Nyere &ds arkæologi - mellem to stole. Trine Borake Sydvestsjællands Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyere &ds arkæologi - mellem to stole. Trine Borake Sydvestsjællands Museum"

Transkript

1 Nyere &ds arkæologi - mellem to stole Trine Borake Sydvestsjællands Museum

2 Den kulturhistoriske stoledans Hvem sidder hvor??

3 6 indgangsvinkler &l historisk arkæologi The interpre&ve material approach Mul&ple voices Post- koloniale arkæologiske teorier Udviklingen &l det moderne samfund The familiar past?.. making the familiar unfamiliar. Historical interpre&ve archaeology

4 Historical interpre&ve archaeology a) Aktørerne, repræsenterede i det arkæologiske materiale, formes af og former den sociale kontekst. b) Inddragelse af et bredt empirisk kildemateriale for at skabe en holis&sk tolkning. c) Fortolkerens baggrund og kontekst former fortolkning og fortolkningerne er genstand for dialog d) Resultaterne skal være &lgængelige og relevante for en bred skare.

5 Eksempler på historisk arkæologi metoder og mening Space arkæologi (Dr. Space Junk) fænomenologisk registrering Fes&valarkæologi (Beck, Albris og Sørensen 2006) etnoarkæologi ( hvad vi siger og hvad vi gør) Klude, klæder og kilder ( mag art speciale Trine Borake) Perspek&ver og nuancere andre kilder og dermed vores kulturhistoriske opfavelse Poli&sk og e&ske studier (Ludlow Massacre) Ak&v deltagen i poli&ske og e&ske spørgsmål

6 Musealt 27. Den arkæologiske kulturarv omfaver spor af menneskelig virksomhed, der er e[erladt fra "dligere "der, dvs. strukturer, konstruk"oner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Være modig, krea&v og nytænkende. Udfyld rammen &l det yderste. Hvad kan vi selv gøre?

7 Den mul&diciplinære stoledans TAK

8 Middelalderarkæologiske metodenetværk Nyere og nyeste tids arkæologi Horsens d Oplæg af Trine Borake Men hvordan skal vi operere metodisk og teoretisk i det nye arbejdsfelt? Hvilken type viden kan vi bidrage med i forhold til andre faggrupper? Og hvilke udfordringer står vi overfor? Historiogra5i Man har altid interesseret sig for den nære for tid. I 1700 tallet undersøgte man eksempelvis tals missionsstationer på den amerikanske prærie. I 1930érne begyndte man så småt at lave historisk arkæologi mere systematisk. James Deetz I skriver i1977 In Small Things Forgotten, hvilket bliver startskudet til en professionalisering af historisk arkæologi. Herhjemme har vi Axel Steensberg. Han udgraver Store Valby i årene (publiceret i 1974). Store Valby er en landsby med rødder tilbage fra tidlig middelalder nedlagt i Af de 17 gårde er 5 udgravet. Steensberg deltog i alt fra Historisk samfund, Dansk selskab for oldtids- og middelalderforskning, styrelsen for foreningen Danmarks folkeminder, Nordisk institut for folkedigtning, Forhistorisk- arkæologisk forsøgscenter i Lejre, hvortil han havde været initiativtager. Historisk arkæologi er således ikke en ny disciplin, men kulturhistoriker begrebet forstået som en tværfaglig disciplin trænger til en revitalisering. Historisk arkæologi betragtes som en Nordamerikansk op5indelse, men praktiseres overalt. I USA er der tradition for en antropologisk tilgang her taler man om four- 5ield approach (efter Franz Boas 1904): antropologisk biologi, lingvistiske studier (i samfund uden skriftsprog), etnogra5i (blandet samfund uden historiske kilder) samt forhistorisk arkæologi. Denne sammensætning, der i sit udgangspunkt var holistisk sejrede ad helvede til så at sig, idet der opstod en større og større specialisering i de enkelte retninger og dermed mistede diciplinen det holistiske greb. Man mistede desuden grebet om kulturbegrebet, der blev bredt voldsomt ud. Overordnet bygger antropologien på en empirisk tilgang med systematisk og objektiv materiale indsamling. Den tilsvarende etnogra5iske tilgang man benyttede på kontinentet, er i sit udgangspunkt knyttet til studier af levevilkår og levevis indenfor angivne rammer. Det er studier af etniske grupper, deres sammensætning, bosættelsesmønstre, sociale karakteristika og deres kosmologiske og materielle kultur. Den anglo- saksiske tradition er knyttet til en historisk tradition, hvor de skrevne kilder har haft stor ind5lydelse på de kulturhistoriske analyser. Men i og med man studere etniske gruppers levevis og leevevilkår bliver meget store og komplekse grupper vanskelige at studere uden for meget 5limmer. Derfor har etnologien haft vanskeligt ved at kaste sløret af sig og er stadigt forbundet med studier af primitive folkeslag det kan være afrikanske stammefolk eller tals bønder eller 50ér familien. Desuden blev der teoretisk gjort op med en af de vigtigste metodiske analyseformer nemlig objektiviteten i det observerende feltarbejde og interwievs. Der blev sadlet om til anvendt etnogra5i eller anvendt kulturanalyse og der kommer ikke mange kulturhistoriske specialer mere efter sigende. I den anden ende af arenaen står arkæologi forhistorisk og middelalder med vores ofte arkaiske og positivistiske teoretiske og metodiske tradition.

9 I en stadig mere globaliseret verden er der en stadig større kontakt5lade og derfor er det bedste fra den amerikanske antropologiske tradition, den europæiske etnologiske tradition samt arkæologien sammensmeltet og taget et nyt sted hen i nyere tids arkæologi. Teoretisk afsæt Processuel videnskab uden forbindelse til den sociale kontekst. Postprocessuel den sociale kontekst er den primære Hodder introducerer i 1984 postprocessualismen. Kendetegnet ved at være fortolkende, refelksivt og tillade mange sandheder. Jeg vil skitserer nogle af de vigtigste teoreiske retninger, jeg 5inder interessante og som giver god meneing i forhold til historisk arkæologi. 1) The interpretive material approach Hodder de5inerer materialitet som noget der medvirker til at konstituere sociale forbindelser og ikke blot afspejler det. For at kunne a5kode eller fortolke materiel kultur er det vigtigt at studere den i sin kulturelle historiske kontekst. Det rammer ned i nyere tids forskeres turban, da der argumenteres for at materiel kultur skal ses i historisk lys. Schiffer: Fokus for materielle kulturstudier 5lyttes fra at være genstande fra en hedengangen fortid til at være materiel kultur i tid og rum dermed blev materielle kultur studier relevente for den moderne samtidige verden. Materielle kulturstudier i historisk lys: Materiel kultur ses som kultur (tidlige cultur archaeology the parts stands for the whole), som sprog (lingustic turn signalere speci<ikke betydninger) eller som sociale netværks hvor både mennesker og ting er aktører. 2) Multiple voices. I de sidste 15 år har der i socialvidenskaben været en drejning eller erkendelse af en større fokus på de sociale elementer - væk fra det objektive mod identitet, mening og agens. Re5leksiviteten står i højsæde. Det er blevet understreget (blandet forskere), at den videnskabelige indgangsvinkel eller fortolkning ikke kan stå alene, men at der er mange interessenter og parter i en forståelse og disse skal også høres. (Preucell 2010: 4) Det er ikke et argument for total relativisme, men al viden skal sammenholdes op mod hinanden i dialog og diskussion. 3) Post- koloniale arkæologiske teorier. Der er en øget bevidsthed om, eller kritisk forholden sig til, en Eurocenteret tilgang til verden omkring os. Det er strømninger fra USA, hvor post- columbianske eller post- colonialske studier har sat fokus på kolonimagtens rolle. M. Liebmann fra Harvard university 2008: Postkolonioal arkæologisk teorier kan bidrage på 3 niveauer:1) Fortolkende i undersøgelsen af kolonialiseringen, 2) historisk, arkæologiens rolle i konstruktionen og dekonstruktionen af kolonialismen og 3) som en metodiske disiplin der bidrager til dekoloniaseringen på en etisk baggrund. 4) Udviklingen til det modern samfund. Udsprunget af amerikansk historisk antropologi, har der været en tradition for at beskæftige sig med de store rammer og det normative narrative. Man har kigget på kulturelle forandringer og forskelligheder i brede perspektiver og har derfor beskæftiget sig med ideologier og strukturer. Det udmønter sig i konkrete studier af forbrugerisme, kapitalisme og industrialisme mm. 5) The familiar past? Making the familiar unfamiliar. (Susy West Uni. Of Wales) Når vi studere the recent past tillægger vi ny mening til genstande og steder. Ved at være os bevidst om at gøre det familiære eller genkendeligt ufamiliært eller ugenkendeligt stiller vi os i en bedre

10 fortolkende position til at se tingene i deres kontekst. Dermed kan man bedre forstå udvikling og dermed den verden vi lever i i dag. Eksempelvia har et stråtækt sommerhus en helt anden mening i dag end det havde da det blev bygget. 6) Historical interpretiv archaeology. (Laurie A. Wilkie: I Gamister 2009) 4 dogmer Aktørerne, repræsenterede i det arkæologiske materiale, formes af og former den sociale kontekst. Integreret del af vores sociale liv, vores identitet, tilhørsforhold mm. Inddragelse af et bredt empirisk kildemateriale for at skabe en holistisk tolkning. Fænomenologi, (over)regionale analyser, typologier, øvrige genstande, sociologi, antropology kunsthistorie. Dertil kommer indsamligs, - overleverings,- eller deponeringsforhold. Indbyrdes forbunden og uadskillelige. Fortolkerens baggrund og kontekst former fortolkning og fortolkningerne er genstand for dialog og discussion Eksplicit, synlig og tilgængelig vidensproduktionen. Politisk engagement, fokus på strukturelle uligheder. Resultaterne skal være tilgængelige og relevante for en bred skare. Databaser, monogra5ier, artikler eller fortællinger. - Og så kunne jeg blive ved. Cognitiv Indigenous Gender Feminist Evolutionary Behavioral Semiotic Symmetrical Actor network Thing Theory Theories of practices Fælles for de her retninger, er, at de kan tages som udgangspunkt for studier af såvel forhistorisk arkæologi som historisk arkæologi og er blevet benyttet i de sidste år på forskellig vis. De indgangsvinkler jeg har skiftseret her er dem jeg synes spiller bedst sammen med den forståelsesramme og det genstandsmateriale man operer med i nyere tids arkæologi. Overordnet har Hicks og Beaudry 2006 de5ineret to studie retninger inden for historisk arkæologi nemlig en materiale empiriskbaseret videnskab og en mere fortolkende, re5lekterende og teoretisk videnskab. Metodisk: Historisk arkæologi adskiller sig fra forhistorisk arkæologi alene fordi materialet er større og mere forskelligartet. Det skal alene ses som en mulighed og ikke som en forhindring. Jeg kan ikke se at den metodiske indgangsvinkle adskiller sig meget fra den traditionelle arkæologiske metodik som udgangspunkt.

11 Man udgraver, registrerer, stratigraferer, associerer til hinanden til andre genstande, konstruktioner, og omgivelserene. Man laver landskabs, - bygnings og genstandsanalyser Vi skal selvfølgelig benytte nye metoder som lidar scanninger og magnatometer, og mm. Vi skal benyttet nyeste teknologiske hjælpemidler og computerprogrammer til at systematisere og kvanti5isere. Det skal man huske ikke er forbudt. Hvilken type viden kan vi bidrage med i forhold til andre faggrupper? Kan vi det? Skal vi vælge at gå ind den diskurs eller konstruktion, hvor vi måler og vejer os selv i forhold til andre faggrupper? Jeg ved godt, at man konstant bliver stillet til ansvar for det spørgsmål og jeg ville ønske jeg kunne svare på det, men jeg er ikke sikker på vi kan bidrag med noget i forhold til andre faggrupper ihverfald ikke noget samfundet ikke 5int kunne klare sig uden, men jeg er til gengæld sikker på, at vi kan bidrage med noget helt unikt i samspil med andre faggrupper. jeg tror vi skal passe på ikke at male os selv op i et hjørne og forsøge at passe ind i nogle rammer ingen rigtigt har de5ineret. Det vi altså kan bidrage med er en multidiciplinær tilgang. Fordi vi arbejder i et felt hvor materialet er meget nuanceret - med landskaber, monumenter, genstande og lokaliteter fra bondhuse til porcelænskopper til industilandskaber mm. og hele tiden med forskellige social kontektuelle briller, der trækker på sociologi, psykologi og 5iloso5i mm., så arbejder vi på et multidiciplinært niveau, der ikke 5indes magen i traditionel arkæologisk forskning og ej heller i historisk eller etnogra5isk forskning. CASESTUDIES Eksempler på undersøgelser med historisk arkæologi der præsentere nye indgangsvinkler, persepktiver og metoder. A) Space arkæologi: Dr. Alice Gorman arbejder med the cultural heritage of space exploration på Flinders University, Adelaide, Australien. Her registrerer hun med sine studerende et moderne nedlagt space kommunikationscenter med traditionelle arkæologiske metoder - survey, opmålinger, beskrivelser. Men i den videnskabelige beskrivelse er det blevet påpeget (Davis, Pearson og Shanks og Scho5ield), at der mangler en kvalitativ beskrivelse der fortæller om fornemmelsen eller de æstetiske kvaliteter - hvordan det opleves at være der. På den baggrund udført hun et forsøg med sine studerende. Hun gav dem til opgaven at indfange stemningen/oplevelsen af landskabet, anlægget, monumentet via lyde, billeder, beskrivelser gerne med en lyrisk klang. Det resulterede i mange gode input, - elementer hun ikke selv tidligere havde bemærket: Striberne på parkeringspladsen, billeder fra samme sted før og nu, skulpturelle foto af antennefoden m.m. Indbudte kollegaer der overværede fremlæggelsen af forsøgsresultaterne pointerede det formidlingsmæssige potentiale: I alt 9 små snapshots alle med fokus på forskellige elementer med forskellige metoder, ville appellere til et meget sammensat publikum. Alle ville føle sig berørt om ikke af det ene så af det andet. Overordnet er der tale om en fænomenologisk metode der er ideel for et historisk arkæologisk materiale. archaeology- of.html B) Festival arkæologi I 2006 udførte 3 arkæologistuderende en arkæologisk udgravning på Roskilde festivallen - Laurine Albris, Anna Beck og Lasse Sørensen.

12 De udgravede, lavede surveys og genstandsanalyser og registrerede forskellige områder. De registrerede bl. a. en dans og en svensk lejr og mest overraskende var den markante forskel mellem affaldshåndteringen i den svenske og de danske lejre. Beboerne i den svenske lejr ryddede grundigt op hver dag og sorterede omhyggeligt deres affald, f.eks. sorterede de glas5lasker efter farve. I de danske lejre var man mindre systematiske. Her var mængden af affald generelt større og lejren 5lød ligefrem med skrald og alt røg ud i samme bunke. Denne forskel kan tolkes som et resultat af de forskellige traditioner for affaldshåndtering i Danmark og Sverige. Sverige har en temmelig udbygget affaldssortering, som slet ikke 5indes tilsvarende i Danmark, og som kan forklare den næsten rituelle håndtering af affald i den svenske lejr. De lavede også interwievs og et andet interessant var resultat sammenholdt med deres undersøgelser var forskellen i hvad folk siger og tror de gør og hvad man kan se i det arkæologiske materiale at de faktisk gør. Der benyttes en etnoarkæologisk metode og resultatet siger noget om menneskets handlemønstre. Her er den multudiciplinære indgang i spil da det ville være oplagt her at samarbejde med etnologer der har den fornødne viden og erfaring i interwievs som arkæologer ikke besidder. C) Historisk og arkæologisk kilde material Med et eksemple fra egne studier skal det illustreres hvordan arkæologiske og historiske kilder fortæller forskellige historier. Udgravning og undersøgelser af et tals udsmidsmateriale i det nordlige København resulterede i en stor mængde fragmenteret tekstil materiale. Dette blev detaljeret undersøgt og analyseret med fokus på dragter som et repræsentativt billede på tidens tekstile udtryk og indhold. Herefter blev det tilsvarende historiske materiale undersøgt: Primære og sekundære skriftlige kilder, ikonogra5isk materiale, indsamlet eller overleveret materiale i museernes udstillinger og samlinger samt samtidige tekstilprøver fra grossister. Resultat viste et sammenfald mellem de samtidige tekstilprøver og det arkæologiske materiale, mens det øvrige historiske materiale efterlod et ganske andet indtryk. Denne diskrepans mellem de forskellige kildetyper skal ses som et argument for en stadig perspektiveren og en kritisk forholden sig til vores kulturhistoriske opfattelse og forståelse. D) Politiske emner Endelig synes jeg historisk arkæologi har en rolle at spille som en etisk arktør i en kon5liktfyldt verden. Et eksempel er the Ludlow Massacre (1914), hvor en strejke blandt miniarbejdere ved Ludlow I Colorado blev brutal majet ned af Colorado National Guard. Episoden er signi5ikant i amerikansk arbejderhistorie, men udfaldet og de egentlige omstændigeheder er stadig omdiskuterede. I blev der således i værksat en arkæologisk undersøgelse der skulle skabe klarhed over massakrens omfang og udfald. Historisk arkæologi kan bidrage med ny viden eller nye perspektiver i etiske og politiske konhlikter, hvis vi tillader det og tør. Og hvilke udfordringer står vi overfor? Vi operer under fastlagte præmisser og vilkår, men ofte tror jeg vi er for dårlige til selv at udfylde rammen. På årets Nyborgmøde fremlagde Lars Krants fra Moesgård resultater og overvejelser fra en 1800tals bebyggelse ved Stavtrup. Det var utroligt spændende og forfriskende indlæg. Det arkæologiske argumentet var, som han sagde, det sædvanlige, at de katerogra5iske kilder og de skriftlige kilder ikke stemte overens, hvorfor de arkæologiske evt. kunne kaste lys over konstruktion, struktur og udseende. Hans undersøgelse var et supplement til allerede eksisterende kilder eller for at udfylde det der mangler i det vi gerne vil vide noget om - strukturer, opbygninger og konstruktion. En hurtig gennemgang af billeder af det fundne genstandsmateriale afslørede en del interessante fund bl.a. legetøj og her tænker jeg det kunne være spændende med en argumentation der gik på andre elementer og hvor menneskerne og ikke bygningen var i fokus. Hvis vi kendte de mennesker der havde beboet huset fra de skriftlige kilder, hvordan så da deres genstands materiale ud? Stemte det med vores forventninger?

13 Kigger man på museumslovens 27 står der at: Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, 5lytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Der er faktisk belæg for at lave nyere tids undersøgelser, da tidligere tider er et spørgsmål om de5inition. Vær modig, nytænkende og kreativ! We suspect that unless archaeologist 5ind ways to make their research increasingly relevant to the modern world, the modern world will 5ind itself increasingly capable of getting along without archaeologist (John Fritz and Fred Plog 1970: ). LITTERATUR Harrison and Scho5ield 2010: After modernity: archaeological approaches to the comtemporary past. Oxford university press. Leone, Mark P. & Potter, Parker B. 1999: Historical archaeologies of capitalism. Plenum Publishers, NY. Lydon, Jane & Rizvi, Uzma 2010: Handbook of Postcolonial Archaeology. World Archaeological Congress Research Tarlow, S., & West, S. 1999: Familiar Past? Archaeologies of Later History. Routlegde. Orser, Charles E 1996: Images of the recent past: readings in historical archaeology. AltaMira Press. Holtorf, Cornelius & Piccini, Angela 2010: Contemporary Archaeologies: Excavating Now. Peter Lang, Frankfurt/Main. Majewski, Teresita; Gaimster, David (Eds.) 2009: International Handbook of Historical Archaeology. Springer. Beaudry, Mary Carolyn & Hicks, Dan 2006: The Cambridge companion to historical archaeology Preucel, Robert W. and Stephen Mrozowski (eds.) Contemporary Archaeology in Theory: The New Pragmatism. 2nd ed., Wiley- Blackwell, New York

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Eksperimental arkæologi

Eksperimental arkæologi Arkæologisk Forum nr.17, november 2007 Tema: eksperimental arkæologi Eksperimental arkæologi Her og der og alle vegne af Marianne Rasmussen, Forskningsleder & Souschef, Lejre forsøgscenter Danmark har

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Bebyggelsesarkæologisk tænketank

Bebyggelsesarkæologisk tænketank Bebyggelsesarkæologisk tænketank Hvordan bryder vi dogmerne? 1) Velkomst og introduktion til dagens tema (10 min) 2) Korte oplæg (20 min) 3) Oplæg Anna Beck: Fænomenologiske metoder Josefine Franck Bican:

Læs mere

Opdateret 04012014. Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie. Gothersgade 161, 2. th. t: 29 88 00 03. e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com

Opdateret 04012014. Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie. Gothersgade 161, 2. th. t: 29 88 00 03. e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com 1 Opdateret 04012014 Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie Gothersgade 161, 2. th t: 29 88 00 03 e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com websider: http://lrskjr.dk/og http://nyhederforbørn.nu/ Kvalifikationer

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Forandring og kontinuitet. Axel Steensbergs syn på Etnologi mellem Historie og Antropologi. Lene Otto, lektor i etnologi, Københavns Universitet

Forandring og kontinuitet. Axel Steensbergs syn på Etnologi mellem Historie og Antropologi. Lene Otto, lektor i etnologi, Københavns Universitet Forandring og kontinuitet. Axel Steensbergs syn på Etnologi mellem Historie og Antropologi. Lene Otto, lektor i etnologi, Københavns Universitet Jeg vil som start på dagen gå 50 år tilbage i tiden for

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Formidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab

Formidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab Formidling af årsag- virkning i reklamefilm En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab Hvad har jeg undersøgt 1. Teore'sk analyse: Hvordan formår reklamer at kommunikere

Læs mere

"Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag?

Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? Interview med Rigsantikvaren ved Birgitte Borby Hansen, Maria González og Claus Børre Petersen. "Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? En sommerklædt og imødekommende Steen Hvass hilser på os,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013 Børs og katedral - museer som en investering Trondheim 7 oktober 2013 Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Globalisering som

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

CV Simon Lambrecht Finne

CV Simon Lambrecht Finne CV Simon Lambrecht Finne Dedikeret, socialt bevidst og ansvarsfuld projektleder med akademisk baggrund og projektlederuddannelse. TITEL CAND. COMM. med speciale i PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER & PERFORMANCE

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Den gode formidling er faglig og aktiverende

Den gode formidling er faglig og aktiverende Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Den gode formidling er faglig og aktiverende - brudstykker af hvad god formidling indeholder set med et par formidlerøjne Af Cand. Mag. Merete Boel Essenbæk God formidling

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Den arkæologiske kulturarv skal sikres

Den arkæologiske kulturarv skal sikres 25 Den arkæologiske kulturarv skal sikres - røster i debatten omkring spørgsmålet: hvordan? Af mag. art. Olfert Voss og stud. mag. Jette Rostock, Arkæologisk Forum Introduktion Målet er - og har altid

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

<Matthías saga digitalis 6.0/> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Kunsten at skrive videnskab

Kunsten at skrive videnskab Kunsten at skrive videnskab af Almut Schülke, ph.d., postdoc.-stipendiat, Nationalmuseet, Forsknings- og Formidlingsafdelingen, Danmarks Oldtid Videnskabelig skrivning omfatter såvel selve skriveprocessen

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere