Fagenes samspil - rammeprogram og materialer
|
|
- Olaf Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagenes samspil - rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulet præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 der vil være kaffe og kage ved ankomst Modulet slutter (dag 3): klokken 12 der vil være en sandwich og vand til afrejsen Morgenmad (dag 2+3): Klokken 7-9 Tider for frokost, kaffe/kage og middag vil blive meddelt på modulet Der er bestilt overnatning til alle kandidater på kursusstedet. Tjek ind ved ankomst og ud senest klokken 9.00 på dag 3. Forelæsninger på modulet (for alle på tværs af holdene (i plenumlokale) Endelige tidspunkter vil blive meddelt på modulet Dag 1: Videnskabsteori og metoder i fag og faglige samspil Dag 2: a. Interdisciplinær skrivning og mundtlighed b. Samspil i skoleformen Dag 3: Projektorganiseret teamsamarbejde Samspilsmodulets formål er at give kandidaten mulighed for at forbinde deres eget fag med andre fag med henblik på at gennemføre forskellige typer fagligt samarbejde. På modulet inddrages både fagets metodiske fællesskab med andre fag inden for samme hovedområde og fagenes samspil på tværs af hovedområder, samt det faglige samspil i relation til studiekompetence- og dannelsesmål. Modulet behandler desuden den organisatoriske ramme omkring fagenes samarbejde i forhold til opgaver og måder at organisere teamsamarbejde på. Målet er at kandidaten i et samarbejde med kolleger kan etablere typer af forløb, hvori flere fag indgår, og hvor fagenes funktion og respektive bidrag til opfyldelsen af det fælles mål fremgår tydeligt og derved kan udgøre klare afsæt for bedømmelse af elevernes præstation. (Studieordningen for pædagogikum) Dette modul vil indeholde følgende elementer: Formålet med samspillene mellem fagene set i relation til gymnasiets overordnede formål og fagenes placering i relation til de enkelte skoleformers særtræk Planlægning af samspilsforløb med fokus på stofområder, arbejdsformer og progression Vurdering af de enkelte fags metoder og teorier samt deres muligheder og begrænsninger i forskellige typer af fagligt samspil Problembaseret undervisning og projektarbejde i relation til progression, faglige mål og evaluering Viden om teamsamarbejde og gennemførelse af projektorganiseret teamsamarbejde Skriftlighed og mundtlighed som fagligt samarbejde og som fællesfaglig disciplin Forud for modulet skal du: 1) Orientere dig i læreplanerne for de formaliserede samspil i din skoleform (fx KS, NF og
2 lignende i hf, SO i hhx og htx m.v samt studieretnings- og andre samspilsforløb i Stx.). 2) Undersøge, hvordan din skole organiserer fagsamarbejde (fx forløbet frem mod SRP, SSO eller SOP) og teamsamarbejde. Har skolen fx centrale planer for de samspilsformerne, hvor der indtænkes progression i fx elevernes kompetencer eller dannelse, eller sker mål- og tilrettelæggelsen decentralt og af de enkelte lærere? Inddrag eventuelt skolens uddannelses-/pædagogiske ledere for at finde svar på dette. 3) Medbringe et eksempel på en flerfaglig opgave, hvori et af dine fag indgår. Du skal medbringe opgaven i fire eksemplarer eller elektronisk, så den kan deles. Det kan fx være SRP eller SSO. Det er en fordel, hvis du ikke kender opgaven eller den opnåede karakter på forhånd. Bed eventuelt din skole/kursusleder om at være behjælpelig. Opgaven skal være anonymiseret og må ikke være fra indeværende eksamenstermin Hvis du pga. din uddannelse ikke ligger inden med en flerfaglig opgave, så fortæl din underviser det, og underviseren vil sætte dig sammen med en anden fra holdet, som har en opgave med et af dine fag. Det er ikke sikkert at alle medbragte opgaver vil blive bragt i spil, men underviserne sikrer, at I alle kommer til at arbejde med opgaver på tværs af fag. 4) Læse følgende litteratur (på Lectio og i kompendiet findes en præsentation af de tekster, du skal læse): a. Signe Tonsberg (2014): Fagligt samspil. Ti års tværfaglig tango og stadig en udfordring i Gymnasieforskning nr. 3. Siderne b. Søren Harnow Klausen (red.) (2011): På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og teamsamarbejde. Akademisk forlag. Siderne 31-47, og side 80. c. Wolfgang Klafki (2002): Grundbestemmelser for et nyt almendannelseskoncept i Dannelsesteori og didaktik nye studier. Forlaget Klim. Siderne d. Lars Qvortrup (2001): Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. København. Gyldendal. Siderne e. Dahl, Dich, Hansen og Olsen (2010): Styrk projektarbejdet. En redskabsbog til problemorienteret projektarbejde. Forlaget Biofolia. Siderne og f. Annette Haugaard (2014): Ud i virkeligheden innovationsfremmende undervisning i Gymnasieforskning nr. 3. Siderne g. Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen (2011): Del 1. Begrebsafklaring i Innovation i gymnasiet. Evaluering af projekt innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i region Hovedstaden i Gymnasiepædagogik nr. 82. Siderne h. Lisbeth Birde Wiese (2014): Skriftlighed og fagligt samspil i teoretisk pædagogikum i Gymnasiepædagogik nr Siderne i. Thomas R. S. Albrechtsen (2013): Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo. Siderne samt 30-35
3 j. Lea Lund (2016): Metodefetichismen på retur i dansk pædagogik? i Kognition & Pædagogik nr Siderne Vel mødt på fagenes samspil Mulighed (frivilligt) for at læse mere om modulets tema (litteraturen kan downloades fra Lectio): Overblikstekst Jens Dolin og Mads Paludan Goddiksen: Fag, hovedområder og fagligt samspil i Dolin, Ingerslev & Jørgensen (red.) (2017): Gymnasiepædagogik. En grundbog, 3. udgave. Hans Reitzels Forlag. København. Siderne og Om studiekompetence og problembaseret læring på HHX og HTX Lars Bo Henriksen (2014): Studiekompetence i de erhvervsgymnasiale uddannelser en undersøgelse af studiekompetencer i HHX og HTX uddannelserne, med særlig henblik på uddannelsernes profilfag. Upubliceret undersøgelse. Siderne Siderne er et uddrag af en rapport til Undervisningsministeriet. Rapporten har til hensigt at undersøge studiekompetencer i de erhvervsgymnasiale uddannelser, HHX og HTX Artikler, der refererer til det videnskabsteoretiske oplæg på dag 1 Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell (2014): Videnskabsteoretisk refleksion som grundlaget for tværfagligt arbejde i almen studieforberedelse i Nordidactica, nr. 2014:1. Siderne Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell (2014): Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX. Upubliceret. Odense: SDU. Siderne 1-5. Artikler, der omhandler faglig og fællesfaglig skrivning samt samskrivning, jf. oplæg på dag 2 Ellen Krogh: Faglig skrivning i Dolin, Ingerslev & Jørgensen (red.) (2017): Gymnasiepædagogik. En grundbog, 3. udgave. Hans Reitzels Forlag. København. Siderne Ellen Krogh: Udviklingsprojekt om elevers samskriv. Upublicieret evalueringsrapport fra projekt på Fredericia Gymnasium Peter Hobel og Anke Piekut: Skrivedidaktiske udfordringer og perspektiver, i Krogh & Jakobsen (red.) (2016): Skriverudviklinger i gymnasiet. Syddansk Universitetsforlag. Siderne Litteraturpræsentation fagenes samspil Teoretisk pædagogikum har indtil dette modul fokuseret på undervisning i de enkelte fag. Med dette modul sættes fokus på de faglige samspil og på en problemorienteret projektdidaktik, som
4 blandt andet kan anvendes til at arbejde med virkelighedsnære problemstillinger, og hvis undersøgelser ofte ligger mellem fagenes vidensområder. Derfor er dette arbejde ofte komplekst og kræver lærersamarbejde på tværs af fag samtidig med, at arbejdet ofte kalder på andre arbejdsformer end dem, der måske typisk anvendes i den faglige undervisning. Materialet til fagenes samspil falder i tre dele, hvor der først er fokus på viden om tværfagligt samarbejde og om, hvorfor faglige samspil prioriteres i de gymnasiale uddannelser. Dernæst omhandler teksterne, hvordan der kan arbejdes med fællesfaglig projekt- og innovationsdidaktik samt, hvordan den undersøgende og fællesfaglige skrivning kan indtænkes i dette arbejde. Til sidst omhandler materialet det professionelle lærersamarbejde og lærerprofessionen. Dette materiale lægger op til en diskussion af det professionelle lærersamarbejde, som mere end nogen sinde synes nødvendigt i arbejdet både som lærer i den enkelte klasse, i de faglige samspil og som organisationsmedarbejder. Faglige samspil og projektdidaktik med fokus på blandt andet dannelse og studiekompetence Teksten Fagligt samspil. Ti års tværfaglig tango og stadig en udfordring er et interview med to forskere, der fra hver deres vinkel undersøger det faglige samspil i de gymnasiale uddannelser. Tina Høegh (SDU) undersøger den måde, skolerne organiserer samspillet på og betydningen heraf. Marie Ryberg (CBS) har undersøgt den kommunikation, der foregår i de faglige samspil. Begge forskere peger på et uudnyttet potentiale i faglige samspil, men de viser også, hvor svært det er at hjemtage dette potentiale. På gymnasieforskning.dk findes den forskning, der refereres til. Harnow Klausen giver nogle bud på, hvorfor faglige samspil har fået en særlig placering i de gymnasiale uddannelser. Der peges på forklaringer hentet i videnssamfundet, i kravet om og behovet for metakognition, i erhvervslivets forventninger, i dannelsen og i videnskabsteorien. Der opstilles til sidst en samspilstaksonomi med forskellige typer af samspil, som er helt central til at planlægge forskellige typer af samspil og deres progression samtidig med, at modellen også kan anvendes ved vurdering af fællesfaglige forløb og produkter. Klafki skriver ikke specifikt om faglige samspil, men om dannelse og de tidstypiske (epokale) nøgleproblemer som kan og bør gøres til genstand for undervisningen. Via inddragelse af epokale nøgleproblemer i skolesammenhænge opnås mulighed for kategorial dannelse, hvor elevernes viden og evne smelter sammen. Karakteristisk for de epokale nøgleproblemer er, at de ikke er fagspecifikke eller kun kan løses af ét fag, og derfor kan fagligt samspil og lærersamarbejde altså forklares ud fra de interdisciplinære spørgsmål, som verden rejser på bestemte tidspunkter. Tanken om de epokale nøgleproblemer er med 2017-reformen særlig tydelig i SO-forløbet for htx og hhx, men Klafkis tanker har i høj grad været med til at præge den måde, der tales om dannelse i ungdomsuddannelserne, og gennem disse sider finder I en række langtidsholdbare trædesten, der kan arbejdes med i såvel den faglige som fællesfaglige undervisning. Tekstens pointer peger desuden frem mod arbejdet på AD2 også. I et sociologisk perspektiv argumenterer også Qvortrup for at arbejde på tværs af kulturer/fag. Qvortrup gennemgår kort Batesons videnskategorier og peger på, hvilken viden, hvilke kompetencer og dannelse det synes nødvendigt, at eleverne lærer i skolen i et hyperkomplekst samfund. En af pointerne hos Qvortrup er, at det ikke er nok, at eleverne arbejder projektorienteret, men at de bør arbejde undersøgende og nyskabende på tværs af kulturer/fag.
5 I teksten af Dahl mfl. opstilles en model for, hvordan der kan arbejdes med projektarbejde, og der skelnes mellem proces- og produktfaserne. Herudover opstilles en typologi i forhold til de vejledningspositioner, læreren kan indtage i projektarbejdet med fokus på metodisk eller faglig vejledning. Uddraget stammer fra en bog skrevet til det biovidenskabelige fakultet på KU. Innovationsdidaktik Hos Haugaard forklares, hvordan det ikke synes at koste fagligheden, når der arbejdes med virkelighedsnære problemstillinger. I artiklen præsenteres de foreløbige resultater fra Gymnasiet tænkt forfra. Resultaterne peger på, at eleverne i projektet ikke umiddelbart klarer sig bedre eller dårligere end øvrige gymnasieelever. Artiklen peger endvidere på 5 kompetencer, arbejdet med innovation ser ud til at udvikle hos eleverne og spørger, hvordan disse kan testes og måles ved eksamen. Christensen, Hobel & Paulsen diskuterer begrebet innovation. Forfatterne peger på, at begrebet i en gymnasial sammenhæng må tillægges en konnotation, der afspejler gymnasiets overordnede formål om almendannelse og studieforberedelse, og de afviser, at forestillingen om innovation alene baseres på markedsøkonomiske vilkår. Fællesfaglig skrivning I artiklen Skriftlighed og fagligt samspil i teoretisk pædagogikum analyseres to autentiske SRPbesvarelser med det formål at udpege henholdsvis den naturvidenskabelige og den humanistiske skriftlige diskurs. Formålet er at gøre læreren og læseren klogere på det, der implicit ledes efter, når lærere retter og bedømmer opgaver, samtidig med at gøre læreren i stand til at træne dette eksplicit med i eleverne i den daglige undervisning i både fag og faglige samspil. Der gives eksempler på fx forskellige repræsentationsformer, stilistiske skrivemåder og sproglige koblinger. Det er en pointe i artiklen, at lærere bør kende til alle de forskellige hovedområders diskurser for ikke alene at overlade det interdisciplinære skiftlighedsarbejde til eleven. Teamsamarbejde og professionelle læringsfællesskaber Albrechtsen diskuterer begrebet professionelt læringsfællesskab, som han ser bygge på fem elementer: 1) fælles værdier og vision, 2) fokus på elevers læring, 3) reflekterende deltagelse, 4) deprivatisering af praksis og 5) samarbejde. Det professionelle læringsfællesskab kontekstualiseres i forhold til skoleudviklingen i Danmark og i den vestlige verden. Den historiografiske gennemgang af skoleudviklingen og kravet om samarbejdets form er klippet ud, men kan med fordel læses efter lyst/behov. Lund argumenterer for, hvordan professionelle læringsfællesskaber sikrer lærerne frihed og professionel dømme- og handlekraft ( agency ) som ideal frem for hurtige og ikke særligt empirisk funderede metoder, der fra politisk hold sælges som metodefix til skolerne fra tid til anden. En af pointerne er, at det er vigtigt, at lærerne i fællesskab reflekterer over mål og middel, og at lærerne gør det evidens- og teoriinformeret, så de udvikler en egen handlekraft på baggrund af metarefleksion over undervisningen. Dette stemmer overens med det, Erling Dale argumenterer for i sit begreb om lærerprofessionen som didaktisk rationel og i sin kategorisering af lærerens tre kompe-
6 tenceniveauer, som også er målet for pædagogikumuddannelsen. Gennem dette læringsfællesskab får lærernes tavse viden sprog, og det bliver muligt i fællesskab at lære af og udvikle praksis. God læsning
Rammeprogram for fagenes samspil
Rammeprogram for fagenes samspil Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 Modulet
Læs mereTeoretisk pædagogikum 2014-2015
Fagenes samspil for HHX, januar 2015 Hvad er mulighederne og udfordringerne ved faglige samspil i hhx? I forbindelse med gymnasiereformen fra 2005 blev der stillet øgede krav om fagsamspil, hvilket blandt
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereDannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Læs mereInternationalisering og sprog
Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mereInnovation i musikfaget. -Innovation i fagene
Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereFagligt samspil og flerfaglighed i praksis. Michael Balle Jensen, Pædagogisk Koordinator ved Holstebro Tekniske Gymnasium, MA Ed. (sec.
Fagligt samspil og flerfaglighed i praksis Michael Balle Jensen, Pædagogisk Koordinator ved Holstebro Tekniske Gymnasium, MA Ed. (sec.) Indhold Caseundersøgelse af elevpositionering i fagligt samspil Samspilsdidaktik
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs mereAlmendidaktik 2 rammeprogram og materialer
Almendidaktik 2 rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulets start præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet slutter (dag
Læs mereVelkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det
Læs mereFagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Læs mereSTUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 1C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 1. ÅR FOR 1C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 6 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs mereSTUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 1B IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 1. ÅR FOR 1B IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 5 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs mereFagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia
Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia Praktiske oplysninger Kursusstedets adresse Hotel Fredericia Vestre Ringvej 96 7000 Fredericia http://www.hotel- fredericia.dk/
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereKonference om studieområdet på hhx
Konference om studieområdet på hhx Vejle Handelsskole 14. april 2010 Roskilde Handelsskole 15.april 2010 Jens Ditlev Hansen Program 09.30-10.00: Ankomst og kaffe 10.00-10.05: Velkomst v. Merete Pedersen
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereAktuelt om naturgeografi
Aktuelt om naturgeografi Regionalmøder forår 2014 Fagkonsulent Lars Andersen Udviklingsplanen fase III Fokus på samarbejde mellem fag, mellem ledelse og lærere med fokus på elevernes udvikling fagligt
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereMellem lighed og ledelse
Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts
Læs mereInformationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng
Læs mereSTUDIEPLAN 2. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR HH2D IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 2. ÅR FOR HH2D IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 6 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereSTUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 MARKEDSFØRING OG ØKONOMI FOR AXHHX 1D18 IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 1. ÅR FOR AXHHX 1D18 MARKEDSFØRING OG ØKONOMI IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA Indholdsfortegnelse 1. Klassen 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning 4 3. Pædagogiske fokuspunkter
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereSteen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3
Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereRammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1
Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1 Formål med workshop BEGREBSAFKLARING: At klargøre, hvad der ligger i begreberne fagligt samspil og flerfaglighed. FORMÅL: At repetere formålet
Læs mereUndervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
Læs mereSTUDIEPLAN 2. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 2C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 2. ÅR FOR 2C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 4. KLASSENS STUDIEMILJØ OG DEN ENKELTE ELEVS TRIVSEL...
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs merePædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten?
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten? Er du interesseret i at støtte kandidatens udvikling mod
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereTværfagligt samarbejde hvor svært kan det være?
72 MONA 2007 2 Tværfagligt samarbejde hvor svært kan det være? Jens Kristensen, Horsens Gymnasium Kommentar til artiklen Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet i MONA, 2007(1) Dette er en
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mereModul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik
Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på htx indeholder i tabelform
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereMasteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Revideret 2005 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B.1 Forløbsmodel... 6 B.2 Oversigtsnøgle... 7 C. Definitioner
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereSkriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013
Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser
Læs mereEFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE
EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereMASTER. gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse
MASTER gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse Gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse, som retter sig direkte til lærere og ledere på de
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mere