VEJLE LÆRERKREDS. Generalforsamling 2015

Transkript

1 VEJLE LÆRERKREDS Generalforsamling 2015 Bygningen i Vejle torsdag den 19. marts 2015 kl Skriftlig beretning

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE DAGSORDEN 4 FORRETNINGSORDEN 4 LANDSPOLITISK 5 VEJLE KOMMUNE 5 ANSÆTTELSESFORHOLD 6 MINDRE MEDLEMSGRUPPER 7 ORGANISATORISKE FORHOLD 8 PENSIONISTUDVALGET 9 DRIFTSRESULTAT 2014, KREDSREGNSKAB 10 STATUS 2014, KREDSREGNSKAB 11 REVISORS PÅTEGNING 12 DRIFTSRESULTAT OG STATUS 2014, SÆRLIG FOND 13 STATUS 2014, SÆRLIG FOND 13 GENERELLE FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETTET 14 BUDGET 2015 OG FORELØBIGT BUDGET 2016, KREDSREGNSKAB 15 BUDGET 2015 OG FORELØBIGT BUDGET 2016, SÆRLIG FOND 16 KONTINGENT 2015 OG FORELØBIGT KONTINGENT

4 Dagsorden: 1. Valg af dirigent (Kredsstyrelsen foreslår konsulent i Danmarks lærerforening, Jakob Munk Jensen) 2. Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning (herunder debat) 4. Regnskab 5. Indkomne forslag (Der er ikke indkommet forslag til generalforsamlingens behandling) 6. Budget og fastsættelse af endeligt kontingent for indeværende regnskabsår (2015) og foreløbigt budget og kontingent for kommende regnskabsår (2016) 7. Eventuelt Børne- og familieudvalget inviteres til at overvære den mundtlige beretning. Vejle, den 3. marts På kredsstyrelsens vegne Rikke Vagn-Hansen (Kredsformand) Kredsstyrelsen indstiller følgende forretningsorden til generalforsamlingens godkendelse 1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Sekretæren optager beslutningsprotokol af generalforsamlingen. 3. Der vælges et antal stemmetællere til at bistå dirigenten med afstemningen. 4. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden 5. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingens deltagere må rette sig efter dirigentens afgørelser. 6. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Formanden og forslagsstilleren kan dog når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 7. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden er dog undtaget denne bestemmelse. Dirigenten eller 5 mødedeltagere kan stille forslag om, at debatten afsluttes efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. 8. Formanden, eller et flertal af Kredsstyrelsen, kan forlange debatten afbrudt for at holde et kort kredsstyrelsesmøde. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt. 9. Kredsens vedtægter kan ændres af generalforsamlingen, når mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for vedtægtsændringen. Alle andre beslutninger træffes ved almindeligt flertal (over 50% af de afgivne stemmer for). Skriftlig afstemning foretages, når mindst 1/5 af de tilstedeværende medlemmer begærer det.

5 Landspolitisk Folkeskolereformen Op til ikrafttrædelsen af den nye lov om folkeskolen i august 2014 blev forventningerne skruet helt op. Undervisningsminister, uddannelsesordførere, KL m.fl. lovede forældre og elever en helt forandret skole. Det skulle dog vise sig, at der blev store forskelle kommunerne og skolerne imellem, da der ikke var nogen central ressourcesikring. Niveauet varierer ganske meget og dermed også skoleledernes og lærernes muligheder for at lykkes med opgaven. I pagt med tidens trend håndteres problematikkerne på mange skoler ved at skubbe ansvaret nedad, så det bliver den enkelte lærer, der ender med en uløselig opgave. Det var bagtæppet for forårets overenskomstforhandlinger. I årets løb har der været megen debat om de enkelte elementer i reformen f.eks. bevægelse og lektiehjælp. Uagtet erfaringer fra vore nabolande og forskningsresultater er regeringen utilbøjelig til at revurdere noget som helst. Argumentationen er, at reformen skal have tid til at virke.. OK15 Målsætningen i forhandlingerne om OK15 har været en forbedret kvalitet i undervisningen samt en forbedret social kapital. Allerede under konflikten for to år siden stod det klart, at tiden til forberedelse af undervisningen ville komme under pres, når lærerne skulle finansiere reformen med et øget undervisningstimetal. Det har i den grad vist sig at være tilfældet. Manglende tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen er det største enkeltstående problem i folkeskolen i dag. I OK15 er der aftalt 15 punkter om arbejdstid, hvoraf en del handler om forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Aftalen skubber i langt højere grad end nu ansvaret opad til lederne og politikerne. Der er også aftalt en opfølgning både på skoleniveau, kommuneniveau og centralt. Lærernes mulighed for at løfte opgaven har været omdrejningspunktet. Der er aftalt en generel lønstigning på 5,42 % samt et løntrin til alle lærere. Her udover skal nævnes, at lærerne bliver normaliseret når det gælder 6. ferieuge dvs. ret til at afholde den på skoledage. Hele forliget kan læses på I skrivende stund står vi foran urafstemningen blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer. En enig kredsstyrelse anbefaler medlemmerne at stemme JA. Vi har udsendt en medlemsmail og tillidsrepræsentanterne er velinformerede. På tidspunktet for generalforsamlingen vil vi kende resultatet af urafstemningen. Vejle Kommune Folkeskolereformen i Vejle Kommune I den decentrale virkelighed i Vejle Kommunes skolevæsen er Folkeskolereformen udmøntet vidt forskelligt. Det samme gælder organisering af undervisning og arbejdstid. Det er derfor svært at give et samlet billede. Det er ellers ikke fordi, der ikke måles og vejes. Forvaltningen gennemfører oliepindsmålinger, hvis resultater ikke stemmer overens med den oplevede virkelighed på skolerne. Der gennemføres netop nu forældretilfredshedsmåling, elevernes og personalets trivsel måles, og elevernes faglige niveau testes jævnligt. Resultaterne af alle disse målinger drøftes bl.a. i Administrativ Styregruppe for folkeskolereformen og Skolen i bevægelse, som følger implementeringen af reformen på et overordnet plan. Kredsformanden er repræsenteret i gruppen. Kommunal økonomi Efter år med store besparelser er Vejle Kommunes økonomi i overskud. Det betyder, at der ikke er besparelser på budget 2015 og tilsyneladende heller ikke i årene fremover. I årets løb har flere lokale politikere givet udtryk for, at der måske kan være mulighed for at lægge lidt på i de serviceområder, hvor der er behov. I forbindelse med budgettet for 2014 pålagde Byrådet lærerne at undervise 2,5 time mere end det allerede høje undervisningstimetal i Vejle Kommune. Det er det store antal undervisningstimer, der i den grad presser løsningen af alle andre læreropgaver herunder forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Når Byrådets vision er Danmarks bedste skolevæsen, bør de se på hvilken kvalitet, det er muligt for lærerne at levere under de vilkår. På skoleområdet giver den elevtalsbaserede tildelingsmodel problemer på nogle skoler. Til- eller afgang af blot et par elever har en stor økonomisk indvirkning på skolernes relativt små økonomier. Efter de mange besparelser er der ikke stort andet at justere på end lønudgifterne. Det betyder, at et økonomisk pres giver sig direkte udtryk i den enkelte medarbejders arbejdsbelastning færre skal udføre mere arbejde indenfor samme arbejdstid. I forbindelse med folkeskolereformen afsatte regeringen en pulje midler til kompetenceudvikling, idet alle lærere inden år 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Disse midler må imidlertid ikke anvendes til vikarudgifter. Derfor har den anstrengte økonomi på skolerne resulteret i, at kun et me-

6 get lille antal lærere er sendt på efteruddannelse skolerne har simpelthen ikke råd til at sende dem på betalt efteruddannelse. Såfremt pengene ikke bruges til formålet, vil de skulle sendes retur. Medvirkende til at skolerne ikke kan benytte puljen, er at Vejle Kommune har besluttet at sende alle lærere på en egen efteruddannelse, FISK. Skolerne skal også selv betale vikarudgifterne til dette. Ansættelsesforhold Arbejdsmiljø For fjerde år i træk har kredsen gennemført en medlemsundersøgelse. Lærerne er blevet stillet spørgsmål vedr. inklusion, vilkår, stress og vold og trusler om vold samt vedr. arbejdsforhold. Det er første gang, vi har stillet spørgsmålene vedr. arbejdsforhold, og vi har derfor ikke noget sammenligningsgrundlag fra tidligere år i den kategori. Resultaterne på de andre spørgsmål har ikke tidligere afveget væsentligt over årene. Der har været små variationer i opad- eller nedadgående retning, men i år er der mere markante udsving særligt i spørgsmålene vedr. arbejdsvilkår og inklusion. Der er et bemærkelsesværdigt stort antal kommentarer til de spørgsmål, hvor det var muligt at kommentere. Se hele notatet vedr. undersøgelsen på I indeværende skoleår fylder implementeringen af folkeskolereformen og Lov 409 rigtig meget også i den offentlige debat. Det har skubbet inklusions-udfordringen lidt i baggrunden, men medlemsundersøgelsens resultater vise med al tydelighed, at den udfordring ikke er blevet mindre: 74,4 % (mod sidste år 66,1 %) af lærerne vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke er muligt at give elever med særlige behov tilbud af tilstrækkelig kvalitet indenfor de nuværende rammer. 60,8 % (56,8 %) af lærerne mener, at det i mindre grad eller slet ikke er muligt at gennemføre undervisningen, så alle elever får den rette undervisning. De mangler, de fleste lærere peger på i forhold til at kunne opfylde ovenstående, er først og fremmest tid. Der er registreret 121 kommentarer, og de 105 handler om mangel på tid til forberedelse af undervisningen. Tolærerordninger, støttetimer, efteruddannelse og pædagogisk medhjælp er de forhold, som flest lærere savner. I forbindelse med større ændringer på en arbejdsplads, hvilket man må sige, at ændringerne med Lov 409 og skolereformen er, skal der udarbejdes en ny APV. Her spiller arbejdsmiljørepræsentanterne en stor rolle. I MEDsystemet i Vejle Kommune arbejder vi for at få arbejdsmiljørepræsentanterne mere på banen bl.a. via udarbejdelse af en profil, den årlige arbejdsmiljøkonference samt arbejdsmiljørepræsentanternes deltagelse i arrangementer sammen med tillidsrepræsentanterne. For 3 år i træk har Vejle Lærerkreds fulgt udviklingen i lærernes langtidssygefravær. Langtidssygefraværet er stigende og vi ser også en stigning i opsigelser, fyring og fratrædelsesordninger pga. langtidssygemeldinger. I FagMED Uddannelse & Læring har vi i flere år drøftet indeklimaet på skolerne. Kredsen har for år siden indkøbt en CO2-måler, som skolerne har kunnet låne. Vi har dog haft et ønske om en mere systematisk undersøgelse af indeklimaet. Det er nu besluttet, at der skal foretages målinger på alle skoler, men da det er ressourcekrævende, vil det ske over nogle år. Beskæftigelsessituationen I budgetforudsætningerne for 2014 indregnede Vejle Kommune 40 nye lærerstillinger. Noget tyder på, at der er ansat langt færre, men ansættelse af unge, ikke læreruddannede kan være en del af forklaringen. Til gengæld havde skolevæsenet sidste år en personaleomsætning på over 20 %. Vi har oplevet et stigende antal fratrædelsesordninger. Mange af de medlemmer, der kaster håndklædet i ringen, vil simpelthen ikke tilbage til faget. Disse og andre faktorer har medført, at der stort set ikke er ledige lærere i området. Skolerne er begyndt at opleve mangel på lærere med de kompetencer, de netop søger. Flere skoler har måttet lave genopslag af ledige stillinger. På baggrund af ovenstående og den økonomiske situation har vi grund til at formode, at der ikke i år vil blive tale om arbejdsmangel med afskedigelser eller forflyttelser til følge. Til gengæld kan rekruttering blive et stort problem i de kommende år. Der er store forskelle på de arbejdsvilkår, skolerne tilbyder lærerne. Antal undervisningstimer, forberedelsestid, muligheden for flex, arbejdspladser mm kan blive konkurrenceparametre i fremtiden. Skolerne kommer til at konkurrere på det gode arbejdsmiljø. Arbejdstid Skoleåret 2014/2015 er planlagt med Lov 409, og det har været en stor forandring for lærerne. Kredsens medlemsundersøgelse viser, at der er overvejende tilfredshed med fast arbejdstid, da lærerne dermed kan holde helt fri aftener, weekender og ferier. Til gengæld ønsker de fleste en øget fleksibilitet i mødetiden. Det kan være svært i praksis

7 på grund af de mange undervisningstimer. Tiden til fleksibilitet er der simpelthen ikke. Fra årets start skulle lærerne have udleveret en opgaveoversigt med antallet af undervisningstimer og en beskrivelse af årets opgaver. Udarbejdelsen af oversigten skulle foregå i dialog mellem leder og lærer, men vi må konstatere, at det kun var på et fåtal af skolerne, at denne dialog fandt sted. Endvidere må vi konstatere en enorm forskel på kvaliteten af opgaveoversigterne. Nogle af dem overholder end ikke loven. Såfremt OK15 vedtages, er skolelederne forpligtet til i dialogen med læreren at gøre rede for, hvor mange timer der skal bruges på de enkelte opgaver herunder forberedelse og efterbehandling. Tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen er det helt centrale i forhold til lærerens mulighed for at løfte opgaven. Løn Kreds og kommune forhandlede løn i foråret Det lykkedes at lave en forhåndsaftale for folkeskole-området inden sommerferien, men alligevel oplevede mange medlemmer at der var fejl i udbetalingen af augustlønnen. På nogle skoler tog det måneder at få alt udbetalt korrekt. Først i oktober måned udsendte Vejle Kommune brev til alle lærere om den ændrede lønsammensætning. På den baggrund har kreds og kommune en uenighed om manglende varsel, som p.t. er uafklaret. Ved gennemgangen af alle læreres løn viste det sig, at 8 medlemmer ikke havde fået udbetalt forenklingstillæg i en årrække, hvilket for nogle løb op i anselige summer. Også her har vi en uafgjort uenighed, idet Vejle Kommune kun vil tilbagebetale tillægget for de seneste 5 år, mens kredsen mener, at der i dette tilfælde bør gøre brug af den udvidede forældelsesfrist på 10 år. Siden 2008 har kreds og kommune haft en uenighed om udbetaling af vejledertillæg. Vejle Kommune har hidtil hævdet, at ingen lærere har vejlederfunktioner, der berettiger dem til det centralt aftalte vejledertillæg. P.t. er vi så vidt, at Vejle Kommune anerkender, at der er lærere, der har funktionen, og at de bør aflønnes herfor. Til gengæld er vi uenige om funktionsbeskrivelsen, og i skrivende stund venter vi på 2. måned på forvaltningens bidrag til det uenighedspapir, vi sammen vil sende til de centrale parter. Såfremt medlemmerne af Danmarks Lærerforening stemmer ja til OK15, skal vi som konsekvens af aftalen igen til forhandlingsbordet. Der åbnes da for lokale aftaler om tillæg som vores tidligere forenklingstillæg. MED-systemet I HovedMED er der fortsat fokus på Trivsel, arbejdsglæde og faglig stolthed, som er den store personalepolitiske satsning. Tillid har været fokuspunktet i 2014, og det fortsætter i Ikke mindst på lærerområdet kniber det med tilliden. Tillid mellem leder og lærer skal gå begge veje, og det tager tid. Kredsformanden er næstformand i HovedMED-udvalget. FagMED Uddannelse & Læring har tre overordnede indsatsområder: Forebyggelse af sygefravær: Der er igangsat et sygefraværsprojekt, hvor 12 skoler med henholdsvis højt / lavt sygefravær er udvalgt. Fokus i projektet har været at finde best practice for arbejdet med forebyggelse, nedbringelse og håndtering af sygefravær. Der er udarbejdet en midtvejsrapport og projektet forventes at forsætte i næste skoleår. Trivsel, arbejdsglæde og faglig stolthed: Opfølgning på trivselsmålingen med fokus på Trivsel, Arbejdsglæde og Faglig stolthed. Social kapital: Alle skoler skal arbejde med social kapital med udgangspunkt i de 6 guldkorn og de 3 diamanter. Mindre medlemsgrupper PPR/TCBU PPR er nu lagt sammen med Socialfagligt Hus og andre forebyggende instanser, og er dermed blevet en del af en helt ny organisation af sammenbragte kulturer. Kredsen og Vejle Kommune har forhandlet forhåndsaftale om løn på TCBU, men det lykkedes ikke at opnå enighed. Konsekvensen er bl.a., at der ved nyansættelser skal ske individuel forhandling. Dette er en udvidelse af bureaukratiet. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Erhvervsskolereformen har haft store konsekvenser på UU både organisatorisk og økonomisk. De bebudede besparelser opvejes til dels af, at alle skoler i Vejle Kommune køber vejledning af eleverne hos UU. Der var ellers lagt op til, at opgaven skulle udføres af lærerne på skolerne. Sådan blev det ikke, men til gengæld har skolerne fået endnu en u-finansieret udgift, hvilket kan mærkes på et i forvejen presset budget. I DLF har vejlederne arbejdet for at blive hørt i den store organisation, og det har resulteret i Regionsnetværk med større kontakt til Hovedstyrelsen. UU-vejlederne er for første gang kommet med i overenskomsten med en grundlønsforbedring.

8 Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) Lov 409 og den fulde tilstedeværelse har også på CSV fyldt meget. Lærerne arbejder efter en model for tilrettelæggelsen af arbejdstiden, hvor der har været en høj grad af medarbejderindflydelse. Lærerne kan lægge deres opgave- /forberedelsestid før eller efter undervisningstiden, alt efter behov og temperament. CSV har fået til opgave at løse en række opgaver som Vejle Kommune har hjemtaget i forbindelse med nedlæggelsen af Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM). Dette har krævet etableringen af en ny afdeling; CSV Kommunikation og Teknologi, med ansættelse af en række specialister som kan servicere borgere med specifikke problematikker indenfor Tale, Høre og Syn. Medarbejderne fra CKHM er i et vist omfang fulgt med opgaverne. Etableringen af den nye afdeling har været præget af uvished, forvirring, ombygninger og i sidste ende flytningen af kolleger til ny matrikel på Boulevarden, hvilket har belastet arbejdsmiljøet. Økonomisk er det fælles for vores tre afdelinger, VSU, Kommunikation og STU'en, at de i meget høj grad påvirkes af svingninger i de indtægter der kommer fra opgaveløsningen for en række forskellige samarbejdspartnere, primært i kommunalt regi. Indskrives der færre elever på STU'en eller mistes opgaver/hold grundet politiske beslutninger, er det ensbetydende med nedskæringer. De selvejende statslige institutioner På Skolen for gastronomi, musik og design er det lykkedes at indgå en lokal arbejdstidsaftale fra 1. august Vilkårene er i store træk uændrede fra tidligere. På Bøgevangskolen arbejder man med fuld tilstedeværelse og følger Lov 409. Der er sket en omlægning af lønnen, som har betydet en lønnedgang for nogle få medlemmer. Generelt er der opmærksomhed på, lønnen på det statslige område er mindre end på det kommunale. Organisatoriske forhold Danmarks Lærerforening Hovedforeningens økonomi er under pres, og Hovedstyrelsen arbejder på at rette op denne. Blandt initiativer i den forbindelse er afskaffelse af lærerkalenderen og organisatoriske ændringer. Der er en række besparelsesforslag på vej til Kongressen såsom færre pladser i Hovedstyrelsen og Kongressen samt færre kongresser. Det er Kredsstyrelsens holdning, at det er vigtigt at se nærmere på opgavefordelingen mellem de lokale og det centrale led. Det er vores holdning, at vi som faglig organisation bør være stærke på kredsniveau det er her, den direkte medlemsservice udføres. Kredsforhold Vejle Lærerkreds har pt aktive medlemmer pensionister. Det er en ganske lille stigning på 8 i antallet af aktive medlemmer. Vejle Kommune budgetterede med 40 nye lærerstillinger i Vi afventer p.t. kvalitetsrapporten, hvori vi vil kunne se antallet af stillinger. Vi vil således kunne se, om skolelederne har været ekstra forsigtige med ansættelserne. En sådan adfærd vil nødvendigvis betyde, at de allerede ansatte har måttet løfte flere opgaver på samme tid. Alternativt er de 40 stillinger oprettet. I det tilfælde har vi i Kredsen en udfordring angående medlemshvervning. På kredskontoret har vi oplevet et øget pres på rådgivningen. Kontoret er i øjeblikket bemandet af sekretær Sonja Andresen, konsulent Hanne Rosendal, frikøbt konsulent Lene Køhler, en fuldtidsfrikøbt formand og deltidsfrikøbt næstformand. Kredsstyrelsesmedlem Brian Bruntse Munch har pr. 1. marts 2015 fået ansættelse som leder i Billund Kommune, hvorfor 1. suppleant Lene Køhler er indtrådt i Kredsstyrelsen. Med Lov 409 har tillidsrepræsentanterne oplevet vanskelige vilkår. Mange har fået rigtig mange undervisningstimer og problemer med at løse TR-opgaven på trods af den indgåede TR-aftale. Denne indeholder en aftale om evaluering, hvorfor Kredsen har rettet henvendelse til Vejle Kommune. Vi ønsker en evaluering af TR-aftalen samt en forhandling på baggrund af denne + evt. OK15. Vi har i Kredsstyrelsen konstateret, at de nye arbejdstider og det store pres i arbejdet ikke levner vores medlemmer meget overskud til at deltage i arrangementer udenfor arbejdstiden. Således var fremmødet til vores årlige temaaften om forældre/voksenrollen ikke overvældende. Kredsformanden og næstformanden og i nogle tilfælde andre kredsstyrelsesmedlemmer - deltager i møder i Faglig klub på alle skoler og andre institutioner, hvor vi kommer i direkte kontakt med rigtig mange medlemmer. Vi prioriterer klubmøderne højt, da det er vigtigt for os at kende stemningen på skolerne og at vide, hvad der optager medlemmerne.

9 Organisationssamarbejde Kredsen er aktiv i samarbejdet med de andre organisationer i Vejle Kommune kaldet Mini-KTO. Kredsformanden er medlem af forretningsudvalget for Mini-KTO. Kredsformanden deltager ligeledes i det forhandlingsudvalg, som er i gang med at forhandle ændringer i vores lokale MED-aftale. Forhandlingerne har strakt sig over mere end et år men forventes afsluttet snarest. Kredsen deltager også i det forpligtende kredssamarbejde med Esbjerg, Varde, Billund/Grindsted, Vejen og Fredericia. Samarbejdet er bestemt af kongressen i Danmarks Lærerforening, og vi arbejder fortløbende på at få det bedste udbytte af samarbejdet, men grundlaget for dette samarbejde udfordres fortsat af Lov 409, de kommunale forskelle og kredsenes økonomi. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er i dialog om eventuelle ændringer af kredssamarbejdsmodellen. Kredsen er i dialog med Skolelederforeningen på formandsniveau. Der er planlagt et møde med skoleledernes kontaktudvalg i forvaltningsregi. Kredsstyrelsen søger øget dialog og samarbejde med skolelederne. Pensionistudvalget Det fremgik af Skriftlig beretning 2013 at vi så frem til den kommende sæsons pensionistmøder, idet vi havde fået en fin aftale med vores skønne ejendom, Haraldskær. Vores forventninger blev fuldt indfriet, og vi forventer også fremover at holde vores møder på Haraldskær til glæde for såvel nuværende som kommende medlemmer. Vores arrangementer har alle været afholdt med god tilslutning, nogle med rigtig mange og enkelte med færre end 40 deltagere. Der er i 2014 afviklet fem frokosttræf, alle på Sinatur Hotel Haraldskær bl.a. et Jeppe Aakjær causeri som oplæg til Sommer tur 2015, som går til Jeppe Aakjærs, Jenle - og middelalderborgen Spøttrup. Et enkelt godt besøgt fagpolitisk møde blev holdt på kredsen med deltagelse af vores HS-repræsentant, vores kongresdelegerede og Rikke. Vi har endvidere afholdt to "Kør - selv - Arrangementer", hhv. i det nye TV Syd i Kolding og igen i år et besøg på vingården, Skærsøgård i Almind. Endelig har vi haft to sommer - ture til Sønderjylland / Sydslesvig og med spisning i Südwesthorn ved Vadehavet. På turen var der bl.a. besøg på Nolde - Museet og Tønder Museum. Vores julefrokost på Haraldskær blev nydt efter den traditionelle kirkegang, i år selvfølgelig i Skibet kirke. Kredsens pensionistudvalg deltager i "Det forpligtende kredssamarbejde" med to repræsentanter. Samarbejdet omfatter Esbjerg, Varde, Vejen, Billund, Fredericia og Vejle Lærerkreds, der årligt afvikler tre møder. Vi er desuden repræsenterede i årsmødet, hvor pensionisternes kongresdelegerede vælges. Vi orienterer vore medlemmer i fraktion 4 om de planlagte arrangementer gennem to årlige "Pensionistorientering", ligesom arrangementerne omtales på Kredsens hjemmeside:

10 VEJLE Indtægter: Driftsresultat 2014 Kredsregnskab Resultat 2014 Budget 2014 Kontingent Kredskontingent ,00 kr ,00 kr Kontingent DLF 1.506,00 kr. 0,00 kr. Kontingent i alt ,00 kr ,00 kr. Akutfond 5210 Kredsaktiviteter ,71 kr ,00 kr Frikøb af tillidsrepræsentanter ,25 kr ,00 kr. Akutfond i alt ,96 kr ,00 kr. Andre indtægter 5670 Admin. særlig fond ,00 kr ,00 kr Renter og udbytter ,36 kr ,00 kr. Andre indtægter i alt ,36 kr ,00 kr. Samlede indtægter ,32 kr ,00 kr. Udgifter: Frikøb m.m Frikøb KS og sagsbehandlere ,68 kr ,00 kr Kurser og tjenestefrihed 0,00 kr ,00 kr Vederlag ,38 kr ,00 kr Tjenestefrihed / akut ,25 kr ,00 kr. Frikøb i alt ,31 kr ,00 kr. Kørsel og diæt Kørsel ,49 kr ,00 kr Skattepligtige diæter m.m ,00 kr ,00 kr. Kørsel og diæt i alt ,49 kr ,00 kr. Aktiviteter Kongres- og Hovedstyrelsesudgifter ,22 kr ,00 kr Generalforsamling ,43 kr ,00 kr Udvalgs-, KS. og TR møder ,91 kr ,00 kr Arrangementer m.m ,20 kr ,00 kr Skoleklubber ,82 kr ,00 kr. Arrangementer i alt ,58 kr ,00 kr. Personaleudgifter Løn ,40 kr ,00 kr Fagpension, ATP m.m ,76 kr ,00 kr. Personaleudgifter i alt ,16 kr ,00 kr. Kommunikation Web-site, mm ,00 kr ,00 kr. Kommunikation i alt 3.765,00 kr ,00 kr. Kontoret 6240 Husleje ,00 kr ,00 kr (Varme, el,) forsikringer ,88 kr ,00 kr Tlf., fax, tyverialarm, LAN-forbind ,76 kr ,00 kr Porto + gebyr bank og giro ,97 kr ,00 kr Kontorartikler og kopimaskine ,82 kr ,00 kr EDB-programmel 2.670,00 kr ,00 kr Forbrugsvarer m.m ,72 kr ,00 kr. Kontoret i alt ,15 kr ,00 kr. Andre udgifter 6400 Kunstindkøb 0,00 kr. 0,00 kr Tilbageførte hensættelse - tidligere år 0,00 kr. 0,00 kr Gaver ,49 kr ,00 kr Revision ,05 kr ,00 kr Afskrivninger og hensættelser 0,00 kr. 0,00 kr Kampagnevirksomhed 0,00 kr. 0,00 kr. Andre udgifter i alt ,54 kr ,00 kr. Samlede udgifter ,23 kr ,00 kr. Årets resultat: Overskud ,91 kr ,00 kr.

11 Status 2014 Kredsregnskab Aktiver : 7402 Inventar ,85 kr Afskrevet inventar ,85 kr. Nettoinventar 0,00 kr Girokonto ,60 kr Checkkonto ,35 kr Kassekonto 4.853,50 kr Værdipapirer ,55 kr Mellemregning ,05 kr Kontingentrestancer 0,00 kr Andre tilgodehavender 1.640,32 kr Renteperiodisering 0,00 kr Tilgodehavende akut 0,00 kr Akutrådighedsbeløb i DLF ,00 kr Bundne akutmidler i DLF ,00 kr. Aktiver i alt ,37 kr. Gæld : 7560 Gæld til DLF 0,00 kr Frikøb kommuner 0,00 kr Frikøb i bankordninger 0,00 kr Feriepengeforpligtelse ,50 kr Hensættelse 0,00 kr Hensættelse til inventar ,27 kr Anden gæld ,55 kr. Gæld i alt ,32 kr. Egenkapital: 7200 Fra driftsregnskabet ,91 kr Egenkapital primo ,96 kr. Egenkapital ultimo ,05 kr. Passiver i alt ,37 kr. Noter: Forpligtelser: 1. For at kunne betale de kredsstyrelsestildelte frikøbstimer (p.t /2.519 timer) i op til et halvt år i forbindelse med et eventuelt mistillidsvotum til den samlede kredsstyrelse, bør formuen mindst udgøre kr. 2. Kredsen har forpligtet sig til over for frikøbte kredsstyrelsesmedlemmer at betale frikøb for disse indtil Kredsen har indgået leasingkontrakt vedrørende kopimaskine. Restforpligtelsen udgør t.kr. 47 og den årlige leasingydelse udgør t.kr. 27.

12

13 Kredsstyrelsen indstiller foranstående regnskab til godkendelse af generalforsamlingen. Vejle, den / DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til medlemmerne af Vejle Lærerkreds og Særlig Fond Vi har revideret årsregnskabet for Vejle Lærerkreds og Særlig Fond for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Bestyrelsens ansvar for årsregnskabet Bestyrelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Bestyrelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som bestyrelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om bestyrelsens valg af regnskabspraksis er passende, om bestyrelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december Vejle, den 28. januar ReviPartner, Vejle godkendt revisionsaktieselskab Søren Kahr, Statsautoriseret revisor Vedtaget på kredsens generalforsamling den 19. marts 2015