Finansloven for Den 10. november Ref RHB. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.

Transkript

1 NOTAT Finansloven for 2009 Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har den 10. november indgået en samlet aftale om finansloven for Der blev forinden indgået en række delforlig. Finanslovsaftalen indeholder flere elementer med betydning for kommunerne. I nedenstående beskrives de væsentligste initiativer, der ligeledes kommenteres af sekretariatet. Den 10. november 2008 Ref RHB rhb@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Som en del af finanslovsforliget er der indgået aftale om et enstrenget beskæftigelsessystem med henblik på at skabe et klart og entydigt ledelsesfokus og fjerne dobbeltadministration. Omlægningen træder i kraft 1. august 2009 og indeholder følgende hovedelementer: Som i dag et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau. Et lokalt niveau med kommunale jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp kan henvende sig. Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige. De ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter. Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen via Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale beskæftigelsesråd. A-kasserne bevarer deres nuværende opgaver, dvs. afholdelse af CVsamtaler for forsikrede ledige, udbetaling af dagpenge samt rådighedsvurderingen af forsikrede ledige m.v. Tlf Fax Side 1/9 De overenskomstansatte statslige medarbejdere i jobcentrene er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Medarbejderne bliver i deres jobcentre.

2 Der skal skabes en endelig model for finansieringen af udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Der bygges videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, hvor staten betaler 65 pct. af kontanthjælpen, når en person er i aktivering og 35 pct., når den enkelte ledige er passiv. Driftsudgifterne ved aktivering af forsikrede ledige omfattes ikke af det nuværende loft over rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere. Følgende fremhæves som mulige elementer i den konkrete model for finansieringsomlægningen: Parallelt til systemet for sygedagpengemodtagere friholdes kommunerne for udgifter til forsikrede ledige i et antal uger. Der skal tages særskilt hensyn til små ø-kommuner og situationer, hvor mange arbejdspladser nedlægges på samme tid i en kommune. En afledt justering af udligningssystemet, herunder en evt. overgangsordning. De aktive midler til forsikrede ledige overføres til kommunen som led i finansieringsomlægningen. KL er positiv overfor beslutningen om at lave et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Et fælles system vil betyde mindre bureaukrati og en samling af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats åbner op for muligheden for en markant regelforenkling på beskæftigelsesområdet. Endvidere er det helt naturligt, at de statslige medarbejdere overgår til kommunerne efter at have haft deres gang i kommunerne i flere år. KL er ligeledes positiv over for, at der i aftalen er lagt op til, at kommunerne friholdes for udgifterne i den første tid af et ledighedsforløb, og at aftalen forudsætter, at der tages særskilt hensyn til små ø-kommuner og situationer, hvor mange arbejdspladser nedlægges. Investeringer i vanskeligt stillede kommuner Der afsættes en ansøgningspulje på i alt 200 mio. kr. til kommuner med vanskelige strukturelle økonomiske forhold til udmøntning i perioden Pengene udmøntes således over en femårig periode, og fordeles på baggrund af konkrete ansøgninger i foråret Puljen afsættes med henblik på, at vanskeligt stillede kommuner har mulighed for at medfinansiere det løft af de fysiske ramme, som kvalitetsfonden skal tilvejebringe. Renovering af toiletforhold i kommunale institutioner Der afsættes en ansøgningspulje på 100 mio. kr. til renovering af toiletforholdene i daginstitutioner og folkeskoler. Puljen er to-årig og udmøntes med 50 mio. kr. i henholdsvis 2009 og For at komme i betragtning til at få del i puljen skal kommunen dokumentere, at der ikke allerede findes 2

3 midler til vedligeholdelse af nedslidte toiletter, og at der ikke er mulighed for omprioriteringer inden for kommunens økonomiske rammer. Fælles for dette aftalepunkt og investeringer i vanskeligt stillede kommuner skal det bemærkes, at KL generelt er imod at økonomiske tilskud til kommunerne fordeles via ansøgningspuljer, der er forbundet med bureaukrati og snævre rammer for anvendelsesmulighederne. Det havde været hensigtsmæssigt, hvis midlerne i stedet havde indgået i sommerens økonomiforhandlinger og dermed også var blevet indarbejdet i kommunernes efterfølgende budgetlægning. Ældres betaling for madservice i plejeboliger og plejehjem Der indføres et prisloft på kr. pr. måned for ældres egenbetaling for madservice i plejeboliger og plejehjem o. lign. Loftet vil gælde fra 1. juli Der afsættes hertil 62 mio. kr. i 2009 og 124 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 fra kvalitetspuljen. Der iværksættes samtidig en analyse af regelsættet og praksis for opgørelse af omkostninger til madservice. Forslaget er et indgreb i det kommunale selvstyre, hvor det er op til de lokalt valgte politikere at fastsætte skat/serviceforholdet i den enkelte kommune herunder forholdet mellem finansiering via skat eller egenbetaling. Det kan endvidere undre, at der fokuseres entydigt på egenbetaling for mad. Med det gældende forslag vil loftet tilgodese alle borgere uanset deres indtægts- og formueforhold, ligesom der ikke tages højde for om borgerne bor i en dyr eller billig plejebolig og dermed deres samlede udgiftsforhold ved ophold i plejeboligen. Sekretariatet har endnu ikke foretaget en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget, og kan dermed ikke vurdere hvorvidt de 124 mio. kr. årligt er dækkende. Investeringer i arbejdskraftsbesparende initiativer I forbindelse med sidste års finanslovsaftale blev det aftalt, at der skal anvendes 3 mia. kr. til investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i perioden Forligsparterne har i dette års finanslovsaftale indgået aftale om udmøntning af 200 mio. kr. til projekter i Der udmøntes midler til følgende seks konkrete projekter for i alt 56,4 mio. kr. i 2009: Afprøvning af teknologier til løfte og vending/lejring (11,3 mio. kr.) Elektroniske låseenheder (4,5 mio. kr.) Bred anvendelse af teletolkning pr. videokonference i hele sundhedsvæsenet (20.0 mio. kr.) 3

4 Arbejdskraftbesparelser i offentlige byggesager (7,0 mio. kr.) Bedre stuegang i eget hjem med online 24/7 stetoskopi af KOL patienter (9,8 mio. kr.) Forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik (3,8 mio. kr.) Herudover afsættes en reserve på 80 mio. kr. til et projekt om implementering af Fælles Medicinkort. Endelig er der afsat en reserve på 54,6 mio. kr. til udmøntning af nye projekter i 2009 samt 9 mio. kr. til øvrige udgifter De seks projekter er planlagt udmøntet i samarbejde med bl.a. en række kommuner. Der vil være mulighed for at søge om de midler, der er afsat til udmøntning af nye projekter i Etableringen af det Fælles Medicinkort indebærer, at alle centrale aktører i sundhedsvæsenet til enhver tid vil kunne se en korrekt og aktuel oversigt over den medicin, som borgeren modtager. Det er KL s vurdering, at gevinsterne ved det Fælles Medicinkort primært er kvalitetsløft og ikke arbejdskraftbesparelser. Aftale om initiativer på sundhedsområdet Det udvidede frie sygehusvalg genindføres 1. juli Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at afsætte en pulje på 100 mio. kr. i 2009 til afviklingen af den ventetidspukkel, der er opstået som følge af overenskomstkonflikten i foråret De 100 mio. kr. afsættes til øget aktivitet, og vil derfor have betydning for kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. En del af de 100 mio. kr. vil derfor gå til kommunerne. Partierne er endvidere enige om at udvide den nuværende patientsikkerhedsordning til også at gælde den primære sundhedssektor, dvs. praksissektoren, apoteker og det kommunale sundhedsvæsen, herunder genoptræning, hjemmesygepleje og kommunale tandpleje. Udvidelsen indebærer blandt andet, at kommunerne skal indberette utilsigtede hændelser på det kommunale sundhedsområde. KL har afgivet høringssvar på udkast til lovforslaget. KL er overordnet positiv over for en udvidelse af patientsikkerhedsordningen, men har en række indvendinger mod lovforslaget. KL gør bl.a. opmærksom på, at indberetningspligten kan vedrøre flere personer end skønnet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, idet en række medarbejdere på det kommunale ældre- og socialområde også leverer sundhedsydelser. 4

5 Skærpet indsats mod uacceptabel adfærd blandt unge Finanslovspartierne vil øge kommunernes fokus på utilpassede og kriminelle børn og unge, og på effekten af de tiltag, som sættes i værk. Der igangsættes derfor en række tiltag for at skærpe indsatsen mod uacceptabel adfærd blandt unge. De væsentligste er følgende: Forældre- og ungepålæg Kommunerne får fremover pligt til at anvende forældrepålæg. Det betyder, at kommunen skal stoppe udbetalingen af børnefamilieydelsen, hvis forældrene ikke efterlever aftaler med kommunen fx i tilfælde af kriminelle handlinger, skolefravær og dårlig trivsel. I dag kan kommunerne allerede benytte forældrepålæg, men med dette forslag gøres det til en skal-bestemmelse. Der er afsat 1,4 mio. kr. i 2009 og 2,7 mio. kr. i Ungepålæg indføres som noget nyt. Det betyder, at kommunerne kan pålægge unge, der udviser uacceptabel adfærd, at rydde op efter eksempelvis hærværk. Ungepålægget kan også være et kursus i vredeshåndtering eller deltagelse i et praktikforløb. Der er afsat 5,6 mio. kr. i 2009 og 11,1 mio. kr. årligt i Det er endnu ikke afklaret, hvor stor betydning lovforslaget vil få for kommunerne. Men der er sekretariatets vurdering, at begge forslag vil være udgiftsdrivende. Der er ikke mange kommuner, der benytter den nuværende bestemmelse om forældrepålæg. Mange kommuner mener ikke, at et forældrepålæg har en præventiv effekt. I forhold til ungepålægget er det uklart, hvordan det tænkes effektueret. Hvem skal holde øje med, at den unge dukker op og hvem skal blive og overvære at den unge får renset graffitien af? Er det politiets opgave eller kommunens, fx. den unges sagsbehandler? Erstatningsansvar Forældre skal tage et større ansvar for at sikre, at deres børn ikke begår skadevoldende og kriminelle handlinger. Forældre skal pålægges en økonomisk hæftelse for hjemmeboende børns erstatningspådragende handlinger. KL har deltaget i ungdomskommissionens arbejde, hvor dette tiltag er foreslået. Kommissionen er nået frem til et forslag, der går ud på, at forældre hæfter for op til kr. for hver skadegørende handling, deres barn har begået. I KL s høringssvar lægges vægt på, at ordningen placeres hos retsvæsenet, og at det er afgørende, at offentligheden bliver gjort bekendt med sanktionen, så der opnås en præventiv effekt af forslaget. Bestyrelsen og udvalg har senest, på møderne i oktober 2008, behandlet høringssvar vedr. ungdomskommissionens forslag om forældreansvar. 5

6 Omlægning af finansieringsregler Partierne vil samtidig drøfte konkrete forslag til omlægninger af de forskellige finansieringsregler vedr. anbringelse, afsoning m.v. for kriminelle unge med henblik på at understøtte kommunernes indsats. Med kommuneaftalen for 2008 blev det aftalt at nedsætte et udvalg om sikrede afdelinger. Udvalget ser bl.a. på finansieringen af pladserne, som i dag er objektivt finansieret. Herudover skal viden om og dokumentationsgrundlaget for kommunernes indsats overfor kriminelle og andre utilpassede børn og unge styrkes. Der skal blandt andet sættes fokus på de mål, der kan opstilles for indsatsen, fx mål for nedbringelse af kriminaliteten blandt børn og unge samt mål for omfanget af ulovligt skolefravær. Partierne vil inden sommeren 2009 drøfte begge disse initiativer. Der er afsat 15 mio. kr. i KL har deltaget i udvalgsarbejdet omkring de sikrede pladser. I den forbindelse er det forslået, at den eksisterende objektive finansieringsform fra 2010 ændres til en model, der gradvist reducerer den objektive finansiering. Der udvikles en model, der indfører en højere grad af betaling på baggrund af det faktiske forbrug af pladser på de sikrede afdelinger, for at skabe et økonomisk incitament til at udsluse de unge hurtigere fra de sikrede pladser. Bestyrelsen og udvalg har på møderne i april 2008 drøftet forslaget. KL er enig i, at der er behov for løbende dokumentation af indsatserne, men kan ikke støtte, at der etableres et selvstændigt dokumentationssystem på området. Der er i STSregi indgået en aftale mellem Velfærdsministeriet og KL om muligheden for at etablere et fælles nationalt dokumentationssystem, som kan sikre en løbende information til det centrale niveau. Det er KL s opfattelse, at dokumentationen af kommunernes indsats overfor kriminelle og andre utilpassede børn og unge indgår i dette system. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2009 Satspuljepartierne - alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten har som en del af finanslovsforhandlingerne indgået aftale om udmøntning af satspuljen for Der udmøntes i alt ca. 846 mio. kr. i 2009 og knap 4,3 mia. kr. i perioden til at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt personer på overførselsindkomster. I 2009 går midlerne til følgende grupper: Psykiatri og sundhed for socialt udsatte: 132,0 mio. kr. Udsatte grupper: 289,2 mio. kr. Handicappede: 402,9 mio. kr. Svage grupper på arbejdsmarkedet: 16,8 mio. kr. 6

7 Integration: 37,0 mio. kr. Øvrige initiativer: 14,9 mio. kr. Omprioriteringer: -46,9 mio. kr. Nogle af de væsentligste initiativer er følgende: Kontinuitet i anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Initiativet indebærer bl.a., at anbringelse af helt små børn kan ske i 3 år uden genforhandling, at barnets tilknytning til anbringelsesstedet kommer til at være grundlag for fortsat opretholdelse af anbringelse, og at hjemtagelse af et barn ikke kan ske uden, at der træffes afgørelse herom med mulighed for en tre måneders karensperiode. Initiativet har endvidere til formål at udvide en eksisterende ordning med ret til psykologhjælp for børn, der følger med deres mor på kvindekrisecenter således, at retten til psykologhjælp omfatter alle børn på kvindekrisecentre. Der afsættes 143 mio. kr. til disse initiativer i perioden I forbindelse med høringen af forslagene fra betænkningen om anbragte børns og forældres retssikkerhed afgav KL i marts 2006 et høringssvar. KL støttede på daværende tidspunkt forslaget om 3-årige anbringelser uden mulighed for hjemgivelse og forslaget om tvangsadoption og forslaget om åbne adoptioner. KL s forbehold gik på daværende tidspunkt på forslaget om opretholdelse af anbringelsen alene med henvisning til tilknytningen til anbringelsesstedet. KL vurderede på det tidspunkt, at dette kunne åbne op for et stærkt pres på kommunerne fra bl.a. plejefamilier, som først og fremmest ud fra egne interesser ønskede at opretholde en anbringelse. Siden forslagene blev sendt i høring i februar 2006, er der ikke fulgt op på forslagene. Det er endnu ikke afklaret, hvor stor betydning lovforslaget vil få for kommunerne. For så vidt angår forslaget om udvidelse af ordningen om ret til psykologhjælp til alle børn på krisecentre vil denne del af forslaget formodes at være udgiftsdrivende. Initiativer vedr. udsættelse af lejere Med finanslovsaftalen igangsættes initiativer for at forhindre, at lejere sættes ud af deres bolig, fordi de ikke har betalt huslejen. Der afsættes 154 mio. kr. i perioden til formålet. Kommunerne skal være rustet til at gøre brug af den brede vifte af boligsociale redskaber, som den råder over, når en kommune involveres i en lejerestancesag. Det vil med de konkrete initiativer blive tilstræbt at sikre en tidligere og mere målrettet indsats overfor den gruppe lejere, der er truet af udsættelse. Det er ikke på nuværende tidspunkt at vurdere, hvad initiativerne konkret indeholder. Men det er sekretariatets opfattelse, at der er behov for, at kommunerne bliver inddraget i sager, hvor der er risiko for, at en lejer bliver udsat af lejemålet. Det er derfor fornuftigt at iværksætte initiativer, der sikrer den kommunale involvering. Initiativet er en stram- 7

8 ning i forhold til tidligere initiativer, idet kommunerne som følge af ændringen nu skal rådgive alle borgere, som har en restancesag. Sekretariatet ser dog en række problemstillinger, som initiativerne ikke løser. Det vil i mange kommuner forsat være yderst vanskeligt at henvise til en billigere bolig, og det er fortsat kun personer, som er på overførselsindkomst, som kommunen kan administrere økonomien for. Initiativerne vil medføre en betydelig administrativ byrde for kommunerne. Sundhed for udsatte grupper Der er afsat 33 mio. over de næste 4 år til at iværksætte en række sundhedsinitiativer over for socialt udsatte: Sekretariatet er af den opfattelse, at der er behov for en udbygning af sundhedstilbud til de udsatte grupper. Men det er også sekretariatets opfattelse, at en lang række af disse sundhedstilbud skal leveres af det ordinære sundhedssystem. Ved at flytte sundhedsopgaven til det kommunale system er der derfor en risiko for, at det opstår et parallelsystem, og hvor befolkningen opdeles i et A og B hold. Der er derfor behov for større fokus på, at få det ordinære sundhedssystem, til at etablere sundhedstilbud, som de udsatte grupper kan drage nytte af. Forbedring af løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere Satspuljepartierne er enige om at forbedre vilkårene for handicaphjælpere. Der udarbejdes et lovforslag med henblik på at få en bemyndigelsesbestemmelse i serviceloven til, at ministeren i en kommende bekendtgørelse kan fastsætte regler for udmåling af tilskud til aflønning af hjælpere efter Den endelige udformning af forslaget skal drøftes særskilt af satspuljeordførerne inden udgangen af Der afsættes på dette års satspulje en foreløbig ramme på 126 mio. kr. i 2009 og 129,7 mio. kr. i 2010 og i årene fremover, til aflønning af handicaphjælpere samt færdiggørelsen af DUTsagen med de kommunale parter i forhold til BPA (L154). Såfremt den endelige løsning efter forhandling med de kommunale parter viser sig billigere end den afsatte ramme falder beløbet tilbage i satspuljen. Såfremt løsninger bliver dyrere end rammen, der er afsat, finansieres merudgiften forlods af satspuljen for Ikrafttrædelsen i 2009 fastsættes i forbindelse med forhandlingerne. Forbedring af løn- og ansættelsesvilkårene for handicaphjælpere har været på den politiske dagsorden længe, og var allerede bebudet i forårets aftale om Udmøntning af satsreguleringspuljen for Den kommende bekendtgørelse vedr. regler for udmåling af tilskud til aflønning af hjælpere vil få stor betydning for kommunernes visitation til ydelser efter Servicelovens 95-96, idet bekendtgørelsen ventes at beskrive detaljeret, hvilke udgifter, kommunen skal medregne, når de udmåler handicaphjælp til den enkelte borger herunder bl.a. udgifter til løn, pension, forsikringer, arbejdsmiljø, mv. Sekretariatet indgår i løbende og tæt dialog med Velfærdsministeriet om indholdet i den kommende bekendtgørelse og den nødvendige økonomiske kompensation til kommunerne både som 8

9 følge af bekendtgørelsen og L 154, som handler om indførelse af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) mv. Tolkeløsning for hørehæmmede Satspuljepartierne er enige om at sikre mennesker med et hørehandicap adgang til tolk. Der skal udarbejdes en ny model til en fælles tolkeløsning for mennesker med hørehandicap, der skal erstatte Det Sociale Tolkeprojekt. Der afsættes 25,0 mio. kr. årligt til formålet. En ny tolkeløsning for hørehæmmede blev fremsat i foråret 2008 som en del af L 154. Forslaget blev imidlertid taget af bordet igen under forhandlingerne i Folketinget, da regeringen besluttede at afvente en udredning vedr. tolkeområdet, som er sat i gang af Danske Døves Landsforbund. Udredningen forventes færdig i december Sekretariatet støtter forslaget om en fælles tolkeløsning, men er forbeholden overfor, hvilken rolle kommunerne forventes at få. Den løsning, som blev foreslået som del af L 154 gav udelukkende kommunerne en administrator-rolle, hvor kommunerne skulle tildele ordningen ud fra centralt fastsatte kriterier. Forslaget gav dermed ikke kommunerne mulighed for at foretage en individuel vurdering og prioritering af den enkeltes behov for tolkning i forskellige situationer. Sekretariatet følger udviklingen og afventer nærmere information om, hvordan ordningen tænkes sammensat. 9