Indhold. Indledning Forord Indhold i politikken Værdier Principper En fælles læringsforståelse...8

Transkript

1 Skole i Bill und Godkendt af Byrådet den 20. juni 2017 polit ik Kom mun e

2 Indhold Indledning... 3 Forord... 4 Indhold i politikken... 5 Vision...6 Værdier... 7 Principper... 8 En fælles læringsforståelse...8 Fælleskommunale strategiske mål for temaerne i skolepolitikken...9 Strategiske mål for elevernes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel i udviklende læringsfællesskaber...10 Strategiske mål for kompetente professionelle pædagogiske medarbejdere Strategiske mål for Den Digitale Skole Strategiske mål for forældrerolle og forældresamarbejde Strategiske mål for overgange Ordliste

3 < Indledning Børne- og Kulturudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af en udviklingsplan for fagområdet Læring i Børn og Kultur i foråret 2015, at der skulle udarbejdes en skolepolitik. Politikken skal afspejle de lokalpolitiske visioner og politikker på området. Afsættet for skolepolitikken er de nationale mål for folkeskolen. Politikken skal understøtte, at Billund Kommune er Familiens bedste valg, herunder at Billund er Børnenes Hovedstad. Formålet med skolepolitikken er:» At sætte en fælles retning for og skabe gennemsigtighed i forhold til udviklingen af skoleområdet i Billund Kommune og herved skabe mulighed for strategisk prioritering blandt nuværende og kommende indsatser.» At den skal være fundamentet for udviklingen af skoleområdet i Billund Kommune og dermed afspejle prioriteringen af indsatser på området.» Højere grad af mål- og rammestyring af folkeskolerne i forhold til den praksis, der er i dag. Den direkte målgruppe for skolepolitikken er Byrådet, skolebestyrelserne, skolernes ledelser, medarbejdere og Børne- og Kulturforvaltningen. Skolelederne i samarbejde med bestyrelserne og MED repræsentanter udarbejder en strategi og en handleplan for implementering af politikken på den enkelte skole. Det er helt essentielt, at politikken kommer til at leve, så målene og ambitionerne for elevernes leg, læring dannelse, kreativitet og trivsel omsættes i praksis. Herved bliver skolepolitikken synlig for omverdenen og dermed potentielle tilflyttere og medarbejdere. Børne- og Kulturudvalget startede arbejdet med skolepolitikken med et kick off møde den 8. november 2016 for skole- og fællesbestyrelser, pædagogiske medarbejdere, ledere af folkeskolerne, UU Billund, Campus uddannelser, en daginstitution, LEGO Fonden og repræsentanter fra Børn og Kultur. Efterfølgende er der i arbejdsgrupper med repræsentanter for forældre, pædagogiske medarbejdere, skoleledelser og forvaltningen formuleret ambitioner og mål for temaerne i skolepolitikken. Elever har bidraget med deres forståelse af læring. Skoleledelserne har desuden undervejs i processen været involveret i kvalificering af læringsforståelsen, værdier og principper. 3

4 < Forord Det er med stor stolthed, at jeg skriver forordet til denne skolepolitik. At vi i fællesskab har kunnet udvikle og formulere en politik, der sætter retningen for skoleområdet i Billund Kommune i de næste år, er et godt grundlag for, at vi sammen udvikler vores fælles folkeskole. Der skal lyde en stor tak til alle, der har givet deres bidrag. I skolen er der brug for og plads til alle, og der er behov for, at alle tager ansvar for at skabe de bedste skoletilbud. Det fordrer en høj grad af involvering af både børn og voksne. Vi vil i samskabende processer opbygge et tillidsfuldt og troværdigt samarbejde mellem alle skolens aktører. Med beslutsomhed og nysgerrighed vil vi udvikle vores skoler til at blive endnu bedre steder at lære og at være. I Billund Kommune har vi fokus på leg, kreativitet og børneinddragelse. Det skaber grobund for motiverende og kreative læringsmiljøer, der er præget af eksperimenterende og legende tilgange samt stærke fællesskaber. Vi investerer i disse år stort i vores folkeskoler, både i forhold til pædagogiske indsatser og i de fysiske rammer. Når alle helhedsplanerne for skolerne er realiserede, er der et godt udgangspunkt for at implementere skolepolitikken og realisere de meget centrale målsætninger. Skolepolitikken vil sikre vigtige prioriteringer og skabe retning i forhold til at kvalitetsudvikle vores folkeskoler. Med afsæt i ambitionen om at være Børnenes Hovedstad er det en stor glæde, at vi nu har vedtaget en politik for skoleområdet. Politikken skal nu omsættes i praksis. Vi ser frem til at se den leve og har stor tillid til, at den bliver til gavn for vores børn Med venlig hilsen Klara Lyskjær Noer Børne- og Kulturudvalgsformand 4

5 < Indhold i politikken Skolepolitikken består af en vision, 6 værdier, 5 principper for arbejdet med skolepolitikken, en fælles læringsforståelse og fælles kommunale strategiske mål for politikkens 5 temaer.» Vision» Værdier» Principper» En fælles læringsforståelse» Fælleskommunale strategiske mål for temaerne» Ordliste 5

6 < Vision I Billund Kommune har vi en legende tilgang til læring og er skabende verdensborgere. Vi er blandt de bedste til at løfte eleverne, så de udvikler sig så meget som muligt både fagligt, socialt og kulturelt. Vi er inddragende med eleverne i centrum og vores styrke er mangfoldighed og stærke fællesskaber. 6

7 < Værdier Fællesskab» Vi ser fællesskab som en værdi, da det er i relationer og ved samhørighed, at vi får styrke til og muligheder for at udvikle os. Fællesskaber hviler på anerkendelse, respekt, tillid og troværdighed.» Med en anerkendende tilgang værdsætter vi hinandens udsagn, handlinger og forskellighed og har fokus på styrkesider. Vi er åbne overfor hinanden og interesseret i hinandens værdier. Et anerkendende miljø er kendetegnet ved respekt og empati. Visionen for skoleområdet er båret af følgende værdier Tillid»Tillid og respekt er fundamentet for faglighed, fællesskab og nysgerrighed og udmøntes i tolerance og rummelighed. Tillid opbygges og udvikles ved troværdighed og ved at udvise tillid. Fordybelse» Fordybelse, koncentration og opmærksomhed er forudsætninger for flow. Tilstanden af flow er en særlig tilstand, hvor vi er så opslugte af en aktivitet, leg eller arbejdsopgaver, at vi kan miste fornemmelsen for tid og sted. Det eneste der betyder noget, er det, vi er optaget af her og nu. Tilstanden opleves som menings- og nydelsesfuldt, som stressdæmpende og som lærerigt. Vedholdenhed»Vedholdenhed handler om at ville og turde. Det indebærer, at vi vedblivende stræber efter at nå et mål eller gennemføre noget trods hindringer og nederlag. Det indeholder tanken om at fortsætte beslutsomt trods modgang, at holde ud og ikke give op. Nysgerrighed» Vi ser nysgerrighed som en værdi til at lære nyt om både andre og os selv. Det er fundamentet for udvikling og forandringer. Det at se muligheder og handle på dem. Nysgerrigheden er også lysten til og glæden ved at møde og opsøge nye udfordringer. Inddragelse»Vi ser inddragelse som en værdi, når det betyder, at de relevante ved, hvorfor de er inddraget, at de inddrages på den rette måde og på de rigtige tidspunkter og at det vurderes at kvalificere arbejdet. Inddragelse forudsætter således tydelighed, tryghed og tillid. 7

8 < Principper Vi skaber værdi for eleverne:...gennem en nyskabende og eksperimenterende tilgang...ved arbejdet med mål og progression...gennem professionelle læringsfællesskaber...ved at arbejde data- og forskningsinformeret...gennem en forebyggende og en helhedsorienteret tilgang Principper for hvordan vi arbejder på alle niveauer på skoleområdet i Billund Kommune En fælles læringsforståelse I Billund Kommune arbejder alle skoler lærings- og udviklingsorienteret på flere niveauer. Vi arbejder for at øge børns læring i form af faglig, social og personlig udvikling. Vi udvikler motiverede, nysgerrige børn med et positivt syn på sig selv og andre og med lyst til læring gennem hele livet. Vi arbejder professionelt med fokus på at lære nye og bedre tilgange til læring ved at lære af børnene, af forældrene, af hinanden og af forskningen. Vi anerkender og tager udgangspunkt i, at børn er forskellige og differentierer ud fra børnenes ressourcer, deres læringsstrategier og situationen. Vi arbejder med en bred forståelse af læring, som løbende udvikles i fællesskaber og med afsæt i viden og praksis. Læring finder sted både alene og sammen med andre. Den er både kropslig og intellektuel. Bevægelse og handling kan sjældent adskilles fra tænkning, fordi børn lærer gennem leg, kreativitet og bevægelse, og fordi børn reflekterer i og med deres handlinger. Vi arbejder systematisk med disse forskelligheder, som vi knytter til forskellige læringsformer: Feedback, tilegnelse, deltagelse og forandring. Det pædagogiske arbejde er i høj grad afhængig af et fælles sprog om læring, hvor udgangspunktet er at skabe gode læringssammenhænge. Vi er opmærksomme på den synlige læring i forbindelse med de planlagte læringsaktiviteter og den usynlige læring, som finder sted i dagligdagen. Synlig læring er en forudsætning for at kunne tale med børnene om læring og om deltagelse i læringsaktiviteter. 8

9 < Fælleskommunale strategiske mål for temaerne i skolepolitikken Det er alt afgørende, at der opstilles mål, hvis man ønsker en forandring. En helt oplagt årsag er, at hvis man ikke ved, hvor man skal hen, kan man heller ikke vurdere, hvornår man er fremme. Skolepolitikken består af en række strategiske mål, som beskriver ambitionsniveauet for temaerne i skolepolitikken. Ved implementering af politikken omsættes disse decentralt til operationelle resultatmål, som der følges op på. Målene kan være for skolen, for en klasse eller for enkeltelever. Med udgangspunkt i de operationelle resultatmål foretages evalueringer, hvilket kan ske på mange forskellige måder men med fokus på effekten på elevernes læring, dannelse, kreativitet og trivsel. Det er en forudsætning, at de pædagogiske medarbejdere inddrages ved implementering af skolepolitikken og at de får mulighed for at engagere sig heri. Der er tæt sammenhæng mellem de fem temaer:...elevernes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel i udviklende læringsfællesskaber...kompetente professionelle pædagogiske medarbejdere...den digitale skole...forældrenes rolle og forældresamarbejde... Overgange med fokus på barnet og dets læringsmiljø for at skabe helhed og sammenhæng i barnets liv Skolepolitikken har således et bredt fokus. Dette er valgt ud fra, at det er den første skolepolitik i Billund Kommune. 9

10 < Strategiske mål for elevernes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel i udviklende læringsfællesskaber I skolen:» Skaber vi balance mellem lysten til og kravet om læring ved:... at vi har struktur, tydelige rammer og høje forventninger til eleverne.... at vi samarbejder om målstyret læring.... at give feedback med fokus på nærmeste udviklingszone.»u nderstøtter vi legende, eksperimenterende og skabende læreprocesser og forskellige måder at lære på.» Har vi mod til at fejle og lære af det, lære nyt og samarbejde.» Fremmer vi elevernes foretagsomhed.» Udvikler eleverne erkendelse og fantasi. De får tillid til egne styrker og kan tage stilling og handle.» Udfordrer vi eleverne, så de udvikler deres kompetencer gennem praksisnær undervisning og i læringsfællesskaber.» Oplever eleverne at være en del af et fællesskab, hvor:... de ser hinandens styrker... de tager hensyn til hinanden... de respekterer og anerkender hinanden 10 Fra forskning ved vi: At høje forventninger om at lykkes med en opgave har en positiv effekt på præstation og læring. (Schunk) At feedback er en af de stærkest virkende faktorer i forhold til sammenhængen mellem pædagogisk indsats og læring. Særlig feedback der gør læringsmål kendt og som afklarer, hvordan eleven når fra sin nuværende position til det ønskede læringsmål. (Hattie og Yates) Elever i Billund Kommunes folkeskoler har gennem LEGO Build to Express formuleret, at de gennem leg lærer: At samarbejde At hjælpe hinanden Lederskab At bruge naturen At være præcise At bruge fantasien At overveje og vælge strategier

11 < Strategiske mål for kompetente professionelle pædagogiske medarbejdere I skolen:» Møder vi professionelle, engagerede og empatiske voksne.» Udvikler de professionelle deres kompetencer herunder deres digitale og IT didaktiske kompetencer praksisnært og i professionelle læringsfællesskaber.» Anvender vi IT til at dele viden systematisk.» Har vi stærke medarbejder elev relationer, hvor alle bliver set, hørt og anerkendt.» Skaber vi de bedste resultater for eleverne i professionelle læringsfællesskaber.» Er der attraktive rammer for medarbejdernes muligheder for at løse kerneopgaven.» Oplever medarbejderne arbejdsglæde og de trives fagligt og socialt. Fra forskning ved vi, at: Lærernes kompetencer anses for at være den mest afgørende enkeltfaktor, som påvirker elevernes læring (Chetty, Friedman, J.N. og Rockoff m.fl.) Udvikling af både ledelsens og medarbejderes sociale kapital kan have positiv effekt på børns læring og trivsel. Især teamsamarbejde med kollegaer om elevers læring og trivsel har betydning - professionelle læringsfællesskaber. (Timperley) Lærer-elev relationen har en central betydning for elevernes læring. (Hattie og Egelund) Der er en direkte sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og at lærere oplever et fælles ansvar for børnenes læring. (Vivian Robinson) At lærere, der samarbejder lokalt om udvikling af deres undervisning ved brug af IT, underviser mere innovativt og at dette smitter af på elevernes læring. (forskerne bag demonstrationsskoleforsøgene) 11

12 < Fra forskning ved vi: Strategiske mål for Den Digitale Skole I skolen:» Er IT en integreret del af elevernes læring i alle fag.» Udvikler eleverne deres digitale dannelse, hvilket er kendetegnet ved, at de forholder sig kritisk og konstruktivt til egen og andres brug af IT og nøje overvejer egne og andres intentioner og handlinger samt er bevidste i deres kommunikation.» Fremmer IT innovativ tænkning med eleven som samskabende og eksperimenterende producent.» Anvender vi IT til at understøtte struktur og systematik. At anvendelse af IT kan understøtte elevernes faglige læreprocesser og læringsresultatet og samtidig øge motivationen blandt eleverne. (forskerne bag demonstrationsskoleforsøgene) I skolen arbejder vi ud fra en bevidsthed om: At IT understøtter balancen mellem lysten til og kravet om læring. At IT understøtter forskellige læringsperspektiver og -strategier. At IT er medvirkende til at styrke elevens sociale kompetencer. 12

13 < Strategiske mål for forældrerolle og forældresamarbejde I skolen:» Er vi tydelige i vores forventninger til forældrene og betydningen af forældrenes engagement i deres barns skolegang. Både i forhold til det enkelte barn og til fællesskaber.» Er elevernes læring et fælles ansvar. De professionelle ser forældrene som en ressource og inviterer dem til aktivt at deltage i deres barns læring. Skole-hjem-samarbejdet er anerkendende og differentieret.» Skaber og vedligeholder vi sammen fællesskaber for både elever og forældre, så hele familien oplever samhørighed og er naturlige ambassadører for skolen.» Er vi bevidste om, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Vi anvender et sprog, der er tilpasset modtageren. Fra forskning ved vi: At forældreinddragelse er afgørende for børns læring. (Dansk Clearinghouse) At forældre kan bidrage med at etablere gode rutiner for eleverne og bidrage med ressourcer i form af et sprog- og skriftsprogsstimulerende miljø At differentieret skole-hjem-samarbejde, anerkendende samarbejde, individualiseret og utvunget samarbejde bidrager til en lettere skole-hjem-relation. (Danmarks Evalueringsinstitut, EVA)» Er der dialog mellem skolen og forældrene til gavn for eleverne. Problemer og udfordringer anerkendes. Der er en bevidsthed om, at det er vigtigt at fortælle de gode historier for at styrke fællesskabet og samarbejdet. 13

14 < Strategiske mål for overgange I Billund Kommune er det værdifuldt, at ethvert barn og forældre ved en overgang føler sig ventet, velkommen og mødt på dets styrker og udfordringer.» Alle voksne i barnets og familiens liv har ansvar for at skabe gode overgange.» Vi sætter barnet og familien i centrum og inddrager barnets perspektiv for, at barnet får en positiv oplevelse af overgange.» Vi benytter allerede etablerede børnefællesskaber som strategi ved overgange.» Vi sikrer, at der er en tydelig forventningsafstemning mellem barn, forældre og samarbejdende institutioner og parter.» Vi har professionelle relationer og et forpligtende samarbejde mellem institutioner og parter med henblik på at få viden om hinandens arbejdsfelt og faglig vidensdeling.» Vi samarbejder forpligtende og systematisk ved overgange, så børnene oplever sammenhæng mellem institutioner. Vi sikrer, at nyttig information om barnet er tilgængelig i overgangssituationer. Fra forskning ved vi: En vellykket overgang er kendetegnet ved et tvær- fagligt samarbejde mellem institutioner samt et samarbejde mellem institutioner og forældre i form af samarbejds- aktiviteter om at skabe kontinuitet og sammenhæng, så børnene kan genkende sig selv over tid og sted både før og efter institutionsstart, og så de kan få en oplevelse af tilpashed, tryghed og robusthed. (Brostrôm) Børnene mestrer og orienterer sig i overgangen ved hjælp af og sammen med hinanden. Børnene indgår og orienterer sig derfor i det nye i overgangen via de allerede etablerede børnefællesskaber. (Højholt) Overgange: Dagtilbud skole Fra fase til fase (interne overgange i skolen) 9. klasse 10. klasse Overbygning ungdomsuddannelser Fra andre kommuner/skoler/-institutioner Forudsætninger: Forpligtende samarbejde mellem professionelle, elever og forældre At det er klart og tydeligt, hvad der er muligt for at sikre, det der er bedst for barnet barnets tarv. 14

15 < Ordliste Børn: Med børn menes børn og unge i alderen 0 til 18 år. I beskrivelsen af læringsforståelse og målene for overgange er begrebet børn anvendt i stedet for elever, så de relevante elementer i læringsforståelsen og de relevante mål for overgange vil kunne anvendes i dagtilbudspolitikken, der udarbejdes i Foretagsomhed: Kompetencen til at iværksætte handlinger der forandrer og som har værdi for en selv og andre. Når elever lærer at blive mere foretagsomme eller bevare deres foretagsomhed, lærer de at tage en masse små skridt, de hele tiden bevarer kontrollen over. Små bevidste skridt hen imod de handlinger, som kan være til gavn for dem selv og andre. Professionelle: Fagligt, pædagogisk og didaktisk velfunderede pædagogiske medarbejdere. Professionelle læringsfællesskaber: I professionelle læringsfællesskaber sker arbejdet med læringsledelse på alle niveauer i organisationen: I forvaltningen, i skoleledelsen, i teamet og i det enkelte klasseværelse. Det er helt centralt, at læringsledelse ikke er den enkeltes opgave og ansvar, men det er en kollektiv indsats. Ved professionelle læringsfællesskaber sættes elevernes læring i centrum. Dette sker i et kollaborativt og målstyret teamsamarbejde, hvor alle medlemmer i teamet tager kollektivt ansvar for at tilrettelægge en undervisning, der giver alle elever de bedste læringsmuligheder. Både forvaltningsledelse og skoleledelse har en afgørende rolle i at opbygge og styrke professionelle læringsfællesskaber. Fællesskaber: Fællesskaber omfatter elever, forældre, pædagogiske medarbejdere, ledelse, Børne- og Kulturforvaltningen og andre samarbejdspartnere. Løfte: At løfte handler om at flytte elever fra et udgangspunkt i retning af, at de bliver så dygtige, som de kan. Fokus er på elevernes progression. 15

16 creazone.dk Billund Kommune Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf