1. Indledning. 2. Antal forløb. 3. Henvendelser

Transkript

1 1

2 2 1. Indledning I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet, at der skulle ansættes en psykolog, som yder gratis og anonym psykologhjælp til unge i alderen år bosiddende i Ringsted. Tilbuddet om psykologhjælp er selv-visiterende, og der kræves således ikke forudgående henvisning eller visitation. Formålet med tilbuddet er at øge antal af unge, der gennemfører uddannelse eller kommer i arbejde og opnår god trivsel i deres ungdoms- og voksenliv. Det er formålet at sikre, at der er færre unge, der falder ud af uddannelse, har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet eller havner i betydelige problemer på grund af psykisk mistrivsel. Jf. den politiske beslutning den 17. januar 2017 kan en ung få op til 5 samtaler med ungepsykologen. Det er en individuel konkret vurdering, hvor mange samtaler en ung har brug for. Tilbuddet er en mulighed for, at unge i Ringsted hurtigt og direkte kan modtage samtaler med en psykolog med henblik på at værne om deres trivsel, som er afgørende for den fortsatte virke og fastholdelse af engagementer, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilbuddet har et forebyggende sigte, og søger at placere sig i gråzonen mellem klassiske ungdomsproblemer og det kliniske felt. Fokus er derfor på at hjælpe til at håndtere forskellige udfordringer, inden de udvikler sig til at være behandlingskrævende. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er den 17. januar 2017 orienteret om udmøntning af stillingen og sidenhen forelagt en orientering den 28. november I denne evalueringsrapport fremlægges ny data omhandlende antal forløb, forløbstyper, klientoplevet effekt, belægningsprocent og beskrivelse af udvikling i henvendelserne. Data er indsamlet for præcis ét år i perioden 15. april 2017 til og med 15. april Antal forløb I perioden 15. april april 2018, har der været 92 forløb med unge fra Ringsted Kommune. Pr. 15. april er 20 forløb aktive og 72 forløb afsluttet. I perioden har de 92 unge i alt haft 283 samtaler med ungepsykologen. 3. Henvendelser Af nedenstående tabel fremgår det, at det primært er de unge selv, som tager den første kontakt til ungepsykologen. Særligt gældende for den yngre del af målgruppen er det også forældre og andre pårørende, der tager den første kontakt. Kategorien andre dækker over henvendelser fra

3 3 Ungeenheden, Ungeliv, Ringsted Produktionshøjskole, studievejledere, mentorer, kontaktpersoner og andre fagpersoner. Henvendelsespersoner 14 Ung Pårørende Andre 4. Karakteristik af de unge, der anvender tilbuddet 4.1. Fordeling på køn og alder Af nedenstående tabeller fremgår det, hvor mange unge mænd og kvinder, der har haft et forløb hos ungepsykologen fordelt på alder. Af tabellerne fremgår det, at der er 34 mænd og 58 kvinder, som har haft samtaler med ungepsykologen. De tre nedenstående grafer viser fordelingen på køn og alder. Første graf angiver aldersfordeling i procent fordelt på begge køn: 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Mænd 3% 4% 5% 2% 5% 4% 4% 3% 3% 1% Kvinder 10% 13% 7% 11% 11% 2% 1% 2% 4% 2% Mænd Kvinder

4 4 Følgende graf viser antallet af mænd, som har modtaget samtaler med ungepsykologen: 6 Mænd Følgende graf viser antallet af kvinder, som har modtaget samtaler med ungepsykologen: 14 Kvinder Af graferne fremgår det, at tilbuddet anvendes af unge i hele spektret mellem år. Efter et år tegner der sig en overrepræsentation i antallet af henvendelser fra kvinder i alderen år, mens at antallet af mænd fordeler sig nogenlunde jævnt over hele aldersspektret Uddannelse/beskæftigelse Nedenstående tabel angiver brugernes uddannelse/beskæftigelse ved forløbets påbegyndelse. Kategorien i arbejde dækker over unge med fuld- og deltidsbeskæftigelse, mens kategorien

5 5 andet fx dækker over militærtjeneste og barselsorlov. Kategorien ved ikke udtrykker, at den unge ikke har givet oplysningerne. Uddannelse/beskæftigelse Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Produktionsskole Ledig/droppet ud af uddannelse Folkeskole, friskole, efterskole I arbejde Videregående uddannelse Andet Ved ikke Som det fremgår, er alle kategorier repræsenteret, med en overvægt af studerende fra henholdsvis gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Derudover ses et relativt stort antal elever fra produktionsskole, hvilket muligvis kan tilskrives den faste satellitrådgivning, som ydes på Ringsted Produktionshøjskole. At tilbuddet anvendes af relativt forskellige unge kan tyde på, at tilbuddet har opnået høj synlighed og er nået bredt ud i kommunen. 5. Forløbstyper og henvendelsesårsager Alle samtaler afholdes individuelt mellem den unge og ungepsykologen. Der har endnu ikke været afholdt gruppeforløb i løbet af det første år, men der vil løbende blive taget stilling til, om det giver mening at oprette sådanne gruppeforløb, fx hvis flere unge henvender sig med samme problematikker. Der opleves fortsat en stor spændevidde i de problemer, som de unge henvender sig med. Erfaringen efter et år er, at de unge ofte er optagede af mange udfordringer og problemer, og at de enkelte forløb sjældent lader sig afgrænse til ét fokuspunkt eller tema, fx angst, stress eller lignende. Selvom der sjældent er tale om én årsag til henvendelsen, er der på tværs af forløbene mange ligheder og temaer, som går igen, når de unge fortæller om deres udfordringer. En stor andel af de unge fortæller, at de føler sig pressede eller belastede i forskellige dele af deres liv. Dette synes fortrinsvist at være i forbindelse med uddannelse (ofte er præstationsproblemer et centralt tema), men kan også omhandle familielivet eller omstændigheder med venner og kærlighed/kærestesorger.

6 6 Ovenstående kan vise sig meget forskelligt hos de unge, fx som forskellige angst- og/eller depressive symptomer, tilbagetrækning eller stofbrug. Af samme grund fokuseres der eksplicit på de unges egen forståelse af sine udfordringer og på nuværende ståsted i tilværelsen. Fokus drejes således mod de mange forskellige sammenhænge og kontekster, som samlet set udgør de unges liv og hverdag. Ungepsykologens rolle bliver at støtte de unge og hjælpe til at reflektere og prioritere i ofte komplekse og til tider indbyrdes modsatrettede pres og forventninger, som optræder i deres liv. 6. Resultater og effekt Ungepsykologen anvender feedback informed treatment (FIT) som et aktivt redskab i samtalerne. FIT-metoden er godkendt som evidensbaseret praksis af Socialstyrelsen og muliggør indsamling af feedback fra de unge, dels om deres oplevelse af psykologsamtalernes effekt (Outcome Rating Scale (ORS)) og dels om den terapeutiske alliance med psykologen (Session Rating Scale (SRS). FIT-data bruges aktivt i dialog med de unge til at sikre, at forløbet er på rette kurs og til at skræddersy hjælpen ud fra den enkeltes præferencer. De følgende resultater er baseret på data fra de 45 afsluttede forløb i perioden fra d. 1. september april Der er således ikke medtaget FIT-data fra de første tre måneder, hvilket svarer til 27 forløb, som går forud for et kort træningsseminar i metoden. De samlede FIT-data fremgår af bilag 1. Her fremgår det også, at data for de pt. 20 aktive forløb er så godt som sammenfaldende med de afsluttede forløb. Af nedenstående tabel fremgår gennemsnitlige antal sessioner, gennemsnitlig forløbslængde i måneder og procent, der er droppet ud af forløbet med ungepsykologen. Antal forløb 45 Drop out (procent) 22,2 % Antal sessioner 134 Gennemsnitligt antal sessioner 2,98 Gennemsnitlig forløbslængde (måneder) 2,92

7 7 Drop out-procenten angiver antallet af forløb i procent, som afbrydes af den unge enten efter den første samtale eller senere uden aftale med psykologen. Jf. Bargmann (2017) viser forskning i psykoterapi, at klienter afbryder deres behandling i 47 % af alle behandlingsforløb. En frafaldsprocent på 22,2 % er derfor at betragte som relativt lav og vidner om, at tilbuddet er lykkedes med at fastholde de unge og etablere en god feedback-kultur ORS-udvikling som mål for klientoplevet effekt Ved scoringen af ORS skal de unge score sin oplevede trivsel eller mistrivsel i tiden siden sidste samtale på de følgende fire domæner: Individuelt: personligt velbefindende Nære relationer: familie, nære venner osv. Socialt: Arbejde, skole, bekendte. Generelt: generel følelse af velbefindende. Besvarelserne gives på fire højre-venstre-skalaer (se bilag 2), som derpå omregnes til en totalværdi mellem Værdien 25 (28 for unge u/18) angiver grænsen mellem, hvad der kan betragtes som normal trivsel (<25) og mistrivsel (>25). Stiger ORS mere end 5 point (raw change) gennem et forløb, betragtes FIT forløbet som succesfuldt og udtryk for en sikker forbedret trivsel over de 4 domæner. Nedenstående tabel angiver den gennemsnitlige ORS-værdi ved start og slut for de 45 afsluttede forløb i perioden d. 1. september april 2018: Gennemsnitlig ORS ved start Gennemsnitlig ORS ved slut 18,35 26,12 Det fremgår at gennemsnittet af ORS ved forløbs-start er 18,35, hvilket vil sige, at de unge ved starten af samtalerne i gennemsnit placerer sig under grænsen for normal trivsel (<25). Data fra forløbs-afslutning viser, at den gennemsnitlige ORS-værdi gennem forløbet i gennemsnit stiger til 26,12, hvilket svarer til en raw change på 7,77 og dermed hvad der betragtes som normal trivsel (>25). FIT-data viser, at det er 71,4 % af de unge, der oplever en sikker forbedret trivsel gennem forløbsperioden, mens det for de resterende 28,6 er uvist, om trivsel forbedres (se bilag 1). Med andre ord er det altså 7 ud af 10 unge, som oplever øget trivsel som resultat af tilbuddet.

8 Brugertilfredshed og feedback Feedback fra de 72 hidtil afsluttede forløb viser en høj grad af tilfredshed med tilbuddets form og indhold. Størstedelen af de unge svarer, at de i høj grad føler sig hørt, forstået og respekteret, at samtalerne har handlet om det, de unge selv har villet tale om og arbejde med, samt at tilbuddet generelt har passet godt til dem. Det vurderes fortsat, at de 5 samtaler, som de unge kan få tildelt, har kunnet imødekomme behovet for rådgivning og vejledning for størstedelen af de unge, som har henvendt sig. Det bemærkes imidlertid, at en mindre del af målgruppen spørger til muligheder for en eller flere opfølgende samtaler og/eller for genhenvendelse på et senere tidspunkt. Da dette ikke er inden for tilbuddets rammer, orienteres denne gruppe typisk om eventuelle andre tilbud og muligheder for støtte og rådgivning, fx: kontakt til Ringsted Ungeenhed kontakt til relevante institutionstilbud, fx uddannelsesvejledning præsentation af forskellige frivillige tilbud Forskellige tilbagemeldinger har bl.a. været, at samtalerne: Har hjulpet til at indkredse og adressere konkrete og mere diffuse udfordringer i den unges liv. Har hjulpet til større afklaring om den unges situation og handlemuligheder, fx i forhold til studiestart eller generel livsretning Har givet en større forståelse hos den unge af dem selv og de ressourcer, der er til stede, både hos dem selv og i deres relationer. Har givet konkrete redskaber til at håndtere såvel udfordringer i hverdagen som svære livsbetingelser. 7. Formidling om tilbuddet Siden Ungepsykologen tiltrådte stillingen, har der været fokus på at skabe opmærksomhed om tilbuddet blandt målgruppen og internt i Ringsted Kommune. Tilbuddet fremgår på Ringsted Kommunes hjemmeside, og der er udarbejdet en række forskellige materialer, herunder brochurer. Der er også produceret plakater efter ønske fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, som vil blive distribueret til relevante aktører inden sommerferien. Desuden har ungepsykologen besøgt byens lægehuse og præsenteret tilbuddet.

9 9 Der er etableret et tæt samarbejde med Ungeenheden, og ungepsykologen har desuden kontakt til andre relevante aktører, som har kontakt med målgruppen, herunder PPR, SSP, frivillige organisationer og tilbud. Ungepsykologen været omtalt i Dagbladet, ligesom kontaktoplysningerne er tilgængelige på Ringsted Kommunes hjemmeside. 8. Drift og belægningsprocent Siden seneste opfølgning ultimo 2017 kan opstartsperioden betegnes som velafsluttet. Det vurderes, at tilbuddet er velforankret og placerer sig godt i forlængelse af eksisterende tilbud. Den fysiske placering, i Ungeliv på Prinsensvej 10, synes ligeledes yderst hensigtsmæssig af flere grunde, herunder: Lyse, rummelige og imødekommende fysiske rammer om samtalerne. Lokaliteten er let at komme til og fra, og indgangen er diskret, hvilket tilgodeser de af tilbuddets brugere, som ønsker anonymitet. Kollegial sparring og nært samarbejde med Ungelivs behandlere og leder. Der opleves en stadig stødt stigende interesse for tilbuddet, og det blev i starten af 2018 nødvendigt at oprette en venteliste. I størstedelen af 2018 har ventelisten været på mellem 2-4-ugers ventetid på den første-samtale, men er for nylig steget yderligere til 1-2 måneders ventetid. Det vurderes, at dette kan skyldes flere ting, fx: Opmærksomhedsskabende tiltag, PR og møder med relevante aktører. Ungepsykologens besøg hos alle lægehuse i Ringsted. Midlertidige årsager, fx en snart forestående eksamensperiode. Med udsigt til endnu større kendskab gennem snarlig opsætning af plakat efter ønske fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt et kommende interview om tilbuddet på TV2 Øst holdes der nøje øje med udviklingen. Der afholdes generelt 3-4 samtaler om dagen, og der er særligt efterspørgsel på samtaler sent på eftermiddag. Dette har ind til videre været muligt at imødekomme med sene åbningstider frem til kl.17:00 to dage om ugen. Opsamling På baggrund af oplysningerne, som er præsenteret i denne evaluering, kan følgende konklusioner sammenfattes:

10 10 Der har på 12 måneder været 92 forløb med unge (34 mænd og 58 kvinder), som har haft 283 samtaler i alt. Det er primært de unge selv, der tager den første kontakt til ungepsykologen. De 5 samtaler, som de unge kan få tildelt, har kunnet imødekomme behovet for rådgivning og vejledning for størstedelen af de unge, som har henvendt sig. Alle forløb har ind til videre været afholdt individuelt. Der opleves stor spændevidde i de problemer, som de unge henvender sig med. Ungepsykologen har oplyst unge om yderligere mulighed for hjælp gennem egen praktiserende læge eller i psykiatrisk regi. Dette sker typisk, hvis den unge ikke har oplevet forbedret trivsel ved afslutning af forløbet hos ungepsykologen. FIT-data viser en høj grad af tilfredshed med tilbuddets form og indhold. Tilbagemeldingerne fra de unge, som har afsluttet et forløb, er, at de har fået hjælp til at afklare- og håndtere konkrete udfordringer i deres liv. Grundet stor efterspørgsel er der pt. 1-2 måneders ventetid på samtaler med ungepsykologen. FIT-data viser, at 71,4 % af de unge oplever en sikker forbedret trivsel gennem forløbsperioden, mens det for de resterende 28,6 er uvist, om trivsel forbedres. Kilder Bargmann, Susanne, 2017, Feedback Informed Treatment (Akademisk Forlag)

11 Bilag Bilag 1: FIT-data for aktive og inaktive (afsluttede) forløb i perioden