DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE COPENHAGEN K DENMARK TEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis."

Transkript

1 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE COPENHAGEN K DENMARK TEL SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden Publikations- & informationsenheden modtager gerne forslag til forbedringer på

2 Oversigt 1. SKRIV NYHEDSHISTORIER! NOGET NYT OG NOGET INTERESSANT NYHEDENS GRUNDLAG SKRIV MÅLRETTET DIN MÅLGRUPPE DIT BUDSKAB SKRIV INTERESSANT VÆSENTLIGHED AKTUALITET IDENTIFIKATION KONFLIKT/UBALANCE SENSATION/OVERRASKELSE SKRIV DET VIGTIGSTE FØRST SKRIV TIL LÆSEREN HEY LÆSERENS OPMÆRKSOMHED YOU LÆSERENS INTERESSE SEE LÆSERENS BEGÆR SO LÆSERENS HANDLING LAD ANDRE TJEKKE DIN NYHED

3 1. Skriv nyhedshistorier! Forsker udgiver artikel giver anledning til en nyhed på Uden flere informationer interesserer nyheden nok kun forskerens nærmeste kollegaer, venner og familie, dvs. mennesker med en personlig interesse i forskeren selv; hér er DIIS hjemmeside ikke velegnet. En forskningsbaseret artikel har også et indhold. Det kan interessere andre; og hér har hjemmesiden sin ret. Nogle forskningskonklusioner, og særlig samfundsvidenskabelige forskningskonklusioner, kan være interessante for flere og bredere målgrupper: Andre videnskabelige forskere, der er interesseret i det teoretiske og videnskabelige arbejde. Politikere og praktikere, der kan anvende forskningen til udvikling af politik og praktiske løsninger, dvs. de er interesseret i forskningens anvendelighed. Deltagere i den offentlige debat, når forskningen berører emner, der er eller bør være til offentlig debat. Så kan forskningsbaserede synspunkter og argumenter kvalificere og løfte den offentlige debat. Borgere, der med kendskab til forskningsbaseret viden kan højne deres forståelse af og deres evne til kvalificerede holdninger om samfundsvidenskabelige forhold. Ikke al forskning er interessant for alle, men den bør altid være interessant for nogen. 1.1 NOGET NYT OG NOGET INTERESSANT Nyhedshistorien er en nyhed og en historie, og den opfylder derfor to minimumskrav: Den skal have noget nyt og noget interessant. Medmindre begge krav er opfyldt, så er det enten ikke en nyhed, eller også er det ikke en historie værd. Noget kan dog være en historie uden at være nyt, og meget ofte er noget nyt uden at være interessant. 3

4 Nyhedshistorien kræver noget nyt en anledning til at bringe historien. Hvornår noget er nyt, afhænger af mediet og dets publikationsfrekvens. Nogle fag- og specialblade bringer månedgamle nyheder. Den går ikke i dagblade og elektroniske medier. Noget to uger gammelt er ikke en nyhed på internettet. Anledningen til en nyhed og den interessante historie er ikke nødvendigvis identisk. Historien skal selvfølgelig være relateret til det nye. Men hvor anledningen kan være indvielsen af en bro, kan historien være noget helt andet som: Kongehuset, selvmord, trafikpolitik, samhørighed, erhvervsfordele og ulemper osv. 1.2 NYHEDENS GRUNDLAG Det centrale indhold i en nyhed er beskrivelsen af aktuelle begivenheder; altså er første skridt i nyhedsarbejdet at få styr på beskrivelsen. Du skal hele vejen rundt om indholdet, og det kommer du ved at svare på følgende syv spørgsmål: Hvem drejer det sig om? Hvad er der sket? Hvor er det sket? Hvornår skete det? Hvorfor skete det? Hvordan skete det? Hvad vil der så ske? Husk at nyheder oftest handler om flere begivenheder. Eksempelvis handler nyheden om udgivelsen af en artikel oftest om mindst to begivenheder: Publikationen (hvem = forfatter, hvad = artikel, hvor = tidsskrift, osv.) og indholdet, der kan rumme mange begivenheder. Det kan være dine oplevelser som forsker, faktiske og mulige konsekvenser for udforskede/relevante personer, løsninger for praktikere osv. 4

5 Når du skriver en nyhedshistorie, så start altid med at undersøge hvilke svar, der kan gives til de relevante spørgsmål. Nyhedshistorien skal måske ikke svare på alle spørgsmålene, men samlet set er de et solidt grundlag for, at du kan skrive en dækkende og interessant nyhedshistorie. 2. Skriv målrettet Du har din nyhed: de aktuelle begivenheder. Næste skridt er: Hvad vil du med din nyhedshistorie? Hvad er din hensigt? Den kan være, at nogen læser en bestemt artikel, starter et bestemt projekt i et bestemt udviklingsland, fører evidensbaseret sikkerhedspolitik osv. Din hensigt udpeger mindst to ting: Din målgruppe: De personer som du vil noget, altså de personer der skal tilfredsstille din hensigt. Dit budskab: Dét noget som du vil, at målgruppen får ud af din nyhedshistorie, så de tilfredsstiller din hensigt. 2.1 DIN MÅLGRUPPE Ikke alle nyheder har alles interesse, og nogle nyheder er mere eller mindre interessante for forskellige grupper. Du kan forsøge at skrive, så du rammer flere forskellige grupper, men så løber du den risiko, at nyheden bliver uinteressant for alle. Ingen forstår, hvordan og hvorfor nyheden er interessant for lige netop dem. Din hensigt skal typisk opfyldes af en mere eller mindre afgrænset gruppe, målgruppen. Hvis hensigten ikke automatisk udpeger en afgrænset målgruppe, så træf selv de valg, der 5

6 afgrænser målgruppen. Dit arbejde bliver dermed en overkommelig opgave, hvor du blot vinkler historien efter nogle få personers interesser og behov. Jo tydeligere vinklingen er i overskrift, underoverskrift og indledning, jo flere fra målgruppen kan du forvente læser din nyhedshistorie (hvis de ser den!). Jo færre uden for målgruppen læser den også. De opdager hurtigt, at nyheden er dem ligegyldig, og det er jo altid rart at slippe for at bruge tid på noget ganske uinteressant. Overvej altid: Hvem er din målgruppe? Hvad vil du, at målgruppen skal gøre, når de har læst nyheden? Hvordan er nyheden interessant for målgruppen? 2.2 DIT BUDSKAB Når du kender nyhedens grundlæggende begivenheder, din hensigt og din målgruppe, kan du velovervejet formulere dit budskab til målgruppen, dvs. den konklusion som du vil, at læseren tager med fra din nyhedshistorie. Budskabet skal bedst muligt få læseren til at gøre præcis det, hvormed han opfylder din hensigt med at skrive nyhedshistorien. Hav kun ét overordnet budskab. Andet ødelægger fokus. Hvis du har to uafhængige budskaber, så er læseren måske kun interesseret i det ene. Men interessen bliver måske ikke omsat til forståelse, når to budskaber forurener hinanden. Eller nyhedshistorien bliver måske aldrig læst, fordi den virker uinteressant. Skriv hellere to historier med hvert deres budskab, eller skriv en nyhedshistorie med et tredje overordnet budskab, der samler de to andre. Et budskab har typisk underordnede budskaber, og hensigten er oftest mere direkte tilknyttet et underordnet budskab end det overordnede. Hvis din hensigt er Læs artiklen X, så er det typisk bedre med et overordnet budskab om at Y er relevant og væsentligt, og så have det underordnede budskab: Mere om Y i artiklen X. 6

7 Husk: Formålet er alene formidlingen af dit overordnede budskab: Det skal derfor komme først og sidst, og det skal komme igen og igen. Forklaringerne og dokumentationen kommer bagefter, så de understøtter, forklarer og fremhæver det overordnede budskab. Formidl klart, entydigt og forståeligt: så læseren forstår hvordan og hvorfor historien er interessant for netop dem. Fremhæv det relevante og interessante for målgruppen: så de kan se sig selv i din nyhedshistorie, dit indhold og dit budskab. 3. Skriv interessant Hvis din målgruppe skal læse din nyhedshistorie, må den være interessant for netop dem: Du må gøre historien interessant for netop dem. Den interessante nyhedshistorie har nyhedskriteriernes fem kvaliteter: Væsentlighed Aktualitet Identifikation Konflikt/ubalance Sensation/overraskelse. Det handler altid om kvalitet for målgruppen, om deres interesser. Altså er det ikke hensigtsmæssigt, når din historie er aktuel for en gruppe, væsentlig for en anden, men ganske uinteressant for din målgruppe. De er afgørende: Hvordan er nyhedshistorien interessant for dem, når de skal forstå og acceptere dit budskab? 7

8 En god nyhedshistorie har i et eller andet omfang alle fem kvaliteter. Selvfølgelig er der forskel på nyheder, forfattere og medier. Tabloidaviser kræver nok lidt mere konflikt og sensation end så mange andre. Mens mere seriøse medier typisk tager udgangspunkt i væsentlighed. Væsentligt indhold er dog ingen undskyldning for at kvæle enhver lyst til at læse teksten. Andre træk kan være værd at fremhæve, om ikke for andet så fordi indholdet er væsentligt nok til, at nogen faktisk bør læse nyhedshistorien. Gør din historie interessant for målgruppen på to måder: 1. Fremhæv de elementer i dit budskab, der er interessant for målgruppen, så de forstår, hvordan og hvorfor budskabet er interessant for netop dem. 2. Gør din historie ekstra interessant ved at gøre den mere menneskelig, sprogligt levende (brug bl.a. relevante konkrete eksempler og gode pædagogiske billeder), og kobl den på noget andet, der er interessant for målgruppen. 3.1 VÆSENTLIGHED Væsentlighed er en afgørende kvalitet ofte den afgørende kvalitet. En historie skal helst være væsentlig eller kunne blive væsentlig for målgruppen. Væsentlighed handler om konsekvenserne af nyhedens centrale begivenheder: Hvordan er de relevante og for hvem? Uden konsekvenser for nogen er intet væsentligt. Stiger prisen på benzin en krone, så er det en begivenhed, der forandrer noget for bilisterne: Deres transport bliver dyrere. Når du fremhæver det væsentlige, fokuserer du på konsekvenserne, den fordyrede transport, frem for den aktuelle begivenhed, prisstigningen. Den skal selvfølgelig nævnes, ellers giver den fordyrede transport ingen mening. 8

9 3.2 AKTUALITET En nyhedshistorie kræver noget nyt, en aktuel begivenhed. Men kravet om aktualitet handler mest af alt om timing: Hvorfor skal historien fortælles nu? Dine læsere må forstå, hvorfor de skal læse historien nu, ellers får de nok aldrig læst den. Nyhedshistorien kan også have aktuel interesse på en anden måde. En uafhængig aktuel begivenhed kan gøre din historie mere interessant. Hvis FN s sikkerhedsråd skal mødes om terrorisme, så kan det være anledningen til en god historie om terrorisme; det er det, de mødes om. Den gode historie kan også være om Darfur; det er ikke det, de mødes om (det kræver dog en kritisk vinkel). 3.4 IDENTIFIKATION Historie bliver mere interessant for en læser, jo mere læseren kan identificere sig med historiens personer, dvs. læseren skal helst kunne genkende noget fra sit eget liv. Historien må meget gerne fremkalde enten reaktionen bare det var mig eller godt det ikke er mig. På den måde bliver læseren trukket ind i et interessefællesskab. Det skaber engagement i forhold til både historie og indhold. Ofte er det tilstrækkeligt, hvis du gør historien menneskelig; altså fremhæver mennesker. Det kan være nogen, som forskningen kan hjælpe, men det kan også være dig selv som forsker. Har du været på feltarbejde i Afrika, kan du måske bruge dig selv og dine oplevelser til at give historien en menneskelig rød tråd, noget læserne kan identificere sig med og engagere sig i. 9

10 3.4 KONFLIKT/UBALANCE Enhver historie har indbygget en eller anden konflikt. Typisk bliver konflikt forstået meget hårdt som noget med helte og skurke. Ikke alle historier har helte og skurke, men alle historier indeholder konflikt; en ubalance mellem hvordan tingene er, og hvordan nogen ønsker, at de skal være. Historien er forsøget på at løse konflikten og finde balancen (eller holde balancen). Du fremhæver konflikten ved at fremhæve ubalancen: Hvad kan være bedre? Hvordan er det bedre? Hvordan bliver det bedre? Historien er vejen fra ubalance til balance eller omvendt; altså den faktiske eller mulige vej fra noget mindre godt til noget bedre eller omvendt, om det lykkedes eller ej. 3.5 SENSATION/OVERRASKELSE Sensationer er altid meget interessante, altså er det godt, hvis din nyhedshistorie har et sensationelt indhold: noget der tiltrækker alles opmærksomhed. Men ikke alle gode nyhedshistorier er sensationelle. Alligevel bør din historie som et minimum indeholde noget overraskende, noget opsigtsvækkende, der tiltrækker læserens opmærksomhed. Træk det overraskende og opsigtvækkende helt frem i overskriften, underoverskriften, afsnitsoverskrifterne og indledningen, hvor det kan tiltrække læserens opmærksomhed. Overraskelsen er forskellen på bil nr. 504 og 505 fra det samme samlebånd, når kun bil nr. 505 er en historie værd. Overraskelsen er ofte forskellen på, om din nyhedshistorie bliver læst eller ej. 10

11 4. Skriv det vigtigste først Nyhedshistorier skal have det vigtigste indhold først, medmindre du har en meget god grund til at skrive noget mindre vigtigt først. Det vigtigste tiltrækker flere menneskers interesse, og det fanger mere solide interesser end det mindre vigtige. Den gode nyhedshistorie skal altså være: Læsevenlig for personer med forskellige interesser: Hvis en person er meget interesseret, kan han læse hele nyhedshistorien. Men har han kun en ganske lille eller overfladisk interesse, kan han nøjes med starten. Måske har han ikke brug for mere, så hvorfor skal han læse en masse unødvendigt? Interessemotiverende: Det vigtigste skal først. Det motiverer til læsning af det mindre vigtige, der motiverer til læsning af det endnu mindre vigtige, der Spørgsmål om hvem, hvad, hvordan og hvornår er typisk de vigtigste, så besvar dem først. Nyhedens disposition Lineært forløb Prioritering Indhold Begyndelse Supervigtigt for målgruppen Nyhed/konklusion Midte Overordentligt vigtigt for målgruppen Baggrund Meget vigtigt for målgruppen Dokumentation/præmisser Slutning Mindre vigtigt for målgruppen Tilskudsinformation /detaljer 11

12 5. Skriv til læseren Journalister og reklamefolk bliver næsten alene bedømt på deres evne til fange målgruppen. Så brug deres arbejdsmetoder, når du skal fange din målgruppe. Udgangspunktet er oftest én af to næsten identiske modeller: 1. Hey You See So: Den journalistiske model 2. AIDA: Reklamemodellen (Attention (opmærksomhed), Interest (interesse), Desire (begær) og Action (handling)). Forskellen på de to modeller er blot, at den første model fortæller, hvad du skal give læseren. Mens den anden fortæller, hvad du skal have fra læseren. 5.1 HEY LÆSERENS OPMÆRKSOMHED Målgruppen skal læse din nyhedshistorie, ellers er det hele ligegyldigt. Du skal derfor fange deres opmærksomhed. Læseren har brug for et HEY, noget der fanger hans opmærksomhed midt i den næsten altid nærværende dommedagsbølge af støjende kommunikation fra alle tænkelige og utænkelige sider. Læsernes opmærksomhed kan du fange på mange måder. Brug f.eks. en opsigtsvækkende overskrift, der kort beskriver nyhedshistoriens indhold. Et eksempel på et HEY er, når en politiker siger: Skatterne er skyhøje. Det kan fange manges opmærksomhed. 12

13 5.2 YOU LÆSERENS INTERESSE Selv om din nyhedshistorie fanger målgruppens opmærksomhed, er det spildte kræfter, hvis du ikke fastholder deres opmærksomhed, så de også læser historien. Du skal gøre læserens opmærksomhed til interesse; altså fortæl læseren, hvordan og hvorfor dit budskab er interessant for netop ham. Læseren skal føle, at historien er opmærksomheden værd. Altså forbinder du emnet med læserens egne interesser: det læseren gerne vil have, gerne vil opnå. Overbevis ham om, at det her vedkommer ham direkte; som en politiker kan sige om de tårnhøje skatter: Det er dig, der betaler dem. 5.3 SEE LÆSERENS BEGÆR Du fanger læserens opmærksomhed, gør ham interesseret i din nyhedshistorie, men derfor forstår og accepterer han ikke nødvendigvis dit budskab. Hvis du ønsker, at læseren skal læse en bestemt artikel, så må du omdanne hans interesse i emnet til et begær efter at læse artiklen. Altså argumenterer du for budskabet med udgangspunkt i læserens interesser. Du dokumenterer, uddyber, konkretiserer og viser konsekvenserne for læseren med fakta, citater, eksempler o. lign. En politiker vækker typisk begæret efter lavere skatter ved at fortælle detaljer om skatter og særligt fortælle om, hvordan de påvirker vælgerne. 5.4 SO LÆSERENS HANDLING Du har vækket læserens begær. Du har ham i din hule hånd. Men medmindre du fortæller ham, hvordan begæret bliver tilfredsstillet, så får han intet ud af sine anstrengelser, og det gør du hellere ikke. Fortæl derfor læseren, hvordan hans begær bliver tilfredsstillet. Altså hvordan han får fat i artiklen, indretter politikken, eller hvad det nu er, du vil målgruppen. Politikeren vil sige Du betaler for høje skatter. Vælg mig, så vil jeg sørge for, at skatterne falder! Hvis din hensigt er, at læseren skal have ny viden, så husk at fortælle om konsekvenser, løsninger og perspektiver. Så bliver den aktuelle begivenhed en del af noget større, noget mere vedvarende, og så har historien ikke været spild af tid. 13

14 6. Lad andre tjekke din nyhed Du lever ikke af at skrive nyhedshistorier. Det sidder derfor ikke og kommer nok ikke til at sidde på rygraden, som det gør på en garvet journalist, der aldrig har lavet andet. Så selv om du er en naturlig forfatter og skriver vældig godt, kan du med fordel bruge andre til at gøre dine nyhedshistorier bedre. Du bør altid bede en anden om at svare på følgende med udgangspunkt i din nyhedshistorie: 1. Hvad er mit budskab? 2. Hvem er min målgruppe? 3. Hvad er vigtigst? 4. Hvordan er historien interessant for målgruppen? 5. Er overskriften fængende? 6. Er artiklen fængende? Hvis du ikke kan genkende de første fire svar fra dine egne overvejelser, så er der noget at arbejde med. P&I anbefaler, at du bruger denne vejledning til at gøre dit arbejde med nyheder hensigtsmæssigt. Men det er ikke altid nok, så brug andre til at tjekke dine nyheder, så du skriver gode nyhedshistorier! 14

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk LÆG TEKST (OG NYHEDER) PÅ DIIS.DK! August 2010, Jfr Intern vejledning

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk LÆG TEKST (OG EVENTS) PÅ DIIS.DK! August 2010, jfr Intern vejledning

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk LÆG DIIS COMMENT PÅ DIIS.DK Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie Stop mad spild af og få 1000 kroner i lommepenge Design og kreativitet, Maj 2012 Aviaja, Martin, Peter og Sofie OVERORDNEDE TANKER: Ingen løftede pegefingre Brugervenligt og simpelt De unge er ikke nødvendigvis

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Majbritt Lunds kursuskatalog

Majbritt Lunds kursuskatalog Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Det skal vi nå.. Sæt din virksomhed på mediernes dagsorden 10/5/09

Det skal vi nå.. Sæt din virksomhed på mediernes dagsorden 10/5/09 Sæt din virksomhed på mediernes dagsorden Vækshus Hovedstadsregionen 2. oktober Kl. 9 12 Lindegaards.com 1 Det skal vi nå.. Pressen med eller modspiller? Hvad er en god historie Når du tager kontakten

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Sådan får I jeres historie i pressen

Sådan får I jeres historie i pressen Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Rapport på Kommunikation IT projekt

Rapport på Kommunikation IT projekt Rapport på Kommunikation IT projekt Dato: 06.05.2011 Skrevet af Martin Jensen Fag: Kommunikation IT Vejleder: Bartlomiej Rohard Warszawski Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.4 Studieretning: Matematik

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014 Presse- og kommunikationskursus Nørre Aaby, den 4. april 2014 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Kommunikation Klubkonference 2014 v/ Flemming Ø. Pedersen nov. 2014

Kommunikation Klubkonference 2014 v/ Flemming Ø. Pedersen nov. 2014 Kommunikation Klubkonference 2014 v/ Flemming Ø. Pedersen nov. 2014 Kommunikation i Dansk Sejlunion Strategisk og operativ kommunikation Kontakt og formidling til ekstern presse Produktion af SEJLER og

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk OPRET ELLER REDIGER FORSKERPROFIL PÅ DIIS.DK Intern vejledning fra Publikations-

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe....6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Farver Form AIDA.... 10 Attention Interest Desire Action

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Gør din forening kendt

Gør din forening kendt Gør din forening kendt Skal lokale jagtforeninger mere i medierne? 23-02-2017 1 Dagsorden Min baggrund Hvorfor arbejde med synlighed og presse? Hvordan står det til med jeres synlighed i pressen? Hvad

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Aalborg, den 8. november 2013

Presse- og kommunikationskursus. Aalborg, den 8. november 2013 Presse- og kommunikationskursus Aalborg, den 8. november 2013 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm 2016 Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm Døvefilm ønsker med bruger- og seerundersøgelsen at holde sig opdateret omkring sine

Læs mere

DEBATKONKURRENCE. Indlæg er inklusiv pressemeddelelser. Stillingen vil løbende blive annonceret på radikale.net.

DEBATKONKURRENCE. Indlæg er inklusiv pressemeddelelser. Stillingen vil løbende blive annonceret på radikale.net. DEBATKONKURRENCE Som led i organisationsudviklingen har Aktivitetsgruppen oprettet en debatkonkurrence. Formålet er, at flest mulige radikale bidrager til at synliggøre partiets politik for derigennem

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne?

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Kirkernes Mediedag 2014 Hvem er jeg? Rikke Bøgh, journalist Danmarks Kirkelige Mediecenter rb@dkm.dk Hvad er en god historie? Hvad er en god historie

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Ansøgning. Uopfordret ansøgning. Opfordret ansøgning

Ansøgning. Uopfordret ansøgning. Opfordret ansøgning Uopfordret ansøgning Opfordret ansøgning Uopfordret ansøgning 1. Tjek dit Jobmål mht. Jobtype Arbejdsopgaver Geografi 2. Find interessante virksomheder via: Krak Navne, Numre og Erhverv (NNE) Købmandstandens

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere