Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17

Transkript

1 Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale -

2 Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR SKOLEOMRÅDET... 4 DE NATIONALE MÅLTAL FOR DE NATIONALE TEST... 5 ET KORT RESUMÉ AF DE OVERORDNEDE RESULTATER PÅ KOMMUNE- OG SKOLEPLAN:... 6 LÆSEVEJLEDNING - FOR RESTEN AF RAPPORTEN... 6 FORTROLIGHED... 7 OM DE NATIONALE TEST... 7 DE OBLIGATORISKE NATIONALE TEST... 7 DE KRITERIEBASEREDE NATIONALE MÅL... 8 FAKTA OM NULPUNKTSMÅLINGEN (#), BASELINE BASELINES I FORHOLD TIL DE TRE NATIONALE MÅL PROFILOMRÅDER (#) SOCIOØKONOMISK REFERENCE (#) KOMMENTAR FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET TIL RESULTATERNE FRA SKOLEÅRET 2015/ SKOLENS RESULTATER FOR SKOLEÅRET 2015/16 OG 2016/ SKOLENS RESULTATER SET I FORHOLD TIL BASELINE UDDYBNING AF ÅRSRESULTATERNE FOR SKOLEÅRET 2014/15, 2015/16 OG 2016/ SKOLENS KOMMENTAR TIL RESULTATERNE ORDFORKLARING

3 Bagest i rapporten (side 26) er der en oversigt, hvor ord markeret med # i rapporten bliver forklaret. 3

4 Formål med Kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporterne for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 skal give læseren et samlet overblik over en række områder, der alle har betydning for vurdering af skolernes kvalitet. Det kan eksempelvis være elevernes trivsel, karakterer, nationale test, skolens indsatser mm. Kvalitetsrapporterne har to overordnede formål: Den danner baggrund for Kommunalbestyrelsen og Børne- og Undervisningsudvalgets vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. Derudover fungerer den som et styringsværkstøj for den fremtidige planlægning af kvalitetsudvikling af skolevæsenet og af de enkelte skoler, dels at Den giver relevante nøglepersoner, såsom ledelse og skolebestyrelse, en samlet overblik over skolens kvalitet, som den beskrives gennem kvantitative (#) data, analyser samt skolernes egne vurderinger. Indledning Denne rapport er en lokal kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen. Den samlede kvalitetsafrapportering består af flere forskellige rapporter. Der udarbejdes: En hovedrapport om det samlede skolevæsen. En hovedrapport med skolevæsenets samlede resultaterne fra de nationale test (fortrolig), Skolernes lokale kvalitetsrapport. Skolernes lokale rapporter med resultater i de nationale test (fortrolig). De nationale mål for skoleområdet I forbindelse med at folkeskolereformen trådte i kraft august 2014 fastsatte regeringen en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er centrale for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau. De er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens og skolernes arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. Nationale mål for folkeskolen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 4

5 De nationale måltal for de nationale test I forbindelse med indførelsen af den nye skolereform, blev der udsendt en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Bekendtgørelsen findes på linket her I denne beskrives blandt andet en række mål for skolerne i forhold til de nationale test. Disse skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav i forhold til de nationale test, der er fra national side til folkeskolerne. De nationale måltal for de nationale test er: 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Disse mål er sat i forhold til elevernes kriteriebaserede (#) resultater fra de nationale test. Undervisningsministeriet har fastsat, at resultaterne fra foråret 2014 er udgangspunktet for sammenligninger med de følgende års resultater. Læs uddybningen på side 11. Resultatet bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige årgange. Læs mere om indikatorerne og de kriteriebaserede resultater på side 9. Denne rapport giver et overblik over, hvordan resultaterne fra skolerne i Hvidovre Kommune forholder sig til landsgennemsnittet og til de nationalt opsatte mål i dansk/læsning og matematik. Desuden viser rapporten, hvordan Holmegårdsskolens resultater ER i forhold til lands- og kommunegennemsnit samt de nationalt opsatte mål. Alle oplysninger i denne rapport er fortrolige. Se yderligere på side 8. 5

6 Et kort resumé af de overordnede resultater på kommune- og skoleplan: Om det faglige niveau for Hvidovre Kommune kan konkluderes: Mål nr. 1: Hvidovre Kommune ligger generelt i andelen af gode læsere i dansk/læsning under landsgennemsnittet på 2. og 6. årgang. På 4. og 8. årgang ligger Hvidovre Kommune som landsgennemsnittet. I matematik på 3. årgang ligger Hvidovre langt over landsgennemsnittet og har indfriet det nationale mål. På 6. årgang ligger resultatet under landsgennemsnittet. Mål nr. 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk/læsning og matematik i Hvidovre Kommune stiger. På nær dansk/læsning på 6. årgang, der er faldet. Mål nr. 3: Andelen af elever med dårlige resultater i dansk/læsning og matematik er faldende. Dog er den steget lidt i dansk/ læsning på 6. årgang. Om det faglige niveau på Holmegårdsskolen kan konkluderes: Mål nr. 1: Målet er indfriet for 6. og 8. årgang hvor over 80% af eleverne er gode læsere. For 2. og 4. årgang er det tæt på. I matematik opfylder Holmegårdsskolen målet for 6. årgang og 3. årgang er godt på vej. Mål nr. 2: Holemgårdsskolen opfylder målet for 2. årgang, hvor andelen af de allerdygtigste læsere nu er steget til 12 %. På 4., 6. og 8. årgang er der en tilbagegang af elever i denne gruppe. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever steget på 3. årgang men faldet på 6. årgang. Mål nr. 3: Andelen af de dårligste elever er steget i dansk/læsning på 2. og 6. årgang mens den er faldet på 4. og 8. årgang. I matematik er denne andel faldet både på 3. og 6. årgang. Se skolens resultater og dens uddybende kommentar hertil på side 16 og frem. Læsevejledning - for resten af rapporten Den fortrolige rapport om de nationale test indeholder to hovedafsnit. Et om de nationale test og et om resultater. I hovedafsnittet om resultater er der et afsnit om skolens resultater i forhold til lands- og kommunegennemsnittet. Et afsnit, hvor skolens resultatfordeling kan ses for de sidste tre år og endeligt et afsnit, hvor skolen vurderer og kommenterer egne resultater. 6

7 Fortrolighed Denne rapport er fortrolige. Reglerne om fortrolighed af de nationale test fremgår af 55 b i folkeskoleloven og af 4 i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. Heraf fremgår det, at testresultater - bortset fra opgørelser på landsplan for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv. samt testopgaver er fortrolige. Relevante testresultater kan dog gives videre til de, der har brug for oplysningen i deres arbejde. Det kan for eksempel være ansatte i kommunale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser, ansatte i folkeskolen og medlemmer af skolebestyrelser. Forældre får en beskrivelse af resultatet, når deres barn har udført en national test. Om de nationale test Alle elever i folkeskolen skal i løbet af deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test. De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester. Derudover kan de bidrage til at planlægge og målrette undervisningen i forhold til den enkelte elev. I modsætning til mange andre evalueringsværktøjer er det ikke et formål at eleverne skal lære noget ved at benytte testene det er læreren, der skal blive klogere og kunne tilrettelægge læringsmål for de enkelte elever. Testene er også tænkt til at styrke skole/hjem samarbejdet. De nationale test viser ikke noget om de enkelte klassers udvikling, da det er forskellige klasser, der måles fra år til år. Testene er adaptive (#), det vil sige, at spørgsmålene i testen tilpasser sig elevens niveau. En form for skræddersyede test. Opgaverne i testbanken består af rigtig mange spørgsmål, fra de meget lette til de meget meget svære. Programmet udvælger spørgsmål til eleven og svarer eleven korrekt stilles et sværere spørgsmål og svarer eleven forkert, stilles der et lettere spørgsmål. Til sidst, efter en række spørgsmål, finder computeren elevens niveau. De obligatoriske nationale test De obligatoriske test i skoleåret 2015/16 og 2016/17 7

8 Obligatoriske nationale test fra skoleåret 2017/18 I skoleåret 2017/18 kommer der to ekstra obligatoriske test. En ekstra i engelsk i 4. klasse, således at engelsk test afholdes på 4. og 7. klassetrin. Samt en matematiktest mere, således at eleverne testes i matematik i 3., 6. og 8. klasse. Herefter kommer de obligatoriske test til at fordele sig således: Ny tilføjet test Resultater fra 2015/16 og 2016/17 vil i fagene Dansk / læsning og Matematik efterfølgende i denne rapport kunne læses i skemaer som nedenstående. Dansk / læsning Matematik 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. De kriteriebaserede nationale mål I forbindelse med skolereformen blev der opsat tre nationale mål for dansk/læsning og matematik: 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 8

9 3. Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik skal, uanset social baggrund, reduceres år for år Derfor er de to test (dansk/læsning og matematik) ændret, så eleverne bedømmes ud fra fastlagte faglige kriterier, de kriteriebaserede. De angiver, i hvilken grad eleven har nået det fornødne faglige niveau. Elevernes resultater (måltal) bliver fordelt i følgende kategorier. Bemærk at de bedste i den nuværende kategori gode tælles med i den nye kategori allerdygtigste. Testresultaterne bliver omsat til seks kriteriebaserede skalaer. Det betyder, at tilbagemeldinger om præstationer til forældre og lærere vil blive en vurdering af, om eleven for eksempel har leveret en tilstrækkelig, en god eller en fremragende præstation. De kriteriebaserede mål for dansk/læsning og matematik vil herefter se således ud: Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en 9

10 andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Fakta om nulpunktsmålingen (#), baseline Tallet fra foråret 2014 viser det samlede faglige niveau i matematik og læsning blandt danske folkeskoleelever dette år. Undervisningsministeriet har angivet dette tal som den nulpunktsmåling, der skal bruges til at vurdere, om skolerne når i mål med folkeskolereformens målsætninger. Disse tal vil være de tal, vi i de næste årrækker skal sammenligne kommunen og de enkelte skoler med. Der er således tre grupper inden for dansk/læsning og matematik, hvor der skal måles henholdsvis fremgang og tilbagegang. Disse tre grupper benævnes som følgende: De allerdygtigste De gode resultater De dårligste resultater (der er ikke målsat for den jævne præstation, derfor giver måltallene ikke 100% tilsammen) 10

11 Baselines i forhold til de tre nationale mål Nulpunktsmålingen for hele landet og fra Hvidovre Kommune fra foråret 2014 Resultaterne fra 2014 er udgangspunktet/ baseline for sammenligninger med de følgende års resultater. Andel i % af elever med gode resultater i dansk/læsning og matematik Dansk / læsning Matematik BASELINE 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Landsresultat Hvidovre Andel i % af de allerdygtigste elever i dansk/læsning og matematik Dansk / læsning Matematik BASELINE 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Landresultat Hvidovre Andel i % af elever med dårlige resultater i dansk/læsning og matematik Dansk / læsning Matematik BASELINE 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Landresultat Hvidovre Andelen af elever 2014, der var gode til at læse på henholdsvis 2., 4., 6. og 8. årgang ligger mellem 71 og 76 %. På hvert af de fire klassetrin har omkring 10 % af eleverne mangelfulde eller utilstrækkelige læsefærdigheder. De allerdygtigste udgør mellem 7 og 11%. Tallene viser, at 6-7 elever ud af ti er gode til matematik (på 3. årgang er det 64% og på 6. årgang er det 69%). 15 % af eleverne på 3. årgang og 16 % af eleverne på 6. årgang har mangelfulde eller utilstrækkelige matematikfærdigheder. De allerdygtigste udgør mellem 5% og 6%. Tallene på landsplan er offentligt tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside i ledelsesinformationssystemet (LIS). 11

12 Profilområder (#) Det er ikke alle dele af fagene, som indgår i testene, men nogle udvalgte områder, som kan testes på en computer. Hver national test tester tre faglige områder inden for faget. Disse områder kaldes profilområder. Testene kan på en systematisk måde dokumentere elevernes faglige niveau. I faget dansk/læsning og matematik indgår profilområderne, som det ses i nedenstående tabel. Profilområderne 1, 2 og 3 samles i én samlet score, der kaldes måltal. Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Måltal Dansk/ læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse (x) Matematik Tal og algebra (#) Geometri Statistik og (x) sandsynlighed Socioøkonomisk reference (#) Elever har forskellige baggrunde. Nogle har højt uddannede forældre, andre har ikke. Nogle kommer fra andre kulturer. Tilsvarende har skoler forskellige udgangspunkter for deres indsats. Nogle har mange elever med højt uddannede forældre, andre har ikke. Statistisk kan man påvise, at disse socioøkonomiske forskelle påvirker resultaterne. Ved at tage højde for forskellene kan man ved hjælp af den socioøkonomiske reference angive, om en skoles resultater ligger over eller under det niveau, man kunne forvente i forhold til denne skoles udgangspunkt. Bag om den socioøkonomiske reference En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Herkomst Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype og antal børn i familien Placering i søskendeflokken Specialundervisning I analysen ses på sammenhængen mellem de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på, og på testresultaterne. Det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med testresultaterne, som indgår i de endelige beregninger. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference. Dette er et statistisk udtryk for, hvordan elever med lignende baggrundsforhold har klaret testene på landsplan. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre 12

13 ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater. I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret testen på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold (cirka procent af skolerne, afhængigt af profilområde). Hvis skolens årsresultat er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (+*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret testen bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold (forskellen er statistisk signifikant#). Hvis skolens årsresultat er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (-*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret testen ringere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold (forskellen er statistisk signifikant). Hvis forskellen på skolens resultat og den socioøkonomiske reference er signifikant, betyder det med andre ord, at forskellen med rimelig stor statistisk sikkerhed er reel og ikke blot et udtryk for en tilfældig variation. En skoles testresultater kan variere fra år til år, og det samme gælder den socioøkonomiske reference. Derfor er det vigtigt at vurdere en skoles årsresultater og socioøkonomiske reference over en årrække for at få et mere nuanceret billede af skolens præstation på de områder, der bliver testet. De nationale test set sammen med de socioøkonomiske referencer giver et billede af skolens læringseffekt på pågældende fag og årgang. Bliver der over år ved med at være en negativ læringseffekt skal der følges op med en handleplan på pågældende årgang og fag. Er der over år konstant en positiv læringseffekt, bør indsatsen og de gode erfaringer spredes til kommunens øvrige skoler. Det er skolelederen og den kommunale repræsentant, der via deres personlige UNI-login har adgang til den socioøkonomiske reference. Oplysninger om den socioøkonomiske reference er fortrolige som andre resultater fra de nationale test. Har skolen en signifikant socioøkonomisk reference, kan det ses i afsnittet Uddybning af årsresultaterne for skoleåret 2015/16 og 2016/17 på side 20 og frem. 13

14 Kommentar fra Undervisningsministeriet til resultaterne fra skoleåret 2015/16 Citat: Bemærkning til testresultaterne for skoleåret 2015/2016. Det fremgik af statusredegørelsen for skoleåret 2014/2015, at sammenligning af måltallene fra 2013/2014 til 2014/2015 skulle foretages med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal var der udsving, som ikke alene kunne tilføres faglig udvikling. Det drejede sig om: 1. matematik i 3. og 6. klasse, hvor der var sket en markant fremgang i andelen af gode elever. 2. dansk, læsning i 2. klasse, hvor der var sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet foretog en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viste, at de markante udsving ikke alene skyldtes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau. Den omfattende kvalitetssikring af opgavebanken i perioden , herunder genberegning af resultaterne i , havde med stor sandsynlighed påvirket testresultaterne. Resultaterne for 2014/2015 vurderes generelt at være mere retvisende end resultaterne for 2013/2014. For dansk læsning i 2. klasse vurderes dog, at niveauet for vurderingen fremragende var sat for højt. Det fremgår dog af statusredegørelse for skoleåret 2014/2015, at der ingen ændringer ville blive foretaget, før data fra 2015/2016 kunne bekræfte vurderingerne. Testresultaterne fra 2015/2016 bekræfter ministeriets vurderinger fra sidste år, idet der ikke er tilsvarende nye udsving i testresultaterne. På den baggrund ændres kriteriet for, hvornår et resultat er fremragende i dansk, læsning, i 2. klasse. Det betyder, at nogle rigtig gode elever fremover vurderes som fremragende. Ændringen får virkning for fremtidige test, og samtidig genberegnes de berørte elevers resultater for 2014/2015 og 2015/2016 i testsystemet, så det retvisende resultat kan findes der. Resultaterne for 2014/2015 og 2015/2016 er i denne rapport beregnet på baggrund af de ændrede kriterier for dansk, læsning, i 2. klasse. Sammenligning med måltal før 2014/2015 skal ske med en vis forsigtighed, både grundet ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsvingene i matematik mellem 2013/2014 og 2014/2015. Da det fortsat er vurderingen, at matematikresultaterne for 2014/2015 og frem er de mest retvisende, er der ikke ændret ved de faglige kriterier i matematiktestene. Det skal desuden bemærkes, at der i matematiktesten i 3. klasse har været en udskiftning af profilområdet matematik i anvendelse med statistik og sandsynlighed i testene i skoleåret 2015/2016. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. De samlede testresultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 og 2015/2016 kan derfor ikke direkte sammenlignes. Skolens resultater for skoleåret 2015/16 og 2016/17 Mål nummer 1: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 14

15 %-tallene angiver, hvor stor en del af eleverne, der er gode til at læse og regne. Første tal er fra skoleåret 2015/16 tallet efter stregen er fra skoleåret 2016/17 Resultaterne er inddelt i farvekode. Resultater, hvor under halvdelen af elever er gode læsere, er markeret med rød farve og resultater som opfylder det nationale mål nr. 1 er markeret med grøn. Mellem 50% og 80% er inddelt i to områder fra 50-65% og fra 66-69%. Under 50% 50-65% 66-79% Over 80% Dansk /læsning Matematik De gode resultater 2015/ /17 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Nationale mål Min 80% Min 80% Min 80% Min 80% Min 80% Min 80% Landsgennemsnit 76-76% 67-67% 71-70% 76-78% 73-74% Hvidovre 73-73% 65-67% 68-67% 74-78% 74-83% 69-70% Holmegårdskolen 79-78% 80-77% 80-85% 77-93% 72-77% 80-87% 15

16 Mål nummer 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Her ser vi på, om der er kommet flere i gruppen af de allerdygtigste elever i forhold til året før. Det første tal repræsenterer %-delen af de allerdygtigste elever i skoleåret 2015/2016 og det efterfølgende tal repræsenterer %-delen af de allerdygtigste i skoleåret 2016/2017. Det er således muligt at se, om der er sket en fremgang, andelen er uændret eller der er sket en tilbagegang i andelen af elever i denne gruppe. Farvekoden herunder angiver om resultatet er faldende, uændret eller stigende: Tilbagegang Uændret Indfriet De allerdygtigste elever 2015/16 og 2016/17 Dansk / læsning Matematik 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Nationale mål Andel stiger Andel stiger Andel stiger Andel stiger Andel stiger Andel stiger Landsgennemsnit 9-9% 8-9% 6-5% 12-14% 9-11% 9-9% Hvidovre 6-8 % 7-9% 4-3% 8-12% 7-11% 5-6% Holmegårdskolen 7-12% 14-11% 14-7% 14-13% 11-15% 16-12% 16

17 Mål nummer 3: Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for dansk/læsning og matematik skal, uanset social baggrund, reduceres år for år. Her ser vi på, om der er kommet færre i gruppen af elever med dårlige resultater i forhold til året før. Det første tal repræsenterer %-delen af de elever med dårligste resultater i skoleåret 2015/2016 og det efterfølgende tal repræsenterer %-delen i skoleåret 2016/2017. Det er således muligt at se, om der er sket et fald i andelen, at andelen er uændret eller der er sket en tilbagegang i andelen af elever i denne gruppe. Farvekoden herunder angiver om resultatet er faldende, uændret eller stigende: Steget Uændret Faldet De dårligste elever 2015/16 og 2016/17 Dansk / læsning Matematik 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Nationale mål Andel faldet Andel faldet Andel faldet Andel faldet Andel faldet Andel faldet Landsgennemsnit 9-9% 13-14% 11-11% 9-9% 12-10% 14-14% Hvidovre 10-9% 15-14% 12-13% 10-9% 11-6% 17-16% Holmegårdskolen 8-10% 6-3% 4-6% 5-0% 9-8% 8-6% 17

18 Skolens resultater set i forhold til baseline Der er to tal ud for Holmegårdsskolen. Første tal er fra skoleåret 2015/16 og andet tal fra 2016/17. Andel i % af elever med gode resultater i dansk/læsning og matematik Dansk / læsning Matematik BASELINE 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Landsresultat Hvidovre Holmegårdsskolen Fig. 1 Andel i % af de allerdygtigste elever i dansk/læsning og matematik Dansk / læsning Matematik BASELINE 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Landresultat Hvidovre Holmegårdsskolen Fig. 2 Andel i % af elever med dårlige resultater i dansk/læsning og matematik Dansk / læsning Matematik BASELINE 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Landresultat Hvidovre Holmegårdsskolen

19 Uddybning af årsresultaterne for skoleåret 2014/15, 2015/16 og 2016/17. Nedenstående diagrammer viser andel af elever i % i de forskellige områder. Der ud over er der, hvor der signifikant forskel mellem skolens resultater og hvad der kunne forventes af dem (se afsnittet om socioøkonomiskreference side 13) indsat en tabel. Den viser, om det er et positivt eller negativt resultat i forhold til det, man kunne forvente. Er der ingen note, er resultaterne inden for det forventelige. Fig. 4 19

20 Fig. 5 20

21 Fig. 6 21

22 Fig. 7 Fig. 8 22

23 Fig. 9 23

24 Skolens kommentar til resultaterne Vi oplever og kan se en positiv udvikling i matematik. Resultaterne tyder på, at eleverne profiterer af de indsatser vi har iværksat. Danskudviklingen er vi opmærksomme på har været nedadgående. Andelen af svage læsere er steget. Vi har en formodning om, at det skyldes konvertering af ressourcer fra læsevejlederne til undervisningstimer på grund af langtidssygdom. Vi er også opmærksomme på at resultaterne på mellemtrinnet er nedadgående og har derfor omlagt vores ressourcetimer så de støtter op om hele klassen med fokus på den differentierede undervisning. Holmegårdsskolen modtager flere ressourcekrævende børn end tidligere og det betyder, at vi skal have fokus på at blive dygtigere til at differentiere undervisningen som skal tilrettelægges ud fra flere elevers forskelligheder. På baggrund af forsøg med klasser, hvor en ændring af organiseringen af de ekstra tildelte ressourcer til klassen har vist sig at have en positiv effekt for elevernes læring, vil vi fremadrettet tilrettelægge ekstra vejledning og støtte til klasser og årgange. Det vil ske systematisk, både forebyggende og foregribende, på baggrund af data og henvendelser fra lærerteams. 24

25 Ordforklaring Adaptive test: De nationale test er adaptive, det vil sige, at de løbende tilpasser sig den enkelte elev under testforløbet. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere. Algebra: Ved algebra forstås "bogstavregning", eksempelvis ligninger. Baseline: Et nulpunkt hvorfra der måles. I denne her sammenhæng er baseline gennemsnittet af kommunens/skolernes resultater fra de elektroniske nationale normtal fra 2009/10 til 2012/13. Kriteriebaserede: Tilbagemeldingerne i de nationale test i læsning og matematik er udviklet, så de viser resultater i forhold til, i hvilken grad eleven har nået det fornødne faglige niveau. Nulpunktsmåling: Nulpunktsmålingen er tallene fra de obligatoriske nationale test i matematik og læsning i dansk fra foråret Disse tal vil være de tal, vi i de næste årrækker skal sammenligne kommunen med. Resultater/Indikatorer: Et middel som bruges til at vise, hvordan noget forholder sig. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Signifikant: Vurderinger som gør sig gældende i så høj grad, at det tydeligt kan mærkes, måles el.lign. Socioøkonomisk reference: Sammenligning af resultater med forventelighed i forhold til elevernes sociale og økonomiske rammevilkår. Profilområde: Delområde af et fag, der bliver testet ved de nationale test. 25

26 26

27 27