VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018"

Transkript

1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 12 FYSIK/KEMI KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 2 Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 Elevers læring i kontekst PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET FYSIK/KEMI Fysik/kemi BEK, Bilag 2: Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. 2. Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver. 1/13

2 3. Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. 4. Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen til folkeskolens fysik/kemifag. Kompetencemål 1. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. 2. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. 3. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. 4. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 12.2 Moduler Fysik/kemi består af tre moduler i alt 30 ECTS-point: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos [FK-Atom] Elevers læring om energi, teknologi og innovation [FK-Energi] Elevers læring i kontekst [FK-Kontekst] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle 2/13

3 klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning planlægning, tilrettelæggelse (hvad er egentlig forskellen?) og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning 3/13

4 tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed 4/13

5 TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Undervisningen tematiseres praksis-relevant, ligesom materialer og arbejdsformer bruges til at modellere praksis. Som én studieaktivitet forventes de studerende af foretage struktureret observation i fysik/kemiundervisningen på en praktikskole. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde. Det er karakteristisk for fysik/kemi, at det er et praktisk eksperimentelt fag, hvorfor praktisk undersøgende arbejde i laboratoriet vil forekomme hyppigt. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Betingelser for godkendelse af modulet: Udover sædvanlige forventninger om aktiv deltagelse i modulets aktiviteter, så omfatter deltagelsespligten i modulet følgende elementer: obligatorisk tilstedeværelse i det indledende Laboratorie- og sikkerhedskursus, samt aflevering af et stk. redeligt og rettidigt studieprodukt relateret hertil. Til sammen betinger disse elementer, at dette kursus kan bestås. Aflevering af yderligere 2 studieprodukter, som knytter sig til emneområderne Partikler, bølger og stråling hhv. Jorden og Universet. Der vil være tale om et stk. begrundet undervisningsplan, samt et stk. refleksionspapir i forlængelse af observation af praktisk undervisning. De tre obligatoriske studieprodukter, samt kriterier for disse, vil blive yderligere specificeret i Studieplanen. Modulevaluering: Modulet gennemføres som modultype A (opfyldelse af specificeret deltagelsespligt). Undervejs i kurset vil de studerende modtage kriteriebundet, formativ feedback, først og fremmest i tilknytning til de obligatoriske studieprodukter. På skift vil underviseren og andre studerende optræde som feedback-givere. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi (placeret i moduloptakten). 5/13

6 Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi elevers læring og formidling gennem faglige tekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder 6/13

7 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene 7/13

8 evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår fysik/kemi-undervisning om energiomsætning fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Undervisningen tematiseres praksis-relevant, ligesom materialer og arbejdsformer bruges til at modellere praksis. De studerende arbejder med at afdække folkeskoleelevers faglige forståelse og udvikling i en praksis-sammenhæng. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde. Praktisk eksperimentelt arbejde vil indgå i væsentligt omfang. Projektarbejde er indlagt som en central arbejdsform i modulet, til belysning af tværfaglige perspektiver i undervisningsfaget hhv. Teknologiske designprocesser. 8/13

9 I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Betingelser for godkendelse af modulet: Redelig og rettidig aflevering af 1 skriftlig gruppeopgave af fagdidaktisk karakter (synopsis, grupper a 2-3 studerende, max 5 sider som afsæt for den interne modulprøve). Opgaven indgår i grundlaget for den samlede interne bedømmelse og elementer fra opgaven skal drages ind i den mundtlige prøve. Opgavefokus og afleveringsfrist vil fremgå af Studieplanen. Evaluering: Modulet evalueres ved intern prøve. Den mundtlige prøve varer 2 timer, inklusive feedback og bedømmelse. Grupper på op til 3 studerende er tilladt. Tre grupper eksamineres ad gangen, og udover at demonstrere egne kompetencer har hvert hold ansvar for at give formativ feedback for et af de andre hold. Ved prøvens start tildeles hvert hold ved lodtrækning en opgave, hvor de har fokus på et af fagets indholdsområder OG en af de naturfaglige kompetencer (undersøgelse, modellering, perspektivering). De forventes på stedet at generere en reflekteret skitse til et undervisningsforløb med dette fokus og med inddragelse af pointer fra den afleverede skriftlige opgave. De forventes tillige at demonstrere relevante elevundersøgelser, samt redegøre for de vigtigste faglige begreber på lærerfagligt niveau. Bedømmelsen er individuel og har de to kategorier bestået/ikke-bestået. Bedømmelsen omfatter den skriftlige opgave, den mundtlige prøve, samt evnen til at give konstruktiv feedback til en anden gruppe. Bedømmelseskriterierne er graden af opfyldelse af modulets færdigheds- og vidensmål. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Elevers læring i kontekst Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk med islæt af nordisk og engelsk litteratur Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder læring i uformelle kontekster, herunder transfer af læring demokratisk begrundet naturvidenskabelig almendannelse ( scientific literacy og socio-scientific issues (SSI), handlekompetence) fagsprog og argumentation naturfaglige kompetencer (perspektiverings-, kommunikationskompetence, undersøgelses ) planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning om menneskers udnyttelse af og samspil med naturen. 9/13

10 Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med Stoffer og stofkredsløb Produktion og Teknologi Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes i udgangspunktet ligeligt. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet, fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, Vidensmål: Den studerende har viden om Naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, Interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi, 10/13

11 fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger, fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende. fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, Tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi Udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, Anvende forskellige undervisningsressourcer, fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser, fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser. Naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, Tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen, Stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen Naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen. Elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, Tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, Skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier, Forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger, Naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og Naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser, Laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Modulets relation til praksis Undervisningen tematiseres praksis-relevant, ligesom materialer og arbejdsformer bruges til at modellere praksis. De studerende forventes at planlægge og så vidt muligt forestå i praksis en 11/13

12 uformel læringsaktivitet med henblik på at udvikle elevers demokratisk begrundede naturfaglige almendannelse. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Problembaseret og også projektorganiseret undervisning med voksende grad af selvstændighed udgør væsentlige dele af modulets arbejdsformer. I overensstemmelse med fagets natur og metoder vil det praktisk-undersøgende arbejde også få en fremtrædende plads, både i laboratoriet og udenfor. Der vil tillige være adskillige ud-af-huset-aktiviteter til eksterne læringsmiljøer/læringsressourcer. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Betingelser for godkendelse af modulet: Udover sædvanlige forventninger om aktiv deltagelse i modulets aktiviteter, så omfatter deltagelsespligten i modulet følgende elementer: redelig og rettidig aflevering af to studieprodukter 1 produkt knyttet til den uformelle læringsaktivitet, som de(n) studerende planlægger og forestår. Aktiviteten beskrives, begrundes og reflekteres i lyset af specificerede kriterier. 1 studieprodukter, knyttet til læring om stoffer, stofkredsløb og produktion. Specifikationer og kriterier for disse udfoldes i Studieplanen. Modulevaluering: Modulet gennemføres som modultype A (opfyldelse af specificeret deltagelsespligt). Undervejs i kurset vil de studerende modtage kriteriebundet, formativ feedback, først og fremmest i tilknytning til de obligatoriske studieprodukter. På skift vil underviseren og andre studerende optræde som feedback-givere. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. 12/13

13 12.3 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Mundtlig prøve Prøven former sig som en præsentation, hvor den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i begrundet at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb inden for det trukne matrixfelt og med udgangspunkt i gældende regler for faget i folkeskolen. Dette omfatter, at den studerende begrundet kan opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering samt demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 15 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted 13/13

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Fysik/Kemi... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 11 Prøven

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Indhold Undervisningsfag: FYSIK/KEMI... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 5 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 10 Prøven

Læs mere

astronomi og astrofysik

astronomi og astrofysik Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Indhold Undervisningsfag: BIOLOGI... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen. Natur/ teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Biologi... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen Indhold Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI... 1 NT 1: Natur/teknologi i indskolingen... 1 NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet... 6 NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk

Læs mere

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1 (Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring Indhold Undervisningsfag: GEOGRAFI... 1 GE 1: Geografi - en verden i forandring... 1 GE 2: Geografi - den nære omverden... 5 GE 3: Det lokale i det globale... 9 Prøven i undervisningsfaget Geografi...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Fysik/kemi. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er

Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.

udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i

Læs mere

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere