Nyere &ds arkæologi - mellem to stole. Trine Borake Sydvestsjællands Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyere &ds arkæologi - mellem to stole. Trine Borake Sydvestsjællands Museum"

Transkript

1 Nyere &ds arkæologi - mellem to stole Trine Borake Sydvestsjællands Museum

2 Den kulturhistoriske stoledans Hvem sidder hvor??

3 6 indgangsvinkler &l historisk arkæologi The interpre&ve material approach Mul&ple voices Post- koloniale arkæologiske teorier Udviklingen &l det moderne samfund The familiar past?.. making the familiar unfamiliar. Historical interpre&ve archaeology

4 Historical interpre&ve archaeology a) Aktørerne, repræsenterede i det arkæologiske materiale, formes af og former den sociale kontekst. b) Inddragelse af et bredt empirisk kildemateriale for at skabe en holis&sk tolkning. c) Fortolkerens baggrund og kontekst former fortolkning og fortolkningerne er genstand for dialog d) Resultaterne skal være &lgængelige og relevante for en bred skare.

5 Eksempler på historisk arkæologi metoder og mening Space arkæologi (Dr. Space Junk) fænomenologisk registrering Fes&valarkæologi (Beck, Albris og Sørensen 2006) etnoarkæologi ( hvad vi siger og hvad vi gør) Klude, klæder og kilder ( mag art speciale Trine Borake) Perspek&ver og nuancere andre kilder og dermed vores kulturhistoriske opfavelse Poli&sk og e&ske studier (Ludlow Massacre) Ak&v deltagen i poli&ske og e&ske spørgsmål

6 Musealt 27. Den arkæologiske kulturarv omfaver spor af menneskelig virksomhed, der er e[erladt fra "dligere "der, dvs. strukturer, konstruk"oner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Være modig, krea&v og nytænkende. Udfyld rammen &l det yderste. Hvad kan vi selv gøre?

7 Den mul&diciplinære stoledans TAK

8 Middelalderarkæologiske metodenetværk Nyere og nyeste tids arkæologi Horsens d Oplæg af Trine Borake Men hvordan skal vi operere metodisk og teoretisk i det nye arbejdsfelt? Hvilken type viden kan vi bidrage med i forhold til andre faggrupper? Og hvilke udfordringer står vi overfor? Historiogra5i Man har altid interesseret sig for den nære for tid. I 1700 tallet undersøgte man eksempelvis tals missionsstationer på den amerikanske prærie. I 1930érne begyndte man så småt at lave historisk arkæologi mere systematisk. James Deetz I skriver i1977 In Small Things Forgotten, hvilket bliver startskudet til en professionalisering af historisk arkæologi. Herhjemme har vi Axel Steensberg. Han udgraver Store Valby i årene (publiceret i 1974). Store Valby er en landsby med rødder tilbage fra tidlig middelalder nedlagt i Af de 17 gårde er 5 udgravet. Steensberg deltog i alt fra Historisk samfund, Dansk selskab for oldtids- og middelalderforskning, styrelsen for foreningen Danmarks folkeminder, Nordisk institut for folkedigtning, Forhistorisk- arkæologisk forsøgscenter i Lejre, hvortil han havde været initiativtager. Historisk arkæologi er således ikke en ny disciplin, men kulturhistoriker begrebet forstået som en tværfaglig disciplin trænger til en revitalisering. Historisk arkæologi betragtes som en Nordamerikansk op5indelse, men praktiseres overalt. I USA er der tradition for en antropologisk tilgang her taler man om four- 5ield approach (efter Franz Boas 1904): antropologisk biologi, lingvistiske studier (i samfund uden skriftsprog), etnogra5i (blandet samfund uden historiske kilder) samt forhistorisk arkæologi. Denne sammensætning, der i sit udgangspunkt var holistisk sejrede ad helvede til så at sig, idet der opstod en større og større specialisering i de enkelte retninger og dermed mistede diciplinen det holistiske greb. Man mistede desuden grebet om kulturbegrebet, der blev bredt voldsomt ud. Overordnet bygger antropologien på en empirisk tilgang med systematisk og objektiv materiale indsamling. Den tilsvarende etnogra5iske tilgang man benyttede på kontinentet, er i sit udgangspunkt knyttet til studier af levevilkår og levevis indenfor angivne rammer. Det er studier af etniske grupper, deres sammensætning, bosættelsesmønstre, sociale karakteristika og deres kosmologiske og materielle kultur. Den anglo- saksiske tradition er knyttet til en historisk tradition, hvor de skrevne kilder har haft stor ind5lydelse på de kulturhistoriske analyser. Men i og med man studere etniske gruppers levevis og leevevilkår bliver meget store og komplekse grupper vanskelige at studere uden for meget 5limmer. Derfor har etnologien haft vanskeligt ved at kaste sløret af sig og er stadigt forbundet med studier af primitive folkeslag det kan være afrikanske stammefolk eller tals bønder eller 50ér familien. Desuden blev der teoretisk gjort op med en af de vigtigste metodiske analyseformer nemlig objektiviteten i det observerende feltarbejde og interwievs. Der blev sadlet om til anvendt etnogra5i eller anvendt kulturanalyse og der kommer ikke mange kulturhistoriske specialer mere efter sigende. I den anden ende af arenaen står arkæologi forhistorisk og middelalder med vores ofte arkaiske og positivistiske teoretiske og metodiske tradition.

9 I en stadig mere globaliseret verden er der en stadig større kontakt5lade og derfor er det bedste fra den amerikanske antropologiske tradition, den europæiske etnologiske tradition samt arkæologien sammensmeltet og taget et nyt sted hen i nyere tids arkæologi. Teoretisk afsæt Processuel videnskab uden forbindelse til den sociale kontekst. Postprocessuel den sociale kontekst er den primære Hodder introducerer i 1984 postprocessualismen. Kendetegnet ved at være fortolkende, refelksivt og tillade mange sandheder. Jeg vil skitserer nogle af de vigtigste teoreiske retninger, jeg 5inder interessante og som giver god meneing i forhold til historisk arkæologi. 1) The interpretive material approach Hodder de5inerer materialitet som noget der medvirker til at konstituere sociale forbindelser og ikke blot afspejler det. For at kunne a5kode eller fortolke materiel kultur er det vigtigt at studere den i sin kulturelle historiske kontekst. Det rammer ned i nyere tids forskeres turban, da der argumenteres for at materiel kultur skal ses i historisk lys. Schiffer: Fokus for materielle kulturstudier 5lyttes fra at være genstande fra en hedengangen fortid til at være materiel kultur i tid og rum dermed blev materielle kultur studier relevente for den moderne samtidige verden. Materielle kulturstudier i historisk lys: Materiel kultur ses som kultur (tidlige cultur archaeology the parts stands for the whole), som sprog (lingustic turn signalere speci<ikke betydninger) eller som sociale netværks hvor både mennesker og ting er aktører. 2) Multiple voices. I de sidste 15 år har der i socialvidenskaben været en drejning eller erkendelse af en større fokus på de sociale elementer - væk fra det objektive mod identitet, mening og agens. Re5leksiviteten står i højsæde. Det er blevet understreget (blandet forskere), at den videnskabelige indgangsvinkel eller fortolkning ikke kan stå alene, men at der er mange interessenter og parter i en forståelse og disse skal også høres. (Preucell 2010: 4) Det er ikke et argument for total relativisme, men al viden skal sammenholdes op mod hinanden i dialog og diskussion. 3) Post- koloniale arkæologiske teorier. Der er en øget bevidsthed om, eller kritisk forholden sig til, en Eurocenteret tilgang til verden omkring os. Det er strømninger fra USA, hvor post- columbianske eller post- colonialske studier har sat fokus på kolonimagtens rolle. M. Liebmann fra Harvard university 2008: Postkolonioal arkæologisk teorier kan bidrage på 3 niveauer:1) Fortolkende i undersøgelsen af kolonialiseringen, 2) historisk, arkæologiens rolle i konstruktionen og dekonstruktionen af kolonialismen og 3) som en metodiske disiplin der bidrager til dekoloniaseringen på en etisk baggrund. 4) Udviklingen til det modern samfund. Udsprunget af amerikansk historisk antropologi, har der været en tradition for at beskæftige sig med de store rammer og det normative narrative. Man har kigget på kulturelle forandringer og forskelligheder i brede perspektiver og har derfor beskæftiget sig med ideologier og strukturer. Det udmønter sig i konkrete studier af forbrugerisme, kapitalisme og industrialisme mm. 5) The familiar past? Making the familiar unfamiliar. (Susy West Uni. Of Wales) Når vi studere the recent past tillægger vi ny mening til genstande og steder. Ved at være os bevidst om at gøre det familiære eller genkendeligt ufamiliært eller ugenkendeligt stiller vi os i en bedre

10 fortolkende position til at se tingene i deres kontekst. Dermed kan man bedre forstå udvikling og dermed den verden vi lever i i dag. Eksempelvia har et stråtækt sommerhus en helt anden mening i dag end det havde da det blev bygget. 6) Historical interpretiv archaeology. (Laurie A. Wilkie: I Gamister 2009) 4 dogmer Aktørerne, repræsenterede i det arkæologiske materiale, formes af og former den sociale kontekst. Integreret del af vores sociale liv, vores identitet, tilhørsforhold mm. Inddragelse af et bredt empirisk kildemateriale for at skabe en holistisk tolkning. Fænomenologi, (over)regionale analyser, typologier, øvrige genstande, sociologi, antropology kunsthistorie. Dertil kommer indsamligs, - overleverings,- eller deponeringsforhold. Indbyrdes forbunden og uadskillelige. Fortolkerens baggrund og kontekst former fortolkning og fortolkningerne er genstand for dialog og discussion Eksplicit, synlig og tilgængelig vidensproduktionen. Politisk engagement, fokus på strukturelle uligheder. Resultaterne skal være tilgængelige og relevante for en bred skare. Databaser, monogra5ier, artikler eller fortællinger. - Og så kunne jeg blive ved. Cognitiv Indigenous Gender Feminist Evolutionary Behavioral Semiotic Symmetrical Actor network Thing Theory Theories of practices Fælles for de her retninger, er, at de kan tages som udgangspunkt for studier af såvel forhistorisk arkæologi som historisk arkæologi og er blevet benyttet i de sidste år på forskellig vis. De indgangsvinkler jeg har skiftseret her er dem jeg synes spiller bedst sammen med den forståelsesramme og det genstandsmateriale man operer med i nyere tids arkæologi. Overordnet har Hicks og Beaudry 2006 de5ineret to studie retninger inden for historisk arkæologi nemlig en materiale empiriskbaseret videnskab og en mere fortolkende, re5lekterende og teoretisk videnskab. Metodisk: Historisk arkæologi adskiller sig fra forhistorisk arkæologi alene fordi materialet er større og mere forskelligartet. Det skal alene ses som en mulighed og ikke som en forhindring. Jeg kan ikke se at den metodiske indgangsvinkle adskiller sig meget fra den traditionelle arkæologiske metodik som udgangspunkt.

11 Man udgraver, registrerer, stratigraferer, associerer til hinanden til andre genstande, konstruktioner, og omgivelserene. Man laver landskabs, - bygnings og genstandsanalyser Vi skal selvfølgelig benytte nye metoder som lidar scanninger og magnatometer, og mm. Vi skal benyttet nyeste teknologiske hjælpemidler og computerprogrammer til at systematisere og kvanti5isere. Det skal man huske ikke er forbudt. Hvilken type viden kan vi bidrage med i forhold til andre faggrupper? Kan vi det? Skal vi vælge at gå ind den diskurs eller konstruktion, hvor vi måler og vejer os selv i forhold til andre faggrupper? Jeg ved godt, at man konstant bliver stillet til ansvar for det spørgsmål og jeg ville ønske jeg kunne svare på det, men jeg er ikke sikker på vi kan bidrag med noget i forhold til andre faggrupper ihverfald ikke noget samfundet ikke 5int kunne klare sig uden, men jeg er til gengæld sikker på, at vi kan bidrage med noget helt unikt i samspil med andre faggrupper. jeg tror vi skal passe på ikke at male os selv op i et hjørne og forsøge at passe ind i nogle rammer ingen rigtigt har de5ineret. Det vi altså kan bidrage med er en multidiciplinær tilgang. Fordi vi arbejder i et felt hvor materialet er meget nuanceret - med landskaber, monumenter, genstande og lokaliteter fra bondhuse til porcelænskopper til industilandskaber mm. og hele tiden med forskellige social kontektuelle briller, der trækker på sociologi, psykologi og 5iloso5i mm., så arbejder vi på et multidiciplinært niveau, der ikke 5indes magen i traditionel arkæologisk forskning og ej heller i historisk eller etnogra5isk forskning. CASESTUDIES Eksempler på undersøgelser med historisk arkæologi der præsentere nye indgangsvinkler, persepktiver og metoder. A) Space arkæologi: Dr. Alice Gorman arbejder med the cultural heritage of space exploration på Flinders University, Adelaide, Australien. Her registrerer hun med sine studerende et moderne nedlagt space kommunikationscenter med traditionelle arkæologiske metoder - survey, opmålinger, beskrivelser. Men i den videnskabelige beskrivelse er det blevet påpeget (Davis, Pearson og Shanks og Scho5ield), at der mangler en kvalitativ beskrivelse der fortæller om fornemmelsen eller de æstetiske kvaliteter - hvordan det opleves at være der. På den baggrund udført hun et forsøg med sine studerende. Hun gav dem til opgaven at indfange stemningen/oplevelsen af landskabet, anlægget, monumentet via lyde, billeder, beskrivelser gerne med en lyrisk klang. Det resulterede i mange gode input, - elementer hun ikke selv tidligere havde bemærket: Striberne på parkeringspladsen, billeder fra samme sted før og nu, skulpturelle foto af antennefoden m.m. Indbudte kollegaer der overværede fremlæggelsen af forsøgsresultaterne pointerede det formidlingsmæssige potentiale: I alt 9 små snapshots alle med fokus på forskellige elementer med forskellige metoder, ville appellere til et meget sammensat publikum. Alle ville føle sig berørt om ikke af det ene så af det andet. Overordnet er der tale om en fænomenologisk metode der er ideel for et historisk arkæologisk materiale. archaeology- of.html B) Festival arkæologi I 2006 udførte 3 arkæologistuderende en arkæologisk udgravning på Roskilde festivallen - Laurine Albris, Anna Beck og Lasse Sørensen.

12 De udgravede, lavede surveys og genstandsanalyser og registrerede forskellige områder. De registrerede bl. a. en dans og en svensk lejr og mest overraskende var den markante forskel mellem affaldshåndteringen i den svenske og de danske lejre. Beboerne i den svenske lejr ryddede grundigt op hver dag og sorterede omhyggeligt deres affald, f.eks. sorterede de glas5lasker efter farve. I de danske lejre var man mindre systematiske. Her var mængden af affald generelt større og lejren 5lød ligefrem med skrald og alt røg ud i samme bunke. Denne forskel kan tolkes som et resultat af de forskellige traditioner for affaldshåndtering i Danmark og Sverige. Sverige har en temmelig udbygget affaldssortering, som slet ikke 5indes tilsvarende i Danmark, og som kan forklare den næsten rituelle håndtering af affald i den svenske lejr. De lavede også interwievs og et andet interessant var resultat sammenholdt med deres undersøgelser var forskellen i hvad folk siger og tror de gør og hvad man kan se i det arkæologiske materiale at de faktisk gør. Der benyttes en etnoarkæologisk metode og resultatet siger noget om menneskets handlemønstre. Her er den multudiciplinære indgang i spil da det ville være oplagt her at samarbejde med etnologer der har den fornødne viden og erfaring i interwievs som arkæologer ikke besidder. C) Historisk og arkæologisk kilde material Med et eksemple fra egne studier skal det illustreres hvordan arkæologiske og historiske kilder fortæller forskellige historier. Udgravning og undersøgelser af et tals udsmidsmateriale i det nordlige København resulterede i en stor mængde fragmenteret tekstil materiale. Dette blev detaljeret undersøgt og analyseret med fokus på dragter som et repræsentativt billede på tidens tekstile udtryk og indhold. Herefter blev det tilsvarende historiske materiale undersøgt: Primære og sekundære skriftlige kilder, ikonogra5isk materiale, indsamlet eller overleveret materiale i museernes udstillinger og samlinger samt samtidige tekstilprøver fra grossister. Resultat viste et sammenfald mellem de samtidige tekstilprøver og det arkæologiske materiale, mens det øvrige historiske materiale efterlod et ganske andet indtryk. Denne diskrepans mellem de forskellige kildetyper skal ses som et argument for en stadig perspektiveren og en kritisk forholden sig til vores kulturhistoriske opfattelse og forståelse. D) Politiske emner Endelig synes jeg historisk arkæologi har en rolle at spille som en etisk arktør i en kon5liktfyldt verden. Et eksempel er the Ludlow Massacre (1914), hvor en strejke blandt miniarbejdere ved Ludlow I Colorado blev brutal majet ned af Colorado National Guard. Episoden er signi5ikant i amerikansk arbejderhistorie, men udfaldet og de egentlige omstændigeheder er stadig omdiskuterede. I blev der således i værksat en arkæologisk undersøgelse der skulle skabe klarhed over massakrens omfang og udfald. Historisk arkæologi kan bidrage med ny viden eller nye perspektiver i etiske og politiske konhlikter, hvis vi tillader det og tør. Og hvilke udfordringer står vi overfor? Vi operer under fastlagte præmisser og vilkår, men ofte tror jeg vi er for dårlige til selv at udfylde rammen. På årets Nyborgmøde fremlagde Lars Krants fra Moesgård resultater og overvejelser fra en 1800tals bebyggelse ved Stavtrup. Det var utroligt spændende og forfriskende indlæg. Det arkæologiske argumentet var, som han sagde, det sædvanlige, at de katerogra5iske kilder og de skriftlige kilder ikke stemte overens, hvorfor de arkæologiske evt. kunne kaste lys over konstruktion, struktur og udseende. Hans undersøgelse var et supplement til allerede eksisterende kilder eller for at udfylde det der mangler i det vi gerne vil vide noget om - strukturer, opbygninger og konstruktion. En hurtig gennemgang af billeder af det fundne genstandsmateriale afslørede en del interessante fund bl.a. legetøj og her tænker jeg det kunne være spændende med en argumentation der gik på andre elementer og hvor menneskerne og ikke bygningen var i fokus. Hvis vi kendte de mennesker der havde beboet huset fra de skriftlige kilder, hvordan så da deres genstands materiale ud? Stemte det med vores forventninger?

13 Kigger man på museumslovens 27 står der at: Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, 5lytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Der er faktisk belæg for at lave nyere tids undersøgelser, da tidligere tider er et spørgsmål om de5inition. Vær modig, nytænkende og kreativ! We suspect that unless archaeologist 5ind ways to make their research increasingly relevant to the modern world, the modern world will 5ind itself increasingly capable of getting along without archaeologist (John Fritz and Fred Plog 1970: ). LITTERATUR Harrison and Scho5ield 2010: After modernity: archaeological approaches to the comtemporary past. Oxford university press. Leone, Mark P. & Potter, Parker B. 1999: Historical archaeologies of capitalism. Plenum Publishers, NY. Lydon, Jane & Rizvi, Uzma 2010: Handbook of Postcolonial Archaeology. World Archaeological Congress Research Tarlow, S., & West, S. 1999: Familiar Past? Archaeologies of Later History. Routlegde. Orser, Charles E 1996: Images of the recent past: readings in historical archaeology. AltaMira Press. Holtorf, Cornelius & Piccini, Angela 2010: Contemporary Archaeologies: Excavating Now. Peter Lang, Frankfurt/Main. Majewski, Teresita; Gaimster, David (Eds.) 2009: International Handbook of Historical Archaeology. Springer. Beaudry, Mary Carolyn & Hicks, Dan 2006: The Cambridge companion to historical archaeology Preucel, Robert W. and Stephen Mrozowski (eds.) Contemporary Archaeology in Theory: The New Pragmatism. 2nd ed., Wiley- Blackwell, New York

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

Refleksiv feltpraksis praktisk talt!

Refleksiv feltpraksis praktisk talt! Arkæologisk Forum nr.14, Maj 2006 Refleksiv feltpraksis praktisk talt! Af Trine Borake og Anna Beck, Københavns Universitet Diskussioner af den teoretiske og metodiske baggrund for den gældende udgravningspraksis

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Udstillingen som kommunikation

Udstillingen som kommunikation af Sofie E. Jensen, cand.mag. i forhistorisk arkæologi* Udstillingen som kommunikation om at kommunikere med arkæologiske genstande i udstillinger Denne artikel handler om udstillingen som den særlige

Læs mere

af Anna S. Beck, Lasse Sørensen og Laurine Albris, arkæologistuderende ved Københavns Universitet

af Anna S. Beck, Lasse Sørensen og Laurine Albris, arkæologistuderende ved Københavns Universitet Festival-arkæologi Arkæologi som kilde til moderne kulturhistorie Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 af Anna S. Beck, Lasse Sørensen og Laurine Albris, arkæologistuderende ved Københavns Universitet I sommeren

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE

TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE Nr. 1 2016 TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE HUSTOMTER NYERE HISTORISK ARKÆOLOGI I FORTIDEN OG FREMTIDEN SMUGLERI I DET SYDFYNSKE ØHAV HUGUENOTTER I FREDERICIA MIT ALT I FRYD

Læs mere

Digital på gravning en anden etnografi i felten

Digital på gravning en anden etnografi i felten Når arkæologisk viden bliver til af Jette Rostock Københavns Universitet 2009 Digital på gravning en anden etnografi i felten Under min etnografiske undersøgelse i forbindelse med den arkæologiske udgravning

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Immateriel kulturarv. Tiltag påp. området samt eksempler på forskningsemner

Immateriel kulturarv. Tiltag påp. området samt eksempler på forskningsemner Immateriel kulturarv Tiltag påp området samt eksempler på forskningsemner Oplæggets forløb: Hvad er immateriel kulturarv? Immateriel kulturarv i grønlandsk nlandsk sammenhæng. ng. NKAs tiltag påp området.

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Historiker - 2080. April 2014. 2. FAGETS MÅL Formålet med historikerkursus er at bibringe kursisten viden, færdigheder og kompetencer for selvstændigt at kunne varetage enhedens

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Rapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab.

Rapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab. Rapport vedr. projekt Public Archeology i praksis - international erfaringsudveksling med henblik på realisering af Arkeolab. Projektets formål. 1. At indsamle erfaringer med hvordan man arbejder med Public

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen

Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen -Om hvordan rekonstruerede dragter (måske) kan anvendes i en museumspolitisk strategi Afgræsning og empirisk

Læs mere

Smattens arkæologi. Arkæologer på Roskilde Festival SIDEN SAXO NR. 2, 2009

Smattens arkæologi. Arkæologer på Roskilde Festival SIDEN SAXO NR. 2, 2009 Smattens arkæologi Arkæologer på Roskilde Festival 4 SIDEN SAXO NR. 2, 2009 Arkæologer undersøger traditionelt spor af en fjern fortid, men i sommeren 2006 gennemførte tre arkæologistuderende fra Københavns

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN Teorikursus Et Aarhus Charter 1 Introduktion Teorikursets formål Teoriforløbet og de tilhørende opgaver Hvorfor chartrene? Lidt om forvaltningen - nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Lidt

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Mødet havde flere primære temaer, og referatet er struktureret efter tema.

Mødet havde flere primære temaer, og referatet er struktureret efter tema. 17. juni 2004 TEM Referat af arbejdsgruppemøde i Dragt- og tekstilpuljen vedrørende forskning og undersøgelser under temaet industrialismens tøj (dragt/tekstil) 17. juni 2004 Referent: Tove Engelhardt

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok. Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Enestående Universel Værdi?

Enestående Universel Værdi? Enestående Universel Værdi? Et oplæg til diskussion af verdenskulturarvens grundlæggende problemer Andreas Bonde Hansen, stud.mag., Københavns Universitet Denne artikel er en præsentation af nogle af verdenskulturarvens

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Fysioterapi/ Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje/ Sundhedsfaglig kandidatuddannelse

Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Fysioterapi/ Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje/ Sundhedsfaglig kandidatuddannelse Studieguide for valgfaget Fortællinger om og af patienter, behandlere og pårørende nye narrative strategier for patientinddragelse (Narrativ Medicin og Sprog) 3. semester, 2. kvartal, E16 Kandidatuddannelsen

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Gulve kan uden sætningsgener udføres som terrændæk efter afrømning til bæredygtige aflejringer, ved boringen ned til det angivne afrømningsniveau.

Gulve kan uden sætningsgener udføres som terrændæk efter afrømning til bæredygtige aflejringer, ved boringen ned til det angivne afrømningsniveau. Århus. Kolt. Kildeagervænget 162. Lokalplan 831 Boring nr. : 162 Overside bæredygtige lag, kote : 73,7 Dybde til overside bæredygtige lag, m : 0,4 Regningsmæssig bæreevne, kn/m 2 : 250 Afrømningsniveau

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere