Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2004

Transkript

1 Orientering fra s Kommune Statistisk Kontor Arbejdsløsheden i 2004 Nr maj 2005

2 Arbejdsløsheden i 2004 Bent Regner Andersen Tlf.: Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden i I tabel 1 og 2 vises de seneste års udvikling i ledighedens fordeling, mens tabel 3-5 indeholder mere specificerede opgørelser fordelt på køn, alder, forsikringskategori og a-kassegrupper. Tabel 6 og 7 viser kun den gennemsnitlige ledighed opgjort efter a-kasser og køn, alder, herkomst. Endelig er der i tabel 8 en opgørelse af ledigheden efter årsager. Meget detaljerede opgørelser vil senere blive bragt i TAL-serien fra Statistisk Kontor. Opgørelsen af ledigheden i 2004 er foretaget på basis af data fra Danmarks Statistik. Datagrundlag og definitioner findes i afsnit Arbejdsløsheden i 2004 Fra 2003 til 2004 steg det gennemsnitlige antal ledige (antal helårsledige) i med knap 700 eller med 4 pct. til , hvilket svarer til en ledighedsprocent på 7,1. I resten af var ledighedsprocenten 5,0 og i hele landet 6,4. Siden 2001, hvor ledigheden senest var lavest, er der kommet 30 pct. flere ledige i, og ledigheden er siden 2001 steget mere i end i resten af og hele landet efter i en årrække at være faldet mere. Samlet set er ledigheden siden 1994, hvor den nåede sit højeste niveau, dog faldet mest i, idet ledighedsprocenten er 9,5 procentpoint mindre i 2004 end i 1994, mens faldet i resten af kun var på 5,4 procentpoint og på 5,9 i hele landet. I 2004 var københavnere eller flere end i 2003 berørt af ledighed. I forhold til arbejdsstyrken udgjorde de ledighedsberørte 23 pct. i 2004, og disse var i gennemsnit ledige i 16 uger (gennemsnitlig ledighedsgrad = 0,309), hvilket var uændret sammenlignet med Stigningen i den gennemsnitlige ledighed skyldes således, at flere var berørt af ledighed end i I resten af var 15 pct. af arbejdsstyrken ledige i 17 uger (gnstl. ledighedsgrad = 0,326) og i hele landet 21 pct. ledige i 16 uger (gnstl. ledighedsgrad = 0,308). Figur 1. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, 2003 og Antal ,001-0,200 0,1-10,4 0,201-0,400 0,401-0,600 10,5-20,8 20,9-31,2 ledighedsgrad/ledighedsuger 0,601-0,800 31,3-41, ,801-1,000 41,7-52,0 2 Orientering 2005 nr. 7

3 Figur 2. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, Andel i procent ekskl ,001-0,200 0,1-10,4 0,201-0,400 10,5-20,8 0,401-0,600 20,9-31,2 ledighedsgrad/ledighedsuger 0,601-0,800 31,3-41,6 0,801-1,000 41,7-52,0 Antal langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger) steg fra 2003 til 2004 med 400 eller 10 pct. i (figur 1). I resten af og hele landet steg antallet af langtidsledige relativt meget mindre end i med henholdsvis 4 og 3 pct. har en mindre andel af langtidsledige end i hele landet og resten af, idet 7,4 pct. af de ledighedsberørte i var langtidsledige mod 7,8 pct. i hele landet og 9,2 pct. i resten af (figur 2). Knap halvdelen af de ledighedsberørte var kun ledige i kortere tid (under 10,5 uger) - en lidt større andel i end i resten af. Blandt de årige faldt det gennemsnitlige antal ledige fra 2003 til 2004 med 9 pct. i. Blandt de årige faldt det Figur 3. Ledighedsprocent efter køn, Pct Mænd Kvinder ekskl. Kbh. med 3 pct., mens det steg med 6 pct. blandt de årige. Fordelt efter køn steg mændenes ledighed med 1 pct. og kvindernes med 7 pct. (tabel 4 og Tal nr. 1 "Arbejdsløsheden i 2003" fra s Kommune, Statistisk Kontor, november 2004). Ledigheden blandt mændene er lidt højere end blandt kvinder i. I hele landet er ledigheden derimod størst blandt kvinder (figur 3). I var det unge mænd år og mænd på år, der havde væsentlig højere ledighed sammenlignet med kvinder, mens mænd i alderen år havde lavere ledighed end kvinder i samme aldersgruppe (tabel 7). Figur 4. Ledighedsprocent efter alder, Pct ekskl. Kbh. Hele landet år år år Orientering 2005 nr. 7 3

4 For personer på 30 år og derover var ledigheden væsentlig større i end i resten af og hele landet, mens ledigheden blandt de årige var lavere end landsgennemsnittet (figur 4). Den højeste ledighed findes blandt de årige fulgt af de årige (tabel 7) forsikrede og ikke forsikrede berørtes af ledighed i 2004 i med 18 ledighedsuger for de forsikrede og 9 uger for de ikke forsikrede. Omregnet til helårsledige svarer det til forsikrede og ikke forsikrede (tabel 4). I var 10 pct. af de helårsledige ikke forsikrede, mens det i hele landet var 15 pct. Sammenlignet med året forud steg antal helårsledige i blandt forsikrede med 4 pct. (630 flere ledige), mens den relative stigning blandt de ikke forsikrede var på 3 pct. (50 flere ledige). I hele landet steg antal helårsledige blandt forsikrede med 2 pct., mens det blandt ikke forsikrede steg med 12 pct. (tabel 4 og Tal nr. 1 "Arbejdsløsheden i 2003" fra s Kommune, Statistisk Kontor, november 2004). Siden 2001, hvor ledigheden sidst var lavest, er ledighedsprocenten for forsikrede i steget med 2,1 procentpoint (3.900 flere ledige). Byggefag, akademikere og metalarbejdere har haft de største stigninger i ledigheden (figur 5). Ledighedsprocenten steg i byggefagene med 3,9 procentpoint (174 flere ledige), blandt akademikerne med 3,3 procentpoint (1.565 flere ledige) og blandt metalarbejderne med 2,9 procentpoint (86 flere ledige). Men også blandt HK'erne og funktionærer og tjenestemænd var der større stigninger i antal ledige svarende til henholdsvis 2,5 procentpoint (491 flere ledige) og 2,0 procentpoint (811 flere ledige). Offentligt ansatte, der bl.a. omfatter social- og sundhedspersonale, rengørings- og husassistenter, en del af det pædagogiske personale i dag- og døgninstitutioner samt beredskabs- og vagtpersonale i den kommunale sektor, havde et fald i ledigheden fra 2001 til 2004 på 0,7 procentpoint (184 færre ledige). Den laveste ledighed blandt a-kassegrupperne i i 2004 havde offentligt ansatte med en ledighedsprocent på 5,6, mens den højeste ledighedsprocent fandtes i restaurationsbranchen med en ledighedsprocent på 18,9 (tabel 5). I byggefagene var kun 5,7 pct. af de ledighedsberørte langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger i 2004), mens det blandt de selvstændige og i fremstillingsfaget (nærings- og nydelsesmiddelarbejdere) var over 12 pct. af de ledighedsberørte, der var langtidsledige. Figur 5. Ledighedsprocent i i 2001 og 2004 efter a-kassegrupper. Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funktionærer Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Offentligt ansatte Restaurationsbranchen Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Orientering 2005 nr. 7

5 Indvandrere har større ledighed end efterkommere og i særlig grad end personer med dansk herkomst (figur 6). I havde personer med dansk herkomst således en ledighedsprocent på 6,2, mens personer med udenlandsk oprindelse under ét havde en ledighedsprocent på 13,1. Heraf var efterkommernes på 9,2 og indvandrernes på 13,6. I hele landet gør tilsvarende forskelle sig gældende, men da indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 12,2 og 1,7 pct. af den københavnske arbejdsstyrke mod i hele landet henholdsvis 5,8 og 0,6 pct., påvirker deres overledighed i højere grad den samlede ledighed i opadgående retning i end i hele landet. ere med dansk herkomst har således en ledighed, der er 0,4 procentpoint over niveauet i hele landet, idet ledighedsprocenten i som nævnt var 6,2 for personer med dansk herkomst, mens den i hele landet var 5,8 i Ledighedsprocenterne for samtlige er derimod 0,7 procentpoint større i sammenlignet med hele landet. Figur 6. Ledighedsprocent efter herkomst, Pct ekskl. Personer med Indvandrere Efterkommere dansk herkomst Orientering 2005 nr. 7 5

6 I tabel 8 bringes en opgørelse af dagpengemodtagerne og udbetalte dagpenge efter ledighedsårsager. Ved tilmelding eller gentilmelding af ledige dagpengemodtagere til Arbejdsformidlingen indberetter a-kasserne detaljerede oplysninger om ledighedsårsagerne til Arbejdsdirektoratet. De ledige i denne opgørelse er opgjort som det gennemsnitlige antal i året. I var i pct. af dagpengemodtagerne opsagt af arbejdsgiver, mens 11 pct. var dimittender (nyuddannede) og 14 pct. var ophørt med aktivering. I hele landet var 55 pct. opsagt af arbejdsgiver, 6 pct. dimittender og 11 pct. ophørt med aktivering. I både og i hele landet havde 6 pct. selv sagt op. I 2004 var der 300 flere dagpengemodtagere i end året forud. Fordelt efter årsager var der kun mindre forskydninger mellem de 2 år. I alt blev der udbetalt over 2,5 milliarder kr. i dagpenge i i 2004 eller i gennemsnit over 48 millioner kr. hver uge. I 2003 blev der hver uge udbetalt 46 millioner kroner. Stigningen i de ugentlige udbetalinger var på 4,5 pct. fra 2003 til Datagrundlag og definitioner 3.1. Datagrundlag Arbejdsløshedsstatistikken for året 2004 og tidligere år udarbejdes af Danmarks Statistik. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede ledige samt ikke forsikrede personer, der modtager bistandshjælp og er registreret som arbejdsløse ved arbejdsformidlingen eller i kommunen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger indgår normalt ikke i opgørelsen af ledigheden. Personkredsen i statistikken omfatter aldersgruppen år, og geografisk refereres til personernes bopæl ultimo året Ledighedsgrad, -berørte, gnstl. antal ledige og gnstl. ledighedsgrad Ledighedsgraden for en person udregnes ved at dividere antallet af ledige timer med antallet af mulige (forsikrede) timer i løbet af året. Ledighedsgraden er således udtryk for omfanget af personens ledighed i løbet af året. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i året ved multiplikation med antal uger i den aktuelle årsperiode. For året 2004 var årsperioden på 52 uger. Personer med en ledighedsgrad større end 0 kaldes ledighedsberørte. Det gennemsnitlige antal ledige i året eller antal helårsledige beregnes som summen af de ledighedsberørtes ledighedsgrader. Som følge af afrundinger kan summer af det gennemsnitlige antal ledige i tabellerne afvige fra totalerne. Den gennemsnitlige ledighedsgrad i året fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af ledighedsberørte og er udtryk for samtlige ledighedsberørtes gennemsnitlige ledighed i løbet af året Ledighedsprocenter Der beregnes 3 sæt ledighedsprocenter. For samtlige beregnes en ledighedsprocent ud fra forholdet mellem årets gennemsnitlige antal ledige og arbejdsstyrken, senest opgjort pr For de forsikrede foretages beregningen i forhold til antal forsikrede ultimo året og for de ikke forsikrede i forhold til antal ikke forsikrede i arbejdsstyrken, beregnet som forskellen mellem den samlede arbejdsstyrke og antal forsikrede ultimo året. 6 Orientering 2005 nr. 7

7 3.4. A-kassegrupper A-kassegrupper Selvstændige: ASE og DANA a-kasser for selvstændige Akademikere: Akademikere, civiløkonomer, ingeniører, magistre Funkt. og tj.mænd mv.: Børne- og ungdomspædagoger, sygeplejersker, frie funktionærer, lærere, funktionærer og tjenestemænd, journalistik, kommunikation og sprog, socialpædagoger, stats- og teleansatte Handels- og kontorfunktionærer (HK): Tekniske funkt. mv.: Sælgere, IT-faget og merkonomer, funktionærer og servicefag, ledere, teknikere Byggefag: Blik og rør, el-faget, malerfaget og maritim, træ-industri-byg Metalarbejdere: Specialarbejdere: Kvindelige arbejdere: Fremstillingsfag: Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Offentligt ansatte: Offentligt ansattes a-kasse, pædagogmedhjælpere Restaurationsbranchen: RestaurationsBranchens a-kasse Øvrige a-kasser : Danske lønmodtagere, kristelig 3.5. Ledighedsårsager Ledighedsårsager opgøres kun for personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Ikke forsikrede ledige og forsikrede ledige, der modtager kontanthjælp eller har AFferie indgår ikke. G-dage (arbejdsgiver betalte dage i begyndelsen af en ledighedsperiode) indgår heller ikke i denne opgørelse af ledigheden. Med ovenfor nævnte undtagelser er ledigheden efter årsager opgjort som det gennemsnitlige antal i året jfr Ved tilmelding eller gentilmelding af ledige dagpengemodtagere til Arbejdsformidlingen indberetter a-kasserne detaljerede oplysninger om ledighedsårsagerne til Arbejdsdirektoratets RAM-register. Idet RAM først blev etableret i juli 1997, udtrykker ledighedsårsagen "Uoplyst", at dagpengemodtageren var ledig ved etableringen af registret pr. 1. juli Antallet af dagpengemodtagere med ledighedsårsagen "Uoplyst" vil gradvist blive mindsket. Udbetalte dagpenge dvs. de samlede dagpengeudbetalinger i årsperioden fås ved at summere dagpengeudbetalingerne (ekskl. AF-feriedagpenge) for samtlige, der har modtaget dagpenge i løbet af året. Gennemsnitligt udbetalte dagpenge pr. uge er beregnet ved at dividere årsperiodens udbetalinger med antal uger i årsperioden. I 2002 og i 2004 var der 52 uger og i uger. 7 Orientering 2005 nr. 7

8 Tabel 1. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, Berørte i pct. af arbejdsstyrken Ledighedsgrad Berørte i alt pct , , ,1 ekskl , , , , , ,7 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Ledighedspct. Tabel 2. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og køn, Ledighedsgrad Berørte i alt antal ledige ledighedsgrad pct pct. Mænd ,3 22,3 15,8 9,6 8, , , ,4 21,5 17,0 10,8 8, , , ,5 21,7 15,4 10,6 8, , ,4 Kvinder ,1 21,3 13,9 7,8 6, , , ,4 21,7 15,7 8,7 5, , , ,4 20,9 14,6 9,3 5, , ,8 Mænd og kvinder ,2 21,8 14,9 8,7 7, , , ,3 21,6 16,4 9,8 7, , , ,4 21,3 15,0 9,9 7, , ,1 ekskl ,3 21,6 13,0 8,4 6, , , ,7 22,3 14,3 9,7 9, , , ,4 22,1 15,0 10,3 9, , , ,1 21,7 12,7 7,2 6, , , ,7 21,7 14,0 9,0 7, , , ,0 22,2 14,8 9,2 7, , ,4 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. 8 Orientering 2005 nr. 7

9 Tabel 3. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, køn og alder, Ledighedspct Ledighedsgrad Berørte i alt antal ledige ledighedsgrad pct pct. Mænd år... 69,0 17,6 8,7 3,5 1, , , år... 42,9 22,4 15,8 10,6 8, , , år... 29,6 21,0 18,3 14,9 16, , ,0 I alt... 43,5 21,7 15,4 10,6 8, , ,4 Kvinder år... 72,0 17,2 7,4 2,2 1, , , år... 50,1 21,5 14,5 8,7 5, , , år... 30,8 19,8 19,3 17,0 13, , ,4 I alt... 49,4 20,9 14,6 9,3 5, , ,8 Mænd og kvinder år... 70,3 17,4 8,1 2,9 1, , , år... 46,5 21,9 15,1 9,7 6, , , år... 30,2 20,5 18,8 15,9 14, , ,2 I alt... 46,4 21,3 15,0 9,9 7, , ,1 ekskl. 1 Mænd år... 48,9 31,1 12,5 4,5 3, , , år... 41,6 24,2 15,3 10,2 8, , , år... 32,0 19,0 16,7 14,5 17, , ,5 I alt... 39,8 23,6 15,4 10,7 10, , ,9 Kvinder år... 49,6 30,8 13,2 3,7 2, , , år... 51,5 20,2 13,8 8,6 5, , , år... 30,6 19,4 18,1 15,6 16, , ,6 I alt... 46,6 20,8 14,7 9,9 8, , ,2 Mænd og kvinder år... 49,2 31,0 12,8 4,1 2, , , år... 47,2 21,9 14,5 9,3 7, , , år... 31,3 19,2 17,4 15,0 17, , ,5 I alt... 43,4 22,1 15,0 10,3 9, , ,0 Mænd år... 53,9 27,2 11,6 4,6 2, , , år... 46,3 22,9 14,5 9,1 7, , , år... 35,8 20,7 16,6 12,3 14, , ,5 I alt... 44,6 22,8 14,7 9,3 8, , ,8 Kvinder år... 52,5 27,0 12,2 4,9 3, , , år... 51,1 21,2 14,1 8,1 5, , , år... 31,8 20,5 18,5 14,0 15, , ,5 I alt... 47,3 21,6 14,9 9,1 7, , ,0 Mænd og kvinder år... 53,3 27,1 11,9 4,7 3, , , år... 49,0 22,0 14,3 8,5 6, , , år... 33,9 20,6 17,5 13,1 14, , ,9 I alt... 46,0 22,2 14,8 9,2 7, , ,4 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 2005 nr. 7 9

10 Tabel 4. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, forsikringskategori og alder, Ledighedspct Ledighedsgrad Berørte i alt antal ledige ledighedsgrad pct pct. Forsikrede år... 51,6 24,4 15,7 6,1 2, , , år... 50,5 22,9 15,0 7,6 4, , , år... 37,9 20,9 17,4 13,2 10, , ,3 I alt... 41,4 21,5 16,8 11,6 8, , ,6 Ikke forsikrede år... 85,1 11,9 2,1 0,4 0, , , år... 66,1 22,4 8,0 2,2 1, , , år... 61,9 24,0 9,0 2,9 2, , ,5 I alt... 69,4 20,2 6,8 2,1 1, , ,2 I alt år... 70,3 17,4 8,1 2,9 1, , , år... 53,0 22,8 13,9 6,8 3, , , år... 41,1 21,4 16,3 11,9 9, , ,5 I alt... 46,4 21,3 15,0 9,9 7, , ,1 ekskl. 1 Forsikrede år... 49,6 27,9 14,7 5,1 2, , , år... 52,1 22,7 14,1 7,2 3, , , år... 42,6 19,8 15,4 11,8 10, , ,4 I alt... 44,2 20,6 15,2 10,8 9, , ,7 Ikke forsikrede år... 48,8 33,9 11,1 3,3 3, , , år... 39,7 33,5 13,5 5,7 7, , , år... 32,1 28,5 15,9 9,5 14, , ,4 I alt... 38,9 31,1 13,9 6,8 9, , ,9 I alt år... 49,2 31,0 12,8 4,1 2, , , år... 50,0 24,6 14,0 6,9 4, , , år... 41,6 20,6 15,5 11,6 10, , ,1 I alt... 43,4 22,1 15,0 10,3 9, , ,0 Forsikrede år... 53,1 26,8 13,0 4,8 2, , , år... 54,2 22,9 13,5 6,3 3, , , år... 44,7 20,8 15,4 10,5 8, , ,6 I alt... 46,6 21,5 15,0 9,5 7, , ,0 Ikke forsikrede år... 53,4 27,5 10,7 4,6 3, , , år... 42,4 27,1 14,4 7,2 8, , , år... 34,6 25,0 15,2 9,3 15, , ,4 I alt... 42,5 26,2 13,5 7,3 10, , ,4 I alt år... 53,3 27,1 11,9 4,7 3, , , år... 52,4 23,5 13,6 6,4 4, , , år... 43,7 21,2 15,4 10,4 9, , ,6 I alt... 46,0 22,2 14,8 9,2 7, , ,4 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. 10 Orientering 2005 nr. 7

11 Tabel 5. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og a-kassegruppe, Ledighedspct Ledighedsgrad Berørte i alt antal ledige ledighedsgrad pct pct. Selvstændige... 30,5 22,9 18,5 15,4 12, , ,2 Akademikere... 42,9 22,8 15,4 10,4 8, , ,4 Funkt. og tj.mænd mv... 48,1 19,9 15,4 9,9 6, , ,5 HK... 37,1 21,7 18,3 13,8 9, , ,9 Tekniske funktionærer... 33,9 21,6 20,1 14,4 10, , ,8 Byggefag... 46,1 23,1 17,6 7,5 5, , ,9 Metalarbejdere... 40,7 17,0 17,4 13,6 11, , ,5 Specialarbejdere... 36,4 23,6 16,8 12,6 10, , ,0 Kvindelige arbejdere... 41,0 21,5 18,5 11,8 7, , ,9 Fremstillingsfag... 36,6 18,7 15,6 16,3 12, , ,7 Offentligt ansatte... 49,9 18,5 14,7 9,6 7, , ,6 Restaurationsbrancen... 35,2 21,9 20,6 14,2 8, , ,9 Øvrige a-kasser... 38,1 21,7 17,7 12,7 9, , ,7 Forsikrede i alt... 41,4 21,5 16,8 11,6 8, , ,6 Ikke forsikrede... 69,4 20,2 6,8 2,1 1, , ,2 I alt... 46,4 21,3 15,0 9,9 7, , ,1 ekskl. ¹ Selvstændige... 28,7 21,5 18,9 15,3 15, , ,5 Akademikere... 45,1 19,9 13,8 10,7 10, , ,0 Funkt. og tj.mænd mv... 51,7 18,0 12,8 9,3 8, , ,8 HK... 41,7 20,4 16,5 12,3 9, , ,4 Tekniske funktionærer... 38,3 20,2 16,7 13,5 11, , ,2 Byggefag... 54,1 21,5 13,3 7,0 4, , ,1 Metalarbejdere... 42,3 19,5 16,0 12,2 10, , ,8 Specialarbejdere... 41,5 23,7 16,0 10,1 8, , ,0 Kvindelige arbejdere... 43,2 21,7 15,6 11,3 8, , ,3 Fremstillingsfag... 45,6 20,3 15,0 10,0 9, , ,5 Offentligt ansatte... 50,8 20,2 14,1 8,4 6, , ,2 Restaurationsbrancen... 37,4 23,0 19,2 12,8 7, , ,2 Øvrige a-kasser... 42,6 21,0 15,8 10,7 9, , ,8 Forsikrede i alt... 44,2 20,6 15,2 10,8 9, , ,7 Ikke forsikrede... 38,9 31,1 13,9 6,8 9, , ,9 I alt... 43,4 22,1 15,0 10,3 9, , ,0 Selvstændige... 30,6 22,2 18,2 14,2 14, , ,4 Akademikere... 44,4 21,4 14,9 10,1 9, , ,7 Funkt. og tj.mænd mv... 53,2 19,1 13,0 8,4 6, , ,6 HK... 42,8 21,4 16,5 11,1 8, , ,7 Tekniske funktionærer... 39,2 20,8 17,1 12,3 10, , ,6 Byggefag... 59,2 19,9 11,1 6,0 3, , ,8 Metalarbejdere... 50,4 20,3 13,6 8,8 6, , ,5 Specialarbejdere... 45,5 24,4 15,2 8,6 6, , ,8 Kvindelige arbejdere... 46,9 20,3 15,9 10,0 6, , ,4 Fremstillingsfag... 46,7 22,4 15,1 9,0 6, , ,8 Offentligt ansatte... 52,0 21,0 14,0 7,6 5, , ,5 Restaurationsbrancen... 38,1 24,3 19,3 12,0 6, , ,7 Øvrige a-kasser... 44,0 22,0 15,7 10,2 8, , ,0 Forsikrede i alt... 46,6 21,5 15,0 9,5 7, , ,0 Ikke forsikrede... 42,5 26,2 13,5 7,3 10, , ,4 I alt... 46,0 22,2 14,8 9,2 7, , ,4 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 2005 nr. 7 11

12 Tabel 6. Gennemsnitligt antal ledige, ledighedsprocent og arbejdsstyrken efter a-kasse Gennemsnitligt antal ledige Ledighedsprocent Forsikrede i arbejdsstyrken hele landet hele landet Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. hele landet Akademikere (AAK) ,7 4,4 5, Blik og Rør ,7 6,3 6, Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) ,0 3,0 4, Danske Lønmodtagere (DLA) ,0 4,5 5, El-faget ,1 4,4 4, Frie Funktionærer ,9 6,2 6, Funktionærer og Servicefag ,8 6,2 6, Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) ,7 4,3 5, Handels- og Kontorfunktionærer (HK) ,9 6,4 7, Ingeniører (IAK) ,4 4,4 5, IT-faget og Merkonomer (PROSA) ,1 6,5 7, Journalistik, Kommunikation og Sprog ,1 7,7 9, Kristelig a-kasse ,8 8,4 9, Kvindelige Arbejdere (KAD) ,9 10,3 12, Ledere ,0 3,9 3, Lærere (DLF-A) ,5 3,1 3, Magistre ,8 7,2 10, Malerfaget og Maritime ,3 6,7 8, Metalarbejdere ,5 5,8 6, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) ,7 8,5 8, Offentligt Ansatte (OOA) ,1 3,3 4, Pædagogmedhjælpere (PMF-A) ,9 8,2 12, RestaurationsBranchen ,9 15,2 16, Selvstændige (DANA) ,8 5,5 5, Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) ,9 4,2 4, Socialpædagoger (SLA) ,7 4,1 5, Specialarbejdere (SID) ,0 10,0 10, Stats- og Teleansatte (STA) ,8 3,6 3, Sygeplejersker (DSA) ,1 0,6 0, Sælgere ,7 5,1 4, Teknikere ,8 7,7 9, Træ-Industri-Byg (TIB) ,6 7,4 7, Økonomer (CA) ,6 5,4 6, Forsikrede i alt ,6 5,7 7, Ikke forsikrede ,2 2,9 4, I alt ,1 5,0 6, Orientering 2005 nr. 7

13 Tabel 7. Gennemsnitligt antal ledige efter køn, alder og herkomst, Gennemsnitligt antal ledige hele landet ekskl. Kbh. Ledighedsprocent hele landet ekskl. Kbh. Mænd år ,0 1,2 1, år ,6 5,1 5, år ,2 6,6 7, år ,6 5,4 6, år ,5 4,3 5, år ,0 4,3 5, år ,0 4,1 5, år ,2 4,3 5, år ,9 6,0 7, år ,5 6,2 7,0 I alt ,4 4,9 5,8 Kvinder år ,8 1,0 1, år ,0 3,9 5, år ,2 6,5 8, år ,8 6,6 9, år ,1 5,6 7, år ,5 4,7 6, år ,3 4,0 5, år ,2 3,8 5, år ,4 6,8 9, år ,9 6,9 9,1 I alt ,8 5,2 7,0 Mænd og kvinder år ,9 1,1 1, år ,7 4,6 5, år ,2 6,5 7, år ,1 6,0 7, år ,8 5,0 6, år ,8 4,5 6, år ,2 4,1 5, år ,2 4,0 5, år ,2 6,4 8, år ,2 6,5 7,8 I alt ,1 5,0 6,4 Herkomst Mænd ,4 4,9 5,8 Dansk ,4 4,2 5,3 Udenlandsk oprindelse ,2 11,3 13,4 heraf: Indvandrere ,7 11,8 13,8 Efterkommere ,7 7,8 8,9 Kvinder ,8 5,2 7,0 Dansk ,9 4,5 6,5 Udenlandsk oprindelse ,8 12,4 15,1 heraf: Indvandrere ,5 12,9 15,8 Efterkommere ,8 8,5 9,3 Mænd og kvinder ,1 5,0 6,4 Dansk ,2 4,4 5,8 Udenlandsk oprindelse ,1 11,8 14,2 heraf: Indvandrere ,6 12,3 14,7 Efterkommere ,2 8,1 9,1 1) Inkl. uoplyst herkomst. 2) Omfatter indvandrere og efterkommere fra alle lande uden for Danmarks grænser (ekskl. Grønland og Færøerne) inkl. indvandrere og efterkommere med uoplyst oprindelsesland. Orientering 2005 nr. 7 13

14 Tabel 8. Gennemsnitligt antal ledige og udbetalte dagpenge efter ledighedsårsag, antal ledige Udbetalte dagpenge 1 udbetalte dagpenge pr. uge mio.kr mio.kr. pr. uge Ledige i alt Ikke forsikrede AF-feriedagpenge, G-dage, forsikr. m/kontanthjælp Dagpengemodtagere i alt ,6 2456,8 2518,7 37,4 46,4 48,4 Opsagt af arbejdsgiver ,5 1124,0 1142,9 18,7 21,2 22,0 Midlertidigt hjemsendt ,3 6,4 5,5 0,2 0,1 0,1 Har selv sagt op ,8 147,0 144,2 2,6 2,8 2,8 Frigørelsesattest eller arb.ford ,2 11,8 9,8 0,2 0,2 0,2 Dimittend eller afsluttet værnepligt ,4 247,7 239,0 3,8 4,7 4,6 Ophørt med: fuldført aktivering ,3 328,8 349,3 3,4 6,2 6,7 orlov eller barsel ,5 68,8 125,0 1,0 1,3 2,4 midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet ,7 56,5 73,4 0,4 1,1 1,4 selvstændig virksomhed ,3 71,7 73,5 1,0 1,4 1,4 Andet ,6 359,1 331,0 5,5 6,8 6,4 Ledighedsårsag uoplyst ,1 35,0 25,0 0,7 0,7 0,5 Ledige i alt Ikke forsikrede AF-feriedagpenge, G-dage, forsikr. m/kontanthjælp Dagpengemodtagere i alt , , ,1 319,7 397,6 410,3 Opsagt af arbejdsgiver , , ,6 186,8 233,1 231,3 Midlertidigt hjemsendt ,1 186,7 136,9 3,7 3,5 2,6 Har selv sagt op ,9 1435,1 1393,2 23,1 27,1 26,8 Frigørelsesattest eller arb.ford ,9 221,1 183,8 4,0 4,2 3,5 Dimittend eller afsluttet værnepligt ,2 1102,4 1080,1 16,0 20,8 20,8 Ophørt med: fuldført aktivering ,3 2091,2 2400,8 24,6 39,5 46,2 orlov eller barsel ,3 518,3 652,0 7,6 9,8 12,5 midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet ,7 305,8 392,5 1,9 5,8 7,5 selvstændig virksomhed ,0 782,2 774,3 12,5 14,8 14,9 Andet ,0 1854,6 2126,3 34,3 35,0 40,9 Ledighedsårsag uoplyst ,8 217,9 166,1 5,2 4,1 3, og 2004 indeholder 52 uger, mens 2003 indeholder 53 uger. 14 Orientering 2005 nr. 7

15 en i i 2004 I 2004 var det gennemsnitlige antal ledige (antal helårsledige) svarende til en ledighedsprocent på 7,1. Antal helårsledige steg med knap 700 eller 4 pct. (1 pct. blandt mænd og 7 pct. blandt kvinder) fra 2003 til I hele landet blev ledighedsprocenten for , københavnere (2.500 flere end i 2003) eller 23 pct. af arbejdsstyrken berørtes af ledighed i 2004 med i gennemsnit 16 ledighedsuger, hvilket er uændret sammenlignet med Antallet af langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger af 2004) steg med 400 eller 10 pct. i fra 2003 til For personer på 30 år og derover var ledigheden væsentlig højere i sammenlignet med hele landet, mens ledigheden for personer under 30 år lå under landsgennemsnittet. Fra 2003 til 2004 steg antal helårsledige med 6 pct. for de årige, mens det faldt med 9 pct. blandt de årige og med 3 pct. blandt de årige. Antal helårsledige steg med 3 pct. blandt ikke forsikrede (50 flere ledige) og med 4 pct. blandt forsikrede (630 flere ledige). Siden 2001, hvor ledigheden var lavest, er ledighedsprocenten for forsikrede i steget med 2,1 procentpoint (3.900 flere ledige). Ledighedsprocenten steg mest i byggefagene med 3,9 procentpoint (174 flere ledige) og blandt akademikerne med 3,3 procentpoint (1.565 flere ledige). Offentligt ansatte havde som de eneste et fald i ledigheden fra 2001 til 2004 på 0,7 procentpoint (184 færre ledige). Den laveste ledighed blandt a-kassegrupperne i i 2004 havde offentligt ansatte med en ledighedsprocent på 5,6, mens den højeste ledighedsprocent fandtes i restaurationsbranchen med en ledighedsprocent på 18,9. I havde personer med dansk herkomst i 2004 en ledighedsprocent på 6,2, mens personer med udenlandsk oprindelse havde en ledighedsprocent på 13,1. 44 pct. af dagpengemodtagerne var i 2004 opsagt af arbejdsgiver, 11 pct. var dimittender (nyuddannede), og 14 pct. var ophørt med aktivering. De gennemsnitlige ugentlige udbetalinger af dagpenge steg med 4,5 pct. fra 2003 til I alt blev der i 2004 udbetalt over 2,5 milliarder kr. til de ledige dagpengemodtagere i. Ledighedsprocent Pct. 20 s Kommune ekskl. Pct Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: s Statistiske Kontor Vester Voldgade V. ISSN Telefon: Telefax: statistik@okf.kk.dk Internet: