KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
|
|
- Benjamin Ebbesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik
2 Formål At introducere til kollegial supervision og sparring som metoder til kvalificering af universitetsundervisning med fokus på: Udvikling af didaktiske kompetencer Kvalificering af den feedback der gives til underviseren Udvikling af undervisningen Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 2
3 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 3 Indledende spørgsmål Hvorfor kollegial supervision og sparring i relation til universitetsundervisning? Hvilke muligheder er der? Hvilket udbytte kan vi forvente? Hvilke udfordringer står man overfor som superviseret og som kollega-supervisor? Hvordan kan vi komme i gang?
4 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 4 Mål At belyse hvorfor kollegial supervision eller sparring er gode metoder til at udvikle den universitetspædagogiske praksis At diskutere mulige sammenhænge som metoderne kan anvendes i At introducere spilleregler for supervision At præsentere principper (spørgeteknik) en supervisionsmetode bygger på
5 Hvad er supervision og sparring? Hvilke personlige erfaringer har I? Hvorfor supervision? Hvad er forskellen på supervision og sparring? Hvilke forskellige former for supervision kender I? Hvordan gør man? Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 5
6 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 6 Sammenligning Sparring En spontan og gensidig proces, hvor sagen gøres til et fælles projekt Målet er sammen at udforske den pædagogiske praksis både før, under og efter undervisning Supervision En målrettet, struktureret proces Målet er gennem samtaler og observation at stimulere og udfordre til ny erkendelse (læring) hos den superviserede, så han/hun får mulighed for at udvikle sin undervisning
7 Kollegial sparring Erfaringsdeling Vidensdeling Sammenligninger Fælles sag? Fælles kritiske vinkler? Gensidige gode råd og evt. fælles løsninger viden Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 7
8 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 8 Kollegial supervision en intentionel metode Hensigten er ikke at formidle bestemte værdier, mål eller en bestemt viden Hensigten er at skabe sammenhæng mellem Underviserens oplevelser og handling i praksis Undervisningens mål, principper, teori (forståelse) og metode Kollegial supervision orienterer sig mod underviserens oplevede problemer, udfordringer, mål og ambitioner
9 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 9 Grundidéen At tage udgangspunkt i de problemer, udfordringer og visioner, undervisere selv oplever i undervisningen Det er altid den superviserede, der sætter dagsordenen!
10 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 10 Kollegial supervision er ikke! Undervisning Rådgivning Coaching eller træning Terapi eller behandling af noget patologisk Kontrol MUS-samtale eller andet ledelsesværktøj
11 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 11 Supervisionsniveauer Hvis supervision anvendes metodisk til fremme af reflekteret undervisningspraksis, kan der skelnes mellem tre niveauer af refleksion: I. Handling hvad der rent faktisk gøres II. III. Forståelse begrundelser, historie/teori/pædagogik Værdier holdninger og normer for universitetsundervisning
12 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 12 Symmetri /asymmetri? Man må sørge sig selv: er forholdet mellem vejleder (supervisor) og vejledt (underviser) symmetrisk eller asymmetrisk? Viden? Erfaring? Magt? Status? Formel rolle?
13 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 13 Hvad kan udbyttet være? Læring: udvidet bevidsthed bygger på det man ved fra tidligere (rekonstruktion) sker i situationer, der er lig dem, hvor man tidligere har haft brug for at handle (kontekstuelt) sker gennem handling og oplevelse Problemløsning: at kunne forstå og forklare de fænomener, man står over for og at kunne handle i forhold til de intentioner eller mål, man har sat Ny viden: aktiv meningskonstruktion, hvilket muliggør undervisnings-kompetenceudvikling
14 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 14 Udfordring Kollegial supervision kan let kan udvikle sig til praktisk problemløsning!
15 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 15 Appreciative Inquiry (AI) Anerkendende og værdsættende spørgsmål Spørgsmål, der inviterer til positive forståelser og som kan kaste lys over ressourcer, muligheder og potentiale Man går på opdagelse i det, der er lykkedes Grundlæggende forestilling om, at det der gives opmærksomhed vokser
16 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 16 Refleksive spørgsmål Udfordrer vante måder at tænke på Man fokuserer typisk på: Forskelle og undtagelser Arenaer og betingelser Magtforhold og andre relationer Formål (begrundelse) og mål (intentioner og værdier) Hvilke grundantagelser undervisningen lander på
17 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 17 De to tilgange Anerkendende spørgsmål Anerkende det bedste Få øje på det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af den vejledtes underviserønsker (vision) Skabe fælles billede af en ønskværdig undervisning (dialog) Sætte processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet (opfinde/skabe) Refleksive spørgsmål Identificering af forskelle og mulige problemer Spørgsmål, der åbner for forståelse af problemer Nye vinkler på forståelsen Sætter processer i gang, der udvider bevidstheden omkring undervisningens didaktik
18 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 18 Øvelse Formuler 3 anerkendende og 3 refleksive spørgsmål
19 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 19 Kollegial supervision med observation Tre karakteristiske faser: I. Før-samtale II. III. Observation Efter-samtale
20 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 20 Før-samtalen Konkret oplevet problemstilling Afklaring af problemforståelsen og mål Praktiske aftaler Nuancering af praktiske og teoretiske begrundelser Værdiafklaring genbeskrivelse af mål Indkredsning af og aftale om konkrete iagttagelsespunkter
21 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 21 Observation af undervisningen Supervisoren klargør sine iagttagelsespunkter: Hvordan vil jeg observere? Mental fokusering! Hvordan beskriver jeg mine iagttagelser (noter, beskrivelser, skema e. lign)? Hvordan skelner jeg mellem mine iagttagelser og mine egne erfaringer /fortolkning?
22 Efter-samtalen Dialog: Refleksive spørgsmål Fra iagttagede handlinger til ny forståelse og vurdering Nye erkendelser? Ny forståelse? Læring? Nye handlingsforslag? Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 22
23 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 23 Grundregler a) Stil spørgsmål, der gør en forskel! b) Stil (åbne) spørgsmål frem for at give svar c) Lyt giv plads til stilhed (eftertanke) d) Søg mod forståelse af problemer frem for at finde løsninger e) Spørg til det konkrete: handlinger, oplevelser, erfaringer før du spørg til ideer, tanker og forestillinger. f) Anerkend og værdsæt den vejledtes forståelse og værdier g) Undgå direkte vurderinger den vejledte skal selv blive i stand til at vurdere ud fra egne kriterier, værdier og forestillinger
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereGode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereUNIVERSITETSPÆDAGOGIK
UNIVERSITETSPÆDAGOGIK Introduktion Adjunktpædagogikum Modul 1 20.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 20-Oct-14 Karen Wistoft Adjunkt Pæd 2 Indledende
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereLæredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereVÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING
VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale
Læs merePræsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne
Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs merePeer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5
Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereSUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING
SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereObservation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU
Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereBevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget
Læs mereSundhedspædagogik og ledelseskompetence
Sundhedspædagogik og ledelseskompetence 1 LEDERGRUPPE I ODSHERRED DEN 4. NOVEMBER 2013 K A R E N W I S TO F T P R O F E S S O R, G R Ø N L A N D S U N I V E R S I T E T & L E K TO R, I N S T I T U T F
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereVelkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation
Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereAnalysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereEfter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi
Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereTræningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere
Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere Coaching i en organisatorisk sammenhæng Coaching af ledere et træningsforløb Formål Det overordnede formål er at styrke konsulenternes evne til at gennemføre
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereResultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14
Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet
Læs mereIntroduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence
Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereDet brændende spørgsmål
Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende
Læs mereKURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9
KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 Seks dage fra 11. marts til 30. april 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Systemisk teori, -tænkning og -ledelse Procesdesign og -ledelse Det personlige
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013
Opgave nr. 1 Præstationsledelse En leder, der satser på præstationsledelse, vil ofte reagere ved at: a Sætte målene så rimeligt, at alle kan nå dem b Have mere fokus på output, mål, kontrol og resultat
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereLæringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag
Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen Onsdag 21.6.17 14.30-16.30 Leon Dalgas Jensen Lektor ph.d., ldj@ucc.dk orte Østergren-Olsen Dorte Østergren-Olsen Lektor,
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mere