Friluftsrådet kan ikke økonomisk støtte brugerbetalingsordninger, heller ikke i forbindelse med organisationsbaserede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friluftsrådet kan ikke økonomisk støtte brugerbetalingsordninger, heller ikke i forbindelse med organisationsbaserede"

Transkript

1 Omkring 29 spørgsmål er stillet til Friluftsrådet i forbindelse med kick-off workshop omkring en national friluftspolitik d. 30. november Nedenfor ses et udsnit af disse spørgsmål og svar. Hvordan vil Friluftsrådet arbejde for at bygge bro mellem kommercielle aktiviteter som f.eks. gennemføres af turismebranchen, og de mere idealistiske friluftsfolks aktiviteter? "Jeg synes, at Friluftsrådet gør rigtig meget for turismen i Danmark. Gennem en lang række konkrete projekter og programmer arbejder for at stille friluftsrelaterede aktiviteter til rådighed også for turisterhvervet, f.eks. Blå Flag Programmet, Green Key mærkningsordningen, Naturvejlederordningen, Danmarksrejsen, Destination 21, Nationalparker, De nationale cykelruter og Margueritruten - og vi har endda flere i pipeline. Det gør vi, fordi vi gerne vil bidrage til at højne kvaliteten af de oplevelser, som turisten får. Det er også klart, at vi ikke kan undvære den erhvervsmæssige turisme, ligesom vi ikke har noget imod, at erhvervsvirksomheder udbyder friluftsaktiviteter på erhvervsmæssige vilkår, for derved skabes bedre vilkår for udøvelse af friluftsliv. Men turismeerhvervet må jo respektere, at der er forskel på erhvervsmæssige aktiviteter, og de aktiviteter en forening laver på idealistisk grundlag - og at der her ikke kan skabes en ligestilling, hvad angår vilkår. Hvis man vil tjene penge på aktiviteten, har man selvfølgelig ikke samme rettigheder til at færdes og få stillet arealer vederlagsfrit til rådighed, som hvis familien bare skal i skoven, eller hvis en forening gennemfører en tur for sine medlemmer. Der er forskel, og her må turismeerhvervet betale og ikke forvente at samfundet(hvad enten det nu er staten, kommunen eller de private skovejere) stiller grundlaget for erhvervets indtjening vederlagsfrit til rådighed. Friluftsrådet synes, at det har været vanskeligt at få turismeerhvervet til at erkende denne problemstilling, og det har vanskeliggjort vores samarbejde - for det er en grundlæggende præmis for Rådet. Vi vil fortsat arbejde for at bygge bro mellem de erhvervsmæssige aktiviteter og foreningernes friluftsaktiviteter, men denne grundlæggende præmis må respekteres. Det vil hjælpe gevaldigt." I hvilket regi skal en national friluftslivs politik forvaltes og videreudvikles? Mangler vi et nationalt råd, styrelse, ministerium eller lignende, som kunne have til formål at fremme og administrere de områder som vedrører friluftslivet. Det kunne f.eks. være regler for færdsel, etablering af faciliteter, regler for sikkerhed i friluftslivsaktiviteter, formidling osv. osv. "Det er værd at notere sig, at vi taler om en national friluftspolitik. Ikke en statslig friluftspolitik, ikke Friluftsrådets bud på en friluftspolitik, ikke de offentlige myndigheders politik og ikke organisationernes friluftspolitik. En national friluftspolitik ser jeg som et konglomerat af forskellige interessenters bud på en friluftspolitik. Det er en fælles referenceramme, men ikke en politik, som konkret skal forvaltes af en bestemt myndighed, et nationalt råd eller andre nye institutioner. Forskellige dele af en national friluftspolitik vil skulle forvaltes af forskellige aktører. Miljøministeriet skal forvalte lovgivningen vedrørende færdsel i naturen, de private skovejere deres ejendom, kommunerne administrationen af en række borgernære ordninger, Friluftsrådet administrationen af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet osv. osv. Det giver ingen mening at samle alt dette et særligt sted. Når vi taler om den nationale sundhedspolitik så har vi jo også et kalejdoskop af aktører, der hver spiller deres rolle, Sundhedsministeriet, regionerne, kommunerne, patientforeningerne osv. osv. D D

2 Når dette er sagt må jeg selvfølgelig sige at nogle parter er mere centrale og har et større ansvar for at forvalte og videreudvikle en national friluftspolitik. Her må jeg pege på Miljøministeriet, kommunerne, Friluftsrådet og de mange friluftsorganisationer. Friluftsrådet påtager sig bestemt et ansvar for at forvalte og videreudvikle friluftspolitik." Er der en generel accept blandt friluftsbrugere af, at individuelle aftaler i hvert område er den bedste måde at sikre et meget varieret udbud afhængig af efterspørgsel og dermed et meget forskelligt slid på naturen? Ved at hver lodsejer er fri til at indgå aftaler, der afspejler udbud og efterspørgsel, vil man sikre, at der vil være lodsejere, der ikke ønsker gæster, og dermed er med til at give vildt og natur muligheder for at udvikle sig uden voldsom påvirkning af mennesker, samtidig med, at der er lodsejere, der er meget begejstret for gæster og på den måde udvikler et område primært til fordel for gæster, og dermed måske ikke har samme mulighed for at beskytte området, naturen og vildtet mod menneskelig påvirkning? "Nej det er ikke Friluftsrådets udgangspunkt. Frivillige individuelle aftaler er uigennemskuelige for den enkelte friluftsbruger, der ikke kan have overblik over alle disse, ligesom det vanskeliggør en naturforvaltning, der hænger sammen. Alle ejendomsskel er ikke synlige, og den enkelte friluftsbruger vil ikke kunne vide, hvor der er aftaler og om hvad og på hvilke vilkår. Derfor går Friluftsrådet ind for generelle og enkle regler. Det er klart, at der i visse områder kan opstå et voldsomt pres på naturen, men al forskning viser, at det er få steder, hvor natur og vildt påvirkes stærkt. Og de steder, hvor det sker, skal der selvfølgelig reguleres. I dag har naturbeskyttelsesloven en række muligheder, der gør det muligt at indskrænke retten til at færdes og opholde sig i landskabet og de er fair og rimelige. Friluftsrådet er ikke imod, at man i bynære områder og andre meget besøgte områder kan regulere færdselen, så naturen og vildtet skånes. Friluftsliv skal udøves med respekt for naturgrundlaget. Friluftsrådet har i mange år argumenteret for intelligent planlægning og fleksibel naturforvaltning, som to meget anvendelige redskaber til at tage højde for din nævnte problematik. I Friluftsrådets nye strategi vil vi lægge meget op til en ændring af grundlaget for planlægning, så det multifunktionelle landskab udvikles så yderligere opdelinger og særbestemmelser kan undgås. En planlægning, som søger det multifunktionelle landskab, vil også kunne indeholde redskaber til løsninger af de nævnte problematikker. Jeg minder i øvrigt om, at et af de mest benyttede friluftsområder er Dyrehaven ved København, men der har vildtet og naturen/biodiversiteten det faktisk ret godt viser undersøgelser fra Københavns Universitet." Hvordan tænkes stier for personer med forskellige nedsatte funktioner og med forskellige former for transport udarbejdet? Skal der være differentierende stiforløb? "Der skal være gode muligheder for friluftsoplevelser for alle, naturligvis også for folk med forskellige former for handicap. Ligeledes skal der være mulighed for brug af stier både for gående, ridende, cyklende, løbende m.m. Det er vigtigt, at specielt de plangodkendende og forvaltende myndigheder er opmærksom på at sikre gode stiforhold med naturoplevelser for alle former for færdsel, og også i denne forbindelse tager de fornødne forholdsregler for at imødekomme særlige behov hos særlige befolkningsgrupper. Det er Friluftsrådets holdning, at der er rum for forbedring på dette felt, idet der ikke synes i tilstrækkelig grad at blive taget højde for, at der er forskellige former for færdsel på stisystemer, og der heller ikke gives den fornødne opmærksomhed til grupper af befolkningen med særlige behov. Det er vigtigt for mig at understrege, at Friluftsrådet kun finder det er ønskeligt i meget begrænset omfang at differentiere stiforløb med det formål at lave specielle handicap-stier. Ligeledes bør der som Side 2

3 udgangspunkt ikke planlægges for stier til eksklusiv brug af bestemte former for transport - ridning, cykling, løb, vandring m.m. Der kan dog være konkrete situationer, hvor det er rimeligt at lave eksklusiv ret til en bestemt færdselsform, men i langt den overvejende del af stisystemerne skal man planlægge ud fra en fælles brug af stitracéet. Vi skal alle kunne færdes på den samme sti og vi skal alle tage hensyn til hinanden. At kræve separate stiforløb for separate grupper af friluftsudøvere er ikke ønskeligt." Hvordan sikrer vi større og mere adgang til naturen? "Du spørger meget præcist i dit spørgsmål til, hvorledes vi SIKRER bedre og mere adgang til naturen. Når du spørger til at sikre, så er svaret enkelt: Retten til at færdes og opholde sig i naturen kan kun sikres gennem fastlæggelse af denne rettighed i lovgivningen. Alt andet, eksempelvis frivillige aftaler m.m. er jo netop aftaler, som kan ophæves eller opsiges. Så hvis fokus er på at sikre, så er der kun lovgivningens vej (herunder brug af fredningsinstrumentet og tinglysning af rettigheder). Der arbejdes selvfølgelig også på at udvide mulighederne for at færdes og opholde sig i naturen på anden vis: en del friluftsudøvere køber sig til en sådan ret (eksempelvis jægerne, sejladsfolk, ryttere, lystfiskere m.m.), andre indgår aftaler med lodsejerne om eksklusiv adgang til privatejede arealer (eksempelvis Spor i Landskabet, hundetræning, O-løb m.m.). Der er dog på disse områder tale om et aftalegrundlag, som på ingen måde sikrer almenheden eller den enkelte friluftsudøver mulighederne for at færdes og opholde sig i naturen - aftalerne kan opsiges eller ophæves. Lovgivningen kan konkret ændres således: - at det bliver tilladt at færdes i private skove, efter samme regler som offentlige skove (bl.a. uden for stierne og om natten). - at det bliver tilladt at færdes langs ledelinjer i det åbne land som eksempelvis levende hegn. - at det bliver vanskeligere at nedlægge veje og stier i det åbne land." Hvorfor kan aktiviteter som surfing kun kategoriseres som sport og ikke også som en friluftsaktivitet? I modsætning til de fleste andre sportsgrene dyster man ikke imod hinanden, når man tager på vandet en normal hverdagsaften. Der er således et meget større friluftsaspekt i surfing end et egentlig konkurrence aspekt. "Jeg er ikke enig med dig i at surfing kun kan kategoriseres som sport og ikke som friluftsaktivitet. Der er situationer, hvor surfing bestemt er en sportsgren og andre situationer, hvor det at surfe bestemt er en friluftsaktivitet. Der er ikke et fuldstændigt skarpt skel, hvor man kan skelne sport fra friluftsaktiviteten, men en afgørende faktor er konkurrenceelementet. Her adskiller surfing sig ikke fra så mange andre aktiviteter - kanosejlads, kajaksejlads, ridning,cykling osv osv - også disse aktiviteter kan udøves både som sport og friluftsaktivitet." Ryttere bliver i flere og flere sammenhænge afkrævet betaling for adgang til ridning i både offentlige og private naturområder... samme argumentation kan måske i fremtiden bruges til at kræve betaling fra motionsløbere, cyklister, hundeejere, skiløbere, kajakroere, fuglekiggere, badegæster ved strandene, anemoneplukkende børn osv osv... Direkte brugerbetaling og Naturbeskyttelseslovens ensidige diskrimination af ridende i forhold til ADGANG sammen med den skæve geografiske fordeling af statsskov / privatejet skov gør at ridning i naturen i store dele af Danmark bliver meget besværlig eller helt umulig. Hvilke perspektiver og konsekvenser har brugerbetaling for ADGANG til naturområder for befolkningens friluftsliv, sundhed og naturforståelse?... og ser du muligheder for at kompensere lodsejere for øget adgang til friluftsliv - herunder ridning i private skove på en anden måde end direkte brugerbetaling? Eller er løbet bare kørt, så vi nu står med en situation hvor ridende og orienteringsløberes eksisterende betaling for adgang bliver skabelon for den fremadrettede model for adgang? "Jeg er enig med dig i, at Naturbeskyttelsesloven og den tilhørende Adgangsbekendtgørelse indeholder særregler omkring ridning, som stiller de ridende i en særlig situation i forhold til betaling for adgang til Side 3

4 skov. Og at de ridende gennem de seneste år har været udsat for et stigende pres for at betale for deres adgang til både privat og offentligt ejet skov. Naturen er et fundamentalt udgangspunkt for friluftslivet. Derfor skal adgangen til naturen ikke forbeholdes dem, der har råd til enten at købe jord eller betale for adgang. Friluftsrådet finder generelt at brugerbetaling er uforeneligt med den danske tradition for fri adgang til naturen. Friluftsrådets har derfor et meget stærkt forbehold over for brugerbetaling i forbindelse med adgangen til naturen og accepterer generelt ikke betaling for adgang til offentligt ejede arealer. Friluftsrådet søger gennem sit arbejde at hindre en yderligere udvikling i brugerbetaling. Friluftsrådet accepterer brugerbetaling i særlige tilfælde. Det gælder: Jagt- og fisketegn, hvor midlerne anvendes til gavn for dem, der betaler; aktiviteter, hvor der tages bytte med hjem ofte mod ekstra betaling (jagt, fiskeri); konkrete aftalte ydelser (f.eks. ridestier, naturvejledning, opstilling af anlæg); store, erhvervsmæssige arrangementer; aktiviteter, hvor der kan konstateres et direkte økonomisk tab for ejeren. Friluftsrådet kan ikke økonomisk støtte brugerbetalingsordninger, heller ikke i forbindelse med organisationsbaserede puljeordninger. Målet er at skabe lige adgangsforhold uden betaling på offentligt og privatejede arealer. Indtil denne målsætning opnås, er Friluftsrådet indstillet på, at forskellige offentlige tilskudsordninger kan benyttes til at skaffe udvidede adgangsmuligheder på privatejede arealer. Som udgangspunkt bør ikke-erhvervmæssig, rekreativ udnyttelse af offentligt ejede arealer kunne ske vederlagsfrit, med mindre særlige faciliteter eller ydelser tilvejebringes eller stilles til rådighed." Golfbaner har potentialet til at udvikle sig til multifunktionelle anlæg, der giver plads til mange andre friluftsaktiviteter. Den funktion er rigtig god i bynære områder. Det kræver dog plads hvilket de fleste golfklubber i Danmark ikke har. Men rigtigt mange golfklubber vil gerne udvikle sig og specielt udvikle deres baner ved hjælp af renovering og ændring af spil forløb. En moderne golfbane med rum til andre friluftsaktiviteter kræver mere plads. Hvordan skaber man de bedste forudsætninger for at en lokal golfklub kan udvikle sig til at blive et multifunktionelt friluftsrum? Kunne løsningen være at kommuner og stat hjalp med til at gøre det muligt for golfklubberne at udvikle sig såfremt multifunktionalitet er en integreret del af udviklingsplanen? Kan der være andre interessenter, der ville kunne byde ind? "Jeg er enig med dig i, at der er et stort potentiale i, at golfbanerne udvikler sig i retning af at kunne rumme mange andre funktioner. Der er mange interesser knyttet til forvaltningen af naturen og landskabet. Golfbaner har en størrelse, der gør dem til en friluftsmæssig ressource. Ud over golfspillerne er der en række andre bruger, der kan have glæde af områderne, derfor mener Friluftsrådet, at der bør være offentlig adgang til alle golfbaner. Faktisk så mener jeg, at en del af golfbanerne allerede er godt på vej. Jeg går selv søndagstur på en golfbane uden at være medlem af klubben, der ejer arealerne. Jeg er også enig med dig i, at det især har stor interesse tæt ved byerne, hvor der bor mange. Til gengæld så er jeg ikke enig med dig i, at det at udvikle banerne til mere multifunktionelle anlæg nødvendigvis kræver større arealer. Der kan sagtens arbejdes med biodiversiteten, opsættes fuglekasser, tillades almenheden at færdes på stierne, tillade hundeejerklubberne at benytte roughen til deres træning af hundene i sporeftersøgning, tillades modelflyvning og mange andre aktiviteter, uden at der nødvendigvis skal tillægges yderligere areal. Jeg har forståelse for, at golfklubberne kan ønske at omlægge spilforløb og renovere banerne og for mig at Side 4

5 se, så har situationen udviklet sig sådan, at der ved et sådan arbejde i dag, vil blive taget større hensyn til andre borgeres ønsker end blot golfspillernes krav. Jeg har den forståelse, at golfklubber landet rundt faktisk har en tæt kontakt til kommunerne og Miljøministeriet og at der i forbindelse med sådanne renoveringer netop er en dialog om brugen af de store naturarealer, som golfbanerne beslaglægger. Der har for nogle år siden været et samarbejde mellem KL, Miljøministeriet, Dansk Golfunion, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet omkring multifunktionalitet på golfbaner og det er mit indtryk at alle parter fortsat arbejder for en øget flersidig brug af de store arealer som golfbaner. Det samlede areal af golfbanerne udgør mellem 8500 og 9000 hektar. Det svarer til, at golfbanernes samlede areal er lig med ca. 20 % det samlede areal af sommerhusområderne i Danmark. Så vi taler om store arealer. Friluftsrådet har gennem et nordisk samarbejde haft fokus på multifunktionelle golfbaner. Du kan bl.a. læse guiden om nye frilufts- og naturoplevelser på golfbanen på Friluftsrådets hjemmeside Så svaret skåret ind til benet er: Jo jeg tror, at både kommuner, Miljøministeriet og en række natur- og friluftsorganisationer gerne går i dialog lokalt med golfklubber omkring det at udvikle golfbanerne i retning af også at kunne rumme mange andre natur- og friluftsaktiviteter. Men det er konkrete lokale løsningsforslag, der må satses på." Vil det i fremtiden være muligt at bevæge sig frit ved og på vandet langs de danske kyster for gående, cyklende og ikke motoriserende både? "Kysterne er et af danskernes mest skattede udflugtsmål, og muligheden for at færdes ved og langs kysterne er en udbredt friluftsaktivitet. Det er af central betydning at muligheden for færdsel og ophold fastholdes. Det er Friluftsrådets opfattelse, at der er bred politisk opbakning til at bibeholde de eksisterende regler for færdsel ved kysten. Men udviklingen hvor der oprettes zoner til beskyttelse af det vilde dyre- og planteliv, er nok en tendens, der vil fortsætte. Friluftsrådet er afklaret med, at det kan være en god ide at lave områder, hvor sårbar natur har fortrinsret, det er også til glæde for mange friluftsinteresserede. Men det må ikke blive sådan, at der bredt forbydes aktiviteter i disse zoner. Forbud skal underbygges med faglig dokumentation og skal være så specifikke som muligt. Således mener Rådet, at forbud skal være fleksible, og kun gælder udvalgte (sårbare) dele af året, eller på udvalgte steder i eksempelvis et Natura 2000 område. Forbud mod færdsel bør altid formidles bredt, så det når ud til alle brugere, for hvis det ikke overholdes af alle, har det negativ afsmittende effekt på de øvrige brugere, samt at man ikke opnår den ønskede effekt (uforstyrrede områder). Forbud bør altid ledsages af en baggrunds forklaring, der på enkel og pædagogisk vis fortæller, hvorfor man ikke må færdes i et område. Vedr. cykling, så er det ikke tilladt at cykle på stranden i dag, og det er ikke noget Friluftsrådet arbejder for at få indført. Det er naturligvis vigtigt, at der er gode adgangsveje til kysten, hvilket også gælder for cykler. Men forhåbningen er, at det også i fremtiden vil være muligt at færdes frit ved og på vandet kysterne som gående og i ikke motoriserende både." Mange synes, der er problemer med mountainbikes. Mange mountainbikere føler de er udsat for en hetz. Hvordan kan disse konflikter løses? Hvis holdningsbearbejdning er et virkemiddel?: Hvordan gennemføres en effektiv holdningsbearbejdning, der reelt løser problemerne? Hvilke konkrete forslag er der til en fremgangsmåde? Er der andre virkemidler eller genveje til en løsning? "Konflikter mellem mountainbikes og andre brugergrupper er efter Friluftsrådets opfattelse ikke så udbredt, som det er fremstillet i medierne. En undersøgelse fra 2008 fra Skov & landskab viser, at det er Side 5

6 de færreste skovgæster, der føler sig generet af andre besøgende. Men når det så er sagt, så erkender vi naturligvis også, at der er konflikter i enkelte områder, særligt i de bynære skove. Og ofte er det efter vores opfattelse nogle få brodne kar, der er med til at skabe den generelle hetz, som mountainbikerne oplever. Det er Friluftsrådets ønske, at der med tiden vil komme en større respekt og forståelse mellem de forskellige brugere af skoven. Derfor skal konflikterne løses, og det er specielt vigtigt, at der i de områder, hvor der er eskalerede konflikter, gøres en aktiv indsats for at løse problemerne, og at der også gøres en forebyggende indsats, så der ikke opstår unødvendige konflikter i nye områder. Jeg ser umiddelbart tre veje frem: dialog, information og bedre fysisk planlægning. Dialog: Det er vigtigt, at mountainbikerne og andre brugergrupper forstår hinanden og lærer at respektere hinanden. Mountainbikerne skal forstå, at stille skovgæster ofte bliver forskrækkede, når mountainbikerne kommer næsten lydløst og i høj fart bag fra. Tilsvarende skal andre skovgæster forstå at mountainbikerne også skal have muligheder for at udøve deres friluftsaktivitet. Dialogmøder mellem brugergrupperne er vigtige, især ved etablering af nye MTB-spor. Happenings hvor mountainbikeklubberne invitere til "åbent hus" med mulighed for at prøve mountainbikes og med lidt hygge og lidt godt til ganen har været en stor succes mange steder. Og kommer skovrideren og indvier det nye MTB-spor, så sender det et signal om, at mountainbikes er anerkendt. Information: Information ved indgangene til skoven kan hjælpe meget. Skovgæsterne skal vide, at der i denne skov færdes mountainbikere. Tilsvarende er det vigtigt, at mountainbikerne får information om, hvordan de skal vise hensyn i udøvelsen af deres aktivitet, fx. sætte farten ned når de passere andre skovgæster, smile og hilse pænt, give lyd fra sig når de overhaler bag fra osv. De fleste mountainbikeklubber er rigtig gode til at give deres medlemmer denne information. Både Mountainbike Danmark og Dansk orienteringsforbund har vedtaget et adfærdskodeks. Det er rigtig godt. Og det er vigtigt at dette adfærdskodeks kommer på dagsordenen ude i de enkelte klubber. Der er mange mountainbikere, der ikke er organiseret i klubber, dem skal vi også nå ud til. Det kan være i form af informationstavler ved steder hvor moutainbikeryttere starter op/entrerer skoven, hvorpå der eksempelvis fremstilles 10 råd til god opførsel på moutainbike i skoven. De uorganiserede og selvorganiserede mountainbikere kan desuden nås ved at de organiserede mountainbikere informere dem, når de møder dem i skoven. De organiserede mountainbikere skal gribe fat i de uorganiserede og selvorganiserede, hvis der ser noget der ikke er i orden. Det er med andre ord vigtigt med selvjustits blandt mountainbikerne. En stor del af de uorganiserede og selvorganiserede kan også nås gennem andre foreninger, idet mange benytter mountainbikes som supplerende træning til anden idræt. Fx. er der mange orienteringsløbere og cykelryttere, der træner mountainbike om vinteren. Derfor kan der med fordel informeres via orienteringsklubber og cykelklubber. Dette tiltag tror jeg ikke man har udnyttet nok hidtil. Så her er der et uudnyttet potentiale. Fysisk planlægning: De fleste mountainbikere søger udfordringer. De vi have sjove spændende MTB-spor med gode op- og nedkørsler, og derfor er det vigtigt, at etablere sådanne MTB-spor med henblik på at styre (kanalisere) mountainbikernes kørsel. Derfor kan der med fordel laves MTB-spor, som afmærkes, således at andre brugergrupper ved, at her er der en særlig sti, som benyttes af mountainbikere. Det er vigtigt at understrege, at det ikke skal være eksklusive stier kun for mountainbikere, men det skal være stier, der er beregnet til mountainbikekørsel og færdes man på disse stier så må man forvente at der kommer mountainbikes i høj fart. Når MTB-spor krydser andre skoveveje/skovstier, er det vigtigt at tilrettelægge Side 6

7 MTB-sporet således at mountainbikerytterne kommer ned i fart. Det kan gøres med chikaner eller skarpe sving." Interessen for vild mad og for selv at samle vild mad i naturen er stærkt stigende og synes nærmest at omfatte alle grupper med interesse for natur, friluftsliv, sundhed og mad på højt og sundt niveau. Vil Friluftsrådet være interesseret i at indbygge formidling af viden om den vilde mad i rådets projekter som f.eks. stiprojekterne, samt at formidle viden til rådets medlemsorganisationer?? Søren Espersen, Kulturlandskab.dk "Friluftsrådet finder det vigtigt, at befolkningen får et større kendskab til naturen, herunder også viden om planter og deres anvendelsesmuligheder. Det er vigtigt, at børn får en forståelse for sammenhængen mellem naturen, fødevarernes tilblivelse og den færdige mad. Friluftsrådet understøtter dette emne i mange sammenhæng, bl.a. var smag på naturen' tema på Naturens Dag i år. Friluftsrådet vil også sætte fokus på og støtte emnet i de kommende år i projekter og programmer, når det er muligt, fx. Kan en kløversti etableres med det tema. Men det er vigtigt, at Friluftsrådet ikke er den eneste aktør, der sætter fokus på naturens spisekammer. Det bør også indgå i fx. natur-teknik undervisningen i folkeskolen, gennem skolehaver, gennem naturvejlederne, gennem naturstyrelsens foldere, gennem friluftsvejlederne mv., samt diverse projekter og hjemmesider som fx. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik oplyste træningspladser og løbestier (ligesom de har på fodboldbaner). Dette ville gøre det muligt at træne om eftermiddag /aften i vinterperioden med udendørstræning/motion i naturen. "Oplyste stier kan være en rigtig god ide i visse områder, da det giver mulighed for løbetræning og andet friluftsliv i den mørke vintertid, hvor det kan være svært at finde egnede løberuter i dagligdagen, hvor det bliver mørkt inden man får fri for arbejde. Der kan således også være et sundhedsaspekt i etableringen af oplyste træningspladser og oplyste stier. Men det skal overvejes meget nøje, hvor der etableres oplyste løberuter (Lysløjper), da det af mange betragtes som lysforurening (skæmmer i landskabet). Men i bynære skove og bynære landskaber kan det være helt fint. Når det så er sagt vil jeg også pege på, at der er sket en stor udvikling i de seneste år med hensyn til pandelamper. Mange motionsløbere har i dag en god pandelampe, som effektivt oplyser stierne. Pandelamperne kan være alt fra små diodelygter til store pandelamper med lysstyrke som en billygte. Prisniveauet er fra 400 kr. og op. Det er således muligt for de fleste at investere i en pandelampe. Derfor er behovet for oplyste løbestier (lysløjper) blevet mindre i de seneste år." Hvad er den nuværende nationale friluftspolitik? "Der findes ikke en national friluftspolitik i Danmark. Det er første gang nogensinde, der udarbejdes en national friluftspolitik, som omfatter hele Danmark både private og offentlige arealer, og som vedrører alle brugergrupper og aktører. Der er enkelte kommuner, som har vedtaget en kommunal friluftspolitik. Friluftsrådet har også en friluftspolitik (Friluftspolitisk handlingsprogram) og tilsvarende er der andre aktører, der har friluftspolitikker. Men der findes ikke en samlet national friluftspolitik i Danmark." Side 7

8 I hvor høj grad vil begrebet naturparker indgå i en ny friluftspolitik. Jeg tænker her på videreudvikling af eksisterende naturparker samt muligheden for at udvikle nye parker, bl.a. maritime naturparker. "Friluftsrådet forventer at mærkningsordningen Danske Naturparker, som etableres i 2013, bliver en platform, der vil fremme den kommunale indsats for natur og friluftsliv til glæde for befolkningen, således at mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser styrkes. Derfor finder Friluftsrådet det helt naturligt, at naturparker kommer til at indgå som et element i en national friluftspolitik. Naturparkerne kan brande landskabet og give det identitet. Naturparkerne kan bidrage til at gøre danskerne bevidste om de rekreative muligheder. Naturparker er således et redskab til at fremme både friluftsliv, naturoplevelser og formidling. Du spørger i hvor høj grad begrebet vil indgå i en ny friluftspolitik. Hvis det står til Friluftsrådet vil det få en væsentlig plads i friluftspolitikken. Friluftsrådet tror på, at der om 25 år er mindst 40 naturparker i Danmark." Friluftsliv, udendørs motion og naturoplevelser har stor sundhedsmæssig betydning! Rigtig mange mennesker sætter stor pris på en tur i skoven. Tilgængelighed og gode faciliteter er uden tvivl motiverende for aktiviteter i naturen - og der er plads til flere i den danske natur! Hvordan sikrer vi tilgængelige muligheder for et aktivt udeliv? "Indledningsvis vil jeg give dig ret i, at der er plads til flere folk ude i naturen. Men du har ret i, at der skal tænkes i bedre adgangsforhold, samt bedre faciliteter ved de steder hvor folk færdes. Friluftsrådet ser en række måde hvorpå tilgængelige muligheder for et aktivt udeliv kan sikres: Der etableres ny natur Der rejses ny skov (både privat og offentlig) Der etableres nye stiforløb Der etableres nye faciliteter Formidling af eksisterende, men ukendte muligheder for et aktivt udeliv Lovgivningen ændres således: o At det bliver vanskeligere at nedlægge veje og stier i det åbne land. o At det bliver tilladt at færdes langs ledelinjer i det åbne land som eksempelvis levende hegn. o At det bliver tilladt at færdes i private skove, efter samme regler som offentlige skove (bl.a. uden for stierne og om natten). Der sættes fokus på at fjerne de barrierer, der findes for tilgængelighed i form fysiske spærringer eller ulovlig skiltning ved veje og stier." Hvorfor er der ikke en ordning som Friluftsvejleder (udformet som Naturvejlederordningen)? "Da oprettelsen af en dansk naturvejlederordning blev en realitet for 25 år siden, var det for Friluftsrådet en historisk mulighed for at gå ind i en national ordning, der udtrykker stort set hele spektret af Friluftsrådets kerneinteresser: Engageret og kompetent naturformidling rettet mod hele befolkningen, facilitering af friluftsliv i bred forstand, samt i kraft af Naturvejlederforeningen en foreningsbaseret friluftspolitisk spiller med stærke og nuancerede holdninger til natur og friluftsliv. Naturvejlederordningen har for Friluftsrådet været den politiske satsning, som i samspil med Miljøministeriet har skabt en stabil og anerkendt brand, der blandt meget andet årligt afholder ture med ca. 1 mio. deltagere, og i kraft af naturvejlederuddannelsen og netværk konstant fornyer formidlingsmetoder Side 8

9 og er i dialog med borgere, kommuner og statslige myndigheder for at optimere borgernes muligheder for naturoplevelser. Der er i Danmark pt. ca. 350 naturvejleder. Hvert år uddannes ca. 25 nye naturvejledere igennem en efteruddannelse, der tilfører formidlingskompetencer til de færdigheder og det personlige engagement, den enkelte naturvejleder i forvejen er udstyret med. Udgifterne hertil afholdes med tilskud fra Friluftsrådet, dog betaler deltagerne for kost og logi. I alt bruger Friluftsrådet knap 2 mio. kr. på udvikling, efteruddannelse og koordination af naturvejledningen. Naturstyrelsen anvender et tilsvarende beløb. Hertil kommer årligt løntilskud fra tipsmidlerne til ca. 50 af naturvejlederne i størrelsesordenen 10 mio. Friluftsrådet har med andre ord bevidst prioriteret Naturvejledningen højt gennem de seneste 25 år - politisk såvel som ressourcemæssigt. Det har medvirket til at skabe en naturvejlederordning af internationalt format. Friluftsrådet stiller sig gerne til rådighed med viden og erfaringer fra denne mangeårige indsats, såfremt andre vælger at prioritere Friluftsvejledningen tilsvarende." Arbejdet med politikker og strategier på friluftsområdet har typisk haft fokus på arealanvendelse og tilgængelighed, men ikke så meget udvikling af selve friluftsaktiviteterne. Bør der i fremtidige friluftspolitikker og strategier ikke også være fokus på den ønskede udvikling inden for fx cykling, vandring, ridning, lystfiskeri, fuglespotting. Og bør der ikke også være fokus på, hvordan der kan skabes innovation og nyskabelse i friluftsaktiviteterne, således at fremtidens friluftsaktiviteter kan konkurrere med sjov og spænding inden for fx computerspil? "Arealanvendelsen og tilgængeligheden er et alfa og omega for friluftsliv. Hvis der ikke er mulighed for at færdes og opholde sig i naturen, kan vi have nok så mange nye innovative friluftsaktiviteter, som bare ikke kan finde plads til udfoldelse, fordi naturen er lukket land. Derfor vil der også fremover være helt afgørende fokus på spørgsmålet om retten til at færdes og opholde sig i naturen. Retten til at færdes og opholde sig i naturen vil være den helt centrale del af en national friluftspolitik. Når det er sagt, så er jeg af den overbevisning, at det ikke skal være friluftsorganisationerne, som målrettet arbejder med at skabe nye og innovative friluftsaktiviteter. Organisationerne skal være åbne for nyudvikling m.m. men skabelsen kommer andre steder fra end fra de formelle friluftsorganisationer. Det kan være fra græsrodsniveau uden for organisationerne, fra erhvervsvirksomheder, fra andre samfundsgrene m.m. Og det skal organisationerne forstå at fange. Man kunne jo prøve at spørge om, hvorfor det ikke er myndighederne, der er fremme i sadlen og skaber innovation og nyskabelser inden for friluftsaktiviteter? Hvorfor har staten ikke afsat en innovationspulje inden for dette område? Svaret er, at myndighederne jo netop vælger samme udgangspunkt, som jeg lige har argumenteret for, at organisationerne gør. Også myndighederne, herunder de forskellige statslige, regionale og kommunalt styrede selskaber afventer også, at andre finder det nyskabende og så går de ind og støtter videreudviklingen." Mange friluftsprojekter - herunder nationalparkprocesserne - er kørt af sporet undervejs (og en del er ikke kommet på sporet igen) på grund af mistillid parterne imellem og især lodsejernes mistillid til processen og politikerne. Hvad kan man gøre for at opbygge tillid mellem lodsejere, naturbeskyttere, friluftsliv og politikere, så en eventuel friluftspolitik bliver en succes? " Tak for et godt og vigtigt spørgsmål. Der er jo mange faktorer i spil, når det drejer sig om samarbejdet mellem lodsejere, politikere og interesseorganisationer og her er ikke mindst tillid parterne imellem helt centralt. Som du fremhæver, er der eksempler på, at friluftsprojekter enten er svære at gennemfø- Side 9

10 re eller ikke gennemføres overhovedet. I Friluftsrådets arbejde har vi dog også rigtig mange gode eksempler på, at projekter, både med politikere og jordejere, gennemføres succesfuldt. Svaret på dit spørgsmål er, at der er ingen anden vej end dialogen til at opbygge tillid parterne imellem. Når det er sagt, så er en manglende tillid mellem eksempelvis lodsejere og politikere ikke et spørgsmål, som alene vedrører og kan og skal løses via arbejdet med en national friluftspolitik. Her taler vi om et centralt element i et demokratisk samfund. Den helt centrale arbejdsmetode for Friluftsrådet er dialogen og herunder fokus på at sikre gensidig tillid fremadrettet. I nogle tilfælde beror mistillid og uenigheder på misforståelser eller antagelser. Disse kan være stærkt hæmmende for udvikling og samarbejde. Friluftsrådet ønsker, at konflikter håndteres på et oplyst og veldokumenteret grundlag. Friluftsrådet arbejder derfor på at afdække de reelle tilstande gennem forskning og analyser, således at ubegrundede myter og forudindtagede holdninger ikke blokerer for nye friluftsprojekter og giver mistillid parterne imellem. Friluftsrådet ser sig selv som en vigtig aktør, når det drejer sig om at skabe tillid, og er altid åben for dialog og samarbejde." Side 10

Nationalpark Thy - Betydning og perspektiver

Nationalpark Thy - Betydning og perspektiver Nødebo den 8. maj 2018 Nationalpark Thy - Betydning og perspektiver Nationalpark Thy hvor og hvorfor. Nationalparkens betydning for Thyboerne, gæsterne og for investeringslysten. Hvad vi satser på fremadrettet

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

begrænsninger Fakta om friluftslivet 9

begrænsninger Fakta om friluftslivet 9 1. Friluftslivets muligheder og begrænsninger Hvert år er rigtig mange danskere i skoven, på stranden eller ude i det åbne land for at udøve forskellige former for friluftsaktiviteter. Interessen for friluftsliv

Læs mere

Oplevelseskortlægning og udvikling af multifunktionelle golfbaner - Udvikling af en mere flersidig anvendelse af golfbaner

Oplevelseskortlægning og udvikling af multifunktionelle golfbaner - Udvikling af en mere flersidig anvendelse af golfbaner Oplevelseskortlægning og udvikling af multifunktionelle golfbaner - Udvikling af en mere flersidig anvendelse af golfbaner Ole Hjorth Caspersen, Anne Mette Dahl Jensen, Frank Søndergaard Jensen Københavns

Læs mere

Natur- og Friluftspolitik VISION

Natur- og Friluftspolitik VISION Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig

Læs mere

Rideskov i Hodsager Plantage

Rideskov i Hodsager Plantage Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/2-15 Version: 2 Projektejer Projektleder Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning

Læs mere

Friluftsrådets høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer J.nr. NST

Friluftsrådets høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer J.nr. NST Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 23 2100 København Ø Att.: Kristian Kvist Fremsendes elektronisk til nst@nst.dk 24. september 2012 Friluftsrådets høringssvar vedrørende zonering for friluftsliv

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Att.: Karen Hauge Den 28. marts 2008 Ref.: CLI Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan Friluftsrådet har med stor interesse læst forslaget til

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Konflikter i forbindelse med jagt

Konflikter i forbindelse med jagt Konflikter i forbindelse med jagt Jens Emborg og Christian Gamborg Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Konference: Jagten, vildtet

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge

Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej 12 8410 Rønde. Fremsendt pr. mail til mols@danmarksnationalparker.dk 6. juni 2017 Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan 2018-2024 for Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Rideskov i Hodsager Plantage

Rideskov i Hodsager Plantage Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/9-14 Version: 1 Projektejer Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf: 9628

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply

Læs mere

Adgang til naturen Hvad siger reglerne?

Adgang til naturen Hvad siger reglerne? Adgang til naturen Hvad siger reglerne? Adgangskampagne Workshop 2017 Chloe Rubin Lidt om mig: Chloe Rubin Fuldmægtig, cand.jur. Naturforvaltning i Miljøstyrelsen chrub@mst.dk 2 / Miljøstyrelsen / Adgang

Læs mere

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 2. Samarbejde på tværs af forvaltninger 3. Kombinationen af friluftsliv

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Procedure for stiarbejde i Vesthimmerlands Kommune.

Procedure for stiarbejde i Vesthimmerlands Kommune. Procedure for stiarbejde i Vesthimmerlands Kommune. Hvad er en sti? Stier er færdselsarealer, der er forbeholdt gående, cyklende, ridende eller andre lette trafikanter. Stier kan være befæstet med forskellige

Læs mere

Formandens mundtlige beretning Friluftsrådets generalforsamling april 2018

Formandens mundtlige beretning Friluftsrådets generalforsamling april 2018 Formandens mundtlige beretning Friluftsrådets generalforsamling 2018 23. april 2018 Jubilæum 2017 var Jubilæumsår vi fejrede 75 år som paraply for friluftslivet både det organiserede friluftsliv i foreningerne,

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2019 Frem mod 2020 Godkendt i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2019 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i 2016

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune.

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. Borgerinddragelsesplan for Naturpark Bilag 5 Destination, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. September 2013 1 Borgerinddragelsesplan for Naturpark Indhold 1. Forord... 2 2. Borgerinddragelse

Læs mere

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune 1 of 12 Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune Version 1 - marts 2016 Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune 2016. 2 of 12 INDHOLD Forord... 3 Fritid- og friluftliv

Læs mere

for Friluftsrådet 2013-2020

for Friluftsrådet 2013-2020 for Friluftsrådet 2013-2020 Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 1. En strategi frem mod 2020 2. Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv

Læs mere

Frank Søndergaard Jensen. Rekreative stier - Friluftsrådet Roskilde, 5. oktober 2011

Frank Søndergaard Jensen. Rekreative stier - Friluftsrådet Roskilde, 5. oktober 2011 Brugergrupp per og deres adfæ ærd - og lidt om holdninger, konflik kter, viden og forvaltningstiltag Frank Søndergaard Jensen Rekreative stier - Friluftsrådet Roskilde, 5. oktober 2011 Transportmiddel

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort

Læs mere

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Kommunalvalg Kredsbestyrelsesseminar

Kommunalvalg Kredsbestyrelsesseminar Kommunalvalg 2017 Kredsbestyrelsesseminar Kommunalvalg 2017 Tirsdag den 21. november 2017 i alle landets kommuner. Der er tale om 98 separate valg med egne dynamikker. Friluftsrådet vil gerne sætte friluftspolitiske,

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådet Friluftsrådet af en paraplyorganisation Præsentation af enpræsentation paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Golfspilleres syn på multifunktionelle golfbaner

Golfspilleres syn på multifunktionelle golfbaner Golfspilleres syn på multifunktionelle golfbaner Foreløbige resultater fra en nordisk spørgeskemaundersøgelse Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Baggrund Hvad mener

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i 2016

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet Foto: Søren Svendsen 1 En dansk friluftslov? I 1930 vil Thorvald Stauning give danskerne natur og friluftsoplevelser. Danmarks første

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Friluftsstrategi

Friluftsstrategi Friluftsstrategi 2017-2024 3 5 6 8 9 10 11 Vision for friluftslivet Mål for friluftslivet Handlinger for friluftslivet Tilgængelighed og sammenhænge Regionale ruter og muligheder Friluftsliv i byen Formidling

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Friluftsrådets ønsker til en kommende naturpakke

Friluftsrådets ønsker til en kommende naturpakke Friluftsrådets ønsker til en kommende naturpakke Indledning: Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen bebudede i efteråret 2015 forbindelse med lanceringen af regeringens landbrugspakke, at hun ville

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

D. 17. november 2013 Høringssvar til Tillæg nr. 4 Stiplan til Kommuneplan 2013 Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse Kommune afgiver høringssvar til Slagelse Kommunes forslag til Tillæg nr. 4 til

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Bilagsrapport - Epinion A/S 12. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Indhold Her gælder reglerne for skiltning... 2 Offentlighedens adgang og skilte... 3 Sådan må skiltet se ud... 4 Her må du opsætte skilte... 5 Skema: Næringsdrivendes

Læs mere

Færdsel og ophold i naturen. - Introduktion til regler for færdsel og ophold i Nationalpark Thy

Færdsel og ophold i naturen. - Introduktion til regler for færdsel og ophold i Nationalpark Thy Færdsel og ophold i naturen - Introduktion til regler for færdsel og ophold i Nationalpark Thy Dagens emner 1) Hvem er jeg? 2) Hvem er I? 3) Hvad er Naturstyrelsens rolle i NP og vedr. adgangsregler 4)

Læs mere