AFGØRELSE i klagesag om Horsens Kommunes afgørelse om byggeret på en ejendom beliggende i sommerhusområdet Slagballe Bakker

Transkript

1 30. juni 2017 Sagsnr. NMK KlageID: MIKPRI AFGØRELSE i klagesag om Horsens Kommunes afgørelse om byggeret på en ejendom beliggende i sommerhusområdet Slagballe Bakker PLANKLAGENÆVNET Toldboden Viborg Planklagenævnet har modtaget en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 4. juli 2016 om, at der på ejendommen beliggende Slagballe Banke 37, 8740 Brædstrup, kan opføres et sommerhus. Planklagenævnet kan ikke give klageren medhold. Tlf CVR nr EAN nr nmkn@naevneneshus.dk naevneneshus.dk Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. 1 Lov nr af 20. december 2016 om Planklagenævnet

2 Klagen til Planklagenævnet Horsens Kommunes afgørelse af 4. juli 2016 er den 13. juli 2016 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagen er pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet jf. 14, stk. 2, i lov om Planklagenævnet. Klager, der ejer en af de tilstødende grunde, har navnlig anført følgende: - Kommunens afgørelse er i strid med byplanvedtægten, idet grunden er mindre end 2500 m 2, og idet der ikke er indtegnet et byggefelt på matriklen i byplanvedtægtens kortbilag - Grunden er blevet handlet efter byplanvedtægtens vedtagelse, og der kan derfor ikke ses bort fra reglen om mindsteareal for ejendomme, der kan bebygges - Kommunen har ikke inddraget det materiale, der lå til grund for den tilladelse, som Fredningsnævnet i Skanderborg Amt i 1961 gav til at bygge et sommerhus på ejendommen Sagens oplysninger Plangrundlaget Ejendommen er omfattet af Partiel Byplanvedtægt nr. 6 Slagballe Bakker, som blev vedtaget den 21. december 1976 og godkendt den 3. marts Om områdets anvendelse fremgår følgende af byplanvedtægtens 2, stk. 1, og 2: Området må med nedennævnte undtagelser kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres sommerhusbebyggelse. Bebyggelsen må alene anvendes til beboelse (natophold)i tidsrummet 1. april 30. september og uden for dette tidsrum kun til kortvarige ferieophold, week-end o.lign. På hver selvstændig matrikuleret ejendom må kun opføres en enkelt beboelse. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der på hver ejendom ud over den i stk. 1 nævnte beboelse opføres en mindre gæstehytte el.lign., som ikke må gøres til genstand for særskilt udleje. Om udstykninger fremgår følgende af 4, stk. 1: Ejendommene må ikke formindskes under m2. Der må ikke udstykkes eller bortsælges mindre grundstykker end m2. Bebyggelse kan ikke finde sted på ejendomme, der ved udstykning efter den 1. juli 1975 bringes på en størrelse under m2. Om bebyggelsens omfang og placering fremgår det af 5, stk. 1: Der fastsættes på hver ejendom et byggefelt som vist på vedhæftede kortbilag. Bygninger må kun opføres inden for byggefeltet. 2

3 Sagsforløb På baggrund af en række henvendelser om den ubebyggede grund beliggende Slagballe Banke 37, 8740 Brædstrup (matr.nr. 4ee, Slagballe by, Grædstrup), traf Horsens Kommune den 4. juli 2016 afgørelse om, at der til grunden er knyttet en byggeret til opførelse af et sommerhus. Afgørelsen er begrundet med, at ejendommen blev udstykket i 1918, hvorfor byplanvedtægten ikke er til hinder for, at ejendommen bebygges, men alene bevirker, at ejendommen ikke kan udstykkes yderligere. Kommunen fandt endvidere, at placeringen af et eventuelt sommerhus på grunden er reguleret af byggerettens bestemmelser, idet der ikke er indtegnet et byggefelt på matriklen i byplanvedtægtens kortbilag. Klagers bemærkninger Til støtte for klagen har klager bl.a. anført, at der ikke er indtegnet et byggefelt på matr. nr. 4ee på byplanvedtægtens kortbilag, og at opførelse af et sommerhus på grunden derfor vil være i strid med byplanvedtægtens 5, stk. 1. Klager har endvidere henvist til, at Fredningsnævnet i Skanderborg Amt i en afgørelse fra 1961 gav tilladelse til at opføre ét sommerhus på matriklerne 4do og 4ee. Dette indikerer efter klagers opfattelse, at grundene på daværende tidspunkt udgjorde en samlet ejendom. Da de to matrikler tilsammen - men ikke hver for sig - har et areal på mere end m 2, finder klager ligeledes, at fredningsnævnets afgørelse indikerer, at kravet om et mindsteareal for ejendomme, der kan bebygges, allerede var gældende på daværende tidspunkt. Klager har gjort gældende, at kommunen burde have rekvireret og vurderet akterne fra fredningsnævnets sag, og at det er en væsentlig mangel, at kommunen ikke har forholdt sig til sagen fra 1961 i sin afgørelse om byggeret på matr. nr. 4ee. Klager har derudover henvist til, at den tidligere ejer af matr. nr. 4ee i 1979 solgte matriklerne 4do og 4dp. Herved blev den tilbageværende ejendom (matr.nr. 4ee) i strid med byplanvedtægtens 4, stk. 1, formindsket under m 2. Klar har gjort gældende, at det desuden vil være i strid med samme bestemmelse, at bebygge en grund, der ved udstykning efter den 1. juli 1975 er bragt på en størrelse under m 2. Klager har endelig henvist til, at der inden for sommerhusområdet findes flere ejendomme, som består af flere matrikler. Hvis de ubebyggede matrikler kan bortsælges og herefter bebygges, vil området få en væsentlig tættere bebyggelse og flere boliger, hvilket vil forringe naturoplevelsen og belaste vandmiljøet i området, der grænser op til og har samme landskabelige karakter som de fredede arealer omkring Karlsø og Bryrup Langsø. 3

4 Kommunens bemærkninger I anledning af klagen har Horsens Kommune den 1. august 2016 indsendt bemærkninger til Planklagenævnet. Kommunen har bl.a. anført, at byplanvedtægtens 4, stk. 1, regulerer minimumsgrundstørrelser i forbindelse med udstykning, men ikke er til hinder for, at de ejendomme, som ved byplanvedtægtens ikrafttræden allerede var mindre end m 2, kan bebygges i overensstemmelse med byplanvedtægtens 2, stk. 2. Endvidere har kommunen bemærket, at det kunne have været specificeret i byplanvedtægtens bestemmelser, hvis det var hensigten, at de ejendomme, som ved byplanvedtægtens ikrafttræden allerede var mindre end m 2, ikke skulle kunne bebygges i overensstemmelse med bestemmelsen i 2, stk. 2. Kommunen har ligeledes anført, at den omstændighed, at ejendommen har skiftet ejer, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen kan bebygges. Kommunen har videre anført, at heller ikke bestemmelsen i 5, stk. 1, om byggefelter fortrænger byggeretten, men alene bevirker at spørgsmålet om, hvor på grunden et potentielt sommerhus skal opføres, ikke er reguleret i byplanvedtægten. Endelig har kommunen bemærket, at afgørelsen fra 1961 er irrelevant i forhold til byplanvedtægten, der først trådte i kraft i Klagers supplerende bemærkninger Klager har den 17. august 2016 indsendt supplerende bemærkninger til klagen. Klager har anført, at afgørelsen fra 1961 ikke er irrelevant. Afgørelsen kan ses i tingbogen for matr.nr. 4ee, og klager forventer, at det vil fremgå af fredningsnævnets sagsakter, at matr.nr. 4ee og nabomatriklen (4do) på daværende tidspunkt udgjorde en samlet ejendom. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe fredningsnævnets sagsakter, idet disse ikke har kunnet findes på Rigsarkivet. Klager har således gjort gældende, at byggeretten til ejendommen allerede er udnyttet, og at ejendommen ved salget af matr.nr. 4do i 1979 endvidere er formindsket til under m 2. Klager mener derfor, at det vil være i strid med byplanvedtægten at bygge på matr.nr. 4ee, fordi der i kortbilaget ikke er indtegnet et byggefelt på matriklen. Kommunens supplerende bemærkninger Horsens Kommune har den 31. maj 2017 præciseret, at matrikeloplysningerne fra Geodatastyrelsen viser, at matr.nr. 4ee har udgjort en samlet fast 4

5 ejendom siden udstykningen i 1918, og at der ikke efterfølgende er registreret ændringer af ejendommen. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3 2, kan Planklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens afgørelse om byggeret har hjemmel i byplanvedtægten. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en byplanvedtægt er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med byplanvedtægten, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med byplanvedtægten, at kommunen kan og vil dispensere fra bestemmelserne. Planklagenævnet lægger på baggrund af matrikeloplysningerne fra Geodatastyrelsen til grund, at matr.nr. 4ee har udgjort en samlet fast ejendom siden udstykningen i 1918, og at der ikke efterfølgende er registreret ændringer af ejendommen. Ejendommen er således ikke blevet formindsket efter byplanvedtægtens vedtagelse. Nævnet finder på den baggrund, at matr.nr. 4ee kan bebygges i overensstemmelse med byplanvedtægtens 2, hvorefter der kan opføres ét sommerhus på hver selvstændig matrikuleret ejendom. Det forhold, at der i byplanvedtægtens kortbilag ikke er indtegnet et byggefelt på matriklen, kan uanset formuleringen af byplanvedtægtens 5, stk. 1, og oplysningerne om ejerforholdene på tidspunktet for byplanvedtægtens vedtagelse, ikke føre til et andet resultat. Planklagenævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen over Horsens Kommunes afgørelse af 4. juli 2016 om, at der på ejendommen beliggende Slagballe Banke 37, 8740 Brædstrup, matr. nr. 4ee, Slagballe by, Grædstrup, kan opføres et sommerhus. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. Carsten Munk-Hansen Formand 2 Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning med senere ændringer 5

6 Afgørelsen er sendt til: Evald Hjarsbech Uhrskov Nielsen, Tingodden 511, 6960 Hvide Sande, Gunver Louise Bennekou, Thyrasvej 1, 4000 Roskilde, Horsens Kommune, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens, sagsnr.: K , 6