Dansk Erhvervs Perspektiv

Transkript

1 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver investeret for lidt. Dette medfører lavere produktivitetsvækst og mindre velstandsfremgang. Selskabsskatten er en skat på afkast af investeringer, og en høj selskabsskat vil derfor gøre det mindre rentabelt at investere i et land. Der er ofte fokus på den nominelle selskabsskattesats (22 pct. i Danmark), men for investeringer er det ikke så meget den nominelle sats, der har betydning, men derimod den effektive sats, som har betydning både i forhold til at trække nye investeringer til landet, men også for at få eksisterende virksomheder til at investere mere. En sammenligning med de andre nordiske lande viser, at den effektive selskabsskat i Danmark ligger over gennemsnittet, og at billedet må forventes at forværres, når Sverige sænker deres selskabsskat i løbet af de kommende år. Investeringer i nye maskiner, forskning og nye innovative virksomheder er nogle meget betydelige kilder til øget produktivitet og velstand. Tilskyndelsen og muligheden for at foretage investeringer eller starte nye virksomheder er meget afhængig af, hvordan erhvervsbeskatningen er indrettet, det fremgik bl.a. af Produktivitetskommissionens rapport omkring skat i. Investeringer er betydelige kilder til øget velstand Analysen viser, at: Den gennemsnitlige effektive selskabsskattesats i Danmark er 1,3 pct.-point højere end den svenske og 3,7 pct.-point højere end den finske. Det kan medføre, at internationale virksomheder vælger at lægge deres nordiske hovedkontor eller produktion og dermed ny teknologi og nye maskiner i Sverige eller Finland i stedet for Danmark. Den marginale effektive selskabsskattesats i Danmark er 2,8 pct.-point højere end den svenske og 7,8 pct.-point højere end den finske. Det gør det mere attraktivt for svenske og finske virksomheder at investere i ny teknologi og nye maskiner end tilsvarende for danske virksomheder. I Sverige vil selskabsskatten i løbet af de kommende år blive sænket til 20,6 pct. Hvis Sverige ikke indfører stramninger på adgangen til afskrivninger eller for at fratrække renteudgifter, så vil denne sænkning medføre, at forskellen i selskabsskatten både når vi taler nominelt og effektivt mellem Danmark og Sverige vil blive endnu større. Hvis Danmark følger trenden fra Sverige og sænker selskabsskattesatsen til 19 pct., vil strukturelt BNP øges med 8½ mia. kr. Af: økonom Kristian Skriver og skattepolitisk chef Jacob Ravn, Perspektiv nr. 6. Udgivelsestidspunkt: juni 2018

2 Dansk effektiv gennemsnitlig selskabsskattesats er højere end svensk kan flytte investeringer til Sverige Der er solid evidens for, at virksomhedernes beslutning om hvilket lande samt hvor meget de vil investere, påvirkes af størrelsen af selskabsskattesatsen. Hvis en virksomhed skal investere i et helt nyt land, som de ikke i forvejen har aktivitet i, eksempelvis når en amerikansk virksomhed skal vælge et land, som et europæisk brohoved eller hovedkontor, så afhænger rentabiliteten af investeringen af den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats, der er den samlede selskabsskattebetaling sat ift. det faktiske driftsøkonomiske overskud før skat. Årsagen til at der er forskel mellem den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats og den formelle selskabsskattesats, kan eksempelvis skyldes, at de faktiske økonomiske afskrivninger, som virksomhedernes kapitalapparat oplever, samt de skattemæssige afskrivninger, som virksomhederne kan trække fra i selskabsskattebetalingen, ikke er ens. Den nominelle selskabsskat er i Danmark i pct. Den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats, hvis en virksomhed udelukkende investerer i maskinkapital, er i 2016 i Danmark også på 22 pct. Til sammenligning var den nominelle selskabsskat i 2016 også 22 pct. i Sverige. Til gengæld var den effektive selskabsskattesats i Sverige 20,7 pct. Det skyldes, at i Sverige er den skattemæssige afskrivningsrate på maskiner 30 pct., mens den tilsvarende skattemæssige afskrivningsrate på maskiner i Danmark er 25 pct. Incitamentet til at investere i et land afhænger af den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats Den danske effektive gennemsnitlige selskabsskattesats for maskiner er 1,3 pct.-point højere end svenske I Finland er den nominelle selskabsskattesats på 20 pct., hvilket er lavere end både i Sverige og Danmark. Samtidig er de finske afskrivningsregler mere gunstige end både de danske og svenske regler. Figur 1: Dansk gennemsnit effektiv selskabsskat er højere end finsk og svensk pct ,1 20,7 22,0 18,3 Finland Sverige Danmark Norge Effektiv gennemsnitlig skat på investeringer i maskiner i 2016 Kilde: Effective Tax Levels Using the Devereux/Griffith Methodology, ZEW 2016 Anm.: Der findes ikke data for Island. Det er lagt til grund, at finansieringen udelukkende sker med egenkapital / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund juni

3 Når Danmark har en højere effektiv gennemsnitlig selskabsskattesats end Sverige og Finland kan det medføre, at internationale virksomheder vælger at lægge deres nordiske hovedkontor eller produktion, og dermed ny teknologi og nye maskiner i Sverige eller Finland i stedet for Danmark. Det kan også medføre, at nye innovative virksomheder vælger Danmark fra og i stedet placere sig i Sverige eller Finland. Investeringer i nye maskiner, teknologi og nye innovative virksomheder er nogle meget betydelige kilder til øget produktivitet og velstand. Høj dansk effektiv gennemsnitlig selskabsskattesats kan sende investeringer mod Sverige Dansk effektiv marginal selskabsskattesats er højere end svensk For de virksomheder, der allerede ligger i landet, så er det ikke så meget den gennemsnitlige effektive selskabsskat, der har en betydning, men derimod den effektive marginale selskabsskat. Det optimale investeringsomfang for den enkelte virksomhed påvirkes af den effektive marginale selskabsskattesats, der er defineret som den skat, der betales af den marginale investeringer sat i forhold til afkastet af investeringen før skat. Den marginale investering er virksomhedens investering, der kun lige akkurat kan betale sig for virksomheden, når der tages højde for afkast- og beskatningsforhold. Høj effektiv marginal selskabsskat reducerer virksomhedernes incitament til at investere i maskiner I Danmark er den effektive marginale selskabsskattesats 21,9 pct. for investeringer i maskiner. Det er hele 2,8 pct.-point højere end gennemsnittet for de nordiske lande. Samtidig er den effektive marginale skat for maskinkapital 19,1 pct. i Sverige, hvilket er 2,6 pct.-point lavere, end den tilsvarende er i Danmark. Det gør det mere attraktivt for svenske virksomheder at investere i ny teknologi og nye maskiner end tilsvarende for danske virksomheder. Figur 2: Dansk marginal effektiv selskabsskat er højere end finsk og svensk pct ,1 19,1 21,9 22, Finland Sverige Danmark Norge Effektiv marginal skat på investeringer i maskiner i 2016 Kilde: Effective Tax Levels Using the Devereux/Griffith Methodology, ZEW 2016 Anm.: Der findes ikke data for Island. Det er lagt til grund, at finansieringen udelukkende sker med egenkapital. / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund juni

4 Svenskerne sænker selskabsskatten de kommende år Trenden med at sænke selskabsskatten vil fortsætte i de kommende år, flere lande har meldt ud, at de vil sænke selskabsskatten i de kommende år, og med den nye skattereform fra USA, må det forventes at andre vil følge trop. Sverige har for nyligt annonceret, at deres selskabsskattesats vil blive sænket til 20,6 pct. i Hvis Sverige ikke indfører stramninger på adgangen til afskrivninger eller for at fratrække renteudgifter, så vil denne sænkning medføre, at forskellen i selskabsskatten både når vi taler nominelt og effektivt mellem Danmark og Sverige vil blive endnu større. Hvis Danmark ikke følger trop, så må det forventes at medføre, at internationale virksomheder i højere grad vælger at placere investeringer i ny teknologi og nye maskiner i Sverige frem for Danmark. Hvis den danske selskabsskattesats sænkes fra de nuværende 22 pct. til 19 pct., vil det gøre det attraktivt at investere i Danmark, og samtidig vil det have store gavnlige konsekvenser for den danske økonomi. Beregninger fra Finansministeriet viser, at strukturelt BNP vil øges med i størrelsesordenen med 8½ mia. kr. Det skyldes, at en lavere selskabsskat vil øge internationale virksomheders tilskyndelse til at placere investeringer i nye maskiner, ny teknologi og ny forskning i Danmark. Det vil desuden øge danske virksomheders tilskyndelse til at investere mere. Sverige sænker selskabsskatten til 20,6 pct. frem mod 2021 Hvis Danmark følger Sverige vil strukturelt BNP øges med 8½ mia. kr. Investeringer i nye maskiner, teknologi og forskning er nogle af de vigtigste kilder til at øge væksten i arbejdskraftproduktiviteten. Især udenlandske investeringer kan være særligt produktivitetsfremmende, fordi udenlandske virksomheder, der investerer i Danmark, typisk tager ny viden og teknologi med sig. Når arbejdskraftproduktiviteten øges, vil det på sigt resultere i, at timelønnen øges. En sænkning af selskabsskatten til 19 pct. vurderes at øge timelønnen for lønmodtagere med 0,6 pct... Og timelønnen for lønmodtagere øges med 0,6 pct. Tabel 1: Strukturelt BNP vil øges med 8½ mia. kr. ved selskabsskat på 19 pct. Effekter ved sænkelse af selskabsskat til 19% Strukturelt BNP, mia. kr. Timeløn for lønmodtagere, pct. 8½ 0,6 pct. Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 16. marts 2017 / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund juni

5 Om denne udgave Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark er det 6. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 1. juni Om Dansk Erhvervs perspektiv Dansk Erhvervs Perspektiv henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) Redaktion Geert Laier Christensen, underdirektør (ansv.), Malthe Munkøe, chefkonsulent, Jakob Kæstel Madsen, konsulent, Kristian Skriver Sørensen, økonom, Jonas Spendrup Meyer, økonom. Lotte Holmstrup, direktionssekretær. Kontakt Henvendelser angående analysen kan ske til økonom Kristian Skriver på KSO@danskerhverv.dk eller tlf Henvendelser angående skattepolitik kan ske til skattepolitisk chef Jacob Ravn på JAR@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Produktivitetskommissionen Baggrundsrapport om Skat og produktivitet, marts 2014 / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund juni