PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT"

Transkript

1 ISSN PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 97. ÅRGANG. 16. RÆKKE. 5. BINDS ANDET HALVBIND UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE 1977

2 INDHOLD Forligsmand Geert Drachmann: Om at ordne familiebreve Overlæge K. Albertsen: Personnummerering i anetavler 2. Det fortløbende system og det binære talsystem (totals-systemet) Arkiverne og publikumsbetjeningen Landsdommer Henrik Iacobæus (f) bearbejdet af Finn H. Blædel: Familien Iacobæus i gamle d a g e Redaktør Henning Jensen: Kendte danskeres anetavler IV: Ole Bjørn Kraft og hans 32 aner Polske og tyske arkivalier på mikrofilm Fhv. eksportchef C. J. Pape: Søren Lauridsen Munch, forvalter på Dronninglund omkr og hans efterslægt Registraturer over familiearkiver Fhv. ekspeditionssekretær Erik Rosendal: Lidt om salig Hr. Poulsen, en Mand af Genie, og den Tid Præst i Gientofte" Revisor H. Erik Olesen: Den gamle danske uradel, dens oprindelse og nulevende efterkommere 227 Orientering (Nyt fra arkiverne) Studielektor Svend Cedergreen Bech: Biografisk Leksikon - lidt af forhistorien Små meddelelser: Lennart Konow: Navneloven bør afspejle dansk navneskik og ikke være et redskab i kønsrolledebatten Per Sølling: S øllin g Jørgen Peder Clausager: Efterlysning (von der Hude og Branner) Anmeldelser: Marianne Antoniewitz: Vallø gods og dets ejere indtil 1461 (Thelma Jexlev) 260 Ivan Katid: Breve fra J. P. B. Jessen til H. P. Bergmann. En ung dyrlæges breve fra Danmark ( ) og Rusland ( ). (Vello Helk) Jul Bidstrup: Stamtavle over 2 familier Koefoed. Fotooptryk. (Finn H. Blædel) 263 H. Ditzel: En kunstner i svøb. Joakim Skovgaards tre første ophold i Viborg (Marianne Saabye) K. Bang Mikkelsen: Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns stift indtil 1814 (Hans H. Worsøe) Per Niels Kristensen: Bønder og bebyggelse. Befolknings- og bebyggelsesudvikling, ejendomsforholdene og ugedagsbøndernes antal i Fugelse herred i 16. og 17. årh. (Margit Mogensen) Marianne Zenius: Genremaleri og virkelighed. (Hans H. Worsøe) Harald Jørgensen: Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og hjælpemidlerne til dets begyndelse. En oversigt. 2. reviderede udgave (Jørgen Peter Clausager) Adjunkt Chr. A. Iuul: Register PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT udgives af samfundet for dansk genealogi og personalhistorie og redigeres af samfundets skriftudvalg ved sekretæren, arkivar cand. mag. Hans H. Worsøe, til hvem manuskripter bedes indsendt. Abonnement kan kun tegnes ved indmeldelse. Foreninger og biblioteker kan optages som medlemmer. Indmeldelse sker ved henvendelse til sekretæren. Medlemmer, der ønsker oplysning eller vejledning i geneaolgisk og personahistoriske spørgsmål, kan henvende sig til oplysningstjenesten, der efter evne og muligheder under hensyntagen til spørgsmålenes art enten besvarer disse direkte eller indrykker dem i Hvem forsker Hvad eller tidsskriftet, når pladsen tillader det. Spørgsmål indsendes til redaktøren. Redaktionens adresse: Arkivar Hans H. Worsøe, Stenshøj 12, Bruunshåb, 8800 Viborg.

3 Om at ordne familiebreve ved Geert Drachmann Den vejledning, jeg kan give, bygger på mine egne erfaringer, men jeg har et stort materiale at gøre erfaringerne på, har i dag styr på ca familiebreve. Mine erfaringer har både været positive og negative, deriblandt en enkelt udenfor mit eget familiearkiv, nemlig et register på ca. 80 sider, hvori brevene er registreret genealogisk, og hvori der mangler et alfabetisk afsenderregister - d.v.s. at man skal læse hele registret igennem for at finde, om der i arkivet er et brev fra én bestemt person. Ordne brevene Man kan ordne brevene, fordi man har en ordenssans - hos mig er den snarere tillært end medfødt, og den kunne være bedre udviklet. Jeg forfølger to formål med at ordne familiebrevene: jeg vil gerne kunne læse de større brevsamlinger i sammenhæng, og jeg vil gerne kunne finde et brev (eller en brevsamling) igen uden at skulle lede. Det er fordi brevenes indhold interesserer mig, jeg vil have orden på dem. Mit brevarkiv er ordnet alfabetisk (primært efternavn - under samme efternavn, alfabetisk efter første fornavn). Det er ordnet alfabetisk efter m odtagere. Hvis der er flere afsendere, der har skrevet til modtageren, ordnes afsenderne alfabetisk ind. Brevene fra en afsender til en modtager ordner jeg kronologisk, d.v.s. således at det tidligst skrevne brev ligger øverst i bunken, det senest skrevne brev nederst. Som omslag bruger jeg ret svært papir, format A 4, som jeg folder midt over på tværs. Sådan et omslag kan tage fra breve. På forsiden skriver jeg f. eks. : Drachmann, A. B. ( ) fra Drachmann, Geert (1910- )" dernæst skriver jeg det tidsinterval, brevene spænder over; jeg er igang med også at skrive, hvor mange breve der er i omslaget. Hvis jeg idag skulle begynde forfra, ville jeg ordne hele arkivet om, så brevene lå alfabetisk efter afsender. Den, der søger breve i et arkiv, søger

4 120 Geert Drachmann Et brev, der er stilet til to ægtefæller, lægger jeg på plads, som om det var stilet til manden. Et brev, der er stilet til to søskende, lægger jeg på plads efter den ældste af de to. Andre fællesbreve: så vidt muligt på plads efter den sandsynlige hovedperson (eller der, hvor man ville lede efter det først). Påskrifter. Når min mormor begynder på et brev til mor og overlader morfar den sidste halve side, som han så fortsætter på, kalder jeg hans brev for en påskrift. Her har vi i realiteten to breve, bare skrevet på ét stykke papir. Jeg lægger det, som om det kun var skrevet fra mormor til mor. Men hvis påskriften er meget spændende af indhold, så lægger jeg en henvisningsseddel mellem brevene fra morfar til mor. I så fald bliver påskriften talt med som selvstændigt brev. I mit brevarkiv er der f. eks. mellem forældre og børn mange påskrifter - det ville være uoverkommeligt at registrere dem alle ved henvisningssedler. Men det kan være nyttigt at registrere udvalgte påskrifter, og det kan ske ved henvisningssedler. Brevarkivet Nu er vi på vej til at få et brevarkiv. Det er jo ikke blot de store brevsamlinger, der fortjener at ordnes. Der kan være enkeltbreve" eller små brevsamlinger, som man gerne vil kunne finde igen. Giv brevet eller brevene omslag efter samme model, som her beskrevet for de større samlinger og læg dem på plads i arkivet (alfabetisk!) Efterhånden som brevarkivet vokser, og der bliver flere og flere omslag, melder sig måske det spørgsmål, om arkivet skal suppleres med et eller flere registre. Hvis jeg med det samme havde lagt mit brevarkiv efter afsendere (og ikke primært efter modtagere), ville spørgsmålet have meldt sig langt senere. Med omfanget af mit arkiv var jeg ret hurtig klar over, at jeg måtte have både et afsender- og et modtagerregister, og da jeg desuden har et personarkiv + slægtsbøger, så oprettede jeg også et personregister. Personarkivet Det omtaler jeg ganske kort. Mellem brevene ligger der som regel andre papirer, der har tilknytning til familiemedlemmer. Hvis det er fotografier, går de i mit billedarkiv - men strengt taget kunne hele billedarkivet godt blive opslugt af personarkivet. Typisk indeholder personarkivet: attester, skolevidnesbyrd, eksamensbeviser, udnævnelser/afskedigelser, ordensdekorationer. Dagbogblade, optegnelser af pågældende selv om sig selv. Manuskripter af pgl. Selskabssange. Artikler om pgl. Diverse. Nekrologer, gravtaler ved bisættelse eller i tilslutning

5 Om at ordne familiebreve 121 dertil. Personarkivet er ordnet alfabetisk, ligger i arkivkasser (A 4), de små arkiver blot i et dobbelt A 4 ark med navn uden på; de større må have særlige kasser og flere omslag. Registre Afsenderregistret har jeg talt op her i begyndelsen af maj Det omfatter 180 afsendere; det sidder i en brevordner, format A 4, alfabetisk ordnet med faneblade, så det er meget nemt at finde en afsender (eller konstatere, om han eller hun ikke er i registret, altså skal nyregistreres). På hvert blad står øverst afsenderens efternavn, så fornavne, stilling, fødsels- og dødsår. Nedenunder på siden står, i alfabetisk orden, hvem han/hun har skrevet brevet til - efterhånden skal det noteres, hvormange breve og indenfor hvilket tidsrum. Hvis familiebrevene arkiveres alfabetisk efter afsendere, vil jeg skønne, at det varer ret længe, før et afsenderregister er nødvendigt; jeg kunne godt have mit på kartotekskort i en almindelig kartoteksæske. Modtagerregister Det fører jeg også på A 4 blade; det er fuldt af rettelser, fordi der stadig skal føres nye modtagere ind; hvis en side bliver uoverskuelig, skriver jeg den om, så der er plads til at føre nye modtagere ind. Fordi jeg har ordnet brevarkivet primært efter modtagere, er det praktisk for mig at kunne se i modtagerregistret, om jeg i forvejen har et omslag i arkivet - ellers ville jeg næppe have synderlig brug for det. Personregister Det er til gengæld - efterhånden som jeg har lært at bruge det - uundværligt. Format A 4 i alfabetisk brevordner, navne = afsenderregistrets. Men det rækker videre, for der er også personer registreret, som hverken er brevmodtagere eller -afsendere, f. eks. ældre familiemedlemmer fra anetavler eller slægtsbøger. Jeg bruger det efterhånden til løbende at skrive oplysninger i, f. eks. henvisninger etc., som kan anvendes, hvis jeg vil samle materiale til at skrive om pågældende. Der er ret udførlige slægtsoplysninger i personarkivet, ofte oplysning om pågældendes forældre og ægtefælle. Det er sådan set en rygrad både i brevarkiv og personarkiv. Med hensyn til det fortryder jeg ikke, jeg har valgt A 4. Det er vist ved at blive dobbelt så omfattende som afsenderarkivet.

6 122 Geert Drachmann Kalde- og kælenavne Det er et lille kartotek på sædvanlige kort, der er under opbygning. Kalde- og kælenavne vrimler jo i ethvert familiearkiv, og jeg syntes, jeg var den nærmeste til at dechifrere dem, mens tid var. Afsluttende om registre vil jeg sige, at man opdager vel bedst selv, hvornår der er behov for register. Så skal man oprette det enten efter kort- eller løsbladssystem, så det kan fungere og vokse. Og så skal man passe meget på, at der er sammenhæng mellem arkiver og registre. Geert Drachmann, forligsmand, Peterborgsvej 23, 3400 Hillerød.

7 Personnummerering i anetavler 2 Det fortløbende system og det binære talsystem (totals-systemet) Af K. Albertsen Når en anetavle er opstillet i tavleform, fremgår slægtskabsforholdet mellem probanden og den enkelte ane umiddelbart af selve tavlen, og behovet for at foretage en nummerering af aneme er derfor kun ringe. Hvis man derimod opstiller meget store anetavler og indsamler mange oplysninger om de enkelte personer i anetavlen, slår tavleformen ikke længere til, og der opstår et behov for nummereringssystemer, der kan frigøre anetavlen fra tavleformen og muliggøre opstilling i listeform eller kartoteksform. Det ældste af sådanne systemer er det, der betegnes som det fortløbende system. Dette systems historie er omtalt i en tidligere artikel (Albertsen (1977)). Af alle foreslåede systemer til personnummerering i anetavler har det fortløbende system de korteste betegnelser for anerne (Rösch (1953), Luther (I960)), og det har stået sin prøve ved praktisk anvendelse gennem det sidste trekvarte århundrede, således at det i dag er det mest udbredte system til personnummerering i anetavler. I denne artikel skal nogle af det fortløbende systems egenskaber gennemgås, og det skal derefter vises, hvordan de oplysninger, der kan afledes af dette systems betegnelser, umiddelbart træder frem, når anenumrene omsættes til det binære talsystem (totals-systemet). Det fortløbende systems egenskaber I dette afsnit skal der gives en oversigt over en række af de oplysninger om køn, forhold til omgivende" personer på anetavlen, slægtskab til probanden, generationsnummer m.m, der kan afledes af anenumrene i det fortløbende system. 1. En given anes køn fremgår direkte af anenummeret, idet mænd har lige og kvinder ulige numre. Eneste undtagelse er probanden, nr. 1, der naturligvis kan være såvel mand som kvinde. 2. Anenummeret for en given anes fader findes ved at gange anenummeret med 2, for en given anes moder ved at gange anenummeret med 2 og lægge 1 til. (Eksempel: Forældrene til ane nr. 5 er 5 X 2 = 10 og 5 X = 11).

8 124 K. Albertsen 3. Anenummeret for en given anes barn findes ved at dividere anenummeret med 2. En eventuel rest på V2 bortkastes. 4. Anenummeret for en mandlig anes hustru findes ved at lægge 1 til anenummeret, for en kvindelig anes mand ved at trække 1 fra anenummeret. 5. Slægtskabsforholdet mellem en given ane og probanden (afstamningslinien) findes ved en række successive divisioner med 2, idet eventuelle rester på V2 bortkastes. Herved fås anenumrene på de aner, der forbinder anen med probanden. (Eksempel: For ane nr. 21 findes: 21, 10, 5, 2, 1). 6. Generationsnummeret for en given ane bestemmes ved at finde den nærmeste potens af 2, der er lavere end anens nummer, d.v.s. det nærmeste af tallene 2, 4, 8, 16,... (eller 21, 22, 2S, 24,...), der er lavere end anens nummer. Eksponenten (tallet foroven") angiver generationsnummeret på anetavlen. (Probanden = O'te generation, forældregenerationen = 1. generation, O.S.V.). 7. Det første anenummer i en generation er et af tallene 1, 2, 4, 8, 16,... Dette tal angiver tillige antallet af aner i den pågældende generation. Da 2 = 1, gælder reglen altså også for probandens generation. 8. Det fremgår af anenummeret, om en given ane hører til blandt de fædrene eller mødrene aner. Hvis anenummeret er mindre end halvdelen af antallet af aner i den pågældende generation, drejer det sig om en fædrene ane, hvis det er større, om en mødrene ane. (Jævnfør punkt 7). 9. Dele af en anetavle kan overføres fra en proband til en anden (f. eks. fra fader til søn) ved hjælp af nogle omregningsformler (Wecken og Krausse (1951), Henning og Ribbe (1972)), der dog er komplicerede og vanskelige at arbejde med. 10. Anestammer" (d.v.s. en given mandlig eller kvindelig anes afstamning i mandslinien) kan findes ved gentagne multiplikationer med 2. (Eksempel: For ane nr. 5 fås anenumrene 10, 20, 40, 80,...). Der kræves i de fleste tilfælde beregninger for at kunne aflede disse oplysninger af anenumrene i det fortløbende system, og dette indebærer altid mulighed for regnefejl, når man arbejder med større tal. En række andre systemer til personnummerering i anetavler er i tidens løb blevet opstillet. Disse arbejder alle med længere betegnelser for den enkelte ane, men søger at lade visse oplysninger fremgå direkte af anenummeret. Nogle systemer søger således at tydeliggøre generationsnummeret, så dette direkte fremgår af betegnelserne for anerne og overflødiggør beregninger eller kendskab til potenser af 2. Andre har søgt at tydeliggøre afstamningslinien fra anen til probanden (se ovenfor punkt 5), hvorved en serie beregninger kan undgås. Atter andre har lagt vægt på, at det skulle være muligt at overføre dele af anetavlen fra en proband til en anden, eller at anestammer" (en anes afstamning i mandslinien) skulle fremgå af betegnelserne (Rösch

9 Personnummerering i anetavler (1953), Luther (I960)). Ingen af disse systemer har dog vundet nogen udbredelse. Som beskrevet ovenfor fremgår de sidstnævnte oplysninger dog alle af det fortløbende systems betegnelser, men først efter mere eller mindre omfattende beregninger. De følgende afsnit beskriver, hvorledes de oplysninger, der er omtalt i punkt 1-10, direkte kan aflæses af anenumrene i det fortløbende system, når disse omsættes til det binære talsystem. Til indledning skal der gives en kort oversigt over dette talsystem. Det binære talsystem Det sædvanligt anvendte talsystem har grundtallet 10. Det kaldes derfor titals-systemet eller decimalsystemet. Det er imidlertid muligt at opbygge talsystemer, der har andre grundtal. Med grundtallet 2 fås således totals-systemet eller det binære talsystem. I dette forekommer kun cifrene 0 og 1. Sådanne talsystemer er i dag ikke blot af teoretisk interesse. Med fremkomsten af datamaskiner har det også fået praktisk betydning at udtrykke tal i andre talsystemer end decimalsystemet, og her har det binære talsystem fået en fremtrædende plads. Tabel 1 viser, hvordan tallene 1-63 (i decimalsystemet) skrives i det binære talsystem. Det bemærkes, at det første ciffer altid er 1. Tallet 10 i det binære talsystem læses et-nul", tallet 11 et-et", o.s.v. Tabellen kan let udvides til at omfatte højere tal. Det binære talsystem vil ikke blive omtalt nærmere her, men der skal henvises til nogle lettilgængelige fremstillinger, der beskriver opbygningen og gennemgår regneeksempler. (Bogen om EDB (1970), Ore (1967), Pedersen og Toke (1971)). Omregning af det fortløbende systems betegnelser til det binære talsystem Anenumrene i det fortløbende system kan fra decimalsystemet omsættes til det binære talsystem. Dette kan f. eks. gøres ved hjælp af tabel 1. Tallene i tabel 1 kan opfattes som anenumre i en anetavle med 32 aner (nr. 1-63). I det følgende skal det vises, hvorledes de ovennævnte oplysninger (punkt 1-10) kan aflæses direkte af anenumrene, når disse er udtrykt i det binære talsystem, uden at det er nødvendigt at foretage nogen form for beregning. 1. En given anes køn fremgår direkte af anenummeret. Hvis det sidste ciffer er 0, drejer det sig om en mandlig ane, hvis det er 1, drejer det sig om en kvindelig ane. Eneste undtagelse er probanden, nr. 1, der naturligvis kan være såvel mand som kvinde. 2. Anenummeret for en given anes fader findes ved at tilføje 0 til anenummeret, for en given anes moder ved at tilføje Anenummeret for en given anes barn findes ved at fjerne det sidste ciffer.

10 126 K. Aîbertsen Tabel 2. Det binære talsystem Decimal Binær Decimal Binær Anenummeret for en mandlig anes hustru findes ved at erstatte det sidste 0 i anenummeret med 1, for en kvindelig anes mand ved at erstatte det sidste 1 i anenummeret med Slægtskabsforholdet mellem en given ane og probanden (afstamningslinien) kan findes af anenummeret ved successivt at fjerne det sidste ciffer. Herved fås anenumrene på de aner, der forbinder anen med probanden. Slægtskabsforholdet mellem probanden og en given ane kan udtrykkes i ord ved fra og med 2. ciffer i anenummeret at erstatte 0 med fader(s) og 1 med moder(s). Omvendt kan et slægtskabsforhold udtrykt med ordene fader(s)

11 Personnummerering i anetavler og moder(s) omsættes til et binært tal ved at erstatte fader(s) med 0 og moder(s) med 1, idet der foran rækken af tal altid skal tilføjes Generationsnummeret for en given ane er lig med antallet af cifre i anenummeret minus 1. (Probanden = O'te generation, forældregenerationen = 1. generation, o.s.v.). 7. Det første anenummer i en generation er et af tallene 1, 10, 100, 1000, 10000,... (Jævnfør tabel 1). 8. Det fremgår af anenummeret, om en given ane hører til blandt de fædrene eller mødrene aner. Hvis de to første cifre er 10 (faderens nummer), drejer det sig om en fædrene ane. Hvis de to første cifre er 11 (moderens nummer), drejer det sig om en mødrene ane. Hvis de tre første cifre er 100 (farfaderens nummer), drejer det sig om en ane i den del af anetavlen, der vedrører probandens farfader, hvis det er 101 (farmoderens nummer), om en ane i den del, der vedrører probandens farmoder, o.s.v. 9. Dele af en anetavle kan overføres fra en proband til en anden (f. eks. fra fader til søn). Dette kan ske uden at foretage nogen beregning ved en sammenkobling af anenumre eller ved fjernelse af dele heraf. 10. Anestammer" (d.v.s. en given mandlig eller kvindelig anes afstamning i mandslinien) kan findes ved til en given anes nummer at føje 0, 00, 0 0 0,... Eksempler Den ane, der i decimalsystemet har nr. 21, vil i det binære talsystem have betegnelsen (se tabellen). Endecifret er 1, hvorfor det drejer sig om en mandlig ane. Tilføjes til tallet henholdsvis 0 og 1, fås tallene og , som er anenumr«ne for den pågældende anes forældre. I tabellen ses, at de svarer til nr. 42 og 43 i decimalsystemet. Fjernes det sidste ciffer, fås 1010, hvilket er nummeret på anens barn, i dette tilfælde en søn. I tabellen ses, at dette svarer til nr. 10. Erstattes det sidste ciffer med 0, fås 10100, hvilket er nummeret på anens ægtefælle (nr. 20). Numrene på aneme i afstamningslinien er 10101, 1010, 101, 10, 1 (svarende til 21, 10, 5, 2, 1 i decimalsystemet). Erstattes 0 med ordet fader(s) og 1 med moder(s) fra og med 2. ciffer, kan anenummeret omskrives til faders moders faders moder. Hele afstamningslinien fra probanden til anen kan på denne måde aflæses direkte af anenummeret. Generationsnummeret er 4, idet antallet af cifre i anenummeret er 5 (5 -f- 1 = 4 ). De to første cifre er 10, hvorfor det drejer sig om en ane på fædrene side. De tre første cifre er 101, hvorfor det drejer sig om en ane i den del af anetavlen, der vedrører probandens farmoder.

12 128 K. Albertsen Det ses således, at alle de i eksemplet udledte oplysninger om anen direkte kan aflæses af anenummeret. Overføring af dele af en anetavle fra en proband til en anden skal belyses ved følgende eksempel. Man har en anetavle for en proband A. A er farfader til B, og A's anetavle ønskes overført til en anetavle for B. B's farfader A har betegnelsen 100. Overføringen sker nu ved, at det første ciffer (1) i alle numrene i A's anetavle fjernes og erstattes med 100. Det omvendte kan naturligvis også lade sig gøre. Man har en anetavle for en proband B. B er sønnesøn af A, og man ønsker at opstille en anetavle for A, der har betegnelsen 100 i B's anetavle. Det vil kun være de aner, der har 100 som de tre første cifre i anenumrene, der skal overføres, idet resten af personerne i anetavlen ikke er aner for A. Fra disse numre fjernes 100 og erstattes med 1. A får betegnelsen 1 i den ny tavle. I begge tilfælde er overføringen sket uden beregning af nogen art. Efter overføringen kan de ny numre naturligvis ved hjælp af tabellen omsættes til decimalsystemet, hvis det ønskes. Anestammen" for f. eks. ane nr. 101 (nr. 5) er 1010, 10100, , , o.s.v. (svarende til nr. 10, 20, 40, 80,...). Det fremgår således af det foregående, at de oplysninger, der ved mere eller mindre omfattende beregninger kan afledes af anenumrene angivet i decimalsystemet, direkte kan aflæses af anenumrene, når disse omsættes til det binære talsystem. De nævnte oplysninger viser sig altså at være så at sige indbyggede" i det fortløbende systems betegnelser i decimalsystemet. Umiddelbart synes der altså at være store praktiske fordele forbundet med at omsætte det fortløbende systems anenumre til det binære system i stedet for at anvende dem i den sædvanlige form i decimalsystemet. Imidlertid bliver disse betegnelser hurtigt meget lange og dermed uoverskuelige på grund af det store antal cifre, de består af. Det binære talsystem skal derfor ikke anbefales til almindelig brug. Kun i mindre anetavler (f. eks. med 16 eller 32 aner) vil man kunne have glæde deraf. Derimod vil man formentlig med fordel kunne benytte en tabel som den i tabel 1 gengivne, når man beskæftiger sig med anetavler, der er nummereret på sædvanlig måde i decimalsystemet. Ved hjælp af tabellen kan man let finde det binære tal, der svarer til et bestemt anenummer i decimalsystemet, hvorefter en lang række oplysninger om f. eks. numre på anens forældre, børn, generationsnummer og afstamningslinier, som påvist ovenfor direkte kan aflæses af anenummeret. De ny numre, der findes på denne måde, kan derefter ved hjælp af tabellen omsættes til decimalsystemet. Tidligere arbejder Den i det foregående omtalte forbindelse mellem det fortløbende systems betegnelser i decimalsystemet og i det binære talsystem er første gang helt klart erkendt af Francis Gal ton (se nedenfor).

13 Personnummerering i anetavler I tidens løb er der foreslået forskellige systemer til betegnelse af personer i anetavler bestående af forkortelser for ordene fader og moder. Disse systemer, som skal omtales nærmere nedenfor, viser sig alle at kunne afledes af det binære system, men dette synes aldrig tidligere klart fremhævet i litteraturen herom. Galton (1883, 1884, 1889) I 1883 skrev Francis Galton ( ) en artikel om Arithmetic notation of kinship". Denne overordentligt interessante artikel skal refereres nærmere. Han indleder med at sige, at det er vanskeligt at udtrykke slægtskab med ord, men hvis vi altid havde været lige så fortrolige med det binære talsystem, som vi er det med decimalsystemet, ville fordelene ved at angive slægtskab med tal have været så iøjnefaldende, at vi som noget selvfølgeligt ville have antaget denne metode. Han viser derefter, hvorledes forældrene til en proband kan repræsenteres ved de to binære tal 10 og 11, de fire bedsteforældre ved 100, 101, 110 og 111, o.s.v. Det hele sammenfattes i figur 1, der kan opfattes som en anetavle med probanden anbragt øverst. Ifølge Gal ton bærer hvert udtryk on its face" oplysning om hvert trin i afstamningslinien fra anen til probanden. Hvis vi alle var fortrolige med det binære talsystem, ville vi i stedet for at sige B er farmoder til A " bruge udtrykket B er 101 til A". Da dette imidlertid ikke er tilfældet, må vi - stadig ifølge Gal ton - falde tilbage" til decimalsystemet, og derfor omsættes betegnelserne i figur 1 til decimalsystemet. Herved fås figur 2, af hvilken det straks ses, at den fremtræder i den bekendte form af en anetavle med anerne nummereret efter det fortløbende system. Det er disse betegnelser i figur 2, som Galton foreslår anvendt til personnummerering i anetavler, men han gør opmærksom på, at som følge af de love, der gælder for tallene, vil de indirekte indeholde de mest betydningsfulde fordele ved det binære talsystem. Galton afledte således det fortløbende system ud fra det binære talsystem. I bøgerne Record of Family Faculties (1884) og Natural Inheritance (1889) omtalte Galton igen sit nummereringssystem, men her er afledningen fra det binære talsystem trådt i baggrunden. En nærmere omtale af disse arbejder findes i en tidligere artikel (Albertsen (1977)). Galtons nummereringssystem har aldrig været omtalt i den biologiske eller genealogiske litteratur, og nogen genopdagelse" af forholdet til det binære talsystem synes heller aldrig at være blevet offentliggjort. Identiteten mellem Galtons system og det fortløbende system er ikke tidligere påvist (Albertsen (1977)). Den eneste henvisning til Galtons anvendelse af det binære talsystem er

14 130 K. Albertsen Figur 1. Galtons nummereringssystem i det binære talsystem (1883). fundet i D. E. Knuths bog The Art of Computer Programming (1968), hvor forfatteren stiller en opgave for bogens læsere om at opfinde en notation for binære træer". Som et eksempel på et sådant binært træ" bringer bogen en anetavle for prins Charles af England. Den korrekte løsning på opgaven er naturligvis anvendelsen af det binære talsystem, og der henvises til Galtons bog Natural Inheritance (1889), hvor anvendelsen af det binære system er nævnt, (men ikke uddybet som anført ovenfor). Andre system er Et ofte foreslået system til betegnelse af personer i anetavler består i at danne simple betegnelser for personerne i anetavlen ud fra forkortelser af ordene for fader og moder. Der kan anvendes store eller små bogstaver. Vælges betegnelsen f for fader og m for moder, kan probandens fader og moder betegnes med f og m. Farfader, farmoder, morfader og mormoder betegnes med henholdsvis ff, fm, mf og mm. Farfaderens fader betegnes med fff o.s.v. Probanden er ubetegnet i disse systemer. Sådanne betegnelser anvendtes af Galton (1883) og omtales som et system til personbetegnelse i anetavler af Fabritius (1941). I 1953 brugte Rösch betegnelserne Hörigs system (efter Elisabeth Hörig, der anvendte systemet i ikke-offentliggjorte anetavler omkring 1920) og Hörig-Röschs system om sin egen uafhængige konstruktion af systemet (anvendt omkring 1930, men heller ikke tidligere offentliggjort), hvori betegnelserne afkortes ved at sammenfatte ens symboler, der følger efter hinanden, ved hjælp af eksponenter (f. eks. fff = f3). Engströms system er opbygget på tilsvarende måde, men anvender betegnelser, der udelukkende består af tal, idet tallene 1 og 2 bruges for henholdsvis fader og moder. (Probanden er ubetegnet. Fader = 1, moder = 2. Farfader = 11, farmoder = 12, morfader = 21 og mormoder = 22. Farfaderens fader = 111, o.s.v.). Han betegner det selv som et decimalsystem, men dette er ikke rigtigt, fordi det ikke drejer sig om tal med grundtallet 10. Det er heller ikke rigtigt, når Fabritius (1941) anfører, at det i stedet for at ope-

15 Personnummerering i anetavler Figur 2. Galtons nummereringssystem i decimalsystemet (1883). rere med generationerne - altså tage tavlen på tværs - arbejder med anelinierne, altså med tavlen på langs". En anetavle nummereret efter Engströms system kan naturligvis også betragtes på tværs. At anelinieme mellem enhver ane og probanden direkte fremgår af betegnelserne på anerne er vel kun at betragte som en fordel og på ingen måde ganske i strid med anetavlens inderste væsen". Om begge typer af systemer gælder det, at efter ganske få generationer bliver betegnelserne meget lange og dermed uoverskuelige. (Rösch taler om bændelorm" i denne forbindelse). Af alle foreslåede systemer har disse systemer de længste betegnelser (Rösch (1953), Luther (I960)). Fordelen ved dem er, at afstamningslinien fra probanden til anen direkte fremgår af betegnelsen på anen. Sådanne systemer egner sig kun til forholdsvis små anetavler og har aldrig fået nogen udbredelse i den trykte litteratur. Som det er beskrevet ovenfor, kan en afstamningslinie udtrykt ved betegnelser som fader(s) og moder(s) direkte omsættes til et binært tal, der igen kan omsættes til decimalsystemet, hvis det ønskes. De her omtalte systemer bygger alle på det princip, at afstamningslinien direkte skal fremgå af betegnelserne, og de kan derfor alle i virkeligheden afledes af det binære talsystem, hvorfor dette med fordel kunne benyttes i stedet (jævnfør ovenfor). Dette synes dog intetsteds tidligere at være blevet udtrykt i litteraturen. Rösch anfører (1953), at disse systemer er beslægtede med Dualsystem" eller det dyadiske system" og mener hermed det binære talsystem. Han nævner, at man i stedet for f og m kunne anvende cifrene 0 og 1, men intetsteds siger han helt klart, at de ovenfor omtalte betegnelser, som han åbenbart kun opfatter som beslægtede" med binære tal, faktisk kan omsættes til binære tal. (Se punkt 5, side 126). Han har heller ikke fundet, at binære tal

En konsangvinitetsbetegnelse II

En konsangvinitetsbetegnelse II Personalhistorisk Tidsskrift 1988:2 side 183. En konsangvinitetsbetegnelse II Af Knud Højrup Det har desværre vist sig at min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2, har været for uklart skrevet,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par Filstatistik 1 Personstatistikker 1 Antal personer ialt 34522 2 Personer med utilstrækkelig datoinformation 0 3 Personer markeret som nulevende 9776 4 Personer markeret som døde 24746 Fødsler pr. epoke

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 V009 Elevens navn IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 Udarbejdet af Søren Haahr, juni 2010 Copyright Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer

Læs mere

Efterslægt Karen Pedersdatter

Efterslægt Karen Pedersdatter Efterslægt Karen Pedersdatter 1. generation 1. Karen Pedersdatter blev født på en ukendt dato, døde før 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Holbæk, og blev begravet den 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Karen giftede

Læs mere

Efterslægt Jacob Zachariasen

Efterslægt Jacob Zachariasen Efterslægt Jacob Zachariasen 1. generation 1. Jacob Zachariasen, søn af Zacharias Jacobsen og Anne Larsdatter, blev født den 4 Apr. 1802 i Ørslev, Vends, Odense, døde den 18 Feb. 1858 i Assens, Båg, Odense,

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Efterslægt Abraham Henrichsen

Efterslægt Abraham Henrichsen Efterslægt Abraham Henrichsen 1. generation 1. Abraham Henrichsen, søn af Henrich Abrahamsen og Kirstine Geertsdatter, blev født den 6 Okt. 1733 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 2 Dec. 1810 i Fåborg,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Appendiks 4: Anetavle og personskemaer

Appendiks 4: Anetavle og personskemaer Appendiks 4: Anetavle og personskemaer Udfyldelsesvejledning til skemaerne Type 1: Med plads til oplysninger om en person og op til fire ægtefæller til ham / hende. Type 2: Med plads til oplysninger om

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Efterslægt Henrich Abrahamsen

Efterslægt Henrich Abrahamsen Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn) Side 1 af 5 1st Generationer 1. døde på en ukendt dato. Han giftede sig med Karen Pedersen. Børn af og Karen Pedersen 2. Ane Marie Christensen [Lauridsen] blev født den Maj 22 1879 i S.Lyngvig og døde

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

CHRISTIAN RASMUSSENs børn

CHRISTIAN RASMUSSENs børn CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2662/2663

Generation XI Ane nr. 2662/2663 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hollender og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Hollender og Maren -datter Borre Ane nr. 2662/2663 Lisabeth

Læs mere

SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678

SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678 SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678 film 282 LA, (negativ film 395, 1 halvdel) Filmen er lånt af Laurits Kjær-Hansen Ægtefæller og deres børn Dette alfabetiske register er børn, søskende

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2780/2781

Generation XI Ane nr. 2780/2781 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt

1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt Side 1 1670 søn Lars Mogensen Brøllund født 1671 1672 1673 1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt 1675 1676 1677 1678 1679 1680 1681 1682 1683 1684 1685 1686 1687

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Kristian Martinus 1 Jensen #20, (søn af Laurits Jensen #1868 og Ane Marie Pedersdatter #1869). Han blev gift med Jacobine Andrea (Rubæck) Jacobsen #21. + 2 i. Laurits

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Efterslægt Ole Poulsen

Efterslægt Ole Poulsen Efterslægt Ole Poulsen 1. generation 1. Ole Poulsen, søn af Povel Olsen og Ane Pedersdatter, blev født den 2 Aug. 1834 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg, døde den 29 Jul. 1875 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg,

Læs mere

Side 1 af 7. Efterkommere af: Christen Tarbensen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Side 1 af 7. Efterkommere af: Christen Tarbensen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn) Side 1 af 7 1st Generationer 1. blev født den Apr. 30 1832 i houvig og døde den Nov. 5 1912. Han giftede sig med Ane Katrine Hansen Lodberg den Okt. 19 1856. Ane Katrine blev født den Okt. 7 1835 i Søndervig

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Side 1 af 10. Efterkommere af: Jens Nielsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn) 4de Generationer (Oldebørn)

Side 1 af 10. Efterkommere af: Jens Nielsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn) 4de Generationer (Oldebørn) Side 1 af 10 1st Generationer 1. blev født i 1705 og døde i 1760. Han giftede sig med Johannes Nielsen [Christiansdatter]. Johannes blev født i 1710 og døde i 1778. Børn af og Johannes Nielsen [Christiansdatter]

Læs mere

Generation X Ane nr. 1352/1353

Generation X Ane nr. 1352/1353 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Lauridsen og Kirstine Hemmingsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen & Margrete -datter Heming Olsen Seye

Læs mere

Stil en diagnose. Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert

Stil en diagnose. Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert Stil en diagnose Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert Stil en diagnose, eller giv et bud på en analyse af en særlig løfterig (eller problematisk) undervisningssituation fra casen. (Inddrag bilag

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere