KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE
|
|
- Rebecca Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRING OG TRIVSEL KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE UDARBEJDET I SKOLEÅRET 2017/18 SKOLEDEL Fagcenter for Læring og Trivsel LÆRING OG TRIVSEL
2 Kvalitetsrapportens indholdsfortegnelse Område Katrinedal... s.2 Område Kildedam... s.15 Område Skovvejen... s.31 Område Holbæk By... s.45 Holbæk Ungdomscenter... s.58 1
3 Indholdsfortegnelse - Katrinedalskolen Kort om Katrinedalskolen... 3 Indledning... 5 Resultatoplysninger... 5 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 5 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 6 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse... 8 Nationale test... 8 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse... 9 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Trivsel Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer, gennemsnit for de sidste 2 år - kommune og landsplan Trivsel, differentierede indikatorer afd. Gislinge, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Gislinge, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afd. Svinninge, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Svinninge, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afd. Tuse, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Tuse, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afd. Udby, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Udby, 4.-9.kl Status på det sammenhængende læringsforløb 0-16 år Mål- og opfølgningsplan i Program for Læringsledelse Skolebestyrelsens udtalelse
4 Katrinedalskolen Skoleleder, område Katrinedal: Ib Krogh. Afdeling Gislinge Skolevej Gislinge Pædagogisk leder: Tina Berg. Pædagogisk leder (SFO): Katja Jensen. Afdeling Tuse Tuse Byvej 2, 4300 Holbæk Daglig ledelse: Kirsten Staxen/Thomas Fledelius. Pædagogisk leder (SFO): Jette Kjær Jørgensen. Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F, 4520 Svinninge Pædagogiske ledere: Annette Bluhme/Vivi Bødgter Borello Pædagogisk leder (SFO): Katja Jensen. Afdeling Udby Udbyvej 42, 4300 Holbæk Pædagogiske ledere: Dorthe Kold Thomsen. Pædagogisk leder (SFO): Jette Kjær Jørgensen. Skole Elevtal* Årgange Katrinedalskolen 1362 Afdeling Gislinge klasse Afdeling Svinninge klasse Afdeling Tuse klasse Afdeling Udby klasse *Elevtal trukket i administrationssystemet Tabulex TEA pr. 21. november 2017 (inklusiv specialelever). Kort om Katrinedalskolen Den 1. august 2016 trådte en ny skolestruktur i kraft i Holbæk Kommune, og Katrinedalskolen består nu af de to tidligere selvstændige skoler Katrinedal og Skolen ved Tuse Næs. Katrinedalskolen består i dag således af afdeling Gislinge, afdeling Svinninge, afdeling Tuse og afdeling Udby. Der er udskoling på afd. Svinninge og afd. Tuse. Professionelle læringsfællesskaber PLF Med udgangspunkt i nationale, kommunale og lokale mål arbejder alle skolens medarbejdere og ledere på at styrke elevernes trivsel og læring. De tager kollektivt ansvar for elevernes udbytte af undervisningen. Lærere, pædagoger og pædagogiske ledere arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder. Inkluderende læringsmiljøer På Katrinedalskolen er der vedvarende fokus på arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. 3
5 Spiregruppen på afd. Gislinge er et internt skoletilbud målrettet elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning. 1 Den primære målgruppe er normalt begavede elever med sociale og følelsesmæssige udfordringer. Afdelingen i Svinninge har specialklasser (I-klasserække) med særlig tilrettelagt undervisning for normalt begavede børn med faglige, sociale og følelsesmæssige udfordringer (f.eks. børn med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelse). Alle børn er tilknyttet almenklasser i Svinninge, hvor eleverne i størst mulig udstrækning deltager i almen-undervisningen. På afd. Tuse er der i 2017/18 etableret en række fleksible hold for elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning. Undervisningen på et fleksibelt hold varetages af personale, som er i stand til at skabe struktur og rammer for det sociale liv og sikre en høj grad af forudsigelighed. Afdelingen har desuden iværksat individuel undervisning som forsøgsforløb for elever med skolevægring. På afd. Udby undervises elever med vidtgående tale- og sprogvanskeligheder. Tilbuddet er etableret i samarbejde med Børneindsatsen i Holbæk og kan benyttes af elever fra alle kommunens skoler. Målgruppen er normaltbegavet børn i indskoling og mellemtrin, hvorefter eleverne udsluses til almenskolen på afd. Udby eller respektive områder. 1 (jf. Lov om Folkeskolen 20.2 og bekendtgørelsen om iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand). 4
6 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som udgør kommunedelen samt fem skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge har besluttet, at der i rapporten udarbejdet i , skal fokuseres på følgende temaer på skoleniveau: Det sammenhængende læringsforløb 0-16 år. Mål- og opfølgningsplan i Program for Læringsledelse. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler inkl. specialklasser over en 3-årig periode. Katrinedalskolen Fag og fagdiscipliner 2014/ / /2017 Katrinedalskolen, samlet gennemsnit 6,5 6,6 6,4 Dansk 6,7 6,9 6,5 Læsning 6,3 6,4 5,7 Mundtlig 7,9 8,0 7,9 Orden Retskrivning 6,5 6,8 6,2 Skriftlig 6,2 6,5 6,4 Engelsk 7,8 8,0 7,6 Mundtlig 7,8 8,0 7,6 Fysik/kemi 5,9 6,3 Praktisk/mundtlig 5,9 6,3 Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi* 5,7 Praktisk/mundtlig 5,7 Matematik** 6,1 5,5 5,9 5
7 Matematik med hjælpemidler 6,0 5,2 5,8 Matematik uden hjælpemidler 6,2 5,9 6,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsdelte, specialklasser Datakilde: Styrelsen for It og Læring (Excel). * Fra 16/17:Nyt prøvefag fællesprøve i fysik, kemi, biologi og geografi. **Fra 15/16: Matematik u./hjælpemidler (færdighedsregning), matematik m./hjælpemidler (problemløsning). Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse - kommune og landsplan Holbæk Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 2014/2015 6, /2016 6, /2017 6,5 506 Landsplan Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, hele landet 2014/2015 7, /2016 7, /2017 7, Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsdelte, specialklasser Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Socioøkonomisk reference, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Om socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. 6
8 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse skoleåret 2014/15 og 2016/17 Hovedinstitution Institution Karakter - gennemsnit Katrinedalskolen Katrinedalskolen, afdeling Svinninge Katrinedalskolen, afdeling Tuse Skoleår 2014/ /2017** Socioøk. reference Forskel 6,2 6,4-0,2 6,9 7,0-0,1 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre. **: Da der kun kan hentes data for 15/16 på samlet skoleniveau i uddannelsesstatistik, er skoleåret ikke med i opgørelsen. 7
9 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasseårgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Katrinedalskolen Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode. Den procentvise andel for Holbæk Kommune og på landsplan er også angivet. Katrinedalskolen Afdeling Svinninge 76,7 % 89,9 % 86,9 % Afdeling Tuse 92,7 % 88,9 % 91,9 % Holbæk 87,6 % (89,3*) % 87,7 % 87,1 % Hele landet 91,4 % 91,1 % 89,3 % *87,6 er tallet opgjort for 14/15 i forrige rapport. Trækker man for skoleåret 14/15 d.d. får man 89,3 %. Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, specialklasser Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 02 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Nationale test Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnitsresultat er højere eller 8
10 lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler og kommuner. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om mindst 80 pct. af eleverne er gode til at læse og regne i de nationale test. De nationale mål er at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Antallet af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år- uanset social faglig baggrund Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test gennemføres til og med skoleåret 16/17. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Fra skoleåret 2017/18 er der indført obligatorisk national test i matematik 8.klasse og engelsk 4.klasse. Derudover er testene i 8.klasse i biologi og geografi blevet frivillige. Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i de nationale test i læsning og matematik fra 2015 til 2017 for Katrinedalsskolen. 2 Udvikling i dansk fra Andel af gode læsere Andel af de dygtigste Andel dårlige resultate Udvikling i matematik fra Andel gode matematikandel af de dygtigste Andel dårlige resultate Går tilbage På niveau Forbedring Stor forbedring Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). 2 Tabellen viser blandt andet, at der procentvis er blevet færre gode læsere (2., 4., 6. og 8.klasse). Den procentvise andel af elever, der har dårlige resultater i læsning (2., 4., 6. og 8.klasse) er uændret. Der er altså den samme procentsats af elever, der har dårlige resultater i læsning fra 2015 til
11 Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Katrinedalskolen Antal elever-2015 Antal elever-2016 Katrinedalskolen, afd. Svinninge 45,8 % 40,0 % Katrinedalskolen, afd. Tuse 47,6 % 42,9 % Holbæk 36,8 % 42,5 % Landsplan 42,6 % 45,6 % Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Antal elever-2014 Antal elever-2015 Katrinedalskolen, afd. Svinninge 87,7 % 84,7 % Katrinedalskolen, afd. Tuse 88,2 % 89,0 % Holbæk 86,8 % 84,9 % Landsplan 87,4 % 88,2 % Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldfø en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra foråret 2015 har Undervisningsministeriet stillet et digitalt redskab til rådighed, samtidig med at der er kommet nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle folkeskoler, at foretage trivselsmålinger. Eleverne i klasse svarer på 20 spørgsmål om deres trivsel, mens eleverne i klasse svarer på 40 spørgsmål om deres trivsel. 10
12 De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel udgør et grundlag for, at kommune og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø på baggrund af data, som kan sammenlignes med data for hele landet, og hvor den enkelte skole (og kommunen) vil kunne følge sin egen udvikling år for år. Der er ikke differentierede indikatorer for trivsel for 0-3.klassetrin. De fremgår derfor ikke i kvalitetsrapporten. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten Elevernes trivsel præsenteres i fem indikatorer: Faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. De fire differentierede indikatorer og den samlede trivselsindikator er baseret på 29 af de 40 spørgsmål stillet til eleverne i klasse. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Differentierede indikatorer, gennemsnit for de sidste 2 år - kommune og landsplan Skoleår Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Holbæk 3,7 3,7 4,1 3,2 Landsgennemsnit 3,8 3,8 4,1 3,3 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3, Skoleår Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Holbæk 3,7 3,7 4,0 3,2 Landsgennemsnit 3,7 3,8 4,1 3,3 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. 11
13 Trivsel, differentierede indikatorer afd. Gislinge, 4.-9.klasse, 2016/17 Katrinedalskolen, afdeling Gislinge 2016/17 Indikatorer 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Antal svar Social trivsel 0 % 7 % 41 % 52 % 4,1 54 Faglig trivsel 0 % 11 % 65 % 24 % 3,6 54 Støtte og inspiration 4 % 17 % 70 % 9 % 3,4 54 Ro og orden 2 % 17 % 65 % 19 % 3,6 54 Note: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Gislinge, 4.-9.kl. Katrinedalskolen, afdeling Gislinge 3 år Indikator, gn.snit 2014/15, gn.snit 2015/16, gn.snit 2016/17 Social trivsel 4,0 4,1 4,1 Faglig Trivsel 3,6 3,7 3,6 Støtte og inspiration 3,3 3,2 3,4 Ro og orden 3,5 3,5 3,6 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. Trivsel, differentierede indikatorer, afd. Svinninge, 4.-9.klasse, 2016/17 Katrinedalskolen, afdeling Svinninge Indikatorer 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikatorgennemsnit Indikatorgennemsnit Antal svar Social trivsel 1 % 10 % 39 % 51% 4,0 312 Faglig trivsel 1 % 15 % 64 % 20 % 3,6 312 Støtte og inspiration 8 % 39 % 45 % 8 % 3,1 312 Ro og orden 2 % 19 % 61 % 18 % 3,6 312 Note: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Svinninge, 4.-9.kl. Katrinedalskolen, afdeling Svinninge 3 år Indikatorer, gn.snit 2014/15, gn.snit 2015/16 Social trivsel 4,0 4,1 4,0, gn.snit 2016/17 Faglig Trivsel 3,5 3,6 3,6 Støtte og inspiration 3,1 3,1 3,1 Ro og orden 3,5 3,6 3,6 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. 12
14 Trivsel, differentierede indikatorer, afd. Tuse, 4.-9.klasse, 2016/17 Katrinedalskolen, afdeling Tuse Indikatorer 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Antal svar Social trivsel 2 % 7 % 33 % 57 % 4,0 402 Faglig trivsel 1 % 20 % 59 % 20 % 3,5 401 Støtte og inspiration 7% 44 % 44 % 5 % 3,0 401 Ro og orden 2 % 16 % 59 % 23 % 3,6 402 Note: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Tuse, 4.-9.kl. Katrinedalskolen, afdeling Tuse 3 år Indikatorer, gn.snit 2014/15, gn.snit 2015/16, gn.snit 2016/17 Social trivsel 4,0 4,0 4,0 Faglig Trivsel 3,6 3,6 3,5 Støtte og inspiration 3,1 3,0 3,0 Ro og orden 3,7 3,5 3,6 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. Trivsel, differentierede indikatorer, afd. Udby, 4.-9.klasse, 2016/17 Katrinedalskolen, afdeling Udby Indikatorer 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikatorgennemsnit Indikatorgennemsnit Antal svar Social trivsel 0 % 5 % 40 % 55 % 4,1 40 Faglig trivsel 3 % 13 % 68 % 18 % 3,6 40 Støtte og inspiration 8 % 18 % 58 % 18 % 3,4 40 Ro og orden 5 % 10 % 55 % 30 % 3,7 40 Note: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Udby, 4.-9.kl. Katrinedalskolen, afdeling Udby 3 år Indikatorer, gn.snit 2014/15, gn.snit 2015/16 Social trivsel 4,1 3,9 4,1, gn.snit 2016/17 Faglig Trivsel 3,7 3,5 3,6 Støtte og inspiration 3,1 3,0 3,4 Ro og orden 3,4 3,6 3,7 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. 13
15 Status på det sammenhængende læringsforløb 0-16 år I Holbæk Kommunes børne- og ungepolitik er den politiske ambition at skabe en samlet tilgang til arbejdet med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Børne- og ungepolitikken skal skabe sammenhæng og fokusere på barnets udvikling i de enkelte faser af dets liv. Et af målene for dagtilbud og skoler er, at understøtte, at alle børn i kommunens dagtilbud og skoler indgår i et sammenhængende læringsforløb i hele deres dagtilbuds- og skoletid. I Katrinedalsskolens afdelinger opleves elever ( skolestartere ) med kendte udfordringer og særlige behov bedre forberedte og mere trygge ved skolestart end tidligere. I forlængelse heraf opleves et fald i antal af elever der drøftes i f.eks. konsultativt forum (KF). Fælles mål og ambition er, at alle børn og forældre oplever skolen som en tryg og motiverende ramme, hvor børnene i øget grad opleves at indgå i undervisning- og trivselsaktiviteter med relevant læringsprogression. Skolen arbejder vedvarende på at styrke muligheder for inkluderende læringsmiljø til gavn for alle elever. Dette gøres blandt andet ved i højere grad at arbejde med fleksible hold, hvor elever i perioder modtager undervisning på mindre hold og dermed oplever bedre mulighed for læring og trivsel. Vi fortsætter endvidere fokus på at styrke arbejdet med skolens trivselsråd på alle afdelinger via voksne trivselstovholdere og elevrepræsentanter. Pædagoger fra førskole og førskoleaktiviteter følger med og indgår i skolestart i august/ september i en aftalt periode, der kan justeres i forhold til barnets/gruppens behov. Vi har øget systematikken i overleveringsmøder ml. børnehave og skole, blandt andet via redskabet Kompetencehjul. Skolestartere/(bh.klasser) besøger børnehaver i efteråret, hvorved børnene oplever egen udvikling samt får mulighed for også at afslutte kapitlet børnehave. Medarbejdere fra hhv. børnehave og skole mødes to gange årligt (foruden overleveringsmøde) for at dele viden om blandt andet læringsforløb i førskole og bh.kl. samt afstemme forventninger til fælles aktiviteter, sammenhæng og overgange. Det tætte samarbejde mellem dagtilbud og skole på ledelsesniveau, har givet en øget bevidsthed og respekt blandt både ledere og medarbejdere omkring arbejdet med overgange. Der er en styrket forståelse og vilje til samarbejde om sammenhængende lærings- og trivselsforløb. Skolen har i højere grad fået etableret kontakt og samarbejde med de private institutioner ved skolestart, men der er fortsat behov for styrkelse af dette samarbejde. Mål- og opfølgningsplan i Program for Læringsledelse Holbæks skoler deltager i tidsrummet i program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling, i daglig tale Program for læringsledelse. I alt 13 kommuner deltager i programmet, der er støttet af A.P. Møller Fonden. Der er på nuværende tidspunkt gennemført 2 kortlægninger blandt alle elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere. Data fra den første kortlægning (T1) har dannet baggrund for skolens valg af indsatser. Resultaterne fra den anden kortlægning (T2) foreligger i slutningen af
16 Katrinedalskolen valgte, efter at have gennemset datamaterialet fra kortlægningsundersøgelsen T1, at arbejde med elevernes motivation, tro på sig selv og forventning om egen mestring. Når valget faldt på dette emne, var det dels ud fra talmaterialet, men også ud fra skoleforsker John Hatties forskning. Han påviser nemlig, at disse områder er det, der har størst virkning for elevernes læring det han kalder undervisningseffekten. Af den grund så vi også en mulighed for, at samtlige medarbejdere kunne blive dygtigere på dette meget væsentlige område. Alle team på Katrinedalskolen har efter arbejdet med det teoretiske stof omkring motivation udarbejdet helt konkrete indsatser for de enkelte klasser. På den måde er det forskningsmæssige blevet til aftaler om praksisaktiviteter/arbejdsmetoder o. lign., og medarbejderne skal hermed bruge den nye viden konkret i deres arbejde med elevernes læring. Ros gives som procesros til den enkelte elev for nogle konkrete handlinger. Eksempler på procesros fra team på Katrinedalskolen: det kan f.eks. være i diktatskrivning, hvor eleven roses for processen i forhold til forberedelsen og arbejdet med diktat, herunder løsning af opgaver, øve på staveordene og den endelige gennemførelse af diktaten med evaluering umiddelbart efter. en elev med It-rygsæk roses for den proces han/hun udfører i forhold til anvendelse af computeren. Fx at slå appwriter til. Det kan også være, at eleven har en god mappestruktur på sin computer. elev roses for at vælge en mere hensigtsmæssig strategi i forhold til faglige og personlige udfordringer. Katrinedalskolen har besluttet at følge op/give feedback i de enkelte teams, så vi sikrer, at deres aftaler kommer til at fungere i praksis til gavn for elevernes læring. Dette fokus rammer alle fag i alle klasser. Vi ønsker at arbejde for, at alle elever har en skolegang med tro på sig selv og deres egen mestring. Det skaber det bedst mulige afsæt for trivsel, ungdomsuddannelse og for det videre liv i det hele taget. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ønsker at Katrinedalskolen fastholder og styrker fokus på elevernes faglige udbytte i fagene dansk og matematik i alle afsnit, herunder elevernes resultater i afgangsprøver. 15
17 Indholdsfortegnelse- Kildedamsskolen Kort om Kildedamsskolen Indledning Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse Socioøkonomisk reference, 9. klasse Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Nationale test Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Trivsel Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer, gennemsnit for de sidste 2 år - kommune og landsplan Trivsel, differentierede indikatorer - afd. Tølløse, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Tølløse, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afdeling Vipperød, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Vipperød, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afdeling Stestrup, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer, gennemsnit for de sidste 3 år, afdeling Stestrup, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afdeling Ågerup, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer, gennemsnit for de sidste 3 år, afdeling Ågerup, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afdeling Ugerløse, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer, gennemsnit for de sidste 3 år, afdeling Ugerløse, 4.-9.kl Trivsel, differentierede indikatorer, afdeling St. Merløse, 4.-9.klasse, 2016/ Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afdeling St. Merløse, 4.-9.kl Status på det sammenhængende læringsforløb 0-16 år Mål- og opfølgningsplan i Program for Læringsledelse Skolebestyrelsens udtalelse
18 Kildedamsskolen Skoleleder, område Kildedam Per Gjerrild. Afdeling Tølløse Sportsvej Tølløse. Pædagogisk ledelse: Charlotte Malene Skovgård og Yvonne Pedersen. Pædagogisk leder (SFO): Charlotte Malene Skovgård. Afdeling Stestrup Stestrupvej 49, 4360 Kr. Eskilstrup. Pædagogisk leder: Vakant Pædagogisk leder(sfo): Susanne Pedersen. Afdeling Ugerløse Hovedgaden 42, 4350 Ugerløse Pædagogisk leder: Birgitte Overgaard. Pædagogisk leder(sfo): Lone Kirk. Afdeling Vipperød Rensdyrvej 2, 4390 Vipperød. Pædagogisk leder: Lis Thrane. Pædagogisk leder (SFO): Susanne Pedersen. Afdeling Ågerup Krogvejen 4, 4390 Vipperød. Pædagogisk leder: Ole Danielsen. Pædagogisk leder(sfo): Susanne Pedersen. Afdeling St. Merløse Holbækvej 30 B-D, 4370 St. Merløse. Pædagogisk leder: Pia Engel Pedersen. Skole Elevtal* Årgange Kildedamsskolen 1382 Afdeling Tølløse klasse Afdeling Vipperød klasse Afdeling Stestrup klasse Afdeling Ågerup klasse Afdeling Ugerløse klasse Afdeling St. Merløse klasse * Elevtal trukket i administrationssystemet Tabulex TEA pr. 28. november 2017 (Inkl. specialelever). Kort om Kildedamsskolen Den 1. august 2016 trådte en ny skolestruktur i kraft i Holbæk Kommune, og Kildedamsskolen består nu af de to tidligere selvstændige skoler Kildevangen og Elverdamskolen. Kildedamsskolen består i dag således af afdeling Vipperød, afdeling Ågerup, afdeling Tølløse, afdeling St. Merløse, afdeling Stestrup og afdeling Ugerløse. Der er udskoling i afdeling Vipperød og afdeling Tølløse. Kildedamsskolen ligger i den østlige del af Holbæk kommune. Skolens overbygningsafdelinger ligger i det to største bysamfund i området Vipperød og Tølløse. Afdelingerne Ågerup, Ugerløse, Stestrup og Merløse ligger i de omkringliggende mindre bysamfund. Afdelingen i Tølløse har specialklasser (Z -klasserække) med særlig tilrettelagt undervisning for normalt begavede børn med faglige, sociale og følelsesmæssige udfordringer (f.eks. børn med ADHD og/eller autisme-spektrum forstyrrelser). På afdeling Ugerløse ligger en af kommunens andre specialklasserækker, der er et tilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 17
19 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 5 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge har besluttet, at der i rapporten udarbejdet i , skal fokuseres på følgende temaer på skoleniveau: Det sammenhængende læringsforløb 0-16 år. Mål- og opfølgningsplan i Program for Læringsledelse. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler (inkl. specialelever) over en 3-årig periode. Fag og fagdiscipliner 2014/ / /2017 Kildedamsskolen, samlet gennemsnit 5,3 6,3 6,4 Dansk 5,5 6,5 6,8 Læsning 5,1 6,3 6,4 Mundtlig 6,8 8,0 8,4 Orden Retskrivning 5,0 6,1 6,5 Skriftlig 5,2 5,8 6,1 Engelsk 6,5 6,8 6,8 Mundtlig 6,5 6,8 6,8 Fysik/kemi 5,3 6,3 Praktisk/mundtlig 5,3 6,3 Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi 6,6 Praktisk/mundtlig 6,6 18
20 Matematik 4,5 5,7 5,7 Matematik med hjælpemidler 4,0 5,3 5,6 Matematik uden hjælpemidler 5,3 6,1 5,8 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsdelte, specialklasser. Datakilde: Styrelsen for It og Læring (Excel). * Fra 16/17:Nyt prøvefag fællesprøve i fysik, kemi, biologi og geografi. **Fra 15/16: Matematik u./hjælpemidler (færdighedsregning), matematik m./hjælpemidler (problemløsning). Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Holbæk og landsplan Holbæk Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 2014/2015 6, /2016 6, /2017 6,5 506 Landsplan Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, hele landet 2014/2015 7, /2016 7, /2017 7, Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsdelte, specialklasser Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Socioøkonomisk reference, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever 19
21 på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse -skoleåret 2014/15 og 2016/17 Skoleår 2014/ /2017** Hovedinstitution Institution Karakter - gennemsnit Socioøk. reference Forskel Kildedamsskolen Kildedamsskolen, afdeling 6,2 6,6 Tølløse - 0,4* Kildedamsskolen, afdeling Vipperød 6,5 7,0-0,5* Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre. **: Da der kun kan hentes data for 15/16 på samlet skoleniveau hos STIL, er skoleåret ikke med i opgørelsen. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse-årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. 20
22 Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode. Kildedamsskolen Afdeling Tølløse 80,4 % 88,9 % 85,1 % Afdeling Vipperød* * 92,0 % 91,4 % Holbæk 87,6% (89,3**) % 87,7 % 87,1 % Hele landet 91,4 % 91,1 % 89,3 % * Procenttal for afd. Vipperød i 14/15 kan ikke opgøres grundet en fejl i indberetningen. ** 87,6 er tallet opgjort for 14/15 i forrige rapport. Trækker man for skoleåret 14/15 d.d. får man 89,3 %. Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, specialklasser. Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 02 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Nationale test Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnitsresultat er højere eller lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler og kommuner. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om mindst 80 pct. af eleverne er gode til at læse og regne i de nationale test. De nationale mål er at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Antallet af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år- uanset social faglig baggrund. 21
23 Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test gennemføres til og med skoleåret 16/17. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Fra skoleåret 2017/18 er der indført obligatorisk national test i matematik 8.klasse og engelsk 4.klasse. Derudover er testene i 8.klasse i biologi og geografi blevet frivillige. Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i de nationale test i læsning og matematik fra 2015 til 2017 for Kildedamsskolen. Udvikling i dansk fra Andel af gode læsere Andel af de dygtigste Andel dårlige resultater Udvikling i matematik fra Andel gode matematik Andel af de dygtigste Andel dårlige resultater Går tilbage På niveau Forbedring Stor forbedring Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Kildedamsskolen Antal elever-2015 Antal elever-2016 Kildedamsskolen, afd. Tølløse 45,8 % 40,0 % Kildedamsskolen, afd. Vipperød 47,6 % 42,9 % Gennemsnit, Holbæk 36,8 % 42,5 % Gennemsnit, Landsplan 42,6 % 45,6 %
24 Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Kildedamsskolen Antal elever-2014 Antal elever-2015 Kildedamsskolen, afd. Tølløse 89,6 % 71,7 % Kildedamsskolen, afd. Vipperød 86,4 % 87,5 % Holbæk 86,8 % 84,9 % Landsplan 87,4 % 88,2 % Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra foråret 2015 har Undervisningsministeriet stillet et digitalt redskab til rådighed, samtidig med at der er kommet nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle folkeskoler, at foretage trivselsmålinger. Eleverne i klasse svarer på 20 spørgsmål om deres trivsel, mens eleverne i klasse svarer på 40 spørgsmål om deres trivsel. De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel udgør et grundlag for, at kommune og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø på baggrund af data, som kan sammenlignes med data for hele landet, og hvor den enkelte skole (og kommunen) vil kunne følge sin egen udvikling år for år. Der er ikke differentierede indikatorer for trivsel for klassetrin. De fremgår derfor ikke i kvalitetsrapporten. 23
25 Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten Elevernes trivsel præsenteres ved brug af fem indikatorer: Faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. De fire differentierede indikatorer og den samlede trivselsindikator er baseret på 29 af de 40 spørgsmål stillet til eleverne i klasse. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Differentierede indikatorer, gennemsnit for de sidste 2 år - kommune og landsplan Skoleår Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Holbæk 3,7 3,7 4,1 3,2 Landsgennemsnit 3,8 3,8 4,1 3,3 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3, Skoleår Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Holbæk 3,7 3,7 4,0 3,2 Landsgennemsnit 3,7 3,8 4,1 3,3 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. Trivsel, differentierede indikatorer - afd. Tølløse, 4.-9.klasse, 2016/17 Kildedamsskolen, afdeling Tølløse 2016/17 Indikatorer 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikatorgennemsnit Antal svar Social trivsel 1 % 10 % 36 % 54 % 4,0 252 Faglig trivsel 1 % 12 % 60 % 27 % 3,7 251 Støtte og Inspiration 7 % 44 % 46 % 3 % 3,
26 Ro og orden 2 % 16 % 59 % 23 % 3,7 252 Note: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Tølløse, 4.-9.kl. Kildedamsskolen, afdeling Tølløse -3 år Indikator, gn.snit 2014/15, gn.snit 2015/16, gn.snit 2016/17 Social trivsel 4,0 4,1 4,0 Faglig trivsel 3,5 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,0 3,1 3,0 Ro og orden 3,7 3,7 3,7 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. Trivsel, differentierede indikatorer, afdeling Vipperød, 4.-9.klasse, 2016/17 Kildedamsskolen, afdeling Vipperød 2016/17 Indikatorer 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Antal svar Social trivsel 1 % 7 % 25 % 68 % 4,2 246 Faglig trivsel 1 % 13 % 57 % 30 % 3,7 246 Støtte og Inspiration 11 % 27 % 53 % 9 % 3,2 246 Ro og orden 1 % 11 % 59 % 28 % 3,8 246 Note: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Differentierede indikatorer - gennemsnit for de sidste 3 år, afd. Vipperød, 4.-9.kl. Kildedamsskolen, afdeling Vipperød -3 år Indikator, gn.snit 2014/15, gn.snit 2015/16, gn.snit 2016/17 Social trivsel 4,1 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,6 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,1 3,0 3,2 Ro og orden 3,7 3,8 3,8 Note: 1-ringest mulig trivsel, 5 -bedst mulig trivsel. Holbæks politiske målsætning for trivsel, 2017/18 er 3,8. Trivsel, differentierede indikatorer, afdeling Stestrup, 4.-9.klasse, 2016/17 Kildedamsskolen, afdeling Stestrup 2016/17 Indikatorer 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikatorgennemsnit Indikatorgennemsnit Antal svar Social trivsel 0 % 12 % 28 % 60 % 4,1 60 Faglig trivsel 0 % 13 % 61 % 26 % 3,7 61 Støtte og Inspiration 0 % 34 % 59 % 17 % 3,3 61 Ro og orden 0 % 7 % 57 % 36 % 3,
Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole
Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Læs mereSamlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Læs mereAndel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE
LÆRING OG TRIVSEL KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE UDARBEJDET I SKOLEÅRET 2017/18 KOMMUNEDEL Fagcenter for Læring og Trivsel. LÆRING OG TRIVSEL Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune pr. 1.
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereVirksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereBilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereBILAG Afrapportering 2015/2016
BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mere9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereRanders Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler
2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereVirksomhedsplan Resen Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17
Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens
Læs mereNøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel
FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. november Nøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel Faglige resultater i Folkeskolen skoleåret -17 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse folkeskoler
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSkolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014
Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereKvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,
1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKvalitetsrapport 2016
Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9
Læs mereVirksomhedsplan Roslev Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Roslev Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSkolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereNotat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den
Læs mereVirksomhedsplan Brårup Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Brårup Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereIndhold Indledning... 4
Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSocioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017
Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mere