Pædagogisk Udvalgsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl på Kregme Skoleafdeling Dagsorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Udvalgsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl. 14.30-16.30 på Kregme Skoleafdeling Dagsorden"

Transkript

1 Pædagogisk Udvalgsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl på Kregme Skoleafdeling Dagsorden Medarbejderrepræsentanter: Lønne Dyre Christensen, Tom Kenneth Lykke Jensen, Helle Birch, Hanne Rasmussen, Barbara Skeen, Henrik Vangmark, Eva Gottlieb, Lone Koefoed, Sanne Kraft Ledelsesrepræsentanter: Peter Rohde, Hanne Bach Christiansen, Christina Langhoff, Bente Borup, Peter Rasmussen, Tina Gastell. Fraværende: Tom Jensen, Helle Birch, Sanne Kraft. Bilag til punkterne er vedlagt PU-mappen i Personaleintra. Til dette møde inviteres TR fra det pædagogiske område. Fra TR-side deltog Helle van Driel TR-DLF Magleblik. 1. Artikel fra Pædagogisk Referencegruppe Pædagogisk Referencegruppe har udarbejdet artikel til reformudvalget, som er lagt på hjemmesiden. At udfordre sin egen kultur i en forandringsproces. Artiklen var til gennemgang på sidste PU-møde. Artiklens reelle forfatter, SFO-konsulent Niels Brockenhuus, giver PU en mere uddybende forklaring på artiklens holdninger og strømpile. Niels Brockenhuus deltog i den første del af mødet, hvor han uddybede og besvarede spørgsmål vedr. artiklen som er udarbejdet af Halsnæs Pædagogiske referencegruppe. Pædagogisk referencegruppe er en gruppe på tværs af skolerne, hvor der sidder 2 repræsentanter fra hver skole samt Claus Herbert, Mads Sode, Niels Brockenhuus. Gruppen er ikke beslutningsdygtig, men drøfter ca. 4 gange om året, hvad der rør sig pædagogisk - pt har de afholdt to møder om skolereformen og udarbejdet den førnævnte artikel på baggrund af de to møder. Der udarbejdes ikke referat. Debat omkring negativ social arv og hvordan begrebet påvirker folkeskolens praksis. Hvem definerer værdisættet? Hvordan skal vi i folkeskolen arbejde med begrebet? Vi skal inden for skolen have et klart fælles værdisæt, som vi bruger som reference i det fælles arbejde. Spørgsmål: Hvor kommer følgende tankesæt fra? Det tilstræbes at alle borgerne i kommunen vil have en grundlæggende stolthed over at være fra Halsnæs.. og hvorfor? Svar: I forhold til tilbageflytningsfaktoren, tænkes det at ved at højne borgernes stolthed over områdets historie, lokalsamfund etc. vil være med til at nutidens unge flytter tilbage til kommunen og skaber fremdrift. Spørgsmål til eleven er individet alene. Er det tanken, at undervisningen skal være som i eks. det engelske undervisningssystem, hvor eleven er egen ansvarlig for egen uddannelse? Svar: Det er ikke et udtryk for en bestemt undervisningsform fremadrettet. Det er et tankesæt omkring om, hvordan undervisning kan foregå.. Hvad er målet med fokus på individet? Er det egen udvikling eller til at indgå i et fællesskab? Niels fremhæver, at han er særlig stolt over, at det kan lykkes at faggrænser ikke at hindre en bred diskussion omkring pædagogikken og den kommende skolereform. Og det er vigtigt at disse diskussioner også foregår på de enkelte skoler. Hvordan kan vi skabe rum og tid til, at diskutere dette på de enkelte skoler? 1

2 2. Medarbejderinddragelse i den videre proces. a) Ledelsen præsenterer oplæg om temaområder, som Reformudvalget forventes at give rammer for. b) Ledelsen fremlægger hvilke områder, som ledelsen har prioriteret der skal arbejdes med. Ledelsen fremlægger dato og tidspunkter, som indgår i medarbejderinddragelsen, hvor alle har mulighed for at samles. c) PU brainstormer med hensyn til de pædagogiske temaer i reformen. Hvilke temaer skal der arbejdes med i forbindelse med forårets medarbejderinddragelsesproces. De pædagogiske temaer fremgår i referaterne, som er med denne dagsorden. Reformudvalget har fremhævet 7 temaer, som de arbejder efter. - Faglighed - Samspil imellem skole og SFO - Skolens organisering - Idræt, sundhed og trivsel - Omgivende samfund - Understøttende undervisning - Lektiehjælp Bilag til de 7 temaområder udleveret ved mødet. Reformudvalget skal primo januar komme med oplæg til den poliske beslutning. Ultimo januar sender byrådet et samlet oplæg til høring på bl.a. skolerne, og en endelig politisk beslutning sker ultimo februar Derforuden er der arbejdsgrupper i forvaltningen, som arbejder med specifikke særområder. - Beslutningsoplæg - Økonomigruppe - Pesonalejura (MED, løn) - Kompetenceudvikling (Medarbejdere, linjefag, inklusion, faglighed, it) - Ledelsesudvikling (styring, nye roller, ledelsesgrundlag) - Målstyring (styringskæden) - Ledelsesgrundlag (Medarbejdere, Ledere, Masterprojekt) - Arbejdstidsregler (Styring, Tolkning, Fælles OPG oversigt, Årsopgørelse) - Bygninger (Skolereform, Sammenlægning, Arbejdspladser) Ledergruppen på Arresø Skole fremhæver følgende prioriteringsopgaver i forbindelse med reformarbejdet. - Læringsbegrebet Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for læringsbegrebet på Arresø Skole og der skal udarbejdes et læringsbegreb, som er gældende for Arresø Skole. Ligeledes er det vigtigt, at der er en fælles forståelse for reformens intentioner om bevægelsen fra undervisning til læring. - Struktur Ledelsen vil udarbejde en tydelig struktur for en skolens virke. Skal bl.a. indeholde tilstedeværelse, mødevirke, fagfordeling mv. - Sammenlægning af Kregme og Magleblik Ledelsen vil udarbejde en procesplan inkl. forståelse for forhandlingsprocessen for personale og ledelsen på begge afdelinger. Ledelsen vil drage erfaringer fra tidligere med ind i planen. Der er en tro på, at reformen kan samle Magleblik og Kregme til en enhed, idet alle skal finde sammen om det nye erens flytning til Kregme. Ledelsen vil udarbejde en procesplan incl. forståelse for forhandlingsprocessen for personale og ledelsen på begge afdelinger. Ledelsen vil drage erfaringer fra tidligere med ind i planen. 2

3 10 eren føler sig hørt i forbindelse med flytningen og eksemplet er forbillede både personale og ledelse ønsker at drage erfaring fra. Tilbagemelding fra personalet Vedr. sammenlægning og flytning, er der ønsker om, at medarbejderne får så hurtigt besked som muligt. Der skal være fokus på kulturen, flytningen, reformen og på hvordan vi kan gøre det, så det bliver OS og ikke os og de andre. Rammerne er vigtige. Det er vigtigt at ledelsen er tydelig. At ledelsen melder ud, hvad medarbejderne kan få indflydelse på og navnlig også, hvad personalet IKKE kan få indflydelse på. Det er vigtigt at ledelsen tør indgå i diskussioner. Tilbagemelding fra Ledelsen Hvad kan vi ikke - Vi kan ikke gå imod lovgivningen - Vi kan ikke gennemføre sammenlægningen uden medarbejderne - Vi kan ikke arbejde for en fælles skolereform uden medarbejderne Vedr. medarbejderinddragelse så har SFO en taget hul på dette ved en række møder. Lærergruppen ønsker at vente, til der er mere afklaring mht. vedtagelse af reformen. Den samlede ledergruppe giver udtryk for, at de er glade for al det gode arbejde der foregår på Arresø Skole. De er klar over det pres, der har været på medarbejderne både mht. strejken i foråret samt det forestående med både skolereform og sammenlægning. D. 4/ er der fagudvalgsaktivitet D- 18/ er der pædagogisk råd for samtlige afdelinger 17/ , 28/1 2014, 4/3 2014, ¼ 2014, 29/ er der lærermøde Lørdag d. 26/ åbent hus 3. Eventuelt tema til næste møde Er der punkter PU ønsker at Arresø Skole skal fokusere på? Strukturen og sammenlægningen fylder en del. Arbejdstidsaftalen fylder en del. Læringsbegrebet og reformen fylder. Debat om, hvordan man kan samle og skabe et fællesskab hvor hver enkelte medarbejder føler et fælles ejerskab for det. Det er vigtigt at skabe et rum, hvor de ansatte føler sig forstået, anerkendt og hørt. Den 20. december behandles reformen i folketinget. Næste møde er 21. januar 2014 Magleblik. Herunder referater fra tidligere møder i skoleåret 2013/14: 1. Pædagogisk Referencegruppe Der er udgivet et skriv/artikel fra referencegruppen At udfordre sin egen kultur i en forandringsproces. 3

4 Dette skriv ligger som bilag i PU-mappen, og forventes læst inden mødet. Artiklen drøftet. Indeholder holdninger og strømpile for skolevæsenet. Artiklen er et indlæg til reformudvalget og ligger elektronisk på reformudvalgets hjemmeside. Drøftet hvordan er artiklens gennemslagskraft, når forfatterne er referencegruppen, hvori der sidder skolechef, konsulent, ledere og medarbejdere. Det vurderes, at artiklen skal opfattes som et indlæg til reformudvalget på lige fod med andre indlæg. Drøftet om artiklens reelle forfatter, SFO-konsulent Niels Brockenhuus, skal inviteres til næste møde. Her kunne der så gives PU en mere uddybende forklaring på artiklens holdninger og strømpile. 2. Skolereformen Temaspørgsmål A) Ved dette møde skal der arbejdes hen mod, at PU bliver mere konkrete. Der ønskes, at vi udmønter opsamlingerne fra de sidste møder under de tre overordnede mål fra reformen, så mål og ideer hænges sammen. Baggrundsmateriale til spørgsmålet: Folkeskolereformen Folkeskolereformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til, at: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, elevernes trivsel øges. Herunder er opsamlende punkter fra de sidste to møder. Følgende temaer blev drøftet/kommenteret ved mødet i august: Det fremstår, at der skal afsættes midler til lærer og pædagoger. Det fremgår, at lærergruppen skal faguddannes til liniefagskompetencer, men der er ikke beskrevet noget om det pædagogiske personale?? Det forventes, at der kommer mere omkring uddannelse for alle personalegrupper. Understøttende undervisning Der skal ske en udvikling for vore elever uanset hvilke sociale kår de kommer fra. Det er vigtigt at få drøftet, hvad er en understøttende undervisning. Der ses en mulighed for, at skabe en helt ny skole og en helt ny verden for Halsnæs Kommune, hvis vi sammen vælger at gå vejen. Det er en opgave for alle omkring eleverne - ikke blot kommunalbestyrelsen, skolen, men også lokalsamfundet, eleverne og forældrene. Ligeledes er det en oplagt mulighed for at inddrage lokalsamfundet, foreningslivet, erhvervslivet etc. Hvordan inddrager vi forældrene, og hvordan højner vi yderligt forældrenes bidrag og samarbejdet. Der er en disharmoni imellem det billede kommunalstyrelsen fremsender og den dagligdag, som de ansatte har. Eksempelvis har Claus Herbert udtalt sig omkring kommunes fremtidssikring omkring skoleskyen, og det er ikke det man oplever på den enkelte skole, idet at skolerne er blevet udstyrsmæssigt forringet samt at selve skoleskyen ikke virker. Kan forældreinddragelsen i skolen startes i børnehaverne. Således at forældrene er i gang med en oplæring omkring samarbejde allerede før skolestart. 4

5 Skal skolerne ligne hinanden..?? Der ses mere ensartede faste rammer end der har været før på overordnet statsligt niveau. Det vurderes, at der kommunalt stadig vil være råderum og forskellighed Hvordan skal dokumentationen til de forskellige fag dokumenteres? Et emne til yderligere drøftelse. Hvordan kan vi med den udvikling, der er i samfundets shopping til/fravalg, sikre at vi kan skabe en skole, der inkludere alle? Det er ikke kun sjovt at gå i skole, det er også kedeligt. Man kan ikke lave en skole, hvor alt er sjovt. Udgangspunktet kunne være, at det er, det kan godt være at dette emne er kedeligt, men vi havde det sjovt sammen. Åbent spørgsmål: Hvordan tror I en skoledag kommer til at se ud?? - Eleverne tildeles ex antal opgaver og tager selv ansvaret for, at de får løst opgaverne. Eleverne trænes og uddannes til at tage medansvar for egen læring - Eleverne får delmål Drøftelse af relationsarbejdet mellem eleven og den voksne/professionelle vigtigt tema. Det foreslås, at der sættes et møde af til denne fordybelse af de spørgsmål/temaer, som blev drøftet ved mødet. Det kunne være en spændende og givende fordybning. Referat fra mødet i oktober: Der blev nedsat to grupper, som drøftede hhv. indskoling og udskoling. Grupperne kom tilbage med følgende punkter: Forslag til hvordan en indskolingsdag/periode kunne se ud med udgangspunkt i skolereformen. Udgangspunktet er 30 timer 6 dage om ugen: Vi lagde vægt på, at indskolingselever har andre behov, således at deres skoledag evt. måtte afvige ift. mellemtrin/udskolingen. Stillemorgen med faglig fordybelse ned struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt Struktur da de mindste har svært ved at agere i en ustruktureret skoledag- Portefolie med understøttende undervisning, således, at der bliver differentieret undervisning Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og fik differentieret undervisning Understøttende undervisning sidst på dagen Fagklasser og baseklasser Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder Teamsamarbejde modulopdelt Dele planperioden op, så der mindst er 1 uge hvor der bliver brudt op og se fagene i andre sammenhænge evt. ud af skolen og afprøve fagene eksternt I udskolingsgruppen kom vi ind på følgende i forbindelse med forestillingen om en skoledag i den nye reform: Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men et projektmodul omfattende flere fag. Vi skal prioritere spisepausen og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper sammen med en lærer og der skal drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Ingen skemalagt pausetid Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevers mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. Individuelle skemaer/håndholdte elever vi skal kanalisere nogle af ressourcerne fra den store gruppe af stærke elever til den lille gruppe af svage elever. Rødtråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. 5

6 Mere struktureret erhvervssamarbejde/erhvervsklub Bedre vejledning både fra vejledere og fra lærerne Referat temaspørgsmål A) Opsamlinger fra de sidste møder på de tre overordnede mål fra reformen, så mål og ideer/handlinger hænges sammen. Det samlede PU tog emnerne fra sidste mødes referat op, og kategoriserede disse indenfor reformens tre målområder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Ideer/handlinger Ideer/handlinger Ideer/handlinger Stillemorgen til faglig fordybelse med struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt. Stillemorgen til faglig fordybelse med struktur, hvor praktiske ting også bliver vendt. Portefolie med understøttende undervisning, således, at der bliver differentieret undervisning. Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og får differentieret undervisning. Understøttende undervisning sidst på dagen. Fagklasser og baseklasser. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Teamsamarbejde modulopdelt. Dele planperioden op, så der mindst er 1 uge, hvor dagligdag bliver brudt op, og hvor fagene ses i andre sammenhænge. Evt. ud af skolen og afprøve fagene eksternt. Portefolie med understøttende undervisning, således at der bliver differentieret undervisning. Understøttende undervisning sidst på dagen. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Portefolie med understøttende undervisning, således at der bliver differentieret undervisning. Evt. fællessamling, hvor klasserne er samlet i modul og får differentieret undervisning. Fagklasser og baseklasser. Lang spisepause med andre aktiviteter, evt. bevægelse, værksteder. Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men i projektmoduler omfattende flere fag. Elever skal have mulighed for Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Vi skal prioritere spisepausen, og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper sammen med en lærer, og der kan drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke Lokaler til de enkelte fag ikke lokaler til de enkelte klasser. Elevsamtaler skal styre elevernes dagligdag og de skal være formaliserede. Dagen skal ikke være inddelt i fagmoduler men et projektmodul omfattende flere fag. Vi skal prioritere spisepausen og den skal være organiseret. Eleverne skal spise i grupper 6

7 at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevernes mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. nødvendigvis alder. Individuelle skemaer/håndholdte elever vi skal kanalisere nogle af ressourcerne fra den store gruppe af stærke elever til den lille gruppe af svage elever. Rød tråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. Bedre vejledning både fra vejledere og fra lærerne sammen med en lærer, og der kan drøftes samfundsfaglige eller andre relevante emner. Ingen skemalagt pausetid. Elever skal have mulighed for at blive undervist med elever på samme niveau ikke nødvendigvis alder. Vi skal arbejde på at ændre elevers mentalitet og øge motivationen igen nævnes elevsamtalerne. Rød tråd til de videregående uddannelser uddannelserne skal med i skolen. Mere struktureret erhvervssamarbejde. Referat på Temaspørgsmål B) PU blev delt op i grupper, som afdækkede følgende spørgsmål: I) Hvordan vil vi på Arresø Skole arbejde med læringsmål for eleverne? Hvilke værktøjer tænkes benyttet elevpotefolio, elevsamtaler eller? I indskolingen kan man forberede eleverne i/til elevsamtaler. Øge elevsamtaler på mellemtrin og udskoling. Teammøde om elevsamtaler en gang månedligt, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om indhold i elevsamtalen. II) Hvordan skal de fysiske rammer ændres/tilpasses for at fremme elevernes læring og trivsel? Der indrettes i grupper f.eks. flere klasser sammen. Hver gruppe har egne faciliteter f.eks. køkken, toilet, garderober. Faglokaler til fagene. Auditorier flere rumstørrelser. Fysiske rammer se ikke kun på de faglige. Bliv inspireret af Vibeengskolen Faxe Kommune. III) Hvad forstår vi ved fokusskifte fra undervisning til læring? Hvilke forandringer vil det medføre på Arresø Skole, at fokus rykkes fra undervisning til læring? Definition på undervisning og læring: Undervisning = lærernes strukturerede forløb Læring = det eleven får ud af undervisningen Der vil skulle tænkes mere i aktivitet i undervisningen. Læring går mod enkeltindividet eleven skal være mere motiveret. Bliver vi mere testfikseret. Undervisning + erfaring/relevans/motivation/lyst = læring Eleverne går samlet ind i skolen har flere veje/muligheder for at nå endemålet. 3. Eventuelt. Næste møde er: Tirsdag den 10. december kl Kregme. 7

8 Ved næste møde vil drøftelsen gå på, at udarbejde indspark til processen, hvor alle medarbejdere inddrages. 8

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 28. 4. 2014 kl. 13.40-17 på Kregme Skoleafdeling fysiklokalet. Referat

Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 28. 4. 2014 kl. 13.40-17 på Kregme Skoleafdeling fysiklokalet. Referat Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 28. 4. 2014 kl. 13.40-17 på Kregme Skoleafdeling fysiklokalet. Referat Da mødet vil omhandle personalereduktioner er AMR inviteret til at deltage i mødet. Indholdsfortegnelse

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 23. 9. 2013 kl. 15-17 på Ølsted Dagsorden

Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 23. 9. 2013 kl. 15-17 på Ølsted Dagsorden Med-udvalget Arresø Skole Mandag den 23. 9. 2013 kl. 15-17 på Ølsted Dagsorden Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden og referat... 2 2. Nyt fra Hoved-MED samt opfølgning på sidste møde... 2 3.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Skolereformen i Greve

Skolereformen i Greve Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere