Der forventes udkørsel til Holmevej. Anlægget har en indfødningskapacitet på maksimalt 750 tons/dag, svarende til tons/år.

Transkript

1 Basisoplysninger Projektbeskrivelse Lasse Buhl Jørgensen (Vesthimmerlands Biogas ApS) ønsker at etablere et gårdbiogasanlæg på Holmevej 78, 9640 Farsø. Placeringen på denne lokalitet skyldes at det ligger centralt for tilkørsel af biomasser fra nærliggende landbrug. Biogasanlægget skal hovedsageligt omsætte lokale vegetabilske biomasser og husdyrgødninger. Den afgassede biomasse skal afsættes som gylle på landbrugsjord efter de regler der gælder for almindelig gylle. Der forventes udkørsel til Holmevej. Anlægget har en indfødningskapacitet på maksimalt 750 tons/dag, svarende til tons/år. Anlægget opbygges hovedsageligt i stål- og betonelementer som det kendes fra andre biogasanlæg og landbrugsejendomme. Der laves endvidere beplantning omkring anlægget for delvist at afskærme det. Faste biomasser køres i et vist omfang til anlægget og opbevares på plansiloen, mens en del heraf vil blive lagret på plansiloer eksternt, mens flydende biomasser (gylle) tilkøres løbende, samtidig med at afgasset biomasse frakøres løbende. Dvs. at det tilstræbes at ved en transport ind med gylle vil der bringes afgasset biomasse ud af anlægget som returkørsel Transporter til og fra matriklen er opgjort. Der er foretaget en vurdering af såvel gennemsnitsbelastning samt spidsbelastningssituationer. Der vil i gennemsnit være ca.13 transporter/dag for biogasanlægget. Der kan forekomme perioder med op til 70 transporter/dag, og forventes i oktober. Der er forudsat transporter på alle ugens 7 dage. De flydende biomasser afleveres til fortank. Tømning af tankvogne sker i læsse/losse hallen. De faste biomasser fyldes i indfødningsmodulet (bunker) og snegles herfra til pre-mix, hvortil de flydende biomasser pumpes. I pre-mix opblandes alle biomasserne og blandingen er nu pumpbar og pumpes herfra ind i reaktortankene. Dette foregår i lukkede rørsystemer. Anlægget består af tre termofile reaktortanke (52 C) med gastæt overdækning der fungerer som gaslager. I disse tanke sker den primære omsætning af biomasser til biogas. Fra reaktortankene pumpes biomasserne videre til 3 efterafgasningstanke og derfra til 3 lagertanke. Tankene er forbundet i serie. Den afgassede biomasse ledes fra lagertanke via separationsanlæg til udkørselstank. Fyldning af tankvogne med afgasset biomasse sker i læsse/losse hallen. Den separerede afgassede biomasse flyttes ud af anlægget i takt med at der køres frisk gylle til anlægget. Den producerede biogas renses i et amin-baseret opgraderingsanlæg, inden det bliver transporteret ud på naturgasnettet. Bionaturgassen transporteres i en gasledning med 4,5 5 bar. Denne del anlægges af HMN. Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der er således stillet krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion. Desuden vil der blive krav til støj og lugt fra anlægget. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn: Lasse Buhl Jørgensen Adresse: Petuniavej 256, 7800 Skive Telefon: Mail: lbj@buhladvice.dk

2 Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Samme som bygherre Projektets adresse, matr... nr. og ejerlav Holmevej 78, 9640 Farsø Matr. Matrikel 1C, Holme By, Farsø Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Vesthimmerlands Kommune Oversigtskort i målestok 1: Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg)

3 Målestok angives: 1:5000 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: 5.3b Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Hvis ja, angiv punktet på bilag 2

4 Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav Samme person 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Ca m 2 (excl. Plansilo og veje) Ca m 2 (plansilo og veje) 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Ud fra vandstanden i nærliggende vandboringer vurderes det ikke at blive behov for grundvandssænkning. Grundareal: ca. 6 ha Bebygget areal: ca m 2 Befæstede areal: m 2 Samlet bygningsvolumen: ca m 3 Maksimale bygningshøjde: Højden på reaktoren på 23 m til top af overdækning. 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden: Affaldstype og mængder i anlægsperioden: Spildevand mængde og type i anlægsperioden: Håndtering af regnvand i anlægsperioden: Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå: Der anvendes en mindre mængde sand og støbematerialer ifm. fundering af tanke. Der anvendes en begrænset mængde vand i etableringsfasen. Der vil fremkomme byggeaffald i form af pap, papir, plast og metalaffald. Affaldet sorteres og håndteres jf. Vesthimmerlands Kommunes regulativer. Der produceres spildevand i anlægsperioden, i forbindelse med personalefaciliteter. Dette forventes samlet i samletank og afhændes til renseanlæg via slamsugerfirma. Rent regnvand / overfladevand nedsives naturligt på grunden. Anlægsperioden forventes at blive 01/ /2019.

5 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Biomasser Ton/år Svinegylle ,00 Kvæggylle ,00 Hønsemøg ,00 Dybstrøelse ,00 Glycerin ,00 Majsensilage ,00 Samlet Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter: Ca. 22 mio. m 3 biogas/år og afgasset biomasse ud af anlægget: ca ton/år Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Færdigvare: ca. 13 mio. m 3 opgraderet biometan/år Vand mængde i driftsfasen 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: I driftsfasen produceres en begrænset mængde farligt affald i form af brugt smøreolie fra elmotorer, gear etc. Både ny og brugt olie opbevares indendørs på spildbakker. Andet affald udgøres hovedsageligt af en mindre mængde papir, pap og plastic fra emballager (reservedele etc.). Hertil kommer en smule dagrenovationslignende affald. Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Det påregnes at etablere sanitære faciliteter i teknikbygningen. Afledning herfra sker ved afledning til septictank som tømmes. Al rent regnvand fra tanktoppe og hustage nedsives. Al overfladevand fra beskidte befæstede arealer opsamles og udsprinkles på nærliggende landbrugsarealer. Der indgås aftale herom med jordejere, som formaliseres såfremt der gives tilladelse til dette biogasanlæg.

6 Projektets karakteristika Ja Nej 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår Biogasanlægget er omfattet af standardvilkår for biogasanlæg 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til pkt Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14. Projektets karakteristika Ja Nej 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj. Støjvejledningen: Støj fra Virksomheder. 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening. 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Vejledning nr B-værdivejledningen. Vejledning nr Luftvejledningen. Vejledning nr Lugtvejledningen. Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I anlægsperioden

7 - I driftsfasen Projektets karakteristika Ja Nej 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener - I anlægsperioden Anlægget vil ikke give anledning til lugtgener der er over genekriteriet på 10 LE. - I driftsfasen 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. Der etableres nedadrettet belysning på udenomsarealerne. - I anlægsperioden - I driftsfasen 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer fra den 25/04/ Projektets placering Ja Nej 24. Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af den gældende lokalplan Der udarbejdes lokalplan for biogasområdet. 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer jf. Hvis ja angiv hvilke: 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder: jf. 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: jf.

8 Projektets placering Ja Nej 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag: 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3: jf. 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke: 400 m nordvest for matriklen findes et dige og nordøst for bioanlæggets placering på matriklen løber et beskyttet vandløb med eng og moseområder. Her er afstanden til beskyttelseslinien fra biogasanlægget er 665 m m sydvest for anlægget findes en skovbyggerlinje. Ikke bekendt fra Arealinfo 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område jf m til fredet gravhøj nordvest for matriklen m nordvest for biogasanlægget ligger Haubro Kirke. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) jf m til habitatområde syd for matriklen beliggende omkring Svingelbjerg. 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser - jf. Projektet er placeret 310 m fra et område med særlige drikkevandsinteresser. 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening jf.

9 Projektets placering Ja Nej 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold) 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. Luftforurening: Biomasser, der kan forårsage luftforurening opbevares indendørs. Alle biologisk aktive tanke er gastætte og tilsluttet anlæggets gassystem. Lagertankene er ligeledes med gastætte overdækninger. Der vil være afsug til luftrensningsanlæg (biofilter) fra såvel læsse/lossehal samt modtagehal for dybstrøelse samt plansilohal for faste biomasser. Fra biofilter vil der kun være et afkast. Derudover vil der være et afkast fra anlæggets fliskeddel. Lugtregninger viser at evt. lugtgener fra anlægget ikke vil overstige 10 µg /m3 ved nærmeste bebyggelse og der vurderes ikke at ville forekomme nogle lugtgener fra anlægget til omkringliggende beboelse. Støj og trafik: Den daglige drift på anlægget begrænses så vidt muligt til dagstimerne i hverdagen. Støjende elementer på anlægget er placeret i teknikhuset eller som opgraderingsanlægget i en lyddæmpende container. Beskyttelse af omkringliggende arealer: Vand der har været i kontakt med befæstede arealer på anlægget opsamles og anvendes i biogasprocessen. Det er altså kun regnvand fra tage, der nedsives på ejendommen. Energi: Der foretages varmegenindvinding på anlægget til brug i reaktor- og eftergasningstankene. Der foretages opgradering af den producerede biogas til naturgaskvalitet. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: 25. maj 2018 Bygherre/anmelder: Dansk Biogasrådgivning Maja Nielsen Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider.

10 Farverne rød/gul/grøn angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.