Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2011

Transkript

1 Endelig udgave Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2011 Formålet med resultatrevisionen er at tilvejebringe et årligt overblik over resultaterne for beskæftigelsesindsatsen. Overblikket udgør et nyttigt styringsinstrument og kan kvalificere de politiske prioriteringer i beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen tager udgangspunkt i tre udtræk fra jobindsats.dk: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Sammenligningen er i forhold til samme måned året før. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Med undtagelse af oversigten over besparelsespotentiale giver udtrækkene et øjebliksbillede af beskæftigelsessituationen baseret på månederne december 2010 og december Samme metode gør sig gældende i resultatoversigten, når kommuner i samme klynge sammenlignes med hinanden. Det er en metode, som vi igen i år tillader os at være kritiske overfor, da øjebliksbilleder ikke giver et retvisende billede af den årlige udvikling. Man kunne med fordel have foretaget en opgørelse over helårspersoner 1 i 2010 og I det følgende kommenteres resultaterne for Greves beskæftigelsesindsats i 2011 sammenlignet med året før og den klynge af sammenlignelige jobcentre, som Greve indgår i 2. 1 Helårspersoner afspejler det gennemsnitlige antal personer fordelt over alle årets måneder. 2 Klyngen af kommuner med samme rammevilkår som Greve udgøres af: Ballerup, Frederiksborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 1

2 Disposition Sammenfatning af Greve Kommunes beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministerens mål...4 Ministermål i Samlet overblik over resultat for ministermål Uddybning af resultater for ministermål Udviklingen i forsørgelsesudgifter og besparelsespotentiale...11 Udvikling i forsørgelsesydelser...11 Greves besparelsespotentiale...12 Aktiveringsgrad og rettidighed...14 Aktiveringsgrad...14 Rettidighed...15 Bilag 1 Resultatmål for beskæftigelsesplan Bilag 2 Etablerede løntilskud og virksomhedspraktikker i

3 Sammenfatning af Greve Kommunes beskæftigelsesindsats 2011 Udvikling i forsørgelsesydelser Som det beskrives på side 11 havde Greve Kommune i 2011 samlet set en positiv udvikling i antallet af personer, der modtog forsørgelsesydelser. I forhold til samme måned året før var der i december % færre, der modtog en forsørgelsesydelse i Greve. Dette er en lidt bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen, som havde et fald på 2 %. Besparelsespotentiale I 2011 havde Greve et negativt besparelsespotentiale på ca. 60 mio. kr. Det betyder, at hvis Greve Kommune skulle have ligget på gennemsnittet af kommuner i klyngen skulle kommunen have udbetalt 60 mio. kr. mere i kommunalt udbetalte forsørgelsesudgifter. I 2010 havde Greve Kommune et negativt besparelsespotentiale på knapt 50 mio. kr. og Greve havde således i 2011 et besparelsespotentiale på 10 mio. kr. mere end i Greve havde i ,41 helårspersoner pr. 100 borgere mellem år som modtog hjælp til forsørgelse, hvilket er det samme som i I klyngen som Greve sammenlignes med er der sket en lille stigning fra 16,55 i 2010 til 16,61 i To indsatsområder for Greve Til trods for den samlet set positive udvikling i antallet af personer på forsørgelsesydelser i december 2011 sammenlignet med december 2010 er der særligt to grupper i Greve, der er i stigning, og hvor jobcentret derfor har en udfordring med at bremse den ugunstige udvikling: 1) Der er en fortsat stigning i ungeledigheden. Jobcentret har derfor etableret et ungeteam, og udviklet arbejdsgange der skal sikre at de enkelte ungedelmålgrupper modtager den rette indsats. Indsatsmæssigt vil jobcentret endvidere i 2012 udvikle en række nye tilbud til de udsatte unge. 2) Stigningen i langtidsledigheden betyder, at Greve i 2012 vil fastholde den øgede samtaleintensitet og brug af løntilskud, der i 2011 blev igangsat for udvalgte dagpengemodtagere. Indsatsen var særligt fokuseret på de tre a-kassegrupper 3F, HK og Krifa, som tilsammen udgør knapt halvdelen af de ledige forsikrede i Greve. 3

4 Beskæftigelsesministerens mål Ministermål i 2011 For 2011 udmeldte Beskæftigelsesministeren fire mål: Mål 1: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 2: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Mål 3: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 4: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 1 og 3 er fastholdt fra I 2012 videreføres de samme mål for beskæftigelsesindsatsen. Samlet overblik over resultat for ministermål 2011 Af scorecard for ministermål og resultatoversigten kan vi se, at Greve i december 2011 placerer sig på en samlet (delt) 2. plads i klyngen. Placeringen er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål i forhold til samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Greve har haft en bedre udvikling end klyngens gennemsnit på alle ministermål på nær ungemålet. Greve har haft en stigning i ungeledigheden på 1,3 procent mod klyngens gennemsnit på 0,3 procent fra december 2010 til december Med en 2. plads i klyngen i 2011 ligger Greve væsentligt bedre end i 2010, hvor Greve lå på en 12. plads. Som nævnt i indledningen finder administrationen, at der ikke skal lægges for meget i disse placeringer, idet det kun er et udtryk for, hvordan situationen ser ud én måned i et år sammenlignet med samme måned året efter. I denne typer af målinger er der for mange tilfældigheder, der kan spille ind. Administrationen finder det mere 4

5 relevant at sammenligne antallet af helårsmodtagere i et år med det efterfølgende år. Dette giver et mere retvisende billede af, om der har været en positiv eller negativ udvikling. Uddybning af resultater for ministermål 2011 I det følgende vil Greve Kommunes resultater inden for hvert af ministermålene - til trods for forbeholdene for opgørelsesmetoden - blive præsenteret og kommenteret på baggrund af resultatoversigten og scorecard for ministermål. For hvert ministermål er data fra resultatoversigten og scorecardet suppleret med en status på de kvantitative måltal, som Greve har opstillet for hvert af ministermålene. Mål 1: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Resultatoversigten viser, at Greves arbejdskraftreserve (ledige med mere end tre måneders ledighed) er faldet med 13 % fra december 2010 til december Dette svarer til, at Greve i december 2011 i alt havde en arbejdskraftreserve bestående af 671 dagpengemodtagere og 139 start- og kontanthjælpsmodtagere. Hvis Greve Kommunes resultater sammenlignes med det gennemsnitlige resultat i klyngen af kommuner med samme rammevilkår, viser resultatoversigten, at Greves fald i arbejdskraftreserven er større end gennemsnittet, idet klyngens gennemsnitlige fald er på 4 %. Udviklingen i arbejdskraftreserven fra december 2010 til december 2011 fordelt på hhv. dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling i arbejdskraftreserven Greve Klyngen A-dagpenge -10 % -3 % Kontant- og starthjælp -23 % -9 % I alt -13 % -4 % Kilde: Resultatoversigten Greve havde i 2010 en stigning i arbejdskraftreserven på 27 procent. Nedbringelse af arbejdskraftreserven var derfor et område, der blev opprioriteret i Jobcentret øgede dels samtaleintensiteten og dels brugen af virksomhedsrettede tilbud. Dette er redskaber, der har en påvist positiv effekt på beskæftigelseseffekten for ledige tættest på arbejdsmarkedet. Indsatsen var særligt fokuseret på de tre a-kassegrupper 3F, HK og Krifa, som tilsammen udgør knapt halvdelen af de ledige forsikrede i Greve. Greve har i flere år ligget i den halvdel af kommuner i regionen, der har den laveste arbejdskraftreserve i forhold til arbejdsstyrken. Dette hænger sammen med, at Greve også har en lavere ledighedsprocent sammenlignet med klyngen, Østdanmark og hele landet. I december 2011 udgjorde arbejdskraftreserven i Greve således 3,5 % af arbejdsstyrken, hvor gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland var 4,7 % af arbejdsstyrken. 5

6 Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2011 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) må max stige med 1 % fra december 2009 til december Til trods for at Greve havde en mindre stigning i arbejdskraftreserven end klyngen har Greve ikke opnået sit resultatmål for arbejdskraftreserven. Det kan sandsynligvis forklares med, at Greve har været for ambitiøs i sin målsætning, og at konjunkturerne har været dårligere end forudset. Mål 2: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Resultatoversigten viser, at Greve har haft et fald i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger fra december 2010 til december 2011 på 3 procent og et fald i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger i samme periode på 12 procent. Tilgangen måles ved at se på antallet af tilkendelser af førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse i 2011 sammenlignet med antallet af tilkendelser i Dette er en bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen, hvor antallet har været status quo, mens der har været et fald i tilgangen på 10 procent. Udviklingen i antal og tilgang til permanente forsørgelsesydelser fra december 2010 til december 2011 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling i permanente Greve Klyngen forsørgelsesydelser Antal på permanente -3 % -0 % forsørgelsesydelser Tilgang til permanente -12 % -10 % forsørgelsesydelser Kilde: Resultatoversigten Inden for de seneste tre år er især tilkendelser af førtidspension faldet. Faldet har været på 151 tilkendelser i 2009 til 108 tilkendelser i Tilkendelse af fleksjob har i samme tidsrum ligget nogenlunde stationært med 57 nytilkendelser om året. Det er især tilkendelse af førtidspension til langvarige sygedagpengemodtagere, der har været faldende. En mulig årsagsforklaring er en tidlig og aktiv sygedagpengeindsats, som har betydet, at den generelle varighed har været faldende gennem de seneste år. 6

7 Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2011 Antallet af personer på permanente forsørgelsesudgifter må ikke stige i perioden december 2010 til december Som det fremgår af tabellen, har Greve mere end indfriet sit resultatmål for antallet af personer på permanente forsørgelsesudgifter. Mål 3: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Resultatoversigten viser en lille stigning på 1 procent i Greve i antallet af ledige under 30 år i december 2011 sammenholdt med samme måned året før. Stigningen er lidt højere end klyngens gennemsnitligt, der er på 0 procent. Udviklingen i antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere fra december 2010 til december 2011 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling ungeledigheden Greve Klyngen 1 % 0 % Kilde: Resultatoversigten Til trods for stigningen har Greve fortsat en lavere ungeledighed end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, hvad angår unge mellem år på a-dagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere. I Greve udgør ledigheden for denne gruppe i februar ,4 % mod en ledighedsprocent i Østdanmark på 7,4 %. Ledigheden i ungegruppen i Greve varierer dog: Hvor ledigheden for de årige ligger på niveau med den gennemsnitlige ledighed, er ledigheden for de årige dobbelt så høj, nemlig på 9, % mod den generelle ledighedsprocent for greve i december 2011, som var på 4,5 %. Som det ses i tabellen nedenfor, er der ligeledes forskel i udviklingen for de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Greve. 7

8 Ungeledigheden i henholdsvis 2010 og 2011 i Greve, fordelt på matchkategori Udvikling i ungeledigheden Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Udvikling i procent Match 1 i alt: ,7 % heraf a-dagpenge heraf kontanthjælpsmodtagere ,6 % Match ,8 % (kontanthjælpsmodtagere) Match ,5 % (kontanthjælpsmodtagere) Unge i alt ,4 % Kilde: Jobindsats Hvor de arbejdsmarkedsparate (match 1) unge har haft en lille stigning i ledigheden fra 2010 til 2011 på 3,7 %, er ledigheden for unge i match 2 steget med 34,4 %. Ledigheden for unge i match 3 er ligeledes steget markant med 45,5 %. Der er dog et lille antal i denne gruppe. Tallene indikerer klart, at det er for de ikke arbejdsmarkedsparate unge, der bør ske et endnu større fokus. I februar 2012 er antallet af unge i match 2 steget yderligere, således at der i denne måned var 167 unge i denne machgruppe. I match 1 er der kun sket en lille stigning med 12, og i match 3 er der sket et fald med 1 person. Greve havde en endnu større stigning i ungeledigheden i 2010, og jobcentret organiserede derfor ungeindsatsen anderledes i 2011 for at modvirke den negative udvikling: - Indsatsen for ledige unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere (under 30 år) blev samlet i et ungeteam - Da ungegruppen i Greve er en meget sammensat gruppe, udarbejdede jobcentret en analyse af ungegruppen og udarbejdede på baggrund af denne tydelige arbejdsgange for, hvilke unge der skal visiteres til hvilke tilbud. Med den fortsat stigende ungeledighed i 2011 fortsætter indsatsen for at nedbringe ungeledigheden i 2012, og det er et område som politikerne i Greve har stort fokus på. Jobcenterledelsen har udviklet en model, hvor de unge via en fælles indgang (sluse) ud fra veldefinerede karakteristika sluses ud til de indsatser, der er særligt rettet mod denne ungedelmålgruppe. Da den stigende ledighed især er inden for gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate unge, vil jobcentret i 2012 især fokusere indsatsen på denne gruppe via en håndholdt indsats med særlige indsatser rettet mod udsatte unge. Dette beskrives nærmere i Beskæftigelsesplan Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2011 Antallet af ledige under 30 år må ikke stige i perioden december 2009 til december Som det fremgår af tabellen har Greve ikke opnået sit resultatmål for unge under 30 år. Som ovenfor beskrevet er ungeindsatsen et fortsat fokusområde for indsatsen i jobcentret. 8

9 Mål 4: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Resultatoversigten viser en lille stigning på 2 procent i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i december 2011 sammenholdt med samme måned året før. Stigningen er en smule lavere end klyngens gennemsnitlige udvikling som har været en stigning på 3 procent. Udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra december 2010 til december 2011 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling ikke-vestlige Greve Klyngen indvandrere og efterkommere 2 % 3 % Kilde: Resultatoversigten Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2011 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse må max stige med 0,5 % i perioden december 2009 til december Til trods for at Greve har haft en lidt bedre udvikling i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere end klyngen, har Greve ikke opnået sit resultatmål for dette område. Det kan sandsynligvis forklares med, at Greve har været for ambitiøs i sin målsætning, og at konjunkturerne har været dårligere end forudset. Mål 5 (lokalt mål for Greve): Jobcentret ønsker at øge anvendelsen af virksomsnær aktivering Jobcenter Greve opstillede i beskæftigelsesplan 2011 et lokalt mål om at øge anvendelsen af den virksomhedsnære aktivering. 9

10 Status på måltal Mål Status, december 2011 Inden udgangen af 2011 har jobcentret øget antallet af virksomhedscentre fra 1 til 5 samt øget antallet af virksomhedspraktikker og løntilskud med 10 %. Antallet af virksomhedscentre er øget fra 1 til 5. Antallet af private løntilskud er fra 2010 til 2011 øget fra 91 til 145. Stigning på 59 % Antallet af offentlige løntilskud er fra 2010 til 2011 øget fra 187 til 254. Stigning på 40 % Antallet af virksomhedspraktikker er fra 2010 til 2011 øget fra 498 til Stigning på 103 % Samlet er antallet af virksomhedsrettede forløb fra 2010 til 2011 øget fra 778 til Stigning på 81 % Som det fremgår af skemaet har Greve mere end indfriet sit mål for anvendelsen af virksomhedsnær aktivering. Stigningen i den virksomhedsnære aktivering er udtryk for en strategi, hvor jobcentret fra begyndelsen af 2011 gennemførte en struktureret intern mødevirksomhed for alle virksomhedskonsulenterne og arbejdede med udviklingstiltag for den enkelte virksomhedskonsulent. Virksomhedskonsulentgruppen blev desuden via en bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen opnormeret med en stilling i

11 Udviklingen i forsørgelsesudgifter og besparelsespotentiale Udvikling i forsørgelsesydelser Samlet set havde Greve Kommune i 2011 en rimelig udvikling i antallet af personer, der modtog forsørgelsesydelser, sammenlignet med klyngen. I forhold til samme måned året før var der i december % færre, der modtog en forsørgelsesydelse i Greve. Dette er en lidt bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen, som havde et fald på 2 %. Som det ses i tabellen nedenfor havde Greve i 2011 ligeledes færre personer på enten a-dagpenge eller kontanthjælp af befolkningen end gennemsnittet i klyngen: Fuldtidspersoner på A-dagpenge og kontanthjælp i procent af befolkningen i perioden 1. kvartal kvartal 2011 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Fuldtidspersoner på ydelsen i Greve Klyngen procent af befolknigen A-dagpenge 2,85 3,06 Kontanthjælp 2,14 3,04 Kilde: Resultatoversigten Et nærmere blik på tallene viser også denne forskel: Hvor antallet af a-dagpengemodtagere i Greve er faldet med 12 % fra december 2010 til december 2011, er faldet i gennemsnit på 6 % i klyngen, og for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er der i samme tidsrum sket et fald i Greve med 13 % mod et fald på gennemsnitligt 8 % i klyngen. Opgørelsen viser dermed, at Greve har gode resultater med at få de borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet, i arbejde eller uddannelse, mens det lykkes dårligere for de grupper, der har problemer ud over ledighed. Som nævnt ovenfor har Greve eksempelvis haft en stor stigning i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate unge. En opgørelse fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland viser dog, at Greve har en større andel af langtidsledige 3 på a-dagpenge i gruppen af ledige end gennemsnittet i Østdanmark. Hvor Greves andel af langtidsledige generelt udgør en mindre andel af den samlede arbejdsstyrke end gennemsnittet i Østdanmark, udgør de langtidsledige, der modtager a-dagpenge, en højere andel i gruppen af ledige end gennemsnittet i Østdanmark. Langtidsledige i februar i Greve og gennemsnittet i Østdanmark. Langtidsledige Greve Østdanmark Langtidsledige i procent af 1,8 2,2 arbejdsstyrken Langtidsledige i procent af alle 35 % 30 % bruttoledige (a-dagpenge) Langtidsledige i procent af alle bruttoledige (kontanthjælp) 24 % 32 % Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Denne store andel af langtidsledighede dagpengemodtagere betyder, at Greve i 2012 vil fastholde den øgede samtaleintensitet og brug af løntilskud, der i 2011 blev igangsat for udvalgte dagpengemodtagere. Indsatsen var 3 Langtidsledige er personer, der har været bruttoledige (ledige + aktiverede) i mindst 80 % af tiden inden for det seneste år. 11

12 særligt fokuseret på de tre a-kassegrupper 3F, HK og Krifa, som tilsammen udgør knapt halvdelen af de ledige forsikrede i Greve. Greves besparelsespotentiale I 2011 havde Greve et negativt besparelsespotentiale på ca. 60 mio. kr. Det betyder, at hvis Greve Kommune skulle have ligget på gennemsnittet af kommuner i klyngen skulle kommunen have udbetalt 60 mio. kr. mere i kommunalt udbetalte forsørgelsesudgifter. I 2010 havde Greve Kommune et negativt besparelsespotentiale på knapt 50 mio. kr. og Greve havde således i 2011 et besparelsespotentiale på 10 mio. kr. mere end i Besparelsespotentialet måles inden for områderne A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Greve havde i 2011 på alle områderne på nær fleksjob lavere forsørgelsesudgifter end klyngens gennemsnit. Stigningen fra de 50 mio. kr. i 2010 til de 60 mio. kr. i 2011 udspringer af, at Greve inden for alle områderne har haft en bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen. Nedenfor følger en kort gennemgang af besparelsespotentialet inden for de største forsørgelsesområder, samt de områder hvor der er sket den største udvikling i A-dagpenge På området udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge havde Greve i 2010 et negativt besparelsespotentiale på 2,1 mio. kr. kr. i forhold til klyngens gennemsnitlige udgiftsniveau for arbejdsløshedsdagpenge. I 2011 var dette negative besparelsespotentiale steget til 6,2 mio. kr. Årsagen hertil er, at Greve havde et højere fald i arbejdskraftreserven på dagpengeområdet end gennemsnittet i klyngen. En del af dette fald kan sandsynligvis forklares med, at Jobcenter Greve i 2011 iværksatte en indsats, der skulle modvirke den stigning i arbejdskraftreserven, som der havde været i 2010 (på 27 %). Indsatsen var særligt fokuseret på de tre a-kassegrupper 3F, HK og Krifa, som tilsammen udgør knapt halvdelen af de ledige forsikrede i Greve. Kontanthjælp og førtidspension I forhold til kontanthjælpsydelser har Greve også haft en noget gunstigere udvikling end klyngen. I 2010 havde Greve et negativt besparelsespotentiale på 19 mio. kr., og dette blev i 2011 øget til et negativt besparelsespotentiale på 22,2 mio. kr., som Greve altså skulle have betalt mere, hvis kommunens udgifter havde ligget på det gennemsnitlige niveau i klyngen. Denne positive udvikling er sket i en periode, hvor der samtidig er sket en positiv udvikling i forhold til besparelsespotentialet på førtidspensionsområdet. Her har Greve nu et besparelsespotentiale på 26,8 mio. kr. mod 23,3 mio. året før. Det ses ellers ofte, at en positiv udvikling på kontanthjælpsområdet fører til stigende udgifter på førtidspensionsområdet, fordi en del af dem, der afgår fra kontanthjælp får tilkendt på førtidspension. Sygedagpenge Sygedagpenge er udover fleksjob-området det eneste område, hvor Greve i 2011 havde et dårligere resultat end i I 2010 var Greve besparelsespotentiale på sygedagpenge på 3,7 mio. kr., mens det i 2011 var faldet til 2,5 mio. kr. Trods den negative udvikling bruger Greve altså stadig færre udgifter på sygedagpenge end gennemsnittet i klyngen. Baggrunden for faldet i besparelsespotentialet vurderes at være, at der i Greve er sket en stor stigning i antallet af forsikrede a-dagpengemodtagere, som har sygemeldt sig. I 2010 var der 101 ledige fuldtidspersoner, som blev 12

13 sygemeldt fra deres a-kasse. I 2011 er dette steget til 134 fuldtidspersoner. En stigning på 33,7 %. På landsplan er der i samme tidsrum kun sket en stigning på 7,8 %. En mulig årsagsforklaring til dette er den stigende aktiveringsgrad af a-dagpengemodtagere. I 2010 var aktiveringsgraden for forsikrede ledige i Greve på 19,3 % og på landsplan 26,1 %. I 2011 steg aktiveringsgraden i Greve til 30,8 % mod landets 30,4 %, og dette kan have medført at flere har sygemeldt sig. 13

14 Aktiveringsgrad og rettidighed I det følgende kommenteres graden af aktivering og rettidighed i Greve på baggrund af resultatoversigten. Her vises status og udvikling i aktiveringsgraden samt i andelen a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som jobcentrene skylder jobsamtaler og aktive tilbud. Aktiveringsgrad Resultatoversigten viser, at Greve med en samlet aktiveringsgrad for begge målgrupper på 37 % ligger en anelse over gennemsnittet i klyngen, som er på 35 %. En aktiveringsgrad på 37 % betyder, at a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne i Greve i gennemsnit har deltaget i aktivering 37 % af tiden inden for den valgte periode (december 2011). Der er forskel på de forskellige gruppers aktiveringsgrad. Dagpengemodtagere ligger med en aktiveringsgrad på 38 % lidt over klyngens gennemsnit, mens aktiveringsgraden for de jobklare kontanthjælpsmodtagere ligger under klyngens gennemsnit. Endelig ligger de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Greve over klynges gennemsnit med en aktiveringsgrad på 37 %. Aktiveringsgraden for hhv. a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i procent af befolkningen i december 2011 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Greve Klyngen Aktiveringsgrad Status Ift. samme måned året før Status I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp, jobklar Kontant- og starthjælp, indsatsklar Kilde: Resultatoversigten Som det fremgår af tabellen har Greve inden for alle grupper haft en stigning i aktiveringsgraden, højest for dagpengemodtagerne (15 %) og lavest for de jobklare kontanthjælpsmodtagere (7 %). Stigningen i aktiveringsgraden skyldes, at Jobcenter Greve i 2011 lagde en strategi, der skulle øge den virksomhedsrettede aktivering, hvilket betød, at der var en væsentlig stigning i brugen af private og offentlige løntilskud og virksomhedspraktikker. Der blev sat en mål om, at der i 2011 skulle være etableret 960 løntilskud eller virksomhedspraktikker, et mål der som det fremgår af tabellen blev mere end opfyldt med i alt 1410 løntilskud og virksomhedspraktikker. Etablerede løntilskud (offentlige og private) og virksomhedspraktikker for hhv. a-dapgenge-og kontanthjælpsmodtagere i 2011 i Greve. Virksomhedsrettet aktivering Mål for 2011 Resultat for 2011 Privat løntilskud (i alt) A-dagpenge Kontanthjælp Offentligt løntilskud ( i alt) A-dagpenge

15 Kontanthjælp Virksomhedspraktik A-dagpenge Kontanthjælp Virksomhedsrettede tilbud i alt Kilde:Egne beregninger og Jobindsats. Selv om jobcentret samlet set har mere end indfriet det opstillede mål for antallet af virksomhedsrettede forløb for 2011, har jobcentret ikke helt opnået målet for antallet af løntilskud i såvel private som offentlige virksomher. Rettidighed Rettidighed måles ud fra, hvor mange a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der ikke har fået enten en jobsamtale eller et aktivt tilbud rettidigt. Greve har på begge områder haft en positiv udvikling i 2011, der har betydet, at færre ledige har manglet en jobsamtale eller et aktivt tilbud. I forhold til jobsamtaler var der i Greve 3 % a-dagpengemodtagere, der i december 2011 ikke havde fået en jobsamtale rettidigt. Dette er et fald på 14 procentpoint i forhold til samme måned året før, og det er en smule under gennemsnittet i klyngen, som var på 4 % i samme måned. For kontanthjælpsmodtagere var der ligeledes 3 %, der i Greve i december 2011 ikke havde fået en jobsamtale rettidigt. Dette er et fald på 13 procentpoint i forhold til samme måned året før, og det er en smule under gennemsnittet i klyngen, som var på 5 % i samme måned. I forhold til andelen af personer, der ikke har modtaget et aktivt tilbud til tiden var der i Greve 13 % a- dagpengemodtagere, der manglede et aktivt tilbud. Dette er et fald på 9 procentpoint i forhold til måneden før, og det er lidt under gennemsnittet i klyngen, som var på 7 % i samme måned. For kontanthjælpsmodtagere var der i Greve 12 %, der i december 2011 ikke havde modtaget et aktivt tilbud til tiden. Det svarer til et fald på 16 procentpoint, men da Greve havde et dårligt udgangspunkt med en høj andel kontanthjælpsmodtagere, der manglede et aktivt tilbud i 2010, ligger Greve på dette område en anelse over gennemsnittet i klyngen, som var på 10 % i december Den forbedrede rettidighed i Greve i 2011 kan i høj grad forklares med, at der i jobcentret i 2011 har været iværksat en stor indsats for at forbedre rettidigheden, særligt i forhold til de problemer som jobcentrets itunderstøttelse har affødt. Konkret har Greve Kommune sat ekstra ressourcer ind på følgende områder: - En ekstern it-konsulent blev i en periode ansat til at assistere jobcentret i forhold til at analysere de problemer, som jobcentrets it-understøttelse har affødt. - Der er dedikeret mange administrative ressourcer på at løse de problemer, som Workbase genererer - I perioder har jobcentret haft nedsat en taskforce med ledelses- og medarbejderrepræsentanter, der i starten mødtes ugentligt for at gennemgå lister over de sager, der skulle indkaldes eller aktiveres. - Jobcentrets ledelse har deltaget i temamøder, kommunenetværk og arbejdsgrupper om it-understøttelsen i jobcentre, samt holdt møder med Medialogic, Kombit, KL m.m. om emnet. 15

16 Data opdateret den Resultatoversigt - Greve Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec

17 Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. 17

18 Data opdateret den Besparelsespotentiale - Greve Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,85 3, ,2 Kontanthjælp 2,14 3, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,16 0, ,9 Sygedagpenge 2,16 2, ,5 Ledighedsydelse 0,34 0, ,6 Fleksjob 1,39 1, ,8 Førtidspension 5,38 6, ,8 I alt 14,41 16, ,8 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 18

19 Data opdateret den Besparelsespotentiale - Greve Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2010 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,91 3, ,1 Kontant- og starthjælp 1,97 2, ,0 Introduktionsydelse 0,03 0, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,19 0, ,1 Sygedagpenge 2,15 2, ,7 Ledighedsydelse 0,31 0, ,1 Fleksjob 1,36 1, ,0 Førtidspension 5,48 6, ,3 I alt 14,41 16, ,0 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 19

20 Scorecard - Greve Ministerens mål Arbejdskraftreserven Personer på permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Holbæk , , , ,7 1 Fredensborg 594-3, , , ,6 2 Glostrup 517-3, , , ,0 2 Greve , , , ,5 2 Hillerød , , , ,5 3 Herning , , , ,4 4 Furesø 587 0, , , ,1 5 Kolding , , , ,1 6 Frederikssund 805-1, , , ,9 7 Gladsaxe , , , ,2 8 Sorø 611-0, , , ,1 8 Viborg , , , ,2 8 Holstebro , , , ,2 9 Roskilde , , , ,2 10 Ballerup , , , ,7 11 Hele klyngen , , , ,8. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering 20

21 Bilag 1 Resultatmål for beskæftigelsesplan 2011 Mål 1 (Arbejdskraftreserven) Se bemærkning om arbejdskraftreserven nedenfor. Mål 2 (Permanente forsørgelsesydelser, førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Mål 3 (Ledige unge) Mål for Greve Resultat december 2011 Antallet af ledige med mere end 3 Antal december 2009: 724 måneders sammenhængende Antal december 2010: 925 ledighed (arbejdskraftreserven) må max stige med 1 % fra Mål for december 2011: 731 december 2009 til december Resultat december 2011: 831 Antallet af personer på permanente forsørgelsesudgifter må ikke stige i perioden december 2010 til december Antallet af ledige under 30 år må ikke stige i perioden december 2009 til december Antal december 2009: Antal december 2010: 2267 Mål for december 2011: 2267 Resultat december 2011: 2193 Antal december 2009: 529 Antal december 2010: 605 Mål for december 2011: 529 Resultat december 2011: 625 Mål 4 (Ikke vestlige indvandrere og efterkommere) Mål 5 (Virksomhedsrettet aktivering) Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse må max stige med 0,5 % i perioden december 2009 til december Inden udgangen af 2011 har jobcentret øget antallet af virksomhedscentre fra 1 til 5 samt øget antallet af virksomhedspraktikker og løntilskud med 10 %. Antal december 2009: 818 Antal december 2010: 821 Mål for december 2011: 822 Antal december 2011: 848 Antallet af virksomhedscentre er øget fra 1 til 5. Antallet af private løntilskud er fra 2010 til 2011 øget fra 91 til 145. Stigning på 59 % Antallet af offentlige løntilskud er fra 2010 til 2011 øget fra 187 til 254. Stigning på 40 % Antallet af virksomhedspraktikker er fra 2010 til 2011 øget fra 498 til Stigning på 103 % Samlet er antallet af virksomhedsrettede forløb fra 2010 til 2011 øget fra 778 til Stigning på 81 % 21

22 Bilag 2 Etablerede løntilskud og virksomhedspraktikker i 2011 Målgruppe og indsats Virksomhedsrettede forløb 2010 Mål for Etableret i perioden januar-december 2011 Forsikrede ledige i privat løntilskud Oprettet primo forløb. Oprettet i løbet af forløb Forløb i alt i De opstillede måltal for perioden er at der i hvert af årene skal opnås et samlet antal forløb på: I 2011 skal der oprettes 110 Oprettet 98 svarende til 89,1 % Der burde have været oprettet 110 Bagud med 12 forløb svarende til 10,9 % Forsikrede ledige i offentligt løntilskud Oprettet primo forløb. Oprettet i løbet af forløb Forløb i alt i De opstillede måltal for perioden er at der i hvert af årene skal opnås et samlet antal forløb på: I 2011 skal der oprettes 260 Oprettet 190 svarende til 73,1 % Der burde have været oprettet 260 svarende til 100 % Bagud med 70 forløb svarende til 26,9 % Forsikrede ledige i virksomhedspraktik Oprettet primo forløb. Oprettet i løbet af forløb Forløb i alt i De opstillede måltal for perioden er at der i hvert af årene skal opnås et samlet antal forløb på: I 2011 skal der oprettes 275 Oprettet 697 svarende til 253,5 % Der burde have været oprettet 275, svarende til 100 % Forud med 422 forløb svarende til 153,5 % Målgruppe og indsats Virksomhedsrettede forløb 2010 Mål for Etableret i perioden januar-december

23 Kontanthjælpsmodtagere i privat løntilskud Oprettet primo forløb. Oprettet i løbet af forløb Forløb i alt i De opstillede måltal for perioden er at der i hvert af årene skal opnås et samlet antal forløb på: I 2011 skal der oprettes 50 Oprettet 47 svarende til 94 % Der burde have været oprettet 50 svarende til 100 % Bagud med 3 forløb svarende til 6 % Kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud Oprettet primo forløb. Oprettet i løbet af forløb Forløb i alt i De opstillede måltal for perioden er at der i hvert af årene skal opnås et samlet antal forløb på: I 2011 skal der oprettes 60 Oprettet 64 svarende til 106,7 % Der burde have været oprettet 60 svarende til 100 % Forud med 4 forløb svarende til 6,7 % Kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik Oprettet primo forløb. Oprettet i løbet af forløb Forløb i alt i De opstillede måltal for perioden er at der i hvert af årene skal opnås et samlet antal forløb på: I 2011 skal der oprettes 205 Oprettet 314 svarende til 153,2 % Der burde have været oprettet 205 svarende til 100 % Forud med 109 forløb svarende til 53,2 % Samlet antal forløb a- dagpenge og kontant/starthjælp 960 forløb Oprettet 1410 forløb svarende til 146,9 % Forud med 450 forløb svarende til 46,9 % 23