«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst"

Transkript

1 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 137 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst I artiklen undersøges en elevtekst i dens kontekst. Den analysetilgang der anvendes, er udviklet i det danske forskningsprojekt Faglighed og Skriftlighed. Den gør det muligt at undersøge den skriveridentitet som eleven har udviklet i spændingen mellem en faglig skriftkultur, en skoleskriftkultur og en elevskriftkultur. Analysens vigtigste fund er at denne skriveopgave stiller identifikationsmuligheder til rådighed for eleven som betyder at hun kan forbinde strategisk skoleskrivning med skrivepraktikker som hører ungdomskulturen til. Analysen udpeger dermed et dannelsespotentiale i danskfaglig skrivning som formentlig delvis tabes på det gymnasiale niveau. 1 Indledning Da femtenårige Sofia til et interview i marts 2010 blev bedt om at pege på en opgave fra 9. klasse som hun var særlig glad for, valgte hun den besvarelse af en prøveopgave som er genstand for analyse i denne artikel, og udpegede den dermed som en nøglebegivenhed (Kroon & Sturm 2007) der kan repræsentere mere overordnede mønstre i den sociale og kulturelle sammenhæng den indgår i. I artiklens overskrift kalder vi den således årets bedste opgave fordi den belyser en helt central problemstilling for skrivning i skolen, nemlig den balance mellem elevens egen skriveinteresse og skolens genre- og indholdskrav som kan ses som en grundmetafor for skolens dannelsesprojekt (jf. Gregersen 1998). Målet med denne artikel er at kaste nyt lys over elevskrivning i en skolekontekst og samtidig demonstrere en analysetilgang der sætter særligt fokus på elevens synsvinkel. I første del af artiklen analyseres elevens skrivning i dens skolekulturelle kontekst. I artiklens anden del undersøges elevteksten som del af et klassisk opgaveforløb. Afsluttende diskuteres opgaven og opgavegenren som et led i danskfagets skrive- og dannelsesprojekt. 1 På dansk er det valgfrit om man vil sætte komma foran ledsætninger. Vi følger Dansk Sprognævns anbefaling og undlader at sætte disse kommaer. Se Teorier om tekst møter.indd :28

2 138 Artiklen indgår i forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed som er finansieret af det danske Forskningsråd for Kultur og Kommunikation Teoretisk og metodologisk er projektet inspireret af det norske projekt Skriving som grunnleggende ferdighet og utfordring (SKRIV) ved Høgskolen i Sør-Trøndelag ( ). Det teoretiske grundlag for Faglighed og skriftlighed er sociokulturelt og semiotisk; skrivning ses som produktion af tegn og betydning i en social og kulturel kontekst. Projektet er baseret på etnografiske længdestudier af elevers skrivning. Den case som præsenteres i denne artikel, er en del af det forudgående pilotprojekt i tre 9. klasser, gennemført Datagrundlaget er klasserumsobservationer i Sofias klasse hen over skoleåret i sammenlagt ca. to uger, interview med Sofia og hendes dansklærer, indsamlede skriftlige opgaver og noter samt en spørgeskemaundersøgelse om 9. klasse-elevers erfaringer med skrivning i og uden for skolen som blev gennemført på pilotprojektets tre skoler. Elevbesvarelsen som ytring og skrivehændelse Vi ser Sofias besvarelse som en ytring og som en skrivehændelse i en bestemt skolekontekst. Mikhail Bakhtin (1986) viser at ytringen er grundenheden i kommunikation. Ytringen konstitueres af tre aspekter som altid er til stede når vi taler eller skriver: et referentielt, semantisk indhold, den talendes eller skrivendes ekspressive attitude i forhold til indholdet, samt endelig adressiviteten, den formning af ytringen som er bestemt af hvem den henvender sig til. En ytring er pr definition unik, men individuelle ytringer får mening og forstås af andre gennem genrer. Forskellige sociale domæner udvikler således relativt stabile teksttyper eller genrer. Ytringer og genrer kan ifølge Bakhtin ses som drivremme mellem det sociale og det sproglige (op.cit:65). Sofias opgave genrebestemmes i skriveordren (figur 1) som klumme. Denne opgavegenre er gennemgående ved folkeskolens afgangsprøve i dansk. En «[k]lumme, som egentlig betyder spalte, er en særlig form for kommentar. Dens vigtigste opgave er at behandle hverdagens fænomener og trivielle hændelser på en sådan måde, at læseren opdager nye sider ved tilsyneladende velkendte ting gerne lidt skæve og morsomme.» 3 Klummen er en journalistisk teksttype, men Sofia skal også forholde sig til genren som en prøveopgavetype. Denne fordobling af genreforventningen kan iagttages som et gennemgående træk i Sofias realisering af genren i opgavebesvarelsen (figur 2). Det referentielle indhold udfoldes umiddelbart i opgaven som hverdagserfaringer, men disse fungerer også som anledning til realisering af den form for humoristisk ræsonnement der definerer klummen som teksttype. Referentialiteten markeres således på dette meta- 2 Deltagere i projekt Faglighed og skriftlighed er Ellen Krogh (projektleder), Torben Spanget Christensen, Niels Bonderup Dohn, Nikolaj Frydensbjerg Elf, Peter Hobel, Steffen Møllegaard Iversen, Karen Sonne Jakobsen, Lena Lindenskov, Anke Piekut, Ole Togeby. Se 3 Definitionen er gjort tilgængelig for lærere gennem Emu.dk, en undervisningsportal drevet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Herfra linkes der til Avisnet.dk. Teorier om tekst møter.indd :28

3 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 139 Figur 1: Skriveordre. 4 Opgaven indgår som én af seks mulige i opgavehæftet til folke skolens afgangsprøve i dansk skriftlig fremstilling maj 2009, eksamensterminen forud for det skoleår hvor Sofia gik i 9. klasse. Læreren udleverede opgaven i kopi til klassen. Forud for opgaveskrivningen blev der gennemført et undervisningsforløb om denne opgavegenre. plan som faglig genrekundskab. Ekspressiviteten udfoldes i den markante unge stemme der skaber betydning i hverdagserfaringerne, men gennem mere akademiske sproglige 4 Vi har lånt betegnelsen skriveordre fra intern kommunikation i projektet SKRIV og af projektleder Jon Smidt. Med betegnelsen skriveordre understreges den magtrelation som præger skoleskrivning. Skriveordrer kan fungere igangsættende og produktivt for elevskrivere, men naturligvis også modsat og i alle grader derimellem. Teorier om tekst møter.indd :28

4 140 signaler hører vi samtidig en elevstemme der imødekommer skolens diskursive forventninger. Også adressiviteten udfoldes dobbelt, nemlig dels i tekstens henvendelse til en fiktiv læser, dels i henvendelsen til lærer og skole der eksplicit markeres i informationerne i teksttærskelen 5 (Togeby under udgivelse) øverst til højre på siden. Figur 9 2: Sofias opgavebesvarelse med lærerrettelser. Sofia modtog, ud over den kommenterede tekst, et afkrydset responsark fra læreren. 5 Togeby definerer teksttærskler som de semiotiske enheder der rekontekstualiserer og forankrer teksten til virkelighedens retoriske situation. Teorier om tekst møter.indd :28

5 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 141 I projekt Faglighed og skriftlighed har vi en særlig forskningsinteresse i dette grundmønster i skoleskrivningen og har udviklet en analysemodel der kan indfange det. Ved at oversætte og lokalisere aspekterne hos Bakhtin til skolens sociale og kulturelle domæne har vi konstrueret en triadisk model for skoleskrivningens kontekst og de genreforventninger som knytter sig til denne (jf. Ongstad 2004). Vi forstår således Sofias besvarelse som en ytring der aktiverer fag, ungdom og skole som de tre grundaspekter hvorigennem det referentielle, det ekspressive og det adressive realiseres i skoleskrivning. De tre aspekter refererer, som det fremgår af figur 3, til forskellige domæner i skolens omverden. Gennem denne oversættelse lokaliserer vi ytringen til et konkret socialt rum og ser den altså som en social handling. Det betyder at vi kan forbinde modellens kommunikative meningsindhold med den etnografiske metodologi som er ledende for projekt Faglighed og skriftlighed. Vi kan anskue elevtekster som ytringer der realiseres som sociale skrifthændelser eller mere præcist som skrivehændelser i skolen, og som formes af og bidrager til at forme de mønstre af praktikker og genrer der er bærere af skolens skriftkulturer. Figur 3: Model til analyse af skrivehændelser i skolen i et længdeperspektiv. Med dette begrebsapparat knytter vi forskningsprojektet til traditionen for etnografisk skriveforskning i The New Literacy Studies (Barton 1994, Barton et al. 2000). Vi undersøger hvilke kulturelle praktikker Sofia må forholde sig til når hun skriver sin klumme, og hvordan hun forhandler forskellige praktikker. Vi er særligt optaget af hvilke identifikationsmuligheder hun kan finde. Med et begreb der er hentet hos Ivanič (1998), søger vi således i det følgende at indkredse hvilke prototypiske Teorier om tekst møter.indd :28

6 142 «muligheder for selvhed» der stod til rådighed for Sofia da hun skrev sin opgave i spændingsfeltet mellem lokal skoleskriftkultur, danskfaglig lærerskriftkultur og elevskriftkultur. Den lokale skoleskriftkulturs praktikker er udviklet af lokale ledere og lærere i en forhandlet balance mellem fagenes og skoleinstitutionens krav og rammer for det skriftlige arbejde. Feltobservationer og lærerinterview dokumenterer at de typer af identifikationsmuligheder som skoleskriftkulturen stillede til rådighed for Sofia, i det væsentlige var strategisk-funktionelle, begrundet i den forestående afgangsprøve for folkeskolen, og udtrykt i systematisk træning af fagenes prøvegenrer. Der var ingen dialog i lærerteamet om fagenes skriftlighedsformer, men en implicit arbejdsdeling som tilskrev danskfaget hovedansvaret for elevernes udvikling af skrivekyndighed. Der blev skrevet meget lidt i de øvrige fag og mest i form af notater fra tavlen og kortsvar på spørgsmål. Den danskfaglige lærerskriftkultur er udviklet af læreren i en forhandlet balance mellem faglige krav og normer og ungdomskulturen som den udfoldes af den konkrete klasses elever. De typiske muligheder for selvhed som den danskfaglige skriftkultur stillede til rådighed for Sofia, var præget af en funktionel og genrefokuseret tilgang til skrivning, begrundet i at eleverne til afgangsprøven i skriftlig dansk skulle kunne skrive i fiktionsgenrer, journalistiske genrer og essay. Dansklæreren identificerede sig i interview med dette mål. Hun anså genrebevidsthed for at være et helt centralt mål for elevskrivningen, men gjorde opmærksom på at klassen i 7. og 8. klasse havde arbejdet med en bredere variation af modaliteter og genrer. I opgaverne rettede hun sprogfejl og markerede ved afkrydsning sin bedømmelse af niveauet i forhold til de officielle vurderingskriterier for afgangsprøven. Hun angav i interview at hun også kommenterede indhold i opgaverne, men der ses ingen indholdskommentarer i Sofias opgaver fra 9. klasse. I dansk trænede Sofia således skrivning hvor det faglige identifikationsrum tilbød tæt opmærksomhed på funktion og form, mens indholdsudfyldningen var relativt fri og indbød til at inddrage hverdagserfaring og personlige synspunkter og refleksioner. Elevskriftkulturen udvikles i den forhandlede balancering af ungdomskultur og skole hvor de unge som elever i den bestemte klasse etablerer praktikker som dominerende måder at tackle skrivning på. En spørgeskemaundersøgelse i skolens tre 9. klasser peger på at elevskriftkulturen var præget af en dyb kløft mellem ungdomskulturens kommunikative skrivning i digitale, sociale medier og skoleskriftkulturens strategiske og rituelle træningsrum. Størsteparten af eleverne var meget aktive i forhold til computerspil, chat eller sociale medier, og stort set alle havde en omfattende kommunikation på sms. Men de angav at de så fritidsskrivningen og skoleskrivningen som to helt forskellige verdener. Eleverne brød sig ikke særligt om at skrive i skolen i det hele taget. På trods af at stort set alle mente at det var vigtigt at kunne udtrykke sig på skrift i uddannelse eller erhverv, fandt kun godt halvdelen af eleverne det personligt vigtigt at kunne udtrykke sig på skrift. Observationer dokumenterer at der i timerne stort set Teorier om tekst møter.indd :28

7 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 143 kun blev skrevet på lærerinitiativ. Sofia fortæller i interview at der er fag hvor det kun er hende der tager noter. De typiske muligheder for selvhed som elevskriftkulturen stillede til rådighed, var håndtering af denne kløft gennem undvigelse og en reduceret indsats eller alternativt gennem præstationsorienterede strategier uden personlig investering. denne model illustrerer den triadiske forståelse af elevteksten som ytring og skrivehændelse i skolekonteksten. Med den lange tidslinje viser den potentialerne for længdestudier over kortere eller længere tid. Her modelleres således undersøgelsesfelt, grundkategorier og grundantagelser i projekt Faglighed og skriftlighed. Modellen illustrerer den antagelse at skrivehændelser altid må afbalancere skolekontekstens forskellige skriftpraktikker, og at elever i deres skrivning må forhandle kulturernes typiske muligheder for selvhed. Men den afleverer ikke et egentligt analyseværktøj til skrivehændelsen som tekst i en kontekst. Denne konkretisering foretager vi i den følgende figur. Analyseenhed Skriveordre Elevtekst Lærerrespons Elevinterview Perspektiver Tekst Fagdiskurs Social handling Figur 4: Analyseramme for konstellationer af skrifthændelser I figurens vertikale kolonne finder vi skoleskrivningens prototypiske konstellation af skrifthændelser: skriveordre, elevtekst og lærerrespons, suppleret af interview med eleven om opgaven. Det er analysens grundenhed, og kerneteksten i konstellationen er elevteksten. I figurteksten bruger vi ikke betegnelsen skrivehændelse, men den bredere skrifthændelse fordi denne række tekster set fra elevens synsvinkel ikke kun indebærer skrivning, men også læsning og samtale om tekst. I analysen af konstellationer kan det være frugtbart også at inddrage andre data som elevnoter, læremidler og feltobservationer. I den efterfølgende analyse begrænser vi os imidlertid til den basale analyseenhed. Ud over skriveordren (figur 1) og Sofias tekst med lærerrettelser (figur 2) inddrager vi et kommentarskema fra læreren og interview med Sofia fra marts 2010 hvor hun bl.a. kommenterer denne tekst. den horisontale række i figuren udpeger de analyseperspektiver vi anlægger på konstellationen. Vi ser på elevteksten som tekst, som fagdiskurs og som handling i skolekonteksten, og vi undersøger hvordan disse aspekter tematiseres i skriveordren, i lærerresponsen og i samtalen med eleven. Med den særlige forskningsinteresse i elevens perspektiv på skrivning er vi optaget af hvordan elevskriveren konstruerer og udformer Teorier om tekst møter.indd :28

8 144 sin tekst, og hvordan teksten responderer og responderes på igennem konstellationen. Vi spørger hvordan elevskriveren positionerer sig i forhold til den faglige diskurs, og hvordan skriveordrens diskursive signaler transformeres i elevteksten og videre i lærerrespons og interview. Endelig undersøger vi hvordan elevskriveren igennem teksten forholder sig til de skolekulturelle, fagkulturelle og elevskriftkulturelle praktikker som den er skrevet ind i, og hvordan disse mønstre bliver synlige i konstellationens række af sociale handlinger. I disse analyser fokuserer vi på de positionerings- og identifikationsmønstre som bliver synlige i konstellationens tekster. Ivanič (1998) udpeger tre aspekter af skriveridentitet som kan se ud til at relatere sig til henholdsvis tekstuel form, indholdsdiskurs og tekster som sociale handlinger. Det diskursive selv (the discoursal self) er det indtryk som skriveren giver af sig selv i teksten. Det drejer sig om skriverens stemme i betydningen hvordan han/hun gerne vil lyde. Undersøgelse af det diskursive selv involverer sproglige og intertekstuelle analyser, set i forhold til de muligheder for selvhed der stilles til rådighed i den sociale kontekst. Forfatterselvet (the authorial self) viser sig i den grad af autoritet som skriveren positionerer sig med som forfatter. Tildeler skriveren sig selv eller andre autoritet som kilde til tekstens indhold? Det drejer sig om skriverens stemme i betydningen position, synspunkter og holdninger. Også forfatterselvet studeres igennem tekstanalyse. Det selvbiografiske selv (the autobiographical self) er den identitet som en skriver bringer med sig til enhver skriveaktivitet, og som er formet af dennes tidligere sociale og diskursive historie. Ivanič ser ikke det selvbiografiske selv som en fikseret essens, men som noget der er under konstant udvikling og forandring. Det er det selv der producerer et selvportræt snarere end det selv som portrætteres. Når man vil studere det selvbiografiske selv hos en skriver, må man i høj grad støtte sig til den form for livshistorisk viden som man kan skaffe sig gennem fx interview (op.cit:24ff.). 6 den følgende analyse af én konstellation af skrifthændelser kan stå alene som en case der belyser en elevtekst i sin kontekst med fokus på identifikationsmønstre, og som kan være udgangspunkt for at udpege mere generelle problemstillinger vedrørende skrivning i dansk. Med gentagende konstellationsanalyser af elevers skrivning sigter vi i forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed på at skabe væsentlige indsigter i elevers skrive- og skriverudvikling. I den foreliggende analyse antyder vi gennem nedslag i senere interview med Sofia mulighederne i at anlægge et længere tidsperspektiv. Analyse af konstellationen af skrifthændelser Lingvistikken, diskursteorien og socialsemiotikken stiller en lang række ressourcer til rådighed som kan tages i brug ved analyse af konstellationer af skrifthændelser. I den foreliggende analyse har vi af omfangsgrunde anvendt få, centrale analysebegreber, men andre kunne have været inddraget. I nedenstående udfyldte skema samles hoved- 6 Se også Ivanič artikel i denne bog, hvor hun selv gør rede for og tager disse begreber i brug. Teorier om tekst møter.indd :28

9 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 145 pointerne i den efterfølgende analyse. Vi har anført de tre identitetsaspekter som analyserne peger frem imod, i den nederste horisontale række. Skriveordren Skriveordren (fig. 1) positionerer Sofia som en elev der, når det gælder tekstuel form, skal formulere sig i den journalistiske genre klumme og give sin tekst en rubrik. Der gives et modeleksempel til inspiration. På fagdiskursens niveau er kravet at Sofia skal skrive om temaet «at blive frarøvet sine fedeste fordomme». Hun skal skrive om sine fordomme. Sofia positioneres med et forfatterselv der giver autoritet til sig selv. Det er en faglig autoritet i og med at hun forventes at beherske genren «klumme», og en hverdagsautoritet i og med at hun skal trække på hverdagserfaringer og derfor nok også forventes at skrive i et hverdagssprog. Der er ikke formuleret krav til tekstens sociale brug. Men den danskfaglige skriftkultur rammesætter systematisk prøvetræning, og opgavehæftet er et prøvehæfte fra det foregående år. Analyseenhed Skriveordre Elevtekst Lærerrespons Elevinterview Perspektiver Identitetsaspekter Tekst Fagdiskurs Social handling Klumme med selvvalgt rubrik; modeleksempel Kombinasjon af skrivehandlinger: evaluering, fortælling, forklaring, redegørelse, argumentation Positionerer sig som kunstner, bekender og sokratisk pædagog. Selvironisk og oprigtig ung stemme. Fejlrettelse: orotgrafi, ordvalg, syntaks. Ønsker at udfolde sig kreativt i skrivningen. Hverdagstema (fordomme). Genrebeherskelse. Positionerer sig med autoritet i dobbbelt forstand: i forhold til ungdomskulturel hverdagsdiskurs og i forhold til skolediskurs og danskfaglig diskurs (genrebeherskelse). Topkarakter for alle vurderingskriterier undtagen korrekthed og orden. Søger udfordringer i skrivningen. Prøvetræning. Adresserer såvel lærer som alment ungdomskulturelt publikum. Afbalancerer strategiske (skolekulturelle), formorienterede (fagkulturelle) og indholdsorienterende/kommunikative (elevskriftkulturelle) praktikker. Topkarakter. «Kan ikke lære dig mere» Medierer en strategisk skole-diskurs og personlig udfoldelsesdiskurs. Overskridende indsigt. Peger på diskursivt selv. Peger på forfatterselv. Peger på selvbiografisk selv. Figur 5: Udfyldt analyseramme Teorier om tekst møter.indd :28

10 146 Elevteksten Anskuet som tekst lyder i Sofias opgave en ung og humoristisk stemme der med stor sproglig og kompositorisk sikkerhed mimer klummegenren. Skriveordrens genretvang frisætter en legende og raffineret formgivning af teksten som forekommer gennemsyret af personlig identifikation med genreforventningerne. Rubrikken anslår klummens tema i en gådefuld talesprogsvending der spiller indforstået på en jysk dialektform og henvisningen til den endnu ukendte retoriske kontekst. Gennem valg og kombination af skrivehandlinger (Evensen 2010) og forbindelserne mellem dem skaber Sofia kohærens i tekstens ræsonnement og i den selvfremstilling som lyder i teksten. I det første afsnit præsenterer Sofia i en ironisk og evaluerende skrivehandling en generisk beskrivelse af jyder, eller rettere af sine fordomme om jyder. Rubrikkens gådefulde stil videreføres her. Først i den næstsidste sætning afsløres det at der tales om jyder, og Sofia positionerer sig med denne kunstfærdige komposition som en kunstner der skal underholde og udfordre sit publikum (jf. Togeby under udg.). Den ironiske tone udfoldes i den lange opremsning af generaliserende udsagn, den kategoriske modalitet og de understregede absurde overdrivelser. I slutsætningen markeres det yderligere at der er tale om fordomme. Sofia åbner andet afsnit med en humoristisk selvmodsigelse («disse ellers udmærkede fuldstændig grundløse fordomme») der dels skaber leksikalsk kohæsion til første afsnits slutsætning, dels understreger det useriøse i skildringen af jyderne. I dette afsnit anvender Sofia en fortællende skrivehandling til at berette om en personlig erfaring. På en tur til Island med sin svømmeklub er hun på trods af fordommene blevet venner med nogle svømmere fra Esbjerg særligt én som hun holder kontakt med på Facebook. Tonen er uironisk. Sofia positionerer sig her som den ærlige bekender. I tredje afsnit positionerer Sofia sig som vidende analytiker. I en forklarende skrivehandling præsenterer hun sin analyse af hvad der førte hende til at gøre op med sine fordomme om jyder. Den leksikalske kohæsion til foregående afsnit som specificerer «de» (svømmerne fra Esbjerg) til «ham jeg kender bedst», peger også på kernen i forklaringen, at Sofia gennem det personlige bekendtskab med en bestemt dreng fandt ud af at «han er jo næsten ligesom mig». dette afsnits selvironiske dementi af fordommene om jyder peger frem mod fjerde afsnit hvor Sofia gør rede for jydernes fordomme om sjællændere. Forbindelsen etableres sprogligt via adverbiet «endda» som fremhæver at der nu følger noget ud over det forventelige. Her udvider Sofia igen perspektivet til «dem» i en skildring der tematisk spejler første afsnit, denne gang gengivet i dækket direkte tale. Men hvor tonen i første afsnit var stærkt ironisk, modererer og afdæmper Sofia i dette afsnit ironien: «Vi siger åbenbart ikk og altså, og det skulle endda være mindst lige så irriterende at høre på i længden.» «Nogen af dem tror...» (Vores understregning). Sofia positionerer sig her som den der har gennemskuet hvordan fordomme virker, og derfor har etisk overskud til at fremstille jydernes fordomme i en modererende og humoristisk tone. Sofia indleder det afsluttende afsnit med den kausale konnektor «så» (Togeby under Teorier om tekst møter.indd :28

11 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 147 udg.) der viser tilbage til de foregående afsnit og gør disse til belæg for hendes konkluderende argumentation. Her udpeges tekstens morale, at generaliserende fordomme findes hos begge parter, og Sofia slutter med en effektfuld bemærkning hvor tekstens leg med ironi og selvironi fordobles: «Vi burde nok (...) i stedet bekrige svenskerne.» Samtidig peger denne bemærkning også på den generelle indsigt i fordommes væsen som Sofia har dokumenteret i klummen. Hun anvender her et sokratisk virkemiddel for at lede sin læser til selvindsigt, men i kunstens underholdende form hvor læseren positioneres som publikum og ikke som lærende (jf. op.cit). Set i det fagdiskursive perspektiv konstaterer vi at Sofia positionerer sig med et forfatterselv hvor hun tilskriver sig selv autoritet. Det er ikke skolebøgernes faglige diskurs vi hører i klummen, men Sofias erfaringsbaserede hverdagsdiskurs. Heller ikke når hun taler om det hun er ekspert i svømning skifter hun til en faglig diskurs. Men det er jo heller ikke svømning der er klummens emne. Sofias ordvalg viser imidlertid at hun befinder sig i en overgangssituation: hun er en teenager der er ved at tilegne sig et voksensprog. Hun anvender ord og udtryk som «generalisering», «fordom», «realitet vs. idé» og «moderne tendenser». Ord der knap nok hører hjemme i ungdommens hverdagssprog, snarere i et akademisk inspireret voksensprog eller en skolefaglig diskurs. Men hun mestrer brugen af ordene og fastholder dermed sin autoritet, også i forhold til den almene morale om fordommes væsen som hun afdækker. Da hun endvidere behersker klummegenren som er en del af den faglige diskurs, tilskriver hun sig autoritet i dobbelt forstand: som opgaveskriver og som forestillet deltager i en offentlig debat. det peger på at hun også når teksten anskues som social handling, indskriver sig i en dobbelt position. Berge (1988) viser at den norske stil som genre kombinerer strategiske, rituelle og kommunikative handlingstyper. Anskuet med disse analysebegreber kombinerer Sofia tilsyneladende helt problemløst en strategisk og en kommunikativ tilgang til sin skrivning. Hun adresserer med stor sikkerhed læreren i sit strategiske projekt. Men hun adresserer tilsvarende sikkert en tænkt jævnaldrende læser i et argumentativt og kommunikativt projekt hvor hun trækker på ungdomskulturelle erfaringer. Lærerrespons Læreren giver Sofia to typer af respons. Hun retter ortografiske fejl i teksten, og hun giver Sofia et udfyldt responsark hvor opgaven vurderes efter de ministerielle kriterier som anvendes ved censuren for den skriftlige afgangsprøve. Sofia får den højeste karakter, 12, i kategorierne Dækkende i forhold til opgaveformuleringen, Genrebevidsthed, Indholdets fylde, Disponering i forhold til indhold og genre, Sproget er forståeligt, klart og varieret. Hun får den næsthøjeste karakter, 10, for kategorierne Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning og Orden og layout. I responsarket markerer læreren at klummen er fuldt anerkendelsesværdig i den danskfaglige lærerskriftkultur. Den samlede karakter er derfor 12. I en kommentar til en tidligere opgave har læreren givet udtryk for at hun ikke kan lære Sofia mere. Denne kommentar peger på en bemærkelsesværdig måde på det fag- Teorier om tekst møter.indd :28

12 148 lige indhold i skriveundervisningen i dansk i folkeskolen og videre på overgangen til gymnasiet som Sofia er på vej mod. Her vil Sofia blive stillet over for krav om at inddrage faglig viden og begreber fra skolens faglige diskursfællesskaber og vil ikke kunne klare sig med hverdagserfaringer. Interview I interview fra marts 2010 understreger Sofia at hun gerne vil undgå det «kedelige». Med dette begreb positionerer hun sig i to diskurser der privilegerer to helt forskellige måder at tale om det «kedelige» og om skolens «fakta» på. Det peger ud mod to sider af Sofias selvbiografiske selv som klummeskrivningen gør det muligt for hende at mediere. For det første positionerer Sofia sig i en strategisk præstationsdiskurs der peger hen mod forfatterselvet og realiseringen af de muligheder for autoritativ selvhed som stilles til rådighed i skolens fagdiskurser. Når hun taler fra den position, understreger hun at det er vigtigt at være ambitiøs, at have styr på «fakta», og at kunne udtrykke dem klart mundtligt i timerne og skriftligt i noter og afleveringsopgaver. Men folkeskolen er lidt for kedelig. Tempoet er for lavt, og mulighederne for at gøre sig bemærket med sit arbejde kunne være bedre. Derfor glæder Sofia sig til at komme i gymnasiet hvor hun forventer at «det bliver lidt mere udfordrende-agtigt». Sofias mål er at assimilere de skolefaglige skriftkulturer med deres skriftpraktikker. Hun vil gerne deltage i rituel træning af skolegenrerne, og hun vil gerne vise læreren at hun med en stemme der kan accepteres i den skolefaglige kontekst, kan skrive om skolerelevante emner. På den anden side positionerer Sofia sig i en personlig udfoldelsesdiskurs der privilegerer en anden opfattelse af hvad der er kedeligt, og som peger hen mod realiseringen af det diskursive selv og mod muligheder for selvhed som ofte ikke stilles til rådighed i den faglige skrivning. Skriftlige opgaver hvor «du bare skal finde faktaerne», og hvor «du (ikke) behøver selv at synes noget», er kedelige. Sofia peger på at hun i fritiden bruger skrivning i en ikke-kedelig sammenhæng, nemlig når hun sms er med sine svømmeveninder. Her lægger hun vægt på at de forholder sig til deres fælles aktiviteter og derigennem bekræfter deres fællesskab. Analysen af Sofias klumme viste at denne genre stillede muligheder for selvhed til rådighed for Sofia som gjorde det muligt for hende at mediere mellem de to diskurser på en måde der er anerkendelsesværdig i den danskfaglige skriftkultur, dels fordi hun behersker formen som den forvaltes i skriftkulturen, dels fordi genren opfordrer hende til at trække på sine erfaringer fra ungdomslivet. Men klummen repræsenterer også en personlig erkendelse som har haft betydning for hendes selvbiografiske selv. Da hun i interview to år senere (februar 2012) genlæser klummen, fortæller hun at hun stadig husker denne opgave i modsætning til så mange andre. Den repræsenterer en vigtig personlig erfaring om fordomme, og om at betingelsen for at de kan overskrides, er en personlig kontakt. Hun har stadig forbindelse med drengen fra Esbjerg, og hun forklarer hvordan fordomme virker: «selv om man godt ved at det er fordomme, beholder man dem alligevel og holder dem op som et skjold.» Teorier om tekst møter.indd :28

13 Diskussion «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 149 Som tekst i en specifik sociokulturel kontekst dokumenterer Sofias besvarelse danskfagets og den danske folkeskoles potentialer for at iscenesætte skriftlige dannelsesprocesser. Analysen har vist at der i teksten finder et lykkeligt møde sted mellem Sofias personlige skriveinteresse og en danskfaglig opgavegenre, også selv om den skolekulturelle og danskfaglige kontekst var stærkt orienteret mod strategiske mål og beherskelse af form. Klummen har udfordret hende til at give en betydningsfuld erfaring en raffineret form der tilbyder en markant tilstedeværelse i teksten og samtidig beskytter mod privathedens udsathed. Man kan sige at denne opgave gør det muligt for Sofia at finde en perfekt balance mellem de muligheder for selvhed der stilles til rådighed af den lokale skoleskriftkultur, den danskfaglige lærerkultur og elevskriftkulturen. det hører med til historien om både danskfagets og Sofias dannelsesprojekt at Sofia ikke ville kunne aflevere denne opgave i det gymnasiale danskfag hvor skrivning har tekstanalyse som omdrejningspunkt. Hun ville formentlig heller ikke i de tidligere skoleår have kunnet skrive denne tekst med dens spænding mellem på den ene side ungdomslivets erfaring og sproglige registre, og på den anden side de almene indsigter i fordommes væsen og i betingelserne for at overskride dem som kan lokaliseres til beherskelsen af voksensproglige udtryk og ironien som udtryksressource. den analysetilgang som er blevet introduceret i denne artikel, privilegerer elevens subjektive synsvinkel. Den fokuserer på hvad elevskriveren får til i sin skrivning frem for på tekstens mangler. Med synet på elevskrivning som en forhandling af skolens skriftkulturer skabes en sensitivitet for elevskrivernes udvikling af skriveridentitet i mødet med de muligheder for selvhed som skriftkulturerne stiller til rådighed, og dermed også indsigter i betingelser og potentialer for udvikling af skrivekyndighed. Ud over at analysen og begrebsapparatet på denne måde kan pege på potentialer for skriveforskningen, vil de også kunne anvendes i læreruddannelse og i didaktisk planlægning fordi de kan kvalificere refleksion og diskussion om hvordan elever lærer sig skrivning gennem fag og fag gennem skrivning. Litteratur Bakhtin, M.M. (1986): «The Problem of Speech Genres», s I C. Emerson & M. Holquist (red.) Speech Genres and Other Late Essays. Austin: University of Texas Press Barton, D. (1994): Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell Barton, D., Hamilton, M., & Ivanič, R. (red.) (2000): Situated Literacies: Reading and Writing in Context. London: Routledge Berge, K.L. (1988): Skolestilen som genre. Med påtvungen penn. Oslo: Landslaget for norskundervisning (LNU)/Cappelen Evensen, L.S. (2010): «En gyldig vurdering av elevers skrivekompetanse?», s I J. Smidt, I. Folkvord, A.J. Aasen (red.) Rammer for skriving. Om skriveutvikling i skole og yrkesliv. Trondheim: Tapir Teorier om tekst møter.indd :28

14 150 Gregersen, F. (1998): «Dansk som genrer», s I I. Dalsgaard, M. Hansen, G. Ingerslev (red.) Midt i ræset en artikelsamling om dansk. København: Dansklærerforeningen Ivanič, R. (1998): Writing and identity. The discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company Kroon, S. & Sturm, J. (2007): «International comparative case study research in education», s I W. Herrlitz, S. Ongstad, P.-H. van de Ven (red.) Research on mother tongue education in a comparative international perspective. Theoretical and methodological issues. Amsterdam New York: Rodopi Ongstad, S. (2004): Språk, kommunikasjon og didaktikk. Norsk som flerfaglig og fagdidaktisk ressurs. Bergen: Fakbokforlaget Togeby, O. (under udgivelse): Genrens 2. lov. Genrer, tekstarter og andre retoriske handlinger. København: Samfundslitteratur Teorier om tekst møter.indd :28

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013 Program

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel

Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel MIT DEL-PROJEKT I WLLW Eksemplet i dette paper er fra Kultur-

Læs mere

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu

KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu INDLEDNING SKRIFTSPROGETS FUNKTION OG BEGREBSAPPARAT 17-11-2011 Peter Hobel -IFPR-SDU

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim 8.-10. maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf Forskningsspørgsmål

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog D skriftlig fremstilling Maj termin 2015 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag af 606 besvarelser Besvarelserne fordeler

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver Kan faglighed også fortælles? Om fortællinger og den narrative kompetences betydning i elevtekster i danskfaget 21. Anke Piekut ankep@sdu.dk 1 Michael om

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Dansk som andetsprog niveau D skriftlig fremstilling - maj termin 2016 Der er indgivet beretning af 18 beskikkede censorer på baggrund af 316 besvarelser. De 316 besvarelser fordeler sig som følger på

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet. Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20.

Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet. Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20. Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20. Oktober 2014 Disposition Kort introduktion til min forskningsløbebane Fokus på

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014. Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014.

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014. Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014. Dansk A i hhx Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014 Kære danskkolleger, Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014. Mange efterlyser tidligere opgavesæt til brug for

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere