år, 1009 respondenter. SAMMENFATNING
Læs mere