Bedsted skoles læsepolitik [Skriv dokumentets undertitel]

Transkript

1 [Skriv dokumentets undertitel] 1. revideret udgave 2012 Udarbejdet i samarbejde mellem skoleledelsen og læsevejlederen.

2 Indholdsfortegnelse Forord for Bedsted skole... 2 Læsning på Bedsted skole... 2 Målene for læseindsatsen på Bedsted skole... 4 Læsevejlederen... 5 Læsemiljø 6 Tidlig læsehjælp... 7 IT kompenserende hjælpemidler og specialundervisning...7 Målene set i forhold til afdelingerne... 8 Indskolingen...9 Mellemtrinnet..11 Overbygningen.14 Specielt for Bedstedklassen 15 Specielt for Gofstrømmen 15 Skolens testplan revideret udgave 2012 Udarbejdet af: Skoleleder, Tom Pedersen og Læsevejleder, Vinni Christoffersen. 1

3 Forord for Bedsted skole På Bedsted skole ønsker vi at fremme elevernes læsekompetencer. Dette skal gøres ved at skabe synlighed omkring læsningens mange sider. Derfor har vi på skolen sammen sat nogle mål og rammer for Bedsted skoles læseindsats. Vi ønsker at have fokus på elevernes læsning, og dette skal komme til udtryk igennem deres læselyst samt deres læse- og skriveglæde. De overordnede mål for Bedsted skoles læsepolitik er, at såvel lærere som skoleledere og læsevejleder har et fælles mål med arbejdet med elevernes læsning. På denne måde vil vi også synliggøre, hvad Bedsted skole vil og skal leve op til i arbejdet med at styrke elevernes læsekompetencer. Denne synliggørelse skal ligeledes bidrage til at bevidstgøre forældre om deres meget vigtige indsats og støtte til deres børns læseudvikling. Læsevejlederen skal sammen med skolelederen udfærdige skolens læsepolitik samt løbende revidere den. Skolelederen skal sørge for, at nye lærere bliver bekendt med Bedsted skoles læsepolitik. Læsepolitikken skal ligeledes gøres tilgængelig for skolebestyrelsen og forældrene på skoleporten. Læsning på Bedsted skole Gode læsefærdigheder består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstås som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver. Bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi 2

4 afkoder, kan man tale om, at vi læser. Disse to komponenter er ubetinget afhængige af hinanden. At lære at læse kan være svært. Derfor er det meget vigtigt at arbejde med børnenes motivation for læsningen. Forældrene skal inddrages i så stort et omfang som muligt i såvel den første læsetilegnelse som den forsatte læsning. Motivationen kommer af at se læsningen som noget brugbart til at få eller give oplysninger med, samt ved, at børnene kan se det som nøglen til spændende oplevelser og de videre studier. På Bedsted skole ser vi læsningen som bestående af 3 vigtige hovedkomponenter, der opstillet i en formel vil se ud som følgende; Læsning = afkodning x forståelse + motivation 3

5 Målene for læseindsatsen på Bedsted skole Nedenstående mål skal ses som de overordnede mål for læsningen. Hvordan den enkelte lærer og afdeling ønsker at nå disse mål er til dels valgfrit. Der kan være beskrevet tiltag, som berører hele skolen, og som er vedtaget af ledelse og læsevejleder. Disse vil fremgå i efterfølgende afsnit for de enkelte afdelinger, hvor der ligeledes gives forslag til arbejdet med læsningen. Overordnede mål: At øge og videreudvikle elevernes læsekompetencer såvel skønlitterært som faglitterært At oparbejde en naturlig læselyst samt at bibeholde den igennem hele skoleforløbet At gøre læsning til en integreret del af elevernes hverdag At skabe læsemiljøer, der fremmer lyst og læring At få skabt de nødvendige støtteforanstaltninger for den enkelte elevs læsning At inddrage forældrene i deres børns læse- og skrivetilegnelse samt den forsatte læsning 4

6 Læsevejlederen Læsevejlederens arbejde består af følgende punkter: at holde klasse/læsekonference, hvor der belyses og evalueres på den enkelte klasses læse- og skriveundervisning og læse- og skriveudvikling. Skolelederen deltager så vidt muligt, da dette giver et indblik i skolens faglige niveau. (f.eks. med udgangspunkt i resultatet af en klasselæseprøve foretaget af dansklæreren som en del af klassens årsplan) at rådgive og vejlede omkring tidsplan for arbejdet med skolens læsepolitik og handleplan samt udarbejde konkrete handletiltag. at sikre sig viden om og informere om materialer. Arbejdet består ligeledes i at sikre sig viden om og informere om ny forskning inden for læseområdet. Læsevejlederen igangsætter f.eks. inspirationsforløb og inspirationsmøder. at følge op på de elever, der har benyttet et af kommunens aktuelle centrale tilbud, herunder at sørge for, at eleven har de rette hjælpemidler efter hjemkomsten til egen skole. Læsevejlederen deltager i det afleverings -møde vedr. eleven, der afholdes på hjemskolen efter afsluttet eksternt forløb. at lave opfølgning 1 2 gange årligt på IT eleverne og evaluerer med skolelederen. at vejlede og rådgive omkring de prøver/tests, som klasselærere skal gennemføre, samt at evaluere på det færdige resultat. at undersøge, vejlede eller rådgive omkring andre problematikker eller tvivlsspørgsmål, der relaterer til såvel danskundervisningen som til den faglige læsning/skrivning i andre fag. Skoleledelsen kan til enhver tid henvende sig til læsevejlederen om en ekstraordinær indsats i forbindelse med enkelte elever, klassen eller andre tiltag. Skoleledelse skal informere de involverede lærere om deres tanker og begrundelser herfor. Der skal holdes et møde, hvor alle parter er til stede. 5

7 Læsemiljø Bedsted skole skal indbyde til læsning. Klassens lærere og/eller hele afdelingen skal forsøge at skabe et såvel fysisk som psykisk læsemiljø for eleverne. Læsemiljøerne skal give eleverne tryghed, ro og lyst til læsningen. Psykisk læsemiljø Børnene skal lære at hjælpe hinanden uden at påpege hinandens forskellige læseniveauer. De skal lære at acceptere, at ikke alle lærer at læse lige hurtigt eller på samme måde. Forældre skal informeres i vigtigheden af at tage samme snak med deres børn. Fysisk læsemiljø det er ikke altid, man får den bedste læseoplevelse, hvis man skal sidde ret op og ned på en stol og læse. Nogle læser bedst, hvis der er mulighed for at ligge ned eller sidde i et hjørne osv. Andre skal bare have deres læsning meget struktureret. Klasselæreren har som oftest overblikket over, hvilke elever der har særlige behov. På Bedsted skole vil vi tænke bredt i forhold til undervisningsdifferentiering. Fremadrette skal der på skolen skabes forskellige hjørner og evt. mindre lokaler på skolen, hvor der kan være lidt ro, og hvor eleverne kan læse i bred forstand. I læsemiljøet er der forskellige blade, aviser, bøger og gerne computere. Der kan med fordel også være spil af forskellige slags. Eleverne skal have adgang til disse områder på alle tidspunkter, og der skal selvfølgelig gælde en enkelt regel, nemlig RO. I undervisningen kan læsemiljøerne evt. bruges til intensive læse-kurser, det daglige læsebånd, gruppearbejde m.m. 6

8 Tidlig læsehjælp Tidlig læsehjælp er et læsetræningstilbud til de elever i 1. klasse, som ikke kom godt fra start. Der kan også skeles til lidt større elever, som har haft svært ved at komme i gang. Der udvælges 3 4 elever, som igennem test udviser, at de kan drage særlig nytte af dette tilbud. Eleverne undervises 4 5 dage hver uge i 30 minutter af en uddannet læselærer eller læsevejleder, som tilrettelægger undervisningen sådan, at bøger og aktiviteter bygger videre på de læse- og skrive-kompetencer, eleven allerede har tilegnet sig. Målet med denne intensive undervisning er, at eleven bliver i stand til selvstændigt at videreudvikle sin læsning og skrivning sammen med klassen. Undervisningen vil strække sig over uger. IT kompenserende hjælpemidler og specialundervisning Til de læse-/stavesvage elever skal der være mulighed for at anvende IT, enten i form af bærbare computere eller på skolens øvrige maskiner. Ligeledes er der mulighed for, at forældre kan downloade Skoleaftalens programmer til egen computer. Der kan inviteres til installationshjælp, samt vejledning i brug af programmerne på skolen. Denne vejledning forestås af IT- vejlederen på skolen. Skoleaftalens programmer anvendes fra indskolingen Syntetisk tale skal forefindes på alle skolens maskiner Læse-/stavesvage elever lærer at anvende kompenserende IT- værktøjer 7

9 Elever med særlige læse- og skrivevanskeligheder kan i 4. klasse tilbydes et kursusforløb på kommunens kompetencecenter for læsning og udstyres med en IT- rygsæk. I særlige tilfælde kan det være specialundervisningslæreren, der står for oplæringen i brugen af de IT- kompenserende hjælpemidler. Herudover tilbyder Bedsted skole specialundervisning til de særligt faglige svage elever. Derfor kan dette tilbud også benyttes i forbindelse med læse- og skrivevanskeligheder. Forud for et tilbud om specialundervisning foretages uddybende test for at afgrænse elevens behov og fokusområder. Disse test foretages af testlæreren, der også er læsevejleder. Målene set i forhold til afdelingerne I følgende afsnit vil det fremgå, hvilke tiltag, der er besluttet og iværksat i de enkelte afdelinger. Herudover gives der ideer til, hvordan der videre kan arbejdes med elevernes læse- og skrivekompetencer. Foruden ideoplægget her i læsepolitikken findes der på skoleintra under arkiv en mappe, læsevejledning, hvor der løbende vil være inspiration og materialer at finde til de enkelte afdelinger. For hele skolen er det et mål at have læsetid i 15 min pr. dag. Dette er gældende for hele skoleåret. I forhold til den tilrettelagte undervisning kan det for enkelte lærere være aktuelt at bede om undtagelse for læsetid på dage, hvor det er særligt uhensigtsmæssigt. Dette aftales med ledelsen. 8

10 Indskolingen Indskolingen danner rammen om klasse. Indskolingen er fra skoleåret aldersintegreret, og undervisningen ses over en 3. årig periode. I afdelingen nu: Læsebånd foregår hver morgen i 15 min efter morgenkalenderen. Der veksles mellem oplæsning og egen læsning. I starten af børnenes læseudvikling er det væsentligt at få skabt en glæde ved at læse/kigge i bøger. Dette kan gøres ved: at gøre bøgerne lettilgængelige at have et stort udvalg af bøger at hjælpe børnene med at finde de gode bøger at lade børnene læse/kigge bøger sammen m.m. Intensivt læseforløb med inddragelse af forældrene over 3 4 uger. Niveauet tilpasses den enkelte elev med udgangspunkt i deres læseudvikling og ikke ud fra deres alder. I læseforløbet skal der være særligt fokus på: at bruge læseskema sammen med forældrene hver dag at få oplæsning i skolen at læse ord/tekst på computeren samt skrive dette i hånden at skrive/tegne om det læste Børnestavning er en metode, som er valgt af indskolingslærerne, og med den aldersintegrerede indskolingsform er det af stor vigtighed, at alle underviser herudfra. Når børn lærer at børnestave, styrker de også deres læseforudsætninger, fordi de igennem deres forsøg på at lydere sig igennem ordene opdager, hvordan 9

11 bogstavlydene kan/skal hænge sammen. Børnestavning må aldrig stå alene i denne metode. Det er af største vigtighed, at børnene ofte bliver grammatisk badet, dvs. at det er igennem samtaler om fx tekster, bogstavlyde, stumme bogstaver, konsonantklynger o.m.a., der gør børnene i stand til at ændre deres børnestavning gradvist. Det er også vigtigt, at børnene ofte/dagligt får brugt deres børnestavning for at kan udvikle en mere ortografisk stavemåde. Få mere viden ved henvendelse til din læsevejleder eller i bøgerne Nej farfar! For vi børnestaver eller Børnestavning hva så?, begge bøger er skrevet af Annemarie Bjerre og Jesper Friis. (Findes på skolen) Det er vigtigt, at forældrene har indsigt i børnestavningens indhold. Der afholdes i starten af hvert skoleår en temaaften for forældre til indskolingsbørn, såfremt der er tilmelding nok hertil. Inspiration: Når vi tænker den første læsetilegnelse, er det af stor vigtighed, at vi tænker det som en sideløbende proces med skrivetilegnelsen. De to processer støtter gensidigt hinanden, og derfor skal vi lade os inspirere i undervisningen til både læse- og skriveprocesser. Nedenfor gives blot enkelte eksempler: Børnestavning hvor udgangspunktet kan være barnets egen fantasi, fortælling om weekenden/ferien eller brainstorm om et eventyr i gruppen. Oplæsning - barnets egen lyst til oplæsning af læste tekster eller egne skrevne tekster for gruppen eller for sidemakkeren. Makkerlæsning sammensætningen af børnene kan gøres ud fra forskellige hensyn. Sammensætningen af svag/stærk læser kan være yderst udbytterig. 10

12 Faglig læsning læse de små fakta bøger og/eller børnestave om et dyr, naturen m.m. Herunder starter det begyndende arbejde med læseteknikker. Her tænkes særligt på de to læseteknikker nærlæsning og overblikslæsning. Børnene får en begyndende forståelse for, hvad de gør, når de læser, og hvordan de kan bedømme, om en bog kan have interesse for det emne, de vil vide noget om. Computer læsning på skærm er anderledes end i en bog. Derfor bør det trænes så ofte som muligt. Find online sider med små tekster eller scan dine egne tekster/bøger ind til børnene. I indskolingen er der smart boards, som ofte inddrages i undervisningen på forskellige måder. Mellemtrinnet Mellemtrinnet danner rammen om klasse. Efter 6. klasse bliver der fra skoleåret 2012 tale om et skoleskifte. Det anbefales derfor at være opmærksom på en uddybende elevplan med tilhørende testbeskrivelse. I afdelingen nu: Læsetid er individuelt planlagt, dog er der krav om min 15 minutters læsning hver dag. Der skal være fokus på egen læsning, men der opfordres også til fælles oplevelser med oplæsning. Det er vigtigt at have børnenes motivation for øje. Dette kan gøres ved: at gøre bøgerne lettilgængelige at lade børnene komme på biblioteket og vælge deres bog at hjælpe børnene med at finde de gode bøger at lade børnene læse bøger sammen i korte perioder 11

13 at udvælge temaer til korte perioder. Disse kan med fordel efterbehandles i diverse fag. at lave mundtlig og/eller skriftlig boganmeldelse Børnestavning/ortografisk stavning børnestavningen vil stadig præge enkelte elevers skrivning. Dette er dog ikke unaturligt, men det er vigtig at være opmærksom på, om de er begyndt at vænne sig til stavemåden og er blevet lidt låst fast. Stille og roligt begynder man at vænne de sidste elever til den mere ortografiske skrivemåde. Inspiration: Langt de fleste børn er nu godt i gang med deres læsning, men der ligger et stort arbejde i at bibeholde børnenes læseglæde og indsats. Læseforståelse I indskolingen var det store arbejde at lære eleverne at afkode. Nu ligger det største arbejde i, at eleverne får en oplevelse af at læse, kan huske det, de læser, og ikke mindst så skal de ofte kunne bruge det læste i anden sammenhæng end blot til oplevelse. Måderne til dette arbejde er mange, hermed blot enkelte eksempler såsom; Mindmap: Ordkort, der strukturerer oplysningerne. Ordkort: Begrebsafklaring af udvalgte og centrale ord. VØL: modellen hjælper med at holde fokus på elevernes forhåndsviden, formålet med at læse teksten og forståelsen og udbyttet af at læse den. 12

14 Styrke-notater: Skelne mellem hovedindholdet og detaljerne i en tekst. Personkort: Få styr på de ting, man får at vide om en person i en tekst. Spørgsmål: At kunne stille spørgsmål til noget bestemt i en tekst, og spørgsmål man kommer til at tænke på, når man læser teksten. Kolonnenotat: Notatteknik til at strukturere og fastholde oplysninger i en tekst. Faglig læsning - Når man taler om faglig læsning, er det vigtigt at huske, at det både handler om at lære eleverne at læse de forskellige typer af faglige tekster og om at lære dem at tilegne sig viden fra disse faglige tekster. Det vil sige, at vi både skal lære eleverne genrekendskab, læseteknikker og forståelsesstrategier. Læseteknikker for eleverne kan det være en meget positiv oplevelse at finde ud af, at alle tekster ikke skal nærlæses. Hermed eksempler på nogle læseteknikker: Skimning: At få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten. Finde frem til steder man vil læse grundigere. Punktlæse: At finde steder i teksten, der indeholder bestemt information. Disse afsnit/tekstdele nærlæses. Nærlæsning: At læse teksten i detaljer for at genkalde sig indholdet, hente præcise konkrete informationer. Overbliklæsning: At finde ud af, hvad bogen handler om, sværhedsgraden og hvad den kan bruges til i forhold til det læseformål, man har, fx Kan jeg bruge denne bog til dette emne?. Makkerlæsning Sammensætning af eleverne kan foretages ud fra forskellige hensyn. Sammensætningen af svag/stærk læser kan være yderst udbytterig. Det kan 13

15 give særlig mening for de store elever at læse for de mindre i indskolingen. Snak med din læsevejleder om at igangsætte et makkerlæsningsforløb. Læsehastighed I kortere perioder bør der arbejdes med børnenes læsehastighed. Dette kan gøres på mange måder, og eleverne kan som oftest godt lide det, da det er en konkret måde at måle sig selv på. Hvis eleven læser for langsomt, sker der ofte det, at selve forståelsen går tabt. Dette sker, fordi der bruges for mange kræfter på selve læseprocessen, og der overlades derfor ikke megen energi til bearbejdelsen af det læste. En for langsom læsehastighed kan være forårsaget af, at eleven har tillagt sig nogle læsevaner, der bremser læsningens fremadskridende proces. Det kan også betyde, at eleven forsat har problemer med afkodningen af ordene. Uanset årsag bør der iværksættes et læsehastighedsforløb for at øge hastigheden eller for at få afklaret elevernes begrænsninger. Målet er, at eleverne ubesværet læser ca ord i minuttet i slutningen af 6. klasse. (Undertekster på TV er ca. 150 ord i minuttet). Dog er det vigtigt, at læsehastigheden ikke øges på bekostning af læseforståelsen. Det kan dog være nødvendigt i starten at undlade læseforståelsen til fordel for, at eleverne får fundet teknikken i at øge deres egen læseteknik. Inden de videregående uddannelser skal eleverne gerne have nået en læsehastighed på ca. 400 ord i minuttet eller mere. Få mere inspiration ved at gå ind på eller henvend dig til din læsevejleder. Overbygningen Overbygningen skal fra skoleåret flyttes til Hurup skole. Det anbefales at tage kontakt til modtagerskolen omkring deres krav til kommende elever. Blandt 14

16 andet er det vigtigt at afklare, hvilke test vi med fordel kan tage på eleverne for at gøre opstartsfasen så smidigt som muligt for alle. Specielt for Bedstedklassen Bedsted klassens lærere sætter individuelle mål for deres elever med udgangspunkt i de overordnede mål for Bedsted skole. Der evalueres løbende skriftligt på elevernes læse- og skrivekompetencer. Fremadrettet skal der arbejdes på at finde/udvikle faglige test til afgrænsning af elevernes faglige niveau og hermed tydelig synliggørelse af de områder, hvor eleven har særlige vanskeligheder, samt hvor der er udviklingspotentialer. Specielt for Golfstrømmen Golfstrømmens lærere sætter individuelle mål for deres elever med udgangspunkt i de overordnede mål for Bedsted skole. Det har vist sig, at TL-læsetesten er særlig god til afgrænsning af Golfstrømmens elevers læsekompetencer. Herudover anvendes ligeledes ordlæseprøverne OS64 og OS120. Alle test anvendes individuelt, og første gang, eleven testes, er så vidt muligt kort tid efter start i Golfstrømmen. Desuden laves der løbende en beskrivelse af elevernes faglige niveau, specielt i hovedfagene. 15

17 Skolens testplan (revideres hvert 2. år eller efter behov) Det er dansklæreren, der selv skal afholde og rette prøverne. Når prøven er rettet, og elever og evt. forældre har fået tilbagemelding, skal de opbevares på skolen. Læsevejlederen er tovholder behjælpelig med vejledning, opsamling m.v. Når en prøve er afholdt og rettet, gennemgår læsevejlederen og den pågældende lærer prøveresultatet. Der holdes en læsekonference. Skolelederen deltager til læsekonferencen. Bh. Kl.: Obligatorisk sprogvurdering Sep. + maj (GR) 1. kl.: Dec.: OS 64 (Danner baggrund for videre testning til TLH) 2. kl.: Dec.: OS 64 / OS 120 National test, dansk/læsning 3. kl.: DVO s ordblindescreening - efterår National test, matematik 4. kl.: National test, dansk/læsning ST4 efterår Læsemåleren 5.kl.: ST5 - efterår Læs5 6.kl.: National test, dansk/læsning og matematik TL 1 efterår ST6 - forår 7. kl.: National test, engelsk TL 2 efterår ST7 forår 8.kl.: National test, dansk/læsning, geografi, biologi og Fysik/kemi TL 3 efterår 9.kl.: Der testes efter behov 16