PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT"

Transkript

1 ISSN PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 97. ÅRGANG. 16. RÆKKE. 5. BINDS ANDET HALVBIND UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE 1977

2 INDHOLD Forligsmand Geert Drachmann: Om at ordne familiebreve Overlæge K. Albertsen: Personnummerering i anetavler 2. Det fortløbende system og det binære talsystem (totals-systemet) Arkiverne og publikumsbetjeningen Landsdommer Henrik Iacobæus (f) bearbejdet af Finn H. Blædel: Familien Iacobæus i gamle d a g e Redaktør Henning Jensen: Kendte danskeres anetavler IV: Ole Bjørn Kraft og hans 32 aner Polske og tyske arkivalier på mikrofilm Fhv. eksportchef C. J. Pape: Søren Lauridsen Munch, forvalter på Dronninglund omkr og hans efterslægt Registraturer over familiearkiver Fhv. ekspeditionssekretær Erik Rosendal: Lidt om salig Hr. Poulsen, en Mand af Genie, og den Tid Præst i Gientofte" Revisor H. Erik Olesen: Den gamle danske uradel, dens oprindelse og nulevende efterkommere 227 Orientering (Nyt fra arkiverne) Studielektor Svend Cedergreen Bech: Biografisk Leksikon - lidt af forhistorien Små meddelelser: Lennart Konow: Navneloven bør afspejle dansk navneskik og ikke være et redskab i kønsrolledebatten Per Sølling: S øllin g Jørgen Peder Clausager: Efterlysning (von der Hude og Branner) Anmeldelser: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461 (Thelma Jexlev) 260 Ivan Katid: Breve fra J. P. B. Jessen til H. P. Bergmann. En ung dyrlæges breve fra Danmark ( ) og Rusland ( ). (Vello Helk) Jul Bidstrup: Stamtavle over 2 familier Koefoed. Fotooptryk. (Finn H. Blædel) 263 H. Ditzel: En kunstner i svøb. Joakim Skovgaards tre første ophold i Viborg (Marianne Saabye) K. Bang Mikkelsen: Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns stift indtil 1814 (Hans H. Worsøe) Per Niels Kristensen: Bønder og bebyggelse. Befolknings- og bebyggelsesudvikling, ejendomsforholdene og ugedagsbøndernes antal i Fugelse herred i 16. og 17. årh. (Margit Mogensen) Marianne Zenius: Genremaleri og virkelighed. (Hans H. Worsøe) Harald Jørgensen: Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og hjælpemidlerne til dets begyndelse. En oversigt. 2. reviderede udgave (Jørgen Peter Clausager) Adjunkt Chr. A. Iuul: Register PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT udgives af samfundet for dansk genealogi og personalhistorie og redigeres af samfundets skriftudvalg ved sekretæren, arkivar cand. mag. Hans H. Worsøe, til hvem manuskripter bedes indsendt. Abonnement kan kun tegnes ved indmeldelse. Foreninger og biblioteker kan optages som medlemmer. Indmeldelse sker ved henvendelse til sekretæren. Medlemmer, der ønsker oplysning eller vejledning i geneaolgisk og personahistoriske spørgsmål, kan henvende sig til oplysningstjenesten, der efter evne og muligheder under hensyntagen til spørgsmålenes art enten besvarer disse direkte eller indrykker dem i Hvem forsker Hvad eller tidsskriftet, når pladsen tillader det. Spørgsmål indsendes til redaktøren. Redaktionens adresse: Arkivar Hans H. Worsøe, Stenshøj 12, Bruunshåb, 8800 Viborg.

3 Om at ordne familiebreve ved Geert Drachmann Den vejledning, jeg kan give, bygger på mine egne erfaringer, men jeg har et stort materiale at gøre erfaringerne på, har i dag styr på ca familiebreve. Mine erfaringer har både været positive og negative, deriblandt en enkelt udenfor mit eget familiearkiv, nemlig et register på ca. 80 sider, hvori brevene er registreret genealogisk, og hvori der mangler et alfabetisk afsenderregister - d.v.s. at man skal læse hele registret igennem for at finde, om der i arkivet er et brev fra én bestemt person. Ordne brevene Man kan ordne brevene, fordi man har en ordenssans - hos mig er den snarere tillært end medfødt, og den kunne være bedre udviklet. Jeg forfølger to formål med at ordne familiebrevene: jeg vil gerne kunne læse de større brevsamlinger i sammenhæng, og jeg vil gerne kunne finde et brev (eller en brevsamling) igen uden at skulle lede. Det er fordi brevenes indhold interesserer mig, jeg vil have orden på dem. Mit brevarkiv er ordnet alfabetisk (primært efternavn - under samme efternavn, alfabetisk efter første fornavn). Det er ordnet alfabetisk efter m odtagere. Hvis der er flere afsendere, der har skrevet til modtageren, ordnes afsenderne alfabetisk ind. Brevene fra en afsender til en modtager ordner jeg kronologisk, d.v.s. således at det tidligst skrevne brev ligger øverst i bunken, det senest skrevne brev nederst. Som omslag bruger jeg ret svært papir, format A 4, som jeg folder midt over på tværs. Sådan et omslag kan tage fra breve. På forsiden skriver jeg f. eks. : Drachmann, A. B. ( ) fra Drachmann, Geert (1910- )" dernæst skriver jeg det tidsinterval, brevene spænder over; jeg er igang med også at skrive, hvor mange breve der er i omslaget. Hvis jeg idag skulle begynde forfra, ville jeg ordne hele arkivet om, så brevene lå alfabetisk efter afsender. Den, der søger breve i et arkiv, søger

4 120 Geert Drachmann Et brev, der er stilet til to ægtefæller, lægger jeg på plads, som om det var stilet til manden. Et brev, der er stilet til to søskende, lægger jeg på plads efter den ældste af de to. Andre fællesbreve: så vidt muligt på plads efter den sandsynlige hovedperson (eller der, hvor man ville lede efter det først). Påskrifter. Når min mormor begynder på et brev til mor og overlader morfar den sidste halve side, som han så fortsætter på, kalder jeg hans brev for en påskrift. Her har vi i realiteten to breve, bare skrevet på ét stykke papir. Jeg lægger det, som om det kun var skrevet fra mormor til mor. Men hvis påskriften er meget spændende af indhold, så lægger jeg en henvisningsseddel mellem brevene fra morfar til mor. I så fald bliver påskriften talt med som selvstændigt brev. I mit brevarkiv er der f. eks. mellem forældre og børn mange påskrifter - det ville være uoverkommeligt at registrere dem alle ved henvisningssedler. Men det kan være nyttigt at registrere udvalgte påskrifter, og det kan ske ved henvisningssedler. Brevarkivet Nu er vi på vej til at få et brevarkiv. Det er jo ikke blot de store brevsamlinger, der fortjener at ordnes. Der kan være enkeltbreve" eller små brevsamlinger, som man gerne vil kunne finde igen. Giv brevet eller brevene omslag efter samme model, som her beskrevet for de større samlinger og læg dem på plads i arkivet (alfabetisk!) Efterhånden som brevarkivet vokser, og der bliver flere og flere omslag, melder sig måske det spørgsmål, om arkivet skal suppleres med et eller flere registre. Hvis jeg med det samme havde lagt mit brevarkiv efter afsendere (og ikke primært efter modtagere), ville spørgsmålet have meldt sig langt senere. Med omfanget af mit arkiv var jeg ret hurtig klar over, at jeg måtte have både et afsender- og et modtagerregister, og da jeg desuden har et personarkiv + slægtsbøger, så oprettede jeg også et personregister. Personarkivet Det omtaler jeg ganske kort. Mellem brevene ligger der som regel andre papirer, der har tilknytning til familiemedlemmer. Hvis det er fotografier, går de i mit billedarkiv - men strengt taget kunne hele billedarkivet godt blive opslugt af personarkivet. Typisk indeholder personarkivet: attester, skolevidnesbyrd, eksamensbeviser, udnævnelser/afskedigelser, ordensdekorationer. Dagbogblade, optegnelser af pågældende selv om sig selv. Manuskripter af pgl. Selskabssange. Artikler om pgl. Diverse. Nekrologer, gravtaler ved bisættelse eller i tilslutning

5 Om at ordne familiebreve 121 dertil. Personarkivet er ordnet alfabetisk, ligger i arkivkasser (A 4), de små arkiver blot i et dobbelt A 4 ark med navn uden på; de større må have særlige kasser og flere omslag. Registre Afsenderregistret har jeg talt op her i begyndelsen af maj Det omfatter 180 afsendere; det sidder i en brevordner, format A 4, alfabetisk ordnet med faneblade, så det er meget nemt at finde en afsender (eller konstatere, om han eller hun ikke er i registret, altså skal nyregistreres). På hvert blad står øverst afsenderens efternavn, så fornavne, stilling, fødsels- og dødsår. Nedenunder på siden står, i alfabetisk orden, hvem han/hun har skrevet brevet til - efterhånden skal det noteres, hvormange breve og indenfor hvilket tidsrum. Hvis familiebrevene arkiveres alfabetisk efter afsendere, vil jeg skønne, at det varer ret længe, før et afsenderregister er nødvendigt; jeg kunne godt have mit på kartotekskort i en almindelig kartoteksæske. Modtagerregister Det fører jeg også på A 4 blade; det er fuldt af rettelser, fordi der stadig skal føres nye modtagere ind; hvis en side bliver uoverskuelig, skriver jeg den om, så der er plads til at føre nye modtagere ind. Fordi jeg har ordnet brevarkivet primært efter modtagere, er det praktisk for mig at kunne se i modtagerregistret, om jeg i forvejen har et omslag i arkivet - ellers ville jeg næppe have synderlig brug for det. Personregister Det er til gengæld - efterhånden som jeg har lært at bruge det - uundværligt. Format A 4 i alfabetisk brevordner, navne = afsenderregistrets. Men det rækker videre, for der er også personer registreret, som hverken er brevmodtagere eller -afsendere, f. eks. ældre familiemedlemmer fra anetavler eller slægtsbøger. Jeg bruger det efterhånden til løbende at skrive oplysninger i, f. eks. henvisninger etc., som kan anvendes, hvis jeg vil samle materiale til at skrive om pågældende. Der er ret udførlige slægtsoplysninger i personarkivet, ofte oplysning om pågældendes forældre og ægtefælle. Det er sådan set en rygrad både i brevarkiv og personarkiv. Med hensyn til det fortryder jeg ikke, jeg har valgt A 4. Det er vist ved at blive dobbelt så omfattende som afsenderarkivet.

6 122 Geert Drachmann Kalde- og kælenavne Det er et lille kartotek på sædvanlige kort, der er under opbygning. Kalde- og kælenavne vrimler jo i ethvert familiearkiv, og jeg syntes, jeg var den nærmeste til at dechifrere dem, mens tid var. Afsluttende om registre vil jeg sige, at man opdager vel bedst selv, hvornår der er behov for register. Så skal man oprette det enten efter kort- eller løsbladssystem, så det kan fungere og vokse. Og så skal man passe meget på, at der er sammenhæng mellem arkiver og registre. Geert Drachmann, forligsmand, Peterborgsvej 23, 3400 Hillerød.

7 Personnummerering i anetavler 2 Det fortløbende system og det binære talsystem (totals-systemet) Af K. Albertsen Når en anetavle er opstillet i tavleform, fremgår slægtskabsforholdet mellem probanden og den enkelte ane umiddelbart af selve tavlen, og behovet for at foretage en nummerering af aneme er derfor kun ringe. Hvis man derimod opstiller meget store anetavler og indsamler mange oplysninger om de enkelte personer i anetavlen, slår tavleformen ikke længere til, og der opstår et behov for nummereringssystemer, der kan frigøre anetavlen fra tavleformen og muliggøre opstilling i listeform eller kartoteksform. Det ældste af sådanne systemer er det, der betegnes som det fortløbende system. Dette systems historie er omtalt i en tidligere artikel (Albertsen (1977)). Af alle foreslåede systemer til personnummerering i anetavler har det fortløbende system de korteste betegnelser for anerne (Rösch (1953), Luther (I960)), og det har stået sin prøve ved praktisk anvendelse gennem det sidste trekvarte århundrede, således at det i dag er det mest udbredte system til personnummerering i anetavler. I denne artikel skal nogle af det fortløbende systems egenskaber gennemgås, og det skal derefter vises, hvordan de oplysninger, der kan afledes af dette systems betegnelser, umiddelbart træder frem, når anenumrene omsættes til det binære talsystem (totals-systemet). Det fortløbende systems egenskaber I dette afsnit skal der gives en oversigt over en række af de oplysninger om køn, forhold til omgivende" personer på anetavlen, slægtskab til probanden, generationsnummer m.m, der kan afledes af anenumrene i det fortløbende system. 1. En given anes køn fremgår direkte af anenummeret, idet mænd har lige og kvinder ulige numre. Eneste undtagelse er probanden, nr. 1, der naturligvis kan være såvel mand som kvinde. 2. Anenummeret for en given anes fader findes ved at gange anenummeret med 2, for en given anes moder ved at gange anenummeret med 2 og lægge 1 til. (Eksempel: Forældrene til ane nr. 5 er 5 X 2 = 10 og 5 X = 11).

8 124 K. Albertsen 3. Anenummeret for en given anes barn findes ved at dividere anenummeret med 2. En eventuel rest på V2 bortkastes. 4. Anenummeret for en mandlig anes hustru findes ved at lægge 1 til anenummeret, for en kvindelig anes mand ved at trække 1 fra anenummeret. 5. Slægtskabsforholdet mellem en given ane og probanden (afstamningslinien) findes ved en række successive divisioner med 2, idet eventuelle rester på V2 bortkastes. Herved fås anenumrene på de aner, der forbinder anen med probanden. (Eksempel: For ane nr. 21 findes: 21, 10, 5, 2, 1). 6. Generationsnummeret for en given ane bestemmes ved at finde den nærmeste potens af 2, der er lavere end anens nummer, d.v.s. det nærmeste af tallene 2, 4, 8, 16,... (eller 21, 22, 2S, 24,...), der er lavere end anens nummer. Eksponenten (tallet foroven") angiver generationsnummeret på anetavlen. (Probanden = O'te generation, forældregenerationen = 1. generation, O.S.V.). 7. Det første anenummer i en generation er et af tallene 1, 2, 4, 8, 16,... Dette tal angiver tillige antallet af aner i den pågældende generation. Da 2 = 1, gælder reglen altså også for probandens generation. 8. Det fremgår af anenummeret, om en given ane hører til blandt de fædrene eller mødrene aner. Hvis anenummeret er mindre end halvdelen af antallet af aner i den pågældende generation, drejer det sig om en fædrene ane, hvis det er større, om en mødrene ane. (Jævnfør punkt 7). 9. Dele af en anetavle kan overføres fra en proband til en anden (f. eks. fra fader til søn) ved hjælp af nogle omregningsformler (Wecken og Krausse (1951), Henning og Ribbe (1972)), der dog er komplicerede og vanskelige at arbejde med. 10. Anestammer" (d.v.s. en given mandlig eller kvindelig anes afstamning i mandslinien) kan findes ved gentagne multiplikationer med 2. (Eksempel: For ane nr. 5 fås anenumrene 10, 20, 40, 80,...). Der kræves i de fleste tilfælde beregninger for at kunne aflede disse oplysninger af anenumrene i det fortløbende system, og dette indebærer altid mulighed for regnefejl, når man arbejder med større tal. En række andre systemer til personnummerering i anetavler er i tidens løb blevet opstillet. Disse arbejder alle med længere betegnelser for den enkelte ane, men søger at lade visse oplysninger fremgå direkte af anenummeret. Nogle systemer søger således at tydeliggøre generationsnummeret, så dette direkte fremgår af betegnelserne for anerne og overflødiggør beregninger eller kendskab til potenser af 2. Andre har søgt at tydeliggøre afstamningslinien fra anen til probanden (se ovenfor punkt 5), hvorved en serie beregninger kan undgås. Atter andre har lagt vægt på, at det skulle være muligt at overføre dele af anetavlen fra en proband til en anden, eller at anestammer" (en anes afstamning i mandslinien) skulle fremgå af betegnelserne (Rösch

9 Personnummerering i anetavler (1953), Luther (I960)). Ingen af disse systemer har dog vundet nogen udbredelse. Som beskrevet ovenfor fremgår de sidstnævnte oplysninger dog alle af det fortløbende systems betegnelser, men først efter mere eller mindre omfattende beregninger. De følgende afsnit beskriver, hvorledes de oplysninger, der er omtalt i punkt 1-10, direkte kan aflæses af anenumrene i det fortløbende system, når disse omsættes til det binære talsystem. Til indledning skal der gives en kort oversigt over dette talsystem. Det binære talsystem Det sædvanligt anvendte talsystem har grundtallet 10. Det kaldes derfor titals-systemet eller decimalsystemet. Det er imidlertid muligt at opbygge talsystemer, der har andre grundtal. Med grundtallet 2 fås således totals-systemet eller det binære talsystem. I dette forekommer kun cifrene 0 og 1. Sådanne talsystemer er i dag ikke blot af teoretisk interesse. Med fremkomsten af datamaskiner har det også fået praktisk betydning at udtrykke tal i andre talsystemer end decimalsystemet, og her har det binære talsystem fået en fremtrædende plads. Tabel 1 viser, hvordan tallene 1-63 (i decimalsystemet) skrives i det binære talsystem. Det bemærkes, at det første ciffer altid er 1. Tallet 10 i det binære talsystem læses et-nul", tallet 11 et-et", o.s.v. Tabellen kan let udvides til at omfatte højere tal. Det binære talsystem vil ikke blive omtalt nærmere her, men der skal henvises til nogle lettilgængelige fremstillinger, der beskriver opbygningen og gennemgår regneeksempler. (Bogen om EDB (1970), Ore (1967), Pedersen og Toke (1971)). Omregning af det fortløbende systems betegnelser til det binære talsystem Anenumrene i det fortløbende system kan fra decimalsystemet omsættes til det binære talsystem. Dette kan f. eks. gøres ved hjælp af tabel 1. Tallene i tabel 1 kan opfattes som anenumre i en anetavle med 32 aner (nr. 1-63). I det følgende skal det vises, hvorledes de ovennævnte oplysninger (punkt 1-10) kan aflæses direkte af anenumrene, når disse er udtrykt i det binære talsystem, uden at det er nødvendigt at foretage nogen form for beregning. 1. En given anes køn fremgår direkte af anenummeret. Hvis det sidste ciffer er 0, drejer det sig om en mandlig ane, hvis det er 1, drejer det sig om en kvindelig ane. Eneste undtagelse er probanden, nr. 1, der naturligvis kan være såvel mand som kvinde. 2. Anenummeret for en given anes fader findes ved at tilføje 0 til anenummeret, for en given anes moder ved at tilføje Anenummeret for en given anes barn findes ved at fjerne det sidste ciffer.

10 126 K. Aîbertsen Tabel 2. Det binære talsystem Decimal Binær Decimal Binær Anenummeret for en mandlig anes hustru findes ved at erstatte det sidste 0 i anenummeret med 1, for en kvindelig anes mand ved at erstatte det sidste 1 i anenummeret med Slægtskabsforholdet mellem en given ane og probanden (afstamningslinien) kan findes af anenummeret ved successivt at fjerne det sidste ciffer. Herved fås anenumrene på de aner, der forbinder anen med probanden. Slægtskabsforholdet mellem probanden og en given ane kan udtrykkes i ord ved fra og med 2. ciffer i anenummeret at erstatte 0 med fader(s) og 1 med moder(s). Omvendt kan et slægtskabsforhold udtrykt med ordene fader(s)

11 Personnummerering i anetavler og moder(s) omsættes til et binært tal ved at erstatte fader(s) med 0 og moder(s) med 1, idet der foran rækken af tal altid skal tilføjes Generationsnummeret for en given ane er lig med antallet af cifre i anenummeret minus 1. (Probanden = O'te generation, forældregenerationen = 1. generation, o.s.v.). 7. Det første anenummer i en generation er et af tallene 1, 10, 100, 1000, 10000,... (Jævnfør tabel 1). 8. Det fremgår af anenummeret, om en given ane hører til blandt de fædrene eller mødrene aner. Hvis de to første cifre er 10 (faderens nummer), drejer det sig om en fædrene ane. Hvis de to første cifre er 11 (moderens nummer), drejer det sig om en mødrene ane. Hvis de tre første cifre er 100 (farfaderens nummer), drejer det sig om en ane i den del af anetavlen, der vedrører probandens farfader, hvis det er 101 (farmoderens nummer), om en ane i den del, der vedrører probandens farmoder, o.s.v. 9. Dele af en anetavle kan overføres fra en proband til en anden (f. eks. fra fader til søn). Dette kan ske uden at foretage nogen beregning ved en sammenkobling af anenumre eller ved fjernelse af dele heraf. 10. Anestammer" (d.v.s. en given mandlig eller kvindelig anes afstamning i mandslinien) kan findes ved til en given anes nummer at føje 0, 00, 0 0 0,... Eksempler Den ane, der i decimalsystemet har nr. 21, vil i det binære talsystem have betegnelsen (se tabellen). Endecifret er 1, hvorfor det drejer sig om en mandlig ane. Tilføjes til tallet henholdsvis 0 og 1, fås tallene og , som er anenumr«ne for den pågældende anes forældre. I tabellen ses, at de svarer til nr. 42 og 43 i decimalsystemet. Fjernes det sidste ciffer, fås 1010, hvilket er nummeret på anens barn, i dette tilfælde en søn. I tabellen ses, at dette svarer til nr. 10. Erstattes det sidste ciffer med 0, fås 10100, hvilket er nummeret på anens ægtefælle (nr. 20). Numrene på aneme i afstamningslinien er 10101, 1010, 101, 10, 1 (svarende til 21, 10, 5, 2, 1 i decimalsystemet). Erstattes 0 med ordet fader(s) og 1 med moder(s) fra og med 2. ciffer, kan anenummeret omskrives til faders moders faders moder. Hele afstamningslinien fra probanden til anen kan på denne måde aflæses direkte af anenummeret. Generationsnummeret er 4, idet antallet af cifre i anenummeret er 5 (5 -f- 1 = 4 ). De to første cifre er 10, hvorfor det drejer sig om en ane på fædrene side. De tre første cifre er 101, hvorfor det drejer sig om en ane i den del af anetavlen, der vedrører probandens farmoder.

12 128 K. Albertsen Det ses således, at alle de i eksemplet udledte oplysninger om anen direkte kan aflæses af anenummeret. Overføring af dele af en anetavle fra en proband til en anden skal belyses ved følgende eksempel. Man har en anetavle for en proband A. A er farfader til B, og A's anetavle ønskes overført til en anetavle for B. B's farfader A har betegnelsen 100. Overføringen sker nu ved, at det første ciffer (1) i alle numrene i A's anetavle fjernes og erstattes med 100. Det omvendte kan naturligvis også lade sig gøre. Man har en anetavle for en proband B. B er sønnesøn af A, og man ønsker at opstille en anetavle for A, der har betegnelsen 100 i B's anetavle. Det vil kun være de aner, der har 100 som de tre første cifre i anenumrene, der skal overføres, idet resten af personerne i anetavlen ikke er aner for A. Fra disse numre fjernes 100 og erstattes med 1. A får betegnelsen 1 i den ny tavle. I begge tilfælde er overføringen sket uden beregning af nogen art. Efter overføringen kan de ny numre naturligvis ved hjælp af tabellen omsættes til decimalsystemet, hvis det ønskes. Anestammen" for f. eks. ane nr. 101 (nr. 5) er 1010, 10100, , , o.s.v. (svarende til nr. 10, 20, 40, 80,...). Det fremgår således af det foregående, at de oplysninger, der ved mere eller mindre omfattende beregninger kan afledes af anenumrene angivet i decimalsystemet, direkte kan aflæses af anenumrene, når disse omsættes til det binære talsystem. De nævnte oplysninger viser sig altså at være så at sige indbyggede" i det fortløbende systems betegnelser i decimalsystemet. Umiddelbart synes der altså at være store praktiske fordele forbundet med at omsætte det fortløbende systems anenumre til det binære system i stedet for at anvende dem i den sædvanlige form i decimalsystemet. Imidlertid bliver disse betegnelser hurtigt meget lange og dermed uoverskuelige på grund af det store antal cifre, de består af. Det binære talsystem skal derfor ikke anbefales til almindelig brug. Kun i mindre anetavler (f. eks. med 16 eller 32 aner) vil man kunne have glæde deraf. Derimod vil man formentlig med fordel kunne benytte en tabel som den i tabel 1 gengivne, når man beskæftiger sig med anetavler, der er nummereret på sædvanlig måde i decimalsystemet. Ved hjælp af tabellen kan man let finde det binære tal, der svarer til et bestemt anenummer i decimalsystemet, hvorefter en lang række oplysninger om f. eks. numre på anens forældre, børn, generationsnummer og afstamningslinier, som påvist ovenfor direkte kan aflæses af anenummeret. De ny numre, der findes på denne måde, kan derefter ved hjælp af tabellen omsættes til decimalsystemet. Tidligere arbejder Den i det foregående omtalte forbindelse mellem det fortløbende systems betegnelser i decimalsystemet og i det binære talsystem er første gang helt klart erkendt af Francis Gal ton (se nedenfor).

13 Personnummerering i anetavler I tidens løb er der foreslået forskellige systemer til betegnelse af personer i anetavler bestående af forkortelser for ordene fader og moder. Disse systemer, som skal omtales nærmere nedenfor, viser sig alle at kunne afledes af det binære system, men dette synes aldrig tidligere klart fremhævet i litteraturen herom. Galton (1883, 1884, 1889) I 1883 skrev Francis Galton ( ) en artikel om Arithmetic notation of kinship". Denne overordentligt interessante artikel skal refereres nærmere. Han indleder med at sige, at det er vanskeligt at udtrykke slægtskab med ord, men hvis vi altid havde været lige så fortrolige med det binære talsystem, som vi er det med decimalsystemet, ville fordelene ved at angive slægtskab med tal have været så iøjnefaldende, at vi som noget selvfølgeligt ville have antaget denne metode. Han viser derefter, hvorledes forældrene til en proband kan repræsenteres ved de to binære tal 10 og 11, de fire bedsteforældre ved 100, 101, 110 og 111, o.s.v. Det hele sammenfattes i figur 1, der kan opfattes som en anetavle med probanden anbragt øverst. Ifølge Gal ton bærer hvert udtryk on its face" oplysning om hvert trin i afstamningslinien fra anen til probanden. Hvis vi alle var fortrolige med det binære talsystem, ville vi i stedet for at sige B er farmoder til A " bruge udtrykket B er 101 til A". Da dette imidlertid ikke er tilfældet, må vi - stadig ifølge Gal ton - falde tilbage" til decimalsystemet, og derfor omsættes betegnelserne i figur 1 til decimalsystemet. Herved fås figur 2, af hvilken det straks ses, at den fremtræder i den bekendte form af en anetavle med anerne nummereret efter det fortløbende system. Det er disse betegnelser i figur 2, som Galton foreslår anvendt til personnummerering i anetavler, men han gør opmærksom på, at som følge af de love, der gælder for tallene, vil de indirekte indeholde de mest betydningsfulde fordele ved det binære talsystem. Galton afledte således det fortløbende system ud fra det binære talsystem. I bøgerne Record of Family Faculties (1884) og Natural Inheritance (1889) omtalte Galton igen sit nummereringssystem, men her er afledningen fra det binære talsystem trådt i baggrunden. En nærmere omtale af disse arbejder findes i en tidligere artikel (Albertsen (1977)). Galtons nummereringssystem har aldrig været omtalt i den biologiske eller genealogiske litteratur, og nogen genopdagelse" af forholdet til det binære talsystem synes heller aldrig at være blevet offentliggjort. Identiteten mellem Galtons system og det fortløbende system er ikke tidligere påvist (Albertsen (1977)). Den eneste henvisning til Galtons anvendelse af det binære talsystem er

14 130 K. Albertsen Figur 1. Galtons nummereringssystem i det binære talsystem (1883). fundet i D. E. Knuths bog The Art of Computer Programming (1968), hvor forfatteren stiller en opgave for bogens læsere om at opfinde en notation for binære træer". Som et eksempel på et sådant binært træ" bringer bogen en anetavle for prins Charles af England. Den korrekte løsning på opgaven er naturligvis anvendelsen af det binære talsystem, og der henvises til Galtons bog Natural Inheritance (1889), hvor anvendelsen af det binære system er nævnt, (men ikke uddybet som anført ovenfor). Andre system er Et ofte foreslået system til betegnelse af personer i anetavler består i at danne simple betegnelser for personerne i anetavlen ud fra forkortelser af ordene for fader og moder. Der kan anvendes store eller små bogstaver. Vælges betegnelsen f for fader og m for moder, kan probandens fader og moder betegnes med f og m. Farfader, farmoder, morfader og mormoder betegnes med henholdsvis ff, fm, mf og mm. Farfaderens fader betegnes med fff o.s.v. Probanden er ubetegnet i disse systemer. Sådanne betegnelser anvendtes af Galton (1883) og omtales som et system til personbetegnelse i anetavler af Fabritius (1941). I 1953 brugte Rösch betegnelserne Hörigs system (efter Elisabeth Hörig, der anvendte systemet i ikke-offentliggjorte anetavler omkring 1920) og Hörig-Röschs system om sin egen uafhængige konstruktion af systemet (anvendt omkring 1930, men heller ikke tidligere offentliggjort), hvori betegnelserne afkortes ved at sammenfatte ens symboler, der følger efter hinanden, ved hjælp af eksponenter (f. eks. fff = f3). Engströms system er opbygget på tilsvarende måde, men anvender betegnelser, der udelukkende består af tal, idet tallene 1 og 2 bruges for henholdsvis fader og moder. (Probanden er ubetegnet. Fader = 1, moder = 2. Farfader = 11, farmoder = 12, morfader = 21 og mormoder = 22. Farfaderens fader = 111, o.s.v.). Han betegner det selv som et decimalsystem, men dette er ikke rigtigt, fordi det ikke drejer sig om tal med grundtallet 10. Det er heller ikke rigtigt, når Fabritius (1941) anfører, at det i stedet for at ope-

15 Personnummerering i anetavler Figur 2. Galtons nummereringssystem i decimalsystemet (1883). rere med generationerne - altså tage tavlen på tværs - arbejder med anelinierne, altså med tavlen på langs". En anetavle nummereret efter Engströms system kan naturligvis også betragtes på tværs. At anelinieme mellem enhver ane og probanden direkte fremgår af betegnelserne på anerne er vel kun at betragte som en fordel og på ingen måde ganske i strid med anetavlens inderste væsen". Om begge typer af systemer gælder det, at efter ganske få generationer bliver betegnelserne meget lange og dermed uoverskuelige. (Rösch taler om bændelorm" i denne forbindelse). Af alle foreslåede systemer har disse systemer de længste betegnelser (Rösch (1953), Luther (I960)). Fordelen ved dem er, at afstamningslinien fra probanden til anen direkte fremgår af betegnelsen på anen. Sådanne systemer egner sig kun til forholdsvis små anetavler og har aldrig fået nogen udbredelse i den trykte litteratur. Som det er beskrevet ovenfor, kan en afstamningslinie udtrykt ved betegnelser som fader(s) og moder(s) direkte omsættes til et binært tal, der igen kan omsættes til decimalsystemet, hvis det ønskes. De her omtalte systemer bygger alle på det princip, at afstamningslinien direkte skal fremgå af betegnelserne, og de kan derfor alle i virkeligheden afledes af det binære talsystem, hvorfor dette med fordel kunne benyttes i stedet (jævnfør ovenfor). Dette synes dog intetsteds tidligere at være blevet udtrykt i litteraturen. Rösch anfører (1953), at disse systemer er beslægtede med Dualsystem" eller det dyadiske system" og mener hermed det binære talsystem. Han nævner, at man i stedet for f og m kunne anvende cifrene 0 og 1, men intetsteds siger han helt klart, at de ovenfor omtalte betegnelser, som han åbenbart kun opfatter som beslægtede" med binære tal, faktisk kan omsættes til binære tal. (Se punkt 5, side 126). Han har heller ikke fundet, at binære tal

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 V009 Elevens navn IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 Udarbejdet af Søren Haahr, juni 2010 Copyright Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Knude systemet. (The Knot System) En numerisk slægtskabsbetegnelse. National Genealogical Society Quarterly U S A. af Knud Højrup. 1 1.

Knude systemet. (The Knot System) En numerisk slægtskabsbetegnelse. National Genealogical Society Quarterly U S A. af Knud Højrup. 1 1. Knude systemet (The Knot System) En numerisk slægtskabsbetegnelse af Knud Højrup a a.b 1 1.b a.b Transkription af artikel i juni 1996 nummeret af: National Genealogical Society Quarterly U S A Knude systemet:

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie???

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie??? Romertal. Hvordan var de struktureret?? Systematisk?? I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000 Regler: Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra: IV = 5-1 = 4 Hvis et lille tal skrives

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Family Tree Maker Hints omkring det at lave træer

Family Tree Maker Hints omkring det at lave træer Nærværende vejledning vil omfatte hints til forfædretræ (vifte, standard & vertikalt), efterkommertræ (vifte & standard), timeglastræ (vifte & standard) og alle-i-et træ. Da mange af tingene er identiske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Allerød OK H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Ballerup OK H-21 14:16 443885 Lars Bukkehave D-50 14:29 151495 Annette Bonde D-55 14:33 139370 Johanne Lind D-35 14:37 86804 L Mette Rich H-45 14:47 86799 L Jakob

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Dato: 18. juni 2009 Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Kirkeministeriet 3. Kontor Sagsbehandler Marlene Dupont 1. Præstestillinger I dag er næsten halvdelen af de 2.016

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Lav slægtsbøger med Legacy

Lav slægtsbøger med Legacy Legacy Slægtsbogscenter Indhold Slægtsbogscentret...1 Forenklet anetavle...2 Efterslægtsberetning...2 Slægtsbogscentret...2 PDF-udskrift...5 Slægtsbog med billeder...5 Mere hjælp...6 Slægtsbogscentret

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper.

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. Villy Andersen Frederiksberg den 8. september 2014. Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. For at få samling på nogle af de tidligere udsendte beskrivelser og vejledninger om Brothers Keeper (BK)

Læs mere

Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af følgende:

Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af følgende: 1 Dansk Socialrådgiverforening Seniorsektionen Oversigt over seniorbestyrelser Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Tilstede i øvrigt begge dage: kommende provst Winnie Rischel samt provstisekretærerne Merete M. Jensen og Birgit Nedergaard

Tilstede i øvrigt begge dage: kommende provst Winnie Rischel samt provstisekretærerne Merete M. Jensen og Birgit Nedergaard Referat for: Hjørring Nordre og Søndre Provstiudvalg Provstiudvalgsmøde mandag den 13. april 2015 kl. 9.00 Mødested: Hjørring Søndre Provsti, Sognegården, Torvet 4, Hjørring Mødet 13/4-2015 startet kl.

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere