LEKTIER OG FORÆLDRESTØTTE
|
|
- Ada Jespersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEKTIER OG FORÆLDRESTØTTE
2 Formål med lektiearbejde Formål Formålet med lektiearbejdet er at træne og lære eleven at planlægge og organisere sin tid, samt at udvikle gode arbejdsvaner, selvdisciplin og selvindsigt. Formålet med lektiearbejde er at træne kundskaber og færdigheder.
3 Lektieformer en oversigt Træningslektier, hvor eleven træner allerede kendt stof. (Tabeller, læsetræning og lign.) Forberedelseslektier, hvor eleven arbejder med viden og færdigheder, der skal bruges i en efterfølgende lektion. Udbygningslektier, hvor eleven arbejder med kendt stof på en ny måde. Integrerede lektier (fordybelsesopgaver), der involverer flere fagområder og flere former for arbejdsprocesser, og hvor eleven fordyber, undersøger og videreudvikler stoffet, for eksempel analyse og fortolkningsopgaver, problemorienterede projekter, rapportskrivning mm. Færdiggørelseslektier, hvor eleven gør den opgave færdig, hun har arbejdet med i klassen. Lektier der træner elevens selvledelseskompetence
4 4 Elementer har negativ indvirkning på elevens udbytte af lektiearbejde Hvis lektier giver anledning til skænderier i familien. Når lektier er rutineprægede og gives kollektivt. Ikke differentierede lektier. Hvis elever aldrig oplever succesoplevelser med lektiearbejdet. Hvis eleven ikke kender målet med arbejdsopgaverne og lektiearbejdet på opgaven på ingen måde virker meningsfuld for eleven. Hvis lektiearbejdet stresser barnet. Hvis lektier gives som straf og føles som en straf. Adam Valeur Hansen /
5 Kriterier der har indflydelse på om lektier giver eleven et udbytte. 5 1) Læreren, team og skole skal opbygge en lektiekultur, der med udgangspunkt i lærerog forældrestøtte opbygger elevens selvopfattelse i og omkring skolen og bidrager til, at eleverne får en positiv indstilling til skolen. 2) Læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien. 4) Eleven skal kunne se en sammenhæng (kende mål) med lektiearbejdet. 5) Lektiearbejdet skal om muligt tilrettelægges således, at eleven kan se en sammenhæng mellem det, han skal lave (lektieform og lektiens indhold), og noget andet. Det andet kan være subjektiv plausible problemstillinger (noget uforståeligt som eleven føler har betydning for ham) eller viden, som eleven tidligere har erfaret i undervisningen. Adam Valeur Hansen /
6 Konkluderende hovedpointer lektier i et didaktisk perspektiv 6 6) Læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og giver den enkelte elev lyst til at lære. 7) Læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde. Dels for at give eleven opmærksomhed og anerkendelse og dels for at orientere sig, om eleven har for har forstået eller misforstået stoffet. 9) Lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv læringskultur i klassen har afgørende indflydelse på elevens læring. Adam Valeur Hansen /
7 Kvalitative lektier Lektiearbejdet der understøtter elevens læring. Synlige og tydelige læringsmål Feedback på lektien Subjektiv plausibilitet meningsfuldhed. Lektiearbejdet bruges i undervisningen Tilfredsstillelse eleven kan se progression i egen udvikling. Differentierede (proces og fagligt) Variation i former
8 Forældresamarbejde helt grundlæggende Vi har en formålsparagraf at arbejde ud fra 1 stk. 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder.. Helt grundlæggende Barnet møder udhvilet Morgenmad Stabil morgen (rutiner) God madpakke Forberede barnet på skoledagen: I dag begynder du med dansk i to lektioner og derefter har du idræt. Snak med barnet om barnets forventninger til skoledagen. (Evt. med udgangspunkt i skoleskemaet).
9 Forældrestøtte grundlæggende At forældre kan vise interesse for og sætte sig ind i, hvad der foregår i skolen, hvilke mål skolen har og hvilke opgaver der arbejdes med. At forældrene ikke taler negativt om skolen, når børnene hører det. (Tale til skolen, ikke om skolen) At forældre viser interesse ved dagligt at spørge om, hvordan det har været på skolen, hvad barnet har lært, og hvilke tilbagemeldinger barnet har fået. At forældre formidler til barnet (i ord og handling), at skolen og skolegang er vigtig. At forældre prioriterer barnets skolegang frem for fritidsaktiviteter og ferie. At forældre ofte snakker generelt om skole, skolen og læring derhjemme.
10 Forskningen er entydig Forældre skal ikke lege lærere og med udgangspunkt i lektier undervise børn fagligt stof. (Cooper m.fl.). Udbytterig forældreinvolvering handler om indirekte støtte :
11 Direkte og indirekte støtte 11 Involvering deles op i Indirekte støtte : Spontan støtte, opmuntring, organisering og dialog omkring lektiearbejdet og skolearbejde. Barnet træffer selv afgørelser i lektiearbejdet, og hvor du er på sidelinjen...og i direkte støtte: hvor støttepersonen tager direkte del i lektiearbejdet (dvs. det er støttepersonen, der laver barnets lektier sammen med eleven). Forklarer METODER (stavning og grammatik, plus minus..ligninger..) Adam Valeur Hansen /
12 Hvilket miljø muliggør lektielæsningen for dit 12 barn? Når der er ro i huset og barnet på ingen måde bliver forstyrret (af TV, søskende, telefon, eller andre for barnet forstyrrende elementer), når der er baggrundsstøj i huset eller når barnet lytter til musik? SMS og chatsider Når der er koldt eller varmt i rummet? Når barnet sidder på en hård stol ved et bord, når barnet sidder i blødere møbler eller når barnet ligger på gulvet? Når barnet er i bevægelse (i mellem skriveopgaverne eller under læsetræningen) eller når barnet sidder helt stille. Når barnet har noget i hånden, som der kan fingereres med. Hvis du er i tvivl om, hvor dit barn koncentrerer sig bedst, kunne du gå i dialog med et par af klassens lærere eller SFO-pædagogerne (hvis dit barn går i SFO). Adam Valeur Hansen /
13 Hvilke elementer forhindrer koncentration Børn lærer, når de koncentrerer sig om et stykke arbejde. (15 min. Koncetration/50 min ukoncentration) De elementer der har stor indflydelse på udbyttet af lektiearbejde: Basale behov: Træthed, sult, trivsel (i og uden for skolen) og motivation kende mål. (skolesyn). -
14 Hvilke elementer forhindrer koncentration 2 At børn ikke hviler i arbejdet: Har en konstant tankerække, der ligger ud over lektiearbejdet. (Tænker over hvad der skal ske efter lektien. Eller tænker over det de går glip af ved at skulle udføre lektiearbejdet. Eller bliver forstyrret under lektiearbejdet. Hvilke koncentrationsforhindringer har dit barn? 3 MIN.
15 Miljø der muliggør lektielæsning 15 Et passende sted indeholder også passende materialer! Helt almindelige arbejdsmaterialer såsom blyanter, farveblyanter, blyantspidser, viskelæder, lineal, passer, tape, lim, saks, lommeregner, klips, plastiklommer og mapper bør være samlet på et sted (fx i en boks), så barnet ikke skal lede efter det. PC Adam Valeur Hansen /
16 Hvornår.. 16 Hjælp dit barn med kalenderen Tænk på, at det ikke er en selvfølge, at dit barn kan koordinere fritid, et eventuelt fritidsarbejde og lektier, og at mange børn er glade for at få hjælp til det. Udarbejd evt. et ugeskema med tidspunkter for, hvornår der skal laves lektier de forskellige ugedage. Har barnet svært ved at koordinere, hvornår større opgaver skal påbegyndes, kunne dette med fordel også noteres i skemaet. Faste rutiner specielt for læsetræning. Adam Valeur Hansen /
17 Dialog med barnet Børn af forældre der er dygtige til at vise deres barn, at de har realistiske ønsker og forventninger til, at barnet skal lykkes med skolen og skolearbejdet, opnår bedre resultater.»det vigtigste forældre kan gøre hjemme er, at tale med deres børn. Gennem samtale og diskussioner lærer børnene at respektere andres meninger og værdier, de bliver nysgerrige og får lyst til at lære mere«elever får højere udbytte af undervisningen, når skole og hjem samarbejder og har en ligeværdig dialog. Charles Desforges 2003, 2006
18 Forældres dialog med barnet i hjemmet om skolefag og indhold. Der hvor forældre har størst indflydelse: Udgangspunkt i egne erfaringer om verden Udgangspunkt i det børnene fortæller, viser og gør (fx læser). Udgangspunkt i den information du får fra skolen om det dit barn lærer i skolen. (Ugeplaner mm.).
19 Åbne verden for barnet Tale med barnet om hvordan du selv bruger matematik i hverdagen. Vise barnet matematik (klinkerne i badeværelset er firkantede og nok ikke trekantede ) Fortælle om bøger du har læst eller om interessant viden du har tilegnet dig og hvordan. Tale med barnet om natur, historie, religioner: Åbne verden for barnet.
20 20 Indirekte støtte Skab dialog omkring læsning Når dit barn læser derhjemme: Spørg ind til det, dit barn har læst, og lad dit barn referere det læste med egne ord Tal med dit barn om indholdet af teksten og barnets forventninger til, hvad der videre sker i bogen (hvis det er en skønlitterær bog), og hvorfor barnet har de forventninger. Lad gerne dit barn læse højt for dig. (Også de ældre elever). Hvis barnet støder på et helt nyt ord, så lad evt. dit barn slå ordet op i en ordbog eller på internettet for at finde betydningen. Tal evt. med barnet om ord og begrebers betydning Adam Valeur Hansen /
21 Støtte- skriftlige opgaver 1 21 Vis interesse spørg til arbejdet. Lad dit barn forklare hvad målet med opgaven er. (Hvis barnet kender det). Sid ikke og kig over skulderen når dit barn skriver. De fleste børn vil gerne klare opgaverne selv. Spørg ind til dit barns skrivearbejde (Indhold og arbejdsproces) med henblik på at give dit barn nye ideer til at arbejde med. Du fortæller, at pigen i historien var glad for ulven kan du ikke fortælle mig lidt mere om det? You write that the girl in the story was shocked when she met the murderer.how do you feel when you are shocked? Adam Valeur Hansen /
22 Støtte- skriftlige opgaver 2 22 Når dit barn er færdig med skriveopgaven Lad dit barn fortælle dig om skriveprocessen. Hvad føltes svært, hvad var let? Hvad føler dit barn at have lært ved arbejdet? Hvis dit barn efterfølgende har lyst til kort at referere hovedindholdet for dig, er det helt fint, eller hvis dit barn ønsker, at du læser det skriftlige arbejde igennem, er det også helt fint. Din feedback bør være anerkendende, dvs. at du bør undlade at fortælle dit barn, hvordan opgaven kunne have været skruet anderledes (bedre) sammen, og undlade at pointere fejl og mangler. Spørg interesseret til lærerens feedback på den skriftlige opgave, og lad dit barn fortælle dig om lærerens feedback. Adam Valeur Hansen /
23 Det kan være svært at få gang i snakken om skole- og lektiearbejde. 23 Åbne og lukkede spørgsmål Lukkede spørgsmål kan besvares med JA eller NEJ. Denne type spørgsmål vil med fordel kunne bruges, hvis du skal have afklaret nogle facts, men er ikke egnede til dialog. Herunder et par eksempler: Har du lavet dine lektier? Var det sjovt i skolen i dag? Åbne spørgsmål lægger op til at dit barn skal på banen med egne ord og formuleringer: Fortæl mig lidt om, hvad i lærte i de to natur og teknik-timer, I havde over middag? Hvordan får du tid til lektierne de næste par dage? Prøv lige at beskrive, hvordan læreren forklarede dig regnemetoden? Adam Valeur Hansen /
24 På skolen Tilrette undervisning, der hjælper eleverne med at forstå deres faglige styrker og svagheder, og giver dem lyst til at reflektere over og verbalisere disse. (På sigt: Udvikle indsigt i egne kompetencer). Tilrettelægge undervisning der giver eleverne lyst til at fortælle/gengive deres arbejde, læring og oplevelser, når de kommer hjem til deres forældre. Tilrettelægge undervisning der giver eleverne mulighed for, at vise deres forældre hvad de lærer (video, lyd, foto etc.). Eks.: Eleven kan tage et billede af planchen, der er udarbejdet på skolen, med mobiltelefonen, og vise billedet hjemme. Eleven kan filme undervisningssekvenser, egen produktioner, andres produktioner, som kan vises hjemme, eller som kan lægges på Intra.
25 Flipped Classroom Lektier der skaber dialog i hjemmet - verbalisering Lektier der binder skole og hjem sammen forståelse og samarbejde Eleven kan hver dag tage et billede eller en video sekvens af egen eller andres arbejdsproces eller produkt, og ud fra en egnet skabelon fortælle forældrene læringsprocessen handler om. Eleven ser en videosekvens af en lærer, der forklarer en bestemt metode, evt. sammen med forældrene. Eleven forklarer forældrene hvad metoden handler om, og videoen danner grundlag for dialog. Der er altid et synligt mål med en sekvens. Små opgaver (som fremmer dialog og forståelse) tilknyttes videosekvensen.
26 Selvledelse skal trænes i hjemmet og i skolen At have selvledelseskompetence betyder, at eleven er god til at planlægge og gennemføre opgaver pa egen hånd og kan bl.a. kan opnås igennem kvalitativ dialog (i skolen og i hjemmet) omkring mål og arbejdsprocesser i skolen og i fordybelsesarbejde/lektiearbejde. Perspektiv: Decideret træning i selvledelseskompetencer kunne også lægges som en del af fordybelsestiden og ikke kun som en del af fagene. En stor del af dannelsesarbejdet foregår i hjemmet.
27 Selvledelse - delelementer Koordinere aktiviteter Organisere arbejdsplads og materialer Samarbejde og regulere egen adfærd Eleven har selvledelseskompetence og handler på baggrund af selvindsigt og refleksion Arbejde alene og regulere egen adfærd Kende egne mål og kompetencer Planlægge opgaveløsning
28 Selvledelseskompetence Opnår eleven forståelse for egne læreprocesser, vil elevens udbytte af undervisningen øges (Hattie, 2009; 2012). Elevers manglende studiekompetencer
29 Koordinere aktiviteter Koordinere aktiviteter og arbejdsopgaver, herunder skole- og lektiearbejde og fritidsaktiviteter/fritidsarbejde. Eleven forstår nødvendigheden af, at planlægge sin tid efter skole. Eleven benytter et digitalt eller analogt huskesystem, som hjælper eleven med at strukturere og huske arbejdsopgaver. Eleven har i samarbejde med forældrene fundet frem til hvornår på dagen det er passende (i forhold til fritidsaktiviteter og andre forhold i familien) at eleven arbejder hjemme med skolearbejde. Eleven ved at skolearbejdet skal prioriteres højere end fritidsaktiviteter
30 Planlægge opgaveløsning Planlægge opgaveløsning i læringsarbejdet. Giv barnet opgaver i hjemmet der stiller krav til selvledelsen. Eleven kan skabe overblik over et arbejdes faser. Eleven kan udvælge en relevant arbejdsmetode. Eleven kan planlægge en arbejdsproces og vurdere, hvilke materialer og medier, der er relevante i en given sammenhæng. Eleven kan vurdere tidsforbruget til forskellige typer af opgaver. Eleven kan danne sig et overblik over flere typer af opgaver og kan prioritere rækkefølge og vigtighed på baggrund af forståelse af egne styrker og udviklingsmål. Eleven kan overholde en plan og afvige, når det er relevant Eleven kontakter læreren ved spørgsmål og forklarer sig, hvis deadlines ikke nås.
31 Organisere materialer Organisere materialer (analoge og digitale, hjemme og i skolen). Eleven husker relevante bøger og materialer til undervisningen. Eleven holder orden på sine løspapire og opbevarer dem i relevante mapper eller i et fanebladssystem. (Elektronisk/analogt)
32 Indsigt i egne læringskompetencer Ud fra indsigt i egne læringskompetencer etablere arbejdsplads, som passer til elevens læringsstil. Eleven har en konstruktiv rutine omkring lektionsskift: oprydning og klargøring af arbejdsplads. Eleven har kendskab til egne læringskompetencer. Eleven kan etablere en passende lektielæringsmiljø i hjemmet.
33 Indirekte støtte - faglæsning 33 Før læsningen: Inden dit barn går i gang med at læse en fagbog, er det vigtigt, at han/hun får aktiveret sin forhåndsviden om bogens emne. Dette gøres ved at orientere sig i bogen, læse og/eller skimmelæse dele af den. Bed dit barn komme med forudsigelser og fagbogens emne og indhold. Kort samtale om dit barns forhåndsviden. Under læsningen: Dit barn husker teksten bedst, hvis der er små opgaver der er knyttet til teksten Efter læsningen: Informationerne skal bearbejdes. Du kan hjælpe ved simpelthen at spørge ind til det læste. - Kan du komme med nogle eksempler på noget du har læst, som du vidste i forvejen. - Kan du komme med eksempler på noget du har læst, som var nyt for dig? Adam Valeur Hansen /
LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015
LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring
Læs mereAdam Valeur Hansen 1
Adam Valeur Hansen 1 Bog om lektier og forældrestøtte Bogen Lektier og forældrestøtte handler om hvordan forældre kan hjælpe deres barn med lektiearbejdet. Bogen koster kr. 98, og kan købes på nettet.
Læs mereHvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?
Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er
Læs merePolitik for Lektier og faglig fordybelse
~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse
Læs mereLektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Læs mereIndkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække.
Indkaldt Møderække Skolebestyrelsesmøde Referat Onsdag den 18.3.2015 kl. 18.30 21.30 Lene Magnussen, Christian Lundegaard Nielsen, Kirsten Munch Andersen, Henrik Bak Jeppesen, Annette Legradi, Lasse Bak,
Læs mereKATTEGATSKOLEN Folkeskolereformen - sådan gør vi!
2014 Folkeskolereformen - sådan gør vi! Mål for reformen: alle elever skal lære så meget de kan betydningen af social arv skal mindskes tilliden til og trivslen i skolen skal stige Vi bliver målt på: Resultaterne
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereSkolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereSkolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i
Læs mereVELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.
VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereSådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!
Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereSådan bruger vi lektier på Rønbækskolen R Ø N L E Æ K S K
Æ K S K O B L E N R Ø N Sådan bruger vi lektier på Rønbækskolen TIL FORÆLDRE MED BØRN PÅ RØNBÆKSKOLEN Lektier er en integreret del af skolens virksomhed og arbejdet med elevernes læring. Hensigten med
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereHvem er vi? Trine Borgen. Ditte Pallisgaard. Underviser i Ungdomsskolen Dansk som andetsprog. Speciallærer Lærer på Den Gule Flyver
Hvem er vi? Ditte Pallisgaard Underviser i Ungdomsskolen Dansk som andetsprog. Speciallærer Lærer på Den Gule Flyver Trine Borgen Fagkonsulent i matematik ved Lær for Livet Speciallærer Lærer på Den Gule
Læs mereLektiepolitik på OLF
Lektiepolitik på OLF Som en naturlig del af et skoleliv, indgår lektier også her på OLF. Det skal ikke bare være lektier for lektiernes skyld, men selvfølgelig noget der giver mening, i forhold til det
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereSkolebiblioteket og Læsevejlederne April Lektieguide.
Skolebiblioteket og Læsevejlederne April 2011 Lektieguide. Forord - Trin1 På Rødding Skole ser vi med positive øjne på det at lave lektier. En lektie er ingen straf. Det er en støtte for børnenes samlede
Læs mereVelkommen i skole Dansk
Velkommen i skole Dansk Favrskov Kommune Her kan du og dine forældre få information om det at gå i skole i Danmark. Enkelte punkter kan være forskellige fra skole til skole, så spørg din lærer, hvis du
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereIndholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereSkolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni
HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV Skolestart Skoleåret 2018/2019 Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni Nyhedsbrev skolestart 2018 Et nyt skoleår Mandag morgen åbnede Højvangskolen dørene for endnu
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereSammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet Faglighed og fællesskab Velkommen til Hellebækskolen Det er med stor glæde, at vi byder jer forældre og elever velkommen på
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereAfd. 3 uvm-undersøgelse
Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereFOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD
FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mere1. mellemtrin 2014/15
1. mellemtrin 2014/15 Velkommen til alle elever og forældre på 1. MT. Det kommende skoleår byder på mange nyheder i forhold til tidligere. Blandt andet indfører vi på hele skolen projekttimer i 4. modul,
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereInkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereDjurslandsskolen Fjellerup og Stenvad afdelingerne. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Fjellerup og Stenvad afdelingerne En kommunal specialskole Placering Djurslandsskolen er placeret på fire adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskolingen og mellemtrin samt administration
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mere