PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING

Transkript

1 Region Hovedstaden UDGIVET AF REGION HOVEDSTADEN EFTER SAMARBEJDE REGION SYDDANMARK FAGLIGT INDHOLD UDARBEJDET AF SEGES

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formålet med udgivelsen 2 Hvorfor afgræsning af råstofgrave? 2 Anvendelse af udgivelsens indhold 2 Kødkvæg 2 Valg af kødkvæg til afgræsning 3 De første skridt 14 Græssende dyr 14 Græsningstryk 14 Vintergræsning 15 Bilag 1 Egenskaber hos foreslåede græsningsdyr 20 Bilag 2 Oversigt over græsningsdyr 21 Tidligere råstofgrave kan, som her i Vissenbjerg bakker, udvikle sig til fine naturperler. 1

3 FORMÅLET UDGIVELSEN Denne udgivelse henvender sig til alle med interesse for afgræsning af tidligere råstofgrave. Udgivelsen indeholder beskrivelser af dyretyper og racer, som er velegnede til afgræsning af udyrkede, næringsfattige arealer som f.eks. tidligere råstofgrave. Derudover er der generel information vedrørende afgræsning, herunder øremærkning af kalve, regler for vintergræsning, sygdomme og muligheder for tilskud. Formålet er at inspirere til at pleje naturen i råstofgrave ved afgræsning samt stille information til rådighed for dem, som er uerfarne med dyrehold men som gerne vil udføre afgræsningsprojekter i gamle råstofgrave. HVORFOR AF? Pleje af gamle råstofgrave ved afgræsning er en oplagt måde at fremme de potentielle naturværdier, som områderne kan indeholde. Råstofgrave har, udover de geologiske og kulturhistoriske værdier, et stort potentiale for at udvikle god natur og kan over tid blive til værdifulde naturområder med gode levesteder for sjældne og truede arter. Det skyldes i høj grad de næringsfattige jordbundsforhold, som man sjældent finder andre steder. En råstofgrav vil dog sjældent have beplantning, som giver karakter af hede eller overdrev. Uden pleje vil arealerne over en årrække gro til. Ønsker man at fremme levevilkårene for dyr og planter, som trives under næringsfattige og lysåbne forhold, kan man derfor med fordel pleje arealerne ved ekstensiv afgræsning. Både dyreholder og myndigheder har forskellige krav til arealerne. De græssende dyr skal trives samtidig med, at den natur, der skal plejes, udvikler sig positivt. Denne udgivelse beskriver egenskaberne hos en række dyr, som er egnede til afgræsning af næringsfattige arealer, herunder gamle råstofgrave. Endvidere beskrives en række forhold, som skal være i fokus, når man ønsker at komme i gang med afgræsning af sine arealer. ANVENDELSE AF UDGIVELSENS INDHOLD Denne udgivelse skal tjene som inspiration til at sætte gang i naturplejeprojekter. Udgivelsen kan ikke erstatte professionel rådgivning, og Region Hovedstaden kan ikke drages til ansvar i forhold til, hvordan privatpersoner, virksomheder eller myndigheder disponerer på baggrund af informationen i denne udgivelse. KØDKVÆG Kødkvæg er gode naturplejere, fordi mange kødkvægracer er robuste dyr, der kan trives på både våde og tørre naturarealer. De er derfor velegnede til at klare sig på næringsfattige og ekstensive arealer. Kvæg æder bredt af de planter, som gror på græsningsarealerne. Helst æder de friske grønne skud fra både græs og andre planter. Som drøvtyggere har dyrene behov for også at æde grovere materiale. Kvægets færdsel bevirker, at vissen plantevækst trædes ned og giver plads for ny vækst med bedre foderværdi. De tunge køer vil ofte træde hul i vegetationsdækket på våde områder, hvorved der dannes en mosaik af knolde og huller med vand. Dette skaber en lang række mikro-habitater, der kan rumme et rigt dyre- og planteliv. Kvæg undgår at græsse de steder, hvor de for nylig har efterladt gødning, men efter nogen tid foretrækker de ligefrem vegetationen her, da den er friskere og mere næringsrig. Samlet set får man med kødkvæg en afgræsning, hvor der bliver trampet og ædt rundt på alle tilgængelige dele af græsningsarealet. Den bedste bekæmpelse af f.eks. kæmpe bjørneklo og lignende arter fås ved at sætte kvæget ud så snart græsset kan ernære dem, da de helst æder disse planter som friske skud. Det vil normalt være fra april. Dyrene skal vænne sig til at æde nye planter, så en mulighed kan være at have en ældre ko, der er vant til at æde disse planter til at gå sammen med de nye dyr. VALG AF KØDKVÆG TIL Gamle råstofgrave er overvejende næringsfattige områder med lav foderværdi, og græssende dyr skal være robuste og have god livskraft, hvis de skal kunne gå ude på arealerne året rundt. Ekstensive kødkvægracer er et oplagt valg til dette formål. Kødkvæg har generelt en bedre evne til at udnytte forskellige planter med et lavere næringsindhold end malkekvæg. De ekstensive er mindre og mere nøjsomme og vil derfor bedre kunne klare sig på fugtige og næringsfattige arealer. Kødtilvæksten er lavere end hos de intensive racer, men de stiller små krav for at kunne leve og producere kød. De er hårdføre, kræver ikke meget foder, er frugtbare og har let ved at kælve. Der er stor forskel på vækstpotentialet blandt de forskellige kødkvægsracer. Jo større evne til vækst dyret har, jo bedre foderværdi kræver dyret for at udnytte sit potentiale. De æder en større mængde foder pr. dag, og det skal der tages hensyn til, når det vurderes, hvor mange dyr, der kan gå på et areal. Det udelukker dog ikke, at de hurtigt voksende racer kan bruges til naturpleje. Det vil normalt være en fordel at tilbyde kalvene suppleringsfoder for at udnytte vækstkapaciteten. Selv kalve fra ekstensive racer kan have behov for suppleringsfoder for at opnå en rimelig tilvækst på meget næringsfattige græsarealer (se dog afsnit om tilskudsfodring). Der kan være særlige forhold omkring arealer med offentlig adgang, hvor der f.eks. ikke må gå avlstyre, da de kan være farlige for publikum. I Danmark findes der forskellige racer af kødkvæg. Der beskrives kun ekstensive racer af kødkvæg i dette materiale (se også bilag 1+2). På grund af deres vægt og størrelse er kødkvæg ikke så følsomme over for kortere perioder med foderknaphed, når blot de ikke er højdrægtige eller i begyndelsen af ammeperioden. I så fald vil det gå ud over kalven. Ungdyr og 1. kalvs køer bør således afgræsse de mest produktive arealer, mens ældre kvier og goldkøer 1 kan lukkes ud på de mest næringsfattige arealer. KØDKVÆG er robuste dyr med god livskraft, der kan klare sig på næringsfattige arealer. 1. Goldkøer er køer, der er 6-12 måneder fra sidste kælvning og hvor kalven er fravænnet. 2 3

4 UDVALGTE RACEBESKRIVELSER FOR EKSTENSIVE RACER AF KØDKVÆG SKOTSK HØJLANDSKVÆG Skotsk Højlandskvæg er en gammel race, der menes at nedstamme fra den europæiske urokse. Den er gennem århundreder fremavlet i det barske klima på det skotske fastland og de skotske øer. Farven varierer gennem hele jordfarveskalaen fra hvid til sort med rød som den mest almindelige. Derudover er racen karakteristisk med sine store horn, sin pandelok der dækker øjnene og sin overfrakke af lange dækhår ud over det højisolerende indre hårlag. De første skotske højlandsdyr blev importeret til Danmark i 1950 erne. Der er over renracede, registrerede højlandsdyr i Danmark. Temperamentet er roligt og moderinstinktet meget veludviklet. Kvierne kælver normalt ved 3-års alderen, og den produktive levealder er meget høj. I gennemsnit bliver køerne en halv snes år gamle, og der er eksempler i Danmark på køer, der kælver i 20-års alderen. ANGUS Aberdeen-Angus er en af landets ældste kødkvægracer og en af de mest udbredte i verden. Racens kendetegn er den sorte farve, hornløshed (pollethed), den kompakte massive krop og de forholdsvis korte ben. Racens store udbredelse kan tilskrives Anguskoens popularitet som en hårdfør, nøjsom ko med ekstremt gode moderegenskaber og meget lette kælvninger (98 % af køerne kælver uden hjælp). Racen er ligeledes verdenskendt for sin gode kødkvalitet, saftigt, mørt og med ekstra god smag, fordi racen fra naturens side har bedre marmoreret kød end andre racer. En udvokset tyr vejer ca kg og er 150 cm høj. En ko vejer ca. 750 kg og er 138 cm høj. SKOTSK HØJLANDSKVÆG er en meget robust og hårdfør race, som kan klare sig ude året rundt og som samtidig har en lav sygdomsfrekvens, kælver meget let og udnytter foder med lav næringsværdi, herunder lyng og andre naturvækster. Læs mere på Kød fra Skotsk Højlandskvæg er karakteristisk fedtfattigt med en udpræget oksekødsmag. En udvokset tyr vejer 600 til kg og måler 125 til 140 cm, mens en ko vejer 400 til 600 kg og måler 115 til 130 cm. ANGUS trives godt som naturplejer. Den er udmærket til vintergræsning, hvis der er adgang til tørre arealer. Yderligere oplysninger på 4 5

5 GALLOWAY Galloway er eminent til afgræsning af naturarealer på en skånsom måde og er meget publikumsvenlige. Racen er hårdfør, fordi den har dobbelt hårlag, der beskytter mod kulde og regn og om sommeren mod insekter. De er robuste og kan producere kalve til en høj alder. De har nemme kælvninger, er rolige og kan gå ude hele året, så længe de har adgang til tørt leje, ly og læ. Voksne køer vejer kg, tyre kg. Farven varierer fra almindelig sort til dun og rød, sortbæltede samt hvide med sorte eller røde markeringer. Galloway er nøjsomme dyr, der kan lave kvalitetskød med en passende fedtmarmorering selv på næringsfattige arealer. Tilvæksten er dog afhængig af fodertildelingen. HEREFORD Hereford er en af de mest udbredte kødkvægracer i verden ( registrerede dyr i Danmark). Hovedvægten i Herefords avlsmål ligger på et godt temperament, gode moderegenskaber herunder lette kælvninger, god tilvækst og foderudnyttelse samt kød med høj spisekvalitet. Derudover er Hereford en robust race, der stiller begrænsede krav til stalde og foderkvalitet. Hereford trives normalt godt som naturplejer, og den er udmærket til vintergræsning, hvis der er adgang til tørre arealer. Den mørkrøde farve og det hvide hoved er dominerende karaktertræk, som nedarves til alt afkom også krydsninger. Hereford findes både som hornede og pollede (hornløse), og i Danmark er der flest pollede. Udvoksede tyre vejer kg og køer kg. Hereford har en god slagteprocent, og kødets spisekvalitet er helt i top. Det er tilpas fedtmarmoreret, og smag, mørhed og saftighed rangerer højt i mange smagstests. GALLOWAY er nøjsomme dyr, der kan lave kvalitetskød på næringsfattige arealer. Læs mere på HEREFORD har en god slagteprocent, og kødets spisekvalitet er helt i top. Det er tilpas fedtmarmoreret, og smag, mørhed og saftighed rangerer højt i mange smagstests. Læs mere på 6 7

6 DEXTER FÅR DEXTER er hårdfør, og forholdene kan være meget enkle. Blot dyrene har mulighed for læ og tørt leje om vinteren, kan de trives. Læs mere på Mere information om kødkvæg, herunder om andre racer end de beskrevne, kan findes på: Dexterkvæget stammer oprindeligt fra den sydvestlige del af Irland. Dexter er den mindste af de danske kvægracer i højde og vægt. Dexter er meget hårdføre dyr. De er små og lette og derfor skånsomme overfor naturen. På lavtliggende (fugtige) jorde ødelægger dyrene meget lidt af plantedækket. Dexter er velegnet til at gå på marginaljord såvel som på frodige enge. Dexterkvægets tilvækst pr. foderenhed er god også på marginaljord. Samtidig er slagteprocenten høj. Dexter er hurtigt udvokset, kan kælve som 2-årig, har lette kælvninger og et fortrinligt moderinstinkt. De er kendt for at blive gamle (op til 18 år) og får op til 14 kalve pr. ko. Tyren vejer som fuldvoksen ca. 500 kg og har en højde på max 115 cm, mens en ko vejer ca. 300 kg og har en højde på max 110 cm. Får kan græsse meget tæt på jorden og er derfor velegnede til at rydde op på tilgroede arealer. De er gode til at bekæmpe problematiske arter som tagrør, kæmpe bjørneklo og rynket rose. Racer som Gotlandske Pelsfår og Gutefår er nogle af de bedste til naturpleje. Får kan med fordel græsse efter eller sammen med kvæg, da de ofte vil tage det græs, som kvæg efterlader pga. dårlig smag f.eks. forurenet af gødning eller mudder fra klove. Får græsser meget hårdt, så man skal passe på med overgræsning/dødbidning af græs og urter. De æder gerne urter, så derfor kan arealer med fåregræsning blive artsfattige, hvis ikke græsningen styres nøje. Man kan med fordel alliere sig med en dyreholder, som kan hyrde fårene imellem forskellige græsarealer. Der skal være store indhegninger til perioder omkring ilæmning. Fårene kan blive stressede af flytninger, hvilket kan medføre tab af fostre, så de bør generelt flyttes så lidt som muligt. De kan dog godt flyttes mellem indhegninger evt. med hyrde og hunde. Det anbefales, at slagtelam tages hjem i august, inden de taber tilvækst. Se også bilag 1 og læmning er når fårene bliver drægtige. Det sker normalt i oktober/ november, og et får er drægtigt i ca. fem måneder, så de læmmer i februar til april. FÅREGRÆSNING. Racer som Gotlandske Pelsfår og Gutefår er nogle af de bedste til naturpleje. 8 9

7 HESTE Heste er gode til at pleje de fleste naturtyper ved græsning, men de er ikke så gode til at færdes på våde arealer. De er selektive i deres græsning og græsser ikke så jævnt som kvæg. Heste deponerer deres gødning på bestemte steder inden for det areal, hvor de afgræsser, hvilket vil favorisere mere næringskrævende planter på disse delarealer. Græsning med heste skaber en varieret plantestruktur med grovmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder af højere plantestruktur. Der kan være fordele i samgræsning med kvæg, eller ved at heste græsser efter kvæg. Islændere, fjordheste og andre racer i den størrelse er de bedste til naturpleje. Se også bilag 1 og 2. GEDER Geder er de mest effektive kratryddere. De er væsentligt bedre til at rydde arealer end både får, heste og kvæg (gælder dog ikke malkegeder). Geder er topgræssere og æder således gerne høj vegetation som buske og træer. De kan desuden færdes i meget stejlt terræn. Geder kan med fordel græsse efter kvæg, men de vil kræve bedre hegning. Geder er derfor gode at sætte ud på tilgroede arealer, hvor græsning skal igangsættes. Græsning med geder giver en varieret plantestruktur med grovmasket, stedvis finmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder med høj vegetation. De kan dog i lighed med får give en artsfattig vegetation, hvis ikke græsningen styres nøje. Geder af Dansk Landrace kan anbefales. De kan klare sig godt på tørre og ekstensive arealer men ikke våde og fugtige arealer. Gederne er generelt mere sarte dyr end kvæg, heste og får, og de egner sig ikke til at gå ude om vinteren. Se også bilag 1 og 2. HESTE er tunge og meget aktive dyr, og derfor kan de let bryde vegetationslaget, hvor de færdes mest. Det giver huller i plantedækket, hvor nye spirer kan bryde frem. GEDER kan være effektive kratryddere. Gederne kan dog give en artsfattig vegetation

8 Det er altid arealets status, der afgør, om det er tilladt at tilskudsfodre på naturarealer. Tænk over, hvor på arealet fodertrug bliver opsat

9 DE FØRSTE SKRIDT For at fremme naturværdierne er det absolut bedst at lade naturen udvikle sig selv uden at fylde overjord eller muldjord på, når råstofindvindingen afsluttes. Endvidere bør såning af græsblandinger undgås for at give plads til den naturlige udvikling. Arealer, der får lov at udvikle sig naturligt, giver et potentielt langt højere naturindhold. Udviklingen er dog langsommere, og arealerne skal følges nøje. Antallet af græssende dyr skal være meget lavt i begyndelsen og tilpasses løbende, efterhånden som vegetationen etablerer sig. Den næringsfattige jord uden påfyldt muld giver potentiale for naturlig indvandring af sjældne planter, som kun lever under næringsfattige forhold. Det vil også give mulighed for at tiltrække insekter, som lever i tilknytning til de planter, der indfinder sig. Hvis det er muligt at få græsset den tidligere råstofgrav sammen med et nærliggende naturareal, vil der hurtigere ske en indvandring af planter, insekter og dyr fra naturarealet. GRÆSSENDE DYR Ved valg af dyr til afgræsning af tidligere råstofgrave er det vigtigt at vælge robuste dyr, der passer til ejerens ønsker, arealets beskaffenhed, anvendelse og størrelse, samt harmonerer med beskyttelsesbestemmelser og andre krav fra myndigheder. Naturpleje i Danmark udføres normalt af kvæg, får, heste eller geder. I nogle tilfælde benyttes samgræsning. Samgræsning kan forstås både som muligheden for at åbne op mellem flere græsningsarealer, så større områder afgræsses af en samlet dyreflok, eller som afgræsning af et areal med forskellige dyrearter på én gang. Samgræsning af flere arealer har den fordel, at frø fra de forskellige planter kan spredes med dyrene rundt på arealerne. Samgræsning med en blandet dyreflok betyder en bedre udnyttelse af plantevæksten, fordi dyrene foretrækker forskellige dele af et areal, og dermed holdes arealerne åbne. GRÆSNINGSTRYK Det kan være svært både at opnå en effektiv afgræsning og en stor tilvækst hos dyr, der afgræsser ekstensive naturarealer. Tilvæksten på dyrene er væsentligt lavere på næringsfattige arealer end på produktive græsmarker. Til gengæld har de næringsfattige arealer det højeste potentiale for at udvikle gode naturværdier. På arealer med et græsningsegnet plantedække skal dyrene lukkes ud, så snart arealerne kan producere tilstrækkeligt med foder, normalt i april. Foderproduktionen er størst i maj-juni. Det normale er, at et areal kan føde dobbelt så mange dyr fra midt i maj til sidst i juni, som det kan i august. Hvis græsningstrykket ikke er stort nok i den periode, hvor produktionen er højst, vil græsset hurtigt blive langt og træstofholdigt, hvilket får foderværdien til at falde voldsomt. Hvis man lader græsset vokse til cm i højden, inden dyrene lukkes ud på arealet, når de ikke at æde ret meget af det, før det går i frø, og så er foderværdien stort set tabt. Det er derfor nødvendigt at have mange dyr på arealet fra begyndelsen af sæsonen, hvor produktionen er høj og så fjerne dyr i takt med, at græsvæksten falder henover sæsonen. På arealer, der ikke har været græsset før, må man prøve sig frem for at finde det bedste græsningstryk. Derfor skal man påregne tid til flytning af dyr, indtil man kender dyrene og arealernes beskaffenhed. Et passende græsningstryk vil oftest ligge mellem 0,3 1,0 DE pr. ha, hvilket svarer til 0,5 1 ko med kalv pr. ha. VINTERGRÆSNING (KUN KVÆG, HESTE OG FÅR) Den bedste økonomi i dyr i naturplejen opnås, hvis dyrene kan gå ude hele året. Dermed spares omkostninger til staldbygninger m.m. Vinterperioden er fra 1. december til 1. marts samt perioder med vinterlignende vejr. KVÆG OG HESTE I VINTERPERIODEN Dyr skal være rustede til at gå ude hele døgnet i vinterperioden. Det indbefatter, at dyrene skal: have et kraftigt og tæt hårlag være i godt huld og evt. tildeles supplerende foder, så huldet kan opretholdes hele vinteren have fri adgang til frisk frostfrit drikkevand have adgang til græsdækkede arealer, hvis størrelse er tilpasset antallet af dyr have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr kan hvile på samme tid på et tørt og strøet leje Ovenstående krav bygger på udtalelser fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd, som danner baggrund for den gældende lovgivning. (se dog undtagelse) FÅR I VINTERPERIODEN Der stilles ikke krav om et læskur eller en bygning til får, da de anses for at være særligt hårdføre. Dyrene skal dog være vænnet til at gå ude og deres behov skal tilgodeses. Dvs. at fårene skal: have et kraftigt og tæt hårlag samt være ved godt huld. Arealet skal altså tilbyde tilstrækkelig foderværdi til det udsatte antal får have adgang til friskt, frostfrit drikkevand tilses dagligt have adgang til områder på marken, hvor alle dyr kan hvile samtidig på et tørt leje REGLER FOR OPSTILLING AF LÆSKUR Undersøg kommunens regler for opstilling af læskur. Der kan være forskelle. På arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestemmelser, kræver det dispensation at opstille et læskur. UNDTAGELSE NÅR DE NATURLIGE FORHOLD FUNGE- RER SOM LÆSKUR Hvis de naturlige forhold giver tilstrækkelig beskyttelse og i videst muligt omfang yder samme beskyttelse som et læskur eller en bygning, er der ikke krav om et læskur til kvæg uanset race. Det samme gælder for hesteracerne islandske heste og shetlandsponyer. Naturlige forhold forstås som god tæt bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, niveauforskelle og skråninger) samt jordbundsforhold kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Dyrene skal have adgang til et tørt leje, f.eks. et tykt lag grannåle eller halm. Der skal være adgang til tørt leje, læ for vind og ly mod nedbør på samme tid. Alle dyrene skal kunne benytte sådanne arealer på samme tid

10 TILSKUD TIL NATURPLEJE 5-ÅRIGT TILSKUD TIL GRÆS - OG NATURAREALER Staten giver tilskud til pleje af græs- og naturarealer med EU midler. Under ordningen Tilskud til pleje af græs- og naturarealer kan der søges tilskud for 5 år ad gangen med en forpligtigelse om, at arealerne bliver græsset, eller at der bliver taget mindst et slæt årligt. Formålet med ordningen er at yde et tilskud, der kan bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Der er begrænsede midler til tilskud til naturpleje. Derfor prioriteres de arealer, der ligger i de særligt udpegede Natura 2000 områder samt arealer med høj naturværdi (høj HNV score = High Nature Value). Naturværdien vurderes på en skala fra 1 13, hvor naturen er bedre, jo flere point arealet scorer. HNV scoren skal være på mindst 5 for, at der kan søges tilskud. Mange tidligere råstofgrave vil ikke have et højt naturindhold og kan derfor næppe få tilskud til naturpleje de første år. Dog er der mulighed for at opnå tilskud på følgende måde. Hvis HNV scoren er høj på en lille del af et samlet græsningsareal, kan hele arealet få tilskud, hvis arealet blot er inden for samme hegn og er sammenhængende. Dvs. at hvis en tidligere råstofgrav kan blive græsset sammen med et tilstødende areal, som har en HNV score på 5 eller mere, kan der søges om tilskud på hele det samlede areal (altså inkl. råstofgraven). Læs mere om tilskud til naturpleje på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: Se guide til, hvordan man finder et areals naturværdi i dette faktaark: arealer_med_hoej_naturvaerdi_net.pdf GRUNDBETALING (LANDBRUGSSTØTTE) På nogle græsningsarealer kan der også søges grundbetaling, dog ikke muligt på de mest ekstensive naturarealer. For at modtage grundbetaling skal man være aktiv landbruger og søge til mindst 2 ha. Desuden skal der være en årlig landbrugsdrift på arealet. Det indebærer, at græsarealer skal afgræsses eller slås mindst en gang årligt. Afgræsningen skal være foregået på hele det areal, der bliver søgt grundbetaling på, og arealet skal fremstå synligt afgræsset d. 15. september hvert år. PRAKTISKE FORHOLD OMKRING GRÆSSENDE DYR Registrering og øremærkning af kvæg, får og geder på naturarealer Fødsel, dødsfald, slagtning eller flytning skal indberettes til CHR inden for 7 dage. Flytning til græsarealer skal dog kun indberettes til CHR, hvis dyrene skal græsse sammen med dyr fra andre besætninger. Fælles græsgange skal oprettes i CHR. En fælles græsgang er et græsningsareal, hvor der går dyr af samme art men fra forskellige besætninger med forskellige ejere. Alle dyr skal øremærkes. Kvæg skal forsynes med ét almindeligt øremærke i højre øre og ét elektronisk øremærke i venstre øre. Får/geder mærkes med enten ét almindeligt i hvert øre eller ét almindeligt i det ene øre og ét elektronisk i det andet. Øremærkningen af kalve skal være foretaget senest 20 dage efter fødslen. For lam/kid er fristen for øremærkning 60 dage efter fødslen. Alle dyr skal dog øremærkes før de flyttes fra oprindelsesbesætningen. Kalve, lam eller kid, der dør eller aflives inden 7 dage, skal ikke øremærkes. TILSKUDSFODER Et tilskud af proteinrigt foder kan forbedre evnen til at omsætte tungt fordøjelig vegetation. Det bevirker, at dyrene får ædt mere træstofholdigt græs, hvilket senere giver friskere og mere næringsrigt græs. Der gælder dog særlige regler for tilskudsfodring også fodring med hø og halm. I råstofgrave skal man henholde sig til vilkårene for efterbehandling. I mange tilladelser er der stillet vilkår om, at der ikke må tilføres næringsstoffer. Mængden af tilskudsfoder skal således begrænses så meget, at der ikke sker en nettotilførsel af næringsstoffer. På arealer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 skal der søges dispensation hos kommunen, hvis dyrene skal tilskudsfodres. Hvis der gives tilskud til naturpleje, skal der også søges dispensation hos NaturErhvervstyrelsen. Når der bliver givet dispensation til tilskudsfodring, vil fordele og ulemper blive opvejet. Det er f.eks. afgørende, at fodringen ikke finder sted på de dele af arealet, hvor der er særlige planter. Alternativet til tilskudsfodring er at give dyrene adgang til andre tilgrænsende eller nærliggende arealer. MINERALER Det er vigtigt, at dyrene har fri adgang til en passende mineralblanding. Mineralblandinger til kreaturer på græs er oftest færdigblandinger, der er baseret på højproduktive græsgange. Foderet skal have højt indhold af fosfor (2-4 g) og magnesium (1-2 g) pr. FE (foderenhed) samt selen og E-vitamin. Magnesiummangel kan føre til græsforgiftning hos dyrene. Denne sygdom kan være akut dødelig, hvis behandling ikke foretages hurtigt. Køer, som kælver om efteråret, og som dermed er højdrægtige i sensommer og efterår, har stort behov for mineraltilskud for at undgå problemer med kælvning og svagtfødte kalve. Det er især på heder, der bør være fri adgang til mineraler, idet foderkvaliteten på heder ikke altid lever op til husdyrenes behov. Mineralindholdet kan variere betydeligt fra et areal til et andet, afhængigt af de klimatiske betingelser. Især i tørkeperioder kan dyrene have øget behov for mineraler og vitaminer. E-vitamin og selenindholdet i græsset falder kritisk i tørkeperioder. På sandede jorde er der større risiko for mangel på mineraler. Når dyrene tilbydes fri adgang til mineraler, kan man observere, at de i perioder næsten ikke æder noget, mens de i andre perioder tager betydelige mængder på. Derfor bør mineralerne være konstant til rådighed. Der er ingen restriktioner for tildeling af mineraler, hverken på arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 eller arealer med tilskud til naturpleje. PARASITTER HOS DYR PÅ GRÆS I Danmark angribes kvæg typisk af tre arter af indvoldsparasitter: Løbe-tarmorm (Ostertagia), lungeorm (Dichtyocaulus) og leverikter (Fasciola). Det skal dog påpeges, at man sjældent oplever voldsomme kliniske symptomer i ekstensivt drevne besætninger som naturplejere. Problemet er, at man ofte ikke ser de kliniske symptomer, hvilket betyder, at sygdommen forløber i det skjulte og dermed ikke bliver behandlet. Parasitinfektionerne har stor betydning, idet tilvæksten er meget nedsat hos inficerede dyr, og der kan endvidere opleves kassation af organer (lever, hjerte) ved slagtning. Parasitinfektioner forekommer først og fremmest i græsningssæsonen, da smitten spredes igennem dyrenes gødning. Lungeorm og løbetarmorm kan normalt undgås, når dyr går på et stort areal med lav belægningsgrad, men leverikter kan forekomme på alle fugtige arealer med vandhuller. På arealer med problemer med leverikter anbefales det derfor, at tage dyrene fra arealerne i august, hvor smittespredningen er størst. RISIKO FOR GIFTIGE PLANTER PÅ EKSTENSIVE GRÆSAREALER De fleste giftige planter er bitre, så dyrene under normale forhold sorterer dem fra. I nogle tilfælde kan dyrene vænne sig til at æde de giftige planter. Hvis de sulter, kan de dog æde disse af nød, så på arealer med mange giftige planter, bør dyrene flyttes ved foderknaphed. I Danmark er der kun registreret meget få eksempler på forgiftning af kvæg. Der er eksempler på, at kvæg er blevet forgiftet, hvis de æder store mængder af agern fra egetræer, hvorfor afgræsning under egetræer i efteråret bør undgås

11 MERE INFORMATION Tilskud til naturpleje: Læs mere om giftige planter: SEGES har udarbejdet en skabelon for en græsningskontrakt, hvor parterne kan tilrette kontrakten, så det bliver beskrevet og præcist aftalt, hvem der har ansvaret hvornår. Se: Lovgivningen stiller krav om, at forpagtningsforhold skal kunne dokumenteres. Den helt simple form er at udfylde Forpagtningskontrakt til naturarealer : dokumenter/aftaler-kontrakter/forpagtningskontrakt_ naturarealer.dotx?la=da MERE INFORMATION Faktaark om naturpleje findes her: De kan bruges som opslagsværk ved ønske om mere specifikke emner inden for naturpleje

12 BILAG 1 EGENSKABER HOS FORESLÅEDE GRÆSNINGSDYR Karakteristika Ekstensive kødkvæg (galloway, skotsk højland, angus, hereford, dexter) Intensive kødkvæg (charolais, limousine, blonde, simmental) Tilskudsfodring Nej Ja, kan være nødvendigt Plejebehov Kan æde bjørneklo Nøjsomme dyr med lette kælvninger. Kan leve på både meget næringsfattige og fugtige arealer Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Kræver mere tilsyn. Sværere kælvninger end hos de ekstensive racer. Tunge racer som egner sig dårligt til våde og næringsfattige arealer. Især bør drægtige dyr og køer med kalve ikke afgræsse ekstensive arealer Ja, goldkøer kan (køer der er 6-12 måneder fra sidste kælvning og kalve, der er fravænnede). Ekstensive fåreracer (gutefår, gotlandske pelsfår) Ekstensive geder (dansk landrace) Nej Nej Nej Nøjsomme dyr med lette læmninger. Kan leve på meget næringsfattige arealer. Ikke så gode til at færdes på våde area-ler. Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Temperament Normalt roligt Normalt roligt Rolige dyr der passer sig selv Kødkvalitet God men færre kilo kød God med stor kødmængde God kvalitet af fedtfattigt kød Nøjsomme dyr med lette fødsler. Kan leve på meget næringsfattige arealer. Ikke så gode til at færdes på våde arealer. Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Geder kan være nysgerrige og vil gerne opsøge publikum God kvalitet af fedtfattigt kød Tilvækst Lav Høj Lav Lav Lav Vintergræsning muligt Egnethed til natur-pleje Vægt (afhængig af race) Kan færdes på stejle arealer Trives med publikumsadgang Ja Nej Ja Nej Ja Høj Køer: kg. Tyre: kg. Lavere, men muligt ved sommergræsning på arealer, der ikke er for våde og næringsfattige Køer: kg. Tyre: kg. Høj Høj Høj Får: kg Vædder: kg Gimmer: kg Bukke: kg. Ja I mindre grad Ja Ja nemt Ja Ja, men kan kræve tilvænning Ja, men kan kræve tilvænning Ja Ja, men kan være meget nysgerrige Nøjsomme heste (islænder, fjordheste, ponyer) Nøjsomme dyr. Kan leve på meget næringsfattige arealer. Ikke så gode til at færdes på våde arealer. Heste kan være nysgerrige og vil gerne opsøge publikum God kvalitet af fedtfattigt kød men meget lav vækst kg Ja BILAG 2 OVERSIGT OVER GRÆSNINGSDYR Græsningsdyr Naturmæssige fordele og ulemper Kommentarer vedrørende græsningsdyr Ammekvæg +/ tyre Ungdyr af malkekvæg Kvæg er generelt velegnet til pleje af de fleste naturtyper. Kvæggræsning kan resultere i en relativt arts og urterig vegetation med stor strukturmæssig variation. Ulempe, hvis de ikke har lært arealerne at kende. Kan evt. afhjælpes ved at sætte ældre, erfarne dyr ud sammen med ungdyrene. Får Kan give en artsfattig, græsdomineret vegetation på de fleste naturtyper og ringere kår for dagsommerfugle og en del andre insekter. En god styring kan modvirke det, f.eks. ved hyrdning. Kan begrænse opvækst af vedplanter. Er specielt velegnede til bekæmpelse af tagrør, kæmpebjørneklo og rynket rose samt til pleje af fortidsminder, voldsteder og andre lokalitetstyper, der har behov for en lav og slidstærk vegetation. Heste Resulterer i en arts og urterig vegetation. Er egnede til pleje af de fleste naturtyper. Kan begrænse opvækst af en del træ og buskarter. Geder Giver en artsfattig og græsdomineret vegetation. Er især egnede som indledende kratryddere. Samgræsning Der foreligger meget lidt viden om samgræsning set i forhold til naturindhold. De fleste kødracer er generelt mere robuste end malkeracer. Kalve, der er opdrættet på arealerne, er mere robuste over for høj flue og parasitbelastning. Bedre foderudnyttelse højere potentiale for regulering af grove vækster. Følsomme over for høj flue og parasitbelastning. Opnår generelt ikke samme tilvænning til græsgangen som ammekvæg. Kan være nervøse og opsøgende over for publikum. De fleste fåreracer er uegnede på blød, fugtig bund. Løse hunde er et problem. Især hårdføre hesteracer, som islandske heste, fjordheste, engelske ponyracer og andre små racer, er velegnede. Heste kan give slidproblemer. Uegnede på publikumsarealer, med mindre der er tale om store indhegninger. Relativt følsomme over for koldt og vådt vejr. Trives ikke på våd og blød bund. Dyre hegnsudgifter. Bedre udnyttelse af arealet, og dermed mindre vissent græs, højere græs-ningstryk, mindre parasittryk, undtagen hvad angår geder og får, der har fæl-les parasitter. Får sammen med et par geder giver ro og større kratrydningseffekt. Ved samgræsning med to eller flere dyrearter kan naturplejen bedre styres på grund af forskelle i fødepræferencer, og fordi de kan græsse tæt på andre arters gødning. Kilde: Modereret efter Græsning og høslæt i naturplejen, Rita Buttenschøn 20 21

13 19060 RegionH Design Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød raastof@regionh.dk