Pædagogisk Udvalgsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl på Kregme Skoleafdeling Dagsorden
|
|
- Maja Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk Udvalgsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl på Kregme Skoleafdeling Dagsorden Medarbejderrepræsentanter: Lønne Dyre Christensen, Tom Kenneth Lykke Jensen, Helle Birch, Hanne Rasmussen, Barbara Skeen, Henrik Vangmark, Eva Gottlieb, Lone Koefoed, Sanne Kraft Ledelsesrepræsentanter: Peter Rohde, Hanne Bach Christiansen, Christina Langhoff, Bente Borup, Peter Rasmussen, Tina Gastell. Fraværende: Tom Jensen, Helle Birch, Sanne Kraft. Bilag til punkterne er vedlagt PU-mappen i Personaleintra. Til dette møde inviteres TR fra det pædagogiske område. Fra TR-side deltog Helle van Driel TR-DLF Magleblik. 1. Artikel fra Pædagogisk Referencegruppe Pædagogisk Referencegruppe har udarbejdet artikel til reformudvalget, som er lagt på hjemmesiden. At udfordre sin egen kultur i en forandringsproces. Artiklen var til gennemgang på sidste PU-møde. Artiklens reelle forfatter, SFO-konsulent Niels Brockenhuus, giver PU en mere uddybende forklaring på artiklens holdninger og strømpile. Niels Brockenhuus deltog i den første del af mødet, hvor han uddybede og besvarede spørgsmål vedr. artiklen som er udarbejdet af Halsnæs Pædagogiske referencegruppe. Pædagogisk referencegruppe er en gruppe på tværs af skolerne, hvor der sidder 2 repræsentanter fra hver skole samt Claus Herbert, Mads Sode, Niels Brockenhuus. Gruppen er ikke beslutningsdygtig, men drøfter ca. 4 gange om året, hvad der rør sig pædagogisk - pt har de afholdt to møder om skolereformen og udarbejdet den førnævnte artikel på baggrund af de to møder. Der udarbejdes ikke referat. Debat omkring negativ social arv og hvordan begrebet påvirker folkeskolens praksis. Hvem definerer værdisættet? Hvordan skal vi i folkeskolen arbejde med begrebet? Vi skal inden for skolen have et klart fælles værdisæt, som vi bruger som reference i det fælles arbejde. Spørgsmål: Hvor kommer følgende tankesæt fra? Det tilstræbes at alle borgerne i kommunen vil have en grundlæggende stolthed over at være fra Halsnæs.. og hvorfor? Svar: I forhold til tilbageflytningsfaktoren, tænkes det at ved at højne borgernes stolthed over områdets historie, lokalsamfund etc. vil være med til at nutidens unge flytter tilbage til kommunen og skaber fremdrift. Spørgsmål til eleven er individet alene. Er det tanken, at undervisningen skal være som i eks. det engelske undervisningssystem, hvor eleven er egen ansvarlig for egen uddannelse? Svar: Det er ikke et udtryk for en bestemt undervisningsform fremadrettet. Det er et tankesæt omkring om, hvordan undervisning kan foregå.. Hvad er målet med fokus på individet? Er det egen udvikling eller til at indgå i et fællesskab? Niels fremhæver, at han er særlig stolt over, at det kan lykkes at faggrænser ikke at hindre en bred diskussion omkring pædagogikken og den kommende skolereform. Og det er vigtigt at disse diskussioner også foregår på de enkelte skoler. Hvordan kan vi skabe rum og tid til, at diskutere dette på de enkelte skoler? 1
2 2. Medarbejderinddragelse i den videre proces. a) Ledelsen præsenterer oplæg om temaområder, som Reformudvalget forventes at give rammer for. b) Ledelsen fremlægger hvilke områder, som ledelsen har prioriteret der skal arbejdes med. Ledelsen fremlægger dato og tidspunkter, som indgår i medarbejderinddragelsen, hvor alle har mulighed for at samles. c) PU brainstormer med hensyn til de pædagogiske temaer i reformen. Hvilke temaer skal der arbejdes med i forbindelse med forårets medarbejderinddragelsesproces. De pædagogiske temaer fremgår i referaterne, som er med denne dagsorden. Reformudvalget har fremhævet 7 temaer, som de arbejder efter. - Faglighed - Samspil imellem skole og SFO - Skolens organisering - Idræt, sundhed og trivsel - Omgivende samfund - Understøttende undervisning - Lektiehjælp Bilag til de 7 temaområder udleveret ved mødet. Reformudvalget skal primo januar komme med oplæg til den poliske beslutning. Ultimo januar sender byrådet et samlet oplæg til høring på bl.a. skolerne, og en endelig politisk beslutning sker ultimo februar Derforuden er der arbejdsgrupper i forvaltningen, som arbejder med specifikke særområder. - Beslutningsoplæg - Økonomigruppe - Pesonalejura (MED, løn) - Kompetenceudvikling (Medarbejdere, linjefag, inklusion, faglighed, it) - Ledelsesudvikling (styring, nye roller, ledelsesgrundlag) - Målstyring (styringskæden) - Ledelsesgrundlag (Medarbejdere, Ledere, Masterprojekt) - Arbejdstidsregler (Styring, Tolkning, Fælles OPG oversigt, Årsopgørelse) - Bygninger (Skolereform, Sammenlægning, Arbejdspladser) Ledergruppen på Arresø Skole fremhæver følgende prioriteringsopgaver i forbindelse med reformarbejdet. - Læringsbegrebet Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for læringsbegrebet på Arresø Skole og der skal udarbejdes et læringsbegreb, som er gældende for Arresø Skole. Ligeledes er det vigtigt, at der er en fælles forståelse for reformens intentioner om bevægelsen fra undervisning til læring. - Struktur Ledelsen vil udarbejde en tydelig struktur for en skolens virke. Skal bl.a. indeholde tilstedeværelse, mødevirke, fagfordeling mv. - Sammenlægning af Kregme og Magleblik Ledelsen vil udarbejde en procesplan inkl. forståelse for forhandlingsprocessen for personale og ledelsen på begge afdelinger. Ledelsen vil drage erfaringer fra tidligere med ind i planen. Der er en tro på, at reformen kan samle Magleblik og Kregme til en enhed, idet alle skal finde sammen om det nye erens flytning til Kregme. Ledelsen vil udarbejde en procesplan incl. forståelse for forhandlingsprocessen for personale og ledelsen på begge afdelinger. Ledelsen vil drage erfaringer fra tidligere med ind i planen. 2
3 10 eren føler sig hørt i forbindelse med flytningen og eksemplet er forbillede både personale og ledelse ønsker at drage erfaring fra. Tilbagemelding fra personalet Vedr. sammenlægning og flytning, er der ønsker om, at medarbejderne får så hurtigt besked som muligt. Der skal være fokus på kulturen, flytningen, reformen og på hvordan vi kan gøre det, så det bliver OS og ikke os og de andre. Rammerne er vigtige. Det er vigtigt at ledelsen er tydelig. At ledelsen melder ud, hvad medarbejderne kan få indflydelse på og navnlig også, hvad personalet IKKE kan få indflydelse på. Det er vigtigt at ledelsen tør indgå i diskussioner. Tilbagemelding fra Ledelsen Hvad kan vi ikke - Vi kan ikke gå imod lovgivningen - Vi kan ikke gennemføre sammenlægningen uden medarbejderne - Vi kan ikke arbejde for en fælles skolereform uden medarbejderne Vedr. medarbejderinddragelse så har SFO en taget hul på dette ved en række møder. Lærergruppen ønsker at vente, til der er mere afklaring mht. vedtagelse af reformen. Den samlede ledergruppe giver udtryk for, at de er glade for al det gode arbejde der foregår på Arresø Skole. De er klar over det pres, der har været på medarbejderne både mht. strejken i foråret samt det forestående med både skolereform og sammenlægning. D. 4/ er der fagudvalgsaktivitet D- 18/ er der pædagogisk råd for samtlige afdelinger 17/ , 28/1 2014, 4/3 2014, ¼ 2014, 29/ er der lærermøde Lørdag d. 26/ åbent hus 3. Eventuelt tema til næste møde Er der punkter PU ønsker at Arresø Skole skal fokusere på? Strukturen og sammenlægningen fylder en del. Arbejdstidsaftalen fylder en del. Læringsbegrebet og reformen fylder. Debat om, hvordan man kan samle og skabe et fællesskab hvor hver enkelte medarbejder føler et fælles ejerskab for det. Det er vigtigt at skabe et rum, hvor de ansatte føler sig forstået, anerkendt og hørt. Den 20. december behandles reformen i folketinget. Næste møde er 21. januar 2014 Magleblik. Herunder referater fra tidligere møder i skoleåret 2013/14: 1. Pædagogisk Referencegruppe Der er udgivet et skriv/artikel fra referencegruppen At udfordre sin egen kultur i en forandringsproces. 3
4 Dette skriv ligger som bilag i PU-mappen, og forventes læst inden mødet. Artiklen drøftet. Indeholder holdninger og strømpile for skolevæsenet. Artiklen er et indlæg til reformudvalget og ligger elektronisk på reformudvalgets hjemmeside. Drøftet hvordan er artiklens gennemslagskraft, når forfatterne er referencegruppen, hvori der sidder skolechef, konsulent, ledere og medarbejdere. Det vurderes, at artiklen skal opfattes som et indlæg til reformudvalget på lige fod med andre indlæg. Drøftet om artiklens reelle forfatter, SFO-konsulent Niels Brockenhuus, skal inviteres til næste møde. Her kunne der så gives PU en mere uddybende forklaring på artiklens holdninger og strømpile. 2. Skolereformen Temaspørgsmål A) Ved dette møde skal der arbejdes hen mod, at PU bliver mere konkrete. Der ønskes, at vi udmønter opsamlingerne fra de sidste møder under de tre overordnede mål fra reformen, så mål og ideer hænges sammen. Baggrundsmateriale til spørgsmålet: Folkeskolereformen Folkeskolereformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til, at: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, elevernes trivsel øges. Herunder er opsamlende punkter fra de sidste to møder. Følgende temaer blev drøftet/kommenteret ved mødet i august: Det fremstår, at der skal afsættes midler til lærer og pædagoger. Det fremgår, at lærergruppen skal faguddannes til liniefagskompetencer, men der er ikke beskrevet noget om det pædagogiske personale?? Det forventes, at der kommer mere omkring uddannelse for alle personalegrupper. Understøttende undervisning Der skal ske en udvikling for vore elever uanset hvilke sociale kår de kommer fra. Det er vigtigt at få drøftet, hvad er en understøttende undervisning. Der ses en mulighed for, at skabe en helt ny skole og en helt ny verden for Halsnæs Kommune, hvis vi sammen vælger at gå vejen. Det er en opgave for alle omkring eleverne - ikke blot kommunalbestyrelsen, skolen, men også lokalsamfundet, eleverne og forældrene. Ligeledes er det en oplagt mulighed for at inddrage lokalsamfundet, foreningslivet, erhvervslivet etc. Hvordan inddrager vi forældrene, og hvordan højner vi yderligt forældrenes bidrag og samarbejdet. Der er en disharmoni imellem det billede kommunalstyrelsen fremsender og den dagligdag, som de ansatte har. Eksempelvis har Claus Herbert udtalt sig omkring kommunes fremtidssikring omkring skoleskyen, og det er ikke det man oplever på den enkelte skole, idet at skolerne er blevet udstyrsmæssigt forringet samt at selve skoleskyen ikke virker. Kan forældreinddragelsen i skolen startes i børnehaverne. Således at forældrene er i gang med en oplæring omkring samarbejde allerede før skolestart. 4
5 Skal skolerne ligne hinanden..?? Der ses mere ensartede faste rammer end der har været før på overordnet statsligt niveau. Det vurderes, at der kommunalt stadig vil være råderum og forskellighed Hvordan skal dokumentationen til de forskellige fag dokumenteres? Et emne til yderligere drøftelse. Hvordan kan vi med den udvikling, der er i samfundets shopping til/fravalg, sikre at vi kan skabe en skole, der inkludere alle? Det er ikke kun sjovt at gå i skole, det er også kedeligt. Man kan ikke lave en skole, hvor alt er sjovt. Udgangspunktet kunne være, at det er, det kan godt være at dette emne er kedeligt, men vi havde det sjovt sammen. Åbent spørgsmål: Hvordan tror I en skoledag kommer til at se ud?? - Eleverne tildeles ex antal opgaver og tager selv ansvaret for, at de får løst opgaverne. Eleverne trænes og uddannes til at tage medansvar for egen læring - Eleverne får delmål Drøftelse af relationsarbejdet mellem eleven og den voksne/professionelle vigtigt tema. Det foreslås, at der sættes et møde af til denne fordybelse af de spørgsmål/temaer, som blev drøftet ved mødet. Det kunne være en spændende og givende fordybning. Referat fra mødet i oktober: Der blev nedsat to grupper, som drøftede hhv. indskoling og udskoling. Grupperne kom tilbage med følgende punkter: Forslag til hvordan en indskolingsdag/periode kunne se ud med udgangspunkt i skolereformen. Udgangspunktet er 30 timer 6 dage om ugen: Vi lagde vægt på, at indskolingselever har andre behov, således at deres skoledag evt. måtte afvige ift. mellemtrin/udskolingen. Stillemorgen med faglig fordybelse ned struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt Struktur da de mindste har svært ved at agere i en ustruktureret skoledag- Portefolie med understøttende undervisning, således, at der bliver differentieret undervisning Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og fik differentieret undervisning Understøttende undervisning sidst på dagen Fagklasser og baseklasser Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder Teamsamarbejde modulopdelt Dele planperioden op, så der mindst er 1 uge hvor der bliver brudt op og se fagene i andre sammenhænge evt. ud af skolen og afprøve fagene eksternt I udskolingsgruppen kom vi ind på følgende i forbindelse med forestillingen om en skoledag i den nye reform: Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men et projektmodul omfattende flere fag. Vi skal prioritere spisepausen og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper sammen med en lærer og der skal drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Ingen skemalagt pausetid Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevers mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. Individuelle skemaer/håndholdte elever vi skal kanalisere nogle af ressourcerne fra den store gruppe af stærke elever til den lille gruppe af svage elever. Rødtråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. 5
6 Mere struktureret erhvervssamarbejde/erhvervsklub Bedre vejledning både fra vejledere og fra lærerne Referat temaspørgsmål A) Opsamlinger fra de sidste møder på de tre overordnede mål fra reformen, så mål og ideer/handlinger hænges sammen. Det samlede PU tog emnerne fra sidste mødes referat op, og kategoriserede disse indenfor reformens tre målområder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Ideer/handlinger Ideer/handlinger Ideer/handlinger Stillemorgen til faglig fordybelse med struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt. Stillemorgen til faglig fordybelse med struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt. Portefolie med understøttende undervisning, således, at der bliver differentieret undervisning. Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og får differentieret undervisning. Understøttende undervisning sidst på dagen. Fagklasser og baseklasser. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Teamsamarbejde modulopdelt. Dele planperioden op, så der mindst er 1 uge, hvor dagligdag bliver brudt op, og hvor fagene ses i andre sammenhænge. Evt. ud af skolen og afprøve fagene eksternt. Portefolie med understøttende undervisning, således at der bliver differentieret undervisning. Understøttende undervisning sidst på dagen. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Portefolie med understøttende undervisning, således at der bliver differentieret undervisning. Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og får differentieret undervisning. Fagklasser og baseklasser. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men i projektmoduler omfattende flere fag. Elever skal have mulighed for Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Vi skal prioritere spisepausen, og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper sammen med en lærer, og der kan drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men et projektmodul omfattende flere fag. Vi skal prioritere spisepausen og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper 6
7 at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevernes mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. nødvendigvis alder. Individuelle skemaer/håndholdte elever vi skal kanalisere nogle af ressourcerne fra den store gruppe af stærke elever til den lille gruppe af svage elever. Rød tråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. Bedre vejledning både fra vejledere og fra lærerne sammen med en lærer, og der kan drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Ingen skemalagt pausetid. Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevers mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. Rød tråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. Mere struktureret erhvervssamarbejde. Referat på Temaspørgsmål B) PU blev delt op i grupper, som afdækkede følgende spørgsmål: I) Hvordan vil vi på Arresø Skole arbejde med læringsmål for eleverne? Hvilke værktøjer tænkes benyttet elevpotefolio, elevsamtaler eller? I indskolingen kan man forberede eleverne i/til elevsamtaler. Øge elevsamtaler på mellemtrin og udskoling. Teammøde om elevsamtaler en gang månedligt, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om indhold i elevsamtalen. II) Hvordan skal de fysiske rammer ændres/tilpasses for at fremme elevernes læring og trivsel? Der indrettes i grupper f.eks. flere klasser sammen. Hver gruppe har egne faciliteter f.eks. køkken, toilet, garderober. Faglokaler til fagene. Auditorier flere rumstørrelser. Fysiske rammer se ikke kun på de faglige. Bliv inspireret af Vibeengskolen Faxe Kommune. III) Hvad forstår vi ved fokusskifte fra undervisning til læring? Hvilke forandringer vil det medføre på Arresø Skole, at fokus rykkes fra undervisning til læring? Definition på undervisning og læring: Undervisning = lærernes strukturerede forløb Læring = det eleven får ud af undervisningen Der vil skulle tænkes mere i aktivitet i undervisningen. Læring går mod enkeltindividet eleven skal være mere motiveret. Bliver vi mere testfikseret. Undervisning + erfaring/relevans/motivation/lyst = læring Eleverne går samlet ind i skolen har flere veje/muligheder for at nå endemålet. 3. Eventuelt. Næste møde er: Tirsdag den 10. december kl Kregme. 7
8 Ved næste møde vil drøftelsen gå på, at udarbejde indspark til processen, hvor alle medarbejdere inddrages. 8
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl
Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereHR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereMed-udvalget Arresø Skole Mandag den 28. 4. 2014 kl. 13.40-17 på Kregme Skoleafdeling fysiklokalet. Referat
Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 28. 4. 2014 kl. 13.40-17 på Kregme Skoleafdeling fysiklokalet. Referat Da mødet vil omhandle personalereduktioner er AMR inviteret til at deltage i mødet. Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereArbejdsgruppemøde om læringsmiljø
Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereJanuar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø
Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereIndsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift Folkeskolereform Følgegruppe Evt. sted/arrangement, FFF, d. 31.102. 2013 maj 2011 afdelingsnavn
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereFremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereMed-udvalget Arresø Skole Mandag den kl på Magleblik Skoleafdeling. Referat
Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 26. 5. 2014 kl. 15.00-17 på Magleblik Skoleafdeling. Referat Indholdsfortegnelse 1.... 2 Godkendelse af dagsorden... 2 2.... 2 Tildelingsmodel... 2 3.... 2 Skoleåret
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Arresø Skole Tirsdag den 29. april 2014 kl på Magleblik Skoleafdeling - Kursuslokalet Referat Indholdsfortegnelse
Skolebestyrelsesmøde Arresø Skole Tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 21.30 på Magleblik Skoleafdeling - Kursuslokalet Referat Indholdsfortegnelse Godkendelse af dagsorden... 2 Skolereformen... 2 Skolebestyrelsesvalg...
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs merePolitisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato
Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave
Læs mereSkolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Mandag den 10.februar 2014 kl Husk formøde for forældrevalgte kl På lærerværelset..
1. Godkendelse af referat Rettelse til punkt 11: Et medlem af bestyrelsen er ikke enig i beslutningen om at indkøbe lockers. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 3. Nyt fra elevrådene. Intet 4. Høring
Læs mereSkolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mere