Pejlemærker for Fremtidens skole

Transkript

1 Pejlemærker for Fremtidens skole Vi skal klæde børn og unge på til fremtiden. I et samfund, der stiller nogle andre krav og giver nogle helt andre muligheder, end der er i dag, skal vores børn trives og udvikle sig. Derfor har evnen til at blive ved med at lære nyt aldrig været mere afgørende. Børn og unge skal være motiverede for livslang læring, fordi de forbereder sig på jobs, der endnu ikke eksisterer, til at bruge teknologier, der endnu ikke er opfundet, og løse problemer, som vi endnu ikke opfatter som problemer. Derfor vil vi have skoler i Gladsaxe, der er indrettet til at give børn og unge kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse, og fremmer det enkelte barns alsidige udvikling, som folkeskolelovens formålsparagraf beskriver. Viden er den centrale drivkraft for innovation og kreativitet, og derfor er læring det også. Ambitionen for børn og unges udvikling i Gladsaxe bygger først og fremmest på, at give den enkelte mulighed for at trives og være en aktiv del af samfundet. Den bygger også på, at både den enkelte og fællesskabet har brug for, at så mange som muligt bidrage aktivt til både vores lokale og det globale samfunds positive udvikling og sikrer at bæredygtighed og mangfoldighed trives. Rammerne for skolen skal sikre, at vi fortsat udvikler nye arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst i skolen. Børn og unge skal herigennem udvikle erkendelse og fantasi, og få tillid til egne evner og forståelse, og dermed udvikle et grundlag for at tage stilling og handle. Fremtidens skole i Gladsaxe er en skole, hvor børn og unge trives, hvor de kan udfolde sig, og bliver udfordret til at lære at lære. Skolens læringsmiljø sikrer, at børn og unge får de optimale rammer for læring og trivsel. Læringsmiljøet i fremtidens skole afspejler, at børn og unge har en sammenhængende og varierende dag med leg, fordybelse, bevægelse, samarbejde, eksperimenter, udflugter og meget mere. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en ændring i det fysiske læringsmiljø skal ske i sammenhæng med en udvikling af skoledagen som helhed. Derfor er der fortsat fokus på kompetenceudvikling, på at udvikle det faglige samarbejdet mellem de pædagogiske medarbejdere, og på at styrke samarbejdet på tværs af skolerne. For at sikre dette, har der været et længe afklarende forløb med inddragelse af mange forskellige aktører, som har relation til skolen i Gladsaxe. På den baggrund er der udarbejdet dette samlede bud på strategiske pejlemærker, som skal fremtidssikre skolen i Gladsaxe. Pejlemærkerne uddybes på de næste sider. Hvert pejlemærke afsluttes med et eksempel på hvad første skridt kunne være, eller eksempler på eksisterende praksis som kunne udbygges. Eksemplerne skal tegne et billede af hvordan pejlemærkerne omsættes til praksis, men det er vigtigt at understrege, at vejen fra pejlemærker til praksis skal gås i fællesskab og er foranderlig, og derfor kan vi ikke tegne et færdigt billede af hvordan fremtidens skole vil se ud. 1

2 1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer Børn og unge lærer at være kreative, innovative og at samarbejde. De lærer at kommunikere både skriftligt og mundtligt og på forskellige digitale fora. De lærer at løse komplekse problemstillinger og tænke kritisk i skoleforløbet. De skal være medskabere af egen læring og lære af de fejl, som er en naturlig del af en læreproces. Endelig opnår børn og unge almen dannelse blandet andet som aktive medborgere i samfundet, både på lokalt, nationalt og globalt niveau. 2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible Børn og unge og pædagogiske medarbejdere former læringsmiljøet til den konkrete læringsaktivitet, så læringsmiljøet motiverer til læring, eksperimenter, og bevægelse. Læringsmiljøet er derfor fleksibelt som scenerne i et teater, og understøtter at børn og unge tilegner sig fremtidens kompetencer såvel som de klassiske færdigheder. Det er vigtigt, at læringsmiljøerne støtter mangfoldigheden af børn og unge, som alle har forskellige behov både for læringsmiljøer og fællesskaber. 3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse Det er vigtigt, at børn og unge kan begå sig digitalt. Børn og unge skal både have digitale færdigheder samt indsigt og forståelse i, hvordan digitale medier, digitale redskaber mv. fungerer. Børn og unge skal også have indsigt i, hvordan de digitale medier påvirker vores hverdag, og hvordan børn og unge kan udøve deres medborgerskab gennem disse medier. Læringsmiljøet skal give børn og unge mulighed for at beherske det 21. århundredes kompetencer digitalt. 4. Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis Læringsmiljøet understøtter, at pædagogiske medarbejdere, forstået som lærere og pædagoger, udvikler fagligheden, samarbejder og kan spejle sig i hinandens praksis i faggrupper og på tværs af faggrupper. Det betyder, at pædagogiske medarbejdere løbende udfolder deres kreativitet og skaber læringsforløb sammen, og kan blive inspireret af hinandens praksis. 2

3 5. Bedre anvendelse af skolens faciliteter Læring kan foregå overalt. Derfor udnyttes skolens samlede areal. Klasselokaler, gangarealer og faglokaler gentænkes som større dynamiske enheder, der løbende tilpasses læringsaktiviteten. Ligeledes indrettes skolernes udearealer, så de kan være en naturlig del af læringsforløbene. 6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet Skoler i samme lokalområde har et forpligtende samarbejde om at udnytte deres faciliteter, ressourcer og særligt indrettede læringsmiljøer. Samtidig foregår læring både på skolen og ude i lokalområdet, eksempelvis i virksomheden, i den lokale forening eller i kommunens kultur- og fritidsfaciliteter og biblioteket. 7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance Det er en målsætning, at alle børn og unge er en del af et mangfoldigt læringsmiljø, hvor alle børns forskellige faglige styrker bringes i spil. Derfor skal skolerne åbnes op og samarbejde på tværs, så børn og unge oplever, at de er en del af et større fællesskab. 8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne Ændringer i læringsmiljø og læring sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor er det vigtigt, at både medarbejdere og ledere får mulighed for at prøve sig frem og få erfaringer, vi kan bygge udviklingen på. Fremtidens skole skal derfor bygge på praksisforsøg på skolerne, hvor erfaringer og læring indsamles og udgør en vigtig del af skoleudviklingen lokalt og på tværs af skolerne. Dermed kan udviklingen ske i flere tempi, hvor enkelte årgange, afdelinger og skoler kan være frontløbere. 3

4 1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer Børn og unge lærer at være kreative, innovative og, at samarbejde. De lærer at kommunikere både skriftligt og mundtligt og på forskellige digitale fora. De lærer at løse komplekse problemstillinger og tænke kritisk i skoleforløbet. De skal være medskabere af egen læring og lære af de fejl, som er en naturlig del af en læreproces. Endelig opnår børn og unge almen dannelse blandet andet som aktive medborgere i samfundet, både på lokalt, nationalt og globalt niveau. Uddybning Børn og unge skal fortsat lære de klassiske færdigheder så som at læse, skrive og regne. Man samtidig ved vi at børn og unge også skal lære en række andre kompetencer for at kunne blive aktive demokratiske medborgere, der kan bidrage til samfundet. Der er mange forskellige tilgange til, hvilke kompetencer børn og unge bør tilegne sig for at indgå i fremtidens samfund. Gladsaxe tager udgangspunkt i følgende kompetencer, medborgerskab, kreativ og innovativ tænkning, kommunikation, kritisk tænkning og problemløsning, samarbejde og de personlige alsidige sociale kompetencer. Alle disse kompetencer skal den enkelte kunne mestre, både alene og sammen med andre. Vi bliver hele tiden klogere, og derfor vil kompetencerne blive justeret, tilpasset og måske kommer der nye til. Det er vigtigt, at børn og unge indgår i fællesskaber som udvikler deres personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer. Samarbejde skal gøre børn og unge i stand til at lytte til andres idéer, forhandle, lave aftaler og skabe noget sammen. Der skal skabes veje til deltagelse for det enkelte barn, men også et læringsmiljø der udfordrer, forstyrrer og udvikler den enkelte i kraft af fællesskabets rummelighed og forpligtelse. Børn og unge skal have mulighed for at kunne skabe og forfølge nye ideer og for at producere konkrete produkter fysisk eller digitalt til løsning af virkelige problemer. Børn og unge skal lære at løse problemer ud fra flere perspektiver eller filosofier, og forholde sig til etiske dilemmaer. Det kræver, at vi også lærer dem at stille gode spørgsmål og at acceptere, at de nogle gange har flere spørgsmål, end de har svar. Børn og unge skal lære at være aktive medborgere og deltage i demokratiske processer. Det betyder at børn og unge skal ud i virkeligheden og møde de medborgere, som de skal samarbejde med eller være noget for. Det kan være på plejehjemmet, i den lokale boldklub eller til skolebyrådsdagen, hvor eleverne kommer ud af de vante rammer og møder virkeligheden med de udfordringer det medfører. 4

5 Læring og motivation Vi ved fra forskningen og praksisforsøg, at børn og unge bliver motiverede for læring, når de arbejder i læringsforløb, som bygger på den virkelige verdens problemer store eller små. Vi ved også, at det at arbejde med hele processer fra ide til produkt eller handling, er motiverende. Derfor er det et godt udgangspunkt at arbejde med læring ud fra. Skolerne skal indrettes så alle elever kan udnytte deres potentiale fuldt ud. Vi ved fra både skoler i Danmark og i udlandet, at motivation og læringsprogression stiger når man skaber læringsmiljøer, hvor børn og unge har mulighed for at være eksperimenterende, komme med nye idéer, begå fejl og udnytte de mangfoldige udfoldelsesmuligheder der findes, og dermed skaber nye måder og nye produktioner. Børn og unge skal fortsat have mulighed for at træne færdigheder, opnå viden og afprøve strategier i et miljø, der tilgodeser deres styrker og interesser. Derfor skal vi skabe læringsmiljøer, der stimulerer børn og unges nysgerrighed, så de ikke lader sig begrænse, men tør opsøge viden på mange forskellige måder og dermed får nye erkendelser. Pædagogisk kontinuitet Gladsaxe Byråd har besluttet, at alle børn i Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skal sikres et fælles grundlag for overgangen fra dagtilbud til skole, uafhængigt af valg af skole. Dette betyder, at der skal være en pædagogisk kontinuitet fra dagtilbud til skole og at tilrettelæggelsen skal foregå, så børnene oplever en reel sammenhæng. Børn, der starter i skolen, kommer med en lang række kompetencer, som de har lært af deres forældre og i deres dagtilbud. Fra første skoledag skal der bygges videre på den viden, de har, med udgangspunkt i pædagogisk kontinuitet. Derfor er det vigtigt, at udviklingen af fremtidens kompetencer sker i sammenhæng med dagtilbud, familietilbud, specialtilbud og tilbud til unge. Folkeskolen har en særlig opgave i at sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære fremtidens kompetencer. Nogle børn kommer fra hjem, hvor forældrene i høj grad lærer deres børn disse kompetencer, mens andre er afhængige af, at skolen gør det. Praktisk betydning Undervisningen skal tage udgangspunkt i børn og unges interesser, og i både fælles og individuelle læringsmål. Vi har allerede nu et godt fagligt grundlag at bygge videre på i Gladsaxe. Fremtidens arbejdsmarked vil i høj grad kræve, at man er kompetent til at kunne samarbejde med mennesker med forskellige baggrunde, både i det personlige møde og 5

6 på digitale platforme. Derfor må skolen give børnene mulighed for at øve sig i at samarbejde ikke kun i børnenes egen lille gruppe eller klasse, men på tværs af årgange, og for de unge på tværs af skoler og i samarbejde med lokalområdet, foreninger, organisationer og virksomheder. De pædagogiske medarbejdere skal derfor uddannes til i højere grad at kunne facilitere børn og unges læring. Derudover skal vi skabe læringsmiljøer, hvor også de pædagogiske medarbejdere kan øve sig og videreudvikle deres praksis. De pædagogiske medarbejdere skal kunne tilbyde mange perspektiver og skabe miljøer med en høj grad af elevinvolvering i undervisningen og i læringsprocesserne. Det er ligeledes vigtigt, at læringsmiljøet kan skabe involvering af børn og unge, og give de pædagogiske medarbejdere og børn og unge mulighed for at bevæge sig rundt og se tingene fra forskellige positioner. Der skal desuden være mulighed for at mødes i forskellige fysiske og virtuelle rum af forskellig størrelse, og der skal kunne arbejdes i det stille og mere larmende. Et første skridt kunne være at revidere Gladsaxe Kommunes trinmål for børn og unges personlige, alsidige og sociale udvikling. Trinmålene er en unik ramme for at arbejde med mål for udviklingen af børn og unges kompetencer. På elevrådsdagen blev der blandt andet præsenteret en idé om, at unge fra en udskolingsårgang samarbejder med den lokale idrætsforening, om at løse en konkret problemstilling. Det kunne for eksempel være, hvordan foreningen kunne udvikle fællesskabet og styrke tilhørsforholdet på tværs af foreningens hold. Et sådant læringsforløb vil både kunne have læringsmål i forhold til klassiske færdigheder og fremtidens kompetencer. 6

7 2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible Børn og unge og pædagogiske medarbejdere former læringsmiljøet til den konkrete læringsaktivitet, så læringsmiljøet motiverer til læring, eksperimenter, og bevægelse. Læringsmiljøet er derfor fleksibelt som scenerne i et teater, og understøtter at børn og unge tilegner sig fremtidens kompetencer såvel som de klassiske færdigheder. Det er vigtigt, at læringsmiljøerne støtter mangfoldigheden af børn og unge, som alle har forskellige behov både for læringsmiljøer og fællesskaber. Uddybning Medarbejdere, ledere, børn og unge skal have mulighed for at være aktive medskabere af det læringsmiljø, der passer til det læringsforløb, de skal i gang med. Det er vigtigt, at børn og unge kan vælge den arbejdssituation, der giver den enkelte de bedste forudsætninger for at lære, og fordybe sig alene eller sammen med andre. Vi har ofte læringsmiljøer i klasseværelser, hvor børnene skal melde sig helt ud af fællesskabet og gå udenfor, hvis de har brug for fordybelse. Eller en hel klasse skal være stille på samme tid, hvis nogen skal have ro til at fordybe sig i det stille. Her er det ambitionen, at læringsmiljøet skal være en ramme, som alle børn kan trives i. Derfor skal vi skabe langt bedre rammer for at tilgodese det enkelte barns eller grupper af børns behov i fleksible læringsmiljøer. Dermed skal læringsmiljøet understøtte alle børn og unges måder at lære på. Det betyder, at der skal være bevægelsesmulighed og mulighed for at skifte arbejdsplads, når der er behov. Det er desuden vigtigt, at læringsmiljøet også giver mulighed for at arbejde og lære gennem forsøg i praksis dvs. at børn og unge skal have adgang til kreative arbejdspladser, uden nødvendigvis at skulle gå hen i et faglokale. Man kan tænke på læringsmiljøerne som teaterscener, som bygges op efter hvad og hvordan, der skal læres, og som hurtigt kan stilles om. Læring Børn og unge skal have mulighed for at vælge arbejdsstationer med forskellige funktioner, som løbende kan tilpasses det enkelte læringsforløb, og hvor forskellige processer er tydelige. Læringsmiljøerne skal lægge op til at børn og unge skal være mere arbejdende end lyttende, kan eksperimentere løbende, og hvor det at fejle er grundlag for ny læring. Det vil motivere børn og unge til at tage ansvar for deres egen læring og bidrage til at udvikle deres kreative og kritiske kompetencer. Det er vigtigt, at der er plads til forskellige måder at arbejde og lære på, eksempelvis at der er mulighed for at fordybe sig i stil- 7

8 hed, mens andre kan arbejde eksperimenterende og fysisk aktivt. Læringsmiljøet skal ligeledes give mulighed for at arbejde alene, sammen i par, i grupper og større fællesskaber, når der er behov for det. Samskabelse mellem børn og unge kan inspirere og vække en læringslyst i og hos hinanden gennem visualisering og konkretiseringer. Læringsmiljøet skal med andre ord give børn og unge flere valg i deres læringsproces og samtidig skabe en bevidsthed om de metodiske valg børn og unge træffer for at opnå læring. Heri spiller de pædagogiske medarbejdere en afgørende rolle i at understøtte og styre læringsprocesserne, samt udfordre børn og unges forståelse af deres egne evner og kompetencer. Børn og unge skal ligeledes lære, at der er nogle opgaver, hvor vedholdenhed er vigtigt for at opnå de ønskede færdigheder. Praktisk betydning Det betyder, at læringsmiljøerne skal indrettes fleksibelt, så de løbende kan ændres og tilpasses læringsaktiviterne. Der skal være fokus på, at der er mulighed for at rumme alle børn på alle tidspunkter, uanset faglig og social kontekst. Læringsmiljøerne skal være trygge steder, hvor børn og unge føler sig hjemme, tør fejle og har et tilhørsforhold. I takt med at børn og unge arbejder mere selvstændigt med egen læring, vil rollen for pædagogiske medarbejdere ændre sig, således at fokus flyttes til at understøtte de processer, som børnene indgår i alene eller i grupper. Det ændrer behovene i læringsmiljøet. Der vil således i mindre grad være behov for at have borde og stole til alle børn og unge, fordi de ikke skal sidde ned alle sammen på samme tid i længere perioder af gangen. Et første skridt kunne være at nytænke indretningen af et undervisningslokale eller flere sammenhængende lokaler. Lærere, pædagoger og børn kunne sammen arbejde med, hvordan det optimale undervisningslokale skal indrettes, hvis de selv kunne bestemme. Eksempelvis kunne der være fleksible møbler, tæpper så børnene kan ligge ned og arbejde noget af tiden, eller der kan indrettes stillekupéer, hvor børn kan læse i ro eller give og modtage feedback. På visionsdagen blev der blandt andet præsenteret en idé, hvor første skridt i indretningen af skolerne kunne være små indendørs klatrevægge på gangene, der understøtter leg og bevægelse. 8

9 3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse Det er vigtigt, at børn og unge kan begå sig digitalt. Børn og unge skal både have digitale færdigheder samt indsigt og forståelse i, hvordan digitale medier, digitale redskaber mv. fungerer. Børn og unge skal også have indsigt i, hvordan de digitale medier påvirker vores hverdag, og hvordan børn og unge kan udøve deres medborgerskab gennem disse medier. Læringsmiljøet skal give børn og unge mulighed for at beherske det 21. århundredes kompetencer digitalt. Uddybning I en digitaliseret verden, har vi en central opgave i at give børn og unge digitale færdigheder og den digitale dannelse, de behøver, for at få indsigt i, hvordan teknologier og medier virker og påvirker os. Ikke alle kommer fra hjem, hvor forældre sikrer deres børn den viden, der kan blive afgørende for, om de klarer sig godt i et videre uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet. Børn og unge skal lære at kreere og innovere både fysisk og digitalt. Det er vigtigt, at børn og unge får en grundlæggende forståelse for, hvornår digitale løsninger bidrager til opgaveløsningen, og hvornår det er bedst at anvende papir og blyant eller bygge noget fysisk. De pædagogiske medarbejdere skal understøtte børn og unge i at lære, hvornår og hvordan digitale løsninger giver en merværdi i læringsprocesserne. Derfor skal digitale hjælpemidler og medier være tilgængelige og bidrage som en meningsfuld del af skolernes læringsmiljø og læreprocesser. Skolerne har en opgave i at lære børn og unge at færdes og kommunikere digitalt. Børn og unge skal vide, hvornår det, de møder på nettet, kan være særligt udvalgt til dem, og hvordan de kan skaffe sig et mere nuanceret billede af det, de ønsker at blive klogere på. Sammen med forældrene skal skolen lære dem, hvordan de bør handle og hvordan de bør behandle andre på nettet. Børn og unge skal lære at leve i en digitaliseret verden. Læring Børn og unge er motiverede for det virtuelle rum, hvor der mulighed for at kombinere leg og læring. Der er mange nye læringsspil, og en del digitale læringsforløb er opbygget som strategiske spil. Det giver børn og unge mulighed for at afprøve strategier, træffe valg og lære af dem, før kompetencerne skal afprøves i det virkelige liv. Det er et marked, der udvikler sig med hastige skridt, og giver vores børn og unge mange nye læringsmuligheder i og uden for skolen. Læringen er blevet mere motiverende, grænseløs, og kan finde sted 9

10 andre steder end i skolen. Det giver dog også udfordringer i forhold til, at vores børn og unge er online hele døgnet, det kan både gå ud over nattesøvn, give stress mv. Derfor er der også her en opgave for skolen i, sammen med forældrene, at danne børn og unge til at træffe valg om hvor og hvornår. Praktisk betydning Dette betyder, at teknologiske hjælpemidler skal være lettilgængeligt for børn og unge og pædagogiske medarbejdere på skolerne, og at børn og unge skal have adgang til digitale kommunikationsmidler på deres egen digitale enhed. Derudover skal alle skole have teknologiske og varierede digitale læringsmuligheder. Det betyder desuden, at pædagogiske medarbejdere skal uddannes til at kunne benytte og begå sig på forskellige digitale enheder, medier og platforme Dermed kan de pædagogiske medarbejdere give alle børn og unge indsigt, færdigheder og kompetencer til at bruge, kommunikere, innovere, samarbejde digitalt. Et første skridt kunne være at arbejde med læringsforløb omkring den måde vi kommunikerer og interagerer med hinanden på sociale medier, både i forhold til hvordan vi agere overfor hinanden som venner, men også som medborger med et fælles ansvar. Der kunne ligeledes arbejdes med forståelsen af de digitale fodspor vi efterlader, hver gang vi anvender sociale medier eller kompetencen til at kunne forholde sig kritisk til den information man bliver præsenteret for på sociale medier og nettet generelt. På elevrådsdagen foreslog børn og unge at et første skridt kunne være at få et samarbejde med skolebørn fra andre lande via skype eller sociale medier. Børne og unge foreslog også at virtual reality kunne være en måde at besøge andre kulturer på uden at forlade skolen. 10

11 4. Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis Læringsmiljøet understøtter, at pædagogiske medarbejdere, forstået som lærere og pædagoger, udvikler fagligheden, samarbejder og kan spejle sig i hinandens praksis i faggrupper og på tværs af faggrupper. Det betyder, at pædagogiske medarbejdere løbende udfolder deres kreativitet og skaber læringsforløb sammen, og kan blive inspireret af hinandens praksis. Uddybning Ikke kun børn og unge skal lære og blive ved med at styrke fremtidens kompetencer. Det er også kompetencer, som pædagogiske medarbejdere, ledere og alle andre i skoleverdenen skal arbejde med. For lysten og evnen til at lære nyt er centralt for udviklingen af den pædagogiske praksis. For at forandringer i det fysiske læringsmiljø skal gøre en forskel, er det centralt, at der sker en forandring i måden at tilrettelægge læringsforløb og i samarbejdet mellem pædagogiske medarbejdere. Disse forandringer er allerede i gang i forbindelse med synlig læring og de øvrige kompetenceudviklingsforløb. Derfor er det vigtigt, at de fysiske læringsmiljøer understøtter, at pædagogiske medarbejdere kan arbejde kreativt, samarbejde med hinanden, kommunikere med hinanden og lade sig inspirere af hinanden. Feedback-kulturen på skolerne, hvor pædagogiske medarbejdere løbende arbejder sammen, og giver og modtager feedback på forskellige læringssituationer og læringsforløb, skal udvikles. Derfor skal læringsmiljøet være præget af respekt og tillid imellem alle parter, så det sikres, at den enkeltes bidrag opfattes som betydningsfuldt. De pædagogiske medarbejdere repræsenterer forskellige fagligheder, hvilket er en styrke for at skabe de bedste rammer for læring i skolen. Det er vigtigt, at læringsmiljøet kan indrettes til at understøtte læringsforløb tilrettelagt med forskelligt fagligt fokus. Nye rammer, hvor pædagogiske medarbejdere arbejdere tættere sammen i praksis, kan styrke teamsamarbejdet i forhold til at blive endnu mere nysgerrige og engagerede i hinandens praksis. Dermed kan vi styrke dialogen i teamet om den inspirerende undervisning og betydningen for elevernes progression. 11

12 Læring Tættere samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere og mulighed for at de pædagogiske medarbejdere kan inspirere hinanden i praksis, vil være med til at styrke læringsforløb og den pædagogiske praksis. Medarbejdernes teamsamarbejde vil derved kunne tage udgangspunkt i en oplevet praksis. Praktisk betydning Det betyder, at læringsmiljøerne skal være større enheder, tæt forbundne og fleksible, hvilket skaber mulighed for at lærerne arbejder tæt sammen om læringsaktiviteterne. Læringsmiljøet skal sikre god mulighed for at de pædagogiske medarbejdere kan samarbejde om grupper børn og unge, som indgår i forskellige læringssituationer. Et første skridt kunne være at indrette læringsmiljøer, der giver mulighed for at pædagogiske medarbejdere på en årgang kan arbejde tættere sammen om læringsforløb, for eksempel ved at sammenlægge to klasselokaler. Når der i dag er fire medarbejdere til tre klasser, vil der ofte være to klasser med én pædagogisk medarbejder og én klasse med to. Hvis læringsmiljøet var indrettet med mere fleksible lokaler, kunne der i nogle tilfælde arbejdes med at alle børn fik den samme besked, hvorefter det var muligt at inddele i fire hold, der eksempelvis arbejdede med forskellige metoder om det samme emne. 12

13 5. Bedre anvendelse af skolens faciliteter Læring kan foregå overalt. Derfor udnyttes skolens samlede areal. Klasselokaler, gangarealer og faglokaler gentænkes som større dynamiske enheder, der løbende tilpasses læringsaktiviteten. Ligeledes indrettes skolernes udearealer, så de kan være en naturlig del af læringsforløbene. Uddybning En stor del af skolens bygninger bliver i dag ikke benyttet det meste af dagen. Børn og unge samles i klasselokaler, mens store gangarealer kun anvendes til transport fra et sted til et andet. Ved at indrette fællesarealer anderledes eller udvide læringsrummene, vil en større del af skolens areal kunne anvendes til læringsaktiviteter. Det vil blandt andet betyde, at læringsmiljøet i højere grad sikrer, at alle børn og unge har mulighed for leg og bevægelse som en del af en varieret skoledag. Derudover tænkes udearealet på den enkelte skole som en forlængelse af læringsmiljøet, og udearealet benyttes på lige fod til forskellige læringsaktiviteter. Udearealer skal give mulighed for at afprøve i praksis, hvad man som barn eller ung har lært i teorien, eller give mulighed for at arbejde innovativt, afprøvende og udforskende i anderledes miljøer. Læring En bedre udnyttelse af skolernes bygninger og udearealer vil kunne danne grundlag for et mere alsidigt og varieret læringsmiljø, hvor alle børn og unge kan lære på forskellige måder. Udearealer og bevægelse er vigtig for læringen. Derfor gentænkes udearealer til at kunne rumme forskellige læringsaktiviteter. Børn og unges forskellige måder at lære på kan komme i spil på andre måder, og trivslen kan dermed stige. Læring i større differentierede områder kan skabe bedre rammer for børn med forskellige behov. Praktisk betydning Det betyder, at skolernes bygninger skal ombygges eller ny indrettes, således at alle kvadratmeter kan anvendes til læring. Det kan også betyde, at gangarealer skal isoleres og ny indrettes, og at der skal arbejdes med akustikken, således at gangarealerne også kan rumme forskellige læringsaktiviteter. Det betyder desuden, at skolernes udearealer skal nytænkes, så de understøtter læring, leg og bevægelse. I forlængelse heraf skal de pædagogiske medarbejdere uddannes i at udnytte udearealer til forskellige læringsaktiviteter. 13

14 Et første skridt kunne være at kortlægge alle de dele af skolen som ikke anvendes til læringsaktiviteter i dag, med henblik på at vurdere om de kan indgå i daglige læringsaktiviteter. Eksempelvis kunne gangarealerne indrettes til forskellige arbejdsstationer for børn og unge. Ved at udvide det samlede areal til læringsaktiviteter kan der skabes bedre mulighed for, at der både kan arbejdes individuelt stille og koncentreret samtidig med at andre samarbejder om at skabe og kreere forskellige produkter. På elevrådsdagen foreslog børn og unge at et første skridt kunne være at man indretter udearealerne så det bliver nemmere og mere naturligt at afholde læringsforløb udendørs. 14

15 6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet Skoler i samme lokalområde har et forpligtende samarbejde om at udnytte deres faciliteter, ressourcer og særligt indrettede læringsmiljøer. Samtidig foregår læring både på skolen og ude i lokalområdet, eksempelvis i virksomheden, i den lokale forening eller i kommunens kultur- og fritidsfaciliteter og biblioteket. Uddybning Et tættere samarbejde mellem skolerne i lokalområdet giver nye muligheder for at udnytte skolernes faciliteter og ressourcer bedre til gavn for børn og unge. På ledelsesniveau vil et tættere samarbejde, videndeling og erfaringsudveksling ligeledes styrke udviklingsindsatser særligt i forbindelse med praksisforsøg. I samarbejdet med lokale aktører, f.eks. foreninger og virksomheder, vil de lokale skoler have mulighed for at koordinere fælles aktiviteter og læringsforløb samlet. Den åbne skole og skolen som omdrejningspunkt for lokalmiljøet skal styrkes. Med inspiration i Allianceskolen og Campusskoletanken skal skolerne åbnes op overfor omverdenen. Der skal være et gensidigt samarbejde og et reelt møde mellem børn og unge og lokalsamfundet. Børn og unge skal via den åbne skole arbejde med virkelige problemstillinger i deres læringsforløb til gavn for lokalmiljøet og børn og unges egen læring. Skolen skal være et samlingssted. Både børn og unge, ansatte og lokale aktører skal opleve at have ejerskab til skolen, og derved tage ansvar for skolen og hinanden i skolen, ved at kende til hinanden, mødes om fælles interesser, bruge hinanden og indgå i forpligtende samarbejder. Det er desuden vigtigt at samarbejdet nemt kan etableres mellem skoler og lokalområdet. Allianceskolen og Campusskolen Allianceskolen og Campusskolen er to ideer fra boligliv i balance som er udviklet i samarbejde med Realdania. Allianceskolen er en ny skoletypologi, der fysisk flytter undervisningssituationen fra skolen og ud i by/samfundet i tæt samarbejde med lokale interessenter. Campusskolen er en ide om at foreninger og virksomheder flytter ind på skolen, og bliver en del af skolens læringsmiljø. Campusskolen kan også være med til at give skolen en konkret profil. Læring Skolerne er indrettet forskelligt og har forskellige faciliteter, der kan understøtte børn og unges læring. Tættere samarbejde mellem skolerne kan sikre, at flere børn og unge får mulighed for at benytte de unikke faciliteter, som skolerne hver især har. Børn og unges læring motiveres af at se og opleve, hvordan de kan bidrage til lokalområdet. Derfor er det vigtigt, at skolen åbnes op, og aktører inviteres ind for at bidrage med relevante problemstillinger og synspunkter, som sikrer børn og unges forståelse af sammenhænge og interesser. 15

16 Praktisk betydning Skolerne forpligtes til at samarbejde i lokalområdet. Skolernes samarbejde styrkes i første omgang på ledelsesniveau. Skolernes ledelser skal sammen aftale indholdet i samarbejdet, og hvordan og i hvilket tempo samarbejdet skal foldes ud. Der skal etableres samarbejder med forskellige institutioner og virksomheder i lokalområdet, hvor disse inviteres ind i skolen, ligesom læring kan foregå udenfor skolen hos institutioner og virksomheder. Et første skridt kunne være at skolerne i de enkelte lokalområder udnytter hinandens faciliteter så de kommer alle børn og unge til gavn, eksempelvis teatersale og læringscentre. Skal der investeres i nye unikke læringsmiljøer som for eksempel et science lab på en skole, skal de øvrige skoler i lokalområdet også have gavn af dette og omvendt. 16

17 7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance Det er en målsætning, at alle børn og unge er en del af et mangfoldigt læringsmiljø, hvor alle børns forskellige faglige styrker bringes i spil. Derfor skal skolerne åbnes op og samarbejde på tværs, så børn og unge oplever, at de er en del af et større fællesskab. Uddybning Vi lever i en globaliseret verden og fremtidens jobs kræver, at man kan begå sig i en global kontekst. Samarbejdspartnere og kollegaer vil i højere grad end i dag befinde sig andre steder. Derfor er det vigtigt, at børn og unge mestrer samarbejdsrelationer, forhandlinger og dialoger. Derfor skal børn og unge møde børn og familier med forskellige sociale og kulturelle forudsætninger i skolen. Mødet skal klæde børn og unge på til at agere kompetent i mangfoldige sociale og kulturelle relationer og fællesskaber. For at opnå at børn og unge er en del af et mangfoldigt læringsmiljø i faglig balance, er det vigtigt, at skolerne samarbejder. De forpligtende samarbejder skal blandt andet føre til, at læringsaktiviteter foregår på tværs af skoler. Det vil betyde, at børn fra forskellige skoler har læringsaktiviteter sammen, og derfor bliver læringsmiljøet i højere grad præget af, at der er børn både fra uddannelsesvante og uddannelsesfremmede miljøer. Det styrker læringsmiljøet generelt, fordi børnene har forskellige kompetencer, som de kan lære af hinanden. Det forpligtende samarbejde mellem skolerne udvikler sig over tid og skal medvirke til at øge skolernes faglighed, udnyttelsen af faciliteter og ressourcer. Skolerne igangsætter faglige forløb sammen, og ledelse og medarbejdere skal samarbejde på tværs af skoler. Læring Børn og unge vil stifte bekendtskab med børn fra mangfoldige miljøer. Det vil bidrage til deres almene dannelse og deres sociale og kulturelle forståelse. Når skolerne samarbejder og bruger hinandens viden og erfaringer og skaber nye ideer eller forandringer sammen, kan det bidrage til skolernes udvikling. Praktisk betydning Det betyder, at skolerne sammen skal aftale indholdet i samarbejdet, og hvordan og i hvilket tempo samarbejdet skal foldes ud. 17

18 Et første skridt kunne være at lokale skoler på enkelte årgange vælger at tage på lejrskole sammen, og derved præsentere børn og unge for nye og anderledes fællesskaber. På elevrådsdagen foreslog børn og unge, at skolerne i lokalområdet kunne arrangere fælles valgfag for eleverne på tværs af skolerne, og at man derigennem kunne få nye venskaber. 18

19 8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne Ændringer i læringsmiljø og læring sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor er det vigtigt, at både medarbejdere og ledere får mulighed for at prøve sig frem og få erfaringer, vi kan bygge udviklingen på. Fremtidens skole skal derfor bygge på praksisforsøg på skolerne, hvor erfaringer og læring indsamles og udgør en vigtig del af skoleudviklingen lokalt og på tværs af skolerne. Dermed kan udviklingen ske i flere tempi, hvor enkelte årgange, afdelinger og skoler kan være frontløbere. Uddybning For at lade de gode ideer gro fra skolerne og skabe motivation for udviklingen af Fremtidens skole, afprøves principperne i alle de strategiske pejlemærker gennem praksisforsøg på skolerne. Praksisforsøgene bidrager til, at der oparbejdes viden og erfaring med udfoldelsen af de strategiske pejlemærker. Praksisforsøgene sikrer, at det bliver nemmere for medarbejdere og ledere at afprøve deres ideer samtidig med, at den erfaring der bliver indsamlet, bliver systematiseret og gjort tilgængelig for andre skoler. Praksisforsøg skal være bredt forankret i skolerne, det vil sige, at de skabes og forankres igennem en dialog på skolerne. Dermed bliver medarbejderne inviteret ind og bliver medskabende i skoleudviklingen. Praksisforsøg på skolerne skal bidrage til at opsamle erfaringer med udfoldelsen af de strategiske pejlemærker. Praksisforsøgene har forskellig skala fra mindre hverdagsforsøg til større forsøg. Begge typer kan vokse både på den enkelte skole, på tværs af skoler og kommuner. Initiativer kan iværksættes i alle dele af skolevæsnet, ligesom der kan afprøves forskellige perspektiver eller arbejdsteser i de forskellige forsøg. 19

20 Læring Med folkeskolereformen og synlig læring arbejdes der med udvikling af en professionel læringskultur. Der er fokus på, at evidensbaseret viden skal bruges som udgangspunkt for, hvad der skaber læring for børn og unge. Praksisforsøgene tager ligeledes udgangspunkt i systematisk indsamlet viden, som afprøves gennem nye ideer og aktiviteter. Viden og erfaring fra praksisforsøgene bliver indsamlet, systematiseret og gjort tilgængelig for andre skoler, og dermed bliver skolerne vidensproducerende. kommuner. Praksisforsøgene betyder, at skolerne hurtigt og i mindre skala kan afprøve både små og store eksperimenter og dermed erfare, om praksis kan forbedres med den ønskede ændring. Det vil være muligt at justere til i processerne, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. Der arbejdes med at dokumentere de erfaringer og den viden der genereres som følge af praksisforsøget, og udbrede den til hele skolen, andre skoler og eventuelt på tværs af Praktisk betydning Det betyder, at børn og unge vil være i eksperimenterende læringsmiljøer, hvor de vil opleve, at læreprocessen afviger fra de generelle læreprocesser. Børnene eksperimenterer og gør sig både positive og negative erfaringer, som bliver grundlag for ny læring. Det styrker børnenes innovative og kreative kompetencer. Det betyder desuden, at de pædagogiske medarbejdere, ligesom børnene, vil befinde sig i et eksperimenterende rum. Derfor skal medarbejderne indgå i en anden rolle end den vanlige, og bidrage til at indsamle erfaringer. Det første skridt blev taget på Bagsværd skole i efteråret, hvor der blev gennemført et fire-ugers praksisforsøg på fjerde årgang. Lærere og pædagoger havde omlagt undervisningen og arbejdede med digitalt understøttet problemløsning og kommunikation gennem elevformulerede projekter om medborgerskab. 20