OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

Transkript

1 OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr. 451, 2014

2 Indledning 3 Udgravningens forhistorie.. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver.. 3 Landskabet 4 Udgravningens data.. 4 Udgravningens metode. 4 Dataliste. 4 Litteraturliste 4 Tidstavle. 5 Forsidefoto: Kogegrubefelt set fra nordøst. 2

3 Indledning Ved forundersøgelse af ca. 65 m kloaktracé forud for rørlægning fremkom dele af et kogegrubefelt med ni kogestensgruber og separat fra disse, ca. 50 m mod nordvest, ydereligere to kogestensgruber. I en af de sidste lå et sideskår af oldtidskarakter, mens der ingen fund var i de øvrige kogestensgruber. Ud fra anlægstype dateres kogegrubefeltet til yngre bronzealder/ førromersk jernalder, ca f.kr. Fig. 1. Det muldafrømmede kloaktracé med kogegrubefelt mod sydøst. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved forundersøgelse af kloaktracé fremkom et kogegrubefelt K1 med syv (D, E, F, H, J, K, L) helt afdækkede og to (G, M) delvist afdækkede kogestensgruber og ca. 50 m nordvest for denne gruppe lå yderligere to kogestensgruber (B, C). Kogegrubefeltet er kun afgrænset mod nordvest. Det må således antages at fortsætte i øvrige retninger. I kogestensgrube C lå et enkelt ukarakteristisk sideskår af oldtidskarakter. Ud fra anlægstype dateres kogegrubefeltet til yngre bronzealder/ førromersk jernalder, ca f.kr. Kogestensgruberne var henholdsvis tilnærmelsesvis kvadratiske med afrundede hjørner eller rektangulære med afrundende hjørner. Kogestensgruber havde i Udgravningens forhistorie Forundersøgelsen blev gennemført på foranledning af henvendelse fra Assens Forsyning i forbindelse med forestående kloakering. Fig. 2. Kogestensgrube L i profil. fladen et toplag af brungråt sand med vekslende indhold af mørkt brungråt til sort sand, trækul og ildskørnede sten. De to snittede gruber var henholdsvis 41 og 43 cm dybe. Toplagene i disse var på 9 og 18 cm. Herunder fremkom lag pakket med ildskørnede sten på 5/10-20/25 cm. Bundlaget i kogestensgrube L var på ca. 23 cm. I kogestensgrube E var laget ca. 29 cm tykt. Herunder var et bundlag af mørkt brungråt/brunsort 3

4 sand på ca. 5 cm. Der sås ingen egentlige trækulslag i de to kogestensgruber, men sortfarvningen af sandet vurderes at være forårsaget af udvasket trækul. Med henblik på C14-dateringer blev der udtaget jordprøver til flotering fra bundlag i begge kogestensgruber (ved flotering tørres jordprøve, hvorefter den vandbehandles og forkullet materiale flyder ovenpå). Der var ingen synlig varmepåvirkning, rødfarvning, af råjorden omkring gruberne. Forhistoriske anlæg blev opmålt og beskrevet i fladen. I kogegrubefelt K1 blev to kogestensgruber E og L snittet og fotograferet. Fra disse blev udtaget jordprøver til flotering, X2 og X3. Der blev taget oversigtsfotos af søgegrøft og kogegrubefeltet. Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Leica i projektionen EUREF89. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Ud fra det lille udgravningsfelt er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt kogegrubefeltet som det kendes på andre lokaliteter på Fyn og Sydskandinavien er struktureret med kogegruberne liggende på rækker eller ustruktureret og uden synligt system (Henriksen 2005, Prangsgaard 2014). Kogegrubefeltet ligger nordøst for og på grænsen af kulturarvsareal ved et våbenofferfund, Kragehul, med nedlagte/ofrede våben fra ca e.kr., og mod sydvest er der ved grustagning fremkommet en grav fra yngre romersk jernalder, ca e.kr. Begge disse fund er ud fra den kendte dateringsramme for kogegrubefelter yngre end dette, men det ses, at området også efter formodet ophør af brug af kogegrubefelt har været anvendt til rituelle formål. Landskabet Søgegrøften blev afdækket i et generelt storkuperet landskab. Den vestlige del af grøften lå på lavt terræn, hvorefter terrænnet steg mod øst mod en bakketop. Kogegrubefeltet, K1, lå på kanten af denne bakketop. Undergrunden var stenfattigt, gult sand. Udgravningens data Forundersøgelsen blev gennemført d. 26. maj Ansvarlig udgravningsleder: museumsinspektør Mogens B. Henriksen. Daglig udgravningsleder: museumsinspektør Kirsten Prangsgaard. Bygherre: Assens Forsyning, Skovvej 2b, 5610 Assens. Entreprenør: Michaels Maskinstation. Forhistoriske anlæg blev opmålt, mens recente fyldskifter i form af dræn og ledningsgrøfter nord for to bebyggede matrikler ikke blev opmålt. Dataliste Forundersøgelsen er på Odense Bys Museer registreret under j.nr. OBM Lokaliteten er registreret på Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder under Flemløse sogn, Båg herred, tidligere Odense amt, nr Litteraturliste Henriksen, M.B. 1999: Bål i langr baner - om brugen af kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder. Fynske Minder 1999, s Henriksen, M.B. 2005: Danske kogegruber og kogegrubefelter fra yngre bronzealder og ældre jernalder. I: L. Gustafson et al. (red.): De gåtefulle kokgroper. Varia 58, s Prangsgaard, K. 2014: Rituel Ild - kogegrubefelter på Fyn. I: S. Boddun, M. Mikkelsen og N. Terkildsen (red.): Kosmologien i yngre bronzealders lokale kulturlandskab. Yngre bronzealders kulturlandskab vol. 4, Viborg Museum og Holstebro Museum, s Prangsgaard, K. & A.B. Andersen 2003: 3000 år gamle kultpladser ved Søndersø. Fynske Minder 2008, s Udgravningens metode Der blev med gravemaskine afdækket en optil 3,5 m bred og ca. 65 m lang søgegrøft A (1½ skovlbredde). 4

5 5