PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

Transkript

1 PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen

2

3 GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller som er omkring 10 år gamle) Danmark har deltaget i PIRLS i 2006, 2011 og 2016 PIRLS = Progress in International Reading Literacy Study Den internationale forskningsorganisation IEA står bag.

4 GENERELT OM PIRLS Mere end elever deltog på verdensplan I Danmark deltog et repræsentativt udvalg på elever i 3. klasser og elever i 4. klasser fra i alt186 skoler

5 HVORDAN TESTES LÆSNING I PIRLS? Teoretisk udgangspunkt: Læsekompetence er en interaktiv proces mellem læser, tekst og læseformål i en bestemt læsesituation Testen består af skønlitterære og informerende tekster Flervalgsspørgsmål og åbne spørgsmål

6 TEST AF LÆSNING Teksterne: Skønlitterære Informerende Spørgsmålene: Flervalgsspørgsmål Åbne spørgsmål

7 EKSEMPEL PÅ ET ELEVHÆFTE Find eksempelhæfterne på

8 SPØRGSMÅLENE SÆTTER PROCESSER I GANG: Finde og uddrage informationer udtrykt direkte i teksten Drage direkte følgeslutninger Fortolke og samordne centrale ideer og informationer Vurdere og tage kritisk stilling til indhold og tekstuelle elementer.

9 DRAGE DIREKTE FØLGESLUTNINGERKompetenceniveau: Middel

10 FORTOLKE OG SAMORDNE CENTRALE IDEER OG INFORMATIONER

11 FORTOLKE OG SAMORDNE CENTRALE IDEER OG Kompetenceniveau: Højt INFORMATIONER

12 PIRLS LITERACY 3. KL. DRAGE DIREKTE FØLGESLUTNINGER Kompetenceniveau: Lavt

13 PIRLS LITERACY 3. OG 4. KL. DRAGE DIREKTE FØLGESLUTNINGER Kompetenceniveau: Højt

14 LÆSEUDVIKLINGEN GENNEM 25 ÅR

15 HVORDAN GIK DET SÅ? 2011

16 HVORDAN GIK DET SÅ? 2016

17 HVAD ER DER SKET SIDEN 2006?

18 KOMPETENCENIVEAUER

19 epirls Kompetenceniveau: Middel

20 epirls

21 HOVEDRESULTATER De danske elever i 4. klasse læser ikke så godt som i Tolv lande læser nu signifikant bedre end de danske elever og 11 andre lande ligger på niveau med de danske elever. Danske 4.-klasseelever klarer sig relativt godt i epirls + 11 (15) point i forhold til papirudgaven - samlet PIRLS-score (PIRLS-score for informerende tekster).

22 SAMMENHÆNGE Kan vi finde sammenhænge mellem baggrundsfaktorer og læsekompetencen? Spørgeskemaer til elever, forældre, lærere og skoleledere.

23 ELEVERNES LÆSELYST, LÆSEVANER OG EVALUERING AF EGEN LÆSNING DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

24 ELEVERNES LÆSEGLÆDE Læsescore 20 % kan rigtig godt lide at læse % kan i nogen grad lide at læse 551 Danske elevers læseglæde er, sammen med de øvrige nordiske lande, den laveste i undersøgelsen 27 % kan ikke lide at læse 528 DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

25 ELEVER DER NYDER AT LÆSE Elever i 4. klasse der er meget enige i, at de nyder at læse Procent Danmark Finland Norge Sverige DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

26 LÆSNING I FRITIDEN Forskel i læsescore 54 point 49 point 62 % af eleverne i 4. klasse og 55 % i 3. klasse læser minimum én gang om ugen Elever der regelmæssigt læser for sjov, har en signifikant højere læsescore, end de elever der næsten aldrig læser DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

27 ELEVERNES VURDERING AF EGNE LÆSEFÆRDIGHEDER Procent af eleverne i 4. klasse i Danmark, der har tiltro til egne læsefærdigheder: 51 % har stor tiltro 36 % har nogen tiltro 14 % har ingen tiltro Læsescore 577 point 532 point 486 point 91 point Procent af eleverne i 3. klasse i Danmark, der har tiltro til egne læsefærdigheder: 48 % har stor tiltro 37 % har nogen tiltro 15 % har ingen tiltro 537 point 486 point 428 point 109 point Eleverne har en god fornemmelse af, hvor gode læsere de er! DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

28 LÆRERNES UDDANNELSE, EVALUERINGSFORMER OG JOBTILFREDSHED DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

29 UDDANNELSE SOM LÆSEUNDERVISERE Elever i DK 4. kl. hvor der i lærernes uddannelse blev lagt vægt på tre områder: 77 % lagt vægt på dansk 57 % lagt vægt på læsepædagogik/undervisning i læsning 42 % lagt vægt på læseteori Elever i DK 3. klasse: 78 % lagt vægt på dansk 66 % lagt vægt på læsepædagogik/undervisning i læsning 52 % lagt vægt på læseteori Ingen forskel i læsescoren, uanset om lærerne angav, om der under uddannelsen blev lagt vægt på de tre områder eller ej. DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

30 EVALUERING AF ELEVERNES FAGLIGE FREMSKRIDT Bedømmelse af elevernes igangværende arbejde er den evalueringsform, som lærerne i Danmark, såvel som i Norden, lægger størst vægt på i undervisningen. Der er ikke signifikant forskel på læsescoren for elever, hvis lærere lægger stor vægt på evalueringsformerne og de elever, hvis lærere ingen vægt lægger på evalueringsformerne. Procent elever, hvis lærere lægger stor vægt på de forskellige evalueringsformer: Bedømmelse af igangværende arbejde: Diagnostiske læseprøver: DK 4. klasse: 72 % DK 4. klasse: 44 % DK 3. klasse: 83 % DK 3. klasse: 43% Nationale og regionale/kommunale test: Prøver i klassen: DK 4. klasse: 15 % DK 4. klasse: 19 % DK 3. klasse: 9 % DK 3. klasse: 22 % DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

31 LÆRERNES JOBTILFREDSHED Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Ikke tilfreds Lande Procent elever Gns. score Procent elever Gns. score Procent elever Gns. score Gns. Indeksscore Australien 58 (3,6) 546 (3,6) 39 (3,6) 545 (4,3) 2 (0,8) ~ ~ 10,3 (0,13) Canada 56 (2,4) 542 (2,4) 40 (2,3) 545 (2,6) 4 (1,0) 542 (8,4) 10,2 (0,09) USA 57 (4,1) 554 (3,8) 37 (3,9) 547 (5,8) 6 (1,8) 522 (9,2) 10,1 (0,15) New Zealand 57 (2,6) 531 (3,0) 40 (2,6) 521 (4,4) 4 (1,0) 527 (15,8) 10,1 (0,11) Ontario, Canada 54 (4,3) 546 (3,8) 42 (4,5) 542 (4,9) 5 (2,0) 545 (12,1) 10,1 (0,15) Quebec, Canada 52 (4,9) 544 (4,3) 45 (5,1) 551 (3,4) 3 (1,2) 540 (7,4) 10,1 (0,16) Nederlandene 44 (4,0) 542 (3,3) 53 (4,0) 549 (2,2) 3 (1,1) 528 (11,9) 9,7 (0,13) Norge (5) 42 (4,1) 560 (3,3) 53 (3,9) 560 (2,6) 4 (1,2) 544 (19,4) 9,6 (0,15) Danmark (3) 43 (3,9) 500 (4,3) 51 (4,0) 504 (3,9) 6 (1,9) 490 (9,6) 9,5 (0,16) Sverige 41 (4,3) 554 (4,0) 52 (4,6) 557 (3,3) 6 (2,1) 549 (9,4) 9,5 (0,16) Finland 41 (3,5) 565 (2,6) 49 (3,2) 567 (2,6) 11 (1,8) 568 (4,4) 9,4 (0,15) Danmark (4) 43 (3,6) 548 (3,5) 45 (3,9) 546 (3,3) 11 (2,5) 551 (5,1) 9,3 (0,15) Singapore 40 (2,4) 576 (6,2) 46 (2,7) 573 (4,5) 14 (1,9) 587 (6,6) 9,3 (0,12) Internationalt gns. 57 (0,5) 513 (0,6) 37 (0,5) 508 (0,9) 6 (0,2) 525 (2,3) - DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE RANDI LARSEN 30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

32 HJEMMEMILJØ OG SKOLEN DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

33 NORDISKE ELEVER KOMMER FRA VELSTILLEDE HJEM Nordiske elever bedst stillede (ressourcer i hjemmet og adgang til digitale medier). Positiv sammenhæng med elevernes læsekompetence Bedst præsterende lande internationalt: 29% til 42% mange ressourcer (Singapore, Irland, Finland og Nordirland) Blot 14% mange ressourcer (Rusland), 21% (Hong Kong og Polen) Internationalt gennemsnit: 20% elever med mange ressourcer DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

34 SPROGLIG BAGGRUND Fordelingen Begge klassetrin Læsescore 4. Klasse 3. klasse Forskel i læsescore 69% % hhv. 6 og 7 pt. 10% hhv. 32 og 37 pt. 1% hhv. 46 og 67 pt. DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

35 SPROGLIG BAGGRUND OG SES Højere læsescore for elever, der primært taler dansk i hjemmet (altid/næsten altid) Læsescoren stiger med antal bøger for begge elevgrupper (antal bøger brugt som udtryk for socioøkonomisk status) Sprog talt i hjemmet og socioøkonomisk status som vigtige bidragsydere til elevernes læsescore DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

36 FORÆLDRES ENGAGEMENT I LEKTIER Spørgsmål til forældrene i både 3. og 4. klasse: Spørger mit barn, om han/hun har lavet lektier Hjælper mit barn med lektierne Tjekker mit barns lektier for at se om de er rigtige Negativ sammenhæng med 4.-kl.-elevers læsekompetence men positivt resultat: jo bedre eleven læser, jo mindre tid bruger forældre på lektierne sammen med børnene Mindre entydig sammenhæng for 3.-kl.-elever DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

37 FAKTORER I HJEMMET - SAMMENFATNING Positiv sammenhæng mellem danske elevers læsekompetence i 3. og 4. klasse og: hjemmets ressourcer og elevens adgang til digitale medier tiden der tales dansk i hjemmet (mindre entydig sammenhæng internationalt) forældres egen læselyst og indstilling til læsning tid brugt på skriftsprogsstimulerende aktiviteter i hjemmet inden 1. klasse tidlige færdigheder med skrift og sprog inden 1. klasse forældres uddannelsesmæssige forventninger til barnet tid gået i førskoletilbud og tid brugt på læseforberedende aktiviteter i hjemmet forældres opfattelse af skolen Engagement i lektier: negativ sammenhæng afspejler sandsynligvis forældres mængde af støtte til eleven afhængigt af elevens præstation i læsning mindre entydig sammenhæng for elever i 3. klasse De nævnte sammenhænge gælder også internationalt, medmindre andet er angivet. international tendens til en positiv sammenhæng mellem det at spørge til lektier og barnets læsekompetence, ellers også negativ sammenhæng DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

38 FORHOLD PÅ SKOLEN DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

39 SKOLENS FOKUS PÅ FAGLIG SUCCES Skolens fokus på faglig succes vurderet ud fra forhold vedrørende både lærere, lærernes samarbejde med skolens ledelse, forældre og elever DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

40 SKOLENS FOKUS PÅ FAGLIG SUCCES Skoleledernes og dansklærernes vurdering Ca. 52% elever på skoler med højt fagligt fokus Ca. 43% elever på skoler med middel fagligt fokus Ca. 5% elever på skoler med meget højt fagligt fokus Positiv sammenhæng Lidt højere forskel i læsescore for 4.-klasseelever, når det gjaldt skoleledernes vurdering Lidt højere forskel i læsescore for 3.-klasseelever, når det gjaldt dansklærerens vurdering DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

41 ATMOSFÆREN PÅ SKOLEN - MOBNING Mobning - elevernes vurdering Fordelingen 4. kl. 3. kl. Læsescorer 4. kl. 3. kl. 7% 10% Omtrent ugentligt % 32% Omtrent månedligt % 58% Næsten aldrig point Forskel (Næsten aldrigugentligt) 39 point forskel (Næsten aldrigugentligt) DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

42 FORHOLD PÅ SKOLEN - SAMMENFATNING Positiv sammenhæng mellem danske elevers læsekompetence i 3. og 4. klasse og: elevernes socioøkonomiske baggrund basale skriftsproglige færdigheder ved start i 1. klasse skolens fokus på faglig succes elevernes tilhørsforhold til skolen skolelederes oplevelse af disciplin og tryghed på skolen skolebibliotekets størrelse Alle ovennævnte sammenhænge gælder også internationalt. DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

43 SKOLEN - SAMMENFATNING (FORTS.) Ikke helt entydig sammenhæng mellem danske elevers læsekompetence i 3. og 4. klasse og: skolens beliggenhed (positiv sammenhæng internationalt) elevers sproglige baggrund (positiv sammenhæng for elever i 4. klasse) computere til rådighed for undervisningen lærerens oplevelse af skolen som sikker og velordnet (positiv sammenhæng internationalt) Negativ sammenhæng: indflydelse på undervisningen af utilstrækkelige ressourcer på skolen mobning på skolen, især ugentligt De nævnte sammenhænge gælder også internationalt, medmindre andet er angivet. DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT 26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

44 FORHOLD VEDRØRENDE UNDERVISNINGEN

45 UNDERVISNINGEN: TIMETAL? Ingen sammenhæng mellem timeforbrug og læsescore

46 UNDERVISNINGEN: TIMETAL? Ingen sammenhæng mellem timeforbrug og læsescore

47 TRÆT OG SULTEN

48 TRÆT OG SULTEN

49 HVAD NU? Spredning i beregnede klasse-gns.-scorer sammenholdt med udvalgte landsgennemsnit.

50 KONKLUSION Tilbagegang på 7 point siden mærkbart i klassen Flere svage elever i fjerde klasse end i 2011 Danske lærere er stadigvæk mindre tilbøjelige til at lægge vægt på evaluering end det øvrige Norden En for stor del af eleverne kommer sultne og trætte i skole Skolen formår ikke at løfte de svageste elever har vi de ressourcer, der skal til?

51 TAK TIL ALLE, DER HAR VÆRET MED En stor tak til alle skoler, skoleledere, lærere, elever og elevernes forældre, der har taget sig tid til at være med i PIRLS 2016!

52 AARHUS UNIVERSITET