Business case Efterværn

Transkript

1 Business case Efterværn Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Det går den rigtige vej med at få udsatte ledige til at rykke sig i retning mod arbejdsmarkedet og uddannelse. Opgørelser viser desværre også, at 31 % af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der kommer i job, fleksjob og uddannelse er tilbage på offentlig forsørgelse inden for 12 måneder. Målgruppen har komplekse problemer og skal understøttes i at fastholde beslutning og motivation, når de er begyndt på et job eller en uddannelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Tolderlundsvej Odense C DATO 9. maj 2017 I Odense er der ca ledige, som er karakteriseret ved at have sociale og helbredsmæssige udfordringer ud over ledighed. En stor andel af de ledige har brug for en supplerende indsats for at komme i beskæftigelse. Når de udsatte ledige er kommet i beskæftigelse, er der ligeledes stor risiko for tilbagefald til ledighed. Derfor skal der etableres en efterværnsindsats, der som noget nyt skal hjælpe med at fastholde de udsatte ledige, som er kommet i job. Udfordringen: Udfordringerne for udsatte ledige er mangeartede. Men fælles for gruppen er, at de har ringe erfaring med arbejdsmarkedet, er isolerede, mangler socialt netværk, har helbredsproblemer af fysisk eller psykisk karakter, dårlig økonomi ligesom misbrug og hjemløshed også kan være forhindrende faktorer i forhold til arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at kommunen arbejder med tidlige og håndholdte indsatser, baseret på viden om evidens og effekt og som tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Det er vigtigt, at borgeren ikke slippes for tidligt da risikoen for tilbagefald er stor. Der er udarbejdet en business case, som viser, at et efterværnsprogram på sigt er rentabelt og dermed kan implementeres i driften efter endt programperiode uden merudgifter for kommunekassen. Der er, Odense Kommune bekendt, ikke tidligere foretaget en systematisk undersøgelse af effekten med efterværnsindsats på de socialt udsatte, som er kommet i job. Projektperioden skal bruges til at undersøge om metoden nedbringer tilbagefaldet og business casen holder. Beskrivelse af projektet: For at styrke indsatsen skal der investeres i fastholdelse i job, fleksjob og uddannelse blandt de aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp ved hjælp af efterværn. Løsningen: Investeringen består af ansættelse af to efterværnskonsulenter i 2018 stigende til fire efterværnskonsulenter efter første projektår. Investeringen skal sikre, at

2 udsatte borgere, som er kommet i beskæftigelse eller uddannelse tilbydes en efterværnsindsats via ansættelse af mentorer. Deres opgave bliver blandet andet at: Holde kontakt til virksomhed og borger, efter at borger er overgået til selvforsørgelse og derved medvirke til at bygge bro imellem de to parter ved evt. konflikter eller misforståelser. Ved tilbagefald for borger hjælpe til stabilt fremmøde, til at borger støttes i hensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen og vice versa At tage kontakt til alkohol eller stofmisbrugsbehandling ved behov At bygge bro til sundhedssystem, tandlæge, myndigheder m.v. At støtte borgeren i at søge og opretholde sunde sociale netværk, hvis der er ensomhedsproblematikker. Kobling af metoder og tilgange er ny. Den bygger på en stærk antagelse; at systematisk anvendelse af efterværn, er den rigtige vej frem mod en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Antagelsen bygger på, at når borgeren først har fået foden indenfor på arbejdspladsen, skal alle sejl sættes til for at undgå tilbagefald til ledighed. Det er borgerens egen tro på, at der er en længerevarende plads på arbejdsmarkedet til ham/hende, som skal styrkes på denne måde. Denne tro er afgørende for at borgeren reelt også udvikler arbejdsevne. Efterværnsindsatsen består af en håndholdt og helhedsorienteret indsats, der sikrer, at borgeren får håndteret de udfordringer han eller hun har udover sin ledighed. Nedenfor illustreres de forskellige elementer i den nye tilgang til de udsatte ledige. Investeringsperiode Investeringen består af ansættelse af to efterværnskonsulenter i 2018 stigende til fire efterværnskonsulenter efter første projektår. Projektet planlægges som udgangspunkt til at vare i 3 år, hvorefter projektet evalueres med henblik på videreførelse eller stop. Effekt og økonomi 2/6

3 Implementeringen af efterværnskonsulenter, der i 2 år følger og støtter borgere, der er gået i job, fleksjob eller uddannelse forventes at kunne halvere andelen af borgere, der jf. statistikken falder tilbage på offentlig forsørgelsesydelse. I kraft af, at efterværn gives i 2 år indregnes effekten af investeringen ligeledes i 2 år, derfor ses i tabel 1.1 et spring i årseffekten mellem årene. Det betyder, at de borgere der blev fastholdt i job og uddannelse, som ellers ville have været faldet tilbage på offentlig forsørgelsesydelse også forventes fastholdt ude efter 2 år. Herefter slipper efterværnskonsulenterne deres borgere, men forventningen er, at der er skabt en varig tilknytning til arbejds- og uddannelseslivet. Effekten af den varige tilknytning er ikke indregnet som gevinst, idet usikkerheden er for stor i forhold til udefrakommende hændelser, der har betydning for borgernes videre vej i livet. Følgende økonomiske forudsætninger er anvendt i beregningen. Den årlige nettoydelse til aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp fyldt 30 år i 2018 priser. Årslønnen er en fast norm for løn på pågældende lønniveau samt overhead på 6,6% som er en officiel andel i Odense Kommune. Vedrørende borgere der kommer i fleksjob, så er projektgevinsten nedskrevet med den gennemsnitlige udgift til fleksjob registreret i 2016 fremskrevet til 2018 pris. Der er ikke foretaget pris og løn fremskrivning for 2019 og Tabel 1.1 Økonomiske forudsætning Økonomiske forudsætninger Årlig nettoydelse til kontanthjælp Årsløn pr. normering Årlig nettoudgifter til et fleksjob Overhead 6,6% 6,6% 6,6% Tilbagefald er beregnet ud fra aktivitetsparate borgere fyldt 30 år på kontanthjælp, der er ophørt med at modtage kontanthjælp med en ophørsårsag: gået i job, fleksjob eller uddannelse i Disse borgere (94) følges 12 måneder frem, og såfremt de er tilbage på offentligt forsørgelsesydelse inden for de 12 måneder, så registreres de som et tilbagefald. Borgere med flere ophør inden for perioden tælles kun med én gang. Denne metode resulterer i en tilbagefaldsandel på 31% dvs. 29 borgere ud af de 94, der ophørte i Effekten er beregnet ud fra niveauet for ophør på kontanthjælp for målgruppen registreret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens fagsystem, Fasit i Der blev registreret 102 borgere, der ophørte til job, fleksjob og uddannelse. Niveauet for ophør antages i 2018 at være tilsvarende niveauet i 2016, men stigende til et højere niveau i Årsagen til forventning om højere ophør på ydelse i er en faglig vurdering ud fra, at afsnittet der arbejder med de aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp er ved at omlægge deres indsatser til mere virksomhedsrettede indsatser, samt der igangsættes en særlig bevågenhed til de borgere, der har været på kontanthjælp i over 5 år begge indsatser, der forventes at have betydning for antallet der ophører på sigt. Effekten af efterværn fremkommer ved at tilbagefaldsandelen halveres når efterværn gives. 3/6

4 Tabel 1.2 Effektberegning Forudsætninger Årlig antal i uddannelse, job og fleksjob Tilbagefald på offentlig forsørgelsesydelse efter 12 mdr. - FØR 31% 31% 31% Tilbagefald - FØR Forv. tilbagefald på off. forsørgelsesydelse efter 12 mdr.-efter 15% 15% 15% Tilbagefald - EFTER Effekt - borgere der fastholdes i uddannelse og job Effekt - borgere der fastholdes i uddannelse og job - årseffekt Investeringen medfører ansættelse af 2 efterværnskonsulenter i 2018 stigende til 4 efterværnskonsulenter i 2019 og Finansieringsbestemmelserne omkring mentorindsats tillader kommunen at hjemtage refusion i op til 6 måneder, såfremt der inden borgeren ophører på kontanthjælp er lavet en kontrakt med borgeren. Derfor er der indregnet forventning om refusionsindtægter på baggrund af, at der oprettes en kontrakt på 70% af borgerne. Følgende gevinster og udgifter er indlagt i projektperioden. Tabel 1.3 Projektgevinster Estimering af sparede ydelser Fastholdelse i job og uddannelse Fastholdelse i fleksjob Sparede ydelser i alt Tabel 1.4 Projektudgifter Estimering af omkostninger Efterværnskonsulenter - indsats Efterværnskonsulenter - administrativ tid Refusionsindtægter af løn til efterværnskonsulenter Overhead Omkostninger i alt Tabel 1.5 viser investeringsprojektets samlede forventet provenu Tabel 1.5 Samlet provenu Akk. Øgede udgifter Sparede ydelser Gevinst Projektet forudsætter, at de indregnede forventninger til antal ophør på kontanthjælp realiseres samt niveau for tilbagefaldsandelen ikke påvirkes af udefrakommende hændelser. Herudover er projektets samlede provenu afhængig af, at efterværnskonsulenternes arbejde med borgerne resulterer i en halvering af tilbagefaldet og dette isoleret set (se afsnit om opfølgning og måltal), således at det med rimelig sikkerhed kan dokumenteres, at den ekstra indsats resulterer i en halvering af tilbagefaldet som indregnet. I projektet er det ønsket at øge antallet af efterværnskonsulenter, i kraft af at antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, der ophører på kontanthjælp forventeligt stiger. Dermed er det også muligt at sænke antallet af efterværnskonsulenter, 4/6

5 såfremt forventningerne til ophør på kontanthjælp i målgruppen ikke realiseres som forventet. Projektet forventes ikke at have negative afledte konsekvenser for andre ydelsesområder. Opfølgning og måltal Opfølgning på investeringsprojektet sker i første omgang i forbindelse med halvårsregnskab 2018 ud fra faglig vurdering af indsatsens virkninger samt i 1/6 sagen i 2019 inklusiv de første registrerede tal for effekt. Da perioden for registrering af tilbagefald er 12 og 24 måneder efter ophør på kontanthjælp, så kan første reelle opfølgning først foretages ved at følge de borgere, som i januar 2018 er stoppet på kontanthjælp. Derfor er den løbende vurderingen fra efterværnskonsulenterne vigtig i forhold til at få indsigt i indsatsens virkning, hvilket formentlig vil give mening efter projektet har forløbet i 6 måneder. Effektmål: Halvering af tilbagefald til offentlig forsørgelsesydelse blandt aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp fyldt 30 år. Effektmålet fremkommer ved, at efterværnsindsatsen formår at fastholde borgere i deres job, fleksjob eller uddannelse som ellers jævnfør tilbagefaldsstatistikken vil have været tilbage på en offentlig forsørgelsesydelse. Baseline for antal i målgruppen der ophører på kontanthjælp sættes lig 2016 og Baseline for tilbagefaldsandel sættes lig ophør i 2015, hvor der ses 12 måneder frem. Andre interne tiltag samt i høj grad også konjunkturudviklingen vil have betydning for, hvorvidt gevinsten realiseres. Effektmålet kan ikke isoleret fortælle, hvorvidt lige præcist denne investering har medvirket til reducering af tilbagefald. Derfor er det nødvendigt med understøttende målinger, hvor borgere i målgruppen der ophører på kontanthjælp registreres og følges for netop at kunne redegøre for, hvilke indsatser der er kædet sammen med en faglig vurdering. Der er udvalgt følgende opfølgninger, der forventes at kunne redegøre for, hvilken effekt indsatsen med efterværn har medført. 1. Der følges op på antallet der falder tilbage på offentlig forsørgelsesydelse inden 12 og 24 måneder. Metode: Beskæftigelses- og Socialforvaltningens fagsystem generer en liste over borgere i målgruppen, som er ophørt til job, fleksjob eller uddannelse månedligt og årligt fra og med januar Disse borgere følges 12 og 24 måneder frem if. tilbagefald på offentlig forsørgelsesydelse med kommunal omkostningsbyrde. Der ses bort fra pension. 2. Efterværnskonsulenterne registrerer de borgere de arbejder med samt de indsatser der ydes og faglig vurdering af forløbet. Metode: Manuel registrering ud fra en registreringsskabelon til brug i de løbende opfølgninger, så længe de ønskes. 5/6

6 Risici Alt andet lige betragtningen gælder ikke i virkeligheden der sker også ændringer på landsplan og 6-byerne. Konjunkturændringer kan påvirke kontanthjælpsmodtagernes muligheder for at få job, både positivt og negativt. Ny lovgivning ændret lovgivning, eksempelvis ændring i ydelsessatsen vil kunne påvirke investeringsprojektets resultater både positivt og negativt. Effekterne kan skyldes andre investeringsprojekter da det ikke er muligt at skille effekterne af det ene investeringsprojekt fra den anden, når der er tale om samme målgruppe. Interne ændringer (organisationsmæssige) kan forekomme i projektperioden. 6/6