LARM Audio Research Archive

Transkript

1 LARM Audio Research Archive En infrastruktur til forskning og undervisning i radio og lyd

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indhold i LARM.fm...6 Teknologien bag LARM.fm...12 Ophavsretsspørgsmål...14 LARM Radio...15 Forskning i LARM Metadata, design og evaluering...19 Oplysning og dannelse...20 Musik og radio...23 Sprogpolitik og sproglig variation...25 Radio for børn og unge, B&U-afdelingen...27 Radioens auditive syntaks...35 Radio på nye platforme...37 Radioens mundtlighed...41 De uhørte avantgarder...44 Interaktionsdesign...47 Tænketanke...49 Fra analoge til digitale arkiver...53 LARM Forskerskole...58 LARM Conference...59 LARM i medierne...60

4 Indledning Digitale forskningsinfrastrukturer sætter humanistiske forskere i stand til at udforske kendte problemstillinger på nye og produktive måder, og til at udvikle helt nye forskningsspørgsmål. Når den kulturelle arv bliver gjort tilgængelig i digital form og knyttet sammen med andre ressourcer, åbner det nyt land for humanistiske forskere og bidrager til at behandle en række store samfundsmæssige udfordringer, som knytter sig til humaniora og til den humanistiske videns grænseflader til andre forskningsområder. Disse ord stammer fra indledningen til en rapport udarbejdet af European Science Foundation i 2011 om forskningsinfrastrukturer i digital humaniora. Forskningsinfrastrukturer forstås her først og fremmest som digitale databaser, der giver forskerfællesskabet adgang til store og velorganiserede samlinger, og som tilbyder fælles metoder til at organisere og behandle disse data. En af de vigtige indsigter i rapporten er netop, at de data, som opsamles i humanistiske infrastrukturprojekter, i høj grad er kilder fra kulturarven. Det er ikke målinger, eller registerdata, men kulturprodukter, der bærer vidnesbyrd om hvordan mennesker har levet, tænkt og handlet til forskellige tider og på forskellige steder. I den forstand minder de humanistiske infrastrukturer om kendte former som biblioteket, arkivet eller museet. Men de digitale infrastrukturer betyder, at vi nu kan arbejde anderledes med disse kilder. I biblioteket, arkivet og museet kan vi lokalisere og fremskaffe en genstand, men i digitaliserede arkiver kan vi arbejde direkte med indholdet i disse genstande. Vi kan arbejde på tværs af de enkelte genstande og sammenstille indholdselementer i tekst-, lyd- og billedfiler, og vi kan arbejde på tværs af mange forskellige samlinger. Ud fra de digitaliserede kilder kan vi nu sammensætte nye forskningsobjekter og udvikle som det hed i citatet fra European Science Foundation ovenfor nye forskningsspørgsmål. Og vi kan arbejde med store datamængder. I stedet for at fokusere vores forskning på analysen af de enkelte kilder, kan vi læse på tværs og konstruere store materialesamlinger, der kan bearbejdes digitalt. Og endelig kan vi arbejde sammen på nye måder. LARM: er et tværfagligt forskningsprojekt som involverer mere end 50 eksperter fra 10 nationale institutioner har til formål at opbygge en infrastruktur til forskning og undervisning i radio og lyd har til formål at understøtte digital forskning og metodeudvikling inden for humaniora har sikret streamingadgang til radiokulturarven for forskere og studerende via interfacet LARM.fm er finansieret af 25 millioner kroner fra Ministeriet fra Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 4

5 INDLEDNING Vi kommer i stadig højere grad til at dele og udvikle vores forskningsspørgsmål i fællesskab, når vi skaber metoder og instrumenter til at definere, håndtere og analysere vores nye digitale genstande. Når vi taler om digitale infrastrukturer i humanistisk forskning, taler vi altså ikke bare om maskiner. Vi taler om en grundlæggende transformation af vores forskningsparadigme med nye forskningsobjekter, en ny skala på vores materiale, og nye kollektive arbejdsformer. I LARM-projektet, der præsenteres i denne tryksag, har disse tre områder været i højsædet. Udgangspunktet har været at lave et digitalt radioarkiv ud fra Danmarks Radios enestående samlinger. Der er investeret et stort arbejde i først og fremmest at gøre materialet tilgængeligt i en digitaliseret form. Det betyder at forskere i dag har onlineadgang til op mod 1 mio. timers radio fra 1931 og frem til i dag, en markant ændring i forhold til den tidligere praksis, hvor forskere kunne bestille enkelte udsendelser til lån fra Statsbiblioteket. Men LARM-infrastrukturen er mere end et digitalt arkiv. Det er en forskningsinfrastruktur, der muliggør interaktion med arkivet på nye måder. Og det er en forsker-infrastruktur, der knytter mange enkeltprojekter og enkeltinteresser sammen i en kollektiv satsning på at udnytte alle de ressourcer, som ligger i den del af kulturarven, der eksisterer som lydkilder. Med digitale infrastrukturer kan humanistisk forskning bidrage til at forstå og behandle store samfundsmæssige udfordringer, hed det i citatet ovenfor. I forbindelse med LARM-projektet, og et stort antal andre humanistiske infrastrukturprojekter, er en af de helt centrale store udfordringer knyttet til vores forståelse og vores brug af kulturarven, det vil sige til samtidens kulturelle erindring. I arbejdet med kulturarvens materiale er humanistiske infrastrukturprojekter med til at udvikle nye måder at arbejde med historien på. Det handler om at opfinde nye måder at spørge til historien på og nye måder at etablere en nutidig relation til fortiden. I LARM har forskere, studerende, teknikere og kunstnere arbejdet sammen ud fra disse grundspørgsmål: hvordan møder vi det historiske arkiv? hvordan kan dette materiale være relevant i samtiden? og hvordan kan det gøres tilgængeligt og anvendeligt i det digitale miljø, der omgiver den samfundsmæssige produktion af viden i dag? Vi håber, at de følgende sider med fortællinger fra LARM-projektet kan være til inspiration for andre, der arbejder med digital humaniora, og at de kan være med til at informere den fortsatte diskussion af, hvordan humaniora bidrager aktivt til at forstå og håndtere de samfundsmæssige udfordringer, der sætter dagsordenen for forskningen i dag. Frederik Tygstrup, lektor, Københavns Universitet, forskningsleder i LARM 5

6 BIBLIOGRAFI Tænketanke - Fra analoge til digitale arkiver - Brugere - Teknologi - Nytænkning af kuratoriske praksisser - Auditiv kultur og æstetik Lydarkiver Ophavsretsspørgsmål LARM.fm LARM INFRASTRUKTUREN Teknologi Forskningsprojektet Cosound Forskningsprojektet Ramund A Century of Radio and Music in Denmark: Music Genres, Radio Genres, and Mediatisation Radio og musik 6

7 METADATA, DESIGN OG EVALUERING Radio for børn og unge Sprogpolitik og sproglig variation De uhørte avantgarder FORSKNING & FORMIDLING Radioens mundtlighed Oplysning og dannelse Radioens auditive syntaks INTERAKTIONS- DESIGN LARM RADIO Radio på nye platforme Forskningsprojektet Transnational Radio Encounters

8 INDHOLD I LARM.fm LARM.fm giver forskere og studerende streamingadgang til mere end 1 million timers lyd fra en række danske radiostationer og -kanaler. Den største del af udsendelserne har igennem tiden været udsendt på Danmarks største public service-station, DR. af Bente Larsen, Københavns Universitet, projektkoordinator i LARM Fra DR er alle digitaliserede udsendelser tilgængeliggjort i LARM.fm. Men LARM.fm giver også mulighed for lytte til arkiverede udsendelser fra DR s regionalradioer. Man kan desuden streame den totale sendeflade fra Radio24syv fra den dag stationen gik i luften. De to hovedarkiver og hovedleverandører af udsendelser er Statsbibliotekets hovedarkiv og DR s DAT-båndsamling, som tilsammen rummer timers udsendelser. Et tredje arkiv er DR s produktionsarkiv, der overfører digitale kopier af ældre udsendelser til Statsbiblioteket. Selv efter LARMs afslutning vil mængden af udsendelser i LARM.fm forøges løbende som følge af radiostationernes pligtaflevering til Statsbiblioteket. Samlingen af radioudsendelser kan også blive suppleret med andre former for lydproduktioner eller audiovisuelle produktioner fra den danske kulturarv. Radioudsendelser fordelt på kanaler

9 INDHOLD I LARM.FM HOVEDSAMLINGER I LARM.fm 1989: Indførelse af dokumentationsbånd. Kontroloptagelse af sendeflade på DR 2006: Statsbiblioteket optager fuld sendeflade af alle nationale og regionale kanaler Udsendelser ( ) Udsendelser ( ) Udsendelser ( ) ( ) 888 Udsendelser ( ) Udsendelser ( ) Udsendelser ( ) Udsendelser ( ) DAT-båndsamlingen ( ) rummer alle DR s landsdækkende sendeflader. Statsbiliotekets hovedsamling (2006 og frem) Fra 2006 indgår følgende kanaler med hele sendeflader: DR: alle landsdækkende kanaler, inkl. DAB-kanalerne samt regionalradio. Desuden alle landsdækkende kanaler, fx The Voice, TV 2 Radio, Radio 100 FM og Radio24syv. DR s produktionssamlinger (1930-nu) DR s produktionssamlinger rummer en ufuldstændig samling af udsendelser stammende fra Statsradiofoniens tidlige år og frem til i dag. Dels er der udsendelser fra denne periode, der aldrig er blevet gemt, og dels er der udsendelser, som ikke er digitaliserede og som derfor endnu ikke er tilgængelige i LARM.fm ENKELTE UDSENDELSER FULD SAMLING 9

10 Foto: David Botofte 10

11 SMÅ ARKIVER Små lydarkiver i LARM.fm LARM-projektet har ikke bare haft øret vendt mod den store skat af radioudsendelser, som er bevaret i de centrale arkiver i DR og på Statsbiblioteket. Det har også været et mål at synliggøre de små lydarkiver, som findes rundt omkring, blandt andet på museer og forskningsinstitutioner. LARMprojektet De uhørte avantgarder (se side 44) har været den helt centrale eksponent for denne lokalisering af særlige samlinger. LARM har derudover sat tre projekter i søen: af Bente Larsen, Københavns Universitet, projektkoordinator i LARM Oversigt over særsamlinger Der er udarbejdet en oversigt over særsamlinger af radioudsendelser, som gennem tiden er blevet del af DR s og Statsbibliotekets samlinger. Det er fx samlinger doneret af private, som har optaget udsendelser fra radioen hjemme i privaten, ofte ud fra en særlig interesse i bestemte programmer. Formålet med oversigten har først og fremmest været at identificere udsendelser, som ikke længere findes i de to institutioners centrale arkiver. I radioens første 50 år blev mange udsendelser sendt live eller forproduceret på bånd, som senere blev slettet af andre udsendelser. Det betyder, at der helt frem til 1984, hvor pligtafleveringen for audiovisuelle medier blev indført, er store huller i radiosendefladen. Særsamlingerne er endnu ikke digitaliserede, men med oversigten i hånden kan arkivarer og forskere nu finde frem til savnede udsendelser, som kan digitaliseres når der opstår ny forsknings- eller produktionsinteresse. Undervejs i projektet valgte arkivarerne at gøre en særlig indsats med den samling, der går under navnet Ehlers-samlingen. Indholdet af samlingens mange mix-bånd er blevet registreret nærmere af Jacob Johansen, og det har allerede nu ført til, at forskere har ønsket at digitalisere en stor del af de nyhedsudsendelser urmager Ehlers har optaget gennem tiden, og som ikke er bevaret i DR s egne arkiver. Oversigten over radiofoniske særsamlinger findes på larm. fm/indholdilarm Peter Kristiansens arkiv af råoptagelser er blevet beskrevet I samlingsoversigten findes også Peter Kristiansens arkiv beskrevet. Peter Kristiansen var radioproducer for DR, og hans arkiv består af råoptagelser til de mange radiomontager han producerede fra slutningen af 1960 erne og frem til sin død i begyndelsen af dette årtusind. Råoptagelsernes mange vidnesudsagn og dokumentariske situaionsbilleder er et uvurderligt kildemateriale til blandt andet besættelsestiden, dansk arbejderkultur og Christianas tidlige periode. Samlingen er som andet upubliceret materiale DR s ejendom og ikke umiddelbart tilgængelig for forskningen. På LARMs foranledning er samlingens mange spolebånd og DAT-bånd dog blevet registreret (af Jeppe Greve og Maria Jørgensen). Desuden har Jacob Johansen udarbejdet en taksonomi over Peter Kristiansens papirarkiv. Målet med projektet har været at formidle viden om samlingen og give et første indblik i samlingens indhold og diversitet. En del af Arbejdermuseets lydsamlinger er blevet tilgængelige i LARM.fm Det har været et overordnet mål at gøre LARM-infrastrukturen til en infrastruktur for radio og lyd. Infrastrukturen skal ikke bare give adgang til radio, men også til lydsamlinger som ellers ikke kan gøres tilgængelige for forskningen. Interfacet LARM.fm kan derved blive en fælles portal for lydsamlinger, som fysisk befinder sig på forskellige institutioner eller i lokale arkiver hos forskere, som ikke selv har ressourcer til at tilbyde streamingadgang til arkivalier. Ved at samle mange små arkiver på en platform bliver det muligt at forske på tværs af samlinger i optagelser, som supplerer hinanden og åbner for ny viden. LARM har samarbejdet med Arbejdermuseet/ Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) om tilgængeliggørelse af en del af arkivets lydsamlinger i LARM.fm. Lydoptagelserne fra ABA findes nu som en kurateret samling i LARM.fm. Dette projekt har fungeret som pilot for kommende indlemmelser af lydsamlinger: Undervejs i projektet er der udviklet procedurer for rettighedsafklaring, samarbejdsbeskrivelser, overførsel af lyd og metadata og integration af den lille og komplekst sammensatte særsamling af optagelser i den store, homogene samling af radio. 11

12 Over programoversigter Delprojektet Udvikling af en national bibliografi har arbejdet på at gøre det let at finde oplysninger om hvad der blev sendt fra radioens start i 1925 og frem til i dag. Oplysningerne er nu samlet, digitaliserede og gjort tilgængelige for radioforskere og arkivfolk. af Tonny Skovgård Jensen, områdedirektør, Statsbiblioteket Hvornår begyndte man at sende popmusik i radioen? Hvilke typer radioprogrammer sendte man i de første år? Hvad sendte man om søndagen i 50 erne? Hvornår startede Giro 413? For at kunne svare på den slags spørgsmål er det nødvendigt, at kunne have programoversigter, som fortæller om, hvilke udsendelser der blev sendt hvornår. Og det er hvad vi har arbejdet med i LARM-delprojektet Udvikling af en national bibliografi, som har været bemandet med medarbejdere fra Statsbiblioteket og DR Arkiv. Vi har haft til opgave at finde, digitalisere og tilgængeliggøre metadata om radioudsendelser før For perioden fra 1984 og frem var der nemlig allerede tilgængelige oplysninger i databaser hos DR. Vores spændende opgave har derfor været at tilvejebringe materiale, der kan belyse radioudsendelserne før For denne periode er der desuden kun bevaret få udsendelser som lyd, og endnu færre er digitaliserede. Programoplysninger er derfor en af de få kilder til at analysere radioens udvikling. Hvilke kilder skal vi bruge? Vi var fra starten klar over at en væsentlig kilde ville være de såkaldt hvide programmer. Hvide programmer er et fælles navn for de programoversigter, som DR i varierende form har sendt ud til bl.a. aviser og ugeblade om de kommende ugers planlagte radioudsendelser lige siden starten i Det er de hvide programmer, som har været kilde for de daglige eller ugentlige programoversigter som man kunne, og stadig kan, finde i bl.a. aviser. Første skridt var derfor at få identificeret, hvilke samlinger af hvide programmer, der kunne findes, hvad de indeholder, hvordan de er organiseret, og hvilken stand de er i. DR havde flere samlinger i huset, og på Statsbiblioteket var der også en samling. Vi konstaterede, at den mest oplagte samling var DR s officielle sendeplansarkiv. Denne samling havde mange fordele: Det var den eneste samling med programmer helt tilbage fra Statsradiofoniens start i 1925, det var en meget komplet og velstruktureret samling, og sidst men ikke mindst har DR gemt en mængde supplerende radioudsendelserne. Sammen med hver programside var der gemt en mængde supplerende sider med spændende informationer, fx om hvilke musikstykker der blev spillet til koncerten, hvilke forfattere der deltog i litteraturprogrammet osv. En anden type supplerende oplysninger er programrettelser: Et eksempel på en af de mange gamle programoversigter man kan finde i LARM.fm. De såkaldte hvide programmer. Samtlige hvide programmer er digitaliserede og OCR-scannede, sådan at man kan søge i dem. 12

13 INDHOLD I LARM.FM - PROGRAMOVERSIGTER + Hvilke planlagte programmer blev faktisk sendt, og hvilke blev skiftet ud med andre? Der var også en hel del udfordringer ved samlingen: På grund af de mange ekstra sider var den meget omfattende ville vi overhovedet kunne digitalisere den inden for vores budget? Samtidig var de supplerende sider i lange perioder af særdeles varierende karakter, format, papirtype, typografi osv. hvilket ville gøre det dyrt og svært at digitalisere. Efter yderligere analyser af omfang, dialog med scanningsleverandører m.m. blev det dog besluttet at få digitaliseret arkivet, men kun frem til og med Her var mængden af supplerende sider pr. enkelt programside blevet så stor, at der var mere end 600 sider for en enkelt måned. Det blev derfor besluttet at tage resten, , fra en anden DR-samling, som ikke havde supplerende sider, men udelukkende programsider. Udbud Samtidig med denne beslutning blev de tekniske krav formuleret i samarbejde med WP2, som skulle kunne integrere de digitaliserede programsider i Larm.fm og med Statsbibliotekets eksperter i digital langtidsbevaring. De digitaliserede sider skal nemlig ikke kun indgå i Larm-projektet, men bliver også arkiveret i Statsbibliotekets digitale arkiv til langtidsbevaring sammen med andet bevaringsværdigt kulturarvsmateriale, fx radioudsendelserne som lyd. Udbudsprocessen førte til valg af leverandøren Scanning.dk, og det praktiske arbejde kunne begynde. Det skulle vise sig at rumme mange flere udfordringer end forventet! Arbejdet som skulle have været gjort på 6 måneder kom til at strække sig over halvandet år. Leverandøren kæmpede for at levere den lovede kvalitet, og det lykkedes til sidst: programsider og supplerende sider, alle tilgængelige og søgebare for forskerne i Larm.fm. Sidste opgave i vores del af projektet har været at forvandle de sider med programoplysninger til ca. 1 mio. separate xml-filer, hver med strukturerede oplysninger om én enkelt udsendelse. Når vi er færdige, har vi en database, som sammen med de eksisterende databaser for perioden fra 1983 og frem giver os en komplet bibliografi over DR s radioudsendelser, og det var lige præcis vores mål. Det bliver spændende at se, hvordan denne nye resurse kan bidrage til yderligere at udvikle Larm.fm og give nye muligheder for forskerne. Larm.fm er tilgængelig for synshandicappede Alle offentlige hjemmesider er underlagt krav om tilgængelighed. Det gælder også for LARM.fm. Konkret betyder det, at de fleste funktionaliteter i LARM.fm er opmærkede, så de kan aflæses med en skærmlæser udviklet til blinde og svagtseende. Tilgængeligheden er testet af LARMs synshandicappede digitaliseringsmedarbejder Allan Mikkelsen, som også har været rådgiver på opgaven. 13

14 LARM.fm Et simpelt navn til avanceret teknologi Målt i minutter er LARM.fm på niveau med verdens førende musiktjenester. Det stiller krav til den teknologiske platform bag universiteternes adgang til den danske radiohistorie. Af Andreas Røll Larsen, DR Arkiv Innovation Itunes rummer omkring 28 millioner sange, Spotify cirka 17 millioner. Google Play rummer omtrent det samme, og hver sang varer i omegnen af 3 minutter. LARM.fm nærmer sig hastigt 60 millioner minutters lyd. Det er et enormt arkiv af store begivenheder, små quizzer, kultur gennem årtier og masser af musik, som de danske universiteter har direkte adgang til gennem LARM.fm. Når studerende søger i arkivet, kommer svarene tilbage fra teknologi, som blandt andre Apple og Wikipedia udnytter i deres tjenester. LARM.fm er udviklet med nogle af verdens mest populære open source-projekter. Popularitet betyder levedygtighed for teknologien. Verdens populæreste søgemotor LARM.fm tilbyder studerende værktøjer til at finde, gemme og beskrive lyd. Vigtigst af alle værktøjerne er søgefeltet og de tilknyttede filtre, der hjælper til at finde frem til relevant indhold uden alt for store udfordringer. Vores forventninger til søgning er i dag skyhøje, blandt andet på grund af Googles relevante og lynhurtige resultater. For at indfri forventningerne og give brugerne en oplevelse med lydarkivet, de kan være tilfredse med, har LARM.fm måttet ty til hjælp fra et open source-projekt kaldet Apache Solr. Projektet har udviklet en søgemotor, de med rette kan kalde verdens populæreste open sourcesøgeteknologi. Når du søger på din Mac med spotlight -funktionen, finder en app i App Store eller finder en artikel med søgefunktionen på Wikipedia, bruger du enten Solr eller dele af teknologien i Solr til at finde dit resultat, præcis som du gør i LARM.fm. Vi leder i tekst for at finde lyd Søgemotoren indekserer den metadata fra Statsbiblioteket og DR, der er gjort tilgængelige i arkivet. En stor del af arbejdet i opbygningen af LARM.fm har været bearbejdning og strukturering af de tilføjede data i en logisk struktur, så både søgemotor og brugere kan finde rundt i dem. Bedre metadata betyder bedre søgeresultater, og af og til kan Solr være udfordret af få eller ingen beskrivelser af et radioprogram. Derfor er det i LARM.fm muligt for universitetsstuderende at beskrive programmer, de mener mangler informationer. Når et eller flere ord tilføjes til et radioprogram som en del af beskrivelsen, bliver ordene ikke kun arkiveret. En stor del af arbejdet for udviklerne bag LARM.fm har været at sikre, at tilføjet metadata både sikres for eftertiden, men også automatisk tilføjes Solr og indekseres. I LARM.fm kan man søge på et ord en bruger tilføjer, så snart brugeren har trykket gem, og det er med til at over tid at gøre arkivet nemmere at finde rundt i. En infrastruktur, en sky og to huse LARM.fm lever på brugerens computer, men er samtidig en infrastruktur bygget op mellem DR, Statsbiblioteket, Amazon Cloud og DeIC (tidligere Forskningsnettet). 14

15 TEKNOLOGIEN BAG LARM.FM Screenshot fra LARM.fm Robust og levedygtig arkitektur DR har i samarbejde med de øvrige institutioner i LARM-projektet udviklet platformen bag LARM.fm. Det er sket som en del af open source-samarbejdet Cultural Heritage Archive Open System CHAOS. Samarbejdet har som mål at genbruge og videreudvikle en framework-teknologi, der får søgemotor, storage, streaming og andre populære teknologier til at spille sammen som én platform. LARM.fm begyndte udviklingen af deres egen platform med eksisterende teknologi fra CHAOS. Indholdet i arkivet er sikkert opbevaret hos Statsbiblioteket, der har ansvar for bevaringen af lyden. En del af det digitaliserede materiale er midlertidigt opbevaret hos DeIC, fordi det er tilført LARM.fm fra DR s LARM.fm nærmer sig hastigt 60 millioner minutters lyd arkiv. Med tiden flyttes alt indhold til Statsbiblioteket. Søgemotoren, et såkaldt API, brugergrænsefladen og en stor del af metadata bor på Amazons servere. Populært fortalt er det hele lagret i skyen. Det sikrer, at LARM.fm kan justere kapaciteten for systemet, når mange brugere forsøger at besøge tjenesten på samme tid og er samtidig med til at holde omkostningerne ved at lagre teknologi og metadata nede. Erfaringer fra tidligere og nuværende projekter viser, at det ofte kræver enorme ressourcer at udvikle en teknologisk platform med krav som de, der findes til LARM.fm, hvis den udvikles fra bunden. Risikoen for ikke at nå i mål, for lav driftsikkerhed og for at gå over budget er tilstede i alle it-projekter af denne størrelse. Derfor er platformen bag LARM.fm bygget til at blive genbrugt. Det sker allerede i dag, blandt andet hos European Broadcast Union, der udnytter teknologi udviklet i LARM-projektet til at bygge deres cloud-arkiv. Håbet er, at den genbrugelige teknologi over tid vil blive opdateret og videreudviklet løbende, når andre projekter finder værdi i systemet. Nye projekter kan på den måde stå på skuldrene af LARM-projektet og få et forspring i deres egen teknologiudvikling til gavn for dem og for LARM.fm. 15

16 OPHAVSRET Radio i undervisningen Tidligere var det meget besværligt at bruge radioudsendelser i undervisningen. Nu er der indgået to skelsættende aftaler, som gør det meget lettere. af Bente Larsen, Københavns Universitet, projektkoordinator i LARM Danske radioudsendelser er omfattet af lov om ophavsret. Tidligere skulle alle rettighedshavere til en radioudsendelse derfor godkende, at den kunne anvendes til undervisningsog studieformål. Rettighedshaverne skulle desuden betales for brug af udsendelsen. Det var en besværlig proces at cleare rettigheder, for radioudsendelser er ofte kollektive produktioner hvor alle medvirkende har en andel af ophavsretten, og derudover har radiostationen også en ophavsret, man skal tage hensyn til. Det var også dyrt at købe adgang til brug af udsendelsen. Derfor blev det hurtigt for dyrt og for tidkrævende at forske og undervise i den radiofoniske kulturarv. LARM-projektet har ændret væsentlig på denne situation. Projektet har været løftestang for indgåelsen af en række juridiske aftaler, som kan gøre det enkelt og økonomisk overkommeligt at anvende radio i forskning og studier: Dels er der nu indgået en aftale mellem DR og Statsbiblioteket om, at Statsbiblioteket kan få kopi af de radioudsendelser, der bevares i DR s produktionsarkiv. Og dels arbejdes der på en efterfølgende aftale mellem COPYDAN (som kan indgå samlede aftaler på vegne af rettighedshaverne) og Statsbiblioteket om streaming af radio og om brug af radio/tv i undervisningen på universiteter og højere læreanstalter. Med disse aftaler er Danmark som noget helt enestående internationalt i stand til at tilbyde streamingadgang til radio og tv. Og derved let adgang til enestående og hidtil uhørte kilder til kulturhistorien. At citere fra radiokilder Der har manglet præcedens for, hvordan man med respekt for ophavsrettet må citere radiokilder. I løbet af projektet er vi kommet til afklaring. Og bekymring for overhovedet at citere er blevet afløst af en forståelse for, hvordan man må citere. af Bente Larsen, Københavns Universitet, projektkoordinator i LARM I LARM.fm er det muligt at linke direkte til en sekvens af en radioudsendelse. Alle med adgang til LARM.fm kan derfor lytte til specifikke citater fra de udsendelser, der fx beskrives i en forskningsartikel. I denne sammenhæng er retten til at citere kortere eller længere dele af udsendelser sikret gennem den almene aftale om brug af streamede radiokilder i forskning og undervisning, som er indgået mellem COPYDAN og Statsbiblioteket. De mange formidlingsprojekter i LARM har imidlertid også medført en afsøgning af muligheder for at citere fra radioproduktioner i situationer, hvor lytterne ikke har adgang til at lytte i LARM.fm. Det kunne fx være udstillinger, ved forelæsninger, i formidlende artikler eller i nye forskningsformidlende lydproduktioner. I disse tilfælde gælder ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Men ophavsrettens bestemmelser er ikke så konkrete, som mange ville ønske de var. Derfor er der ofte anledning til at diskutere, hvordan reglerne skal udlægges. Det gælder især for citation af radio, hvor der ikke er skabt præcedens for, hvordan man citerer med størst respekt for både ophavsret og den sammenhæng, citaterne inddrages i. Afklarende dialoger med jurister og rettighedshavere undervejs i LARM-projektet har bevirket, at en selvcensurerende bekymring for overhovedet at citere er blevet afløst af en forståelse for, hvordan man må citere, og i hvilke sammenhænge det er tilladt at gøre det. Når det kommer til stykket kan man stort set benytte de samme tommelfingerregler når man citerer auditive kilder, som man bruger, når man citerer skriftlige kilder. Og de regler har mange en god fornemmelse af. LARMprojektet har altså også på dette område været en murbrækker. 16

17 LARM RADIO LARM Radio LARM Radio er et laboratorium for radio og beslægtede lydformater. Navnet LARM Radio, kan være misvisende, for al distribution foregår digitalt via internettet, hvor udsendelserne kan hentes når som helst. Det er altså ikke en radio i traditionel forstand, men et forsøg med at integrere moderne digital lydformidling i akademisk praksis. Af Jacob Kreutzfeldt, adjunkt, Københavns Universitet, redaktør for LARM Radio Formålet med LARM Radio har været dels at formidle LARMs forskning, dels at skabe et forum for kuratering af lydarkiver og dels at afprøve og udvikle nye måder at bruge lyd i forskning og undervisning. LARM Radio har eksisteret siden sommeren I praksis består LARM Radio af 1) en webbaseret player, der kan distribuere lydfiler til lyttere via download og streaming, 2) en uploadfunktion, der tillader producenter at uploade lydfiler og tilknyttede oplysninger, 3) en beholdning af lydoptagere, redigeringsprogrammer og andet teknisk udstyr 4) en organisation som understøtter brugernes produktion af udsendelser til LARM Radio. Der arbejdes på en LARM Radio App, der vil muliggøre smidig deling, metadaterng og publicering af mediefiler via LARM.fm. LARM Radio indeholder i efteråret udsendelser og et arkiv med 31 reallydsoptagelser, der er gjort tilgængelige for andre producenter. Nogle af udsendelserne er også blevet præsenteret andre steder, fx i DR, på museer, på andre websider, eller til livearrangementer. LARM Radio forbeholder sig ingen eksklusivret til produktionerne, så producenten beholder den fulde råderet over materialet, selv om størstedelen af udsendelserne er produceret på LARM Radios udstyr. Der er udsendelser om LARM-projektet og om LARMs forskere; der er dokumentation og formidling af nogle af LARMs seminarer; der er mere eksplorative produktioner som Agnete Seerups undersøgelse af lyden af det japanske fænomen Kawai eller Nina Toudal Jessens og Julie Things undersøgelse af Samlerens Anatomi; og der er højt sofistikerede montager og dokumentarfortællinger. LARM Radio har formidlet LARMs forskning på flere måder: 1. ved at lave og distribuere udsendelser om LARM og LARMs forskere, 2. ved at samle radiointeresserede til en række med fyraftensradio og andre arrangementer (10 gange i alt) 3. ved at indgå i partnerskaber med producenter og producentmiljøer, fx med den journalistiske forening Katsimbalis, Radio Shortdox, Vallekilde Højskole og Athelas New Music Festival, og 4. ved at producere udsendelser der kan genbruges i andre sammenhænge. LARM Radio: er et laboratorium for radio og beslægtede lydformater indeholder i efteråret udsendelser og et arkiv med 31 reallydsoptagelser, præsenterer interviews med gæstekunstnere og gæsteforelæsere giver bud på forskerformidling produceret af LARM s forskere i samarbejde med kompetente radiofolk. Produceres hovedsagelig af studerende eller tidligere studerende Interessen for at kuratere lydarkiver har været central i LARM og i LARM Radio. Ligesom i de andre kurateringsinitiativer i LARM, har håndteringen af ophavsrettigheder været en udfordring. Derfor er der blevet udformet vejledende retningslinjer, som er tilgængelige på LARM Radios hjemmeside, for overholdelse af ophavsret ved brug af citater. Det har vist sig, at det ikke blot er reglerne for citatret, der er vigtige for kildebrug. Også adgangen til materialet er begrænset, da LARM.fm ikke tillader download. Derfor er det i praksis vanskeligt at eksperimentere med kuratering af materiale fra DR s arkiv inden for LARM Radios budget. To eksempler på det skal dog nævnes: Stephen Schwartz-serien på syv udsendelser og serien Fra Bånd til Bit, der pt. tæller fire udsendelser. Her var materialet tilgængeligt, og der kunne således skabes kulturhistorier under reference til gamle radioudsendelser. 17

18 SMÅ LYDARKIVER I LARM.FM Serien om Stephen Schwartz Serien om radioproducenten Stephen Schwartz bygger på interviews med den tidligere montageproducent, der fortæller om sine metoder i udformningen af konkrete produktioner. Hans fortælling illustreres af klip fra de omtalte udsendelser, sådan at lytteren får et indtryk af metoder og fortælleformer i Schwartz udsendelser fra 1963 til Udsendelserne er lavet af Ole Fugl Hørkilde og Jacob Kreutzfeldt og bygger på interview med Stephen Schwartz, et stort interviewmateriale, der er indsamlet i forbindelse med Kreutzfeldts forskning. Således kombinerer disse udsendelser indsamling af forskningsmateriale, bearbejdning af dette materiale (at finde klip og afprøve historier og vinkler), samt forskningsformidling. Flere klip både fra LARM Radios serie og fra selve råoptagelserne indgik i DR s store serie om Stephen Schwartz i anledning af Schwartz død. En enkelt udsendelse fra serien blev afspillet i sin fulde længde i DR. Fra Bånd til Bit Serien Fra Bånd til Bit fortæller om digitaliseringen af DR s kopibåndsamling, som LARMs egen teknikker Allen Mikkelsen står for. Her oplever man Allan Mikkelsens begejstring for det materiale, han arbejder med, og man får det illustreret gennem udpluk fra arkivet. Samtidig dokumenterer serien Mikkelsens metoder i digitaliseringen af den store samling, og den er således et væsentligt dokument i beskrivelsen af den digitale samling, LARM afleverer til Statsbiblioteket og DR. Derfor har Statsbiblioteket valgt at inddrage serien i deres arkiv. I det pædagogiske udviklingsprojekt var formålet at afprøve metodisk arbejde med auditive medier som et redskab i kulturanalyse på linje med de visuelle teknikker. De studerendes produktioner er tilgængelige på LARM Radio, og Sandra Lori Petersen, som sammen med Jacob Kreutzfeldt var med til at udvikle metoden, har i dag videreudviklet projektet inden for rammen af sit antropologiske ph.d.-projekt. På undervisningsprojektet Fortidens Stemmer arbejder de studerende i samarbejde med Sproglaboratoriet på DR på at lave radioindslag, der på en nytænkende måde gør brug af DR s arkiv. Her er vægten lagt på de udforskende potentialer i LARM.fm og på at bruge dette som en indgang til nye kulturhistoriske snit. De endelige produktioner stilles også til rådighed for Sproglaboratoriet, ligesom de bringes på LARM Radio. Miljøet omkring LARM Radio har bidraget til den store opmærksomhed radiomediet i dag nyder særligt blandt yngre lyttere og producenter. Mange andre har bidraget hertil. Men LARM Radios særlige fokus har været radio som et værktøj til produktion og ikke kun til formidling af viden. Undervejs er der udviklet erfaringer med formater og arbejdsformer, der tillader forskere og studerende at kombinere opsøgende interviewvirksomhed med gravearbejde i arkiver og med syntetiserende sammenklipning. LARM Radio og DR P1 gik i 2012 sammen om radioudfordringen Radio Shortdox. Udfordringen gik ud på, at man skulle lave en mini radiohistorie på 3 minutter og overholde et sæt regler. En jury valgte herefter 8, som blev præsenteret ved finalen i Huset i København. Du kan høre vinderværket og de 8 nominerede på DR s hjemmeside. Foto: Kristine Witt-Hansen Brug af lyd i undervisning Endelig har det også været et væsentligt ærinde for LARM Radio at afprøve og udvikle nye måder at bruge lyd i forskning og undervisning. Grafik: Ole Fugl Hørkilde 18

19 LARM på Vallekilde Højskole Af Jesper Steen Andersen, videnskabelig assistent, Københavns Universitet I juli måned i årene 2009 og arrangerede LARM og Vallekilde Højskole en uges sommerworkshop om at lave radio. Deltagerne blev undervist af nogle af Danmarks dygtigste radiofolk i kurser som fx Radio Live, Radio Drama, Radio Billeder og Radio Laboratorium. Formålet med sommerhøjskolekurserne var at give lyd- og radio-afficionados i alle aldre erfaring med interviews, optage- og redigeringsteknikker: I at undersøge verden med ørerne. Eksempler på workshops kunne være: I Radio Live var deltagerne værter på de to-timers udsendelser, der hver dag blev sendt live fra højskolen. I Radio Billeder blev der arbejdet med radiomediets billedskabende virkemidler og dets evne til fortælle i flere lag samtidig. Radio Drama producerede intense, atmosfærefyldte radiodramaer. Og deltagerne prøvede kræfter med både manuskriptskrivning, instruktion, skuespil og lydscenografi. Der bliver også LARM på Vallekilde i Live-redaktionen, Vallekilde Foto: Susanne Sommer 19

20 Design: Emilie Oksholt 20

21 METADATA, DESIGN OG EVALUERING Hvordan søger man i over 1 million timers radio? I de over en million timers radio, der er i LARM.fm, er der kun sparsom information og metadata om udsendelserne. De fleste har kun titel og sendetidspunkt. I delprojektet Metadata, design og evaluering har formålet været at give forskerne lettere adgang til de materialer, de har brug for og at evaluere informationsarkitekturen i LARM.fm. af Birger Larsen, professor, Aalborg Universitet og Haakon Lund, lektor, Københavns Universitet Vores udgangspunkt var at skabe fælles metadataskemaer, f.eks. genrelister eller emneklassifikationer, der kunne bruges af alle brugere af infrastrukturen. Vi opdagede dog hurtigt, at de forskere, der skulle anvende LARM.fm til deres forskning, havde vidt forskellige behov. Samtidig er der den udfordring at LARM.fm skal understøtte hele forskerens proces fra søgning af relevante programmer, over lytning, til annotering af programmerne. Det skyldes, at lydfilerne ikke kan downloades pga. copyright-restriktioner, og alt arbejde skal derfor foregå i systemet. Metadata og annotering skal derfor være fleksible nok til, at de kan tilpasses til de enkelte forskeres behov ellers vil system ikke blive brugt. Vi har gennemført spørgeskemaundersøgelser og interviews med forskerne og bedt dem beskrive og analysere deres behov i en wiki. De skulle skrive, hvilke materialer de har brug for, hvordan de bedst fremsøges og hvilke annotationer, der er mest nyttige for dem. Undersøgelserne bekræftede, at det ikke gav mening at udarbejde fælles skemaer. Så vi sigtede mod en løsning, hvor alle kan opdatere deres eget skema ift. egne behov. Efterfølgende etablerede vi et repository, hvor alle skemaer og lister bliver lagt op, og så er det vores håb, at andre forskere vil kunne genbruge dem. Slutproduktet understøtter derfor i høj grad fleksibel annotering af lyd og indeholder også væsentlige elementer af interaktionsdesign, der gør det muligt at arbejde produktivt i interfacet. Her har samarbejdet med DR s udviklere og designere været særdeles givtigt og skabt en god synergi i projektet. Ud over annotationer er adgang til programmerne blevet styrket, ved at Statsbibliotektet og DR har digitaliseret de trykte programmer, der har været indsendt til aviser og blade, for her finder vi engang i mellem en lille beskrivelse af udsendelserne. Endvidere tester vi i LARM-projektets sidste fase sammen med SpeechOp ApS, i hvilket omfang automatisk tale-tiltekst-udtrækning er en farbar vej for forbedret adgang til udsendelserne. Resultaterne ser lovende ud med en nøjagtighed på ordgenkendelsen på 60-70%, og vi ser frem til at teste, hvilke konsekvenser det har for søgning og adgang til programmerne. forskere, der skulle anvende LARM.fm til deres forskning, havde vidt forskellige behov Endelig har vi undervejs i projektet udført en række brugerundersøgelser og evalueringer af interface og adgang til programmerne. Det har ført til ændringer i interfacet undervejs og peger også på, at der er plads til forbedringer. I samarbejde med Marianne Lykke og Morten Søndergaard fra Aalborg Universitet er der også gennemført studier af museumsgæsters interaktion med lydinstallationskunst baseret på programmer fra den store samling. Læs mere her: Lund, H., Bogers, T., Larsen, B. & Lykke, M.: CHAOS: User-driven Development of a Metadata Scheme for Radio Broadcast Archives. M. 6 Feb 2013 Proceedings of the iconference IDEALS: ischools, p p. Sørensen, D. R., Bogers, T. & Larsen, B.: An Exploration of Retrieval- Enhancing Methods for Integrated Search in a Digital Library. 1 Apr 2012 Proceedings of the ECIR 2012 Workshop on Task-Based and Aggregated Search (TBAS2012). Larsen, B., Lioma, C. & de Vries, A. P. (eds.). p p. 21

22 Oplysning til folket oplysning og dannelse Statsradiofonien (og senere DR) har spillet en afgørende rolle i etableringen af et forestillet nationalt fællesskab. Og DR er i vid udstrækning en institution, der understøtter bestræbelser på at etablere en sammenhængskraft i nationen. I de første mange år forsøger DR at promovere en oplysning til folket. Danskerne skal dannes som borgere i samfundet. Af Erik Svendsen, lektor, RUC Delprojektet Oplysning og dannelse handler om Statsradiofoniens/DR s bidrag til formidling af den nationale kulturarv, til dannelse af en bevidsthed om den danske (kultur)- historie og til forståelse af national identitet. Politisk vælger man i Danmark at knytte public servicebegrebet sammen med radioen, og projektet undersøger hvordan radioen realiserer fordringer om at opdrage og danne danskerne. Midlet er oplysning til folket. Hvor den moderne radio i vid udstrækning plejer aktualitetskrav, er den tidlige radio snarere orienteret efter at modne danskeren til at indgå i det moderne samfund. Det sker over en bred kam og gennem mange forskellige radiofoniske former. Det er ikke tilfældigt, at man får en skoleradio, ej heller at lytterne får mange forskellige foredrag, i de første mange år performet af mænd der er kyndige i enten naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora. Den dannede middelklasses mænd udbreder oplysningens ideer. Vigtige samfundsforhold tematiseres, men det er sjældent de kommer til konfronterende debat. Politiske uenigheder kom til orde i den politiske offentlighed, i dagspressen, ikke i Statsradiofonien. Den nationalt samlende status betød en nedtoning af det konfliktfyldte. Den klassiske radiodiskussion skulle være soigneret. På den måde kunne radioen være med til at uddanne borgerne til at blive bedre til at føre en demokratisk samtale. Institutionen var også et nationalt debatforum, en skole hvor man lærte at høre på hinanden og lærte af de autoriteter, der gav deres viden videre. Der var bred politisk enighed om at DR skulle være neutral og informerende, ikke politiserende. Radiomediet rummer, som Brecht gjorde opmærksom på i 1920 erne, en potentiel demokratisering, men det er snarere mediets evne til at kommunikere på tværs af sociale og geografiske skel, der udnyttes i de første mange år i DRs historie. Monopolet forpligter. DR er i vid udstrækning en institution, der understøtter bestræbelser på at etablere en sammenhængskraft i nationen. På hverdagsplan garanterer den faste programlægning af radiofladen for kontinuitet, og udsendelserne kommer til at præsentere et samlet billede af, hvad der Statsradiofonien demonstrerer tidligt, at underholdning skaber kontakt til lytterne sker i nationen, hvordan historien har spillet en rolle for nutiden, ligesom de kan oplyse om den store, internationale verden, som kommer stadig tættere på. Oplysning udbredes både i formidling af videnskabelige indsigter, finkultur og i de mange præsentationer af kunst, primært i form af oplæsning og i dramatiseringer. DR s medarbejdere præsenterede ikke lytterne for fortolkninger, derimod skulle de promovere oplevelser og med radioapparatet kunne almindelige mennesker komme tættere på kulturelle udtryk, som tidligere var forbeholdt et fåtal. Det er primært den i forvejen anerkendte kunst, der kommer til orde i formidlingen og i den kunstneriske performance, men Statsradiofonien demonstrerer også tidligt, at underholdning skaber kontakt til lytterne. Et eksemplarisk udtryk herfor er komedieserien Familien Hansen ( ), der viser, hvordan der i høj grad også har været (ud)- dannelsesmæssige perspektiver i de lettere programmer, og ikke kun i de åbenlyst didaktiske. Den populære serie markerer, at Statsradiofoniens tidligt og vedvarende ønskede at levere underholdning til det brede publikum. Den tidlige danske radio er ikke kun didaktisk og patroniserende. Men det er først og sidst det veltalende Danmark, lytterne præsenteres for. Udsendelserne er baseret på manuskripter. Det tilsyneladende autentiske er arrangeret. Den sekundære oralitet præger stemmerne i DR. En ledetråd for studierne i projektet har været at identificere spændingerne mellem på den ene side hen- 22

23 Statsradiofonien i øjenhøjde OPLYSNING OG DANNELSE synet til det dannende i radioens virke og på den anden side hensynet til lytterne. Statsradiofonien var det medium par excellence som kunne forene danskerne og oplyse dem om de moderne tilstande, men folket måtte også gerne høres i radioen. I de første år vejer de repræsentative hensyn tungt, senere kommer der mere plads og tid til hørebilleder fra hverdagslivet. På den ene side er Statsradiofonien i høj grad med til at samle nationen som en kollektiv forestilling, i og med at radiomonopolet giver fælles oplevelser; på den anden side tilstræber man i programpolitikken at demonstrere et land præget af diversitet. Den nationale identitet er konstant til forhandling. Også i Familien Hansen. Resultaterne i dette delprojekt vil dokumentere, hvordan Statsradiofonien/ DR har spillet en afgørende rolle i etableringen af et forestillet nationalt fællesskab og i den historiske forståelse af, hvordan kultur og videnskaberne har været vigtige elementer i dannelsen af en modernitetsbevidsthed i Danmark. I de første mange år forsøger DR at promovere en oplysning til folket. Danskerne skal dannes som borgere i samfundet. Senere udfordres monopolet og public service-ideen bliver et argument for at komme lytteren i møde, som var han eller hun en forbruger, som institutionen skal netop servicere. Hvordan har Statsradiofonien bidraget til oplysning og dannelse af den danske befolkning i dens første årtier? Det er spørgsmålet, der knyttede sig til delprojektet Oplysning og dannelse, og som jeg har besvaret ud fra et enkelt centralt eksempel. Af Heidi Svømmekjær, ph.d.-stipendiat, RUC Eksemplet er Familien Hansen, som blev sendt i årene En ugentlig komedieserie om en gennemsnitlig dansk families daglige liv og ægteskabelige diskussioner. Jeg valgte bevidst dette utroligt populære drama fra Statsradiofoniens underholdningsrepertoire for at pege på, hvordan der i høj grad også har været (ud)- dannelsesmæssige perspektiver i de lettere programmer. Det er altså ikke kun tilbud som landbrugsforedrag, torsdagskoncerter og skoleradio, der har virket dannende i radioen. Samtidig viser eksemplet, hvordan spørgsmålet om såkaldt national identitet er blevet behandlet i hverdagsprogrammer, i modsætning til ved transmissioner af de store offentlige begivenheder (kongelige bryllupper og begravelser, sportskampe, broåbninger osv.), man plejer at forbinde med danskhed. Disse er to af de opdagelser, jeg har gjort under arbejdet med Familien Hansen. Familien Hansen fik danskerne op af stolen. Artikler som denne viser, hvordan serien engagerede lytterne - også i negativ forstand, når de ikke var enige i budskabet 23

24 Herunder er en samlet liste over resultaterne: 1) Resultatet lægger op til en revurdering af radioens monopoltid, der historisk set er blevet opfattet som didaktisk og patroniserende. Eksempler som Familien Hansen viser Statsradiofoniens vedvarende engagement i også at levere underholdning til det brede publikum. 2) Samtidig viser serien, hvordan Statsradiofonien har søgt at gøre sig relevant for lytterne ved at omproportionere store nyhedshistorier til en hjemlig skala. Dermed blev større samfundsmæssige udviklinger og omvæltninger gjort mere håndgribelige og relevante for den almindelige dansker, og Statsradiofonien kom i øjenhøjde. Dette kalder jeg en relevansstrategi. Den er baseret på syv selvstændige analyser, som viser hvordan denne strategi, eller om-proportionering, udfolder sig på tekstniveau. 3) Familien Hansen blev en skueplads for mange af de æstetiske og dannelsesmæssige diskussioner i samtiden blandt kommentatorer og radiofolk som bl.a. H.C. Branner, Julius Bomholt og Poul Henningsen. 4) Særligt relevant for forskningsfokus i Oplysning og dannelse: A: Hvordan serien dengang repræsenterede og konstruerede forestillinger om national identitet. B: Hvordan serien nu repræsenterer en særlig værdi som mentalitets- og hverdagshistorisk dokument hvis den da bliver gravet frem af glemselen Mit projekt er baseret på de få bevarede lydoptagelser samt 200 udvalgte radiodramamanuskripter (svarende til samtlige afsnit fra 1929, 34, 39, 44, og 49), presseklip og øvrigt radiohistorisk materiale. Dermed er det et typisk eksempel på et tidligt radiohistorisk studie, Eksempler som Familien Hansen viser Statsradiofoniens vedvarende engagement i også at levere underholdning til det brede publikum Familien Hansen blev gengivet i utallige reklamer og tegneserier. Her ses en af de tidligste versioner fra Radiolytterens ugeprogram i der ofte må tage udgangspunkt i tekstligt materiale i mangel af originale lydfiler. Projektet viser derfor også metoder til at overkomme disse udfordringer, bl.a. ved inddragelse af regibemærkninger i manuskripterne og sammenligning af manus og lydfil, hvor det har været muligt. FAMILIEN HANSEN Familien Hansen var en familiekomedie, der blev sendt stort set hver uge fra , i alt 914 afsnit a 15 minutter. Ifølge en bogudgivelse af Familien Hansen-manuskripter fra 1944 lyttede 65,8% af danskerne med, og de utallige radioanmeldelser, lytterbreve, kulturelle kommentarer og spin-offs (tegneserier, dansk og tysk tv-serie, reklamer etc.) tegner et lignende billede af et tidligt massefænomen. Dog findes der i dag kun 2,5 mere eller mindre komplette lydoptagelser af den oprindelige Familien Hansen. Til gengæld er tilsyneladende samtlige Familien Hansen-manuskripter tilgængelige i DR s arkiv og til dels på Det Kongelige Bibliotek. 24

25 MUSIK OG RADIO Musik i æteren Formålet med LARM-delprojektet om musik og radio har først og fremmest været at udarbejde en ansøgning om et større forskningsprojekt om emnet i feltet mellem musik- og medieforskning. På baggrund af et to-dages seminar blev ansøgningen skrevet, og i anden omgang lykkedes det at få en bevilling på i alt 6,3 mio. kr. Af Morten Michelsen, lektor, Københavns Universitet Projektet hedder Ramund (en slags forkortelse af A Century of Radio and Music in Denmark: Music Genres, Radio Genres, and Mediatisation). Den overordnede hensigt er at undersøge, hvad musik gør ved radio, og hvad radio gør ved musik hvordan radio og musikliv i Danmark har påvirket hinanden i de sidste små 100 år. Musik og radio mødes i begrebet musikradio, og projektets hovedopgave er at undersøge en lang række musikprogrammer, -programserier og sendeflader. Det er en vigtig delopgave at analysere, hvilke typer radio musikradio egentlig omfatter, og hvordan de har forandret sig historisk. Møderne mellem musik og radio sker inden for rammerne af en række kulturelle konventioner, artefakter, praksisser og institutioner. De kan forstås som genrekulturer, et begreb der fungerer både konkret som systematiserende og mere generelt som en betegnelse for sociale praksisser. Gennem historien er radioen blevet stadig mere dominerende, og for at forstå dens påvirkninger undersøges flere medialiseringsprocesser, som kan blotlægge, hvordan det 20. århundredes musik og musikliv i samspil med radioen har gennemgået en lang række forandringer, der også har udfordret selve ideen om, hvad musik er. Møderne bliver undersøgt i de 11 delprojekter på et kulturteoretisk grundlag på tværs af populærmusik og klassisk musik. Så omfattende indholdsstudier af dansk radio har ikke tidligere været gennemført, og projektet vil give væsentlige bidrag til både musikkens og radioens historier samt til de teoretiske felter, der ligger bag til glæde for forskere, radiomedarbejdere og offentlighed. I forbindelse med arbejdspakken har jeg samtidig opbygget en databasestruktur til indtastning af alle programdetaljer. Det er meningen, at alt programmateriale fra den første uge af november i perioden skal indtastes, således at det bliver muligt at lave undersøgelser over ændringer i fx radioens repertoirer. At alle programdetaljer er blevet tilgængelige, giver os en helt usædvanlig indsigt i radio fra dag til dag og i programlægningen, som kan korrigere vores fællesnationale erindring. For eksempel er det en almindeligt udbredt opfattelse, at Statsradiofonien ikke spillede rock n roll i 1950 erne og specielt ikke Elvis Presley. DR er gennem mange år blevet kritiseret for ikke at have gjort noget for 1950 ernes ungdomslyttere. Men det gjorde de faktisk. Ikke så meget som Radio Luxemburg (der heller ikke spillede så meget, som folk erindrer), men dog noget. I DR er gennem mange år blevet kritiseret for ikke at have gjort noget for 1950 ernes ungdomslyttere. Men det gjorde de faktisk. anden halvdel af 1950 erne spillede disk jockey erne faktisk Elvis Presley mindst 6 gange, og en af dem var en 25 minutters udsendelse om Presley, der indeholdt 9 sange. De andre gange var Presley-sangene i godt selskab med numre af Bill Haley og Raquel Rastenni. En sådan blanding indikerer, at statsradiofonien måske ikke tænkte på Presley og de andre rock n rollere som en specielt voldsom eller vulgær musik, men blot som plademusik på linje med anden musik på plade. Det var den stigende udbredelse af plademediet og pladestjernernes mulighed for at blive en succes fra den ene dag til den anden, der var det nye i det danske musikliv på den tid, ikke rock n roll-optøjer og andre spektakulære begivenheder, som pressen (selvfølgelig) fokuserede på. Et andet eksempel er historien om DR s opdragende virksomhed, ikke mindst på musikkens område. Det er ganske rigtigt, at der blev sendt symfonier, kammermusik osv. Men rent faktisk har populærmusikken siden april 1925 været den dominerende genre. På visse tidspunkter har kunstmusikken endda kun optaget % af musiksendetiden. Resten har været forskellige former for populærmusik, specielt ældre og nyere dansemusik. Så den gode smag har ikke domineret DR s musikudbud, som fx Gustav Wincklers og Raquel Rastennis udbredte tilstedeværelse i programmerne vidner om. Men disse eksempler er blot smagsprøver på de problemstillinger der i de kommende år vil blive taget op af forskerne, der er tilknyttet Ramund. 25