Politikerspørgsmål om registrering af børns sproglige niveau

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 11. juni 2018 Sagsnr Politikerspørgsmål om registrering af børns sproglige niveau Dokumentnr Kære Alex Du har den 30. maj 2018 stillet følgende spørgsmål til forvaltningen: 1. Hvad er den nuværende indsats for at måle på og løfte børnenes sproglige niveau i folkeskolen? Foretages der fx sprogprøver enten ifm. udslusningen fra børnehave eller opstart i folkeskolen? Besvarelse: Den nuværende praksis er, at dagtilbuddene sprogvurderer de børn, der skønnes at have behov for sprogstimulering i 5 års alderen inden 31. august året før, at barnets skal starte i skole. Derudover sprogvurderer dagtilbuddene de børn, der ved 3 års sprogvurderingen scorede under 15 %. Ifølge dagtilbudsloven skal dagtilbud sprogvurdere de børn omkring 3 års alderen, der skønnes at have behov for sprogstimulering Baggrunden for, at der sprogvurderes inden den 31. august året før, at barnet skal starte i skole, er, at dagtilbuddet kan arbejde målrettet med barnet det sidste år, og at barnet, hvis det scorer under 15%, tilbydes rådgivning og vejledning i forhold skoleplacering Københavnermodellen. I børnehaveklasse sprogscreenes alle børn, og sprogscreening foretages inden efterårsferien jævnfør Folkeskoleloven. Ud over sprogscreening kan der foretages en individuel sprogvurdering, hvis barnet i klassetesten scorer lavt. Med venlig hilsen Christian Smidt Pålsson Rådhuspladsen København V EAN nummer Man-tor 9-16 Fre 9-15

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 11. juni 2018 Sagsnr Politikerspørgsmål om udsat skolestart Dokumentnr Kære Maja Du har den 6. juni 2018 stillet følgende spørgsmål til forvaltningen: Hvilke kriterier lægger til grund for, om et børnehavebarn får udsat skolestart? Hvor mange børn har igennem de sidste 5-10 år fået udsat deres skolestart? Indenfor hvilke kategorier, lægger baggrunden for udsættelserne og hvor mange børn er faldet indenfor hvilke i de sidste 5-10 år? Hvor mange børn har igennem de sidste 5-10 år fået afslag på skoleudsættelse? Hvor mange forældre har efter et afslag, klaget og herefter fået medhold/afslag på skoleudsættelsen igen. Hvad er vurderingen, at der vil være af udgifter forbundet med en valgfri skolestart. Besvarelse: Ifølge folkeskoleloven indtræder undervisningspligten 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Målet er, at alle børn starter rettidigt i skole, men i ganske særlige tilfælde kan barnet skoleudsættes i et år, når dette er begrundet i barnets udvikling, jf. folkeskolelovens 34 stk. 2. Ansøgning om skoleudsættelse foretages af forældrene. Hvis forældre på baggrund af en dialog med pædagogerne i børnehaven vurderer, at barnet ikke vil blive klar til egentlig skolestart, kan forældrene søge om Rådhuspladsen København V EAN nummer Man-tor 9-16 Fre 9-15

3 skoleudsættelse. Børnehaven skal udarbejde en handleplan for, hvordan det ekstra år i børnehaven skal understøtte barnets udvikling. Forældrene skal sende ansøgningen sammen med handleplanen til barnets distriktsskole. Skolelederen på distriktsskolen har kompetencen til at godkende eller afvise ønsket om skoleudsættelse. Forældrene har ret til at deres barn starter i skole, selvom børnehaven anbefaler en skoleudsættelse. Forældrene har dog ikke krav på en skoleudsættelse, hvilket betyder at skolelederen kan afvise ansøgningen, hvis der ikke er tilstrækkelig pædagogisk og udviklingsmæssigt belæg for at antage, at barnet vil få et væsentligt større udbytte af et ekstra år i børnehaven, end det ville kunne få ved at starte i 0. klasse. Der er, som det fremgår ovenfor, ikke særlige kategorier, som skoleudsatte elever fordeles indenfor. Forvaltningen har ikke en samlet oversigt over årsager til skoleudsættelse og har heller ikke en samlet opgørelse over afslag på skoleudsættelse, begrundelser for disse mv. Forvaltningen registrerer dog, hvor mange børn, der samlet er skoleudsat hvert år, og hvilke institutioner børnene går i. Nedenfor fremgår antallet af skoleudsatte fordelt på skoleår over en femårig periode. Antal skoleudsættelser Skoleår 2013/ / / / /18 Antal børn, der er skoleudsat I skoleåret 2017/18 var der i alt elever, der gik i 0. klasse (opgjort pr. 5. september 2017) i Københavns Kommune. Tallet dækker over både frie grundskoler og folkeskoler, herunder almenskoler og specialtilbud. Med venlig hilsen Marcello Linkimer Side 2 af 2

4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 13. juni 2018 Klaus Mygind (SF) Forskellige spørgsmål Sagsnr Dokumentnr Kære Klaus Mygind Du har den 4. juni 2018 stillet følgende spørgsmål til forvaltningen: 1. Skolernes mulighed for beslutte, hvordan deres skoleledelse skal sammensættes. I hvilken udstrækning kan skolelederen beslutte, hvordan ledelsen på egen skole skal sammensættes og hvor mange ledelsesressourcer skolen har brug for? Kan en skoleleder på en meget stor skole beslutte at øge ledelseskraften? 2. Hvilken organisationsform har nye institutioner? Er det besluttet om de såkaldte nødgrupper eller midlertidige institutioner, der oprettes, er kommunale eller selvejende? 3. Er der taget beslutning om, at den såkaldte Hestedrochegrund, der ligger på Kikkurren på Islands Brygge, skal bruges daginstitution? Besvarelse: 1. Skolerne kan inden for deres selvforvaltede ramme fastlægge deres ledelsesstruktur under hensyntagen til, at skolerne fortsat kunne løse funktionen inden for pædagogisk, administrativ og økonomisk ledelse og naturligvis under hensyntagen til relevant lovgivning samt Københavns Kommunes styrelsesvedtægt for folkeskolen. Selvforvaltningen omkring fastlæggelse af egen ledelsesstruktur sker endvidere indenfor rammerne af den dialogbaserede ledelse og skal derfor konkret aftales med skolelederens områdechef. 2. Det er ikke taget stilling til, om de nye kommende daginstitutioner i Københavns Kommune skal være kommunale eller selvejende. Tilknytningen af de kommende brugere træffes administrativt i forbindelse Rådhuspladsen København V EAN nummer Man-tor 9-16 Fre 9-15

5 med, at (bygge-)projektet er så fremskredent, at der er behov for inddragelse af de kommende brugere. I forbindelse med de såkaldte nødgrupper er proceduren den samme som ovenstående: brugerne af den tidlige opstart er slutbrugere på et kommende projekt, som forvaltningen inddrager brugerne i. I udgangspunktet er kommunens byggerier målrettet kommunal drift i en lokal klynge, således at kommunen selv driver den nye daginstitution, som er blevet etableret. Men der har været flere tilfælde, hvor eksisterende selvejende institutioner har indgået lejeaftale med Københavns Kommune i nybyggede institutioner. Det gælder eksempelvis, hvis en velfungerende selvejende institution er blevet opsagt af deres eksisterende lejemål, hvis en selvejende institution har spillet ind med byggemuligheden eller, hvis reetablering i et nyt byggeri har medvirket til, at en pædagogisk veldreven enhed er blevet mere økonomisk bæredygtig. En selvejende daginstitution er drevet af en bestyrelse, der typisk består af forældre til børn i institutionen samt repræsentanter fra en forening eller institutionens "frivillige bagland". Det kunne være et boligselskab, en fond eller lignende. Hvis der er tale om oprettelse af en ny selvejende institution, vil det kræve initiativ fra en lokal forening, fond eller lignende, som driver processen, nedsætter en bestyrelse, udarbejder vedtægter og indgår en driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Det er ikke Københavns Kommune der kan beslutte og stå for etablering af en ny selvejende institution. 3. Der er ikke taget en politisk beslutning om at anvende grunden til daginstitution. Arealet er opsagt af den tidligere lejer, og der pågår pt undersøgelser af, hvad der skal til for at det kan benyttes til daginstitutionsformål ved en udvidelse af naboinstitutionen. Såfremt der kan realiseres et projekt, vil der blive søgt anlægsmidler i kommende budgetforhandlinger. Med venlig hilsen Christian Smidt Pålsson Side 2 af 2

6 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 29. juni 2018 Sagsnr Spørgsmål om opdatering af svar vedr. normeringer på daginstitutionsområdet Dokumentnr Kære Maja Krog Du har den 22. juni 2018 bedt om et opdateret svar på de spørgsmål, som tidl. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen i 2015 stillede omkring normeringer på daginstitutionsområdet. Besvarelse: Opdatering af svar fra den Antal voksen pr. barn 2018 Børn pr. pædagogisk personale pladspris (grundnormering) Vuggestue 4,09 Børnehave 8,36 Børn/pædagogisk personale ratioen er altså en beregnet ratio under den forudsætning, at personalesammensætningen består af 2/3 del pædagog og 1/3 pædagogmedhjælper. Hertil kommer den del af lederens tid, der anvendes sammen med børnene. Det bemærkes, at børn/pædagogisk personale-ratioen viser antal børn pr. personale i 37 timer (hhv. 4 og 8 børn), hvilket betyder at der ikke er 4 og 8 børn pr. personale i hele åbningstiden, ferier etc. Øget normering i kommunens vuggestuer og børnehaver Tabellen nedenfor viser kommunens udgift ved at øge normeringen i hhv. vuggestuer og børnehaver. Rådhuspladsen København V EAN nummer Man-tor 9-16 Fre 9-15

7 Børn pr. pædagog NY pladspris Samlet udgift 3 VG børn pr. pædagogisk personale BH børn pr. pædagogisk personale Pladspris 2018 Pladspris difference Antal børn i aldersgruppen Fratrukket forældrebetaling Samlet udgift i årsværk I alt Det ses, at kommunens pladspriser samlet set vil skulle hæves med knap 914 mio. kr., såfremt man ønsker normeringen hævet som anført. Da den øgede udgift vil medføre, at forældrebetalingen ligeledes stiger, da denne udgør en procentdel af de samlede driftsudgifter til området, vil kommunens øgede nettodriftsudgifter være i omegnen af 772 mio. kr. Opdatering af svar fra den I nedenstående tabel vises omkostningen ved at at normeringen alene løftes af pædagogmedhjælpere i stedet for en kombination af pædagogmedhjælpere og pædagoger. Pladspris 2018 NY pladspris Pladspris difference Antal børn i aldersgruppen Fratrukket forældrebetaling Samlet udgift i årsværk Børn pr. pædagog Samlet udgift 3 VG børn pr. pædagogmedhjælper BH børn pr. pædagogmedhjælper I alt Det ses, at kommunens pladspriser samlet set vil skulle hæves med knap 786 mio. kr., såfremt man ønsker normeringen hævet som anført. Da den øgede udgift vil medføre, at forældrebetalingen ligeledes stiger, da denne udgør en procentdel af de samlede driftsudgifter til området, vil kommunens øgede nettodriftsudgifter være i omegnen af 664 mio. kr. Side 2 af 3

8 Opdatering af svar fra den Det er i besvarelsen af spørgsmålet forudsat, at der spørges til den samme normeringsforøgelse med en normering i vuggestuerne på 3 børn pr. voksen og en normering i børnehaven på 6 børn pr. voksen i det anførte tidsrum. Under ovenstående forudsætning vil en øget bemanding i ydertimerne koste følgende: Øget normering i tidsrummene Vuggestue Børnehave I alt Pædagoger Pædagogmedhjælpere Øget normering i tidsrummene Vuggestue Børnehave I alt Pædagoger Pædagogmedhjælpere Det ses således, at en øget pædagogbemanding i én time i vuggestuer og børnehaver vil koste i alt 81,2 mio. kr., når den øgede forældrebetaling er medregnet. Varetages opgaven i den ene time i stedet af pædagogmedhjælpere vil udgiften være på 65,9 mio. kr. Tilsvarende ses eksempelvis, at en øget bemanding fra kl i vuggestuerne vil koste 90,0 mio. kr., hvis opgaven varetages af pædagoger og 73,1 mio. kr., hvis opgaven varetages af pædagogmedhjælpere. Med venlig hilsen Christian Smidt Pålsson Juridisk konsulent Side 3 af 3